Nu faldt den! Af Helle Juhl

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nu faldt den! Af Helle Juhl"

Transkript

1 Nu faldt den! For 150 år siden rejstes og bortsprængtes støtten på Skamlingsbanken inden for blot seks af de mest dramatiske måneder i danmarkshistorien. Journalist og bestyrelsesmedlem i Skamlingsbankeselskabet, Helle Juhl, har været i arkiverne for at blotlægge en dramatisk jubilæumshistorie Af Helle Juhl Jubilæer kan markere både fødsler og dødsfald, triumfer og nederlag. På Skamlingsbanken udspiller sig i disse år en dramatisk og flertydig trilogi af jubilæer knyttet til en og samme manifestation: støtten på Skamlingsbanken. I år er det 150 år siden, den blev rejst. Til minde om den danske sag i Slesvig. Året efter blev den sprængt bort af fjenden under den sidste slesvigske krig. Og endelig i 1866, da den nye grænse var trukket syd om Skamlingsbanken, genrejstes støtten i sin nuværende arrede udgave som et minde om det tabte land. En jubilæumshistorie af de usædvanlige, tør man nok sige. At den også gjorde smerteligt indtryk på sin samtid, er der ingen tvivl om. Eksplosionen under mindesmærket for de folkefester, der tyve år tidligere havde markeret sønderjydernes kamp for dansk sprog og identitet i hertugdømmernes tid, hørtes viden om i både konkret og overført betydning. Selv om nyhedsformidlingen i 1864 ikke kunne betjene sig af elektroniske og sociale mediers live dækning, blev sprængningen hurtigt kendt. Det får man et indtryk af i nogle upublicerede erindringer fra den senere kendte Koldingborger, I.O. Brandorff, der som tiårig oplevede dramaet fra gården Stangmoseled vest for Skamling. Kolding var som følge af krigen mod Preussen og Østrig besat af feltmarskal Wrangels tropper, og Brandorff junior derfor sendt ud på onklens gård. Herfra fulgte han den 21. marts 1864 dramaet på Højskamling: Onkel var beskæftiget med at flytte Bistader og mine ældre Kusiner med rulning af Vasketøj paa Bulhusets Loft, fra hvis Gavlluge man kunne se Skamlingsbanken. Hver gang vi jeg fulgte troligt Onkel frem og tilbage kom forbi Loftslugen veksledes Ord mellem Onkel og Døtrene om Tyskernes Anstrengelser med at faa Skamlingsbankestøtten væltet. Saa hørte vi et vældigt Drøn, og mine Kusiner raabte nu faldt den!, - Tyskerne havde udført en Heltedaad. Om Aftenen da det var mørkt, blev der banket haardt paa Hoveddøren, og da Onkel kom ud, holdt en tysk Officer og spurgte om Vej til Kolding, og der var almindelig Harme over, at man var nødt til at sige rigtig Besked.

2 Stækket lokalpresse Mon ikke denne øjenvidneskildring og talrige andres er gået fra mund til mund i dagene efter? Så meget desto mere, som den lokale presse var stækket af den tyske besættelse. Den dansknationale Dannevirke i Haderslev var allerede lukket, og de to aviser i Kolding, højreavisen Kolding Avis og den mere liberale Koldingposten, censurerede. Den 26. marts 1864 fandt sidstnævntes redaktør, M. Heimann, dog smutvej til læserne ved at referere et brev bragt i den tyske avis Kreuz-Zeitung tilsyneladende fra før sprængningen. I brevet, oversat til dansk, hedder det om Skamlingsbanken, at her (citat): har den danske Fanatisme i Aaret 1863 oprettet en 50 Fod høi Obelisk, der bestaar af kæmpe Stenblokke. Paa Støttens Østside er der indgraveret: Minde om den danske sags Forkæmpere i Slesvig. Reist Rundt om Obeliskens Fod er Navnene på 18 Tydskere (!) indgraverede, som er blevne til Forræddere mod den tydske Sag. I dette Aar skulde Monumentet høitidelig indvies, men nu er det kommet anderledes. Man foreslaaer, at Schandsäule maa blive bortfjernet, og sigter tillige Pastor Carstens i Thyrstrup for, at han har interesseret sig meget for dens Reisning, ligesom han fra Prædikestolen skal have udtalt det Ønske, at en sort Sky måtte komme ned fra Himlen og sluge alle Tydskere. Brevskriveren angiver selv sin Hjemmelsmand; det er Pastor Garve ved Brødremenigheden i Christiansfeld. B.T. Signaturen B.T., en forkortelse for Berlingske Tidende, tyder på, at brevet på et tidspunkt har været trykt dér, eller også skjuler Heimann sig bare bag signaturen. Og parentesen med udråbstegn kan være hans tavse protestkommentar. Nok så vigtig er imidlertid oplysningen om, at brevskriverens hjemmelsmand, dvs. kilde til historien, er pastor Garve ved Brødremenigheden. En snedig antydning af, at motivet til sprængningen skal findes i dansk-tyske stridigheder i Christiansfeld og især mellem Brødremenighedens ene præst, den tyske Friedrich L. Garve, og pastor Carstens ved Tyrstrup Kirke. Brødremenigheden havde dengang både en dansk og tysk præst. Nogle dage efter følger Aarhuus Stiftstidende sagen op ved kort at meddele (citat): De fjendtlige Tropper have nedrevet og demoleret Mindestøtten paa Skamlingsbanken. Og så går der ellers hul på bylden, for fredag den 1. april bringer den nationalliberale københavneravis Fædrelandet, hvis redaktør, Carl Ploug, var fra Kolding, en detaljeret og indigneret redegørelse, som uden tøven beskylder pastor Garve for at have bestilt sprængningen (citat):

3 En anden stor Bedrift, som man her endnu ikke har set berørt i Bladene, er Sprængningen af det smukke nationale Monument paa Skamlingsbanken, der reistes i Slutningen af sidste Sommer, og til næste Foraar skulde været høitidelig indviet. Det er ikke mange Dage, siden det lykkedes den tydske Præst, Gaffe (Fædrelandets stavemåde red.), ved Brødremenigheden paa Christiansfeld at bevæge et Antal preussiske Ingenieurer til at kiøre med sig til Skamlingsbanke, for ved Sprængningen af det smukke Monument at levere en ny Prøve paa preussisk Civilisation. Det var en høi Pyramide, der over Fodstykket ragede ca. 25 Alen i Veiret og paa det høie Bjerg kunde ses i en vid Kreds. Et Antal ansete, til dels afdøde, historisk bekjendte Slesvigeres Navne vare indhugne paa Monumentet; men for øvrigt fandtes intet som helst Emblem eller ydre Tegn paa samme, der kunde forarge selv den pirreligste Preusser. Men det maa have forarget den fanatiske tydske Hernhutter Præst, at danske Mænds Navne opbevaredes til Efterverdenen, og han levnede sig ingen Ro, inden han fik Pyramiden sprængt. Det skal imidlertid noteres for kommende Tider, at Hernhuttermenighedens Præst har været Anfører for den vandalistiske Bedrift; at en Mand, der er indvandret fra Tydskland og har fundet gjæstfrit Hjem midt i et dansk District, paa denne Maade lønner os; og ligervis skal det erindres, at Menigheden, ved at taale en saadan Mand i sin Midte, delagtiggjør sig selv i Ansvarligheden derfor, og altsaa maa finde sig i, naar man senere behandler den i Overensstemmelse hermed; thi Brødremenighedens Præst er neppe kaldet til at drive Politik i hans ny Fædreland, og endnu mindre til at arbeide for Ødelæggelse af dets nationale Mindesmærker, der ovenikjøbet var fjernet et Par Mile fra Menighedens Territorium. Noget af en krigserklæring! Men i hovedstaden var man jo også på repressaliefri afstand af besættelsesstyrkerne, og i forvejen var Fædrelandet kendt for sin skarpe retorik. Desuden havde Carl Ploug medvirket til, at støtten blev rejst. Sammen med amtmanden i Vejle, den ligeledes nationalliberale Orla Lehmann. De to havde et nært politisk samarbejde. Noget tyder på, at det faktisk er Orla Lehmann, som står bag artiklen, idet Ploug ifølge Aarhuus Stiftstidende fra den 29. marts befandt sig i Norge for at overvære Stortingets forhandlinger om eventuel støtte til den danske hær. Den 7. april afrunder Berlingske Tidende dækningen af sprængningen med følgende notits (citat): Mindestøtten på Skamlingsbanke er ifølge F.L. (Forkortelse for Fædrelandet red.) bleven sprængt i Luften af 40 østerrigske Pionerer. Den egentlige Ophavsmand for Ødelæggelsesplanen siges Pastor Garve fra Christiansfeld at være. Det foreslaaes, at benytte Granitblokkene til Kieler Universitets Nybygning.

4 Herefter retter pressen al fokus mod Dybbøls skanser, hvor det for alvor spidser til, og som bekendt falder de en halv snes dage senere, den 18. april Og dermed også Danmark til Ejderen - politikken. Fædrelandets trusler mod Brødremenigheden siver i jorden med de faldnes blod. at bie og tie Brødremenigheden, der var grundlagt af fra Tyskland indvandrede herrnhutter, var i øvrigt langt overvejende dansksindet. Efteråret før havde den hyldet Frederik 7. og givet ham sit æresord, da han besøgte byen, og et par dage før Koldingpostens afsløring af pastor Garve havde avisen beskrevet, hvordan det dansksindede flertal i Brødremenigheden protesterede imod besættelsesmagtens forbud mod at bede for den danske konge i kirkerne. Det kunne kun besluttes af menighedens synode, hvis flertal ifølge avisen var imod forbuddet. Såfremt Garve var hovedmanden bag sprængningen, havde han langt fra hele menigheden bag sig, men det tog Fædrelandet sig ikke af. Datidens aviser, og regeringsavisen især, var alt andet end objektive i de ophedede krigsdage. Da den daværende forretningsleder og senere formand for Skamlingsbankeselskabet, gårdejer Simon Peter Raben fra Vonsild, flere år senere beskrev det dramatiske forløb i selskabets protokol, nøjedes han med at skrive, at (citat): Mindestøtten( )var Hjemmetyskerne en Torn i Øjet, og det er formentlig dem, der har faaet den prøjsiske Armé til at handle saaledes med Støtten. Initiativtagerne til støttens rejsning holdt også lav profil efter Orla Lehmann takkede i et brev til Skamlingsbankeselskabet pænt nej til at deltage i indvielsen af støtten, da den i 1866 var genrejst. Med den begrundelse, at det ville blive en sørgefest, som risikerede at fratage eftertiden håbet om at få Sønderjylland tilbage. Mit raad er derfor at tie og bie, sluttede Lehmann brevet. De ord skulle blive styrende for Skamlingsbankeselskabets forsigtige virke de næste mange år. Folkelig platform i en omskiftelig tid I de første år af selskabets levetid var Højskamling imidlertid en iøjnefaldende, folkelig platform i en omskiftelig tid med fokus på det nationale og på mere medbestemmelse til folket. Men også med mange modsatrettede interesser i spil. Den danske stat var i første halvdel af 1800-årene et kludetæppe bestående af kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg (foruden de oversøiske besiddelser red.), tilsammen benævnt Helstaten. Styreformen var enevældigt monarki, med København og Kiel som administrative poler. Rets- og

5 forvaltningssproget i hertugdømmerne var således tysk. Derudover tilhørte Holsten og Lauenborg Det Tyske Forbund, bestående af næsten 40 tyske stater. Kulturelt gik der en skillelinje ved floden Ejderen mellem Slesvig og Holsten, som fra middelalderen havde været rigsgrænse. Syd for var sprog og kultur tysk, nord for en blanding af dansk og tysk, i Nordslesvig dog overvejende dansk. I midten af århundredet voksede de nationale spændinger i Slesvig. Hamburgs stærke økonomi trak erhvervsinteresserne sydpå, og modsat bredte tysk sprog og kultur sig nordpå. Desuden spirede de demokratiske kræfter i Europa efter den franske Julirevolution i Slesvig-holstenske kredse begyndte at arbejde for en fælles fri forfatning for hertugdømmerne, hvilket indebar løsrivelse fra den danske helstat. Så vidt kom det ikke, men efter krav fra Det Tyske Forbund indførtes rådgivende stænderforsamlinger i Roskilde, Viborg, Slesvig og Itzehoe. De to sidste med tysk som forhandlingssprog. I den dansktalende del af Slesvig ulmede et oprør mod den slesvig-holstenske bevægelse og det tyske embedsapparat. Det fik i maj 1840 Christian 8. til at udstede en forordning om, at hvor der blev talt dansk i skoler og kirker, skulle dansk også være rets- og forvaltningssprog. To år senere, i efteråret 1842, brød sprogstriden ud i lys lue på Stænderforsamlingen i Slesvig, hvor købmand Peter Hiorth Lorenzen fra Haderslev begyndte at tale dansk og trods henstillinger fra formanden vedblev at tale dansk, som det hed i det efterfølgende referat. Denne demonstration førte til, at en kreds af dansksindede slesvigere købte 3,5 hektar jord på toppen af landsdelens højeste punkt, den 113 meter høje Skamlingsbanke, stiftede Skamlingsbankeselskabet i begyndelsen af 1843 og 18. maj samme år indbød til en såkaldt sprogfest til ære for sprogforordningen fra Det blev en folkefest med omkring seks tusinde deltagere og masser af fædrelandssang, underholdning og taler for dansk sprog og kultur. Særlig én tale vakte opsigt: den unge bonde Laurids Skaus følelsesladede tale om modersmålets ret. Dens ry nåede helt til hovedstadens liberale kredse, der arbejdede for folkestyre og større national identitet. Modsat voksede de tysktalende slesvig-holsteneres harme over sprogforordningen, og i et forsøg på at imødekomme begge parter i sprogstriden, udstedte kongen et nyt reskript i marts 1844, som bestemte, at kun de deputerede, der ikke kunne tale tysk, skulle have lov til at tale dansk på stænderforsamlingen. Det var som at smide på benzin på bålet, og samme år, den 4. juli på den amerikanske uafhængighedsdag! - afholdtes en ny sprogfest. Denne gang med københavnske notabiliteter som

6 Carl Ploug og Orla Lehmann, forfatteren M.A. Goldschmidt, professor H.N. Clausen og præsten og oplysningsmanden N.F.S. Grundtvig. Fra universitetet i Kiel deltog professorerne Chr. Paulsen og Chr. Flor og derudover selvfølgelig folkeheltene Hiort Lorenzen og Laurids Skau samt andre sønderjyske forkæmpere som gårdejer Hans Nissen, redaktør P. C. Koch fra Dannevirke og møller H. J. Staal fra Torning Mølle. Denne fest samlede omkring ti tusinde deltagere. Talerne drejede sig primært om kampen for det danske sprog, men rundede også skandinavismen, ønsket om en fri forfatning i lighed med Norges samt for Grundtvigs vedkommende en hyldest til den netop stiftede Rødding Højskole. Skamlingsbanken var blevet en platform for tidens mange og vidtforgrenede politiske og nationale strømninger. I de følgende år holdtes flere sprogfester, men ingen af samme kaliber og med samme folkelige islæt som de to første, der var båret af sønderjydernes forbitrelse over undertrykkelsen af det danske sprog. I 1850 erne holdtes kun få folkefester, og efter 1864 besluttede man så at tie og bie. Rejst for overskydende midler Initiativet til at rejse en støtte på Skamlingsbanken kom som nævnt ikke fra Skamlingsbankeselskabet, men udsprang af den nationalistiske strømning i kølvandet på første slesvigske krig, Krigen havde ikke løst striden om Slesvigs tilknytning til den danske stat, men blev alligevel fejret i årene efter, og en monumentkomité, med Orla Lehmann i spidsen, fik til opgave at samle penge ind til et monument over det heldige udfald fra Fredericia mod den slesvig-holstenske belejring. Der kom imidlertid så mange penge i kassen, at der også blev råd til Istedløven samt et monument på Højskamling. Tanken om et sådant havde været oppe at vende tilbage i 1845, men var gået i sig selv igen. 31. december 1859 modtog Skamlingsbankeselskabet, hvis formand nu var Laurids Skau, en forespørgsel fra Orla Lehmann om at rejse et monument til minde om de første sprogfester og det sted, hvor (citat): den danske Sags Vugge stod. Bestyrelsen takkede ja, og opgaven blev lagt i hænderne på arkitekt H. Meldahl, som tegnede en 50 fod (ca. 16 meter red.) høj obelisk i granit. Derefter gik sagen i bero, men sidst på sommeren 1863 var man klar til at rejse støtten. Der var bestilt 25 stenblokke fra Sverige, og det praktiske ansvar var overgivet til en ingeniørkaptajn Købke og stenhugger H.A. Kleving fra Flensborg. Det var besluttet at indhugge 18 navne på afdøde og nulevende slesvigske mænd fra den danske sag før krigen i Skamlingsbankeselskabets opgave blev at skaffe de fornødne heste til transporten af stenene fra Kolding Havn til Skamlingsbanken.

7 Med Simon Peter Raben i spidsen lykkedes det at skaffe ikke færre end 104 spand heste, stillet gratis til rådighed af egnens bønder. De tonstunge blokke skulle fragtes på såkaldte knubvogne og krævede to-tre spand heste pr. vogn, på det sidste stejle stykke fra Grønninghoved til toppen firefem hestespand, dvs. op til ti heste. Kolding Avis fulgte løbende processen, som imidlertid på næsten profetisk vis blev mere besværlig end ventet. I begyndelsen af september 1863 var en medarbejder på havnen for at dække losningen af de 25 granitblokke. Allerede her begyndte vanskelighederne (citat): Stenblokkene, 25 i Tallet, til Mindestøtten paa Skamlingbanke, ere nu ankomne til Byen for at transporteres videre til Bestemmelsesstedet. Det viste sig imidlertid igaar ved Losningen af den første Blok, der har en Vægt af mindst 7000 Pd., at den i dette Øjemed opførte Kran var for svag til at hæve Stenen op af Lasten paa Skibet, og der måtte derfor træffes videre Foranstaltninger. Det vil i det hele blive et besværligt Arbeide at faae disse tunge Sten bragt op paa det høie Punkt, hvor de skulle benyttes. Hr. Stenhugger Kleving fra Flensborg, som skal reise Støtten, er selv til stede heri Byen for at lede Arbeidet ved Losningen og Transporten. Fredag den 4. september kunne avisen dog melde, at losningen nu gik fra hånden, og at blokkene ville komme til at danne (citat): en slank Obelisk, hvis Høide bliver i alt 54 Fod, og vil altså fra det høie Punkt, den kommer til at staae paa, kunne ses i en meget vid Omkreds, og i lørdagsavisen præciseres det sikkert på Klevings forlangende at kranen ikke havde været for svag, men blot ikke fuldt færdigudbygget, da man gjorde første forsøg på losning. Til gengæld indtraf der nu problemer med hestetransporten som følge af voldsomt regnvejr, og ugen efter, hvor kun seks blokke var manøvreret op på Skamlingsbanken, blev arbejdet sat i bero. Afbrydelsen varede måneden ud, men så gik det også stærkt. Tirsdag den 20. oktober kan Kolding Avis berette, at (citat): Mindestøtten paa Skamlingsbanke er nu færdig. Uagtet det ugunstige Veir og de som en Følge deraf daarlige Veie gjorde det meget besværligt at faae de store Stenblokke transporteret op paa det høie Punkt, hvorpaa Støtten nu staaer, har Hr. Kleving, som selv har ledet det Hele, dog med megen Dygtighed vidst at overvinde ogsaa disse Vanskeligheder, og i Fredags Eftermiddag kl. 5 stod Støtten fix og færdig. Stilladset bliver nu borttaget; men de 18 Navne, der ere indhuggede paa Støttens fire Sider, ville forblive tildækkede, indtil den egentlige Afsløring og Indvielse vil finde Sted, mulig først til Foraaret, undtaget maatte Hs. Maj, Kongen under sit Ophold paa Lyksborg skulde gjøre en Udflugt dertil. Disse Navne staae paa Støttens nederste, bredere Parti, der har en Høide af 8 Fod og dannes af de tre største Stenblokke. Høiere oppe paa Østsiden

8 af Støtten, Fod fra Jordoverfladen, staaer følgende Indskrift: Minde om den Danske Sags Forkæmpere i Slesvig og på den modsatte Side: Reist En sejlivet obelisk Vejret indbød dog som frygtet ikke til indvielsesfest i de nærmeste dage, og kongen, Frederik 7., kom heller ikke på udflugt. Ja, ikke engang hjem til København, idet han døde på Glücksborg Slot den 15. november. Samtidig vedtog den danske regering Novemberforfatningen, det vil sige en grundlov for Slesvigs og Danmarks fælles anliggender. Det var et brud med den danske regerings løfter efter Treårskrigen og fik den gamle strid til at blusse op. Februar året efter brød anden slesvigske krig ud, og resultatet kender vi. Både for landets og Skamlingsbankestøttens vedkommende. Men ligesom det ikke var uden omkostninger for preusserne at indtage skanserne i Dybbøl, viste Skamlingsbankestøtten sig nu også at være ganske svær at få bugt med. Det beskriver Simon Peter Raben levende i sin skildring i Skamlingsbankeselskabets protokol (citat): Den 20. Marts 1864, medens den prøjsiske Armés Hovedkvarter var i Kolding, foretog Overgeneralen, Feltmarskal Wrangel, en Ridetur fra Hovedkvarteret til Skamlingsbanke, ledsaget af en talrig Stab. Beslutningen, at sprænge Mindestøtten, er da formodentlig tagen; thi tidlig om Morgenen den 21. Marts 1864 udsendtes en Afdeling prøjsiske Ingeniører fra Kolding til Højskamling for at ødelægge Støtten. I Løbet af Dagen gjorde disse Tropper store Anstrengelser for at faa Støtten sprængt, idet de anlagde og affyrede den ene Mine efter den anden ved Foden af samme; Støtten stod imidlertid urokket; saa over Middag maate Ingeniørerne give tabt; de havde bragt i Erfaring, at der i den nærliggende By Bjært, boede en Mand, der gav sig af med at kløve og tilhugge Sten og var i besiddelse af Stenbor til at bore huller i Granit; en Kommando Ingeniører begav sig hen til ham og tvang ham til at følge med til Højskamling og medtage sit Haandværktøj; her tvang Ingeniørerne ham nu til at bore Huller efter sin Metode i Støttens Fundament; i disse Huller anbragte Stenkløveren nu Krudt, ganske paa samme Maade, som naar han sprængte Sten med Krudt i Marken; ved at affyre en Del saadanne Smaaminer, lykkedes det lidt efter lidt at bortsprænge mindre Dele af det svære Fundament, hvorpaa Støtten hviler, omkring sammes Fod og til Dels ind under Fodstykket. Da dette var gjort, lagde Ingeniørerne en meget stor Mine, og lige ved Solens Nedgang affyrede de den med det Resultat, at Mindestøtten kastedes til Jorden. Efter

9 Udsagn af Øjenvidner løftedes hele Støtten flere Fod op i Luften, drejede sig der en Gang rundt og faldt saa lige Sydost. Jorden rystede, og Vinduerne klirrede i flere Miles Omkreds af Højskamling. Det var det brag, som tiårige I.O. Brandorff hørte på Stangmoseled og siden, om end forsinket - også blev kendt i resten af landet. Men kort efter overskygget af katastrofen på Dybbøl. Til håb om bedre tider Berlingske Tidendes oplysning om, at granitstenene ville blive sendt til Kiel og anvendt i byggeriet af byens universitet, kom dog ikke til at holde stik. I stedet annoncerede de civile tyske myndigheder dem til salg ved en auktion den 16. april på Højskamling. Raben, der på det tidspunkt var forretningsleder for Skamlingsbankeselskabet, konfererede nu med den øvrige bestyrelse om at købe stenene, men da der ikke var enighed om ideen, mødte han ene op til auktionen. Her traf han en del dansksindede mænd, som gik ind for ideen, og det endte med, at to af disse, Johannes Chr. Petersen fra gården Bøgelund ved Dalby og Jakob Østergaard fra Grønninghoved, på skift skulle byde på stenene og uanset prisen søge af få hammerslag på samtlige sten! Efterfølgende ville de blive godtgjort af Skamlingsbankeselskabet. Sådan lykkedes det selskabet at redde stenene for en samlet sum af 185 rigsdaler. De fleste budt hjem af Johannes Chr. Petersen. Efterfølgende skulle stenene ifølge præmisserne for auktionen bortfjernes, og her besluttede Raben igen egenhændigt at sløjfe noget af hegnet syd for støtten, så stenene kunne slæbes ind på en privat nabomark. Her lå de et par år, til støtten på ny blev rejst. Det lod sig gøre, fordi sognene Hejls, Taps, Vejstrup, Sdr. Bjert, Sdr. Stenderup, Dalby, Vonsild, Ødis og Taps syd for Kolding Fjord var blevet indlemmet i kongeriget i Før krigen havde de otte sogne været slesvigske, men de blev ved fredsslutningen tildelt Danmark til gengæld for nogle kongerigske enklaver i det vestlige Slesvig. Initiativet til genrejsningen skete denne gang på Skamlingsbankeselskabets initiativ. Bestyrelsen kontaktede ganske vist i marts 1865 Orla Lehmann og professor H.N. Clausen fra monumentkomitéen, men de fandt det nu bedst, at beboerne i Nordslesvig selv bekostede indløsningen af stenblokkene og i øvrigt lod dem ligge til gunstigere omstændigheder. De skulle tilsyneladende ikke risikere noget oven på Dybbøl og Ejder-politikkens fallit. I stedet samlede Skamlingsbankeselskabet selv de nødvendige penge sammen blandt aktionærerne til at løskøbe stenene, og 5. november skrev Raben atter til Lehmann for at høre, hvordan

10 monumentkomiteen nu stillede sig til sagen. 26. januar svarede Lehmann, at en komité i København, som havde taget imod slesvigere i sommeren 1865, gerne ville finansiere en genrejsning, og anbefalede at rejse den med de brudte hjørner og kanter. Det bifaldt Skamlingsbankeselskabet, og i maj 1866 stod støtten igen på sit fundament nu som et minde om det ulykkelige tab af Sønderjylland, men også, som Raben slutter sin beretning, som et håb om (citat): at det, som Vold og Uret har adskilt, atter føjer sig sammen og bedre Tider ( ) oprinde over vort haardt prøvede Fædreland. Støtten og Skamlingsbanken i dag Håbet gik i opfyldelse ved genforeningen i Efter en langt mere omfattende og katastrofal krig end den i Siden har der været ro om Danmarks grænse og også om støtten og Højskamling. Stedet er fredet og indgår i Danmarks kulturarv både for dets historie, særegne natur og mindesmærkerne. Desuden er Skamlingsbanken et traditionsrigt fest- og mødested for egnens beboere og udflugtsmål for mange turister samt operaglade gæster, når Den kgl. Opera holder operafestival hvert år i august. Næst efter ordet har musikken altid bidraget til levendegørelsen af Skamlingsbanken. Skamlingsbankeselskabet lever også videre; med aktionærer over alt i landet. Selskabet har siden 1843 udstedt mere end aktier. Enhver er velkommen til at tegne en aktie som opbakning og bidrag til bestyrelsens arbejde med at pleje og vedligeholde området. I dag er det nemlig primært de praktiske opgaver, som selskabet befatter sig med. De nationale folkefesters tid er længst ovre. Den sidste store af slagsen var folkefesten i befrielsessommeren 1945, som resulterede i den smukke klokkestabel for faldne modstandsfolk i Region III på et tilgrænsende areal tilhørende regionen. Lige nu tænkes der igen store tanker om Skamlingsbanken. Ikke storpolitiske og statsretslige, men rekreative og oplevelsesøkonomiske, idet Kolding Kommune har iværksat en langsigtet udviklingsplan for hele området, herunder Højskamling, Region III s areal og de omgivende private lodsejeres. Skamlingsbankeselskabet hilser alle initiativer, der sigter mod at bevare og styrke Sønderjyllands højeste punkt som et mindeværdigt sted at besøge også for kommende generationer, velkomne, og tager gerne aktivt del i også denne proces. Men 104 hestespand kommer det nok til at knibe med.

11

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede

Læs mere

Skamlingsbanken. Det andet folkemøde på Skamlingsbanken den 4. juli 1844.

Skamlingsbanken. Det andet folkemøde på Skamlingsbanken den 4. juli 1844. Skamlingsbanken Det andet folkemøde på Skamlingsbanken den 4. juli 1844. I 1842 besluttede en forsamling nordslesvigske (sønderjyske) bønder at højtideligholde det kongelige sprogreskript, som var blevet

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

BILAG I : SKAMLINGSBANKEN ET HISTORISK RIDS Inge Adriansen, Museumsinspektør, ph.d.

BILAG I : SKAMLINGSBANKEN ET HISTORISK RIDS Inge Adriansen, Museumsinspektør, ph.d. BILAG I : SKAMLINGSBANKEN ET HISTORISK RIDS Inge Adriansen, Museumsinspektør, ph.d. Højdedraget Skamlingsbanken i Vejstrup sogn sydøst for Kolding lå i hertugdømmet Sønderjylland frem til 1864, hvor Vejstrup

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20)

Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20) Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20) 15.6. 1916 15.6. 1917 15.6. 1918 15.6. 1919 15.6. 1920 RESUMÉ: Forstander Thomas Bredsdorff, Roskilde højskole, talte

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig

Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig Introduktion Artiklen er en bearbejdet udgave af en 2.g-historieopgave, som Kathrine Lemmeke Madsen, 2.k på Fredericia Gymnasium,

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Årsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling.

Årsmøderne fejres i år for 90. gang og mottoet denne gang er Sydslesvig en dansk fortælling. Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder SSF s 1. Næstformand Gitte Hougaard-Werner Ved mødet på Store Vi Danske Skole Fredag den 23. Maj 2014 kl. 18.30 Ved mødet på Bøl/Strukstrup

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

1864 Lærervejledning og aktiviteter

1864 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Istedløvens lange rejse

Istedløvens lange rejse Istedløvens lange rejse Indledning Istedløven blev afsløret den 25. juli 1862 på Flensborgs gamle kirkegård under stor national festivitas. Det store løvemonument var skabt af billedhuggeren H.V. Bissen

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Det slesvigske spørgsmål

Det slesvigske spørgsmål Det slesvigske spørgsmål I 1863 spurgte den engelske dronning Victoria (1819-1901) sin premierminister lord Palmerston, om hun ikke kunne få en forklaring på, hvad det var for noget med det slesvigske

Læs mere

På vandring med Blicher

På vandring med Blicher Til Himmelbjerget! På vandring med Blicher På Blichers tid var der ingen tvivl om, at Himmelbjerget rakte helt ind i himlen! I 1777 anslog en geograf, at Himmelbjerget var over 5650 meter højt. Himmelbjerget

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Dybbøl Banke Matematik trin 2

Dybbøl Banke Matematik trin 2 Dybbøl Banke Matematik trin 2 avu Almen voksenuddannelse 18. maj 2006 Dybbøl Banke Matematik trin 2 Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Danmark i 1864 2 Historiecenter

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion.

Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. 1 I starten af forløbet/før læsning: Mix-par-svar Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. Læreren siger»mix«, og kursisterne cirkulerer imellem hinanden. Læreren siger»find

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ære være Knud Dyremose og Leif Agerskovs Minde.

Ære være Knud Dyremose og Leif Agerskovs Minde. Beretning 2015 JHF-veteraner. Velkommen til alle - medlemmer og JHF`s ledelse. Traditionen tro vil vi gerne starte årsmødet med at mindes de medlemmer, der er gået bort, siden vi var samlet til årsmøde

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Præsentation af kilde 9 Berlingske Tidende 6. maj 1872

Præsentation af kilde 9 Berlingske Tidende 6. maj 1872 Tekst Præsentation af kilde 9 Berlingske Tidende 6. maj 1872 Kildetype: Uddrag af artikel fra Berlingske Tidende 6. maj 1872 1 Afsender: Avisen Berlingske Tidende. I 1749 blev avisen grundlagt, og var

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Efter 1864. Krigens følger på kort og langt sigt

Efter 1864. Krigens følger på kort og langt sigt Efter 1864. Krigens følger på kort og langt sigt Inge Adriansen og Steen Bo Frandsen (red.) Efter 1864. Krigens følger på kort og langt sigt SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG 2015 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE

CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE CITATER OM DET DANSKE-TYSKE GRÆNSELANDE Ligeledes skal hertugdømmet Sønderjylland ikke forenes med Danmarks rige og krone og ikke incorporeres deri, således at en er herre over dem begge. fra Constitutio

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 70 mennesker fra Snaptun var mødt frem til afsløringen af to Snaptun-sten. En står på Snaptunvej ved byskiltet og en står på Tønballevej ligeledes

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag 1873-11 a Byraadet i Frederikshavn Da det af medfølgende Politiforhør fremgaar, at Jørgen Jensen har havt fast Ophold i Frederikshavn fra 1 ste November 1848til 1 ste November 1856 og siden den Tid ikke

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere