Nu faldt den! Af Helle Juhl
|
|
- Laura Sørensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nu faldt den! For 150 år siden rejstes og bortsprængtes støtten på Skamlingsbanken inden for blot seks af de mest dramatiske måneder i danmarkshistorien. Journalist og bestyrelsesmedlem i Skamlingsbankeselskabet, Helle Juhl, har været i arkiverne for at blotlægge en dramatisk jubilæumshistorie Af Helle Juhl Jubilæer kan markere både fødsler og dødsfald, triumfer og nederlag. På Skamlingsbanken udspiller sig i disse år en dramatisk og flertydig trilogi af jubilæer knyttet til en og samme manifestation: støtten på Skamlingsbanken. I år er det 150 år siden, den blev rejst. Til minde om den danske sag i Slesvig. Året efter blev den sprængt bort af fjenden under den sidste slesvigske krig. Og endelig i 1866, da den nye grænse var trukket syd om Skamlingsbanken, genrejstes støtten i sin nuværende arrede udgave som et minde om det tabte land. En jubilæumshistorie af de usædvanlige, tør man nok sige. At den også gjorde smerteligt indtryk på sin samtid, er der ingen tvivl om. Eksplosionen under mindesmærket for de folkefester, der tyve år tidligere havde markeret sønderjydernes kamp for dansk sprog og identitet i hertugdømmernes tid, hørtes viden om i både konkret og overført betydning. Selv om nyhedsformidlingen i 1864 ikke kunne betjene sig af elektroniske og sociale mediers live dækning, blev sprængningen hurtigt kendt. Det får man et indtryk af i nogle upublicerede erindringer fra den senere kendte Koldingborger, I.O. Brandorff, der som tiårig oplevede dramaet fra gården Stangmoseled vest for Skamling. Kolding var som følge af krigen mod Preussen og Østrig besat af feltmarskal Wrangels tropper, og Brandorff junior derfor sendt ud på onklens gård. Herfra fulgte han den 21. marts 1864 dramaet på Højskamling: Onkel var beskæftiget med at flytte Bistader og mine ældre Kusiner med rulning af Vasketøj paa Bulhusets Loft, fra hvis Gavlluge man kunne se Skamlingsbanken. Hver gang vi jeg fulgte troligt Onkel frem og tilbage kom forbi Loftslugen veksledes Ord mellem Onkel og Døtrene om Tyskernes Anstrengelser med at faa Skamlingsbankestøtten væltet. Saa hørte vi et vældigt Drøn, og mine Kusiner raabte nu faldt den!, - Tyskerne havde udført en Heltedaad. Om Aftenen da det var mørkt, blev der banket haardt paa Hoveddøren, og da Onkel kom ud, holdt en tysk Officer og spurgte om Vej til Kolding, og der var almindelig Harme over, at man var nødt til at sige rigtig Besked.
2 Stækket lokalpresse Mon ikke denne øjenvidneskildring og talrige andres er gået fra mund til mund i dagene efter? Så meget desto mere, som den lokale presse var stækket af den tyske besættelse. Den dansknationale Dannevirke i Haderslev var allerede lukket, og de to aviser i Kolding, højreavisen Kolding Avis og den mere liberale Koldingposten, censurerede. Den 26. marts 1864 fandt sidstnævntes redaktør, M. Heimann, dog smutvej til læserne ved at referere et brev bragt i den tyske avis Kreuz-Zeitung tilsyneladende fra før sprængningen. I brevet, oversat til dansk, hedder det om Skamlingsbanken, at her (citat): har den danske Fanatisme i Aaret 1863 oprettet en 50 Fod høi Obelisk, der bestaar af kæmpe Stenblokke. Paa Støttens Østside er der indgraveret: Minde om den danske sags Forkæmpere i Slesvig. Reist Rundt om Obeliskens Fod er Navnene på 18 Tydskere (!) indgraverede, som er blevne til Forræddere mod den tydske Sag. I dette Aar skulde Monumentet høitidelig indvies, men nu er det kommet anderledes. Man foreslaaer, at Schandsäule maa blive bortfjernet, og sigter tillige Pastor Carstens i Thyrstrup for, at han har interesseret sig meget for dens Reisning, ligesom han fra Prædikestolen skal have udtalt det Ønske, at en sort Sky måtte komme ned fra Himlen og sluge alle Tydskere. Brevskriveren angiver selv sin Hjemmelsmand; det er Pastor Garve ved Brødremenigheden i Christiansfeld. B.T. Signaturen B.T., en forkortelse for Berlingske Tidende, tyder på, at brevet på et tidspunkt har været trykt dér, eller også skjuler Heimann sig bare bag signaturen. Og parentesen med udråbstegn kan være hans tavse protestkommentar. Nok så vigtig er imidlertid oplysningen om, at brevskriverens hjemmelsmand, dvs. kilde til historien, er pastor Garve ved Brødremenigheden. En snedig antydning af, at motivet til sprængningen skal findes i dansk-tyske stridigheder i Christiansfeld og især mellem Brødremenighedens ene præst, den tyske Friedrich L. Garve, og pastor Carstens ved Tyrstrup Kirke. Brødremenigheden havde dengang både en dansk og tysk præst. Nogle dage efter følger Aarhuus Stiftstidende sagen op ved kort at meddele (citat): De fjendtlige Tropper have nedrevet og demoleret Mindestøtten paa Skamlingsbanken. Og så går der ellers hul på bylden, for fredag den 1. april bringer den nationalliberale københavneravis Fædrelandet, hvis redaktør, Carl Ploug, var fra Kolding, en detaljeret og indigneret redegørelse, som uden tøven beskylder pastor Garve for at have bestilt sprængningen (citat):
3 En anden stor Bedrift, som man her endnu ikke har set berørt i Bladene, er Sprængningen af det smukke nationale Monument paa Skamlingsbanken, der reistes i Slutningen af sidste Sommer, og til næste Foraar skulde været høitidelig indviet. Det er ikke mange Dage, siden det lykkedes den tydske Præst, Gaffe (Fædrelandets stavemåde red.), ved Brødremenigheden paa Christiansfeld at bevæge et Antal preussiske Ingenieurer til at kiøre med sig til Skamlingsbanke, for ved Sprængningen af det smukke Monument at levere en ny Prøve paa preussisk Civilisation. Det var en høi Pyramide, der over Fodstykket ragede ca. 25 Alen i Veiret og paa det høie Bjerg kunde ses i en vid Kreds. Et Antal ansete, til dels afdøde, historisk bekjendte Slesvigeres Navne vare indhugne paa Monumentet; men for øvrigt fandtes intet som helst Emblem eller ydre Tegn paa samme, der kunde forarge selv den pirreligste Preusser. Men det maa have forarget den fanatiske tydske Hernhutter Præst, at danske Mænds Navne opbevaredes til Efterverdenen, og han levnede sig ingen Ro, inden han fik Pyramiden sprængt. Det skal imidlertid noteres for kommende Tider, at Hernhuttermenighedens Præst har været Anfører for den vandalistiske Bedrift; at en Mand, der er indvandret fra Tydskland og har fundet gjæstfrit Hjem midt i et dansk District, paa denne Maade lønner os; og ligervis skal det erindres, at Menigheden, ved at taale en saadan Mand i sin Midte, delagtiggjør sig selv i Ansvarligheden derfor, og altsaa maa finde sig i, naar man senere behandler den i Overensstemmelse hermed; thi Brødremenighedens Præst er neppe kaldet til at drive Politik i hans ny Fædreland, og endnu mindre til at arbeide for Ødelæggelse af dets nationale Mindesmærker, der ovenikjøbet var fjernet et Par Mile fra Menighedens Territorium. Noget af en krigserklæring! Men i hovedstaden var man jo også på repressaliefri afstand af besættelsesstyrkerne, og i forvejen var Fædrelandet kendt for sin skarpe retorik. Desuden havde Carl Ploug medvirket til, at støtten blev rejst. Sammen med amtmanden i Vejle, den ligeledes nationalliberale Orla Lehmann. De to havde et nært politisk samarbejde. Noget tyder på, at det faktisk er Orla Lehmann, som står bag artiklen, idet Ploug ifølge Aarhuus Stiftstidende fra den 29. marts befandt sig i Norge for at overvære Stortingets forhandlinger om eventuel støtte til den danske hær. Den 7. april afrunder Berlingske Tidende dækningen af sprængningen med følgende notits (citat): Mindestøtten på Skamlingsbanke er ifølge F.L. (Forkortelse for Fædrelandet red.) bleven sprængt i Luften af 40 østerrigske Pionerer. Den egentlige Ophavsmand for Ødelæggelsesplanen siges Pastor Garve fra Christiansfeld at være. Det foreslaaes, at benytte Granitblokkene til Kieler Universitets Nybygning.
4 Herefter retter pressen al fokus mod Dybbøls skanser, hvor det for alvor spidser til, og som bekendt falder de en halv snes dage senere, den 18. april Og dermed også Danmark til Ejderen - politikken. Fædrelandets trusler mod Brødremenigheden siver i jorden med de faldnes blod. at bie og tie Brødremenigheden, der var grundlagt af fra Tyskland indvandrede herrnhutter, var i øvrigt langt overvejende dansksindet. Efteråret før havde den hyldet Frederik 7. og givet ham sit æresord, da han besøgte byen, og et par dage før Koldingpostens afsløring af pastor Garve havde avisen beskrevet, hvordan det dansksindede flertal i Brødremenigheden protesterede imod besættelsesmagtens forbud mod at bede for den danske konge i kirkerne. Det kunne kun besluttes af menighedens synode, hvis flertal ifølge avisen var imod forbuddet. Såfremt Garve var hovedmanden bag sprængningen, havde han langt fra hele menigheden bag sig, men det tog Fædrelandet sig ikke af. Datidens aviser, og regeringsavisen især, var alt andet end objektive i de ophedede krigsdage. Da den daværende forretningsleder og senere formand for Skamlingsbankeselskabet, gårdejer Simon Peter Raben fra Vonsild, flere år senere beskrev det dramatiske forløb i selskabets protokol, nøjedes han med at skrive, at (citat): Mindestøtten( )var Hjemmetyskerne en Torn i Øjet, og det er formentlig dem, der har faaet den prøjsiske Armé til at handle saaledes med Støtten. Initiativtagerne til støttens rejsning holdt også lav profil efter Orla Lehmann takkede i et brev til Skamlingsbankeselskabet pænt nej til at deltage i indvielsen af støtten, da den i 1866 var genrejst. Med den begrundelse, at det ville blive en sørgefest, som risikerede at fratage eftertiden håbet om at få Sønderjylland tilbage. Mit raad er derfor at tie og bie, sluttede Lehmann brevet. De ord skulle blive styrende for Skamlingsbankeselskabets forsigtige virke de næste mange år. Folkelig platform i en omskiftelig tid I de første år af selskabets levetid var Højskamling imidlertid en iøjnefaldende, folkelig platform i en omskiftelig tid med fokus på det nationale og på mere medbestemmelse til folket. Men også med mange modsatrettede interesser i spil. Den danske stat var i første halvdel af 1800-årene et kludetæppe bestående af kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg (foruden de oversøiske besiddelser red.), tilsammen benævnt Helstaten. Styreformen var enevældigt monarki, med København og Kiel som administrative poler. Rets- og
5 forvaltningssproget i hertugdømmerne var således tysk. Derudover tilhørte Holsten og Lauenborg Det Tyske Forbund, bestående af næsten 40 tyske stater. Kulturelt gik der en skillelinje ved floden Ejderen mellem Slesvig og Holsten, som fra middelalderen havde været rigsgrænse. Syd for var sprog og kultur tysk, nord for en blanding af dansk og tysk, i Nordslesvig dog overvejende dansk. I midten af århundredet voksede de nationale spændinger i Slesvig. Hamburgs stærke økonomi trak erhvervsinteresserne sydpå, og modsat bredte tysk sprog og kultur sig nordpå. Desuden spirede de demokratiske kræfter i Europa efter den franske Julirevolution i Slesvig-holstenske kredse begyndte at arbejde for en fælles fri forfatning for hertugdømmerne, hvilket indebar løsrivelse fra den danske helstat. Så vidt kom det ikke, men efter krav fra Det Tyske Forbund indførtes rådgivende stænderforsamlinger i Roskilde, Viborg, Slesvig og Itzehoe. De to sidste med tysk som forhandlingssprog. I den dansktalende del af Slesvig ulmede et oprør mod den slesvig-holstenske bevægelse og det tyske embedsapparat. Det fik i maj 1840 Christian 8. til at udstede en forordning om, at hvor der blev talt dansk i skoler og kirker, skulle dansk også være rets- og forvaltningssprog. To år senere, i efteråret 1842, brød sprogstriden ud i lys lue på Stænderforsamlingen i Slesvig, hvor købmand Peter Hiorth Lorenzen fra Haderslev begyndte at tale dansk og trods henstillinger fra formanden vedblev at tale dansk, som det hed i det efterfølgende referat. Denne demonstration førte til, at en kreds af dansksindede slesvigere købte 3,5 hektar jord på toppen af landsdelens højeste punkt, den 113 meter høje Skamlingsbanke, stiftede Skamlingsbankeselskabet i begyndelsen af 1843 og 18. maj samme år indbød til en såkaldt sprogfest til ære for sprogforordningen fra Det blev en folkefest med omkring seks tusinde deltagere og masser af fædrelandssang, underholdning og taler for dansk sprog og kultur. Særlig én tale vakte opsigt: den unge bonde Laurids Skaus følelsesladede tale om modersmålets ret. Dens ry nåede helt til hovedstadens liberale kredse, der arbejdede for folkestyre og større national identitet. Modsat voksede de tysktalende slesvig-holsteneres harme over sprogforordningen, og i et forsøg på at imødekomme begge parter i sprogstriden, udstedte kongen et nyt reskript i marts 1844, som bestemte, at kun de deputerede, der ikke kunne tale tysk, skulle have lov til at tale dansk på stænderforsamlingen. Det var som at smide på benzin på bålet, og samme år, den 4. juli på den amerikanske uafhængighedsdag! - afholdtes en ny sprogfest. Denne gang med københavnske notabiliteter som
6 Carl Ploug og Orla Lehmann, forfatteren M.A. Goldschmidt, professor H.N. Clausen og præsten og oplysningsmanden N.F.S. Grundtvig. Fra universitetet i Kiel deltog professorerne Chr. Paulsen og Chr. Flor og derudover selvfølgelig folkeheltene Hiort Lorenzen og Laurids Skau samt andre sønderjyske forkæmpere som gårdejer Hans Nissen, redaktør P. C. Koch fra Dannevirke og møller H. J. Staal fra Torning Mølle. Denne fest samlede omkring ti tusinde deltagere. Talerne drejede sig primært om kampen for det danske sprog, men rundede også skandinavismen, ønsket om en fri forfatning i lighed med Norges samt for Grundtvigs vedkommende en hyldest til den netop stiftede Rødding Højskole. Skamlingsbanken var blevet en platform for tidens mange og vidtforgrenede politiske og nationale strømninger. I de følgende år holdtes flere sprogfester, men ingen af samme kaliber og med samme folkelige islæt som de to første, der var båret af sønderjydernes forbitrelse over undertrykkelsen af det danske sprog. I 1850 erne holdtes kun få folkefester, og efter 1864 besluttede man så at tie og bie. Rejst for overskydende midler Initiativet til at rejse en støtte på Skamlingsbanken kom som nævnt ikke fra Skamlingsbankeselskabet, men udsprang af den nationalistiske strømning i kølvandet på første slesvigske krig, Krigen havde ikke løst striden om Slesvigs tilknytning til den danske stat, men blev alligevel fejret i årene efter, og en monumentkomité, med Orla Lehmann i spidsen, fik til opgave at samle penge ind til et monument over det heldige udfald fra Fredericia mod den slesvig-holstenske belejring. Der kom imidlertid så mange penge i kassen, at der også blev råd til Istedløven samt et monument på Højskamling. Tanken om et sådant havde været oppe at vende tilbage i 1845, men var gået i sig selv igen. 31. december 1859 modtog Skamlingsbankeselskabet, hvis formand nu var Laurids Skau, en forespørgsel fra Orla Lehmann om at rejse et monument til minde om de første sprogfester og det sted, hvor (citat): den danske Sags Vugge stod. Bestyrelsen takkede ja, og opgaven blev lagt i hænderne på arkitekt H. Meldahl, som tegnede en 50 fod (ca. 16 meter red.) høj obelisk i granit. Derefter gik sagen i bero, men sidst på sommeren 1863 var man klar til at rejse støtten. Der var bestilt 25 stenblokke fra Sverige, og det praktiske ansvar var overgivet til en ingeniørkaptajn Købke og stenhugger H.A. Kleving fra Flensborg. Det var besluttet at indhugge 18 navne på afdøde og nulevende slesvigske mænd fra den danske sag før krigen i Skamlingsbankeselskabets opgave blev at skaffe de fornødne heste til transporten af stenene fra Kolding Havn til Skamlingsbanken.
7 Med Simon Peter Raben i spidsen lykkedes det at skaffe ikke færre end 104 spand heste, stillet gratis til rådighed af egnens bønder. De tonstunge blokke skulle fragtes på såkaldte knubvogne og krævede to-tre spand heste pr. vogn, på det sidste stejle stykke fra Grønninghoved til toppen firefem hestespand, dvs. op til ti heste. Kolding Avis fulgte løbende processen, som imidlertid på næsten profetisk vis blev mere besværlig end ventet. I begyndelsen af september 1863 var en medarbejder på havnen for at dække losningen af de 25 granitblokke. Allerede her begyndte vanskelighederne (citat): Stenblokkene, 25 i Tallet, til Mindestøtten paa Skamlingbanke, ere nu ankomne til Byen for at transporteres videre til Bestemmelsesstedet. Det viste sig imidlertid igaar ved Losningen af den første Blok, der har en Vægt af mindst 7000 Pd., at den i dette Øjemed opførte Kran var for svag til at hæve Stenen op af Lasten paa Skibet, og der måtte derfor træffes videre Foranstaltninger. Det vil i det hele blive et besværligt Arbeide at faae disse tunge Sten bragt op paa det høie Punkt, hvor de skulle benyttes. Hr. Stenhugger Kleving fra Flensborg, som skal reise Støtten, er selv til stede heri Byen for at lede Arbeidet ved Losningen og Transporten. Fredag den 4. september kunne avisen dog melde, at losningen nu gik fra hånden, og at blokkene ville komme til at danne (citat): en slank Obelisk, hvis Høide bliver i alt 54 Fod, og vil altså fra det høie Punkt, den kommer til at staae paa, kunne ses i en meget vid Omkreds, og i lørdagsavisen præciseres det sikkert på Klevings forlangende at kranen ikke havde været for svag, men blot ikke fuldt færdigudbygget, da man gjorde første forsøg på losning. Til gengæld indtraf der nu problemer med hestetransporten som følge af voldsomt regnvejr, og ugen efter, hvor kun seks blokke var manøvreret op på Skamlingsbanken, blev arbejdet sat i bero. Afbrydelsen varede måneden ud, men så gik det også stærkt. Tirsdag den 20. oktober kan Kolding Avis berette, at (citat): Mindestøtten paa Skamlingsbanke er nu færdig. Uagtet det ugunstige Veir og de som en Følge deraf daarlige Veie gjorde det meget besværligt at faae de store Stenblokke transporteret op paa det høie Punkt, hvorpaa Støtten nu staaer, har Hr. Kleving, som selv har ledet det Hele, dog med megen Dygtighed vidst at overvinde ogsaa disse Vanskeligheder, og i Fredags Eftermiddag kl. 5 stod Støtten fix og færdig. Stilladset bliver nu borttaget; men de 18 Navne, der ere indhuggede paa Støttens fire Sider, ville forblive tildækkede, indtil den egentlige Afsløring og Indvielse vil finde Sted, mulig først til Foraaret, undtaget maatte Hs. Maj, Kongen under sit Ophold paa Lyksborg skulde gjøre en Udflugt dertil. Disse Navne staae paa Støttens nederste, bredere Parti, der har en Høide af 8 Fod og dannes af de tre største Stenblokke. Høiere oppe paa Østsiden
8 af Støtten, Fod fra Jordoverfladen, staaer følgende Indskrift: Minde om den Danske Sags Forkæmpere i Slesvig og på den modsatte Side: Reist En sejlivet obelisk Vejret indbød dog som frygtet ikke til indvielsesfest i de nærmeste dage, og kongen, Frederik 7., kom heller ikke på udflugt. Ja, ikke engang hjem til København, idet han døde på Glücksborg Slot den 15. november. Samtidig vedtog den danske regering Novemberforfatningen, det vil sige en grundlov for Slesvigs og Danmarks fælles anliggender. Det var et brud med den danske regerings løfter efter Treårskrigen og fik den gamle strid til at blusse op. Februar året efter brød anden slesvigske krig ud, og resultatet kender vi. Både for landets og Skamlingsbankestøttens vedkommende. Men ligesom det ikke var uden omkostninger for preusserne at indtage skanserne i Dybbøl, viste Skamlingsbankestøtten sig nu også at være ganske svær at få bugt med. Det beskriver Simon Peter Raben levende i sin skildring i Skamlingsbankeselskabets protokol (citat): Den 20. Marts 1864, medens den prøjsiske Armés Hovedkvarter var i Kolding, foretog Overgeneralen, Feltmarskal Wrangel, en Ridetur fra Hovedkvarteret til Skamlingsbanke, ledsaget af en talrig Stab. Beslutningen, at sprænge Mindestøtten, er da formodentlig tagen; thi tidlig om Morgenen den 21. Marts 1864 udsendtes en Afdeling prøjsiske Ingeniører fra Kolding til Højskamling for at ødelægge Støtten. I Løbet af Dagen gjorde disse Tropper store Anstrengelser for at faa Støtten sprængt, idet de anlagde og affyrede den ene Mine efter den anden ved Foden af samme; Støtten stod imidlertid urokket; saa over Middag maate Ingeniørerne give tabt; de havde bragt i Erfaring, at der i den nærliggende By Bjært, boede en Mand, der gav sig af med at kløve og tilhugge Sten og var i besiddelse af Stenbor til at bore huller i Granit; en Kommando Ingeniører begav sig hen til ham og tvang ham til at følge med til Højskamling og medtage sit Haandværktøj; her tvang Ingeniørerne ham nu til at bore Huller efter sin Metode i Støttens Fundament; i disse Huller anbragte Stenkløveren nu Krudt, ganske paa samme Maade, som naar han sprængte Sten med Krudt i Marken; ved at affyre en Del saadanne Smaaminer, lykkedes det lidt efter lidt at bortsprænge mindre Dele af det svære Fundament, hvorpaa Støtten hviler, omkring sammes Fod og til Dels ind under Fodstykket. Da dette var gjort, lagde Ingeniørerne en meget stor Mine, og lige ved Solens Nedgang affyrede de den med det Resultat, at Mindestøtten kastedes til Jorden. Efter
9 Udsagn af Øjenvidner løftedes hele Støtten flere Fod op i Luften, drejede sig der en Gang rundt og faldt saa lige Sydost. Jorden rystede, og Vinduerne klirrede i flere Miles Omkreds af Højskamling. Det var det brag, som tiårige I.O. Brandorff hørte på Stangmoseled og siden, om end forsinket - også blev kendt i resten af landet. Men kort efter overskygget af katastrofen på Dybbøl. Til håb om bedre tider Berlingske Tidendes oplysning om, at granitstenene ville blive sendt til Kiel og anvendt i byggeriet af byens universitet, kom dog ikke til at holde stik. I stedet annoncerede de civile tyske myndigheder dem til salg ved en auktion den 16. april på Højskamling. Raben, der på det tidspunkt var forretningsleder for Skamlingsbankeselskabet, konfererede nu med den øvrige bestyrelse om at købe stenene, men da der ikke var enighed om ideen, mødte han ene op til auktionen. Her traf han en del dansksindede mænd, som gik ind for ideen, og det endte med, at to af disse, Johannes Chr. Petersen fra gården Bøgelund ved Dalby og Jakob Østergaard fra Grønninghoved, på skift skulle byde på stenene og uanset prisen søge af få hammerslag på samtlige sten! Efterfølgende ville de blive godtgjort af Skamlingsbankeselskabet. Sådan lykkedes det selskabet at redde stenene for en samlet sum af 185 rigsdaler. De fleste budt hjem af Johannes Chr. Petersen. Efterfølgende skulle stenene ifølge præmisserne for auktionen bortfjernes, og her besluttede Raben igen egenhændigt at sløjfe noget af hegnet syd for støtten, så stenene kunne slæbes ind på en privat nabomark. Her lå de et par år, til støtten på ny blev rejst. Det lod sig gøre, fordi sognene Hejls, Taps, Vejstrup, Sdr. Bjert, Sdr. Stenderup, Dalby, Vonsild, Ødis og Taps syd for Kolding Fjord var blevet indlemmet i kongeriget i Før krigen havde de otte sogne været slesvigske, men de blev ved fredsslutningen tildelt Danmark til gengæld for nogle kongerigske enklaver i det vestlige Slesvig. Initiativet til genrejsningen skete denne gang på Skamlingsbankeselskabets initiativ. Bestyrelsen kontaktede ganske vist i marts 1865 Orla Lehmann og professor H.N. Clausen fra monumentkomitéen, men de fandt det nu bedst, at beboerne i Nordslesvig selv bekostede indløsningen af stenblokkene og i øvrigt lod dem ligge til gunstigere omstændigheder. De skulle tilsyneladende ikke risikere noget oven på Dybbøl og Ejder-politikkens fallit. I stedet samlede Skamlingsbankeselskabet selv de nødvendige penge sammen blandt aktionærerne til at løskøbe stenene, og 5. november skrev Raben atter til Lehmann for at høre, hvordan
10 monumentkomiteen nu stillede sig til sagen. 26. januar svarede Lehmann, at en komité i København, som havde taget imod slesvigere i sommeren 1865, gerne ville finansiere en genrejsning, og anbefalede at rejse den med de brudte hjørner og kanter. Det bifaldt Skamlingsbankeselskabet, og i maj 1866 stod støtten igen på sit fundament nu som et minde om det ulykkelige tab af Sønderjylland, men også, som Raben slutter sin beretning, som et håb om (citat): at det, som Vold og Uret har adskilt, atter føjer sig sammen og bedre Tider ( ) oprinde over vort haardt prøvede Fædreland. Støtten og Skamlingsbanken i dag Håbet gik i opfyldelse ved genforeningen i Efter en langt mere omfattende og katastrofal krig end den i Siden har der været ro om Danmarks grænse og også om støtten og Højskamling. Stedet er fredet og indgår i Danmarks kulturarv både for dets historie, særegne natur og mindesmærkerne. Desuden er Skamlingsbanken et traditionsrigt fest- og mødested for egnens beboere og udflugtsmål for mange turister samt operaglade gæster, når Den kgl. Opera holder operafestival hvert år i august. Næst efter ordet har musikken altid bidraget til levendegørelsen af Skamlingsbanken. Skamlingsbankeselskabet lever også videre; med aktionærer over alt i landet. Selskabet har siden 1843 udstedt mere end aktier. Enhver er velkommen til at tegne en aktie som opbakning og bidrag til bestyrelsens arbejde med at pleje og vedligeholde området. I dag er det nemlig primært de praktiske opgaver, som selskabet befatter sig med. De nationale folkefesters tid er længst ovre. Den sidste store af slagsen var folkefesten i befrielsessommeren 1945, som resulterede i den smukke klokkestabel for faldne modstandsfolk i Region III på et tilgrænsende areal tilhørende regionen. Lige nu tænkes der igen store tanker om Skamlingsbanken. Ikke storpolitiske og statsretslige, men rekreative og oplevelsesøkonomiske, idet Kolding Kommune har iværksat en langsigtet udviklingsplan for hele området, herunder Højskamling, Region III s areal og de omgivende private lodsejeres. Skamlingsbankeselskabet hilser alle initiativer, der sigter mod at bevare og styrke Sønderjyllands højeste punkt som et mindeværdigt sted at besøge også for kommende generationer, velkomne, og tager gerne aktivt del i også denne proces. Men 104 hestespand kommer det nok til at knibe med.
11
Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereTreårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereDe Slesvigske Krige og Fredericia
I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i
Læs mereChristian 10. og Genforeningen 1920
Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,
Læs mereChristian 10. og Genforeningen 1920
Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereHistorisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn
Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars
Læs mereBaggrunden, krigen, resultatet
Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni
Læs mereSprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923
Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de
Læs mereNr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50
Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige
Læs mereDanmark i verden under demokratiseringen
Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række
Læs mereKrigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereSønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig
Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig
Læs mereHøjre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Læs mereHelstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.
Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,
Læs merePeder Willadsen, Vejen. Helten fra Kongehøj. En Jordefærd. Kolding Folkeblad Onsdag den 1. Marts 1905
Kolding Folkeblad Onsdag den 1. Marts 1905 Peder Willadsen, Vejen Helten fra Kongehøj En Jordefærd Afdøde Snedker Peder Willadsen, Veteran fra Krigen 1864, jordedes under ualmindelig stor Deltagelse paa
Læs mereSpørgsmålsark til 1864
Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i
Læs mereDød mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne
Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,
Læs mereDilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.
Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs mereSønderjyllands Prinsesse
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereRevolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.
Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard
Læs mereErik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet
Læs mereJagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereOtto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.
Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland
Læs mereSkamlingsbanken. Det andet folkemøde på Skamlingsbanken den 4. juli 1844.
Skamlingsbanken Det andet folkemøde på Skamlingsbanken den 4. juli 1844. I 1842 besluttede en forsamling nordslesvigske (sønderjyske) bønder at højtideligholde det kongelige sprogreskript, som var blevet
Læs mereKilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844
Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede
Læs mereTiende Søndag efter Trinitatis
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereDe var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.
De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,
Læs mereValdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20)
Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20) 15.6. 1916 15.6. 1917 15.6. 1918 15.6. 1919 15.6. 1920 RESUMÉ: Forstander Thomas Bredsdorff, Roskilde højskole, talte
Læs mereByvandring til Vi reddede jøderne
Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen
Læs mereOmvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev
1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen/Dispensationer fra Bygningslovgivningen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 9. november 1905 2) Byrådsmødet den 23. november 1905
Læs mereKrigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler
Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen
Læs mereBILAG I : SKAMLINGSBANKEN ET HISTORISK RIDS Inge Adriansen, Museumsinspektør, ph.d.
BILAG I : SKAMLINGSBANKEN ET HISTORISK RIDS Inge Adriansen, Museumsinspektør, ph.d. Højdedraget Skamlingsbanken i Vejstrup sogn sydøst for Kolding lå i hertugdømmet Sønderjylland frem til 1864, hvor Vejstrup
Læs mereMargrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.
Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet
Læs mere~4~.-. E" ~/ar~/~ t'-ah a:, / n:. oy- At-u. ~ ø~ L~~/s< c:aj ~«~h~~/, '?.J. /1,. CJ~...,b~4,_, / Vr. s 4-fJ_y /'1 ;-../:j.
N&YY~ S&hy cl..2.j}-t.. /9t~:J-o E" ~/ar~/~ t'-ah a:, / n:. oy- At-u /1.hk..L/s t!~-7 o y o~ e/.rk.,~,~;,~ d'c::vm- /1,. CJ~...,b~4,_, / Vr. s 4-fJ_y /'1 ;-../:j ~ ø~ L~~/s< c:aj ~«~h~~/, '?.J. ~4~.-.
Læs merePrædiken over Den fortabte Søn
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereNytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereSammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereGrundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra
Læs mereKathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig
Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig Introduktion Artiklen er en bearbejdet udgave af en 2.g-historieopgave, som Kathrine Lemmeke Madsen, 2.k på Fredericia Gymnasium,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)
Læs mereHr. Norlev og hans Venner
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereHELGENÆS: RYES SKANSER
HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev
Læs mereI armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.
I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et
Læs mere1. verdenskrig og Sønderjylland
Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor
Læs mereAviserne om tilbagetoget fra Dannevirke.
Aviserne om tilbagetoget fra Dannevirke. Generalernes beslutning om at rømme Dannevirke-stillingen vakte stor frustration i resten af landet, ikke mindst i København. Her følger nogle artikler fra det
Læs mereMargrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.
Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian
Læs mereTale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3. Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen.
Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3 Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen. Tusind tak for, at jeg må få lov til at sige et par ord ved denne festlige begivenhed,
Læs mere»Jeg vil virkelig gerne have, at danskerne lærer denne glemte historie at kende«
b.dk»jeg vil virkelig gerne have, at danskerne lærer denne glemte historie at kende«følg 10-13 minutes Det er over 100 år siden og alligevel så tæt på. Der var krig i Europa. Mellem jul og nytår 29. december
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.
Læs mereMen det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik
16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Kilde-kålorm. I dette tilfælde er kilderne tekststykker, som kan klippes i mindre bidder. Der
Læs mereSådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.
70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I
Læs mereSide 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.
Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918
Læs mereJohn Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske
Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev
Læs mereRuths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereEmne: De gode gamle dage
Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme
Læs mere1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs mereDer kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk
Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den
Læs mere- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere
- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket
Læs mereStatsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om
Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til
Læs mere1864 Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereSkibsdrengen. Evald Tang Kristensen
Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige
Læs mereÆre være Knud Dyremose og Leif Agerskovs Minde.
Beretning 2015 JHF-veteraner. Velkommen til alle - medlemmer og JHF`s ledelse. Traditionen tro vil vi gerne starte årsmødet med at mindes de medlemmer, der er gået bort, siden vi var samlet til årsmøde
Læs mereFølger af forbuden Kjærlighed
Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens
Læs mereDanske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard
1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark
Læs merePrædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække
1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du
Læs mereDoktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereKlaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.
Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter
Læs mereDen værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereNu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres
Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres magre krikker. Harm var i spidsen. Hun holdt Tyrfing
Læs mereTællelyset. af H. C. Andersen
Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge
Læs mereNordisk Hovedstadsstævne i Reykjavik.
Taastrup, 2012-08-29 Kjeld Espersen Espersen.kjeld@gmail.com Tlf. 2728 5235 Nordisk Hovedstadsstævne i Reykjavik. Dette stævne var i år lagt til Island og var fra den 16. 19. august. Det var lagt i samme
Læs mereOm aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt
Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde
Læs mereTematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark
Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til
Læs mere747 Lysets engel 678 Guds fred er glæden (mel. Görlitz) 164 Øjne I var lykkelige (mel. Egmose til 675) 522 Nåden er din dagligdag (mel.
Tekster: Gal 2,16-21, Luk 10,23-37 Salmer: 8 kl 9.00 i Lihme 747 Lysets engel 678 Guds fred er glæden (mel. Görlitz) 164 Øjne I var lykkelige (mel. Egmose til 675) 522 Nåden er din dagligdag (mel. Elmquist)
Læs mereEn fortælling om drengen Didrik
En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen
Læs mereFor Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mere4. Søndag efter Hellig 3 Konger
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereMindegudstjenesten i Askov
Kolding Folkeblad - Mandag den 23. December 1918 Mindegudstjenesten i Askov. ------- Det Møde, hvormed Askov Højskole plejer at indlede Juleferien, fik i Aar en dybt alvorlig og bevæget Karakter. Det blev
Læs mereÅrsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling.
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder SSF s 1. Næstformand Gitte Hougaard-Werner Ved mødet på Store Vi Danske Skole Fredag den 23. Maj 2014 kl. 18.30 Ved mødet på Bøl/Strukstrup
Læs mereDen Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.
Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog
Læs mereKun den fattige ved hvad kærlighed er.
Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Prædiken til den 29. juni (som i kirkens kalenderår hedder 2. trinitatis) 2012 i Havdrup Kirke Salmer: 752,604,685,681,367 Prædikenteksten er taget fra Lukasevangeliet
Læs mereHan ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.
Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned
Læs mereFrihedskæmper Hans Krarup Andreasen
Frihedskæmper Hans Krarup Andreasen Født 13/9-1913 - Død 21/2-1945 Hans vokser op og bliver skovarbejder som sin far i skovene ved Silkeborg. Af familie og venner beskrives han som en flittig og dygtig
Læs mereFRIHEDSKÆMPERARMBIND FRA SKRYDSTRUP FLYVEPLADS
FRIHEDSKÆMPERARMBIND FRA SKRYDSTRUP FLYVEPLADS Tekst og billeder: Preben Eriksen Lidt tilfældigt kom jeg i kontakt med én i Odense. Jeg spurgte, om han havde Frihedskæmperarmbind, hvortil han svarede:
Læs mereSide 3.. Håret. historien om Samson.
Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig
Læs merePrædiken til 5. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mere