BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Transkript

1 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK DEBATOPLÆG FOR FAABORG-MIDTFYN Februar 213

2 Forord Beskæftigelsesregion ønsker med dette debatoplæg at understøtte den lokale tilrettelæggelse af og dialog om beskæftigelsesindsatsen frem mod 214. Debatoplægget belyser de centrale udfordringer på arbejdsmarkedet og i beskæftigelsesindsatsen i Faaborg- Midtfyn. På kort sigt er beskæftigelsesindsatsen udfordret af en beskæftigelse, der er faldet kraftigt, og en ledighed der steget kraftigt siden finanskrisens start. Over de seneste år er faldet i beskæftigelsen dog aftaget, og ledigheden har udviklet sig relativt stabilt siden 21. Hvor det i starten af krisen var medlemmer inden for a-kasser i den private sektor, som blev ledige, har der over de seneste år været en stigende ledighed inden for flere a-kasser med mange offentligt ansatte. Antallet af borgere som står helt uden for arbejdsmarkedet er samtidig steget under krisen. Det er dog positivt, at det over de seneste år er lykkes at begrænse antallet af borgere, der falder helt uden for arbejdsmarkedet og tildeles en førtidspension. På længere sigt kan den demografiske udvikling medføre mangel på arbejdskraft inden for nogle brancher. Samtidig stiger kompetencekravene på arbejdsmarkedet, så der kan forventes en stigende efterspørgsel efter højtuddannet og faglært arbejdskraft og et overskud af ufaglært arbejdskraft. Med flere større projekterede bygge- og anlægsprojekter i og hele landet, kan der på længere sigt opstå mangel på faglært arbejdskraft. For at imødekomme disse udfordringer er det vigtigt med en beskæftigelsesindsats, der understøtter et stort arbejdsudbud, der modsvarer de kvalifikationer og kompetencer, der efterspørges, at virksomhederne får den arbejdskraft de efterspørger, at flere unge får en uddannelse og at færre mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesministeren har opstillet 4 ministermål for 214, der imødegår de aktuelle udfordringer i beskæftigelsespolitikken. Beskæftigelsesregionen håber, at debatoplægget kan bidrage konstruktivt til den lokale tilrettelæggelse af og dialog om beskæftigelsesindsatsen frem mod 214. Med venlig hilsen Karl Schmidt Regionsdirektør

3 Indholdsfortegnelse 1. SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I FAABORG-MIDTFYN DER ER FORTSAT MANGE JOBÅBNINGER PÅ ARBEJDSMARKEDET I FAABORG-MIDTFYN LEDIGHEDEN ER STABILISERET OG LANGTIDSLEDIGHEDEN FALDER EN FALDENDE ARBEJDSSTYRKE KAN BREMSE FREMTIDIG VÆKST ANTALLET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE ER STABILISERET I FAABORG-MIDTFYN UDDANNELSESINDSATSEN OVER FOR UNGE UDVIKLINGEN I ANTALLET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE UDNYT UDDANNELSESPOTENTIALE FOR ALLE UNGE UNDER 3 ÅR HVILKE GRUPPER AF UNGE LYKKES DET AT FÅ I UDDANNELSE? UDFORDRINGER I FORHOLD TIL AT SIKRE DE UNGE EN UDDANNELSE FOKUSOMRÅDER I INDSATSEN INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION I FAABORG-MIDTFYN HVAD KENDETEGNER TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION? ANTALLET AF PERSONER MED HØJ RISIKO FOR FØRTIDSPENSION VOKSER FLEKSJOBREFORMEN SKABER NYE MULIGHEDER FOKUSOMRÅDER I INDSATSEN BEKÆMPELSE AF LANGTIDSLEDIGHEDEN LANGTIDSLEDIGHEDEN I FAABORG-MIDTFYN ER FALDENDE LANGTIDSLEDIGHEDEN ER HØJ FOR NYUDDANNEDE INDSATSEN I EN 2-ÅRIG DAGPENGEPERIODE FOKUSOMRÅDER I INDSATSEN ET STYRKET SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDERNE HVORFOR ER VIRKSOMHEDSINDSATSEN VIGTIG? VIRKSOMHEDSSAMARBEJDET ER ØGET, MEN DER ER FORTSAT POTENTIALER JOBÅBNINGER SKAL SYNLIGGØRES OG REKRUTTERINGSBEHOV UNDERSTØTTES FOKUSOMRÅDER I INDSATSEN BILAG JOBCENTERETS INDSATS RESULTATERNE FOR JOBCENTRENES MÅLGRUPPER PENDLING ØGER JOBMULIGHEDERNE... 27

4 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt Situationen på arbejdsmarkedet i Faaborg-Midtfyn Antallet af lønmodtagere i Faaborg-Midtfyn er samlet set faldet med ca. 2.6 personer fra januar 28 til november 212, svarende til et samlet fald på 13 pct. Faldet er lidt kraftigere end i (11 pct.), jf. figur 1.1. Krisen på arbejdsmarkedet har gennemløbet to faser. I krisens første fase fra 28 til 21 faldt beskæftigelsen i Faaborg-Midtfyn med ca. 1.7 personer (9 pct.). I krisens anden fase fra 21 til 212 er beskæftigelsen faldet med ca. 84 personer ( pct.). De to faser har været karakteriseret ved forskellige udviklingstræk og har givet forskellige udfordringer for den lokale beskæftigelsesindsats, jf. tabel 1.1. Figur 1.1: Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen januar 28 november Første fase Anden fase I krisens første fase faldt beskæftigelsen i Faaborg-Midtfyn kraftigt inden for industri, byggeri og i den private servicesektor. Det øgede især ledigheden blandt mænd. Faaborg-Midtfyn (venstre akse) (højre akse) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Fuldtidslønmodtagere årige. Tallene er sæsonkorrigerede. I krisens anden fase faldt beskæftigelsen inden for den offentlige sektor, mens beskæftigelsen stabiliseres inden for byggeri og industri. Samtidig steg beskæftigelsen i dele af den private servicesektor. I anden fase er ledigheden i Faaborg- Midtfyn fortsat med at stige for kvinder, mens mændenes ledighed er faldende, fordi mændene i stigende omfang finder og genfinder job inden for fremstillingsfagene og i den private servicesektor. Den begyndende vækst i en række brancher og virksomheder udfordres dog af stigende mangelproblematikker, hvor arbejdsgiverne har vanskeligt ved at besætte ledige stillinger. Der ses således begyndende paradoksproblemer inden for ufaglærte stillinger såsom landbrugsmedhjælper, rengøringsassistent og butiksmedhjælper. Inden for visse stillingskategorier kan virksomhederne nogle steder i have vanskeligt ved at rekruttere, selvom der er ledige. Tabel 1.1: Udvikling i antal lønmodtagere i Faaborg-Midtfyn i fordelt på brancher Antal november 28 Nov-8 til nov-1 Nov-1 til Udvikling nov-12 Antal november 212 i alt Landbrug mv % 4% -6% 739 Industri mv % % -17% Bygge/anlæg % % -13% Handel/transport % -2% -9% 4.1 Kommunikation mv % -2% -8% 3 Finans/forsikring 2-11% -1% -2% 41 Ejendomshandel 34-4% 6% -37% 224 Erhvervsservice % 1% -12% Off. brancher % -6% -6% Uoplyst % -38% -4% 633 I alt ,2% -4,% -11,4% Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Berørte lønmodtagere i alle aldersgrupper. De offentlige brancher inkluderer alle der arbejder inden for uddannelse, socialvæsen, sundhedsvæsen, offentlig administration og kultur/fritid samt alle der er ansat af offentlige institutioner. Hver person er højst medtalt én gang med oplysninger om det job, der i pågældende måned giver højest løn. Udfordringerne med at modvirke mangelsituationer og opkvalificere de ledige målrettet mod gode jobområder gælder ikke mindst i en situation, hvor der forventes mangel på kvalificeret 1

5 Kerteminde Tønder Aabenraa Fredericia Esbjerg Assens Faaborg-Midtfyn Vejen Haderslev Ærø Sønderborg Middelfart Odense Nordfyn Billund Vejle Nyborg Kolding Varde Svendborg Langeland Fanø Hele landet arbejdskraft inden for bygge- og anlægsområdet frem mod 2. Det skyldes blandt andet de mange planlagte bygnings- og infrastrukturprojekter i Der er fortsat mange jobåbninger på arbejdsmarkedet i Faaborg- Midtfyn Der er løbende mange jobåbninger i Faaborg-Midtfyn såvel som i hele. Det gælder uanset om beskæftigelsen stiger eller falder, hvilket afspejler den store fleksibilitet på det danske arbejdsmarked. I Faaborg-Midtfyn er der således én jobåbning årligt per fire arbejdspladser. Figur 1.2: Antal jobåbninger i 21 per beskæftiget Figur 1.3: Andelen af de arbejdsløse, der finder beskæftigelse inden for 3 måneder i Faaborg- Midtfyn Kilde: Danmarks Statistik (IDA) og egne beregninger Anm.: Antallet af beskæftigede er opgjort ift. personernes arbejdsstedskommune. I alt Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Nyledige modtagere af a-dagpenge. 3F De mange jobåbninger betyder, at en stor del af de ledige hurtigt finder job. I Faaborg- Midtfyn finder 33 pct. af de nyledige således job inden for 3 måneder. Blandt nyledige 3F ere, som udgør den største gruppe af nyledige, er det 39 pct., som finder job hurtigt, jf. figur 1.3. Aktuelt stiger de synlige jobmuligheder i Faaborg-Midtfyn en anelse. Det viser sig blandt andet især ved et stigende antal jobopslag inden for transport og handel, jf. tabel 1.2. Tabel 1.2: Udvikling i opslåede stillinger på Jobnet.dk i Faaborg-Midtfyn , fordelt på erhvervsgrupper Erhvervsgrupper Antal 4. kvartal 211 Antal 4. kvartal 212 Udvikling fra 211 til 212 Fremstilling % Kontor og adm % Off. service % Privat service 2 2 % Transport og handel % Akademisk arbejde % I alt % Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Akademisk arbejde er inkl. ledelse generelt. 1 Jf. kortlægningen af større anlægsarbejder i. Link: brsyddanmark.dk/viden_om_arbejdsmarkedet/analyser/analyser_212/bygge_anlaegsanalyse.aspx 2

6 Andel af forsikrede (pct.) 1.2. Ledigheden er stabiliseret og langtidsledigheden falder I den første fase af krisen fra 28 til 21 steg ledigheden i Faaborg-Midtfyn kraftigt. Stigningen skete fra et rekordlavt niveau på blot ca. 6 ledige til ca. 1.6 ledige, jf. figur 1.4. Ledigheden ramte især ufaglærte og faglærte inden for byggeriet og industrien, hvilket jf. ovenfor øgede ledigheden blandt mænd. I krisens efterfølgende stagnationsfase falder ledigheden blandt mænd, mens den stiger blandt kvinder. Det afspejler, som nævnt, den begyndende forbedring på dele af det private arbejdsmarked og nedskæringerne i det offentlige. Derudover stiger ledigheden blandt nyuddannede, der altid er en udsat gruppe i perioder med lavkonjunktur. Samlet set udgør ledigheden i Faaborg-Midtfyn 6,6 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er på niveau med ledigheden i. Fremadrettet forventes ledigheden i Faaborg-Midtfyn at falde. I hele prognoseperioden fra 4. kvartal 212 til 4. kvartal 214 forventes ledigheden samlet at falde med ca. 13 personer i Faaborg-Midtfyn, jf. figur 1.4. Figur 1.4: Udviklingen i ledigheden i Faaborg- Midtfyn Fuldtidsledige (sæsonkor.) Langtidsledige Fuldtidsledige (faktiske tal) Fremskrivning Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk Anm.: Antallet af ledige er opgjort i fuldtidspersoner, mens antallet af langtidsledige er opgjort i berørte personer ultimo måneden. Figur 1.: Langtidsledighedsprocenten i a-kasser og udviklingen i antallet af langtidsledige i a- kasserne fra november 211 til november 212 4, 4, 3, 3, 2, 2, 1, 1,, Faglige Hus KRIFA ASE 3F Metal Gns. HK Lederne FOA FTF NNF Min A-kasse Lærerne Gns., Udvikling fra nov. 211 til nov. 212 (pct.) Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Y-aksen viser antallet af langtidsledige dagpengemodtagere i november 212 i procent af antallet af forsikringsaktive. X-aksen viser udviklingen i antallet af langtidsledige dagpengemodtagere i perioden fra november 211 til november 212. Den stigende ledighed i Faaborg-Midtfyn under krisens første fase har med tidsforskydning også fået antallet af langtidsledige til at stige. Således var langtidsledigheden i Faaborg-Midtfyn steget til ca. 6 personer i slutningen af 21, ca. et år efter ledighedsstigningen var slået fuldt igennem. I perioden herefter er langtidsledigheden faldet i Faaborg-Midtfyn til ca. 48 personer i slutningen af 212. Faldet er især sket inden for de a-kasser, hvis medlemmer blev ramt af ledighed i krisens første fase, eksempelvis 3F, KRIFA, ASE og Metal. Til gengæld presser nye grupper sig på som langtidsledige, hvilket afspejler, at langtidsledigheden er stigende inden for a-kasser, hvis medlemmer blev ramt af ledighed under krisens anden fase blandt andet som følge af nedskæringer i det offentlige. I Faaborg-Midtfyn stiger langtidsledigheden eksempelvis hos FOA, Lærerne og FTF, jf. figur 1.. 3

7 Kultur og fritid Social Rengøring og Informationstjenst. Transport Off. adm Sundhed Undervisning Videnservice Energiforsyning Vandforsyning Landbrug mv. Finans Andre serviceyd. Ejendomshandel Øvrige I alt En faldende arbejdsstyrke kan bremse fremtidig vækst På kort sigt er den store udfordring at få vendt krisen og dermed sikre, at flere ledige kommer i job. På længere sigt er udfordringen dog også at fastholde en stor og velkvalificeret arbejdsstyrke, så antallet af beskæftigede kan øges, når konjunkturerne forbedres. Denne ambition udfordres i Faaborg- Midtfyn af demografien, hvor der på blot 1-års sigt kan forventes følgende befolkningsudvikling: ca. 2.2 flere i pensionsalderen ca. 3 flere -64-årige ca. 2.2 færre 2-49-årige ca færre børn og unge Der bliver kort sagt færre til at forsørge flere, og da kommende børne- og ungdomsårgange er forholdsvis små, må udfordringerne forventes at fortsætte også på længere sigt end ti år. Figur 1.6: Udviklingen i beskæftigelsen og arbejdsstyrken i Faaborg-Midtfyn Udviklingen betyder, at arbejdsstyrken vil fortsætte med at falde. Denne udvikling vil inden for få år begrænse vækstmulighederne i Faaborg-Midtfyn, simpelthen fordi virksomhederne vil få vanskeligt ved at rekruttere den kvalificerede arbejdskraft, de behøver lokalt Arbejdsstyrken Beskæftigelsen Prognose Tilbagetrækningsreform Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger Anm.: Baseret på Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for 212 og en fastholdelse af de nuværende aldersfordelte erhvervsfrekvenser. Beskæftigelsesprognosen er en kommunalisering af den regionale prognose for hver enkel branche i Faaborg-Midtfyn. Det er en generel udfordring på arbejdsmarkedet, at kompleksiteten og dermed kompetencekravene løbende stiger. Over de kommende år forventes der således et overskud af ufaglærte på arbejdsmarkedet i størrelsesordenen 4. personer og et underskud af faglært og højtuddannet arbejdskraft på stort set samme niveau. Figur 1.7: Andelen af beskæftigede i brancherne i Faaborg-Midtfyn, der er over år i I Faaborg-Midtfyn kan udfordringerne blandt andet opstå i en række af de brancher, hvor mange ansatte nærmer sig tilbagetrækningsalderen. Samlet set er ca..7 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 6+ år 6-64 år -9 år (2 pct.) af de beskæftigede på arbejdspladserne i Faaborg-Midtfyn således over år og ca. 3. (12 pct.) er sågar over 6 år, jf. figur 1.7. Der vil derfor ske en større afgang af arbejdskraft med både erfaring og kvalifikationer i de kommende år. Derfor skal de unge i Faaborg-Midtfyn opnå uddannelse og kvalifikationer, der sikrer, at de kan klare sig i konkurrencen om jobbene på kort sigt og på længere sigt kan erstatte de ældre, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. 4

8 -1 år 1-2 år 2-3 år Over 3 år 1.4. Antallet af offentligt forsørgede er stabiliseret i Faaborg-Midtfyn Antallet af offentligt forsørgede i Faaborg-Midtfyn steg med ca. 1.1 personer under krisens første fase. I perioden herefter har antallet været nogenlunde konstant på ca. 6.8 offentligt forsørgede. Andelen af befolkningen på offentlig forsørgelse er lidt højere i Faaborg-Midtfyn (22 pct.) end i (21 pct.), jf. tabel 1.3. Den højere andel offentligt forsørgede i Faaborg-Midtfyn skyldes især forholdsvis flere modtagere af førtidspension og sygedagpenge end i. Der er dog samtidig forholdsvis færre modtagere af kontanthjælp i Faaborg-Midtfyn end i. I løbet af det seneste år er antallet af offentligt forsørgede i Faaborg-Midtfyn faldet med 3 pct., hvilket er nogenlunde på niveau med udviklingen i, hvor antallet er faldet med 2 pct. Tabel 1.3: Omfanget af offentligt forsørgede i Faaborg-Midtfyn og, november 212 Antal personer Faaborg-Midtfyn Andel år Udvikling seneste år Andel år Udvikling seneste år Dagpenge ,9% -8% 3,7% -2% Kontanthjælp match 1 27,9% 17% 1,% 14% Kontanthjælp match ,6% 24% 2,1% 19% Kontanthjælp match 3 2,6% -2%,9% -6% Kontanthjælp i alt 96 3,1% 1% 4,% 11% Sygedagpenge 88 2,9% -7% 2,4% -9% For- og revalidering 6,2% -26%,3% -22% Ledighedsydelse 11,4% -26%,% -% Fleksjob 61 2,% 2% 1,8% % Førtidspension 2.8 9,2% 1% 8,% -1% Forsørgede i alt ,6% -2,9% 2,8% -1,7% Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Fuldtidspersoner. Opgjort blandt årige. Efterløn, barsel og uddannelsesstøtte (SU, SVU, voksenlærlinge) indgår ikke i opgørelsen. I kolonnen med andel årige i Faaborg-Midtfyn angiver rød farve en højere andel end i. I kolonnen med udvikling i Faaborg- Midtfyn angiver rød farve en ringere udvikling end i. Mange har modtaget offentlig forsørgelse i lang tid Erfaringerne viser, at jo længere tid med offentlig forsørgelse des sværere bliver det at komme tilbage i job. De lange forsørgelsesforløb har samtidig store økonomiske konsekvenser for udgiftsniveauet i Faaborg-Midtfyn. Det kan derfor betale sig for kommunen at investere i en indsats, som får de offentligt forsørgede tilbage på arbejdsmarkedet og i job. Det gælder på den ene side om at få de borgere, som allerede har modtaget offentlig forsørgelse i lang tid tilbage i job. Herunder ved hjælp af praktikker, løntilskud, opkvalificering, støtteforanstaltningerne mv. På den anden side gælder det om at møde nye ydelsesmodtagere med en tidlig og aktiv indsats, der sikrer, at de ikke får lange forsørgelsesforløb, eksempelvis: Uddannelsespålæg til unge Rådgivning og jobsøgningsforløb til ledige Udpegning af gode jobområder Tidlig aktivering i eksempelvis virksomhedspraktik Samarbejde med virksomhederne om delvise raskmeldinger til sygemeldte Figur 1.8: Antal i jobcentrets målgrupper i Faaborg-Midtfyn fordelt efter varighed på offentlig forsørgelse, november Revalidering Ledighedsydelse Kontanthjælp Sygedagpenge A-dagpenge Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Varigheden af forløb på offentlig forsørgelse (alle ydelser). ne er indplaceret efter deres aktuelle ydelse. Varigheden af forløbene er målt tilbage til første fulde kalendermåned, hvor personen ikke modtog offentlig forsørgelse.

9 Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2el3 Sygedagpenge Revalidering Ledighedsydelse Gennemsnit Størstedelen af de personer, som har været offentligt forsørget i lang tid i Faaborg-Midtfyn, er kontanthjælpsmodtagere. Og det er netop de svagere kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3, som i lavest grad kommer i job eller uddannelse i Faaborg-Midtfyn, jf. figur 1.9 nedenfor. Modtagere af a-dagpenge har størst jobsucces i Faaborg-Midtfyn, efterfulgt af modtagere af ledighedsydelse, sygedagpenge og kontanthjælpsmodtagere i match 1. Samlet set har 33 pct. af jobcenterets målgrupper fundet job eller er startet uddannelse i Faaborg-Midtfyn, når der måles et år efter, mens det gælder 31 pct. i. 2 Figur 1.9: Andelen af jobcentrerets målgrupper i november 211, der er i job eller uddannelse i november Selvom flere finder job eller kommer i uddannelse i Faaborg-Midtfyn end i, er det dog fortsat en stor udfordring for beskæftigelsesindsatsen i Faaborg- Midtfyn at sikre: Faaborg-Midtfyn Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Job er beskæftigelse som lønmodtager, hvor der ikke samtidig modtages offentlig forsørgelse. Uddannelse er SU/SVU/ voksenlærlingeydelse. Ledighedsydelsesmodtagere i job er som hovedregel et fleksjob. at flere hurtigt finder job at langtidsledighed forebygges og afhjælpes at flere unge får en uddannelse og at nyuddannede kommer ind på arbejdsmarkedet at de svageste grupper får den rette indsats til at komme tættere på arbejdsmarkedet at det rette match skabes mellem ledige og job/aktivering via virksomhedssamarbejdet 2 Jobcenterets indsats for at sikre de største målgrupper uddannelse og job er præsenteret i bilaget i afsnit

10 Ærø Odense Kolding Fanø Esbjerg Vejle Varde Vejen Billund Middelfart Sønderborg Aabenraa Tønder Fredericia Haderslev FborgMfyn Svendborg Nyborg Langeland Assens Nordfyn Kerteminde Hele landet 2. Uddannelsesindsatsen over for unge De unge under 3 år er en udsat gruppe, når der er krise og svage konjunkturer. Risikoen for ledighed er højere, det er sværere at få en praktikplads, og unge med problemer ud over ledighed har sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet eller gå i gang med en uddannelse. For at bringe de unge tættere på arbejdsmarkedet er uddannelse helt centralt. Unge, der gennemfører en kompetencegivende uddannelse, klarer sig bedre på arbejdsmarkedet og opnår generelt en mere stabil beskæftigelse end ufaglærte unge. Derfor er beskæftigelsesministerens første mål for indsatsen i 213: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse 2.1. Udviklingen i antallet af offentligt forsørgede unge Siden finanskrisen satte ind i 28 er antallet af offentligt forsørgede unge steget markant i Faaborg-Midtfyn. Det er særligt antallet af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, som er steget. I november 212 er knap 17 pct. af de unge mellem 18 og 29 år i Faaborg-Midtfyn offentligt forsørgede, hvoraf ca. halvdelen er kontanthjælpsmodtagere, jf. figur 2.1. Figur 2.1: Andel af unge på offentlig forsørgelse i, nov , 13,1 14,4,,4 16,3 16,6 16,8 18,1 19,4 2, , , På tværs af de syddanske kommuner er der stor spredning i andelen af unge på offentlig forsørgelse. I Faaborg-Midtfyn er de unges forsørgelsestryk større end trykket i regionen som helhed ( pct.). A-dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge Revalidering Fleks.visiterede Førtidspension Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Fuldtidspersoner. Revalidering inkluderer forrevalidering. Fleksjobvisiterede er modtagere af ledighedsydelse og personer ansat i fleksjob. Kontanthjælpsmodtagere visiteret til fleksjob kan ikke udsøges i registerdata og indgår derfor ikke i gruppen af fleksjobvisiterede Udnyt uddannelsespotentiale for alle unge under 3 år Krisen på arbejdsmarkedet har ført til, at flere unge starter på en uddannelse. Antallet af ufaglærte unge i Faaborg-Midtfyn, der påbegynder en forberedende eller kompetencegivende uddannelse, er steget med ca. 11 personer (24 pct.) i perioden , jf. figur 2.2 nedenfor. Stigningen skyldes blandt andet, at antallet af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der påbegynder en uddannelse er mere end fordoblet i Faaborg-Midtfyn blandt andet som følge af at jobcenteret pålægger ufaglærte ledige unge at påbegynde uddannelse. I Faaborg-Midtfyn er andelen af ufaglærte ledige unge, som er i uddannelse lidt større end andelen i. I 211 var uddannelsesgraden i Faaborg-Midtfyn således 23 pct. mod 22 pct. i, jf. figur 2.3 nedenfor. 7

11 Udd.Egnede Ikke-egnede Unge forsørgere Ufagl., 2-29 år Uddannede I alt Udd.Egnede Ikke-egnede Unge forsørgere Ufagl., 2-29 år Uddannede I alt Kerteminde Tønder Vejen Fredericia Billund Varde Nyborg Haderslev Middelfart Svendborg Langeland Vejle Esbjerg Assens Sønderborg Faaborg-Midtfyn Nordfyn Fanø Kolding Aabenraa Odense Ærø Hele landet Figur 2.2: Antal ufaglærte unge, der påbegyndte en kompetencegivende eller forberedende uddannelse i i Faaborg-Midtfyn fordelt på forsørgelse før uddannelsesstart Antal Antal KTH og DGP Uddannelse Selvforsørgende Andet I alt Kilde: DST s forskningsservice og egne beregninger. Anm.: Forsørgelse før uddannelsesstart er målt i september før den påbegyndte uddannelse. Figur 2.3: Uddannelsesgraden (ministermål), blandt ufaglærte unge, der har modtaget dagpenge eller kontanthjælp i perioden januar 211-december Kilde: Jobindsats.dk Hvilke grupper af unge lykkes det at få i uddannelse? Ungeindsatsen i Faaborg-Midtfyn er udfordret af, at de unge på kontanthjælp og a-dagpenge er en meget sammensat gruppe med forskellige ressourcer, adfærdsmønstre, barrierer og udfordringer i forhold til at komme i uddannelse eller job. Det er derfor nødvendigt at differentiere indsatsen, så den retter sig mod behovene hos de forskellige grupper af unge, jf. figur 2.4. De ledige unge kan ifølge lovgivningen opdeles i fem grupper bestående af: ca. 2 uddannede unge ca. uddannelsesegnede unge under 2 år ca. 14 ikke-uddannelsesegnede unge under 2 år ca. 14 ufaglærte forsørgere ca. 1 ufaglærte 2-29-årige Figur 2.4: De unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Faaborg-Midtfyn fordelt på ungegrupper i 212 Uddannede unge % Ufaglærte unge, 2-29 år 97 14% Unge forsørgere uden udd., år % Uddannelses -egnede under 2 år 14 2% Ikke-egnede under 2 år 13 19% Kilde: DST s forskningsservice og mploys beregninger Anm.: Figuren dækker over unge, der har modtaget dagpenge eller kontanthjælp i minimum 1 uge fra midt maj til midt juni 212. Opdelingen i uddannelsesegnede baserer sig på en skalering udført pba. en gennemgang af ca. ungesager i i 212. Figur 2.: Andel af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der er påbegyndt uddannelse eller job i 211, fordelt på lovgivningsgrupper Faaborg-Midtfyn Uddannelse Job Kilde: DST s forskningsservice og mploys beregninger Anm.: Andelen af unge, der har modtaget dagpenge eller kontanthjælp i minimum 1 uge i september 21, som inden for et år er påbegyndt enten uddannelse eller job. Uddannelse dækker over både forberedende og kompetencegivende uddannelser. 8

12 jan-7 maj-7 sep-7 jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 jan-11 maj-11 sep-11 jan-12 maj-12 sep-12 De mange offentligt forsørgede unge med uddannelse skal i job hurtigst muligt. Det skal blandt andet ske gennem rådgivning om jobsøgning og jobmuligheder samt gennem virksomhedsrettede forløb i praktik og løntilskud. Den centrale ungeudfordring er dog at sikre, at flere af de ufaglærte unge opnår en uddannelse og dermed fremadrettet får en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. I Faaborg- Midtfyn er det blot 14 pct. af de unge på kontanthjælp og a-dagpenge, der starter en uddannelse i løbet af et år. Det er en mindre andel end i ( pct.), jf. figur 2. ovenfor. I Faaborg-Midtfyn opnås de bedste resultater for de uddannelsesegnede unge under 2 år, som pålægges at tage en uddannelse. Blandt disse unge starter 32 pct. uddannelse. Uddannelsespotentialet skal dog forfølges og udløses i hele ungegruppen og ikke kun blandt de egnede unge under 2 år. Ungegruppen kan således med fordel betragtes tredelt, jf. figur 2.6. Tredelingen viser, at der er et stort uddannelsespotentiale blandt alle de ca. 17 uddannelsesegnede unge i Faaborg-Midtfyn, hvoraf ca. 12 er enten forsørgere eller over 2 år. Et øget samarbejde mellem UU, uddannelsesinstitutionerne, jobcenteret og andre forvaltninger kan være med til: Figur 2.6: De unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Faaborg-Midtfyn fordelt på ungegrupper i 212 Uddannede unge % Ikke-egnede unge 248 3% Uddannelses -egnede unge % at øge fokus på voksenlærlingeforløb at øge brugen af uddannelsesmentorer at øge fokus på at motivere, understøtte og kvalificere de unges uddannelsesvalg at øge brugen af økonomisk støtte Endelig skal de unge, som ikke umiddelbart er egnede til uddannelse, sikres en aktiv og tværgående indsats, der på længere sigt skaber mulighed for, at de kan påbegynde uddannelse eller deltage på arbejdsmarkedet Udfordringer i forhold til at sikre de unge en uddannelse Der er brug for flere praktikpladser i Faaborg-Midtfyn og omegn I de senere år er der sket en stigning i antallet af personer, der starter uddannelse. Den øgede tilgang til uddannelse har dog betydet, at det er en udfordring for det syddanske 1 arbejdsmarked at tilfredsstille efterspørgslen efter lærepladser. I Faaborg-Midtfyn er antallet unge, der søger en praktikplads steget betydeligt siden krisen, men det er ikke lykkes at matche den stigende efterspørgsel. Det er derfor vigtigt fremadrettet at øge fokus på praktikpladser, således at flere unge kan få en læreplads. Kilde: DST s forskningsservice og mploys beregninger Anm.: Se note til figur 2.4 Figur 2.7: Udviklingen i antallet af indgåede lærlingeaftaler månedsvis og antallet af unge som søger en praktikplads i Faaborg-Midtfyn Indgåede aftaler Praktiksøgende Kilde: Undervisningsministeriets databank og egne beregninger Anm.: Rullende årsgennemsnit

13 Ufaglært Uddannet Nyuddannet Ufaglært Uddannet Nyuddannet 1 mdr. 2 mdr. 3 mdr. 4 mdr. mdr. 6 mdr. 7 mdr. 8 mdr. 9 mdr. 1 mdr. 11 mdr. 12 mdr. Mange af de ledige unge frafalder den påbegyndte uddannelse Uddannelsesindsatsen for de unge er udfordret af, at mange unge frafalder uddannelse. Frafaldet er større hos unge, der kommer fra dagpenge og kontanthjælp end hos de øvrige unge, jf. figur 2.8. Desuden er det kendetegnende, at offentligt forsørgede unge, der frafalder uddannelse, oftere vender tilbage til offentlig forsørgelse end andre unge. Derfor skal beskæftigelsesindsatsen i samarbejde med de øvrige politikområder mindske uddannelsesfrafaldet blandt de ledige unge. Før uddannelsesstart handler det om en øget indsats for at vejlede, afklare og motivere den unge i forbindelse med uddannelsesvalg. Under uddannelsen gælder det støttende tiltag såsom mentorstøtte, personlig assistance, økonomisk støtte, lektiehjælp, kontaktlærer, læsegrupper mv. Ved frafald eller risiko for frafald kan det blandt andet handle om at have et formaliseret efterværn i samarbejde med UU og uddannelsesinstitutionerne, så der hurtigt kan udarbejdes en plan for, hvordan den unge kommer tilbage på rette vej. Stigende ledighed blandt nyuddannede Ledigheden for nyuddannede er steget, jf. figur 2.9. Nyuddannede er dog generelt en udsat gruppe på arbejdsmarkedet, da de har begrænset erhvervserfaring og dermed svært ved at konkurrere om de ledige job med de mere erfarne lønmodtagere. Derfor er ledigheden generelt høj for gruppen uanset konjunktursituationen. De nyuddannedes udfordringer med at få fodfæste på arbejdsmarkedet betyder en øget risiko for langtidsledighed blandt denne gruppe. Der er derfor behov for, at beskæftigelsesindsatsen tidligt i ledighedsforløbet har fokus på at hjælpe de nyuddannede ind på arbejdsmarkedet. Dette kan gøres ved at tilbyde de unge praktikpladser og løntilskudsstillinger, hvorved de unge får mere erhvervserfaring og samtidig får mulighed for at skabe sig værdifulde netværk. Figur 2.8: Ledige ufaglærte unges og andre unges frafald fra uddannelser påbegyndt i 21 i Unge DGP og KTH : forbered.udd. Andre unge: forbered.udd. Unge DGP og KTH : kompet.udd. Andre unge: kompet.udd Kilde: DST s forskningsservice og mploys beregninger Anm.: Andelen af ufaglærte unge, der har været på dagpenge eller kontanthjælp i minimum 1 uge i september 29, og som inden for et år har påbegyndt en uddannelse. Et uddannelsesforløb regnes for afbrudt, når personen er afmeldt uddannelsen. Figur 2.9: Andelen af unge (18-29 år) i arbejdsstyrken, der er ledig i hhv. oktober 29 og oktober 212 fordelt på uddannelsesstatus 4 Faaborg-Midtfyn Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Gruppen af uddannede er ekskl. gruppen af nyuddannede. Nyuddannede i 212 er defineret som unge, der har afsluttet en uddannelse i perioden 4. kvartal 21 til 3. kvartal 211 samt unge der er i gang med en uddannelse i oktober 211, og som er på dagpenge i august 212. På tilsvarende vis er de nyuddannet opgjort i 29. Arbejdsstyrken er opgjort som antallet af ledige og antallet af lønmodtagere i hhv. august 29 og august 211 Mange unge debuterer tidligt på kontanthjælp Erfaringerne viser, at de unge, som har tidlig debut i kontanthjælpssystemet, i langt mindre omfang kommer i job og uddannelse end andre unge. 1

14 Faaborg-Midtfyn Faaborg-Midtfyn Blandt de unge, der modtog kontanthjælp som 18-årige, er der en langt større andel, som år senere modtager offentlig forsørgelse end blandt de øvrige unge. Der er således blandt de unge, der debuterede tidligt på kontanthjælp, ca. 2 pct. som modtager offentlig forsørgelse som 23-årige, mens det blandt de øvrige unge blot er ca. 18 pct., jf. figur 2.1. Figur 2.1: Unge, der hhv. modtog eller ikkemodtog kontanthjælp som 18-årige og deres forsørgelsesstatus fem år senere Unge på kontanthjælp som 18-årige Unge uden tidlig kontanthjælpsdebut Job/ selvforsørgelse Uddannelse Offentlig forsørgelse Figur 2.11: Udviklingen i andelen af unge, der debuterer på kontanthjælp, mens de er 18 år gamle Faaborg-Midtfyn Kilde: DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Opgjort medio august 212 for unge, der boede i hhv. Faaborg- Midtfyn og som 18-årige. Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Året 212 er opgjort for perioden oktober 211 til september 212. Opgjort for unge der boede i hhv. Faaborg-Midtfyn og som 18-årige. I 29 steg andelen af unge, der starter på kontanthjælp som 18-årige til ca. 9 pct. i Faaborg- Midtfyn. Siden da har udviklingen i Faaborg-Midtfyn været nogenlunde stabil, jf. figur Ovenstående illustrerer, at en succesfuld ungeindsats må omfatte en indsats for unge under 18 år med henblik på at modvirke tilgangen til kontanthjælpssystemet. Det handler blandt andet om tidlig identifikation af udsatte unge, tidlig støtte, gode uddannelsesvalg, rummelige lærepladser, fastholdelse i uddannelse, familierådgivning, SSP-samarbejde, forebyggelse og behandling af misbrug, fysiske og psykiske behandlingsforløb mv. En succesfuld indsats kræver således et tæt samarbejde mellem de mange aktører, der i fællesskab har et ansvar over for de svagere unge. Det gælder blandt andet i forhold til at sikre velfungerende koordination og veldefinerede snitflader mellem jobcenter, socialafdeling, sundhedsafdeling, UU, uddannelsesinstitutioner mv. Vigtigheden af at lykkes med indsatsen i Faaborg-Midtfyn skærpes desuden af, at hver ung kontanthjælpsmodtager årligt koster den kommunale økonomi ca. 7. kr. 3 Brobygning til uddannelse Sandsynligheden for at blive ledig falder, hvis en person har en uddannelse. 9 pct. af alle unge på kontanthjælp har ikke en uddannelse og samtidigt er de den gruppe som oftest falder fra de uddannelser de begynder på. Et særlig måde at tilgå denne udfordring er at sætte øget fokus på brobygningsforløb, der understøtter, at flere unge skifter kontanthjælpen ud med en ordinær uddannelse. 3 For en mere detaljeret analyse af de økonomiske konsekvenser af ungeindsatsen henvises til Beskæftigelsesregion (212): Ungeindsatsen i. 11

15 Særlige elementer i Brobygning til uddannelse er: én fælles uddannelsesplan for den unge, på tværs af jobcenter, UU og erhvervsskolen. screening og undervisning ift. basale læse-, skrive- og regn færdigheder. én kontaktperson, som fungerer som indgang til kommunen ved opståede problemer. mentorunderstøtning, hvor mentor først slipper den unge, når denne har opnået praktikplads. Brobygningsforløbene foregår i rigtige uddannelsesmiljøer, hvor de unge kan møde og identificere sig med andre unge, der er i gang med en uddannelse. 2.. Fokusområder i indsatsen Nedenfor sammenfattes de væsentligste fokusområder i indsatsen for offentligt forsørgede unge. Fokusområder i indsatsen for offentligt forsørgede unge: De offentligt forsørgede unge er forskellige og har brug for en differentieret indsats Indsatsen bør sigte på at udløse uddannelsespotentialet blandt alle uddannelsesegnede unge De svagere unge skal via indsatsen løbende bringes nærmere job eller uddannelse Der er behov for at begrænse de unges uddannelsesfrafald ved at styrke fastholdelsesindsatsen Alle redskaber bør anvendes, eksempelvis mentorer, brobygning, efterværn, praktikker, løntilskud mv. En succesfuld ungeindsats kræver et velfungerende samarbejde mellem de mange aktører, som har ansvaret for de unge. Det gælder i forhold til: - At modvirke at de unge starter voksenlivet i kontanthjælpssystemet - At motivere, understøtte og kvalificere de unges uddannelsesvalg - At klargøre de unge til uddannelse - At fastholde de unge i uddannelse - At sikre de uddannede unge de bedste jobmuligheder 12

16 Årlig nytilgang i pct årige 3. Indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension Et af de væsentligste mål med beskæftigelsesindsatsen er at begrænse antallet af personer på offentlig forsørgelse. Det gælder ikke mindst antallet af personer, der forlader arbejdsmarkedet permanent via en førtidspension. Derfor er beskæftigelsesministerens andet mål for 213: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres I løbet af 212 er der taget en række konkrete initiativer, som skal medvirke til, at færre personer ender på førtidspension og som intensiverer fokusset på førtidspensionsområdet. Et vigtigt initiativ er den nye førtidspensionsreform. Reformen sigter mod, at indsatsen i kommunerne - med udgangspunkt i beskæftigelsesindsatsen - tilrettelægges tværfagligt og helhedsorienteret. Et andet væsentligt initiativ er Brug for alle, som har til formål at skabe en ny udvikling for gruppen af svagere kontanthjælpsmodtagere, der i dag er langt fra arbejdsmarkedet Tilgangen til førtidspension i Faaborg-Midtfyn I Faaborg-Midtfyn modtager en større andel af den årige befolkning førtidspension (9 pct.) end i (8 pct.), jf. figur 3.1. Den aktuelle tilgang til førtidspension i Faaborg-Midtfyn er ligeldes højere end i. I 212 tilgik,6 pct. af de årige førtidspension i Faaborg-Midtfyn mod,4 pct. i, jf. figur 3.1. Dette på trods af, at tilgangen til førtidspension i Faaborg-Midtfyn har været faldende siden 21, jf. figur 3.2. Figur 3.1: Andel førtidspensionister blandt årige og årligt antal nytilkendelser i december 212 i pct. af de årige,8,7,6,,4,3,2 Aabenraa Faaborg- Midtfyn Fredericia Billund Tønder Varde Nordfyn Esbjerg Sønderborg Ærø Fanø Vejle Assens Svendborg Kolding Vejen Odense Haderslev Middelfart Kerteminde Gns. Nyborg Langeland Gns., Andel af årige på førtidspension (pct.) Kilde: Statistikbanken, Jobindsats.dk og egne beregninger. Figur 3.2: Udviklingen i den årlige tilgang til førtidspension i Faaborg-Midtfyn, Kilde: Jobindsats.dk, DREAM og egne beregninger Anm.: Fra er tilgangen til førtidspension opgjort på det tidspunkt, hvor personen første gang får udbetalt førtidspension (DREAM). Fra 29 til 212 er tilgangen målt på det tidspunkt, hvor borgeren tildeleles førtidspension (jobindsats.dk). Som følge af implementeringen af førtidspensionsreformen og indførelsen af ressourceforløb må der fremadrettet forventes et betydeligt fald i tilgangen til førtidspension i Faaborg- Midtfyn. Reformen vil betyde, at langt færre personer under 4 år tilkendes førtidspension, 13

17 Under 4 år Over 4 år Under 4 år Over 4 år Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 Kontanthjælp match 3 Sygedagpenge under 26 uger Sygedagpenge over 26 uger Revalidering Ledighedsydelse Off.forsørgede i alt Langeland Fanø Nordfyn Tønder Sønderborg Fredericia Odense Vejen Aabenraa Billund Kolding Haderslev Esbjerg Middelfart FborgMfyn Ærø Varde Svendborg Kerteminde Vejle Nyborg Assens Hele landet fordi de i stedet tilkendes et eller flere ressourceforløb. Der må samtidig forventes et fald i antallet af personer over 4 år, der får førtidspension. Figur 3.3: Andel årige i det seneste års tilgang til førtidspension i, december I Faaborg-Midtfyn er 72 pct. af de nye førtidspensionister over 4 år, jf. figur 3.3. En stor del af potentialerne for at begrænse tilgangen til førtidspension ligger således hos de over 4-årige. Samtidig er der store gevinster at hente, hvis det lykkes at begrænse tilgangen af personer under 4 år til ordningen, da de ellers vil modtage førtidspension i mange år For at skabe disse resultater skal personer Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger med høj risiko for førtidspension spottes tidligt, så de igennem ressourceforløb kan få den tværfaglige og helhedsorienterede indsats, som kan sikre, at førtidspension ikke bliver sidste udvej. Hensigten med ressourceforløb er at udvikle borgernes arbejdsevne via et individuelt tilrettelagt forløb med et uddannelses- eller beskæftigelsesrettet mål, således at borgeren kan få eller bevare fodfæste på arbejdsmarkedet Hvad kendetegner tilgangen til førtidspension? år 2-39 år Det er mange forskelligartede baggrunde for at være i risiko for at tilgå førtidspension. Det stiller krav til indholdet i ressourceforløbene og samarbejdet mellem de mange aktører. Især blandt unge under 4 år tilgår mange førtidspension på grund af psykiske diagnoser. I Faaborg-Midtfyn er det hele 73 pct. af tilgangen, hvilket er en lidt større andel end i, jf. figur 3.4. Den store andel unge, der tildeles førtidspension på baggrund af psykiske diagnoser, viser blandt andet, at det er nødvendigt, at en del af ressourceforløbene tilrettelægges, så der kan skabes resultater for unge med psykiske udfordringer. Figur 3.4: Tilgangen til førtidspension i Faaborg- Midtfyn fordelt efter diagnose og alder, 4.kv211-3kv212 Faaborg-Midtfyn Psykiske lidelser Sygdomme i bevægeapparatet Anden sygdom Øvrige diagnoser Figur 3.: Den årlige andel, der tilgår førtidspension blandt de forskellige ydelsesgrupper Faaborg-Midtfyn Kilde: Tal fra ankestyrelsen og egne beregninger Anm.: Øvrige diagnoser dækker over kategorierne medfødte misdannelser, ulykkestilfælde vold mv., social indikation og øvrige diagnoser. Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Andelen af ydelsesmodtagere i november 211, som i løbet af et år er tilgået førtidspension. Varigheden af sygedagpengeforløbene er opgjort tilbage fra november 211 til første uge uden sygedagpenge. 14

18 Risikoen for at tilgå førtidspension i Faaborg-Midtfyn er aktuelt størst blandt kontanthjælpsmodtagerne i match 3. I løbet af et år tildeles hele 21 pct. af gruppen førtidspension, jf. figur 3. ovenfor. Det er en større andel end i (11 pct.). De mange nye førtidspensionister fra match 3 afspejler, at gruppen har meget væsentlige udfordringer udover ledighed og ofte også har modtaget kontanthjælp i lang tid. Initiativet Brug for alle viser, at det er muligt at motivere match 3 ere til fortsat at have et mål om uddannelse eller arbejde. I Faaborg-Midtfyn har ca. 29 pct. af deltagerne i Brug for alle fået et beskæftigelsesrettet tilbud. I Faaborg-Midtfyn tilgår 7 pct. af kontanthjælpsmodtagere i match 2 førtidspension årligt. Det er større andel end i (3 pct.). Blandt sygedagpengemodtagere med lange forløb tilgår pct. førtidspension årligt, mens tilgangen til førtidspension for personer med kortere sygedagpengeforløb, er mere begrænset (2 pct.). Blandt modtagere af ledighedsydelse tilgår 9 pct. årligt førtidspension. Brug for alle - helhedsorienteret indsats for udsatte kontanthjælpsmodtagere Kernen i "Brug for alle" er, at borgeren mødes af et tværfagligt team, der giver en helhedsorienteret vurdering af borgerens behov og anbefalinger til indsats. Indsatsen falder typisk inden for beskæftigelse, sundheds- og det sociale område med det formål at hjælpe borgeren hen mod et job eller uddannelse. Brug for alle er dermed en forløber for førtidspensionsreformen. For mange kommuner har det tværfaglige element været både nyt og udfordrende. Særligt har man været skepsis over for borgernes møde med det tværfaglige team. Man frygtede, at borgeren ville føle sig intimideret af at skulle sidde over for en række af fagpersoner. Det generelle billede er imidlertid, at hovedparten af borgerne reagerer positivt på at skulle møde det tværfaglige team. Borgerne giver udtryk for, at der endeligt bliver fokuseret på borgeren og ikke på borgerens sag. De føler, at deres situation nu bliver taget alvorligt. I den sammenhæng fremhæver mange jobcentre, de indledende samtaler, hvor sagsbehandleren og borgeren forbereder sig på mødet i det tværfaglige team, som et vigtigt element Antallet af personer med høj risiko for førtidspension vokser Nogle af de største fødekilder til førtidspension vokser i disse år. Det kommer til udtryk ved, at antallet af kontanthjælpsmodtagere i match 2 og personer med lange sygedagpengeforløb stiger, jf. figur 3.6 nedenfor.

19 kr. kr.. kr. 1. kr.. kr. 2. kr. 2. Faaborg-Midtfyn Middelfart Esbjerg Ærø Svendborg Odense Fanø Nordfyn Tønder Varde Kolding Vejen Kerteminde Billund Assens Aabenraa Nyborg Vejle Sønderborg Haderslev Langeland Fredericia Hele landet jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 Udviklingen de seneste to år i Faaborg- Midtfyn er kendetegnet ved: at antallet på kontanthjælp i match 2 er steget med pct. til 481 personer at antallet på kontanthjælp i match 3 er faldet med 11 pct. til 187 personer at antallet på ledighedsydelse er faldet med 27 pct. til 116 personer at antallet af lange sygedagpengeforløb er steget med 6 pct. til 182 personer at antallet af meget lange sygedagpengeforløb er steget med 34 pct. til 129 personer Figur 3.6: Udviklingen i fødekilderne til førtidspension i Faaborg-Midtfyn SDP over 2 uger SDP 26-2 uger Ledighedsydelse KTH match 3 KTH match 2 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Det betyder samlet set, at antallet af personer på ovenstående ydelser er øget til ca Det kan betyde, at tilgangen til førtidspension vil stige, hvis ikke der sættes ind, så disse svagere grupper kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Hvis tilgangen til førtidspension skal begrænses, er der blandt andet behov for: at identificere risikogrupperne til førtidspension med henblik på en tidlig tværfaglig indsats at målrette og differentiere tilbudsgivningen til de forskellige målgrupper og risikogrupper at styrke samarbejdet med virksomhederne om rummelige arbejdspladser 3.4. Fleksjobreformen skaber nye muligheder Reformen af reglerne for fleksjob sigter på at begrænse tilgangen til førtidspension ved at sikre, at de svageste også kan komme i fleksjob. Reformen betyder derfor, at de største løntilskud fremover vil blive givet til de fleksjobansatte, der har den mindste arbejdsevne og den mindste løn, jf. figur 3.7. Fremadrettet vil det derfor være mere attraktivt for arbejdsgiverne at ansætte fleksjobbere med lav arbejdsevne. Ændringerne gælder kun for nye fleksjob bevilliget efter 1. januar 213. Figur 3.7: Offentligt tilskud til fleksjob ved ny og gammel ordning Offentligt tilskud kr. 3. kr. 2. kr. 2. kr.. kr. 1. kr.. kr. Højere tilskud i ny ordning Lavere tilskud i ny ordning ift. 2/3 tilskud Lavere tilskud i ny ordning ift. 1/2 tilskud Tidligere ordning 2/3 - refusion Tidligere ordning 1/2 - refusion Ny ordning Indtægt betalt af arbejdsgiver Figur 3.8: Ledighedsprocenten blandt fleksjobvisiterede i de syddanske kommuner i november Kilde: Egne beregninger Anm.: Den samlede indtægt er summen af indtægten betalt af arbejdsgiver plus det offentlige tilskud. Indtægt er inkl. evt. pensionsbidrag. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Ledighedsprocenten er antallet af personer på ledighedsydelse i procent af alle i fleksjob eller på ledighedsydelse. 16

20 Samtidig er det vedtaget, at nye fleksjob ikke kan etableres på personens hidtidige arbejdsplads, medmindre vedkommende har været ansat i mindst et år efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår. Det vil i nogle tilfælde betyde, at flere fastholdes i job på ordinære vilkår, mens det i andre tilfælde kan medføre, at det bliver nødvendigt at finde fleksjob på en anden arbejdsplads. Ovenstående kan betyde, at der lokalt er behov for at fastlægge en ny strategi i forhold til at understøtte etableringen af nye fleksjob til personer med kraftigt nedsat arbejdsevne og personer, der ikke kan ansættes i fleksjob på deres tidligere arbejdsplads. Udfordringerne med at finde fleksjob gælder i første omgang især de 116 ledighedsydelsesmodtagere i Faaborg-Midtfyn, som allerede er visiteret til et fleksjob. Disse ledige fleksjobbere udgør pct. af de fleksjobvisiterede. Det er en høj fleksjobledighed, selvom det samtidig er den laveste fleksjobledighed i de syddanske kommuner, jf. figur 3.8 ovenfor. 3.. Fokusområder i indsatsen Nedenfor sammenfattes de væsentligste fokusområder i indsatsen for at forebygge førtidspension. Fokusområder i indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension: Udvikle indsatsen i ressourceforløbene så de på bedst mulig vis kan hjælpe borgerne i retning af arbejdsmarkedet Sikre et velfungerende samarbejde mellem jobcenter, socialafdeling, sundhedsvæsen, virksomheder m.fl. Udnytte mulighederne i den nye fleksjobreform for at få personer med lav arbejdsevne i fleksjob Fokusere på en aktiv indsats til alle kontanthjælpsmodtagere og hvis behov - en helhedsorienteret indsats Fokusere på en tidlig og forebyggende indsats for de grupper, der har høj risiko for førtidspension, bl.a. ved at fastholde sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet under sygemelding og gennem virksomhedspraktikker til kontanthjælpsmodtagere, eventuelt med en mentor tilknyttet 17

21 jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt Bekæmpelse af langtidsledigheden Et af de centrale mål for beskæftigelsesindsatsen er at bekæmpe langtidsledigheden. Langtidsledighed er en stor udfordring både for den enkelte ledige og for arbejdsmarkedet som helhed. Erfaringerne viser, at jo længere tid en dagpenge- eller kontanthjælpsmodtager er ledig, desto sværere bliver det at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor er beskæftigelsesministerens tredje mål for 213: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Der skal gøres en aktiv indsats for de personer, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet igen. Det er især vigtigt at have fokus på de dagpengemodtagere, der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Langtidsledigheden i Faaborg-Midtfyn er faldende Udviklingen på arbejdsmarkedet i krisens første fase betød, at langtidsledigheden steg i Faaborg-Midtfyn fra ca. 13 langtidsledige i november 28 til ca. 6 langtidsledige i januar 211, jf. figur 4.1. I krisens efterfølgende stagnationsfase er langtidsledigheden faldet i Faaborg-Midtfyn. Det sker på baggrund af en forbedret konjunktursituation i en række af de private brancher. Langtidsledigheden er på den baggrund især faldet i de a-kasser, hvor medlemmerne blev hårdest ramt af krisens første fase - såsom 3F, KRIFA, ASE og Metal, jf. kap. 1. Selvom antallet af langtidsledige i Faaborg-Midtfyn således er faldet med pct. fra januar 211 til november 212 til i alt 48 langtidsledige, udfordres indsatsen aktuelt af stigende langtidsledighed inden for a-kasser rettet mod det offentlige, hvor eksempelvis FOA, Lærerne og FTF aktuelt oplever stigende langtidsledighed. Samlet set er langtidsledighedsprocenten i Faaborg-Midtfyn 2,1 pct., jf. figur 4.2. Figur 4.1: Udviklingen i antallet af langtidsledige i Faaborg-Midtfyn, jan. 27 nov. 212 Figur 4.2: Langtidsledighedsprocenten i i november Kontanthjælp Dagpenge I alt Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Andelen af langtidsledige i procent af arbejdstyrken Langtidsledigheden i Faaborg-Midtfyn er således faldende, men der er dog fortsat en gruppe ledige, som har risiko for at miste retten til dagpenge i den kommende periode. 18

22 Ufaglært Faglært Videregående uddannelse I alt I Faaborg-Midtfyn har 31 personer modtaget et såkaldt akutbrev, fordi de er i risiko for at opbruge retten til dagpenge i første halvår af 213. De 31 personer udgør 2,8 pct. af alle forsikrede i Faaborg-Midtfyn. Det er en lidt højere andel end i (2,6 pct.), jf. tabel 4.1. Dog er 26 pct. af de personer, der har modtaget akutbrev i Faaborg-Midtfyn, ikke aktuelt ledige (23. januar). 4 Ca. 13 pct. er kommet i job eller uddannelse, mens de resterende ca. 13 pct. ikke modtager dagpenge på grund af blandt andet sygdom, eller efterløn/pension. I er det ca. 33 pct. af akutbrevsmodtagerne, som ikke er ledige aktuelt. Tabel 4.1: Modtagere af akutbrev ultimo 212 Faaborg- Andel af forsikrede Faaborg- Midtfyn Midtfyn 3F 18 6,1%,8% Kristelig 9 4,2% 3,4% HK 3 3,1% 2,7% FOA 3 2,% 1,8% Metal 27 2,% 3,8% Faglige hus 24 3,1% 2,2% ASE 19 1,1% 1,% FTF 17 1,6% 1,2% Lederne 13 1,7% 1,1% NNF 13 3,7% 4,% Øvrige a-kasser 86 1,6% 1,% I alt 31 2,8% 2,6% Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Grønne tal angiver lavere andel modtagere end i Det er vigtigt at sikre, at endnu flere af de ledige, som har risiko for at opbruge deres dagpengeret, finder job og uddannelse ved at fortsætte en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor de ledige gives de bedste muligheder for igen at komme i job. Det kan eksempelvis ske via målrettet opkvalificering, virksomhedsrettet aktivering, rådgivning om gode jobmuligheder og nødvendigheden af både faglig og geografisk mobilitet. Samtidig er et godt samarbejde med de enkelte a-kasser en del af løsningen på at tilrettelægge den rigtige støtte-, opkvalificerings- og vejledningsindsats til de langtidsledige Langtidsledigheden er høj for nyuddannede Langtidsledigheden i Faaborg-Midtfyn er højest blandt ufaglærte (2,6 pct.) og lidt lavere blandt faglærte (2,1 pct.) og personer med en videregående uddannelse (1,3 pct.), jf. figur 4.3. Den lavere langtidsledighed blandt uddannede skjuler, at langtidsledigheden er høj blandt nyuddannede. I Faaborg-Midtfyn er personer blandt de langtidsledige nyuddannede, hvilket svarer til, at 3,4 pct. af de nyuddannede ikke er kommet i gang med at anvende deres uddannelse. Selvom antallet af nyuddannede langtidsledige er forholdsvist lavt i Faaborg-Midtfyn, afspejler det alligevel, at de nyuddannede er en udsat gruppe under lavkonjunktur. De nyuddannede er i risiko for at blive overhalet indenom af andre nyuddannede, såvel som at have svært ved at klare sig i konkurrencen mod ledige med erhvervserfaring. Figur 4.3: Langtidsledighedsprocenten i Faaborg- Midtfyn, fordelt på uddannelse, oktober 212 7, 6,, 4, 3, 2, 1,, 2,6 Alle langtidsledige 2,3 2,1 1,9 1,3 1,4 Faaborg-Midtfyn Nyuddannede 7, 6, Kilde: DST s forskningsservice og egne beregninger Anm.: Opgjort i uge en for alle er andelen af arbejdsstyrken i alderen år, der er langtidsledige. For nyuddannede er det andelen af nyuddannede i perioden fra september 21 til august 211, som er langtidsledige i oktober 212 (uge 42). 3,4 3,9, 4, 3, 2, 1,, 4 Kun ledige som ikke har haft falddato på opgørelsestidspunktet dvs. ledige, som ikke har opbrugt dagpengeretten d. 23/ For at få et overblik over, hvor meget geografisk mobilitet øger jobmulighederne henvises til bilaget i afsnit 6.3 Pendling øger jobmuligheder 19

23 Nyledige i pct. af arbejdsstyrken Langtidsledigheden blandt nyuddannede skal både afhjælpes og forhindres i at opstå. Det handler på den ene side om, at de nyledige skal modtage en tidlig og aktiv indsats, der forhindrer langtidsledighed eksempelvis via rådgivning om gode jobmuligheder, jobsøgningsforløb, virksomhedspraktik mv. På den anden side skal langtidsledigheden afhjælpes igennem eksempelvis løntilskudsforløb og målrettet opkvalificering rettet mod konkrete job. For de unge nyuddannede er det væsentligt, at de placeres i situationer, der giver mulighed for etableringen af faglige netværk, der giver bedre mulighed for tidligt at kende til ledige job. Risikogrupper for langtidsledighed kan spottes tidligt Der er en række faktorer, der øger risikoen for langtidsledighed. Det er blandt andet: høj alder, begrænset erhvervserfaring, manglende uddannelse, begrænset pendlingsvillighed, snævre kompetencer og/eller 2 jobønsker samt begrænset fagligt netværk. 2 Derudover er risikoen ligeledes højere, hvis den ledige kommer fra brancher ramt af lavkonjunktur. I Faaborg-Midtfyn er den mest udsatte gruppe for langtidsledighed de ufaglærte kvinder, som har en overgennemsnitlig risiko for både ledighed og langtidsledighed. Risikoen for langtidsledighed er også forholdsvis høj for faglærte kvinder, seniorer og personer med en videregående uddannelse. Der er dog relativt få fra disse grupper, der rammes af ledighed i Faaborg- Midtfyn, jf. figur 4.4. For tidligt at spotte kommende langtidsledige kan jobcenteret blandt andet arbejde med at anvende screeningsmetoder og -systematikker til at udpege nyledige med høj langtidsledighedsrisiko, eksempelvis i samarbejde med a-kasserne Indsatsen i en 2-årig dagpengeperiode Figur 4.4: Risikoen for ledighed og efterfølgende langtidsledighed i Faaborg-Midtfyn fordelt efter forskellige persongrupper Ufaglærte mænd Ufaglærte unge Gns. Faaborg- Midtfyn Gns. Gns. Uddannede unge Faglærte mænd Seniorer Faglærte kvinder Ufaglærte kvinder Voksne VU Med afkortningen af dagpengeperioden skærpes kravene til beskæftigelsesindsatsen, da der er kortere tid til at lykkes med indsatsen. Det er derfor afgørende, at der sættes ind tidligere i ledighedsforløbet med en målrettet indsats, så flest muligt kommer hurtigere i job eller uddannelse. Det gælder både i forhold til aktiverings- og samtaleindsatsen, hvor der blandt andet vil være behov for at differentiere indsatsen efter de konkrete udfordringer hos den enkelte langtidsledige, f.eks. dimittendproblematikker, aldersbarrierer, arbejdsgiverpræferencer, snævre/manglende kvalifikationer, begrænset erhvervserfaring mv. Derudover er det centralt, at jobcenteret så tidligt som muligt håndterer eventuelle adfærdsmæssige jobbarrierer hos de ledige og langtidsledige, for eksempel snævert jobperspektiv, lav jobsøgningsfrekvens, begrænset geografisk eller faglig mobilitet mv. 1 Gns Andel af nyledige, der bliver langtidsledige (pct.) Kilde: DREAM, Danmark Statistik og egne beregninger Anm.: Y-aksen viser andelen af arbejdsstyrken ramt af nyledighed i perioden 4kv211 til 3kv212. En nyledig er en person, som påbegynder dagpenge eller kontanthjælp i match 1 efter en periode på mindst 13 uger uden ledighed. X-aksen viser andelen af nyledige i 211, som er blevet langtidsledige på et år. Unge er år, voksne kvinder/mænd er 3-4 år. Seniorer er over 4 år. VU er videregående uddannelser. 2

24 Aktiveringsgrad (pct.) De langtidsledige skal ligeledes have en målrettet indsats efter behov som for eksempel opkvalificering i forhold til arbejdsmarkedets behov, privat løntilskud eller jobrotation. Figur 4.: Langtidslediges samtaleintensitet og aktiveringsgrad fordelt på de syddanske kommuner 6 Gns. Nordfyn I Faaborg-Midtfyn er samtaleintensiteten for de langtidsledige mere intensiv end i. Samtidig aktiveres de langtidsledige i Faaborg-Midtfyn i samme grad som i. Konkret modtager de langtidsledige i Faaborg-Midtfyn i gennemsnit 1,3 samtaler i kvartalet, mens de er i aktivering i 43 pct. af tiden, jf. figur Vejen Aabenraa Kerteminde Haderslev Ærø Nyborg Varde Svendborg Assens Esbjerg Kolding Middelfart Fborg-Mfyn Gns. Tønder Billund Odense Langeland Sønderborg Vejle Fanø Fredericia 3,7,9 1,1 1,3 1, 1,7 Samtaler per kvartal Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Aktiveringsgraden er opgjort som antallet af uger omfattet af langtidsledighed og aktivering fra november 211 til november 212 i procent af alle uger omfattet af langtidsledighed i perioden. Samtaleintensiteten er antallet af samtaler i uger omfattet af langtidsledighed per 13 uger i langtidsledighed fra november 211 til november 212. Case: Personlig jobformidling Som en del af akutpakkeindsatsen er alle ledige i risiko for at opbruge dagpengeretten i første halvår 213 blevet tilbudt en personlig jobformidler, der kan hjælpe den ledige f.eks. i forhold til ansøgninger, samtaler, målretning af jobsøgning, åbne døre hos virksomhederne og coaching og rådgivning. pct. af de ledige i risikogruppen i Faaborg-Midtfyn har fået tilknyttet en personlig jobformidler. I hele regionen drejer det sig om 6 pct. Mange ledige har været glade for den håndholdte indsats den personlige jobformidler har kunnet tilbyde også ledige der var skeptiske inden de tog imod tilbuddet. Organiseringen omkring den personlige jobformidler og tilgangen til indsatsen har stor betydning. Her kan et tæt samarbejde mellem de personlige jobformidlere og den virksomhedsvendte indsats samt en motiverende og vedholdende tilgang til de ledige styrke indsatsen. Jobcentrene kan overveje at udbrede positive erfaringer med de personlige jobformidlere i den ordinære indsats. F.eks. ved tidligere i ledighedsforløbet at tilknytte personlige jobformidlere til ledige i særlig risiko for at blive langtidsledige Fokusområder i indsatsen Nedenfor sammenfattes de væsentligste fokusområder i indsatsen for at bekæmpe langtidsledighed. Fokusområder i indsatsen for at bekæmpe langtidsledighed: Tidlig identifikation af ledige med høj risiko for langtidsledighed Rådgivning om gode jobmuligheder og nødvendigheden af faglig og geografisk mobilitet Understøtte lediges opbygning af netværk eksempelvis igennem virksomhedspraktikker og løntilskud Hvis behov - målrettet opkvalificering af ledige og langtidsledige mod gode jobmuligheder Fastholde lediges kompetencer igennem en målrettet aktiv indsats f.eks. igennem løntilskudsforløb, hvor især privat løntilskud har en høj beskæftigelseseffekt Øge brugen af udplacering og jobformidling af langtidsledige og ledige i risiko for at opbruge deres dagpengeret Et godt samarbejde med a-kasserne Indarbejde gode erfaringer fra akutpakkeindsatsen i den ordinære indsats 21

25 . Et styrket samarbejde med virksomhederne En forudsætning for, at jobcentrene kan bringe ledige i job, er en tæt kontakt til og dialog med erhvervslivet, og at jobcenteret kender det lokale arbejdsmarked herunder virksomhedernes behov for arbejdskraft. Jobcentrene skal med beskæftigelsesindsatsen sikre det rette match mellem de ledige og de lokale virksomheder. Jobcentrene skal således kende virksomhedernes jobåbninger og jobmuligheder, så de kan målrette den aktive indsats, herunder uddannelsesindsatsen. Samtidig skal jobcentrene levere en professionel service til virksomhederne, så virksomhederne oplever, at jobcenterets henvendelser er koordinerede, at det er nemt at samarbejde med jobcenteret, og at de får en god service og hjælp i samspillet med jobcenteret. Beskæftigelsesministeren fjerde mål for 213 er derfor at styrke virksomhedsindsatsen: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen.1. Hvorfor er virksomhedsindsatsen vigtig? Et godt samspil med virksomheder vil gavne stort set alle facetter af indsatsen i jobcentrene. Derfor er der behov for, at jobcentrene sigter på at udvikle dialogen og samarbejdet med virksomhederne om indsatsen mest muligt. Det er blandt andet via virksomhedsindsatsen, at jobcentrene får viden om rekrutterings- og opkvalificeringsbehovene på arbejdsmarkedet. Det udgør vigtige input til at hjælpe virksomhederne med at få den arbejdskraft de efterspørger og i forhold til vejledningen og opkvalificeringen af de ledige. Desuden kan alle jobcenterets målgrupper, både de jobklare og de udsatte grupper, nyde godt af at deltage i virksomhedsrettede forløb. I samarbejdet med virksomhederne kan jobcenteret derfor sigte efter at tilvejebringe job og aktiveringspladser, målrettet de forskellige gruppers behov. Virksomhedssamarbejdet har desuden en vigtig rolle at spille i forhold til at fastholde ansatte i job, Hvad skal virksomhedsindsatsen bidrage til? Understøtte virksomhedernes rekruttering Synliggøre ledige job Sikre arbejdspladser til udsatte grupper Fastholde udsatte medarbejdere Uddannelsesaftaler til unge Voksenlærlingeaftaler til voksne Delvise raskmeldinger til sygemeldte Midlertidige ansættelser via jobrotation Virksomhedsrettet aktivering til: - Unge uden uddannelse (uddannelsesvalg) - Nyuddannede unge (indslusning) - Faglærte med forældet udd. (omskoling) - Ufaglærte til nye brancher (afprøvning) - Indsatsklare ledige (afprøvning, introduktion) - Sygedagpengemodtagere (holdes i gang) når de rammes af sygdom, ulykke eller nedslidning gennem etablering af rummelige arbejdspladser og fastholdelsestiltag som for eksempel delvise raskmeldinger. Det er desuden dokumenteret, at jobrotation skaber gode resultater for de ledige. 6 Derfor er den fortsatte udbygning af antallet af jobrotationspladser et andet centralt fokusområde i virk- 6 En resultatgennemgang af 7 jobrotationsforløb i Nordjylland viser, at op mod 8 pct. af deltagerne kommer i job. Se også Beskæftigelsesregion Nordjylland (212): Analyse af jobrotation i Nordjylland. 22

26 jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 Andel i aktivering somhedsindsatsen. Det skyldes, at jobrotation giver store fordele for både ledige, medarbejdere og virksomheder og i sidste ende for hele samfundet. Igennem jobrotation får virksomhederne efteruddannet deres arbejdskraft stort set omkostningsfrit samtidig med, at ledige får værdifuld erfaring fra arbejdspladsen. Jobrotation giver desuden virksomheden en forbedret rekrutteringssituation i den forstand, at der skabes én eller flere ledige med konkret erfaring med løsning af virksomhedens opgaver. Af samme årsag er erfaringen også, at mange efterfølgende ansættes samme sted, som de var i jobrotation. CASE: VIRKSOMHEDSSTRATEGI I Jobcenter Horsens har de indgået en formaliseret samarbejdsaftale med virksomhedscentre og netværksvirksomheder. Netværksvirksomheder er virksomheder, som tager et større socialt ansvar. Via den formaliserede aftale har de forpligtet sig til at henvende sig til Jobcenteret i forbindelse med et rekrutteringsbehov inden for alle typer åbne job, dvs. fuldtid, deltid, fleksjob, tidsbegrænset, vikariater, jobrotation, lærlingepladser mv. Jobcenteret yder så til gengæld en rekrutteringsservice ud fra et godt jobmatch mellem virksomhed og ledig borger med det mål for øje, at profilen til jobbet primært findes blandt de akutberettigede og langtidsledige borgere. Der er et teamsamarbejde, som følger op på rekrutteringsordrer fra virksomhederne. Senest 2 dage efter en ordremodtagelse skal der være rekrutteret en ledig til ordren. Efterfølgende følges der op på udfaldet af henvisningen af de ledige til virksomheden. I tilknytning til akutpakkeindsatsen er den personlige jobformidler en del af virksomhedsteamet..2. Virksomhedssamarbejdet er øget, men der er fortsat potentialer I de senere år har samarbejdet med virksomhederne spillet en stigende rolle i beskæftigelsesindsatsen. Det er blandt andet et udtryk for, at der er sket en opprioritering af virksomhedsrettede tilbud i aktiveringen af ledige. I Faaborg-Midtfyn er antallet af ledige i virksomhedsrettet aktivering således øget fra ca. 19 personer i august 28 til ca. 34 personer i oktober 212. Figur.1: Udviklingen i antallet af deltagere i virksomhedsrettet aktivering i Faaborg-Midtfyn, januar 27 til oktober Virksomhedspraktik offentligt Løntilskud offentligt Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger 6 Virksomhedspraktik privat Løntilskud privat Figur.2: Virksomhedernes samarbejdsgrad og andelen af virksomhedsrettet aktivering i fra oktober 211 til oktober Aabenraa Tønder Nordfyn Sønderborg Middelfart Kolding Kerteminde Vejen Nyborg Fborg-Mfyn Billund Esbjerg Assens Langeland Fanø Hele landet Odense Varde Svendborg Haderslev Ærø Vejle Fredericia Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Samarbejdsgrad I Faaborg-Midtfyn er der en høj prioritering af virksomhedsrettede tilbud i aktiveringen af ledige. Det afspejler sig ved, at aktiveringsgraden i virksomhedsrettede forløb i Faaborg-Midtfyn er 23

27 2-9 ansatte 1-49 ansatte Over ansatte Landbrug mv. Industri Byggeri Handel/ transport Privat service Offentlig service I alt højere end gennemsnittet i, og ved at Faaborg-Midtfyn samarbejder med en større andel af virksomhederne end de øvrige kommuner, jf. figur.2 ovenfor. Der er dog fortsat potentiale for at udbygge og forbedre samarbejdet med virksomhederne i Faaborg-Midtfyn både i dybden og i bredden. I bredden kan samarbejdet øges ved at samarbejde med flere små og mellemstore virksomheder. Således samarbejdes der generelt med en mindre andel af de små virksomheder end af de store, jf. figur.3. I dybden er samarbejdsmulighederne dog mere oplagte blandt de større virksomheder, da der er bedre mulighed for at etablere mere formaliserede og langsigtede samarbejder, ligesom der vil være en større volumen i samarbejdet. Figur.3: Andelen af virksomheder med virksomhedsrettet aktivering i Faaborg-Midtfyn i 211, fordelt efter arbejdsstedernes størrelse og brancher Faaborg-Midtfyn Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Samarbejdet kan øges i alle brancher. Det gælder dog især inden for det private, hvor færre samarbejder med jobcenteret end blandt de offentlige virksomheder, jf. figur Jobåbninger skal synliggøres og rekrutteringsbehov understøttes Inden for to måneder er der aktuelt ca. 1.8 forgæves rekrutteringer i de syddanske virksomheder. Det er mindre end under højkonjunkturen, men antallet er stigende. Det er vigtigt, at alle virksomheder, der oplyser om eller henvender sig om uindfriede rekrutteringsbehov, mødes med målrettet dialog og rekrutteringsservice af jobcenteret. Det handler om, at alle jobmuligheder skal udnyttes til gavn for de ledige og langtidsledige. Indsatsmæssigt kan det for jobcenteret blandt andet handle om at målrette de lediges jobsøgning mod virksomheder med ledige stillinger, at fokusere på geografisk og faglig mobilitet i samtalerne med de ledige, at indgå partnerskaber med virksomheder om opkvalificering og ansættelse af ledige samt at tilbyde virksomhederne forskellige former for jobformidling. Samtidig med, at der ses begyndende mangelsituationer nogle steder på det syddanske arbejdsmarked, er der dog fortsat et lavt antal synlige jobåbninger. Konkret er antallet af opslåede stillinger på jobnet.dk i Faaborg-Midtfyn faldet fra ca. 8 nye stillinger pr. kvartal i 28 til ca. 18 nye stillinger pr. kvartal i 212, jf. figur.4 nedenfor. Faldet i antallet af opslåede stillinger er blandt andet et udtryk for, at virksomhederne anvender lukkede rekrutteringskanaler, når de ansætter, fordi de for eksempel allerede har et rekrutteringsgrundlag blandt tidligere ansatte eller i form af uopfordrede ansøgninger. Der kan også være tale om, at arbejdsgivere undlader at opslå stillinger i jobdatabaser, fordi de ønsker at undgå ansøgninger fra et stort antal ledige. I Faaborg-Midtfyn er det kun i størrelsesordenen hver sjette stilling, som opslås på jobnet.dk, jf. figur. nedenfor. 24

28 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt 212 Vejen Nordfyn Assens Kerteminde Ærø Langeland Tønder Billund Haderslev Nyborg Faaborg-Midtfyn Varde Sønderborg Middelfart Fredericia Aabenraa Vejle Esbjerg Fanø Svendborg Kolding Odense Hele landet Figur.4: Udviklingen i antallet af opslåede stillinger i Faaborg-Midtfyn Figur.: Andelen af jobåbningerne i 21, der var synlige på jobnet.dk Stillinger Stillinger Kilde: Jobindsats.dk og enge beregninger Anm.: Stillinger opslået på jobnet.dk Kilde: Danmarks Statistik (IDA), jobindsats.dk og egne beregninger Det er vigtigt, at så mange job som muligt er synlige. Synlige job giver virksomhederne det bedste rekrutteringsgrundlag, og virksomhederne får samtidig mere motiveret arbejdskraft, hvis de ledige selv søger de opslåede stillinger. De synlige job på jobnet.dk giver desuden jobcenteret det nødvendige overblik over de lokale jobåbninger, så de bedst muligt kan rådgive og vejlede de ledige..4. Fokusområder i indsatsen Nedenfor sammenfattes de væsentligste fokusområder i indsatsen for at styrke virksomhedssamarbejdet. Fokusområder i styrkelsen af virksomhedssamarbejdet: Udarbejde en strategi for samarbejdsmodeller med virksomhederne Sikre en løbende klar og professionel kommunikation med virksomhederne Kende virksomhedernes behov og rationaler, så disse kan indtænkes i beskæftigelsesindsatsen Understøtte virksomhedernes rekruttering og sikre, at virksomhederne får dækket deres behov for arbejdskraft Synliggøre jobåbninger Øge samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen, herunder aktiveringsindsatsen Understøtte mulighederne for fastholdelse af ansatte i job på trods af sygdom, handicap mv. Styrke anvendelsen af jobrotation så beskæftigede opkvalificeres, og der bliver plads til ledige Etablere paradoksberedskab 2

29 6. Bilag 6.1. Jobcenterets indsats Tabel 6.1: Indsatsen for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge i Faaborg-Midtfyn og Faaborg-Midtfyn Udvikling Dagpenge Første samtale (efter antal uger) 11, 1,8 +3,7 uger Antal jobsamtaler % Samtaleintensitet 1,3 1, -11% Første aktivering (efter antal uger) 16,4 17,2 4,1 uger Antal berørt af aktivering % Andel berørt af aktivering % 48% +1 pct.point Andel berørt af virksomhedsrettet aktivering 33% 38% -4 pct.point Kilde: Jobindsats.dk, DREAM og egne beregninger Anm.: Første samtale, antal jobsamtaler, første aktivering og antal samtaler er opgjort i peioden december 211-november 212. Antallet og andelen af aktiveringsberørte ud af alle ydelsesmodtagere er opgjort for hele året 212. Samtaleintensitet er opgjort som antallet af samtaler per 13 uger med a-dagpenge. Udviklingen er målt ift. samme periode året før. Tabel 6.2: Indsatsen for modtagere af kontanthjælp i Faaborg-Midtfyn og Faaborg-Midtfyn Udvikling Kontanthjælp samlet Første samtale (uger) 1,3 1,2 1, uger Første aktivering (uger) 8,9 13, 4,3 uger Kontanthjælp match 1 Antal jobsamtaler % Samtaleintensitet 1,4 2,1 % Antal berørt af aktivering % Andel berørt af aktivering 77% 62% -8 pct.point Andel berørt af virksomhedsrettet aktivering 4% 4% -7 pct.point Kontanthjælp match 2 Antal jobsamtaler % Samtaleintensitet 1,1 1,2-22% Antal berørt af aktivering % Andel berørt af aktivering 74% 88% -9 pct.point Andel berørt af virksomhedsrettet aktivering 43% 1% + pct.point Kontanthjælp match 3 Antal jobsamtaler % Samtaleintensitet 1, 1,1 +2% Kilde: Jobindsats.dk, DREAM og egne beregninger Anm.: Første samtale, antal jobsamtaler, første aktivering og antal samtaler er opgjort i peioden december 211-november 212. Antallet og andelen af aktiveringsberørte ud af alle ydelsesmodtagere er opgjort for hele året 212. Samtaleintensitet er opgjort som antallet af samtaler per 13 uger med kontanthjælp. Udviklingen er målt ift. samme periode året før. Tabel 6.3: Indsatsen for modtagere af sygedagpenge i Faaborg-Midtfyn og Faaborg-Midtfyn Udvikling Sygedagpenge Antal berørt af aktivering % Andel berørt af aktivering 13% 8% -1 pct.point Andel berørt af virksomhedsrettet aktivering 6% 7% +1 pct.point Andel der mangler opfølgningssamtale 7% % pct.point Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: 212 angiver det rullende år 2. kvartal 211 til 3. kvartal 212. Andel der mangler opfølgningssamtale er opgjort i november 212. Udviklingen er målt ift. samme periode året før. 26

30 Matchkategoriserede ydelser i alt A-dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2 eller 3 Sygedagpenge Revalidering Ledighedsydelse 6.2. Resultaterne for jobcentrenes målgrupper Tabel 6.4: Andel af ydelsesmodtagerne i november 211, der er i job eller uddannelse året efter Ærø 2% 41% 17% 3% 29% 27% % Tønder 28% 36% 32% 7% 33% 17% 26% Fredericia 29% 42% 36% 9% 39% 11% 13% Sønderborg 29% 4% 34% 8% 38% 12% 19% Langeland 29% 39% 31% 7% 36% 2% 28% Haderslev 3% 41% 33% 1% 37% 17% 16% Aabenraa 3% 39% 29% 9% 36% 12% 31% Odense 3% 41% 34% 9% 37% % 4% Svendborg 3% 4% 39% 8% 34% 17% 4% Kerteminde 31% 38% 34% 11% 36% 11% 36% Kolding 32% 4% 41% 8% 37% 16% 26% Assens 32% 4% 31% 8% 41% 13% 2% Fanø 32% 4% 29% % 34% 33% 8% Nyborg 32% 39% 44% % 34% 17% 24% Nordfyn 32% 41% 33% 8% 34% 23% 27% Vejle 32% 44% 43% 1% 38% 14% 23% Esbjerg 32% 47% 37% 9% 41% 2% 31% Vejen 33% 46% 36% 8% 38% % 4% Faaborg-Midtfyn 33% 4% 34% 11% 37% 19% 39% Varde 33% 4% 37% 11% 39% 12% 31% Middelfart 36% 47% 36% 1% 4% 2% 4% Billund 37% 1% 47% 1% 43% % 21% 31% 42% 36% 9% 38% 16% 29% Hele landet 31% 42% 34% 8% 39% 16% 2% Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Der er udelukkende tale om lønmodtagerbeskæftigelse som enten ordinær lønmodtager eller ansættelse i fleksjob selvstændige er ikke medtalt, medmindre der er tale om fleksjob som selvstændig Pendling øger jobmulighederne I gennemsnit pendler hver fjerde beskæftigede i over 2 kilometer til deres arbejdsplads. De 1 kommuner med flest pendlere er: 1. Vejen (34 pct.) 2. Nyborg (34 pct.) 3. Middelfart (33 pct.) 4. Assens (33 pct.). Faaborg-Midtfyn (31 pct.) 6. Haderslev (31 pct.) 7. Varde (3 pct.) 8. Vejle (3 pct.) 9. Langeland (3 pct.) 1. Aabenraa (29 pct.) Figur 6.1: Stillinger i Jobnet.dk, som borgerne i Faaborg- Midtfyn kan nå ved pendling af en given varighed Faaborg-Midtfyn: arbejdspladser 17 jobnet-stillinger 3 min: arbejdspladser 2.43 jobnet-stillinger 6 min: arbejdspladser. jobnet-stillinger 9 min: arbejdspladser 9.92 jobnet-stillinger 12 min: arbejdspladser jobnet-stillinger Flensborg og nordlige Tyskland: arb.pladser 97 ledige stillinger (dec 21, Agentur für Arbeit) Kilde: Danmarks Statistik, Krak.dk, Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Jobnetstillinger omfatter 4. kvartal 212, hvor der i alt i var 7.99 stillinger på Jobnet.dk 27