Ferien 2012 til Florida. Rejsen til Amerika

Transkript

1 Ferien 2012 til Florida. Forberedelserne begyndte i løbet af efteråret 2011, ja faktisk begyndte det allerede i det tidligere forår Vi havde en plan sammen med et hold golfvenner om at rejse 14 dage på golfferie til Orlando, Florida i foråret samme år. Dette blev dog ikke. I stedet blev det til en 8 dages tur til Mallorca, Spanien. varighed og da Hanne i forvejen havde en del erfaring med rejse arrangementer, blev det lagt i hendes hænder at strikke turen sammen, så detaljeret som det nu på forhånd er muligt. Vi havde dog langtfra slået turen til Florida ud af hovedet. Da vi nævnte det for et andet hold venner, Hanne og Kent var de straks med på sådan en tur. Forud var der en del praktiske forberedelse, ud over reservation af flybilletter, hoteller m.v. skal der i forvejen gennem den Amerikanske Ambassade ansøges om indrejse i USA, have et international førerbevis, tegnet rejseforsikring og en uundværlig nødvendighed i USA er et internationalt kreditkort. Da dagene så blev kortere i 2011 begyndte planlægningen. Vi blev enige om at lave en rundtur i det sydlige Florida af ca. 3 ugers Efterfølgende kunne vi konstatere at det havde hun meget godt styr på. Rejsen til Amerika Tidlig morgen den 23. marts kl. ca. 3 mødtes vi i Billund Lufthavn. Den 22. marts Fra Billund gik turens første etape med Lufthansa til Frankfurt i Tyskland, hvor vi havde 2 timers ophold før afgang, også med Lufthansa, mod Miami. Lige nok til at nyde en kop morgenkaffe i en af lufthavnens resturenter. 1

2 Efter check-in, paskontrol og sikkerhedstjek hvor vores håndbagage nærmest blev skilt i atomer, går 2. etape mod Miami. Flyvetiden er 10 timer, Netop på fast grund A380 letter med kurs mod Miami Take-off vægt: kg. Mach hastighed: 945 km/t. Rækkevidde: km. Sæder: 525 Max flyvehøjde: m. En meget speciel oplevelse at rejse med dette fly, som er verdens største langdistance passager fly. På den lille monitor foran hver sæde kan der ses flere forskellige film og Tv programmer. Der ud over var det muligt at se landet under flyet, hvis der er skyfrit. Man kan også se fremad og se hvad piloterne ser. Med 10 timers flyvetid er det vist også nødvendig med lidt adspredelse. Ikke for at jeg syntes tiden var lang, men det skyldtes nok forventningens glæde. Vi kommer ind til Miami Internationale Lufthavn fra Atlanterhavet og får derfor ikke landkending før ca. 15 min. før landing. Det første indtryk er at Florida er meget frugtbar land. Umådelig grøn og flad. Første indtryk 2 Efter at være gået fra borde til ankomst terminalen er vor første oplevelse kilometer lange rullende fortove inden vi når frem til indrejse kontrollen. At komme igennem denne kontrol blev noget af en prøvelse. Amerikanske statsborgere kunne gå lige igennem, men os andre turister var linet op i kø på vel mennesker der skulle igennem kontrol skranker var åben. Foran skrankerne gik 2-3 bevæbnede lufthavnsbetjente som forsøgte at fordele folk til skrankerne. Vi blev flyttet 2 gange, og da vi endelig når frem til skranken skal vi både fotograferes, have taget fingeraftryk og forhøres om vort ærinde i USA. Efter 2-2½ time kunne vi endelig hente vor bagage ved bagagebåndet før vi igen skulle igennem endnu en toldkontrol. Så var det at Kent havde rigelig med cigaretter med. Halvdelen blev skyndsomt læsset over til os. Toldkontrolløren havde sikkert allerede spottet denne handling, hvorefter vi alle blev sendt til fortoldning med afregning herfor ved kasse 1. Endelig inde og hvad så? Kent havde hjemmefra Lejet en bil som skulle afhentes i lufthavnen, men hvor? Vi finder dog hurtigt en oplysningsstander der henviser til biludlejningsfirmaerne. På standeren er der en intern telefon, men den bliver ikke besvaret af nogen eller noget der er forståeligt.

3 Hvor finder vi den lejede bil Hvordan vi fandt frem til hvor udlejningscentret var husker jeg ikke, men vi skulle med en Mia-Mover, et førerløs el-tog der førte frem til Centret. En interessent oplevelse at have med. Mia Mover Vi kommer frem til centret for biludlejning. Et kæmpe stort lobby hvor alle firmaer var repræsenteret i en enorm ring omkring et overdækket torv. Så skulle vi bare finde firmaet hvor bilen var reserveret hos. Kent havde hjemmefra aftalt pris inkl. Forsikring, men nu viste det sig at det ikke var helt tilstrækkelig. Ved at købe en tillægsforsikring kunne vi undgå selvrisiko ved evt. skade. Det var også muligt at købe adgang til at køre på betalingsveje (Som en Brobitz). Dette tillæg fandt vi dog først ud af senere, efter vi havde betalt kontant et eller to steder. Vi fik udleveret en rimelig stor Ford Estate. Det var dog ikke det mindste for stor. Når bagagen blev pakket rigtig kunne det netop være i bagagerummet. Nu skulle vi så have kursen sat mod den lejede ferielejlighed på North Bay Road ved Sunny Isles Beach ca. 25 km. nord for Miami Down Town. Jeg havde medbragt min Garmin Navigation og tilkøbt kort over Nordamerika. Nu var det bare det at når navigationen flyttes flere tusinde km. Skal den bruge op til en time for igen at lokalisere hvor i verden vi befinder os. Det havde vi nok ikke helt tålmodighed til at vente på, hvilket også resulterede i at vi kom lidt på vildspor. Vi nåede dog frem til adressen med 1-1½ times forsinkelse. Udlejeren med nøglen havde måske opgivet os, han var for længst kørt. Efter en opringning kom han dog hurtigt igen. På vejen fra lufthavnen havde vi gjort holdt ved et supermarked hvor Hanne og Sonja havde gjort lidt indkøb. De havde været lidt forundret over, at personalet i supermarkedet tilsyneladende ikke var engelsk talende. Car udlejnings Center Venter på nøglen 3

4 Senere fandt vi ud af at langt de fleste i Miami talte Spansk eller Cubansk. Kun en meget lille del var engelsk talende. Vi indtager hurtigt lejligheden, der ligger på 10. etage i et stort lejlighedskompleks, Marina Bay Club og får fordelt vor bagage i hvert vort sovegemak. Det første indtryk af stedet er ret overvældende. Selv om det er blevet aften og mørket er faldet på har vi fornemmelsen af at vi er midt i et stort sydende turist område. Uanset hvilken Base Bold bag altan. Til modsatte side er der mindre end en stenkast til Dumfoundling Bay som er en del at et kæmpemæssig kanal system der strækker sig fra Miami Beach i syd og til North Palm Beach i nord. Et naturlig kanalsystem på 120 km der er sejlbar med lystyacht på hele strækningen. Lejlighedens opholdsrum vej vi ser ud er der store hoteller der rager etager op i himlen. I et uafbrudt strøm ser og hører vi passagerflyene komme hen over os, både til Miami og Fort Lauderdale Internationale lufthavne som ligger henholdsvis 15 km. syd og 15 km. Nord for os. Da vi ankommer kan vi opleve Baseball, USA s national sport, lige uden for vores Dumfoundling Bay i skumring Den første dag i Miami Marina Bay Club Den 23. marts Efter en god og velfortjent nattesøvn stod vi op til strålende solskinsvejr. Allerede midt på formiddagen var temperaturen over de 25 gr. Og toppede i løbet af eftermiddagen på godt 30 gr. Nu kunne vi i dagslys tage området i nærmere øjesyn. Udsigten over bugten var storslået og mod øst var der 500 m. til At- 4

5 lanten hvor højhushotellerne lå i første række så langt øjet rakte, både mod syd og nord. Morgenkaffen indtages på altanen med et skønt udsigt over bugten. Når der ikke er krusninger på overfladen kan vi iagttage stimer af små Haj eller Barracuda lignende fisk umiddelbar under overfladen. første der slår mig er hvor få mennesker der er til fods i nærområdet og på gaderne. Amerikanerne sætter sig formentlig i sin bil og kører. I hvert fald er der livlig aktivitet omkring indkøbscentre og parkeringspladser. Collins Ave. Som Avenue forkortes til er på stedet 6 sporet med midterrabat. Trafikken Collins Ave 300 meter mod øst løber den meget trafikerede Highway 1A. En historisk Highway der forbinder alle de små øer lang Floridas østkyst fra Miami Beach i syd og til Jacksonville i nord. Highway 1A er også kendt som Collins Avenue fra dens udspring i syd og til Golden Isles i nord. Mod øst Op af formiddagen beslutter vi os for at se lidt nærmere på omgivelserne og begiver os til fods mod Ocean Drives. Noget af det er heftig, så man smutter ikke lige over gaden hvor der ikke er fodgængerfelter og lysregulering. Vi vandre lidt ned af gaden, ser på de flotte bygninger, mindre indkøbscentre og resturenter. På en måde virker det ikke fremmedartet, og alligevel er alt anderledes her end hjemme i lille Danmark. Træerne her er alle Palmer. De ses i mange arter, store og små. Byggestilen er meget anderledes og virker på mange felter både bastant og kompakt. Bygninger i mursten som vi kender det findes stort set ikke. Enten er det stål, glas og beton eller også er det trækonstruktioner beklædt med glas og PVC. Mellem Atlanten, stranden og Collins Ave ligger de store højhus hoteller. Mellem hotellerne ligger der nogle lave bygninger som ved nærmere øjesyn viste sig at være P-huse, nogle steder i både 2 og 3 etager under gadeniveau. På modsatte side af gaden ligger restauranterne side om side med hver deres speciale. Ind i mellem turist butikkerne, service 5

6 stationer og supermarkederne. Med hjælp fra en amerikansk turist fandt vi en sti mellem 2 hoteller der førte ud til Kent er også med på billedet Redningshus på stranden stranden. Umiddelbar mindede det ikke ligefrem om stranden som vi har set i tv-serien Baywatch var der alligevel noget der kunne føre tankerne i den retning. Frokost i skyggen Et godt stykke oppe af gaden fandt vi et Supermarked Publix som faktisk blev vores foretrukne Supermarkedskæde på hele ferien. Atlanten i trope farve Hanne og Sonja måtte lige dyppe fødderne i havet. Uden dog den store opmærksomhed fra livredderne i redningshuset. Som det fremgår af billedet havde havet en dejlig tropegrøn farve, men virkede ikke særlig rent. På hjemvejen droppede vi ind på en lille fortovs restaurant ved et indkøbscenter for at få os en fadøl og lidt frokost. Efter frokosten begyndte vi at se os om efter et sted hvor vi kunne proviantere. Publix Supermarked Publix viste sig at være uhyre let at navigere rundt i, og finde de vare vi gik efter. Vareudbuddet er god og varierende. Det var som at købe ind i Bilka. De havde det hele. 6

7 Midt på eftermiddagen er vi tilbage i lejligheden, til en tiltrængt kop kaffe og lidt afslapning. Vi får også tilsluttet Computerne så vi kan maile hjem til familien at vi er vel ankommet til Guds eget land, og er ved at finde os tilrette. Det kniber dog lidt med forbindelsen til min gamle hakkebræt af en Computer, men med lidt søgen finder jeg et kabel med stik og bliver herefter tilsluttet nette med en fast forbindelse. Efter lidt aftensmad, hvor vi valuerede dagens mange indtryk, nød vi den lune aften med kaffen på altanen. Trætheden meldte sig tidligt og vi gik alle tidligt til ro. Den 24. marts Næste morgen var vi ved at komme over jetlagget efter rejsen. Under morgenkaffen besluttede vi at vi ville bruge dagen til at se nærmere på Miami Down Town. Køreturen derind tog ca. en time, der var en tæt trafik hele vejen, og Down Town var spækket med unge mennesker. Det er dagen hvor Caroline Wozniacki skal spille Miami Masters i American Airlines Arena. Det var nu nok ikke årsagen til trafikken, men derimod Rock koncerten i Bay Front Park. Da vi af gode grunde ikke er stedkendt er vi nødtvunget til at følge ruten som vores navigation viser. Mellem American Netop som vi kom frem til den lille havn begyndte salget af billetter med en lille turistbåd der bød på bådtur i Biscayne Bay, bugten mellem Miami Down Town og Miami Beach. Bay Site Park Bay Site Marketplace En bådtur i drømmeland. Miami er de rige og berømtes favoritsted. Der er adskillige båd-tours i Biscayne Bay, hvor man kan få det bedste glimt af Miamis imponerende skyline og så se den berømte»millionaire row«, som er rækken af villaer på private øer ejet af nogle af verdens rigeste menne- Intens trafik - Down Town Klar til båd-tur 7

8 halvåret af filmstjernerne fra Hollywood. I bugten er der ud over Star Island 12 andre kunstig anlagt øer. Her er parcellerne noget mindre og villaerne ligeså. Ombordstigning sker, heriblandt mange Hollywood stjerner. Vi kom også omkring Fisher Island, som er helt forbudt for almindelige lønmodtagere. Det var bl.a. her, Tvind lederen Amdi Petersen gemte sig med sine millioner. Star Island Fisher Island Fisher Island har ingen fast forbindelse til fastlandet. En lille færge på størrelse med Venø færgen forbinder øen med Miami. Iflg. Guiden på båden er øen selvforsynende med eget el-værk, rensningsanlæg, vandforsyning og egen Helikopter landingsplads. Inde bag de høje bygninger findes et 9 huls golfbane, 20 tennisbaner med forskellig underlag og 2 store lystbåde havne. Øens beboer serviceres af ca. 200 ansatte som alle er bosat udenfor øen. Star Island eller Millionaire row som øen kaldes lokalt består af 30 storparceller der er bebygget med nogle kolossale store villaer som hovedsagelig Beboers i vinter- Krydstogt linere på række Miami Sky Lane 8

9 Turen varede ca. 2 timer og var både lærerig og interessent. Efterhånden var vi nået et stykke hen på eftermiddagen, så det var tid at se sig om efter en kop kaffe. Her ses også Sorte Boys i dyre biler med håndlangerne på bagsædet. Kriminaliteten osede langt væk. Selv hvis man ikke er til fest og farver, så skal man forbi Ocean Drive og stranden på South Beach, hvis man er i Miami. Tiltrængt kaffe i skyggen Vi fandt en hyggelig lille Coffe Shop i skyggen. Det blev også til et stykke kage. Vi besluttede at vende tilbage til P-huset efter bilen og derefter tage en tur omkring Miami Beach. Vi fandt her et P hus på hjørnet af Collins Ave og 5th St. Efter at have taget bestik at retningen gik vi mod Ocean Drive. Vore venner var der Dette er nok den mest fotograferet plads i Miami. Alle der har været på Ocean Drive bliver foreviget her. Vi var der En af de mest berømte strandpromenader i verden. Her gnubber spisestederne og hotellerne skuldre langs hele Ocean Drive, der om natten forvandles til et pulserende natteliv. Imens kører Ferrari er, Bentleys, Lamborghini er og andre af verdens dyreste biler i slowmotion for at blive vist frem. Vi fandt et sted midt i alt festivitassen. Serveringen var midt på fortovet, helt ud til kørebanen. Sådan var det overalt, hver en tomme, hver en krog var udnyttet til servering. Menuerne fra sted til sted varierede lidt. Hvis mest fordi det ikke stod i samme rækkefølge. Efter maden satte vi kursen mod lejligheden på Sunny Isles. 9

10 Den 25. marts 2012 Denne dag blev en rigtig shopping dag. Efter morgenkaffen kørte vi mod Fort Lauderdale med Sawgrass Outlet Center som mål. Centret ligger ca. 60 km. Nordøst for lejligheden. Vi havde ikke den helt nøjagtige adresse og kommer derfor ind på P- pladsen ved en Walmart. Med hjælp fra en lokal borger finder vi dog hurtigt det rigtige sted. Vi parkere stort set lige uden for Indgang 2, men i forvirringen traver vi lidt rundt om centret og finder en side indgang. Centret er ikke bare stort, det er enormt. Sawgrass hovedindgang Der fører en vej hele vejen rundt om, uden for P-pladserne. Vejen er næsten 4 km. Lang. Centrets areal er på kvm. Og der er 300 butikker plus en del handelsboder i de overdækkede gader. Sawgrass set med Google Earth hvad hjertet begære. Langt de fleste butikker er Outlet i beklædning, men der er også dagligvarer, Lædervarer, Juvelerer, Cafeterier, Banker og meget mere. Jeg for mit vedkommende har aldrig købt så meget tøj på den samme dag. Jeg tror Sonja og Jeg var i mindst 10 forskellige Outlet butikker med tøj. Derforuden lykkes det en dame i en handelsbod at sælge Sonja en neglebehandlings sæt med tilhørende creme m/v. Efter sælgerens udsagn var fuldstændig uundværlig i enhver dametaske. En anden handelsbod solgte en veltalende herre os 3 stk. mobiltelefon streamer. En demonstration viste at vi kunne tale i mobil gennem bilens radio. Sælgeren glemte bare behændig at fortælle, at radioen skulle stå på en speciel FM station. Altså blev vi godt og grundig snydt. Den FM kanal der Foods Court Som det fremgår af denne skitse er Centret opdelt i 6 sammenhængende afsnit. I de 300 butikker kan der stort set købes alt virker bliver der ikke sendt på i Danmark. Undervejs måtte vi også have lidt til livets opretholdelse. I dette Food Supermarked kunne der købes mad i alle afskygninger og mad fra alle verdenshjørner. Der var Køkkener hele vejen rundt langs yder- 10

11 yderst opmærksomheden på disse fart grænser. Det er dyrt at overtræde. På de fleste strækninger på Interstate vejene er max. Hastighed 70 (ca. 115 km/t.) eller 80 miles/t. (ca. 130 km/t.). Trætte og lettet for dollars siden i hallen. Jeg mener vi valgte noget Amerikansk. Sidst på eftermiddagen var det tid at vende næsen hjemad, men der var vi vist også godt udmattet i benene og lettet for adskillige dollar i dagens løb. Nu havde vi fundet ud af at samtidig med billejen havde betalt for at køre på de store betalingsmotorveje, så selvfølgelig brugte vi disse veje når der var fordel ved det. Interstate 595 Vest Hurtigt kørende Van Som tidligere nævnt er alt stort i USA. Herover en 8 m. lang Van med total sorte ruder. Efter nummerpladerne at dømme, en diplomatvogn eller lignende der har immunitet. I hvert fald var dens hastighed langt over det tilladte. Da vi igen kører på Highway A1 der på denne strækning også hedder Ocean Blv. langs Hollywood Beach får jeg øje på disse trækfugle der trækker parallel med kysten. På denne 6 sporede vej, Interstate 595 er trafikken intens. Det yderste venstre spor må kun benyttes af personbiler med mere end en person. Intens trafik på Interstate 595 Kæmpemæssige beton vejskilte hjælper og vejleder trafikanterne. Der er hastigheds begrænsning over alt og man skal være Pelikaner på træk Jeg har ved flere lejligheder observeret tilsvarende, men først nu fundet frem til arten. 11

12 Tilbage i lejligheden besluttede vi os for at finde en restaurant i nærheden, hvor vi kunne få lidt godt mad. På Ocean Dr. I gå afstand fra lejligheden finder vi et pænt og præsentabelt sted. Restaurent Timo Da der ikke må ryges i restauranten beslutter Kent at vi skal indtage kaffen udendørs Her var jeg uheldig at miste min pung. Det opdager jeg dog først næste morgen. En henvendelse til restaurenten gav ingen resultat, nok mest fordi der kun var rengøringspersonale til stede. Den 26. marts 2012 Denne dagstur er vi på mens vi stadig bor i lejligheden på Sunny Isles, Miami. Turen på denne dag til Key Largo var af Hanne nøje planlagt hjemmefra. Hendes store ønske var at svømme med Delfiner. Hun havde booket og betalt hjemmefra til denne dag og til fast tid. I de oplysninger hun havde fået var der til 1 times kørsel fra Miami til Dolphin Research Center på Key Largo. Det holdt ikke, med det resultat vi var fremme med over en times forsinkelse. Vi havde nok ikke lige taget højde for at vi rent faktisk boede en times kørsel nord for Miami Downtovn. Desværre var der ingen mulighed for at møde Delfinerne mere den dag. Alt var optaget. Det viste sig muligt at købe en ny tid 2 dage senere. Indgang til Centret Kaffen indtages i det fri Vi vendte tilbage om aftenen og snakkede med tjeneren der aftenen i forvejen havde betjent os. Min pung var om aftenen blevet indleveret af en gæst, og alt var intakt. Det var med stor lettelse jeg gik derfra. Tjeneren burde nok have haft lidt drikkepenge, men det sansede jeg overhovedet ikke. Klar til returnering Turen til og fra Key Largo går af Highway 1. Strækningen fra Florida City og til Key West er det meste af strækningen en 2 sporet vej med intens trafik, især i turist højsæsonen. Vejen beskrives i turist guide som en af de trafik farligste veje i Florida. Fra Florida City og til Key Largo går vejen igennem Mangrove sumpe og lavvandsom- 12

13 stod jeg for dokumentationen fra bassin siden. Det er vor sidste dag i Miami, og med 32 Vejen til Key Largo råder hvor Alligatorerne holder til. Vejen er derfor forsynet med høje autoværn på lange strækninger. Ud over at forhindre bilisterne i at havne i sumpen forhindre autoværnet også Alligatorerne i at krybe over vejen til fare for sig selv og trafikanterne. Midt på eftermiddagen var vi tilbage i lejligheden Pigerne boltrede sig i Poolen Mangroveskov langs vejen Alm. afslapning Den 27. marts 2012 Denne dag blev en rigtig afslapningsdag ved Poolen, kun afbrudt af en kort indkøbstur i Publix Supermarkedet i nærheden. gr. og næsten skyfri er det er kærkommen lejlighed til at få lidt sol på de blege kroppe. Når vi engang kommer hjem skal vennerne helst kunne se at vi er blevet godt solbrændt. Det meste af dagen gik ved poolen, behagelig på langs. Om aftenen var det tid at pakke. Ifølge planen skal vi næste morgen forlade lejligheden og køre mod Key West. Jeg var klar med Videoen Da jeg ikke lige er den store vandhund 13