Kirke, menighed, FDF, 1. modul Råd og vejledning...9 Teori...11 Øvelse Bibelen, 2. modul Råd og vejledning...22 Teori...23 Øvelse...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirke, menighed, FDF, 1. modul Råd og vejledning...9 Teori...11 Øvelse...19. Bibelen, 2. modul Råd og vejledning...22 Teori...23 Øvelse..."

Transkript

1 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side 1 BLÅ KERNE KRISTENDOM OG FORKYNDELSE Indhold Indledning Målbeskrivelse...2 Hvorfor kristendom og forkyndelse?...2 Opbygningen af et modul...3 Lærte du noget?...4 Praktikopgaven...4 Forslag til aften-program...5 Mærkeoversigt...7 Kirke, menighed, FDF, 1. modul Råd og vejledning...9 Teori...11 Øvelse...19 Bibelen, 2. modul Råd og vejledning...22 Teori...23 Øvelse...30 Børn og forkyndelse, 3. modul Råd og vejledning...34 Teori...35 Øvelse...46 Hvordan kan det gøres?...47 Gudstjenesten, 4. modul Råd og vejledning...50 Teori...51 Øvelse...59 Appendix...60 Øvelse...62 INDHOLD

2 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side 2 BLÅ KERNE KRISTENDOM OG FORKYNDELSE Indledning Kristendom og forkyndelse er et kernekursus i FDF s lederuddannelse. Kurset afvikles i distriktet/landelsdelen og er en del af distriktes lederskolevirksomhed. Kristendom og forkyndelse er et af fire kernekurser, hvor de andre tre er Lejrog Friluftsliv, Underholdning og Kommunikation, Leg og Fantasi. Kernekurserne er et af elementerne i FDF s lederuddannelse og er karakteriseret ved, at der sættes fokus på de grundlæggende færdigheder og at give kursusdeltagerne konkrete værktøjer til det videre arbejde hjemme i kredsen. Målbeskrivelse Formålet med kernekurset er, at give kursusdeltagerne kendskab til kristendommen samt give en forståelse af, at forkyndelsen er en vigtig del af klassemødet. Samtidig er det målet, at inspirere deltagerne til at bryde egne barrierer, så forkyndelsen bliver spændende og nærværende. Dette sker bl.a. ved at anvise kursusdeltagerne konkrete værktøjer til planlægningen af forkyndelsen på de forskellige klasser. Indhold Kurset er bygget op omkring en fast skabelon, startende med en indledning til kerneområdet. Her beskrives selve kerneområdet, formålet, opbygningen af materialet samt praktikordningen. Herefter tages der fat på de konkrete emner, der udgør hvert deres modul: Kirken, menigheden og FDF Bibelen Børn og forkyndelse Gudstjenesten Til hvert modul er der lavet en plan for, hvorledes modulet kan afvikles, samt en kursusplan for hele kurset. Hvorfor kristendom og forkyndelse? FDFs formål er at møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus. Kristendom og forkyndelse har derfor sin helt naturlige plads i FDF, både på de ugentlige klassemøder, og når vi ellers er sammen i FDF. Forkyndelse betyder at sige noget videre. Det vi i FDF siger videre, er hvad indholdet i evangeliet er, og hvad det betyder for os. Når man som børneleder holder forkyndelse for børnene, er det mest væsentlige, at vi får fortalt børnene, hvad vi som kristne tror på.vi bliver ikke bedt om at holde lange og indviklede foredrag, nej, forkyndelse er den tætte samtale med børnene om tro, tillid og tvivl. Når formålet for alt FDF-arbejde er så enkelt og klart, er det helt naturligt at stille sig det spørgsmål, hvorfor det i grunden er så vigtigt, det der med Jesus og kristendommen. Hvad skal det gøre godt for, og hvad er det vi kan give børnene ved at fortælle dem bibelhistorier. Et af svarene er, at når vi som voksne ledere i FDF forkynder det kristne budskab, så giver vi børnene en måde at forstå livet på. Når de for alvor ved, at de er døbt til at være Guds barn, så har de frihed til at leve livet, fordi Gud aldrig svigter sine børn. Det er jo ikke for ingenting, at Jesus siger om sig selv, at han er den gode hyrde og den gode hyrde bliver ved med at lede, lige til han har fundet os alle! For at lederene kan formidle det kristne budskab, er det vigtigt at de i grunduddannelsen får kendskab til de kristne grundbegreber. At de gennem kristendomsundervisningen med Bibelen som udgangspunkt får viden, der giver indsigt og INDLEDNING

3 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side 3 BLÅ KERNE KRISTENDOM OG FORKYNDELSE ballast til selv at tumle med de store spørgsmål. Det kræver derfor ledere, der har mod på at forkynde evangeliet og som igennem fortælling, fortolkning og i samtaler kan vise, at det kristne budskab har værdi i dagligdagen. Det er dette, vi gerne vil have, at vores medlemmer tager pejling af resten af livet. Opbygningen af et modul Inden for hvert kerneområde er der udvalgt mellem fire og seks emner/grundfærdigheder som der skal undervises i. Til hvert modul er der typisk afsat mellem 1 1/2 og 2 1/2 time. Hvert modul er bygget ens op og vil bestå af disse hovedafsnit: Råd og vejledning Teori Øvelser Hvordan kan det gøres? Råd og vejledning er skrevet til instruktøren. Det indeholder en målbeskrivelse og et eksempel på en lektionsplan for det enkelte modul. Lektionsplanen skal betragtes som et forslag. Afviklingen af hvert enkelt modul må tilpasses de aktuelle forhold. Det er ikke afgørende om forslaget følges, men derimod at MÅLET for det enkelte modul opnås. Der vil i et vist omfang også være skrevet råd til instruktøren. Udleveres ikke til kursusdeltagerne. Teori er beskrevet udfra et princip om at sætte fokus på det grundlæggende i emnet. Derfor er det ikke kun beskrevet ud fra en FDF-ramme, men således at det også vil kunne bruges i andre sammenhænge.teorien er på én gang baggrundsviden til instruktøren og et færdigt materiale til kursusdeltagerne. - Teori afsnittet skal udleveres til kursusdeltagerne. Øvelser indenfor hvert emne er givet en række øvelsesforslag. Det er ikke målet at præsentere så mange øvelser som muligt, men derimod at kursusdeltagerne kan tilegne sig grundviden og afprøve færdigheder inden for et på forhånd udvalgt emne. Afviklingen af øvelserne på kurset må naturligvis tilpasses de givne muligheder. Selve øvelserne og deres sværhedsgrad skal tilpasses kursusdeltagerne og deres forudsætninger. Øvelserne udleveres til kursusdeltagerne i det omfang det måtte være relevant. Hvordan kan det gøres? som afslutning på et modul gennemgås, hvorledes grundfærdighederne kan indpasses i en mødesammenhæng. Denne opsamling foregår i dialogform, så materialet skal udleveres inden, således at kursusdeltagerne kan tilføje gode erfaringer og råd undervejs. Følgende emner bør indgå i dialogen: Hvordan planlægges og afvikles grundfærdigheden i de forskellige klasser, hvilket niveau skal bruges hvornår? Hvilke rammer, sange og ritualer er velegnede? Hvordan kan det indpasses i en sæsonplan? Udleveres til kursusdeltagerne. INDLEDNING

4 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side 4 BLÅ KERNE KRISTENDOM OG FORKYNDELSE Lærte du noget? En af tankerne bag kernekurserne er at lave kurser, hvor indlæring er sat i fokus. Den enkelte kursusdeltager skal altså yde en præstation og være en aktiv medspiller for at få noget ud af kurset. For at kursusdeltagerne kan lære så meget som muligt er det vigtigt at øvelserne forgår på deres niveau. Om øvelserne gives som enkeltmands-opgaver, i grupper eller til alle i fællesskab, skal være afhængigt af det valgte emne. En anden meget vigtig ting er instruktørens tilbagemeldinger. De skal være konstruktive og der skal gives både personlige og kollektive tilbagemeldinger. Alle skal føle at de får noget med hjem. Derfor er det vigtigt, at sætte fokus på om den enkelte kursusdeltager flytter sig. Hvis man forestillede sig en stige, så vil nogle kursusdeltagere flytte sig fire trin, mens andre kun har flyttet sig et trin. Da det ikke er målet at flytte sig et bestemt antal trin, men blot at flytte sig, så skulle begge gerne have fået noget med hjem. Praktikopgaven Praktikopgaven er et fællesprojekt mellem kursusdeltageren, instruktøren og kredslederen/klasselederen. Instruktøren og kursusdeltageren formulerer i fællesskab en opgave ud fra de erhvervede færdigheder på kernekurset. Opgavens karakter ligger niveaumæssigt et stykke over hjemme-opgaven på LederSNART-kurset. Det vil sige, at der her skal være tale om et længerevarende forløb, for eksempel planlægning og afvikling af forkyndelse på en weekendtur eller for 3-4 møder. Det er kredslederens/klasselederens opgave at vejlede og evaluere forløbet med kursusdeltageren. Instruktørens opgave er at informere og forberede kredslederen omkring praktikopgavens karakter og motivere til at opgaven bliver løst via klasselederen. Afvikling af kurset Kurset i Kristendom og forkyndelse gennemføres over lektionstimer, svarende til et weekendkursus. Kurset kræver ikke særlige rammer, men kan med stor fordel afholdes over en weekend. Som alternativ kan kurset foreksempel afholdes over fire aftener. Kurset er opbygget af fire selvstændige moduler der kan afvikles hver for sig. I det følgende beskrives et forslag til afviklingen af et fire afteners-kursus. INDLEDNING

5 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side 5 BLÅ KERNE KRISTENDOM OG FORKYNDELSE Tid Indhold Stikord 1. Aften 19:00 Indledning Hvem er kommet af - kort præsentation af instruktører kursusdeltagerne. 19:05 Start med en kort præsentationsleg F.eks.Alle hopper rundt på ét ben, giver hånd og præsenterer sig med navn og kreds for hinanden. 19:10 Kursuspræsentation Fortæl at kurset ikke er - forventninger til kurset tilrettelagt som et - kursusmål inspirationskursus - praktiske oplysninger Kernekurserne - baggrunden og ideen med kernekurserne 19:20 Modul 1: Kirke, menighed og FDF Sørg for at få kursus- Fra Jerusalem til verdens ende. deltagerne aktiveret så det Den danske Folkekirke. ikke bliver enetale Folkekirken og de andre kirker. 21:50 Afslutning Praktiske oplysninger og Tak for i dag 2. Aften 19:00 Velkommen 19:05 Modul 2: Bibelen Skab en hyggelig ramme Hvad er Bibelen for en bog? ved at udsmykke lokalet. Hvordan er Bibelen blevet til? Afprøv de tekniske Hvad indeholder Bibelen af bøger? hjælpemidler Hvordan kommer man i gang med at læse i Bibelen? 21:45 Afslutning Praktiske oplysninger og Tak for i dag 3. Aften 19:00 Velkommen 19:05 Modul 3: Børn og forkyndelse Sørg for at have selv- Hvad forstår børn i forskellige aldre? stændige rum til Hvad er en andagt? forberedelse af øvelse Hvordan kommer man i gang med at lave andagter selv? Gør samværet stærkere, f.eks. ved at ændre på stole- og bord-opsætning. 21:45 Afslutning Praktiske oplysninger og Tak for i dag INDLEDNING

6 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side 6 BLÅ KERNE KRISTENDOM OG FORKYNDELSE Tid Indhold Stikord 4. Aften 19:00 Velkommen 19:05 Modul 4: Gudstjenesten Skab en stemning, så de Hvad er et ritual? går hjem og prøver nogle Højmessen i store træk af de ting, som kurset har Gennemgå kirkeåret gennemgået 21:25 Praktikopgaven Giv jer tid til at sige Opfølgning på at der for hver enkelt kursusdeltager er ordentlig farvel. formuleret en praktikopgave Det sidste indtryk er vigtigt. Afslutning - evaluering - har vi nået målene? - fik deltagerne noget med hjem, som de kunne bruge? - har deltageren flyttet sig (lært noget)? Tak for denne gang

7 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side 7 BLÅ KERNE KRISTENDOM OG FORKYNDELSE Mærkeoversigt: Til brug for arbejdet hjemme i kredsen, er her et forslag over FDF s mærker opdelt i de fire kerne-områder. Grøn-kerne Blå-kerne Gul-kerne Rød-kerne Øvrige Puslinge Hulebyggermærket Naturmærket Weekendmærket Turmærket Kirkemærket Teatermærket Find-vej-mærket Bymærket Cirkusmærket Kunstnermærket Kokkemærket Vandremærket Sangmærket Tumlinge Bålmærket Dolkemærket Hulemærket Naturmærket Turmærket Weekendmærket FDF-mærket Kirkemærket Kend din by Kodemærket Stifindermærket Underholdningsmærket Kunstnermærket Idrætsmærket Hjælpemærket Vandremærket Kokkemærket Musikmærket Sangmærket Pilte Hikemærket Lejrkokkemærket Lejrlivsmærket Naturmærket Raftemærket Skovmandsmærket Tovmærket FDF-mærket Kirkemærket Journalistmærket Signalmærket Skuespilsmærket Stifindermærket Idrætsmærket Kunstnermærket Mørkemærket Førstehjælpsmærket Musicalmærket Teknikmærket Vandremærket Vejrmærket Væbner Hikemærket Lejrsportsmærket Naturmærket Overlevelsesmærket Pionérmærket Primimadmærket Kirkemærket Gøglermærket Journalistmærket Kommunikations-mærket Orienteringsmærket Idrætsmærket Brand- og førstehjælpsmærket Cykelmærket Søsportsmærket Vandmærket Vandremærket Senior-væbner Bomærket Brændemærket Naturmærket Superlejrmærket Kainsmærket Afmærket Mediemærket Spillemærket Tryk på mærket Sugemærket Ringmærket Ubemærket Udmærket Vandmærket Dansemærket Energimærket Frimærket Hul i hovedetmærket Liv eller dødmærket Musicalmærket Musikmærket Skomærket Sømærket OBS: Mærkebøgerne bliver revideret efteråret 99

8 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side 8 BLÅ KERNE KIRKE, MENIGHED, FDF MODUL 1 Blåt KERNEkursus 1. modul Kirke, menighed, FDF

9 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side 9 BLÅ KERNE KIRKE, MENIGHED, FDF MODUL 1 Råd og vejledning Lektionsplan: Formålet med modul Kirke Menighed FDF er at give deltagerne kendskab til FDF s placering i Den Danske Folkekirke kendskab med folkekirken og dens forhold til andre kirker forståelse for forholdet mellem kristendom og kirke Eksempel på modulplan: MinTotal Hovedpunkt Indhold Bemærkninger/Material Introduktion Introduktionsleg, samt en snak om hvad Øvelse: + mål dette modul indeholder. se materialet. Det er vigtigt, at I altid fortæller hvad målet med det modul i nu skal i gang med er. Når I har fortalt om målet, er det naturligt at sige hvilket udbytte deltagerne kan få Teori: Oplæg om kirkens historie. Spørgsmål til Fra Jerusalem til verdens ende. Kirkens opgaver En gennemgang af kirkens historie samt Se materialet evangeliet i forskellige kulturer Teori: I bor i et sogn Spørgsmål: Folkekirke eller statskirke Syn på jeres kirke Oplæg om Den danske Folkekirke Se materialet Øvelse Lav en eller flere af øvelserne. Se materialet Teori: Folkekirken og de andre kirker. Spørgsmål: Er samarbejde nødvendigt?? Folkekirken og de Det økumeniske Fællesråd andre kirker Det mellemkirkelige råd Se materialet Mission og nødhjælp Opfølgning Kobling til kredsen/klassearbejdet Udlever Teori-materialet. Dekoration af lokalet, I skal være i: Medbring: stort spejl med lille seddel klistret på, med ordene: Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved med at bære frugt, så Faderen kan give jer, hvad som helst I beder om i mit navn. Dette byder jeg jer, at I skal elske hinanden! (Johs.15,16-17) kopierede A3 plakater og mange farver med følgende ordlyd: UD MED KIRKEN! til verdens ende!

10 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side 10 BLÅ KERNE KIRKE, MENIGHED, FDF MODUL 1 Kirke menighed FDF Instruktørdel og deltagerprogram Forord til oplægsholderen: Kan man være kristen uden at gå i kirke? Hører kirken med til kristendommen? Langt de fleste danskere døbes ind i den danske folkekirke og betaler deres kirkeskat (tilsyneladende med glæde!), så kirken har et solidt økonomisk fundament. Danskerne er således ikke til at drive ud af kirken, som én engang har udtalt. Selvom der er tegn på, at det er ved at ændre sig, bruger alle disse medlemmer dog kirken meget lidt man opfatter ikke gudstjenestens fællesskab som en naturlig del af sin kristne tro, men opfatter typisk troen som noget privat og personligt. Kirken har en meget lang og spændende historie bag sig. Den danske folkekirke er noget helt for sig selv i det brogede billede af måder at være kirke på, men uanset vores hjemlige særheder er alle døbte en del af en større helhed. (Der findes i Danmark mere end 15 kristne kirkesamfund, i verden flere end 2000!) I FDF har vi en klar opfattelse af at tilhøre det lokale sogn, men hvad betyder det? Dette modul tager fat på en spændende historie, og på noget af det helt centrale i kristendommen. Her kan du læse mere: Kirke år 2000, indføring i kirkekundskab, af: Peter Lodberg og Gerhard Pedersen, Unitas Forlag 1995 Kristne kirkesamfund i Danmark Anis 1997 Danmarks kirkehistorie af: Martin Schwartz Lausten Dekoration af lokalet, I skal være i: Medbring: stort spejl med lille seddel klistret på med ordene: Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved med at bære frugt, så Faderen kan give jer, hvad som helst I beder om i mit navn. Dette byder jeg jer, at I skal elske hinanden! (Johs.15,16-17) kopierede A3 plakater og mange farver med følgende ordlyd: UD MED KIRKEN! til verdens ende! Tradition, tryghed og danske værdier i den DANSKE folkekirke! Lad de små børn komme til mig men helst ikke i kirken! Er Danmark et kristent land? Jeg er vintræet, I er grenene! (Johs.15,5) I er verdens lys! (Matt.5,14)

11 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side 11 BLÅ KERNE KIRKE, MENIGHED, FDF MODUL 1 Teori Oplæg om kirkens historie i korte træk, eller Fra Jerusalem til verdens ende! I denne del vil der være oplæg og indimellem spørgsmål til samtale i mindre grupper eller alle fælles. Hav Bibler parat, da nogle af spørgsmålene kræver det. I kan også samle alle spørgsmålene til sidst. Det der hører Herren til!! Ordet kirke kommer fra græsk og betyder det, der hører Herren til, altså Herrens hus eller husstand/familie. Når vi ofte bruger ordet udelukkende om bygningen kirken, er det således ikke helt forkert og har rødder langt tilbage, men det er heller ikke tilstrækkeligt. Faktisk er der hele tre aspekter af ordet, nemlig: 1. Samfundet af alle, der tror på Kristus. 2. Det enkelte kirkesamfund som f.eks. den danske folkekirke eller den koptiske kirke i Egypten. 3. Det hus, hvor menigheden samles til gudstjeneste. Kirken i Det nye Testamente Apostlenes Gerninger og brevene i Det nye Testamente er historien om, hvordan de mennesker, der havde fulgt Jesus, først blev til en menighed i Jerusalem, så flere husmenigheder rundt omkring og til sidst en egentlig kirke, i takt med at man begyndte at blive kaldt de kristne altså dem, der følger Kristus. Det var faktisk i starten et smædenavn brugt mod de kristne. Læs f.eks. Ap. Gern. 4,32-37 (højt) om, hvordan man i urmenigheden i Jerusalem nærmest levede i en slags kollektiv. I evangelierne fortælles, hvad Jesus sagde om det at være hans efterfølger. Menighederne tolkede dette som ord om den kirke, der på det tidspunkt da evangelierne blev skrevet, allerede havde mange år på bagen. Brevene, som Paulus og andre sendte rundt mellem de forskellige nystartede menigheder i hele Mellemøsten, bruger også mange billeder til at beskrive kirken med. Med udgangspunkt i de faktiske menigheder og de problemer, de tumlede med, beskrives, hvordan man (teologisk) skal forstå det at være kristen kirke i forhold til Jesus og hans forkyndelse. I Ny Testamente findes 96 billeder på kirken. Her kommer nogle af dem: jordens salt (Matt.5,13) verdens lys (Matt.5,14) Kristi får (Johs.10,14) grene på vintræet (Johs.15,5) Kristi legeme (1.Kor.12,27) Kristi elskede (Efeserbrevet 5,25-32) levende stene (1.Petersbrev 2,9) Læs f.eks. 1.Kor og Efeserbrevet 1,22 (højt), som med kroppen som eksempel giver et meget smukt og stærkt billede på den enhed kirken, altså vi som kristne, udgør sammen med Jesus som hovedet.

12 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side 12 BLÅ KERNE KIRKE, MENIGHED, FDF MODUL 1 Evangeliet i forskellige kulturer Kirkens historie verden over er lang og indviklet, men også meget spændende. Det er ingen selvfølge, at kristendommen er blevet en af verdens største religioner. Hver gang evangeliet om Jesus Kristus har mødt en ny kultur, har man skullet nyformulere budskabet. Man kan ikke tale om, at der findes et rent evangelium, som bare skal oversættes fra det ene sprog til et andet, ligesom man ikke kan sige, at Bibelen kun har én eneste tolkningsmulighed. Bibelen kan man oversætte fra grundteksten på hebraisk og græsk efter bedste evne, men hvordan man så skal forstå alle de ord, er jo et meget større problem. Det betyder dog ikke, at man kan tro hvad som helst som kristen og udlægge Bibelen, som man vil. I de første århundreder i oldkirken samledes man flere gange til store kirkemøder for netop at se, om man kunne blive enige om grundsætninger i kristendommens indhold. Det kom der nogle bekendelser ud af også dem vi bekender os til i dag i den danske folkekirke. En anden konsekvens af de første økumeniske konciler som kirkemøderne blev kaldt var, at nogle grupper af kristne blev dømt som kættere (u-kristne eller van-kristne)! En afgrænsning var dengang som nu nødvendig, hvis man som kristen overhovedet skal have noget at forholde sig til, men det var og er vigtigt at skelne mellem alle de forskellige kulturers måde at udtrykke sig på og ikke være så bange for at anerkende de mange udtryk, som troen på Jesus Kristus kan få. I stedet for at mene, at sandheden kun kan udtrykkes på den måde, man selv er fortrolig med, skal man gå i dialog med det ukendte for i det mindste at lære det at kende. ( I de seneste år har f.eks. reinkarnationslæren været diskuteret i kirkerne, idet nogle mener, at det godt kan indeholdes i kristendommen. Reinkarnation kan dog efter de flestes mening absolut ikke forenes med troen på opstandelsen og det kristne menneskesyn!) Fra huskirke til statskirke Kristendommen spredte sig fra Mellemøsten til Europa og siden til alle dele af verden. Den havde i de første århundreder ikke nemme kår, men blev forfulgt af romermagten og var en undergrundskirke, hvor man som kristen kunne risikere sit liv. I år 313 gav kejser Konstantin imidlertid kirken lov til at eksistere på linie med andre religioner, og i år 380 gjorde kejser Theodosius d. St. endda kristendommen til den eneste tilladte religion i Romerriget. Det gav de kristne nye problemer at slås med, for hvordan skulle man definere sig i forhold til statsmagten? Forholdet mellem stat og kirke har da også lige siden været genstand for diskussion i alle de afskygninger af ordninger, man har rundt omkring. Spørgsmålet er naturligvis magtens fordeling og hvem, der skal tage beslutninger i kirken om tros- og lærespørgsmål. Skal man have en hierarkisk kirkestruktur eller en flad? Spørgsmålet er desuden, om man kan skille kirkelige og samfundsmæssige/politiske problemer ad i alle tilfælde, som vi har haft for vane i Danmark. Kirkens plads og engagement i samfundet er i disse år meget diskuteret, fordi mange mener, folkekirken bør markere sig mere med det (gode) bud på en livstydning, den har. Splittelser dengang og nu Teologiske stridigheder i de første 3-5 århundreder om, hvordan man skulle opfatte Kristus ( er han mest menneske eller mest guddommelig, og hvordan udtrykke det sprogligt?), og Helligånden ( er den at forstå som en del af Gud på linie med Gud som Fader og Søn, eller er den bare deres kraft/magt?) endte i år 451 med, at ikke alle i kirken kunne have nadverfællesskab mere, hvilket betød en alvorlig splittelse af den oprindelige enhed. Splittelsen blev i 1054 cementeret, da de ortodokse kirker i øst og den romersk-katolske i vest lyste

13 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side 13 BLÅ KERNE KIRKE, MENIGHED, FDF MODUL 1 hinanden i band, og den er ikke ophævet endnu. Først i 1964 begyndte man at tale sammen på højt plan igen! Reformationen og hvad det vil sige at være evangelisk-luthersk I den ikke-ortodokse kirke er vi som bekendt ikke alle romersk-katolsk kristne længere, og det var i tallet i Tyskland, den historie begyndte. Kirken var i Vesteuropa op gennem middelalderen blevet en rig og magtfuld institution med stor politisk indflydelse. I takt med at pengeøkonomien udvikledes, ønskede man at fastholde sine økonomiske privilegier, og indførte da f.eks. afladshandel, som gik ud på, at man kunne købe sig til salighed i Himmelen købe sig til Guds tilgivelse. Dette blev meget populært og til kirkens store fortjeneste! Munk og senere professor Martin Luther vendte sig kraftigt imod denne og andre vildfarelser i kirken og satte en reformation i gang i hele Europa, da han i 1517 satte sine 95 teser mod afladshandel op på kirkedøren i Wittenberg. Af Luthers teologiske indsigter kommer her de vigtigste: Mennesket er på samme tid retfærdigt og en synder Gud giver retfærdighed og hellighed til menneskene for Kristi livs og døds skyld han kræver den ikke af menneskene, for de kan ikke yde retfærdigheden selv gennem f.eks. gode gerninger. Reformationens hovedbegreb, nemlig spørgsmålet om hvorledes mennesket kan frelses, skal altså forstås sådan, at det alene er Gud, der frelser det syndfulde menneske og sætter det fri til at leve. Gud gør det med sin nåde af kærlighed til sin skabning, og mennesket har på den anden side alene troen at møde Gud med. Ethvert menneske, der er krøbet ud af dåben, som Luther siger, har direkte adgang til Gud gennem troen og kan derfor betegne sig som præst i det almindelige (for alle) præstedømme. Luther gør hermed op med en hierarkisk forståelse af embederne i kirken, men indfører alligevel mest af praktiske grunde både biskopper og præster til at udføre særlige funktioner i kirken, selvom alle principielt har lige ret til at udøve forkyndelsens og sakramentsforvaltningens embede. Frelsen formidles ikke gennem nogen særlig mellemmand, men direkte fra Gud til det enkelte menneske. Luther kunne heller ikke acceptere, at et menneske i et særligt embede, pavens, skulle kunne udtale sig autoritativt om kristendommen, så at sige på Guds vegne. Læren om det almindelige præstedømme indebærer en anerkendelse af alle kristnes ligeværdighed for Gud, og har derfor også i dansk sammenhæng haft indflydelse på udviklingen af demokratiske styreformer, både i kirkelige og samfundsmæssige sammenhænge. Bibelen, og ikke menneskelige forordninger eller traditioner, er højeste autoritet.alle døbte har kun Guds eget ord i Bibelen som autoritet. Det betyder, at hver gang man skal diskutere noget i kirkelig sammenhæng i lutherske kirker, som f.eks. velsignelse af homofile, tæller bibelteologiske argumenter mest. Måden man læser og tolker Bibelen på, bliver derved afgørende for éns synspunkter. Evangelisk-luthersk hvad er det? Nogle af de kirker, der i 1500-tallet opstod som følge af reformationen, kalder sig i dag evangelisk-lutherske. Evangelisk brugte reformatorerne, fordi det understreger Bibelen som autoritet og centrum i kristenlivet. Luthersk var absolut ikke Luthers egen opfindelse og blev også først brugt som skældsord, men siden tog man det op sammen med evangelisk i de protestantiske kirker for at markere, at man vedkender sig den lutherske kristendomsforståelse. Heri ligger også, at de skrifter, man ved freden i Augsburg 1555 anerkendte som bekendelsesskrifter, gælder i dag for f.eks. den danske folkekirke. Det er

14 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side 14 BLÅ KERNE KIRKE, MENIGHED, FDF MODUL 1 udover Bibelen de oldkirkelige trosbekendelser, Den augsburgske bekendelse og Luthers lille Katekismus. De reformerte kirker, som har en gren i Danmark, er også protestanter og vil kalde sig evangeliske. De vedkender sig ikke Luther men andre reformatorer som Zwingli og Calvin. Her kan du læse mere: Den danske folkekirkes bekendelsesskrifter Confessio Augustana, (det reformatoriske grundskrift fra Augsburg 1555) med kommentarer af Leif Grane. Begge er teologiske bøger, som måske kræver lidt hjælp at komme ind i. Oplæg om Den danske Folkekirke I bor i et sogn! Der er over 2000 sogne i Danmark, og de udgør den grundlæggende enhed i folkekirken. Sognene er inddelt efter geografiske forhold, hvilket formodentlig er fra før den tid, kristendommen kom til Danmark. Selvom udviklingen på stort set alle andre områder har undermineret det lokale nærområdes betydning for det folkelige liv (man arbejder, køber ind og deler fritid med folk udenfor sognet ), har kirken altså holdt fast ved sognet som grundenhed. Alle de andre kirkelige enheder det vil sige provsti, stift, kirkeministerium og endelig dronning og folketing, er blot en slags nødvendig (administrativ og praktisk) overbygning, selvom biskoppernes rolle diskuteres livligt disse år ( bør de udtale sig og på hvis vegne? har beslutninger fra deres møder særlig vægt overfor kirkeministeriet og Folketinget, og bør de have det?). I sognet er præsten ansvarlig for forkyndelse, sjælesorg, forvaltning af sakramenterne samt et folkeligt fællesskab med befolkningen. Menighedsrådet kan man stemme på og vælges til, hvis man er medlem af folkekirken (den, der er døbt og bosiddende i sognet, eller som har løst sognebånd til en af sognets præster). Det vil sige, at der sådan set er demokrati i folkekirken, men kun så længe medlemmerne faktisk gør brug af deres rettigheder (hvilket ikke sker mange steder, da valgdeltagelsen ved menighedsråds-valgene er meget lav og da man i stor grad overlader alle beslutninger til præst og menighedsråd). Hør her, hvad et menighedsrådsmedlem faktisk har forpligtet sig til: Jeg lover på ære og samvittighed at ville udføre det mig betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske folkekirke, så den kan byde gode kår for den kristne menigheds liv og vækst. Mange steder tror man, at præsten skal tage sig af det indholdsmæssige i forkyndelsen og gudstjenesten, og menighedsrådet af de ydre rammer udsmykning, vedligeholdelse, præsteansættelser osv., men det er der faktisk intet grundlag for at tro. Menighedsrådet skal så vidt muligt sørge for gode kår for hele menighedens ikke bare liv men også vækst! Og forståelsen af det almindelige præstedømme, som vi har overtaget efter Luther, byder præsten og de andre ansatte, menighedsrådet og menigheden at finde sammen og debattere, hvordan man i netop deres sammenhæng synes, tingene bør foregå og se ud. Mange almindelige døbte føler sig ikke i stand til at diskutere teologiske emner, som f.eks. gudstjenestens gang og indhold, indførelse af nye salmer, dåbslys, lysglobus osv. Der findes selvfølgelig også visse regulativer, som man skal overholde alle steder i

15 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side 15 BLÅ KERNE KIRKE, MENIGHED, FDF MODUL 1 Danmark, men præst og menighedsråd bør forklare, hvorfor man gør, som man gør og der er faktisk mange muligheder for selv at sætte sit præg på det kirkelige liv i den lokale menighed. Mange ting afhænger desuden ikke så meget af teologi som af traditioner og vaner, og endelig kan teologi ofte forklares rimeligt enkelt! Så det er bare med at gå i gang! Gør man ikke brug af muligheden for indflydelse, overlader man beslutningerne til præsterne, de ansatte og i sidste ende biskopperne. Folkekirke eller statskirke? 4 i Grundloven fra 1849 angår folkekirken. Her står der, at den evangelisklutherske kirke er Den danske Folkekirke og understøttes som sådan af staten. Den daværende kirke fik en ny ordning, men var indholdsmæssigt den samme som før Før var den en statskirke, hvis administration var dybt indvævet i den statslige. Når den nu blev folkekirke betød det, at den formelt blev løst fra staten, og at staten modsat blev løst fra det religiøse grundlag, den tidligere havde haft. Samtidig indførtes i øvrigt religionsfriheden. Kirken er nu kun folkekirke, fordi et overvældende flertal stadig vælger at tilhøre den. At kirken understøttes af staten betyder, at kirken har kunnet bruge indtægterne af de jorder, den har solgt fra (præstegårdsjorder m.v.), og at den har modtaget støtte direkte over finansloven, udover de indtægter den har via kirkeskatten. Det ses bl.a. i de mange velbevarede kirkebygninger, folkekirken har, i modsætning til nogle af de andre kirkesamfund, der må klare sig selv. 66 er også meget interessant, for der står, at folkekirkens forfatning ordnes ved lov, altså noget man i 1849 regnede med ville ske i den nærmeste fremtid. Det er bare aldrig sket. Man har i flere omgange også op i dette århundrede diskuteret forskellige modeller, hvorefter kirken skulle styre sig selv, men det er ikke blevet til noget endnu. Nogle har frygtet en for stor løsrivelse fra staten andre at nogle grupper ville tiltage sig for stor magt. Men faktisk vil nogle hævde, at netop dette sidste i nogle tilfælde er sket med den nuværende ordning, som gør kirkens styre uigennemsigtigt og på sin vis ikke spor demokratisk. Dronning og kirkeminister er de øverst ansvarlige, men i virkeligheden gør de intet uden at høre visse interessegrupper først. Dem kalder man uofficielt de syv synoder og de er: 1 Bispemøderne 2 Den danske Præsteforening 3 Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer 4 Kirkeligt Samfund ( den grundtvigske bevægelse) 5 Indre Mission 6 Andre frie kirkelige organisationer (f.eks. FDF) 7 Folketingets kirkepolitiske udvalg Disse grupper har vundet hævd på at blive hørt, selvom de ikke hører med til den officielle kirkelige struktur. Problemet ved den måde at arbejde på er, at beslutningsgangene let kan blive skjulte og lukkede. Ikke alle folkekirkemedlemmer føler sig nødvendigvis repræsenteret af disse grupper, og man kan spørge om, hvorfor det netop er disse syv grupper, der bliver hørt. I disse år høres mange røster, selv blandt ledende biskopper, der taler for forskellige modeller med stiftsråd og kirkemøder, hvor man kan diskutere kirkens indre forhold. Pointen er dels mere åbne diskussioner og mere demokrati, og dels større engagement fra lægfolk, det vil sige alle ikke-teologer.

16 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side 16 BLÅ KERNE KIRKE, MENIGHED, FDF MODUL 1 Oplæg om folkekirken og de andre kirker, er samarbejde virkelig nødvendigt? Øku hva for noget? Der findes flere end 15 forskellige kristne kirkesamfund i Danmark. De fleste samarbejder i Det økumeniske Fællesråd (oprettet 1939). Her diskuterer man teologiske og praktiske spørgsmål, som har med kirkernes samarbejde og engagement i samfundet at gøre. Fællesrådet udgiver mange spændende materialer, sætter studieprocesser i gang og forsøger at få kristne i forskellige farver til at samarbejde om kirkernes egentlige opgave, nemlig udbredelsen af evangeliet og solidaritet med verdens fattige og udstødte. Man prøver at arbejde med det vi er fælles om som kristne, i stedet for at lade forskelle i traditioner blive hindringer for samvær og samtale. Økumeni er, når man synes det er vigtigt, at kristne fra forskellige kirkesamfund finder sammen om det centrale i kristendommen. Det er, når man synes at det er et problem teologisk, menneskeligt såvel som samfundsmæssigt, at forskelle i måder at være kristne på skiller mennesker fra hinanden, så de ikke længere anerkender hinandens dåb eller går til nadver sammen. Eller når det i værste fald fører til åbenlyse og voldelige stridigheder. I mange danske byer samarbejder menigheder fra forskellige kirkesamfund omkring mediearbejde, kirkevandringer, gudstjenester og andre ting. En del deltager også på Danske Kirkedage, som er åbne for alle kristne. Det mellemkirkelige Råd en milepæl i dansk kirkehistorie Det mellemkirkelige Råd blev oprettet i 1954 som folkekirkens officielle organ udadtil mod de andre kirker specielt dem man samarbejder med igennem Kirkernes Verdensråd, Det Lutherske Verdensforbund, Den europæiske Kirkekonference og Nordisk Økumenisk Institut i Uppsala. Rådet var indtil 1989 kun halv-officielt og ikke lovfæstet, men betød alligevel en styrkelse af Danmarks engagement i økumeniske anliggender. Det var og er fortsat biskopperne, der udpeger folkekirkens delegater til internationale økumeniske forsamlinger. Når en gruppe delegater rejser afsted til et eller andet møde, kan de hver især kun udtale sig på egne personlige vegne, da folkekirken som det blev beskrevet i forrige afsnit ikke har en struktur, der gør det muligt at nogen kan udtale sig på dens vegne i helhed. Dette forhold møder undren ude omkring i verden. Når vi i Danmark skal tage stilling til teologiske dokumenter, erklæringer og andet som sigter mod større enighed i forståelsen af f.eks. dåb, nadver og embede (sådan at man måske på et tidspunkt kan ophæve gamle fordømmelser af hinandens forskellige udlægninger af kristendommens kernepunkter) så behandles de naturligvis hos biskopperne, men også i Det Økumeniske Fællesråd og måske ude i menighedsrådene. Det mellemkirkelige Råd blev lovfæstet i 1989 og består nu af repræsentanter fra de mellemkirkelige råd i alle stifter, hvortil man vælges. Her arbejder man med at skabe kontakter fra danske menigheder til menigheder i andre lande, evangelisk-lutherske såvel som andre slags. Oprettelsen af rådet og økumenisk arbejde i det hele taget skaber ofte en hed debat i folkekirken, idet nogle mener, at hvis vi hver især bare er kristne på vores måde, behøver vi ikke samarbejde med andre end dem vi er enige med. (I Danmark sker det bl.a. gennem det førnævnte Lutherske Verdensforbund, der som navnet siger er en sammenslutning af alene evangelisk-lutherske kirker fra hele verden.)

17 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side 17 BLÅ KERNE KIRKE, MENIGHED, FDF MODUL 1 Mission og nødhjælp Folkekirken har ikke som sådan sit eget missions- og nødhjælpsarbejde. Alle kirker har som en kerneopgave at udbrede evangeliet, også til mennesker der endnu ikke har hørt om det, og at hjælpe de, der er i nød. Det kan ske på mange måder (og er i sandhed sket på måder op gennem tiden, som vi i dag ikke er stolte af, men vi er heldigvis ikke holdt op af den grund!). I Danmark sker det gennem private organisationer, som lever af private bidrag (f.eks. gennem FDF s missionsprojekter) og projektstøtte fra statens officielle hjælpeprogram, Danida. Danmark har i mange år været med i forreste række i verdenssamfundet, fordi vi forsøger at tage vores ansvar som et rigt land alvorligt. I missionsarbejdet gøres der rundt omkring mange bestræbelser på at være med til at bevare de lokale kulturer og arbejde på de lokale kirkers præmisser. Man har gennem tiden nyformuleret missionsteologien, så begreber som kulturmøde, religionsmøde og dialog er kommet ind.

18 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side 18 BLÅ KERNE KIRKE, MENIGHED, FDF MODUL 1 Spørgsmål til Kirkens Opgaver 1 Hvis I tænker på jeres lokale menighed i hele bredden (altså alle grupperinger, aldre, traditioner o.s.v. i jeres sogn), er der så noget, I alle er fælles om? Er hele menigheden nogensinde samlet til et arrangement, hvor alle (virkelig) kan lide at være? Hvordan skulle et sådant arrangement være, hvis det skulle blive godt? Hvad kan teksten fra 1.Kor. sige jer i denne sammenhæng? Note: Lad ikke dette spørgsmål udvikle sig til en indædt debat om kedelige gudstjenester, men prøv at vende den til positive forslag til hvordan man kan komme hinanden i møde! 2 Nogle af billederne i Det nye Testamente taler om kirkens opgave, nemlig at den skal være jordens salt eller verdens lys. Saltet forandrer jorden og lyset brænder op i kampen mod mørket. Kirken er sendt i verden for at udbrede troen på Jesus også gennem kamp, lidelse og med sig selv/det enkelte menneske som indsats. Hvad er kirkens opgave helt konkret efter jeres mening? Hvad er jeres opgave der, hvor I bor? Spørgsmål til Syn på jeres kirke 1 Har I den indflydelse I gerne vil have? Hvad er almindelige sognebørns ansvar og forpligtelse? 2 Tager jeres menighedsrådsmedlemmer deres forpligtelse alvorligt til at virke for sognets liv og vækst? Hvem sidder i menighedsrådet? Føler I som en del af sognets børne- og ungdomsarbejde, at nogen repræsenterer jer i menighedsrådet? 3 Synes I, at det er vigtigt, at FDF hører hjemme i Den Danske Folkekirke? Skal det fortsat være et krav til ledere og bestyrelsesmedlemmer? Spørgsmål til Folkekirken og de andre kirker 1 Hvad findes der af andre kristne kirkesamfund i jeres område? 2 Kunne I forestille jer et samarbejde med disse? Hvorfor/hvorfor ikke? 3 Har jeres sogn kontakt til andre menigheder? 4 Har jeres sogn et missionsprojekt? 5 Har I nogensinde mødt en moderne missionær?

19 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side 19 BLÅ KERNE KIRKE, MENIGHED, FDF MODUL 1 Øvelser Legene sætter forhåbentlig gang i en snak om dét at være en del af en kirke. Det er ikke meningen, I skal forsøge at finde de rigtige endegyldige svar, for de findes ikke, men legene tjener til at give deltagerne en fornemmelse af, hvad der er på spil, når vi taler om kirken. Det senere forløb vil måske give et svar på nogle af spørgsmålene, men ellers kan man gå hjem og arbejde videre med dem. Kirkedilemma Del rummet op i to lige store dele, et ja-felt og et nej-felt. Lad deltagerne svare på følgende spørgsmål ved at de stiller sig i det ene eller andet felt. Brug et piskeris som mikrofon, når du efter et spørgsmål spørger enkelte om, hvorfor de står, hvor de gør. Spørg også uddybende om spørgsmålet, så ja et eller nej et ikke bare flagrer i luften. 1 Er det godt at være døbt? 2 Er man som døbt medlem af en forening? 3 Er kirken et hus? 4 Er kirken en forsamling? 5 Er kirken for alle mennesker? 6 Er den danske folkekirke dansk? 7 Er den danske folkekirke universel, dvs. del af en større helhed? 8 Har alle verdens kristne noget til fælles? Kirkepyramide I skal lave menneskepyramider i (mindst) tre lag i hold på seks deltagere. De seks på holdet får hver sin rolle ( se nedenfor), inden de begynder. Kopiér sedler til alle deltagere. Ingen må vise sin til de andre før bagefter. Kort samtale bagefter 1 Hvad skal der til for at få samarbejdet til at fungere? 2 Lad denne leg være et billede på kirken verden over.tror I, kirken har et projekt, vi alle skal være fælles om, eller er det nok at være kirke og kristen hver på sin måde i det enkelte land eller i den enkelte kultur? Nummer 1: Du må kun tale med den person, der er nummer 2. Du siger mest nej, hvorfor det?, jeg synes ikke det her er sjovt og lad os lave noget andet. Nægt for alt i verden at tale med nummer 3. Prøv at stoppe det de andre prøver at lave. Nummer 2: Din bedste ven er nummer 1. Prøv at stoppe det de andre prøver at lave. Du siger mest nej, hvorfor det?, jeg synes ikke det her er sjovt og lad os lave noget andet. Lad være med at tale med nummer 3, hvis det er muligt. Du må aldrig komme i fysisk kontakt med nummer 4. Nummer 3: Du synes det er sjovt at lave denne menneskepyramide. Prøv at se om du kan komme i kontakt med nummer 2. Du vil helst være den, der står øverst. ØVELSER

20 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side 20 BLÅ KERNE KIRKE, MENIGHED, FDF MODUL 1 Nummer 4: Du synes det er sjovt at lave denne menneskepyramide. Du hjælper til der, hvor du kan hjælpe. Nummer 5: Du synes det er sjovt at lave denne menneskepyramide. Du vil helst være den, der står øverst. Hvis der er mindst tre andre, som siger, at du ikke skal stå øverst, så går du med til det. Nummer 6: Du er lederen af arbejdet. Du prøver at udglatte diskussioner og folk, som er sure på hinanden. Du vil stå i anden række af menneskepyramiden. Kirkerollespil kirken som børnehave!! Del deltagerne i to grupper og læs følgende oplæg højt. De skal derefter i grupperne i syv minutter finde de stærkeste argumenter. Afhold derefter et sognemøde, som er kommet i stand fordi gruppen af modstandere har indkaldt.vær selv neutral mødeleder og sørg for, at alle parter kommer til orde. Du dømmer ligeledes suverænt, hvis en af parterne indfører nye vilkår i debatten. Oplæg: Kirkeministeriet og jeres lokale kommune har indgået en usædvanlig aftale for at spare naturligvis, og vil nu lukke jeres kun 20 år gamle sognekirke og de tilhørende menighedslokaler. Det skal i stedet give plads til den hårdt tiltrængte børnehave, som med få ombygninger fint kan indrettes i de flotte kirkelokaler. De 20 faste kirkegængere kan sagtens være i den tidligere konfirmandstue, som ligger i tilknytning til præstegården. Juleaftens gudstjenester, konfirmationer og bryllupper kan foregå i medborgerhusets store festsal. De arrangementer, der plejer at foregå i menighedslokalerne, efterhånden kun ældremøder og foredragsaftener med højst ti fremmødte, kan ligeledes foregå i medborgerhuset. De penge sognet normalt får til vedligeholdelse får kommunen nu til børnehaven på nær et mindre beløb, som skal gå til driften af konfirmandstuen. En gruppe af modstandere er nu blevet meget provokerede af beslutningen og har indkaldt til stormøde om sagen, hvor også fortalere er med. Der kan i de to grupper være forskellige grunde til at være enten for eller imod!

Fra Jerusalem til Folkekirken

Fra Jerusalem til Folkekirken Fra Jerusalem til Folkekirken Indledning. Oversigt over program. Formål Hvad er kirke? 0 400 Fra huskirke til statskirke. 3. Bibelen Kirkemøder og bekendelser. Kanon 451 og 1054 Bibeloversættelser Øst

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom Ledervejledning TeenTools Katekismus er et ledermateriale som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder eller dig som har andet arbejde med teenagere kan bruge og finde inspiration i. Vi siger forkyndelse

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Kerneværdi 2 - Vi vil leve af Bibelen

Kerneværdi 2 - Vi vil leve af Bibelen Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Program for foråret 2016

Program for foråret 2016 Program for foråret 2016 Indre Mission i Birkerød Velkommen til forårets møder i Ansgar! I 2016 er det overordnede emne Paulus. I Apostlenes Gerninger i Det ny Testamente hører vi om manden Paulus, der

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted 1 Menighedens navn er Lolland-Falster kirken. Menigheden har hjemsted på Lolland-Falster. Grundlag 2 Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed, der bygger

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er at styrke elevernes forståelse af kristendommen som grundlæggende for vor livsanskuelse

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Det er i dag den 1. april. Som det nok vil være bekendt, har jeg siden den 1. april 1988 været fast ansat som sognepræst i Galtrup, Øster Jølby og Erslev i de sidste par

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. juni 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække Salmer DDS 722: Nu blomstertiden kommer DDS 299: Ånd over ånder DDS

Læs mere

Kristne Kerneværdier 2012 2013

Kristne Kerneværdier 2012 2013 Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord Rom 10,17 Se i dette program om der skulle være kursustilbud, du har lyst til at deltage i! En kursusaftens forløb:

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Gudstjeneste 141214 10.30 Brændkjærkirken 3 sia Prædiken ved Ole Pihl, sognepræst. Tekster: Es 35; Matt 11,2-10; Salmer: Velkomst og tema: GT-læsning:

Gudstjeneste 141214 10.30 Brændkjærkirken 3 sia Prædiken ved Ole Pihl, sognepræst. Tekster: Es 35; Matt 11,2-10; Salmer: Velkomst og tema: GT-læsning: Gudstjeneste 141214 10.30 Brændkjærkirken 3 sia Prædiken ved Ole Pihl, sognepræst Tekster: Es 35; Matt 11,2-10; Salmer: DDS 84 Gør døren høj DDS 87 - Det første lys DDS 81 Fryd dig du Kristi brud DDS 77

Læs mere

Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15.

Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15. Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15. /Søren Peter Villadsen Salmer; 16,22/144,399. Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

3.1 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne temaaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.1 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne temaaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 31 JESUS-PLANEN - TEMAAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 31 Jesus-planen Introduktion til denne temaaften Vi skal sætte fokus på Jesus som planen, der skulle genskabe menne- skets relation til Gud efter

Læs mere

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Inger Røgild PAULUS og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted

Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted 1. Salme: DDS 241 Tag det sorte kors fra graven 2. Fælleslæsning: Johannesevangeliet 19,25-21,25 3. Introduktion til ny læsning: Apostlenes

Læs mere

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke.

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke. Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Korsvar Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem, og

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Taler Gud i dag? Cellegruppeoplæg 2006

Taler Gud i dag? Cellegruppeoplæg 2006 Cellegruppeoplæg 2006 Odder Frimenighed, Rudehavvej 11, 8300 Odder Tlf. 86543604, www.odderfrimenighed.dk Taler Gud i dag? Gud er levende og virkende, og ønsker at være en del af ethvert menneskes hverdag.

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1 17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag

Læs mere

Hvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ... 14 Småting om bogen 15

Hvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ... 14 Småting om bogen 15 Indhold Indledning 12 Hvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ... 14 Småting om bogen 15 1. del * Hvorfor læse i Bibelen 18 Kapitel 1: Få åbnet øjnene 19 Kapitel 2: Hvad er Bibelen for en bog?

Læs mere

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl - PROGRAM: Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl -Rids af fagets udvikling - Ændringer i beskrivelsen af faget - Den nye portal - Materialer Dannelse Skolen og religionsundervisningen i 200 år Kundskabsformidling

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen? 1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Program for efteråret 2015

Program for efteråret 2015 Program for efteråret 2015 Indre Mission i Birkerød Velkommen til efterårets møder i Ansgar I løbet af efterårets program for tirsdagsmøderne berører vi forskellige aspekter ved livet med Gud. Formen er

Læs mere

Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn.

Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn. Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn. Af biskopperne Niels Henrik Arendt, Haderslev, Henning Toft Bro, Aalborg, Elisabeth Dons Christensen, Ribe, Kresten Drejergaard, Odense,

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

BOG 4. Indholdsfortegnelse. Nr. 4 ud af 10. Oversigt over de 10 bøger: Hvem er Jesus? Forord

BOG 4. Indholdsfortegnelse. Nr. 4 ud af 10. Oversigt over de 10 bøger: Hvem er Jesus? Forord Indholdsfortegnelse Forord 5 Præsentation af hjælpemidler 6 Brug af tekstvejledningerne 8 Oversigt over vejledningerne 9 - Drengen Jesus begynder sit virke 10 - Jesu undere 13 - Jesu disciple 23 - Jesu

Læs mere

Prædiken ved stiftsmødet. Prædiken

Prædiken ved stiftsmødet. Prædiken Prædiken ved stiftsmødet Prædiken Gud har befriet os, revet os ud af mørkets magt og flyttet os ind i sin elskede søns rige. Det er evangeliets budskab, og det er det klare udgangspunkt for det at være

Læs mere

Studie 12 Menigheden 68

Studie 12 Menigheden 68 Studie 12 Menigheden 68 Åbent spørgsmål Enten/eller Er formålet med menigheden at støtte medlemmernes åndelige vækst, eller at tjene samfundet i kristen kærlighed? Set fra dit synspunkt, hvilken ville

Læs mere

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42.

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Dato: 23. juni 2013 Rindum Kirke. Af Mogens Thams. 1. 3. & 4. søndag efter trinitatis. Evangelium og formaning: Der er en

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46. Salmer: 733, 260, 274, 319, 732

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46. Salmer: 733, 260, 274, 319, 732 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46 Salmer: 733, 260, 274, 319, 732 Han hed, nej, det er lige meget hvad han hed. Lad os derfor kalde ham, Thomas. En dag ringede Thomas og bad om

Læs mere

PÅLIDELIGE MENNESKER

PÅLIDELIGE MENNESKER 1 PÅLIDELIGE MENNESKER Kim Torp, søndag d. 14. juni 2015 HVEM ER DE PÅLIDELIGE MENNESKER? 2. Timotheus 2:1 7 Og du, mit barn, vær stærk ved nåden i Kristus Jesus! Hvad du har hørt af mig i mange vidners

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere