BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK"

Transkript

1 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK DEBATOPLÆG FOR FAABORG-MIDTFYN Februar 213

2 Forord Beskæftigelsesregion ønsker med dette debatoplæg at understøtte den lokale tilrettelæggelse af og dialog om beskæftigelsesindsatsen frem mod 214. Debatoplægget belyser de centrale udfordringer på arbejdsmarkedet og i beskæftigelsesindsatsen i Faaborg- Midtfyn. På kort sigt er beskæftigelsesindsatsen udfordret af en beskæftigelse, der er faldet kraftigt, og en ledighed der steget kraftigt siden finanskrisens start. Over de seneste år er faldet i beskæftigelsen dog aftaget, og ledigheden har udviklet sig relativt stabilt siden 21. Hvor det i starten af krisen var medlemmer inden for a-kasser i den private sektor, som blev ledige, har der over de seneste år været en stigende ledighed inden for flere a-kasser med mange offentligt ansatte. Antallet af borgere som står helt uden for arbejdsmarkedet er samtidig steget under krisen. Det er dog positivt, at det over de seneste år er lykkes at begrænse antallet af borgere, der falder helt uden for arbejdsmarkedet og tildeles en førtidspension. På længere sigt kan den demografiske udvikling medføre mangel på arbejdskraft inden for nogle brancher. Samtidig stiger kompetencekravene på arbejdsmarkedet, så der kan forventes en stigende efterspørgsel efter højtuddannet og faglært arbejdskraft og et overskud af ufaglært arbejdskraft. Med flere større projekterede bygge- og anlægsprojekter i og hele landet, kan der på længere sigt opstå mangel på faglært arbejdskraft. For at imødekomme disse udfordringer er det vigtigt med en beskæftigelsesindsats, der understøtter et stort arbejdsudbud, der modsvarer de kvalifikationer og kompetencer, der efterspørges, at virksomhederne får den arbejdskraft de efterspørger, at flere unge får en uddannelse og at færre mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesministeren har opstillet 4 ministermål for 214, der imødegår de aktuelle udfordringer i beskæftigelsespolitikken. Beskæftigelsesregionen håber, at debatoplægget kan bidrage konstruktivt til den lokale tilrettelæggelse af og dialog om beskæftigelsesindsatsen frem mod 214. Med venlig hilsen Karl Schmidt Regionsdirektør

3 Indholdsfortegnelse 1. SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I FAABORG-MIDTFYN DER ER FORTSAT MANGE JOBÅBNINGER PÅ ARBEJDSMARKEDET I FAABORG-MIDTFYN LEDIGHEDEN ER STABILISERET OG LANGTIDSLEDIGHEDEN FALDER EN FALDENDE ARBEJDSSTYRKE KAN BREMSE FREMTIDIG VÆKST ANTALLET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE ER STABILISERET I FAABORG-MIDTFYN UDDANNELSESINDSATSEN OVER FOR UNGE UDVIKLINGEN I ANTALLET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE UDNYT UDDANNELSESPOTENTIALE FOR ALLE UNGE UNDER 3 ÅR HVILKE GRUPPER AF UNGE LYKKES DET AT FÅ I UDDANNELSE? UDFORDRINGER I FORHOLD TIL AT SIKRE DE UNGE EN UDDANNELSE FOKUSOMRÅDER I INDSATSEN INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION I FAABORG-MIDTFYN HVAD KENDETEGNER TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION? ANTALLET AF PERSONER MED HØJ RISIKO FOR FØRTIDSPENSION VOKSER FLEKSJOBREFORMEN SKABER NYE MULIGHEDER FOKUSOMRÅDER I INDSATSEN BEKÆMPELSE AF LANGTIDSLEDIGHEDEN LANGTIDSLEDIGHEDEN I FAABORG-MIDTFYN ER FALDENDE LANGTIDSLEDIGHEDEN ER HØJ FOR NYUDDANNEDE INDSATSEN I EN 2-ÅRIG DAGPENGEPERIODE FOKUSOMRÅDER I INDSATSEN ET STYRKET SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDERNE HVORFOR ER VIRKSOMHEDSINDSATSEN VIGTIG? VIRKSOMHEDSSAMARBEJDET ER ØGET, MEN DER ER FORTSAT POTENTIALER JOBÅBNINGER SKAL SYNLIGGØRES OG REKRUTTERINGSBEHOV UNDERSTØTTES FOKUSOMRÅDER I INDSATSEN BILAG JOBCENTERETS INDSATS RESULTATERNE FOR JOBCENTRENES MÅLGRUPPER PENDLING ØGER JOBMULIGHEDERNE... 27

4 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt Situationen på arbejdsmarkedet i Faaborg-Midtfyn Antallet af lønmodtagere i Faaborg-Midtfyn er samlet set faldet med ca. 2.6 personer fra januar 28 til november 212, svarende til et samlet fald på 13 pct. Faldet er lidt kraftigere end i (11 pct.), jf. figur 1.1. Krisen på arbejdsmarkedet har gennemløbet to faser. I krisens første fase fra 28 til 21 faldt beskæftigelsen i Faaborg-Midtfyn med ca. 1.7 personer (9 pct.). I krisens anden fase fra 21 til 212 er beskæftigelsen faldet med ca. 84 personer ( pct.). De to faser har været karakteriseret ved forskellige udviklingstræk og har givet forskellige udfordringer for den lokale beskæftigelsesindsats, jf. tabel 1.1. Figur 1.1: Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen januar 28 november Første fase Anden fase I krisens første fase faldt beskæftigelsen i Faaborg-Midtfyn kraftigt inden for industri, byggeri og i den private servicesektor. Det øgede især ledigheden blandt mænd. Faaborg-Midtfyn (venstre akse) (højre akse) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Fuldtidslønmodtagere årige. Tallene er sæsonkorrigerede. I krisens anden fase faldt beskæftigelsen inden for den offentlige sektor, mens beskæftigelsen stabiliseres inden for byggeri og industri. Samtidig steg beskæftigelsen i dele af den private servicesektor. I anden fase er ledigheden i Faaborg- Midtfyn fortsat med at stige for kvinder, mens mændenes ledighed er faldende, fordi mændene i stigende omfang finder og genfinder job inden for fremstillingsfagene og i den private servicesektor. Den begyndende vækst i en række brancher og virksomheder udfordres dog af stigende mangelproblematikker, hvor arbejdsgiverne har vanskeligt ved at besætte ledige stillinger. Der ses således begyndende paradoksproblemer inden for ufaglærte stillinger såsom landbrugsmedhjælper, rengøringsassistent og butiksmedhjælper. Inden for visse stillingskategorier kan virksomhederne nogle steder i have vanskeligt ved at rekruttere, selvom der er ledige. Tabel 1.1: Udvikling i antal lønmodtagere i Faaborg-Midtfyn i fordelt på brancher Antal november 28 Nov-8 til nov-1 Nov-1 til Udvikling nov-12 Antal november 212 i alt Landbrug mv % 4% -6% 739 Industri mv % % -17% Bygge/anlæg % % -13% Handel/transport % -2% -9% 4.1 Kommunikation mv % -2% -8% 3 Finans/forsikring 2-11% -1% -2% 41 Ejendomshandel 34-4% 6% -37% 224 Erhvervsservice % 1% -12% Off. brancher % -6% -6% Uoplyst % -38% -4% 633 I alt ,2% -4,% -11,4% Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Berørte lønmodtagere i alle aldersgrupper. De offentlige brancher inkluderer alle der arbejder inden for uddannelse, socialvæsen, sundhedsvæsen, offentlig administration og kultur/fritid samt alle der er ansat af offentlige institutioner. Hver person er højst medtalt én gang med oplysninger om det job, der i pågældende måned giver højest løn. Udfordringerne med at modvirke mangelsituationer og opkvalificere de ledige målrettet mod gode jobområder gælder ikke mindst i en situation, hvor der forventes mangel på kvalificeret 1

5 Kerteminde Tønder Aabenraa Fredericia Esbjerg Assens Faaborg-Midtfyn Vejen Haderslev Ærø Sønderborg Middelfart Odense Nordfyn Billund Vejle Nyborg Kolding Varde Svendborg Langeland Fanø Hele landet arbejdskraft inden for bygge- og anlægsområdet frem mod 2. Det skyldes blandt andet de mange planlagte bygnings- og infrastrukturprojekter i Der er fortsat mange jobåbninger på arbejdsmarkedet i Faaborg- Midtfyn Der er løbende mange jobåbninger i Faaborg-Midtfyn såvel som i hele. Det gælder uanset om beskæftigelsen stiger eller falder, hvilket afspejler den store fleksibilitet på det danske arbejdsmarked. I Faaborg-Midtfyn er der således én jobåbning årligt per fire arbejdspladser. Figur 1.2: Antal jobåbninger i 21 per beskæftiget Figur 1.3: Andelen af de arbejdsløse, der finder beskæftigelse inden for 3 måneder i Faaborg- Midtfyn Kilde: Danmarks Statistik (IDA) og egne beregninger Anm.: Antallet af beskæftigede er opgjort ift. personernes arbejdsstedskommune. I alt Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Nyledige modtagere af a-dagpenge. 3F De mange jobåbninger betyder, at en stor del af de ledige hurtigt finder job. I Faaborg- Midtfyn finder 33 pct. af de nyledige således job inden for 3 måneder. Blandt nyledige 3F ere, som udgør den største gruppe af nyledige, er det 39 pct., som finder job hurtigt, jf. figur 1.3. Aktuelt stiger de synlige jobmuligheder i Faaborg-Midtfyn en anelse. Det viser sig blandt andet især ved et stigende antal jobopslag inden for transport og handel, jf. tabel 1.2. Tabel 1.2: Udvikling i opslåede stillinger på Jobnet.dk i Faaborg-Midtfyn , fordelt på erhvervsgrupper Erhvervsgrupper Antal 4. kvartal 211 Antal 4. kvartal 212 Udvikling fra 211 til 212 Fremstilling % Kontor og adm % Off. service % Privat service 2 2 % Transport og handel % Akademisk arbejde % I alt % Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Akademisk arbejde er inkl. ledelse generelt. 1 Jf. kortlægningen af større anlægsarbejder i. Link: brsyddanmark.dk/viden_om_arbejdsmarkedet/analyser/analyser_212/bygge_anlaegsanalyse.aspx 2

6 Andel af forsikrede (pct.) 1.2. Ledigheden er stabiliseret og langtidsledigheden falder I den første fase af krisen fra 28 til 21 steg ledigheden i Faaborg-Midtfyn kraftigt. Stigningen skete fra et rekordlavt niveau på blot ca. 6 ledige til ca. 1.6 ledige, jf. figur 1.4. Ledigheden ramte især ufaglærte og faglærte inden for byggeriet og industrien, hvilket jf. ovenfor øgede ledigheden blandt mænd. I krisens efterfølgende stagnationsfase falder ledigheden blandt mænd, mens den stiger blandt kvinder. Det afspejler, som nævnt, den begyndende forbedring på dele af det private arbejdsmarked og nedskæringerne i det offentlige. Derudover stiger ledigheden blandt nyuddannede, der altid er en udsat gruppe i perioder med lavkonjunktur. Samlet set udgør ledigheden i Faaborg-Midtfyn 6,6 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er på niveau med ledigheden i. Fremadrettet forventes ledigheden i Faaborg-Midtfyn at falde. I hele prognoseperioden fra 4. kvartal 212 til 4. kvartal 214 forventes ledigheden samlet at falde med ca. 13 personer i Faaborg-Midtfyn, jf. figur 1.4. Figur 1.4: Udviklingen i ledigheden i Faaborg- Midtfyn Fuldtidsledige (sæsonkor.) Langtidsledige Fuldtidsledige (faktiske tal) Fremskrivning Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk Anm.: Antallet af ledige er opgjort i fuldtidspersoner, mens antallet af langtidsledige er opgjort i berørte personer ultimo måneden. Figur 1.: Langtidsledighedsprocenten i a-kasser og udviklingen i antallet af langtidsledige i a- kasserne fra november 211 til november 212 4, 4, 3, 3, 2, 2, 1, 1,, Faglige Hus KRIFA ASE 3F Metal Gns. HK Lederne FOA FTF NNF Min A-kasse Lærerne Gns., Udvikling fra nov. 211 til nov. 212 (pct.) Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Y-aksen viser antallet af langtidsledige dagpengemodtagere i november 212 i procent af antallet af forsikringsaktive. X-aksen viser udviklingen i antallet af langtidsledige dagpengemodtagere i perioden fra november 211 til november 212. Den stigende ledighed i Faaborg-Midtfyn under krisens første fase har med tidsforskydning også fået antallet af langtidsledige til at stige. Således var langtidsledigheden i Faaborg-Midtfyn steget til ca. 6 personer i slutningen af 21, ca. et år efter ledighedsstigningen var slået fuldt igennem. I perioden herefter er langtidsledigheden faldet i Faaborg-Midtfyn til ca. 48 personer i slutningen af 212. Faldet er især sket inden for de a-kasser, hvis medlemmer blev ramt af ledighed i krisens første fase, eksempelvis 3F, KRIFA, ASE og Metal. Til gengæld presser nye grupper sig på som langtidsledige, hvilket afspejler, at langtidsledigheden er stigende inden for a-kasser, hvis medlemmer blev ramt af ledighed under krisens anden fase blandt andet som følge af nedskæringer i det offentlige. I Faaborg-Midtfyn stiger langtidsledigheden eksempelvis hos FOA, Lærerne og FTF, jf. figur 1.. 3

7 Kultur og fritid Social Rengøring og Informationstjenst. Transport Off. adm Sundhed Undervisning Videnservice Energiforsyning Vandforsyning Landbrug mv. Finans Andre serviceyd. Ejendomshandel Øvrige I alt En faldende arbejdsstyrke kan bremse fremtidig vækst På kort sigt er den store udfordring at få vendt krisen og dermed sikre, at flere ledige kommer i job. På længere sigt er udfordringen dog også at fastholde en stor og velkvalificeret arbejdsstyrke, så antallet af beskæftigede kan øges, når konjunkturerne forbedres. Denne ambition udfordres i Faaborg- Midtfyn af demografien, hvor der på blot 1-års sigt kan forventes følgende befolkningsudvikling: ca. 2.2 flere i pensionsalderen ca. 3 flere -64-årige ca. 2.2 færre 2-49-årige ca færre børn og unge Der bliver kort sagt færre til at forsørge flere, og da kommende børne- og ungdomsårgange er forholdsvis små, må udfordringerne forventes at fortsætte også på længere sigt end ti år. Figur 1.6: Udviklingen i beskæftigelsen og arbejdsstyrken i Faaborg-Midtfyn Udviklingen betyder, at arbejdsstyrken vil fortsætte med at falde. Denne udvikling vil inden for få år begrænse vækstmulighederne i Faaborg-Midtfyn, simpelthen fordi virksomhederne vil få vanskeligt ved at rekruttere den kvalificerede arbejdskraft, de behøver lokalt Arbejdsstyrken Beskæftigelsen Prognose Tilbagetrækningsreform Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger Anm.: Baseret på Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for 212 og en fastholdelse af de nuværende aldersfordelte erhvervsfrekvenser. Beskæftigelsesprognosen er en kommunalisering af den regionale prognose for hver enkel branche i Faaborg-Midtfyn. Det er en generel udfordring på arbejdsmarkedet, at kompleksiteten og dermed kompetencekravene løbende stiger. Over de kommende år forventes der således et overskud af ufaglærte på arbejdsmarkedet i størrelsesordenen 4. personer og et underskud af faglært og højtuddannet arbejdskraft på stort set samme niveau. Figur 1.7: Andelen af beskæftigede i brancherne i Faaborg-Midtfyn, der er over år i I Faaborg-Midtfyn kan udfordringerne blandt andet opstå i en række af de brancher, hvor mange ansatte nærmer sig tilbagetrækningsalderen. Samlet set er ca..7 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 6+ år 6-64 år -9 år (2 pct.) af de beskæftigede på arbejdspladserne i Faaborg-Midtfyn således over år og ca. 3. (12 pct.) er sågar over 6 år, jf. figur 1.7. Der vil derfor ske en større afgang af arbejdskraft med både erfaring og kvalifikationer i de kommende år. Derfor skal de unge i Faaborg-Midtfyn opnå uddannelse og kvalifikationer, der sikrer, at de kan klare sig i konkurrencen om jobbene på kort sigt og på længere sigt kan erstatte de ældre, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. 4

8 -1 år 1-2 år 2-3 år Over 3 år 1.4. Antallet af offentligt forsørgede er stabiliseret i Faaborg-Midtfyn Antallet af offentligt forsørgede i Faaborg-Midtfyn steg med ca. 1.1 personer under krisens første fase. I perioden herefter har antallet været nogenlunde konstant på ca. 6.8 offentligt forsørgede. Andelen af befolkningen på offentlig forsørgelse er lidt højere i Faaborg-Midtfyn (22 pct.) end i (21 pct.), jf. tabel 1.3. Den højere andel offentligt forsørgede i Faaborg-Midtfyn skyldes især forholdsvis flere modtagere af førtidspension og sygedagpenge end i. Der er dog samtidig forholdsvis færre modtagere af kontanthjælp i Faaborg-Midtfyn end i. I løbet af det seneste år er antallet af offentligt forsørgede i Faaborg-Midtfyn faldet med 3 pct., hvilket er nogenlunde på niveau med udviklingen i, hvor antallet er faldet med 2 pct. Tabel 1.3: Omfanget af offentligt forsørgede i Faaborg-Midtfyn og, november 212 Antal personer Faaborg-Midtfyn Andel år Udvikling seneste år Andel år Udvikling seneste år Dagpenge ,9% -8% 3,7% -2% Kontanthjælp match 1 27,9% 17% 1,% 14% Kontanthjælp match ,6% 24% 2,1% 19% Kontanthjælp match 3 2,6% -2%,9% -6% Kontanthjælp i alt 96 3,1% 1% 4,% 11% Sygedagpenge 88 2,9% -7% 2,4% -9% For- og revalidering 6,2% -26%,3% -22% Ledighedsydelse 11,4% -26%,% -% Fleksjob 61 2,% 2% 1,8% % Førtidspension 2.8 9,2% 1% 8,% -1% Forsørgede i alt ,6% -2,9% 2,8% -1,7% Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Fuldtidspersoner. Opgjort blandt årige. Efterløn, barsel og uddannelsesstøtte (SU, SVU, voksenlærlinge) indgår ikke i opgørelsen. I kolonnen med andel årige i Faaborg-Midtfyn angiver rød farve en højere andel end i. I kolonnen med udvikling i Faaborg- Midtfyn angiver rød farve en ringere udvikling end i. Mange har modtaget offentlig forsørgelse i lang tid Erfaringerne viser, at jo længere tid med offentlig forsørgelse des sværere bliver det at komme tilbage i job. De lange forsørgelsesforløb har samtidig store økonomiske konsekvenser for udgiftsniveauet i Faaborg-Midtfyn. Det kan derfor betale sig for kommunen at investere i en indsats, som får de offentligt forsørgede tilbage på arbejdsmarkedet og i job. Det gælder på den ene side om at få de borgere, som allerede har modtaget offentlig forsørgelse i lang tid tilbage i job. Herunder ved hjælp af praktikker, løntilskud, opkvalificering, støtteforanstaltningerne mv. På den anden side gælder det om at møde nye ydelsesmodtagere med en tidlig og aktiv indsats, der sikrer, at de ikke får lange forsørgelsesforløb, eksempelvis: Uddannelsespålæg til unge Rådgivning og jobsøgningsforløb til ledige Udpegning af gode jobområder Tidlig aktivering i eksempelvis virksomhedspraktik Samarbejde med virksomhederne om delvise raskmeldinger til sygemeldte Figur 1.8: Antal i jobcentrets målgrupper i Faaborg-Midtfyn fordelt efter varighed på offentlig forsørgelse, november Revalidering Ledighedsydelse Kontanthjælp Sygedagpenge A-dagpenge Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Varigheden af forløb på offentlig forsørgelse (alle ydelser). ne er indplaceret efter deres aktuelle ydelse. Varigheden af forløbene er målt tilbage til første fulde kalendermåned, hvor personen ikke modtog offentlig forsørgelse.

9 Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2el3 Sygedagpenge Revalidering Ledighedsydelse Gennemsnit Størstedelen af de personer, som har været offentligt forsørget i lang tid i Faaborg-Midtfyn, er kontanthjælpsmodtagere. Og det er netop de svagere kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3, som i lavest grad kommer i job eller uddannelse i Faaborg-Midtfyn, jf. figur 1.9 nedenfor. Modtagere af a-dagpenge har størst jobsucces i Faaborg-Midtfyn, efterfulgt af modtagere af ledighedsydelse, sygedagpenge og kontanthjælpsmodtagere i match 1. Samlet set har 33 pct. af jobcenterets målgrupper fundet job eller er startet uddannelse i Faaborg-Midtfyn, når der måles et år efter, mens det gælder 31 pct. i. 2 Figur 1.9: Andelen af jobcentrerets målgrupper i november 211, der er i job eller uddannelse i november Selvom flere finder job eller kommer i uddannelse i Faaborg-Midtfyn end i, er det dog fortsat en stor udfordring for beskæftigelsesindsatsen i Faaborg- Midtfyn at sikre: Faaborg-Midtfyn Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Job er beskæftigelse som lønmodtager, hvor der ikke samtidig modtages offentlig forsørgelse. Uddannelse er SU/SVU/ voksenlærlingeydelse. Ledighedsydelsesmodtagere i job er som hovedregel et fleksjob. at flere hurtigt finder job at langtidsledighed forebygges og afhjælpes at flere unge får en uddannelse og at nyuddannede kommer ind på arbejdsmarkedet at de svageste grupper får den rette indsats til at komme tættere på arbejdsmarkedet at det rette match skabes mellem ledige og job/aktivering via virksomhedssamarbejdet 2 Jobcenterets indsats for at sikre de største målgrupper uddannelse og job er præsenteret i bilaget i afsnit

10 Ærø Odense Kolding Fanø Esbjerg Vejle Varde Vejen Billund Middelfart Sønderborg Aabenraa Tønder Fredericia Haderslev FborgMfyn Svendborg Nyborg Langeland Assens Nordfyn Kerteminde Hele landet 2. Uddannelsesindsatsen over for unge De unge under 3 år er en udsat gruppe, når der er krise og svage konjunkturer. Risikoen for ledighed er højere, det er sværere at få en praktikplads, og unge med problemer ud over ledighed har sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet eller gå i gang med en uddannelse. For at bringe de unge tættere på arbejdsmarkedet er uddannelse helt centralt. Unge, der gennemfører en kompetencegivende uddannelse, klarer sig bedre på arbejdsmarkedet og opnår generelt en mere stabil beskæftigelse end ufaglærte unge. Derfor er beskæftigelsesministerens første mål for indsatsen i 213: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse 2.1. Udviklingen i antallet af offentligt forsørgede unge Siden finanskrisen satte ind i 28 er antallet af offentligt forsørgede unge steget markant i Faaborg-Midtfyn. Det er særligt antallet af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, som er steget. I november 212 er knap 17 pct. af de unge mellem 18 og 29 år i Faaborg-Midtfyn offentligt forsørgede, hvoraf ca. halvdelen er kontanthjælpsmodtagere, jf. figur 2.1. Figur 2.1: Andel af unge på offentlig forsørgelse i, nov , 13,1 14,4,,4 16,3 16,6 16,8 18,1 19,4 2, , , På tværs af de syddanske kommuner er der stor spredning i andelen af unge på offentlig forsørgelse. I Faaborg-Midtfyn er de unges forsørgelsestryk større end trykket i regionen som helhed ( pct.). A-dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge Revalidering Fleks.visiterede Førtidspension Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Fuldtidspersoner. Revalidering inkluderer forrevalidering. Fleksjobvisiterede er modtagere af ledighedsydelse og personer ansat i fleksjob. Kontanthjælpsmodtagere visiteret til fleksjob kan ikke udsøges i registerdata og indgår derfor ikke i gruppen af fleksjobvisiterede Udnyt uddannelsespotentiale for alle unge under 3 år Krisen på arbejdsmarkedet har ført til, at flere unge starter på en uddannelse. Antallet af ufaglærte unge i Faaborg-Midtfyn, der påbegynder en forberedende eller kompetencegivende uddannelse, er steget med ca. 11 personer (24 pct.) i perioden , jf. figur 2.2 nedenfor. Stigningen skyldes blandt andet, at antallet af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der påbegynder en uddannelse er mere end fordoblet i Faaborg-Midtfyn blandt andet som følge af at jobcenteret pålægger ufaglærte ledige unge at påbegynde uddannelse. I Faaborg-Midtfyn er andelen af ufaglærte ledige unge, som er i uddannelse lidt større end andelen i. I 211 var uddannelsesgraden i Faaborg-Midtfyn således 23 pct. mod 22 pct. i, jf. figur 2.3 nedenfor. 7

11 Udd.Egnede Ikke-egnede Unge forsørgere Ufagl., 2-29 år Uddannede I alt Udd.Egnede Ikke-egnede Unge forsørgere Ufagl., 2-29 år Uddannede I alt Kerteminde Tønder Vejen Fredericia Billund Varde Nyborg Haderslev Middelfart Svendborg Langeland Vejle Esbjerg Assens Sønderborg Faaborg-Midtfyn Nordfyn Fanø Kolding Aabenraa Odense Ærø Hele landet Figur 2.2: Antal ufaglærte unge, der påbegyndte en kompetencegivende eller forberedende uddannelse i i Faaborg-Midtfyn fordelt på forsørgelse før uddannelsesstart Antal Antal KTH og DGP Uddannelse Selvforsørgende Andet I alt Kilde: DST s forskningsservice og egne beregninger. Anm.: Forsørgelse før uddannelsesstart er målt i september før den påbegyndte uddannelse. Figur 2.3: Uddannelsesgraden (ministermål), blandt ufaglærte unge, der har modtaget dagpenge eller kontanthjælp i perioden januar 211-december Kilde: Jobindsats.dk Hvilke grupper af unge lykkes det at få i uddannelse? Ungeindsatsen i Faaborg-Midtfyn er udfordret af, at de unge på kontanthjælp og a-dagpenge er en meget sammensat gruppe med forskellige ressourcer, adfærdsmønstre, barrierer og udfordringer i forhold til at komme i uddannelse eller job. Det er derfor nødvendigt at differentiere indsatsen, så den retter sig mod behovene hos de forskellige grupper af unge, jf. figur 2.4. De ledige unge kan ifølge lovgivningen opdeles i fem grupper bestående af: ca. 2 uddannede unge ca. uddannelsesegnede unge under 2 år ca. 14 ikke-uddannelsesegnede unge under 2 år ca. 14 ufaglærte forsørgere ca. 1 ufaglærte 2-29-årige Figur 2.4: De unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Faaborg-Midtfyn fordelt på ungegrupper i 212 Uddannede unge % Ufaglærte unge, 2-29 år 97 14% Unge forsørgere uden udd., år % Uddannelses -egnede under 2 år 14 2% Ikke-egnede under 2 år 13 19% Kilde: DST s forskningsservice og mploys beregninger Anm.: Figuren dækker over unge, der har modtaget dagpenge eller kontanthjælp i minimum 1 uge fra midt maj til midt juni 212. Opdelingen i uddannelsesegnede baserer sig på en skalering udført pba. en gennemgang af ca. ungesager i i 212. Figur 2.: Andel af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der er påbegyndt uddannelse eller job i 211, fordelt på lovgivningsgrupper Faaborg-Midtfyn Uddannelse Job Kilde: DST s forskningsservice og mploys beregninger Anm.: Andelen af unge, der har modtaget dagpenge eller kontanthjælp i minimum 1 uge i september 21, som inden for et år er påbegyndt enten uddannelse eller job. Uddannelse dækker over både forberedende og kompetencegivende uddannelser. 8

12 jan-7 maj-7 sep-7 jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 jan-11 maj-11 sep-11 jan-12 maj-12 sep-12 De mange offentligt forsørgede unge med uddannelse skal i job hurtigst muligt. Det skal blandt andet ske gennem rådgivning om jobsøgning og jobmuligheder samt gennem virksomhedsrettede forløb i praktik og løntilskud. Den centrale ungeudfordring er dog at sikre, at flere af de ufaglærte unge opnår en uddannelse og dermed fremadrettet får en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. I Faaborg- Midtfyn er det blot 14 pct. af de unge på kontanthjælp og a-dagpenge, der starter en uddannelse i løbet af et år. Det er en mindre andel end i ( pct.), jf. figur 2. ovenfor. I Faaborg-Midtfyn opnås de bedste resultater for de uddannelsesegnede unge under 2 år, som pålægges at tage en uddannelse. Blandt disse unge starter 32 pct. uddannelse. Uddannelsespotentialet skal dog forfølges og udløses i hele ungegruppen og ikke kun blandt de egnede unge under 2 år. Ungegruppen kan således med fordel betragtes tredelt, jf. figur 2.6. Tredelingen viser, at der er et stort uddannelsespotentiale blandt alle de ca. 17 uddannelsesegnede unge i Faaborg-Midtfyn, hvoraf ca. 12 er enten forsørgere eller over 2 år. Et øget samarbejde mellem UU, uddannelsesinstitutionerne, jobcenteret og andre forvaltninger kan være med til: Figur 2.6: De unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Faaborg-Midtfyn fordelt på ungegrupper i 212 Uddannede unge % Ikke-egnede unge 248 3% Uddannelses -egnede unge % at øge fokus på voksenlærlingeforløb at øge brugen af uddannelsesmentorer at øge fokus på at motivere, understøtte og kvalificere de unges uddannelsesvalg at øge brugen af økonomisk støtte Endelig skal de unge, som ikke umiddelbart er egnede til uddannelse, sikres en aktiv og tværgående indsats, der på længere sigt skaber mulighed for, at de kan påbegynde uddannelse eller deltage på arbejdsmarkedet Udfordringer i forhold til at sikre de unge en uddannelse Der er brug for flere praktikpladser i Faaborg-Midtfyn og omegn I de senere år er der sket en stigning i antallet af personer, der starter uddannelse. Den øgede tilgang til uddannelse har dog betydet, at det er en udfordring for det syddanske 1 arbejdsmarked at tilfredsstille efterspørgslen efter lærepladser. I Faaborg-Midtfyn er antallet unge, der søger en praktikplads steget betydeligt siden krisen, men det er ikke lykkes at matche den stigende efterspørgsel. Det er derfor vigtigt fremadrettet at øge fokus på praktikpladser, således at flere unge kan få en læreplads. Kilde: DST s forskningsservice og mploys beregninger Anm.: Se note til figur 2.4 Figur 2.7: Udviklingen i antallet af indgåede lærlingeaftaler månedsvis og antallet af unge som søger en praktikplads i Faaborg-Midtfyn Indgåede aftaler Praktiksøgende Kilde: Undervisningsministeriets databank og egne beregninger Anm.: Rullende årsgennemsnit

13 Ufaglært Uddannet Nyuddannet Ufaglært Uddannet Nyuddannet 1 mdr. 2 mdr. 3 mdr. 4 mdr. mdr. 6 mdr. 7 mdr. 8 mdr. 9 mdr. 1 mdr. 11 mdr. 12 mdr. Mange af de ledige unge frafalder den påbegyndte uddannelse Uddannelsesindsatsen for de unge er udfordret af, at mange unge frafalder uddannelse. Frafaldet er større hos unge, der kommer fra dagpenge og kontanthjælp end hos de øvrige unge, jf. figur 2.8. Desuden er det kendetegnende, at offentligt forsørgede unge, der frafalder uddannelse, oftere vender tilbage til offentlig forsørgelse end andre unge. Derfor skal beskæftigelsesindsatsen i samarbejde med de øvrige politikområder mindske uddannelsesfrafaldet blandt de ledige unge. Før uddannelsesstart handler det om en øget indsats for at vejlede, afklare og motivere den unge i forbindelse med uddannelsesvalg. Under uddannelsen gælder det støttende tiltag såsom mentorstøtte, personlig assistance, økonomisk støtte, lektiehjælp, kontaktlærer, læsegrupper mv. Ved frafald eller risiko for frafald kan det blandt andet handle om at have et formaliseret efterværn i samarbejde med UU og uddannelsesinstitutionerne, så der hurtigt kan udarbejdes en plan for, hvordan den unge kommer tilbage på rette vej. Stigende ledighed blandt nyuddannede Ledigheden for nyuddannede er steget, jf. figur 2.9. Nyuddannede er dog generelt en udsat gruppe på arbejdsmarkedet, da de har begrænset erhvervserfaring og dermed svært ved at konkurrere om de ledige job med de mere erfarne lønmodtagere. Derfor er ledigheden generelt høj for gruppen uanset konjunktursituationen. De nyuddannedes udfordringer med at få fodfæste på arbejdsmarkedet betyder en øget risiko for langtidsledighed blandt denne gruppe. Der er derfor behov for, at beskæftigelsesindsatsen tidligt i ledighedsforløbet har fokus på at hjælpe de nyuddannede ind på arbejdsmarkedet. Dette kan gøres ved at tilbyde de unge praktikpladser og løntilskudsstillinger, hvorved de unge får mere erhvervserfaring og samtidig får mulighed for at skabe sig værdifulde netværk. Figur 2.8: Ledige ufaglærte unges og andre unges frafald fra uddannelser påbegyndt i 21 i Unge DGP og KTH : forbered.udd. Andre unge: forbered.udd. Unge DGP og KTH : kompet.udd. Andre unge: kompet.udd Kilde: DST s forskningsservice og mploys beregninger Anm.: Andelen af ufaglærte unge, der har været på dagpenge eller kontanthjælp i minimum 1 uge i september 29, og som inden for et år har påbegyndt en uddannelse. Et uddannelsesforløb regnes for afbrudt, når personen er afmeldt uddannelsen. Figur 2.9: Andelen af unge (18-29 år) i arbejdsstyrken, der er ledig i hhv. oktober 29 og oktober 212 fordelt på uddannelsesstatus 4 Faaborg-Midtfyn Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Gruppen af uddannede er ekskl. gruppen af nyuddannede. Nyuddannede i 212 er defineret som unge, der har afsluttet en uddannelse i perioden 4. kvartal 21 til 3. kvartal 211 samt unge der er i gang med en uddannelse i oktober 211, og som er på dagpenge i august 212. På tilsvarende vis er de nyuddannet opgjort i 29. Arbejdsstyrken er opgjort som antallet af ledige og antallet af lønmodtagere i hhv. august 29 og august 211 Mange unge debuterer tidligt på kontanthjælp Erfaringerne viser, at de unge, som har tidlig debut i kontanthjælpssystemet, i langt mindre omfang kommer i job og uddannelse end andre unge. 1

14 Faaborg-Midtfyn Faaborg-Midtfyn Blandt de unge, der modtog kontanthjælp som 18-årige, er der en langt større andel, som år senere modtager offentlig forsørgelse end blandt de øvrige unge. Der er således blandt de unge, der debuterede tidligt på kontanthjælp, ca. 2 pct. som modtager offentlig forsørgelse som 23-årige, mens det blandt de øvrige unge blot er ca. 18 pct., jf. figur 2.1. Figur 2.1: Unge, der hhv. modtog eller ikkemodtog kontanthjælp som 18-årige og deres forsørgelsesstatus fem år senere Unge på kontanthjælp som 18-årige Unge uden tidlig kontanthjælpsdebut Job/ selvforsørgelse Uddannelse Offentlig forsørgelse Figur 2.11: Udviklingen i andelen af unge, der debuterer på kontanthjælp, mens de er 18 år gamle Faaborg-Midtfyn Kilde: DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Opgjort medio august 212 for unge, der boede i hhv. Faaborg- Midtfyn og som 18-årige. Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Året 212 er opgjort for perioden oktober 211 til september 212. Opgjort for unge der boede i hhv. Faaborg-Midtfyn og som 18-årige. I 29 steg andelen af unge, der starter på kontanthjælp som 18-årige til ca. 9 pct. i Faaborg- Midtfyn. Siden da har udviklingen i Faaborg-Midtfyn været nogenlunde stabil, jf. figur Ovenstående illustrerer, at en succesfuld ungeindsats må omfatte en indsats for unge under 18 år med henblik på at modvirke tilgangen til kontanthjælpssystemet. Det handler blandt andet om tidlig identifikation af udsatte unge, tidlig støtte, gode uddannelsesvalg, rummelige lærepladser, fastholdelse i uddannelse, familierådgivning, SSP-samarbejde, forebyggelse og behandling af misbrug, fysiske og psykiske behandlingsforløb mv. En succesfuld indsats kræver således et tæt samarbejde mellem de mange aktører, der i fællesskab har et ansvar over for de svagere unge. Det gælder blandt andet i forhold til at sikre velfungerende koordination og veldefinerede snitflader mellem jobcenter, socialafdeling, sundhedsafdeling, UU, uddannelsesinstitutioner mv. Vigtigheden af at lykkes med indsatsen i Faaborg-Midtfyn skærpes desuden af, at hver ung kontanthjælpsmodtager årligt koster den kommunale økonomi ca. 7. kr. 3 Brobygning til uddannelse Sandsynligheden for at blive ledig falder, hvis en person har en uddannelse. 9 pct. af alle unge på kontanthjælp har ikke en uddannelse og samtidigt er de den gruppe som oftest falder fra de uddannelser de begynder på. Et særlig måde at tilgå denne udfordring er at sætte øget fokus på brobygningsforløb, der understøtter, at flere unge skifter kontanthjælpen ud med en ordinær uddannelse. 3 For en mere detaljeret analyse af de økonomiske konsekvenser af ungeindsatsen henvises til Beskæftigelsesregion (212): Ungeindsatsen i. 11

15 Særlige elementer i Brobygning til uddannelse er: én fælles uddannelsesplan for den unge, på tværs af jobcenter, UU og erhvervsskolen. screening og undervisning ift. basale læse-, skrive- og regn færdigheder. én kontaktperson, som fungerer som indgang til kommunen ved opståede problemer. mentorunderstøtning, hvor mentor først slipper den unge, når denne har opnået praktikplads. Brobygningsforløbene foregår i rigtige uddannelsesmiljøer, hvor de unge kan møde og identificere sig med andre unge, der er i gang med en uddannelse. 2.. Fokusområder i indsatsen Nedenfor sammenfattes de væsentligste fokusområder i indsatsen for offentligt forsørgede unge. Fokusområder i indsatsen for offentligt forsørgede unge: De offentligt forsørgede unge er forskellige og har brug for en differentieret indsats Indsatsen bør sigte på at udløse uddannelsespotentialet blandt alle uddannelsesegnede unge De svagere unge skal via indsatsen løbende bringes nærmere job eller uddannelse Der er behov for at begrænse de unges uddannelsesfrafald ved at styrke fastholdelsesindsatsen Alle redskaber bør anvendes, eksempelvis mentorer, brobygning, efterværn, praktikker, løntilskud mv. En succesfuld ungeindsats kræver et velfungerende samarbejde mellem de mange aktører, som har ansvaret for de unge. Det gælder i forhold til: - At modvirke at de unge starter voksenlivet i kontanthjælpssystemet - At motivere, understøtte og kvalificere de unges uddannelsesvalg - At klargøre de unge til uddannelse - At fastholde de unge i uddannelse - At sikre de uddannede unge de bedste jobmuligheder 12

16 Årlig nytilgang i pct årige 3. Indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension Et af de væsentligste mål med beskæftigelsesindsatsen er at begrænse antallet af personer på offentlig forsørgelse. Det gælder ikke mindst antallet af personer, der forlader arbejdsmarkedet permanent via en førtidspension. Derfor er beskæftigelsesministerens andet mål for 213: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres I løbet af 212 er der taget en række konkrete initiativer, som skal medvirke til, at færre personer ender på førtidspension og som intensiverer fokusset på førtidspensionsområdet. Et vigtigt initiativ er den nye førtidspensionsreform. Reformen sigter mod, at indsatsen i kommunerne - med udgangspunkt i beskæftigelsesindsatsen - tilrettelægges tværfagligt og helhedsorienteret. Et andet væsentligt initiativ er Brug for alle, som har til formål at skabe en ny udvikling for gruppen af svagere kontanthjælpsmodtagere, der i dag er langt fra arbejdsmarkedet Tilgangen til førtidspension i Faaborg-Midtfyn I Faaborg-Midtfyn modtager en større andel af den årige befolkning førtidspension (9 pct.) end i (8 pct.), jf. figur 3.1. Den aktuelle tilgang til førtidspension i Faaborg-Midtfyn er ligeldes højere end i. I 212 tilgik,6 pct. af de årige førtidspension i Faaborg-Midtfyn mod,4 pct. i, jf. figur 3.1. Dette på trods af, at tilgangen til førtidspension i Faaborg-Midtfyn har været faldende siden 21, jf. figur 3.2. Figur 3.1: Andel førtidspensionister blandt årige og årligt antal nytilkendelser i december 212 i pct. af de årige,8,7,6,,4,3,2 Aabenraa Faaborg- Midtfyn Fredericia Billund Tønder Varde Nordfyn Esbjerg Sønderborg Ærø Fanø Vejle Assens Svendborg Kolding Vejen Odense Haderslev Middelfart Kerteminde Gns. Nyborg Langeland Gns., Andel af årige på førtidspension (pct.) Kilde: Statistikbanken, Jobindsats.dk og egne beregninger. Figur 3.2: Udviklingen i den årlige tilgang til førtidspension i Faaborg-Midtfyn, Kilde: Jobindsats.dk, DREAM og egne beregninger Anm.: Fra er tilgangen til førtidspension opgjort på det tidspunkt, hvor personen første gang får udbetalt førtidspension (DREAM). Fra 29 til 212 er tilgangen målt på det tidspunkt, hvor borgeren tildeleles førtidspension (jobindsats.dk). Som følge af implementeringen af førtidspensionsreformen og indførelsen af ressourceforløb må der fremadrettet forventes et betydeligt fald i tilgangen til førtidspension i Faaborg- Midtfyn. Reformen vil betyde, at langt færre personer under 4 år tilkendes førtidspension, 13

17 Under 4 år Over 4 år Under 4 år Over 4 år Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 Kontanthjælp match 3 Sygedagpenge under 26 uger Sygedagpenge over 26 uger Revalidering Ledighedsydelse Off.forsørgede i alt Langeland Fanø Nordfyn Tønder Sønderborg Fredericia Odense Vejen Aabenraa Billund Kolding Haderslev Esbjerg Middelfart FborgMfyn Ærø Varde Svendborg Kerteminde Vejle Nyborg Assens Hele landet fordi de i stedet tilkendes et eller flere ressourceforløb. Der må samtidig forventes et fald i antallet af personer over 4 år, der får førtidspension. Figur 3.3: Andel årige i det seneste års tilgang til førtidspension i, december I Faaborg-Midtfyn er 72 pct. af de nye førtidspensionister over 4 år, jf. figur 3.3. En stor del af potentialerne for at begrænse tilgangen til førtidspension ligger således hos de over 4-årige. Samtidig er der store gevinster at hente, hvis det lykkes at begrænse tilgangen af personer under 4 år til ordningen, da de ellers vil modtage førtidspension i mange år For at skabe disse resultater skal personer Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger med høj risiko for førtidspension spottes tidligt, så de igennem ressourceforløb kan få den tværfaglige og helhedsorienterede indsats, som kan sikre, at førtidspension ikke bliver sidste udvej. Hensigten med ressourceforløb er at udvikle borgernes arbejdsevne via et individuelt tilrettelagt forløb med et uddannelses- eller beskæftigelsesrettet mål, således at borgeren kan få eller bevare fodfæste på arbejdsmarkedet Hvad kendetegner tilgangen til førtidspension? år 2-39 år Det er mange forskelligartede baggrunde for at være i risiko for at tilgå førtidspension. Det stiller krav til indholdet i ressourceforløbene og samarbejdet mellem de mange aktører. Især blandt unge under 4 år tilgår mange førtidspension på grund af psykiske diagnoser. I Faaborg-Midtfyn er det hele 73 pct. af tilgangen, hvilket er en lidt større andel end i, jf. figur 3.4. Den store andel unge, der tildeles førtidspension på baggrund af psykiske diagnoser, viser blandt andet, at det er nødvendigt, at en del af ressourceforløbene tilrettelægges, så der kan skabes resultater for unge med psykiske udfordringer. Figur 3.4: Tilgangen til førtidspension i Faaborg- Midtfyn fordelt efter diagnose og alder, 4.kv211-3kv212 Faaborg-Midtfyn Psykiske lidelser Sygdomme i bevægeapparatet Anden sygdom Øvrige diagnoser Figur 3.: Den årlige andel, der tilgår førtidspension blandt de forskellige ydelsesgrupper Faaborg-Midtfyn Kilde: Tal fra ankestyrelsen og egne beregninger Anm.: Øvrige diagnoser dækker over kategorierne medfødte misdannelser, ulykkestilfælde vold mv., social indikation og øvrige diagnoser. Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Andelen af ydelsesmodtagere i november 211, som i løbet af et år er tilgået førtidspension. Varigheden af sygedagpengeforløbene er opgjort tilbage fra november 211 til første uge uden sygedagpenge. 14

18 Risikoen for at tilgå førtidspension i Faaborg-Midtfyn er aktuelt størst blandt kontanthjælpsmodtagerne i match 3. I løbet af et år tildeles hele 21 pct. af gruppen førtidspension, jf. figur 3. ovenfor. Det er en større andel end i (11 pct.). De mange nye førtidspensionister fra match 3 afspejler, at gruppen har meget væsentlige udfordringer udover ledighed og ofte også har modtaget kontanthjælp i lang tid. Initiativet Brug for alle viser, at det er muligt at motivere match 3 ere til fortsat at have et mål om uddannelse eller arbejde. I Faaborg-Midtfyn har ca. 29 pct. af deltagerne i Brug for alle fået et beskæftigelsesrettet tilbud. I Faaborg-Midtfyn tilgår 7 pct. af kontanthjælpsmodtagere i match 2 førtidspension årligt. Det er større andel end i (3 pct.). Blandt sygedagpengemodtagere med lange forløb tilgår pct. førtidspension årligt, mens tilgangen til førtidspension for personer med kortere sygedagpengeforløb, er mere begrænset (2 pct.). Blandt modtagere af ledighedsydelse tilgår 9 pct. årligt førtidspension. Brug for alle - helhedsorienteret indsats for udsatte kontanthjælpsmodtagere Kernen i "Brug for alle" er, at borgeren mødes af et tværfagligt team, der giver en helhedsorienteret vurdering af borgerens behov og anbefalinger til indsats. Indsatsen falder typisk inden for beskæftigelse, sundheds- og det sociale område med det formål at hjælpe borgeren hen mod et job eller uddannelse. Brug for alle er dermed en forløber for førtidspensionsreformen. For mange kommuner har det tværfaglige element været både nyt og udfordrende. Særligt har man været skepsis over for borgernes møde med det tværfaglige team. Man frygtede, at borgeren ville føle sig intimideret af at skulle sidde over for en række af fagpersoner. Det generelle billede er imidlertid, at hovedparten af borgerne reagerer positivt på at skulle møde det tværfaglige team. Borgerne giver udtryk for, at der endeligt bliver fokuseret på borgeren og ikke på borgerens sag. De føler, at deres situation nu bliver taget alvorligt. I den sammenhæng fremhæver mange jobcentre, de indledende samtaler, hvor sagsbehandleren og borgeren forbereder sig på mødet i det tværfaglige team, som et vigtigt element Antallet af personer med høj risiko for førtidspension vokser Nogle af de største fødekilder til førtidspension vokser i disse år. Det kommer til udtryk ved, at antallet af kontanthjælpsmodtagere i match 2 og personer med lange sygedagpengeforløb stiger, jf. figur 3.6 nedenfor.

19 kr. kr.. kr. 1. kr.. kr. 2. kr. 2. Faaborg-Midtfyn Middelfart Esbjerg Ærø Svendborg Odense Fanø Nordfyn Tønder Varde Kolding Vejen Kerteminde Billund Assens Aabenraa Nyborg Vejle Sønderborg Haderslev Langeland Fredericia Hele landet jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 Udviklingen de seneste to år i Faaborg- Midtfyn er kendetegnet ved: at antallet på kontanthjælp i match 2 er steget med pct. til 481 personer at antallet på kontanthjælp i match 3 er faldet med 11 pct. til 187 personer at antallet på ledighedsydelse er faldet med 27 pct. til 116 personer at antallet af lange sygedagpengeforløb er steget med 6 pct. til 182 personer at antallet af meget lange sygedagpengeforløb er steget med 34 pct. til 129 personer Figur 3.6: Udviklingen i fødekilderne til førtidspension i Faaborg-Midtfyn SDP over 2 uger SDP 26-2 uger Ledighedsydelse KTH match 3 KTH match 2 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Det betyder samlet set, at antallet af personer på ovenstående ydelser er øget til ca Det kan betyde, at tilgangen til førtidspension vil stige, hvis ikke der sættes ind, så disse svagere grupper kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Hvis tilgangen til førtidspension skal begrænses, er der blandt andet behov for: at identificere risikogrupperne til førtidspension med henblik på en tidlig tværfaglig indsats at målrette og differentiere tilbudsgivningen til de forskellige målgrupper og risikogrupper at styrke samarbejdet med virksomhederne om rummelige arbejdspladser 3.4. Fleksjobreformen skaber nye muligheder Reformen af reglerne for fleksjob sigter på at begrænse tilgangen til førtidspension ved at sikre, at de svageste også kan komme i fleksjob. Reformen betyder derfor, at de største løntilskud fremover vil blive givet til de fleksjobansatte, der har den mindste arbejdsevne og den mindste løn, jf. figur 3.7. Fremadrettet vil det derfor være mere attraktivt for arbejdsgiverne at ansætte fleksjobbere med lav arbejdsevne. Ændringerne gælder kun for nye fleksjob bevilliget efter 1. januar 213. Figur 3.7: Offentligt tilskud til fleksjob ved ny og gammel ordning Offentligt tilskud kr. 3. kr. 2. kr. 2. kr.. kr. 1. kr.. kr. Højere tilskud i ny ordning Lavere tilskud i ny ordning ift. 2/3 tilskud Lavere tilskud i ny ordning ift. 1/2 tilskud Tidligere ordning 2/3 - refusion Tidligere ordning 1/2 - refusion Ny ordning Indtægt betalt af arbejdsgiver Figur 3.8: Ledighedsprocenten blandt fleksjobvisiterede i de syddanske kommuner i november Kilde: Egne beregninger Anm.: Den samlede indtægt er summen af indtægten betalt af arbejdsgiver plus det offentlige tilskud. Indtægt er inkl. evt. pensionsbidrag. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Ledighedsprocenten er antallet af personer på ledighedsydelse i procent af alle i fleksjob eller på ledighedsydelse. 16

20 Samtidig er det vedtaget, at nye fleksjob ikke kan etableres på personens hidtidige arbejdsplads, medmindre vedkommende har været ansat i mindst et år efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår. Det vil i nogle tilfælde betyde, at flere fastholdes i job på ordinære vilkår, mens det i andre tilfælde kan medføre, at det bliver nødvendigt at finde fleksjob på en anden arbejdsplads. Ovenstående kan betyde, at der lokalt er behov for at fastlægge en ny strategi i forhold til at understøtte etableringen af nye fleksjob til personer med kraftigt nedsat arbejdsevne og personer, der ikke kan ansættes i fleksjob på deres tidligere arbejdsplads. Udfordringerne med at finde fleksjob gælder i første omgang især de 116 ledighedsydelsesmodtagere i Faaborg-Midtfyn, som allerede er visiteret til et fleksjob. Disse ledige fleksjobbere udgør pct. af de fleksjobvisiterede. Det er en høj fleksjobledighed, selvom det samtidig er den laveste fleksjobledighed i de syddanske kommuner, jf. figur 3.8 ovenfor. 3.. Fokusområder i indsatsen Nedenfor sammenfattes de væsentligste fokusområder i indsatsen for at forebygge førtidspension. Fokusområder i indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension: Udvikle indsatsen i ressourceforløbene så de på bedst mulig vis kan hjælpe borgerne i retning af arbejdsmarkedet Sikre et velfungerende samarbejde mellem jobcenter, socialafdeling, sundhedsvæsen, virksomheder m.fl. Udnytte mulighederne i den nye fleksjobreform for at få personer med lav arbejdsevne i fleksjob Fokusere på en aktiv indsats til alle kontanthjælpsmodtagere og hvis behov - en helhedsorienteret indsats Fokusere på en tidlig og forebyggende indsats for de grupper, der har høj risiko for førtidspension, bl.a. ved at fastholde sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet under sygemelding og gennem virksomhedspraktikker til kontanthjælpsmodtagere, eventuelt med en mentor tilknyttet 17

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Beskæftigelsesplan for Job- og Vækstcenter Middelfart 2014

Beskæftigelsesplan for Job- og Vækstcenter Middelfart 2014 Beskæftigelsesplan 214 Beskæftigelsesplan for Job- og Vækstcenter Middelfart 214 Forord Middelfart Kommune skal i 213 udarbejde en Beskæftigelsesplan for 214. Beskæftigelsesplanen er Middelfart Kommunes

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Skive Kommune

Arbejdsmarkedet i Skive Kommune 2013 Arbejdsmarkedet i Skive Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING...1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SKIVE...3 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I SKIVE...4 BESKÆFTIGELSEN ER STABILISERET I SKIVE...

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune

Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune 2013 Arbejdsmarkedet i Aarhus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING...1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR AARHUS...3 SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I AARHUS...4 BESKÆFTIGELSEN STIGER I AARHUS... 4

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Opfølgningsrapport for Fredericia - Side 1

Opfølgningsrapport for Fredericia - Side 1 Opfølgningsrapport for - Side 1 Klynge : Aalborg - Albertslund - Brøndby - - København - Odense - Svendborg - Aarhus Uddannelsesgrad. (Ministermål 1) Tilgang til førtidspension (Ministermål ) 1 1 1 1 1

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Syddjurs

Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Syddjurs Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Syddjurs Indhold side Forord 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen og resultatmål for Jobcenter Syddjurs 1.1 Flere unge skal have en uddannelse

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark

Beskæftigelsesregion Syddanmark Beskæftigelsesregion Syddanmark DEBATOPLÆG: BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I FAABORG-MIDTFYN FREM MOD 213 Marts 212 Forord Dette debatoplæg er udarbejdet med henblik på at understøtte planlægningen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE Februar 214 Indholdsfortegnelse 1. FORORD...1 2. SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I VARDE...2 2.1. BESKÆFTIGELSEN FORVENTES AT STIGE I 214...2

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ANALYSERAPPORT FOR SYDDANMARK December 212 Forord Det Regionale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregionen i Syddanmark udarbejder hvert år en analyserapport, der redegør

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2014

Beskæftigelsesplan 2014 Beskæftigelsesplan 2014 Indledning Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2014. Mål 1 4 er beskæftigelsesministerens udmeldte mål, som er obligatoriske

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Beskæftigelsesregion. Syddanmark DEBATOPLÆG: BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I MIDDELFART FREM MOD 2013

Beskæftigelsesregion. Syddanmark DEBATOPLÆG: BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I MIDDELFART FREM MOD 2013 Beskæftigelsesregion Syddanmark DEBATOPLÆG: BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I MIDDELFART FREM MOD 213 Marts 212 Forord Dette debatoplæg er udarbejdet med henblik på at understøtte planlægningen og

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2013 Version 3.0

Beskæftigelsesplan 2013 Version 3.0 Beskæftigelsesplan 213 Version 3. Forord Dette er Langeland Kommunes første beskæftigelsesplan på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets bevilling af dispensation den 13.marts 212 fra det forpligtende

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013 Dok.nr. 2013-23997 Resultatoversigt Ballerup Kommune Januar 2013 Indhold Tabel 1: De 4 ministermål Tabel 2: Antal ledige 1 og ledige i procent af arbejdsstyrken Tabel 3: Bruttoledige kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR

Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR 2013 Handleplan & rammebudget Det lokale Beskæftigelsesråd i Odsherred / LBR LBR udarbejder årligt en handleplan for, hvordan rådet vil understøtte den virksomhedsrettede indsats i kommunen og anvende

Læs mere

Reformerne og konsekvenser for beskæftigelsespolitikken Vejen, 20. august 2014

Reformerne og konsekvenser for beskæftigelsespolitikken Vejen, 20. august 2014 Reformerne og konsekvenser for beskæftigelsespolitikken Vejen, 20. august 2014 v. Karl Schmidt, Mange ting i spil Nyttejob Vi er i gang med Reform af førtidspension og fleksjob Akutpakke, akutjob, særlig

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget kort fortalt!

Arbejdsmarkedsudvalget kort fortalt! Side 1 af 9 kort fortalt! s ansvarsområde omfatter drift af Jobcenter Svendborg samt overførselsindkomster på områderne Beskæftigelsesindsats, Sociale ydelser, Sygedagpenge og Forsikrede ledige. Kommunens

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Status 2. kvartal 2013

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Status 2. kvartal 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Status 2. kvartal 213 Maj 213 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Ny Østergade 7, DK 4 Roskilde Telefon

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark

Beskæftigelsesregion Syddanmark KKR oplæg om FØP/Fleks reformen og unge 06. oktober 2012 Antal personer Flere på varig forsørgelse end forventet 48.700 flere end forventet! = + 8,6 mia. kr. i ekstra udgifter 180.000 160.000 140.000 +

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Uddannelsesparathed og jobsigte blandt unge ledige i Syddanmark

Uddannelsesparathed og jobsigte blandt unge ledige i Syddanmark Uddannelsesparathed og jobsigte blandt unge ledige i Syddanmark En register- og spørgeskemaundersøgelse med fokus på den nye lovgivning på ungeområdet December 29 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Syddjurs

Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Syddjurs Jobcenter Syddjurs Beskæftigelsesplan 2015 Indhold side Forord 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen og resultatmål for Jobcenter Syddjurs Flere unge skal have en uddannelse Langvarige

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2015

BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 AABENRAA KOMMUNE Næsten hver fjerde borger i den arbejdsduelige alder i Aabenraa Kommune var på offentlig forsørgelse i 2013. Det vil Byrådet og LBR ændre. Beskæftigelsesplan 2015

Læs mere

Debatoplæg. Status og perspektiver for reformerne på beskæftigelsesområdet i. Aabenraa

Debatoplæg. Status og perspektiver for reformerne på beskæftigelsesområdet i. Aabenraa Debatoplæg Status og perspektiver for reformerne på beskæftigelsesområdet i Arbejdsmarkedskontor Syd Marts 21 1 Indholdsfortegnelse FORORD... 3 1. UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET... 4 1.1. BESKÆFTIGELSEN

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Langtidsledighed og udviklingen på arbejdsmarkedet

Langtidsledighed og udviklingen på arbejdsmarkedet l Langtidsledighed og udviklingen på arbejdsmarkedet i Middelfart - en analyse af udvikling og karakteristika for langtidsledige samt den aktuelle og fremtidige udvikling på arbejdsmarkedet i Middelfart

Læs mere

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 5, 18. juli 2009 Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk, side 1 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016. LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2015 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 LEJRE KOMMUNE Side 1 1. INDLEDNING Denne Beskæftigelsesplan for Lejre Kommune

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe,

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, Antal Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtidsledige til samme måned i til samme måned Ledighedsprocent februar 2011 ledige i i % Ledighed

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indhold Beskæftigelsesplan... 3 1. Indledning... 3 2. Overordnede mål 2016... 3 2.1 Beskæftigelsesministerens mål for 2016... 3 2.2 Lokale mål... 6 3. Udfordringer og muligheder...

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014 Aarhus Kommune Jobcenter Aarhus Værkmestergade 5 8000 Aarhus C Beskæftigelsesregion Midtjylland Søren Frichs vej 38K st. 8230 Åbyhøj Tlf.: 72 22 3700 E-mail: brmidt@ams.dk Att.: Christian Schacht-Magnussen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Unge... 6. Ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 6. Langtidsledighed... 7. Virksomhedskontakt... 7. Flere unge skal have en uddannelse...

Unge... 6. Ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 6. Langtidsledighed... 7. Virksomhedskontakt... 7. Flere unge skal have en uddannelse... Beskæftigelsesplan 2013 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Visioner for beskæftigelsesindsatsen... 4 Arbejdsmarkedet i Ikast-Brande Kommune... 5 Udfordringer... 6 Unge... 6 Ledige på kanten af arbejdsmarkedet...

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015. Sorø Kommune

Beskæftigelsesplan 2015. Sorø Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Sorø Kommune Indhold Indledning... 2 Opbygning af planen... 4 De beskæftigelsespolitiske mål for indsatsen i 2015... 5 Arbejdsmarkedet generelt... 6 Lokale udfordringer mål 1 Flere

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i 2014

Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i 2014 Sigtelinjer og målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i 214 Januar 213 Forord Det regionale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregionen udarbejder hvert år en analyserapport, der beskriver

Læs mere

Høringssvar fra FTF & LO & til Jobcenter Faxes Beskæftigelsesplan for 2014.

Høringssvar fra FTF & LO & til Jobcenter Faxes Beskæftigelsesplan for 2014. Høringssvar fra FTF & LO & til Jobcenter Faxes Beskæftigelsesplan for 2014. FTF & LO skal kvittere for en beskæftigelsesplan med mange gode elementer. Faxe bruger en stor del af planen til at drage sammenligninger

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds oktober 2012 i i % Ledighed i

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Figur 1: Sammensætningen af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Middelfart ultimo 2011. Udd. egnet under 25 år 38 13% Unge med.

Figur 1: Sammensætningen af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Middelfart ultimo 2011. Udd. egnet under 25 år 38 13% Unge med. Målgruppebeskrivelse I Beskæftigelsesregion Syddanmarks ungeanalyse nævnes fem målgrupper (figur 1) som kort beskrives nedenfor. Med udgangspunkt i disse, har vi udvalgt de målgrupper, som vi synes det

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds i i % Ledighed i alt 25.404-4.952-16,3%

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds i i % Ledighed i alt 26.175-4.239-13,9%

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision 2013 Indledning Formålet med resultatrevisionen er at vise, om jobcentret har gennemført den nødvendige indsats og opnået gode resultater. Resultatrevisionen skal indeholde opgørelser

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning.. 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen.. 4 1.1 Mål 1 Flere unge skal have en uddannelse. 4 1.2 Mål 2 Bedre

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. Januar 2013

Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. Januar 2013 Social og Arbejdsmarked Dato: 8-1-212 Sagsnr.: 11/3112 Dokumentnr.: 76 Sagsbehandler: Karsten Troelsgaard Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd - Januar 213 1 Indholdsfortegnelse: 1. Statusoverblik

Læs mere

Resultatrevision 2009 jobcenter Odder

Resultatrevision 2009 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2009 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk

Resultatrevision 2012. Jobcenter Vallensbæk Resultatrevision 2012 Jobcenter Vallensbæk April 2013 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Jobcenter Vallensbæk 2012 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2012... 3 2. Scorecard -

Læs mere

SYDDANMARK. Ungeindsatsen i Syddanmark BESKÆFTIGELSESREGION. Analyse af indsatsen for offentligt forsørgede unge i Syddanmark

SYDDANMARK. Ungeindsatsen i Syddanmark BESKÆFTIGELSESREGION. Analyse af indsatsen for offentligt forsørgede unge i Syddanmark BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Ungeindsatsen i Syddanmark Analyse af indsatsen for offentligt forsørgede unge i Syddanmark - Ressourcer, barrierer, indsats og resultater Forord Beskæftigelsesministeren

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 7 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Finanslovsaftalen for på beskæftigelsesområdet Lidt færre beskæftigede lønmodtagere Ugens tendenser.8 nye jobannoncer i oktober Tal om

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland. Karakteristika, barrierer, indsatser og behov

Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland. Karakteristika, barrierer, indsatser og behov 15 Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland Karakteristika, barrierer, indsatser og behov 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1.

Læs mere

Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. September 2012

Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd. September 2012 Social og Arbejdsmarked Dato: 19-9-212 Sagsnr.: 11/3112 Dokumentnr.: 57 Sagsbehandler: Karsten Troelsgaard Afrapportering til det Lokale Beskæftigelseråd - September 212 1 Indholdsfortegnelse: 1. Statusoverblik

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2011

Beskæftigelsesplan 2011 Beskæftigelsesplan 2011 Indhold side Forord 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen og resultatmål for Jobcenter Syddjurs 1.1 Begrænse antallet af ledige med mere end tre måneder

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes

Læs mere

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 2. kvartal 2012

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 2. kvartal 2012 Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 2. kvartal 2012 Opdateret d.21. august 2012 Kvartalsafrapportering 2. kvartal 2012 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Opsummering

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2014

Beskæftigelsesplan 2014 Beskæftigelsesplan 2014 1. Indledning s. 3 2. Beskæftigelsesministerens mål for 2014 s. 4 3. De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer s. 7 Overordnede udfordringer s. 7 Konjunkturudviklingen s.

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2012

Beskæftigelsesplan 2012 Beskæftigelsesplan 2012 Indhold side Forord 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen og resultatmål for Jobcenter Syddjurs 1.1 Begrænse antallet af ledige i arbejdskraftreserven 1.2

Læs mere