Nu faldt den! Af Helle Juhl

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nu faldt den! Af Helle Juhl"

Transkript

1 Nu faldt den! For 150 år siden rejstes og bortsprængtes støtten på Skamlingsbanken inden for blot seks af de mest dramatiske måneder i danmarkshistorien. Journalist og bestyrelsesmedlem i Skamlingsbankeselskabet, Helle Juhl, har været i arkiverne for at blotlægge en dramatisk jubilæumshistorie Af Helle Juhl Jubilæer kan markere både fødsler og dødsfald, triumfer og nederlag. På Skamlingsbanken udspiller sig i disse år en dramatisk og flertydig trilogi af jubilæer knyttet til en og samme manifestation: støtten på Skamlingsbanken. I år er det 150 år siden, den blev rejst. Til minde om den danske sag i Slesvig. Året efter blev den sprængt bort af fjenden under den sidste slesvigske krig. Og endelig i 1866, da den nye grænse var trukket syd om Skamlingsbanken, genrejstes støtten i sin nuværende arrede udgave som et minde om det tabte land. En jubilæumshistorie af de usædvanlige, tør man nok sige. At den også gjorde smerteligt indtryk på sin samtid, er der ingen tvivl om. Eksplosionen under mindesmærket for de folkefester, der tyve år tidligere havde markeret sønderjydernes kamp for dansk sprog og identitet i hertugdømmernes tid, hørtes viden om i både konkret og overført betydning. Selv om nyhedsformidlingen i 1864 ikke kunne betjene sig af elektroniske og sociale mediers live dækning, blev sprængningen hurtigt kendt. Det får man et indtryk af i nogle upublicerede erindringer fra den senere kendte Koldingborger, I.O. Brandorff, der som tiårig oplevede dramaet fra gården Stangmoseled vest for Skamling. Kolding var som følge af krigen mod Preussen og Østrig besat af feltmarskal Wrangels tropper, og Brandorff junior derfor sendt ud på onklens gård. Herfra fulgte han den 21. marts 1864 dramaet på Højskamling: Onkel var beskæftiget med at flytte Bistader og mine ældre Kusiner med rulning af Vasketøj paa Bulhusets Loft, fra hvis Gavlluge man kunne se Skamlingsbanken. Hver gang vi jeg fulgte troligt Onkel frem og tilbage kom forbi Loftslugen veksledes Ord mellem Onkel og Døtrene om Tyskernes Anstrengelser med at faa Skamlingsbankestøtten væltet. Saa hørte vi et vældigt Drøn, og mine Kusiner raabte nu faldt den!, - Tyskerne havde udført en Heltedaad. Om Aftenen da det var mørkt, blev der banket haardt paa Hoveddøren, og da Onkel kom ud, holdt en tysk Officer og spurgte om Vej til Kolding, og der var almindelig Harme over, at man var nødt til at sige rigtig Besked.

2 Stækket lokalpresse Mon ikke denne øjenvidneskildring og talrige andres er gået fra mund til mund i dagene efter? Så meget desto mere, som den lokale presse var stækket af den tyske besættelse. Den dansknationale Dannevirke i Haderslev var allerede lukket, og de to aviser i Kolding, højreavisen Kolding Avis og den mere liberale Koldingposten, censurerede. Den 26. marts 1864 fandt sidstnævntes redaktør, M. Heimann, dog smutvej til læserne ved at referere et brev bragt i den tyske avis Kreuz-Zeitung tilsyneladende fra før sprængningen. I brevet, oversat til dansk, hedder det om Skamlingsbanken, at her (citat): har den danske Fanatisme i Aaret 1863 oprettet en 50 Fod høi Obelisk, der bestaar af kæmpe Stenblokke. Paa Støttens Østside er der indgraveret: Minde om den danske sags Forkæmpere i Slesvig. Reist Rundt om Obeliskens Fod er Navnene på 18 Tydskere (!) indgraverede, som er blevne til Forræddere mod den tydske Sag. I dette Aar skulde Monumentet høitidelig indvies, men nu er det kommet anderledes. Man foreslaaer, at Schandsäule maa blive bortfjernet, og sigter tillige Pastor Carstens i Thyrstrup for, at han har interesseret sig meget for dens Reisning, ligesom han fra Prædikestolen skal have udtalt det Ønske, at en sort Sky måtte komme ned fra Himlen og sluge alle Tydskere. Brevskriveren angiver selv sin Hjemmelsmand; det er Pastor Garve ved Brødremenigheden i Christiansfeld. B.T. Signaturen B.T., en forkortelse for Berlingske Tidende, tyder på, at brevet på et tidspunkt har været trykt dér, eller også skjuler Heimann sig bare bag signaturen. Og parentesen med udråbstegn kan være hans tavse protestkommentar. Nok så vigtig er imidlertid oplysningen om, at brevskriverens hjemmelsmand, dvs. kilde til historien, er pastor Garve ved Brødremenigheden. En snedig antydning af, at motivet til sprængningen skal findes i dansk-tyske stridigheder i Christiansfeld og især mellem Brødremenighedens ene præst, den tyske Friedrich L. Garve, og pastor Carstens ved Tyrstrup Kirke. Brødremenigheden havde dengang både en dansk og tysk præst. Nogle dage efter følger Aarhuus Stiftstidende sagen op ved kort at meddele (citat): De fjendtlige Tropper have nedrevet og demoleret Mindestøtten paa Skamlingsbanken. Og så går der ellers hul på bylden, for fredag den 1. april bringer den nationalliberale københavneravis Fædrelandet, hvis redaktør, Carl Ploug, var fra Kolding, en detaljeret og indigneret redegørelse, som uden tøven beskylder pastor Garve for at have bestilt sprængningen (citat):

3 En anden stor Bedrift, som man her endnu ikke har set berørt i Bladene, er Sprængningen af det smukke nationale Monument paa Skamlingsbanken, der reistes i Slutningen af sidste Sommer, og til næste Foraar skulde været høitidelig indviet. Det er ikke mange Dage, siden det lykkedes den tydske Præst, Gaffe (Fædrelandets stavemåde red.), ved Brødremenigheden paa Christiansfeld at bevæge et Antal preussiske Ingenieurer til at kiøre med sig til Skamlingsbanke, for ved Sprængningen af det smukke Monument at levere en ny Prøve paa preussisk Civilisation. Det var en høi Pyramide, der over Fodstykket ragede ca. 25 Alen i Veiret og paa det høie Bjerg kunde ses i en vid Kreds. Et Antal ansete, til dels afdøde, historisk bekjendte Slesvigeres Navne vare indhugne paa Monumentet; men for øvrigt fandtes intet som helst Emblem eller ydre Tegn paa samme, der kunde forarge selv den pirreligste Preusser. Men det maa have forarget den fanatiske tydske Hernhutter Præst, at danske Mænds Navne opbevaredes til Efterverdenen, og han levnede sig ingen Ro, inden han fik Pyramiden sprængt. Det skal imidlertid noteres for kommende Tider, at Hernhuttermenighedens Præst har været Anfører for den vandalistiske Bedrift; at en Mand, der er indvandret fra Tydskland og har fundet gjæstfrit Hjem midt i et dansk District, paa denne Maade lønner os; og ligervis skal det erindres, at Menigheden, ved at taale en saadan Mand i sin Midte, delagtiggjør sig selv i Ansvarligheden derfor, og altsaa maa finde sig i, naar man senere behandler den i Overensstemmelse hermed; thi Brødremenighedens Præst er neppe kaldet til at drive Politik i hans ny Fædreland, og endnu mindre til at arbeide for Ødelæggelse af dets nationale Mindesmærker, der ovenikjøbet var fjernet et Par Mile fra Menighedens Territorium. Noget af en krigserklæring! Men i hovedstaden var man jo også på repressaliefri afstand af besættelsesstyrkerne, og i forvejen var Fædrelandet kendt for sin skarpe retorik. Desuden havde Carl Ploug medvirket til, at støtten blev rejst. Sammen med amtmanden i Vejle, den ligeledes nationalliberale Orla Lehmann. De to havde et nært politisk samarbejde. Noget tyder på, at det faktisk er Orla Lehmann, som står bag artiklen, idet Ploug ifølge Aarhuus Stiftstidende fra den 29. marts befandt sig i Norge for at overvære Stortingets forhandlinger om eventuel støtte til den danske hær. Den 7. april afrunder Berlingske Tidende dækningen af sprængningen med følgende notits (citat): Mindestøtten på Skamlingsbanke er ifølge F.L. (Forkortelse for Fædrelandet red.) bleven sprængt i Luften af 40 østerrigske Pionerer. Den egentlige Ophavsmand for Ødelæggelsesplanen siges Pastor Garve fra Christiansfeld at være. Det foreslaaes, at benytte Granitblokkene til Kieler Universitets Nybygning.

4 Herefter retter pressen al fokus mod Dybbøls skanser, hvor det for alvor spidser til, og som bekendt falder de en halv snes dage senere, den 18. april Og dermed også Danmark til Ejderen - politikken. Fædrelandets trusler mod Brødremenigheden siver i jorden med de faldnes blod. at bie og tie Brødremenigheden, der var grundlagt af fra Tyskland indvandrede herrnhutter, var i øvrigt langt overvejende dansksindet. Efteråret før havde den hyldet Frederik 7. og givet ham sit æresord, da han besøgte byen, og et par dage før Koldingpostens afsløring af pastor Garve havde avisen beskrevet, hvordan det dansksindede flertal i Brødremenigheden protesterede imod besættelsesmagtens forbud mod at bede for den danske konge i kirkerne. Det kunne kun besluttes af menighedens synode, hvis flertal ifølge avisen var imod forbuddet. Såfremt Garve var hovedmanden bag sprængningen, havde han langt fra hele menigheden bag sig, men det tog Fædrelandet sig ikke af. Datidens aviser, og regeringsavisen især, var alt andet end objektive i de ophedede krigsdage. Da den daværende forretningsleder og senere formand for Skamlingsbankeselskabet, gårdejer Simon Peter Raben fra Vonsild, flere år senere beskrev det dramatiske forløb i selskabets protokol, nøjedes han med at skrive, at (citat): Mindestøtten( )var Hjemmetyskerne en Torn i Øjet, og det er formentlig dem, der har faaet den prøjsiske Armé til at handle saaledes med Støtten. Initiativtagerne til støttens rejsning holdt også lav profil efter Orla Lehmann takkede i et brev til Skamlingsbankeselskabet pænt nej til at deltage i indvielsen af støtten, da den i 1866 var genrejst. Med den begrundelse, at det ville blive en sørgefest, som risikerede at fratage eftertiden håbet om at få Sønderjylland tilbage. Mit raad er derfor at tie og bie, sluttede Lehmann brevet. De ord skulle blive styrende for Skamlingsbankeselskabets forsigtige virke de næste mange år. Folkelig platform i en omskiftelig tid I de første år af selskabets levetid var Højskamling imidlertid en iøjnefaldende, folkelig platform i en omskiftelig tid med fokus på det nationale og på mere medbestemmelse til folket. Men også med mange modsatrettede interesser i spil. Den danske stat var i første halvdel af 1800-årene et kludetæppe bestående af kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg (foruden de oversøiske besiddelser red.), tilsammen benævnt Helstaten. Styreformen var enevældigt monarki, med København og Kiel som administrative poler. Rets- og

5 forvaltningssproget i hertugdømmerne var således tysk. Derudover tilhørte Holsten og Lauenborg Det Tyske Forbund, bestående af næsten 40 tyske stater. Kulturelt gik der en skillelinje ved floden Ejderen mellem Slesvig og Holsten, som fra middelalderen havde været rigsgrænse. Syd for var sprog og kultur tysk, nord for en blanding af dansk og tysk, i Nordslesvig dog overvejende dansk. I midten af århundredet voksede de nationale spændinger i Slesvig. Hamburgs stærke økonomi trak erhvervsinteresserne sydpå, og modsat bredte tysk sprog og kultur sig nordpå. Desuden spirede de demokratiske kræfter i Europa efter den franske Julirevolution i Slesvig-holstenske kredse begyndte at arbejde for en fælles fri forfatning for hertugdømmerne, hvilket indebar løsrivelse fra den danske helstat. Så vidt kom det ikke, men efter krav fra Det Tyske Forbund indførtes rådgivende stænderforsamlinger i Roskilde, Viborg, Slesvig og Itzehoe. De to sidste med tysk som forhandlingssprog. I den dansktalende del af Slesvig ulmede et oprør mod den slesvig-holstenske bevægelse og det tyske embedsapparat. Det fik i maj 1840 Christian 8. til at udstede en forordning om, at hvor der blev talt dansk i skoler og kirker, skulle dansk også være rets- og forvaltningssprog. To år senere, i efteråret 1842, brød sprogstriden ud i lys lue på Stænderforsamlingen i Slesvig, hvor købmand Peter Hiorth Lorenzen fra Haderslev begyndte at tale dansk og trods henstillinger fra formanden vedblev at tale dansk, som det hed i det efterfølgende referat. Denne demonstration førte til, at en kreds af dansksindede slesvigere købte 3,5 hektar jord på toppen af landsdelens højeste punkt, den 113 meter høje Skamlingsbanke, stiftede Skamlingsbankeselskabet i begyndelsen af 1843 og 18. maj samme år indbød til en såkaldt sprogfest til ære for sprogforordningen fra Det blev en folkefest med omkring seks tusinde deltagere og masser af fædrelandssang, underholdning og taler for dansk sprog og kultur. Særlig én tale vakte opsigt: den unge bonde Laurids Skaus følelsesladede tale om modersmålets ret. Dens ry nåede helt til hovedstadens liberale kredse, der arbejdede for folkestyre og større national identitet. Modsat voksede de tysktalende slesvig-holsteneres harme over sprogforordningen, og i et forsøg på at imødekomme begge parter i sprogstriden, udstedte kongen et nyt reskript i marts 1844, som bestemte, at kun de deputerede, der ikke kunne tale tysk, skulle have lov til at tale dansk på stænderforsamlingen. Det var som at smide på benzin på bålet, og samme år, den 4. juli på den amerikanske uafhængighedsdag! - afholdtes en ny sprogfest. Denne gang med københavnske notabiliteter som

6 Carl Ploug og Orla Lehmann, forfatteren M.A. Goldschmidt, professor H.N. Clausen og præsten og oplysningsmanden N.F.S. Grundtvig. Fra universitetet i Kiel deltog professorerne Chr. Paulsen og Chr. Flor og derudover selvfølgelig folkeheltene Hiort Lorenzen og Laurids Skau samt andre sønderjyske forkæmpere som gårdejer Hans Nissen, redaktør P. C. Koch fra Dannevirke og møller H. J. Staal fra Torning Mølle. Denne fest samlede omkring ti tusinde deltagere. Talerne drejede sig primært om kampen for det danske sprog, men rundede også skandinavismen, ønsket om en fri forfatning i lighed med Norges samt for Grundtvigs vedkommende en hyldest til den netop stiftede Rødding Højskole. Skamlingsbanken var blevet en platform for tidens mange og vidtforgrenede politiske og nationale strømninger. I de følgende år holdtes flere sprogfester, men ingen af samme kaliber og med samme folkelige islæt som de to første, der var båret af sønderjydernes forbitrelse over undertrykkelsen af det danske sprog. I 1850 erne holdtes kun få folkefester, og efter 1864 besluttede man så at tie og bie. Rejst for overskydende midler Initiativet til at rejse en støtte på Skamlingsbanken kom som nævnt ikke fra Skamlingsbankeselskabet, men udsprang af den nationalistiske strømning i kølvandet på første slesvigske krig, Krigen havde ikke løst striden om Slesvigs tilknytning til den danske stat, men blev alligevel fejret i årene efter, og en monumentkomité, med Orla Lehmann i spidsen, fik til opgave at samle penge ind til et monument over det heldige udfald fra Fredericia mod den slesvig-holstenske belejring. Der kom imidlertid så mange penge i kassen, at der også blev råd til Istedløven samt et monument på Højskamling. Tanken om et sådant havde været oppe at vende tilbage i 1845, men var gået i sig selv igen. 31. december 1859 modtog Skamlingsbankeselskabet, hvis formand nu var Laurids Skau, en forespørgsel fra Orla Lehmann om at rejse et monument til minde om de første sprogfester og det sted, hvor (citat): den danske Sags Vugge stod. Bestyrelsen takkede ja, og opgaven blev lagt i hænderne på arkitekt H. Meldahl, som tegnede en 50 fod (ca. 16 meter red.) høj obelisk i granit. Derefter gik sagen i bero, men sidst på sommeren 1863 var man klar til at rejse støtten. Der var bestilt 25 stenblokke fra Sverige, og det praktiske ansvar var overgivet til en ingeniørkaptajn Købke og stenhugger H.A. Kleving fra Flensborg. Det var besluttet at indhugge 18 navne på afdøde og nulevende slesvigske mænd fra den danske sag før krigen i Skamlingsbankeselskabets opgave blev at skaffe de fornødne heste til transporten af stenene fra Kolding Havn til Skamlingsbanken.

7 Med Simon Peter Raben i spidsen lykkedes det at skaffe ikke færre end 104 spand heste, stillet gratis til rådighed af egnens bønder. De tonstunge blokke skulle fragtes på såkaldte knubvogne og krævede to-tre spand heste pr. vogn, på det sidste stejle stykke fra Grønninghoved til toppen firefem hestespand, dvs. op til ti heste. Kolding Avis fulgte løbende processen, som imidlertid på næsten profetisk vis blev mere besværlig end ventet. I begyndelsen af september 1863 var en medarbejder på havnen for at dække losningen af de 25 granitblokke. Allerede her begyndte vanskelighederne (citat): Stenblokkene, 25 i Tallet, til Mindestøtten paa Skamlingbanke, ere nu ankomne til Byen for at transporteres videre til Bestemmelsesstedet. Det viste sig imidlertid igaar ved Losningen af den første Blok, der har en Vægt af mindst 7000 Pd., at den i dette Øjemed opførte Kran var for svag til at hæve Stenen op af Lasten paa Skibet, og der måtte derfor træffes videre Foranstaltninger. Det vil i det hele blive et besværligt Arbeide at faae disse tunge Sten bragt op paa det høie Punkt, hvor de skulle benyttes. Hr. Stenhugger Kleving fra Flensborg, som skal reise Støtten, er selv til stede heri Byen for at lede Arbeidet ved Losningen og Transporten. Fredag den 4. september kunne avisen dog melde, at losningen nu gik fra hånden, og at blokkene ville komme til at danne (citat): en slank Obelisk, hvis Høide bliver i alt 54 Fod, og vil altså fra det høie Punkt, den kommer til at staae paa, kunne ses i en meget vid Omkreds, og i lørdagsavisen præciseres det sikkert på Klevings forlangende at kranen ikke havde været for svag, men blot ikke fuldt færdigudbygget, da man gjorde første forsøg på losning. Til gengæld indtraf der nu problemer med hestetransporten som følge af voldsomt regnvejr, og ugen efter, hvor kun seks blokke var manøvreret op på Skamlingsbanken, blev arbejdet sat i bero. Afbrydelsen varede måneden ud, men så gik det også stærkt. Tirsdag den 20. oktober kan Kolding Avis berette, at (citat): Mindestøtten paa Skamlingsbanke er nu færdig. Uagtet det ugunstige Veir og de som en Følge deraf daarlige Veie gjorde det meget besværligt at faae de store Stenblokke transporteret op paa det høie Punkt, hvorpaa Støtten nu staaer, har Hr. Kleving, som selv har ledet det Hele, dog med megen Dygtighed vidst at overvinde ogsaa disse Vanskeligheder, og i Fredags Eftermiddag kl. 5 stod Støtten fix og færdig. Stilladset bliver nu borttaget; men de 18 Navne, der ere indhuggede paa Støttens fire Sider, ville forblive tildækkede, indtil den egentlige Afsløring og Indvielse vil finde Sted, mulig først til Foraaret, undtaget maatte Hs. Maj, Kongen under sit Ophold paa Lyksborg skulde gjøre en Udflugt dertil. Disse Navne staae paa Støttens nederste, bredere Parti, der har en Høide af 8 Fod og dannes af de tre største Stenblokke. Høiere oppe paa Østsiden

8 af Støtten, Fod fra Jordoverfladen, staaer følgende Indskrift: Minde om den Danske Sags Forkæmpere i Slesvig og på den modsatte Side: Reist En sejlivet obelisk Vejret indbød dog som frygtet ikke til indvielsesfest i de nærmeste dage, og kongen, Frederik 7., kom heller ikke på udflugt. Ja, ikke engang hjem til København, idet han døde på Glücksborg Slot den 15. november. Samtidig vedtog den danske regering Novemberforfatningen, det vil sige en grundlov for Slesvigs og Danmarks fælles anliggender. Det var et brud med den danske regerings løfter efter Treårskrigen og fik den gamle strid til at blusse op. Februar året efter brød anden slesvigske krig ud, og resultatet kender vi. Både for landets og Skamlingsbankestøttens vedkommende. Men ligesom det ikke var uden omkostninger for preusserne at indtage skanserne i Dybbøl, viste Skamlingsbankestøtten sig nu også at være ganske svær at få bugt med. Det beskriver Simon Peter Raben levende i sin skildring i Skamlingsbankeselskabets protokol (citat): Den 20. Marts 1864, medens den prøjsiske Armés Hovedkvarter var i Kolding, foretog Overgeneralen, Feltmarskal Wrangel, en Ridetur fra Hovedkvarteret til Skamlingsbanke, ledsaget af en talrig Stab. Beslutningen, at sprænge Mindestøtten, er da formodentlig tagen; thi tidlig om Morgenen den 21. Marts 1864 udsendtes en Afdeling prøjsiske Ingeniører fra Kolding til Højskamling for at ødelægge Støtten. I Løbet af Dagen gjorde disse Tropper store Anstrengelser for at faa Støtten sprængt, idet de anlagde og affyrede den ene Mine efter den anden ved Foden af samme; Støtten stod imidlertid urokket; saa over Middag maate Ingeniørerne give tabt; de havde bragt i Erfaring, at der i den nærliggende By Bjært, boede en Mand, der gav sig af med at kløve og tilhugge Sten og var i besiddelse af Stenbor til at bore huller i Granit; en Kommando Ingeniører begav sig hen til ham og tvang ham til at følge med til Højskamling og medtage sit Haandværktøj; her tvang Ingeniørerne ham nu til at bore Huller efter sin Metode i Støttens Fundament; i disse Huller anbragte Stenkløveren nu Krudt, ganske paa samme Maade, som naar han sprængte Sten med Krudt i Marken; ved at affyre en Del saadanne Smaaminer, lykkedes det lidt efter lidt at bortsprænge mindre Dele af det svære Fundament, hvorpaa Støtten hviler, omkring sammes Fod og til Dels ind under Fodstykket. Da dette var gjort, lagde Ingeniørerne en meget stor Mine, og lige ved Solens Nedgang affyrede de den med det Resultat, at Mindestøtten kastedes til Jorden. Efter

9 Udsagn af Øjenvidner løftedes hele Støtten flere Fod op i Luften, drejede sig der en Gang rundt og faldt saa lige Sydost. Jorden rystede, og Vinduerne klirrede i flere Miles Omkreds af Højskamling. Det var det brag, som tiårige I.O. Brandorff hørte på Stangmoseled og siden, om end forsinket - også blev kendt i resten af landet. Men kort efter overskygget af katastrofen på Dybbøl. Til håb om bedre tider Berlingske Tidendes oplysning om, at granitstenene ville blive sendt til Kiel og anvendt i byggeriet af byens universitet, kom dog ikke til at holde stik. I stedet annoncerede de civile tyske myndigheder dem til salg ved en auktion den 16. april på Højskamling. Raben, der på det tidspunkt var forretningsleder for Skamlingsbankeselskabet, konfererede nu med den øvrige bestyrelse om at købe stenene, men da der ikke var enighed om ideen, mødte han ene op til auktionen. Her traf han en del dansksindede mænd, som gik ind for ideen, og det endte med, at to af disse, Johannes Chr. Petersen fra gården Bøgelund ved Dalby og Jakob Østergaard fra Grønninghoved, på skift skulle byde på stenene og uanset prisen søge af få hammerslag på samtlige sten! Efterfølgende ville de blive godtgjort af Skamlingsbankeselskabet. Sådan lykkedes det selskabet at redde stenene for en samlet sum af 185 rigsdaler. De fleste budt hjem af Johannes Chr. Petersen. Efterfølgende skulle stenene ifølge præmisserne for auktionen bortfjernes, og her besluttede Raben igen egenhændigt at sløjfe noget af hegnet syd for støtten, så stenene kunne slæbes ind på en privat nabomark. Her lå de et par år, til støtten på ny blev rejst. Det lod sig gøre, fordi sognene Hejls, Taps, Vejstrup, Sdr. Bjert, Sdr. Stenderup, Dalby, Vonsild, Ødis og Taps syd for Kolding Fjord var blevet indlemmet i kongeriget i Før krigen havde de otte sogne været slesvigske, men de blev ved fredsslutningen tildelt Danmark til gengæld for nogle kongerigske enklaver i det vestlige Slesvig. Initiativet til genrejsningen skete denne gang på Skamlingsbankeselskabets initiativ. Bestyrelsen kontaktede ganske vist i marts 1865 Orla Lehmann og professor H.N. Clausen fra monumentkomitéen, men de fandt det nu bedst, at beboerne i Nordslesvig selv bekostede indløsningen af stenblokkene og i øvrigt lod dem ligge til gunstigere omstændigheder. De skulle tilsyneladende ikke risikere noget oven på Dybbøl og Ejder-politikkens fallit. I stedet samlede Skamlingsbankeselskabet selv de nødvendige penge sammen blandt aktionærerne til at løskøbe stenene, og 5. november skrev Raben atter til Lehmann for at høre, hvordan

10 monumentkomiteen nu stillede sig til sagen. 26. januar svarede Lehmann, at en komité i København, som havde taget imod slesvigere i sommeren 1865, gerne ville finansiere en genrejsning, og anbefalede at rejse den med de brudte hjørner og kanter. Det bifaldt Skamlingsbankeselskabet, og i maj 1866 stod støtten igen på sit fundament nu som et minde om det ulykkelige tab af Sønderjylland, men også, som Raben slutter sin beretning, som et håb om (citat): at det, som Vold og Uret har adskilt, atter føjer sig sammen og bedre Tider ( ) oprinde over vort haardt prøvede Fædreland. Støtten og Skamlingsbanken i dag Håbet gik i opfyldelse ved genforeningen i Efter en langt mere omfattende og katastrofal krig end den i Siden har der været ro om Danmarks grænse og også om støtten og Højskamling. Stedet er fredet og indgår i Danmarks kulturarv både for dets historie, særegne natur og mindesmærkerne. Desuden er Skamlingsbanken et traditionsrigt fest- og mødested for egnens beboere og udflugtsmål for mange turister samt operaglade gæster, når Den kgl. Opera holder operafestival hvert år i august. Næst efter ordet har musikken altid bidraget til levendegørelsen af Skamlingsbanken. Skamlingsbankeselskabet lever også videre; med aktionærer over alt i landet. Selskabet har siden 1843 udstedt mere end aktier. Enhver er velkommen til at tegne en aktie som opbakning og bidrag til bestyrelsens arbejde med at pleje og vedligeholde området. I dag er det nemlig primært de praktiske opgaver, som selskabet befatter sig med. De nationale folkefesters tid er længst ovre. Den sidste store af slagsen var folkefesten i befrielsessommeren 1945, som resulterede i den smukke klokkestabel for faldne modstandsfolk i Region III på et tilgrænsende areal tilhørende regionen. Lige nu tænkes der igen store tanker om Skamlingsbanken. Ikke storpolitiske og statsretslige, men rekreative og oplevelsesøkonomiske, idet Kolding Kommune har iværksat en langsigtet udviklingsplan for hele området, herunder Højskamling, Region III s areal og de omgivende private lodsejeres. Skamlingsbankeselskabet hilser alle initiativer, der sigter mod at bevare og styrke Sønderjyllands højeste punkt som et mindeværdigt sted at besøge også for kommende generationer, velkomne, og tager gerne aktivt del i også denne proces. Men 104 hestespand kommer det nok til at knibe med.

11

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Istedløvens lange rejse

Istedløvens lange rejse Istedløvens lange rejse Indledning Istedløven blev afsløret den 25. juli 1862 på Flensborgs gamle kirkegård under stor national festivitas. Det store løvemonument var skabt af billedhuggeren H.V. Bissen

Læs mere

Genforeningssten fra 1920 på Lolland - Falster

Genforeningssten fra 1920 på Lolland - Falster Genforeningssten fra på Lolland - Falster En genforeningssten er en sten, der er rejst til minde om genforeningen i. Det danske nederlag til Tyskland i 1864 stod endnu stærkt i danskernes bevidsthed ved

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Du bor hjemme, men tilbringer hele dagen på højskole med foredrag, frokost, middag og kaffepauser med kaffe, frugt, vand.

Du bor hjemme, men tilbringer hele dagen på højskole med foredrag, frokost, middag og kaffepauser med kaffe, frugt, vand. LOF din kultur - Højskoledage Arven fra 1864 Du bor hjemme, men tilbringer hele dagen på højskole med foredrag, frokost, middag og kaffepauser med kaffe, frugt, vand. Hvis du kommer langvejs fra er der

Læs mere

tillæg til grænseland

tillæg til grænseland tillæg til grænseland 1864 1 Hans Jørgen L. Larsen Baggrunden for krigen i 1864 Indledning Da fredsforhandlingerne i forbindelse med 1864 krigen var i gang i London i sommeren 1864, skulle den engelske

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

SLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE I SAMARBEJDE MED TOM BUK-SWIENTY OG GRÆNSEFORENINGEN. 13. - 19.

SLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE I SAMARBEJDE MED TOM BUK-SWIENTY OG GRÆNSEFORENINGEN. 13. - 19. SLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE I SAMARBEJDE MED TOM BUK-SWIENTY OG GRÆNSEFORENINGEN 13. - 19. april 2014 SLAGTEBÆNK DYBBØL 150 ÅR EFTER 1864 OG DEN DANSKE SELVFORSTÅELSE

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Diskussion. Uenigheden om Martsbevægelsen 1848

Diskussion. Uenigheden om Martsbevægelsen 1848 Diskussion Uenigheden om Martsbevægelsen 1848 REPLIK TIL ANDERS MONRAD MØLLER OG HANS VAMMEN AF BJØRN SVENSSON I en omtale af min bog»opgør med fjendebilleder«i sidste hefte af Historisk Tidsskrift betegner

Læs mere

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891 Fra en korrespondance mellem gårdejer Peder Nielsen, Grønnemark og Rougsø m.fl. Herreders Politiret. Sagen handler om Peder Nielsens besøg hos svogeren urmager Søren Johansen, Eskerod og Peders oplevelse

Læs mere

Cykle mellem tvende have

Cykle mellem tvende have Rønshoved Højskole Højskolen ved Flensborg Fjord Cykle mellem tvende have Naturskønne cykelture mellem Nord- og Sydslesvig 21. juni 27. juni 2015 Efter 150-året for 1864 vil vi cykle rundt i grænselandet:

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

TO LANDE, ÉN HISTORIE

TO LANDE, ÉN HISTORIE TO LANDE, ÉN HISTORIE Danmark og Norge fejrer fællesskab og folkestyre Vigtigste fælles begivenheder og events i Begivenheder i Norge Dato Arrangør Begivenheder Kontakoplysninger 13. 15. januar Riksarkivet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Henrik Becker-Christensen Tale ved FUEV Kongres 2014 Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Mine damer og herrer. Kære kongresdeltagere. Jeg skal overbringe jer en hilsen fra

Læs mere

Referat for: Kolding Provstiudvalg. PU møde 26. august 2014. Kl. 14.00 Mødested: Provstihuset

Referat for: Kolding Provstiudvalg. PU møde 26. august 2014. Kl. 14.00 Mødested: Provstihuset Referat for: Kolding Provstiudvalg PU møde 26. august 2014. Kl. 14.00 Mødested: Provstihuset Mødepunkt Beslutning 1 Budget 2015 Foreløbig budgett 2015 tilrettet og klar til budgetsamråd. 2 Ansøgning om

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen 70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen Den største landgangsoperation, der er foretaget i historien, var de allieredes landgang i Normandiet den 6. juni 1944. Den fik kodenavnet Overlord. Der

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Kronik: Jeg er også dansker

Kronik: Jeg er også dansker Manu Sareen Kronik: Jeg er også dansker Vi kan lære meget af Sønderjylland, hvis vi ønsker at løse integrationsudfordringerne i resten af Danmark Jeg er også dansker men jeg er også inder, københavner

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

DYBBØL 1864-2014. Region Sønderjylland-Schleswig

DYBBØL 1864-2014. Region Sønderjylland-Schleswig DYBBØL REGION S ØNDERJYLLAND - SCHLESWIG 1864-2014 Region Sønderjylland-Schleswig Region Sønderjylland-Schleswig Regionskontor & Infocenter Lyren 1 DK-6330 Padborg Tel. +45 74 67 05 01 Fax +45 74 67 05

Læs mere

Nordisk Hovedstadsstævne i Reykjavik.

Nordisk Hovedstadsstævne i Reykjavik. Taastrup, 2012-08-29 Kjeld Espersen Espersen.kjeld@gmail.com Tlf. 2728 5235 Nordisk Hovedstadsstævne i Reykjavik. Dette stævne var i år lagt til Island og var fra den 16. 19. august. Det var lagt i samme

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen

Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen Omslaget til Holger Drachmanns skitsebog fra Fanø. Gave fra Tage Sørensen til Fanø

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Referat for: Kolding Provstiudvalg PU møde 26. november 2013. Kl. 14.00 Mødested: Provstihuset

Referat for: Kolding Provstiudvalg PU møde 26. november 2013. Kl. 14.00 Mødested: Provstihuset Referat for: Kolding Provstiudvalg PU møde 26. november 2013. Kl. 14.00 Mødested: Provstihuset Mødepunkt 1 Fordeling af sogne i PU Sognefordeling til provstiudvalgsmedlemmer.blev følgende: EBO: Kolding

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Jordkamp, Vogelgesang og Domænegårde Kilde: http://dengang.dk/artikler/2036

Jordkamp, Vogelgesang og Domænegårde Kilde: http://dengang.dk/artikler/2036 Jordkamp, Vogelgesang og Domænegårde Kilde: http://dengang.dk/artikler/2036 September 13, 2009 Uwe Brodersen Københavnske skolebørn får at vide, at det dansk/tyske forhold havde det fint før og efter 1920.

Læs mere

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn 1 Selskabets navn er: De danske Forsvarsbrødre for Silkeborg og Omegn Selskabets hjemsted er Silkeborg Selskabet er upolitisk Selskabet

Læs mere

Referat af menighedsrådsmøde.

Referat af menighedsrådsmøde. Rødding Menighedsråd. Referat af menighedsrådsmøde. Dato: Tirsdag den 28. oktober 2014 kl. 17.00 Mødested: Konfirmandstuen, Rødding Præstegård Deltager: Anger Nissen, Svend Enevoldsen, Tove Kamedula, Maiken

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder. Find Sydslesvig. Tak for invitationen...

Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder. Find Sydslesvig. Tak for invitationen... Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Første næstformand for SSF og formand for SSF s Årsmødeudvalg Gitte Hougård-Werner Ved årsmødet fredag den 19. juni 2015 På Kaj Munk-Skolen,

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

Slesvigske Vognsamling Nyhedsbrev august 2011

Slesvigske Vognsamling Nyhedsbrev august 2011 Slesvigske Vognsamling Nyhedsbrev august 2011 Indhold Rekonstruktioner af kanonlavet med forstilling Kørsel med borgmester Konservering / restaurering af sociable Sommerkoncerter Opfordring Forstilling

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Oversigt over arrangementer i resten af 2015 mm. Torsdag den 25. juni 2015 tur til Vestkysten Den 13. 20 august 2015. Tur til Skotland Fredag den 2. oktober 2015.

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL UNGE?

HALVE DAGPENGE TIL UNGE? HALVE DAGPENGE TIL UNGE? 3F siger nej. Vi holder regeringen fast på dens valgløfte Faglig Fælles Akasse LAVERE DAGPENGE VIL RAMME TUSINDER AF UNGE Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame På jagttur til Mayogi-safaris i Sydafrika 100 For et år siden tog fire danske par på jagt efter bl.a. springbuk, bleesbuk, duiker, black wildebeest og kudu nær Port Elisabet, og den tur kom de ikke til

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 416/05. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 416/05. afsagt den ****************************** REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 416/05 afsagt den ****************************** REJSEMÅL Alanya, Tyrkiet 30.08. 13.09.2005 PRIS KLAGEN ANGÅR KRAV 5.118 kr. Fald i bus under transport til en

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Sådan gik det for sig

Sådan gik det for sig 1864 Sådan gik det for sig 1864 2007 (96.6) En glimrende oversigtsbog. Krigens forhistorie, de politiske rænkespil, de mange kampe og den katastrofale afslutning er genstand for fortællingen. Mange gode

Læs mere

Jyderup Skakklub. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2.

Jyderup Skakklub. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2. Tirsdag, den 16.december 2014 mødtes vi ved skakbrætterne på vort spillested Tornved Skolen, Jyderup Afdeling, B fløjen. Vi var fuldt hold, men

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933. Carina Christensen Forord aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

2 Enevælden i Modvind

2 Enevælden i Modvind Modul 1 Grundbog til historie, s. 133-138 1. Spørgeskema om gruppearbejde 2. Læreroplæg på klassen Power point 3. Parøvelse 4. Walk and talk 5. De vigtigste pointer i dag 2 Enevælden i Modvind I juli 1830

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt.

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Kjær skrev dagbog i årene 1853-1854, dvs. også

Læs mere

Live-rollespil 3 Krig mellem brødre, Fredericia 1849

Live-rollespil 3 Krig mellem brødre, Fredericia 1849 Live-rollespil 3 Krig mellem brødre, Fredericia 1849 Temaer: Døden. Fædrelandet. Udfaldet fra Fredericia. Sejren og fornedrelsen Spiloplæg: Treårskrigen var en borgerkrig; en krig mellem brødre. I en almindelig

Læs mere

Skræddersyet MC tur til Frankrig

Skræddersyet MC tur til Frankrig I løbet af vinteren 2012/13 var vi to par, som besluttede, at vi ville en tur til Normandiet og se nogle af mindesmærkerne fra 2. verdenskrigs D-dag i 1944. Vi var ret hurtige enige om,, at vi ikke ville

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere