RADIOTEN. Radiohistorisk Forening Ringsted. stiftet d. 26. maj e-information, 6. årgang, januar 2015, nr. 61. Nr

Transkript

1 RADIOTEN Radiohistorisk Forening Ringsted stiftet d. 26. maj Nr RFR: Danske Bank: 1551 Konto Radiohistorisk Forening Ringsted Søndre Parkvej Ringsted Ringsted Radiomuseum: Sct. Hansgade Ringsted eller www: radiomuseum.dk Bestyrelsen: Bjarne D. Nielsen: Formand Per Bergmann: Christian Hamel: Michael Jensen: Bjarne Christiansen: VENNER: Nordea:2520 Konto Per Hansen: e-information, 6. årgang, januar 2015, nr. 61 GODT NYTÅR til alle med relationer til Ringsted Radiomuseum Vi glæder os meget over at kunne fortælle, at aftalen med DR-museum er i orden. Her bringer vi vor NYE 2015 plakat, der også er vor annonce i Ringsted Turist-Guiden Opsætningen ligner 2014, men udover den ny SÆR-udstilling, er der en ret væsentlig ændring. Vi har fjernet 40 kr. rabatprismuligheden da vi synes, at 50 kr.-prisen er meget rimelig i forvejen. Vi bliver derfor fri for at diskutere entre-pris. Der er desuden angivet den nye hjemmeside: herunder findes stadig den gamle RFR-hjemmeside, samt ringsted-radiomuseum.dk og VENNE-foreningen Plakaten informerer også om de aktuelle åbningsdage i vor 6-måneder sommersæson mv. Indhold: Nr. 1. januar Aftale med DR-museum er OK - Juleafslutning med 44 deltagere - DR-museum i TV-Byen/Gladsaxe udstilling med 2/3 radio og 1/3 TV - Niels Ulrich Hermansen - julegave - Hvem, Hvad, Hvor & Hvornår: Magnavox, Capitol og ELTRA ved: Flemming Rasmussen - Min læretid Del ved: Benny Ahlburg (80 år) - Velformuleret indlæg imod DAB, skrevet af seks betydende fagfolk - SÆR-udstillingen 2015 DR 90 år i glimt - Hjælp! til forberedelse af den nye 2015 SÆR-udstilling. - VENNE-kontingent for Resultatet på Radiomuseet i 2014 Dejlig Juleafslutning i RADIOHUSET med 44 glade deltagere. De fine billeder, som er leveret af Carsten Carlsen, vidner om en hyggelig Juleafslutning. Der var næsten fyldt til bristepunktet og vi må glæde os over, at det store tag selv bord lige kunne være i det lille mødelokale. VENNE-foreningen bidrog med JULE-lotteri og fine præmier fra Ringsteds handlende indsamlet af Torben Lønholm. Det gav kr. i overskud til festen. Desuden fik vi en flot donation på kr. fra fa. GUMO-service & transport i Ringsted.

2 RADIOTEN Nr. 1/2015. side 2. Julegave fra Niels Ulrich Hermansen, Ringsteds Borgmester Niels Ulrich Hermansen, der er født og opvokset i Ringsted, og var direktør i Chr. Petersen A/S fra , har givet os et spændende luftfotografi, som bla. a. viser den gamle købmandsgård på hjørnet af Sct. Hansgade og Køgevej samt Ringsted Dampmølle og ikke mindst "vores" område. Billedet er fra ombygningen til bibliotek, som begyndte i Da billedet er af god kvalitet, har vi scannet det og zoomet ind på Sct. Hans Kapel (Radiomuseet). Her ser man tydeligt at der, ca. 77 år tilbage i tiden, har været tale om en større ombygning af det ærværdige og nu 113 år gamle hus. Ringsted Tekniske Skole Stilladserne i gavlene viser omfanget: I gavlen mod vandtårnet blev de 3 spidse kirkevinduer erstattet med firkantede vinduer til henholdsvis trappen og læsesalen. I gavlen mod Sct. Hansgade blev det store runde vindue erstattet med 6 firkantede. På taget blev påbygget to kviste mod syd og i væggene udskiftet fem kirkevinduer med nye firkantede. Tilsvarende ændringer skete på nordsiden mod Ringsted Tekniske Skole. Arbejdet blev ledet af arkitekt Hallelev fra Haslev. Ringsted Kommune bevilgede kr. til selve ombygningen foruden kr. til anskaffelse af inventar. Oplysninger fra: Ringstedbogen Billederne herunder, som vi har fået af Teknisk Forvaltning, viser hvordan Sct. Hans Kapel så ud i starten af 1900-tallet. De mest opmærksomme læsere opdager hurtigt, at der er tale om ældre billeder, før 1915, hvor det nye og dobbelt så høje runde vandtårn blev opført. Det har en højde på 36 meter til vejrhanen og skal, efter hvad vi har fået fortalt, være opført for at sikre tilstrækkeligt vandtryk til de mange heste på Ringsted Kaserne. Det gamle firkantede vandtårn, med flagstang i toppen, var placeret tættere på Sct. Hans Kapel. red. siger TAK for billedet til Niels Ulrich Hermansen (RFR-medlem)

3 RADIOTEN Nr. 1/2015. side 3. Spændende oplevelser under registrering af Magnavox/Eltra dokumenter, ved Flemming Rasmussen side 1. Baggrunden D. 25. maj 2014, 40 år efter lukningen af Eltra, holdt vi i Ringsted en rigtig hyggelig sammenkomst for 17 tidligere Eltra ansatte med efterfølgende rundvisning på museet (Radioten 6/2014). Da den ældste deltager nærmede sig 90 år, stod det klart, at det var sidste gang så mange kunne deltage. I dag må vi desværre konstatere, at vi savner to af de inviterede. Det blev mere og mere tydeligt, at foto og dokumenter fremover ville komme til at spille en større rolle for vor forståelse og fastholdelse af tiden fra dengang. Anvendelsen af materialet fra vore arkiver denne dag, viste med al tydelighed hvor vigtigt og informativt materialet var. Det viste sig også, at en kraftig oprydning, inddeling og beskyttelse af dokumenterne var stærkt tiltrængt. Jeg tog derfor initiativ til at scanne/fotografere dokumenterne. Derudover tog jeg nogle eksempler med til Ringsted en mandag, hvor BDN straks fangede ideen, og på stedet indbød mig til et lille foredrag for de fremmødte, der så ved selvsyn kunne konstatere mulighederne. Oplevelser ved gennemgang af de gamle dokumenter Ved gennemgang af så mange gamle scannede dokumenter og foto, opstår der en særlig effekt. Blot et klik og du kan nu se sammenhænge og historiske forløb du ellers ikke ville få øje på. Nogle få linjer i artikler fra Dansk Initiativ 1943 og Radio Apparats A/S Jubilæumsskrift 1945, vidner om, at der formentlig har fundet en dansk produktion sted af en radiomodtager i Mikkel Bryggersgade 3 i København i perioden , med ingeniør Christian Buchwald som ansvarlig teknisk fabrikschef. Det drejer sig om Magnavox D.J.3 og D.V. 3, der egentlig er en sammenbygning af en importeret Magnavox højttaler og en 3 rørs ret-modtager. Årsagen til denne danske produktion skal sikkert findes i de store importrestriktioner, der indførtes i Danmark i starten af 30 erne. Den ansvarlige ingeniør og virksomhedsleder hed Christmas Eskildsen, med radioamatør kaldesignalet (7AX). Hovedkontoret og salgsafdelingen havde til huse i Jernbanegade 13, men forløbet mellem 1921, hvor Dansk Apparat Co bliver stiftet, og 1925 hvor dokumentet herunder dateres, er mig ukendt. Kilde: Afsnit i Radio apparats Jubilæums Tidsskrift 1945 Kilde : Udsnit af artikel i Dansk Initiativ 1943

4 RADIOTEN Nr. 1/2015. side 4. Spændende oplevelser under registrering af Magnavox/Eltra dokumenter, ved Flemming Rasmussen side 2. Her vises annoncer for de førnævnte Magnavox apparater, markedsført fra slutningen af 1920'erne, lånt fra RFR'arkiv.

5 Andre særlige oplevelser I forbindelse med en foreløbig gennemgang af nogle dokumenter fra Eltra, viser diagrammerne og de trykte skalaer i perioden , at Eltra fremstillede og solgte Magnavox-udviklede konstruktioner og først i 1950 var klar med sin egen konstruktion, den legendariske Skymaster med spolerevolver. Derefter gik det stærkt og herefter optrådte kun Eltra s navn på skalaer og diagrammer. Særligt spændende var fundet af 2 dias film, der viser en stor TV forsøgsopstilling, der fylder 2 borde på laboratoriet på Mælkevej. Filmen blev med skalpel forsigtigt skåret fri af det plastfolie hvor på den var fastgjort med alm. tape. Derefter blev den monteret i en ny diasramme og med egen diasprojektor og digitalt kamera affotograferet fra en glasperleskærm og er nu lagret digitalt. Det viste sig at være et forsøg med Eltra s 1. farve TV modtager omkring 1963, men dias billederne havde efter 51 år, desværre ikke den bedste kvalitet. RADIOTEN Nr. 1/2015. side 5. Spændende oplevelser under registrering af Magnavox/Eltra dokumenter, ved Flemming Rasmussen side 3. Billede af de første 20 fjernsyn til langtidstest i 1952 Resultaterne Blandt de indtil nu ca. 800 scannede apparat dokumenter fra Eltra, Magnavox og Capitol, vil du på sekunder kunne finde diagrammer, tekniske oplysninger, særlige egenskaber, design og skala detaljer, samt pris og årgange, for de enkelte apparater markedsført med Magnavox og Magnavox-Eltra navnet frem til Fra de scannede fotografier og dokumenter, vil du kunne finde foto med motiver fra udvikling, produktion, samt Radio og TV udstillinger også med kongeligt besøg. På flere af billederne især omkring forsøg med det første fjernsyn i Danmark Magnavision TV, ser du opfinderglæden, skuffelserne og resultater, der den gang ikke blev betragtet så banebrydende som de betragtes i dag. Ud fra mange af fotografierne vil du få et tydeligt indtryk af datidens arbejds-og miljforhold, samt det sociale samvær ved idræt, firma- og julefrokoster. Prøv og se på billederne. Der var Dårlig arbejdsbelysning, Gamle stole, Ingen Høreværn og Ingen udsugning. Har du brug for de originale dokumenter findes disse nu i et stålskab på 1. sal, beskyttet i særlige plastlommer i hængemapper med en tydelig mærkning. For at holde orden i disse originale dokumenter fastslås, efter aftale med Bestyrelsen at der IKKE foregår udlån fra denne komplette Magnavox/Eltra-samling. I Radiohuset findes kopimaskiner til brug efter behov. Vi har desværre ikke mulighed for at registrere udlån fra HUSET. Fra farve-tv-udviklingen i 1962, med rundt RCA-CRT Fra farve-tv-præsentationen i 1967, øverst model 1027, nederst udviklingsmodel fra 1962, med rundt RCA-CRT. red. den nederste model er i RFR-samlingen. Vi har haft god brug for de 4 bærehåndtag og mænd der kunne løfte. Alle, der kan bidrage med forbedringer, dokumenterede præciseringer og suppleringer, er meget velkomne til at kontakte mig på mailto: fr-nina@privat.dk, med henblik på en kommende opdatering. Jeg har leveret det komplette materiale til Bestyrelsen på en USB-memory med 269 MB, som nu er i foreningens dataarkiv. Navn: RFR Eltra, Hvem Hvad hvor & Hvornår Frede Saltoft RFR-PIONER (netop fyldt 90 år) har været en god hjælp, med mere end 40 års ansættelse. ref. R Flemming Rasmussen Eltra lærling Ét af de sidste Eltra CTV 1039, 26"-model fra Red. siger TAK til Flemming Rasmussen for denne fine beskrivelse efter løsningen af en stor og spændende opgave. Vi tror det kan blive model for fremtidig firma registrering.

6 RADIOTEN Nr. 1/2015. side 6. Benny Ahlburg, 80 år, fortæller om læretiden 1950 til 1954, 1. Del Benny Ahlburg, grundlægger af Stubbekøbing Radiomuseum, holdt en flot fødselsdagsreception i Nykøbing F. lørdag d. 6. dec. Der var venner fra nær og fjern, mange med tilknytning til radiobranchen heriblandt BDN, Geert Willendrup, Ole Mørk Lauridsen. Der var mange fine gaver og taler til fødselaren, som har en stor betydning for vor fælles sag: Radiomuseum, indsamling og restaurering i Danmark. Benny er en "opfinder", med et utroligt håndelag for sit fagområde. Vi har hver dag glæde af hans herlige "JACOB", som på genial vis demonstrerer Valdemar Poulsens "magnetiske lagringspatent" der, ifølge USA og Tyskland, stred mod NATURLOVENE. Benny er også medlem af den engelske Nipkow/Baird- TV-forening. Dejligt billede af Birthe & Benny Ahlburg. foto, Ole M. Lauridsen Benny fortæller her om 1. del af sin læretid. I 1950 fik jeg som 15-årig en læreplads hos firmaet C.H.Walbom, selvom mine skolekundskaber ikke var af en karat, som normalt ville give adgang til en læreplads som radiomekaniker, men jeg var meget interesseret i alt med radio og kom af og til hos Walbom og købte radiodele. Værkføreren hos Walbom hed Kjeld Norman, han havde åbenbart lagt mærke til mig, så ved en lejlighed, hvor jeg var på besøg, spurgte Norman om jeg havde lyst til at komme i lære. Han havde allerede talt med chefen og fået grønt lys for at antage en lærling, det havde man ellers ikke brugt før. Min far grinte lidt i overskægget, han havde jo selv været lidt bidt af radiobacillen i tyverne. Min mor var ikke ganske tilfreds, jeg tror hun havde set rigeligt af radiolamper og hovedtelefoner som lå og flød alle vegne og da min ældste bror Harry også var gået den vej, så var det ligesom tilstrækkeligt. Det gamle agtværdige firma C.H Walbom var etableret i 1937 primært som radioservice og ladestation for radioakkumulatorer. Charles Walbom havde en fortid som elektriker, men havde lidt mere end snuset til radioteknikken. Senere blev han grossist med mærker som Neutrofon - Always - Magnavox og Pope. Vel ankommet til min første dag som lærling blev jeg udstyret med en helt ny 65w SS loddekolbe og fik lov til selv at save spidsen mindre, som det var skik på den tid. Endvidere et stort gammelt universalmeter fabrikat Janko ledsaget af alvorlige henstillinger og at kigge en ekstra gang på måleområdet inden pindene kom i kontakt med den defekte radio. Alligevel var det uundgåeligt at viseren af og til blev bukket. Det hele var dog bygget meget solidt og viseren var let at rette op igen. Målepindene var ikke færdigkøbt dem lavede vi selv af cykel eger og bananbøsninger samt flex. Øvrige udstyr var lidt håndværktøj og en ældre Philips målesender. Således udrustet gik jeg i gang med at udforske radioteknikens gåder. Andre ansatte i firmaet som nævnt Kjeld Norman og tekniker Mogens Knudsen altmuligmand Egon Madsen og chefens ældste søn Erik som også var lærling. På første sal huserede 2 kontordamer og chefen. Min første dag som lærling husker jeg nogenlunde, Egon Madsen og jeg skulle til Maribo og opstille højttaleranlæg til et møde. Det gik det meste af dagen med. Vi havde en Skoda varevogn, som var monteret med en Neutrofon forstærker med en dynamotor omformer til anodespænding. Det hele var smagfuldt indbygget i instrumentbrædtet og voldte aldrig problemer udover dynamotorens hylen. På taget var der huller til to store Neutrofon foldehorn, som hurtigt kunne monteres når der var behov. På andendagen fik jeg stukket en TO-R Merkur i hånden, der skulle laves nyt skalatræk, det gik hele formiddagen så med. Jeg følte at nu var jeg på vej til at blive radiotekniker. Herefter gik vi langsomt frem i starten var det apparater med reklamationen: Tavs ingen lys- det var jo til at forstå og hen ad vejen kom så reklamationer som: Tavs -tænder og slukker lyset- som regel var der så tale om en Herofon med Lexington rør hvis glødetråde havde denne uheldige egenskab. Efter relativ kort tid var jeg dus med de fleste apparater. Det var mest modtagere fra trediverne, som på grund af krigstiden stadig blev holdt i live. Der havde jo ikke rigtig været noget der duede i krigsårene og nogle måtte helt opgive at producere eller lave noget helt andet f.eks. Telavox ure eller Cowboy elektrohegn fra Magnavox. Nogle forsøgte sig med danske Oxytron rør som ikke var særligt holdbare. AAC byggede en model Monopol og benyttede de gamle direkte opvarmede 4volt rør. Man må sige at det i sig selv var en bedrift at bygge hvad der nogenlunde svarede til en 4 rørs super med 8 antikverede rør. Alene glødekredsen var et studium værd. Man skulle ikke forledes til at trække et rør op af fatningen medens der var tændt, sandsynligheden var stor for at der så smuttede et par glødetråde et andet sted. Vi opgav helt at reparere disse AAC. I stedet fik jeg chassiset under behandling og med bidetangen fjernede jeg hele bundmonteringen samt rør-soklerne og såvidt jeg husker en mf.trafo. Efter mit eget hoved og med 2 stk. UCH 21 og en UBL21 byggede jeg en normal 4,5 rørs super på det næsten tomme chassis. Resultatet var fint og det kunne gå an med de få øre i timen jeg tjente som lærling. En AAC monopol var ikke særlig gammel, 5 år velnok på dette tidspunkt. Det gav mig blod på tanden og når vi fik en forsikringskade ind, hvor bundmontagen var udbrændt, så fik de samme behandling og en ny radio på et gammelt chassis opstod. Den sidste jeg husker at have udført operationen var en AAC kuffertradio med K rør. Alle glødetråde var væk så resultatet blev en radio med DK21-DF21-DAC21 og DL del i kommende nummer

7 RADIOTEN Nr. 1/2015. side 7. Meget velformuleret indlæg imod indføring af DAB-systemet i Danmark. Til folketingets politiske ordførere & kultur- og medieordførere Digital Radio Strategi Det følger af medieforliget, at DAB skal være fremtidens digitale platform for distribution af radio. Den holdning er vi, som radiostationer og rettighedsorganisationer for musik, meget skeptiske overfor. Vi frygter, at DAB kan ende som Kulturministeriets IC4- tog, en teknologi, ingen længere tror på, men som har kostet så mange millioner kroner at opbygge, at ingen tør tage den politiske beslutning at stoppe op og ændre strategi. Derfor mener vi, at der er behov for at stoppe op, stille de nødvendige spørgsmål og undersøge, om DAB virkelig er fremtidens digitale platform. Som radiostationer og rettighedsorganisationer frygter vi, at køreplanen primært fokuserer på DAB og DAB+, som den fremtidige digitale radio strategi. DAB/DAB+ anvendes kun i begrænset omfang i Europa og giver ingen klare tekniske landvindinger for lytterne. I Danmark er lytningen på DAB/DAB+ ikke i fremgang og indførelsen af DAB/DAB+ i den danske bilpark byder på en række vanskeligheder, da registreringsafgiften bl.a. øger prisen meget voldsomt for en DAB/DAB+ bilradio. Der er tydelige tegn på, at distributionsteknologien ændrer sig fra FM og DAB/DAB+ til radiolytning via internettet på tablets, smartphones og computere. På den baggrund er det vanskeligt at forestille sig, at de yngre generationer vil investere i klassiske radiomodtagere. De unges radioforbrug vil i høj grad foregå tidsforskudt. Uanset om lytningen foregår som livelytning eller on demand vil lytningen under alle omstændigheder i stigende grad foregå på tablets og mobiltelefoner. Samtidig anser vi dele af planen for direkte uforenelige med det politiske ønske om et velfungerende kommercielt radiomarked. Køreplanen tvinger de kommercielle aktører og Radio 24syv til enten at købe et dyrt og forældet sendenet fra DR eller investere et stort millionbeløb i et nyt landsdækkende sendenet - og ingen af løsningerne er økonomisk bæredygtige. Til orientering har politikerne i Sverige truffet afgørelse om, at udviklingen af digital radio skal drives af radiostationerne selv på basis af kundernes interesse i produktet. Hvorimod man i Danmark som bekendt truffet en anden beslutning, og valgt at udbygge DAB-sendenettet fuldt ud og så pålagt licenshaverne til de landsdækkende kanaler en sendeforpligtelse heri uden hensyntagen til, hvorvidt det er rentabelt for de enkelte licenshavere eller ej. Derfor opfordrer vi til en kritisk gennemgang af den reviderede køreplan for digital radio, mens man stadig har muligheden for at reparere på køreplanen, således der dels udvises rettidig omhu og ikke bruges yderligere ressourcer på tiltag, som viser sig at være helt eller delvis virkningsløse, og dels at der tilvejebringes et tidssvarende og solidt fundament til at træffe fremtidige beslutninger om distribution af radio/lyd. Ikke brug for informationskampagne Kulturministeriet har planlagt en informationskampagne, som skal informere om digital radio frem mod et eventuelt sluk i Men i en situation, hvor der i høj grad kan stilles spørgsmål ved om DAB er fremtidens distributionsform, er vi skeptiske overfor en sådan kampagne. Der er reelt ikke noget konkret at kommunikere i forhold til lytterne og kampagnen bør derfor afvente en analyse af hele DAB-strategien. Udvidet markedsundersøgelse Vi er absolut tilhængere af at der udarbejdes en digital radio strategi. Men vi finder det helt afgørende, at de enkelte elementer i en sådan strategi herunder behovet og mulighederne i DAB/DAB+ distribution - undersøges grundigt. Både i forhold til teknologiske muligheder og forbrugernes ønsker og behov. Allerede nu kan vi se, at penetrationen af DAB er så lav sammenholdt med FM og den forventelige fremtidige udvikling på 3G, 4G og 5G at den planlagte markedsundersøgelse i 2016 bør fremrykkes til Derfor forslår vi, at en andel af midlerne til informationskampagnen anvendes til en markedsundersøgelse, der kan afdække, hvordan fremtidens radiomarked og radiodistribution kommer til at se ud. Kun på den måde kan der skabes et nødvendigt og tidssvarende fundament til at træffe beslutninger om DAB, lukning af FM og den internetbaserede distribution. Til orientering har politikerne i Sverige besluttet at forlænge FM nettets levetid til minimum år 2025 for at sikre et bedre grundlag for en beslutning om fremtidens radiodistribution. Vi står naturligvis til rådighed med yderligere oplysninger: Chr. Kemp, adm. dir. SBS Discovery Media Jim Receveur, adm. dir. SBS Discovery Radio Jørgen Ramskov, chefredaktør og adm. dir. Radio 24syv John Robert Gjørup Kristensen, adm. dir. Gramex Thomas Maagaard Dyekjær, underdirektør, Gramex Anders Lassen, adm. dir. Koda Dette meget velskrevne indlæg er hentet fra: Kulturudvalget KUU Alm.del Bilag 18 Offentligt Med så betydende argumenter fra branchefolk, må der ske revision af Danmarks Radio's politik indenfor dette vigtige område. Fornuften må SEJRE! Redaktør af RADIOTEN Bjarne Dahlin Nielsen, har gennem flere år udtrykt samme holdninger via hjemmesiden: ved direkte udsendelse i DR P1 samt via: facebook.com/dabminus

8 RADIOTEN Nr. 1/2015. side 8. SÆR-udstillingen i 2015 & Branchesamlingen i Ringsted er kun ca. 50 år gammel. I denne periode har vi, via uddannelse i teknik og salg, haft et tæt og godt samarbejde med DR. Uden Radio & TV-programmer havde der jo slet ikke været brug for modtagere. Fra RFR har vi leveret apparater/rekvisitter til programmer som bl.a.: Hvornår var det nu det var og Krøniken/Bella. HJÆLP! til forberedelserne af 2015-udstillingen Statsradiofonien & Danmarks Radio bliver 90 år d. 1. april. DR-museum er en idealistisk forening af frivillige, tidligere ansatte ved Danmarks Radio, som har påtaget sig opgaven at: Udvælge, registrere og restaurere bevaringsværdige apparater, som gennem de mange år har været anvendt for at gennemføre de ufatteligt mange Radio/TV-produktioner. Det er derfor helt naturligt, at vi i DR-jubilæumsåret har indgået et samarbejde med DR-museum om en SÆR-udstilling 2015: DR 90 år i glimt Til denne SÆR-udstilling har vi stillet halvdelen af vort centerområde, samt 8-10 glasmontrer til rådighed for DR-museum. RFR har første mødeaften mandag d. 5. januar Her vil vi begynde at fjerne Design-udstillingen fra Centerområdet. Det er meget vigtigt at vi her passer på de mange fine skilte, som er fremstillet af Martin Salling Hansen gennem det meste af Bestyrelsen har valgt at opmagasinere de mange udvalgte og pæne design apparater samlet, på den høje reol i HØM-laden. Herefter kan vi gå i gang med rengøring overalt i den store udstillingssal. Alle de udstillede apparater skal renses, de mange ruder i montrerne skal pudses og poleres så alt er indbydende og klar til DR-museum, som begynder at "flytte ind" fra starten af februar måned. Den officielle indvielse foregår: Søndag d. 22. marts kl. 14 til 16, detaljer herom senere. RFR- & VENNE-foreningen har planlagt to arbejdsweekends i januar måned: Alle 4 dage fra kl. 10 til 13. Weekend 1: 10 og 11 januar, Weekend 2: 17 og 18 januar (reserve, hvis vi ikke kan nå det Weekend-3: 24 og 25 januar). Tilmelding til: Bjarne & Marianne eller til Jesper & Jytte OBS! Til alle arbejdsdagene vil der være gratis kaffe/kage, Øl/vand. Vi håber meget på, at mange kan hjælpe med! Vi erindrer om indbetaling af KONTINGENT for 2015, satserne man selv vælger er: (RFR-medlemmer betaler i juli måned) Vi arbejder på at få udsendt om kontingent indbetaling i starten af januar, da vi nu har fået orden i de nødvendige data. Betaling til Konto: Nordea Ringsted Mange hilsener fra VENNE-bestyrelsen Hvordan gik det for Radiomuseet i 2015? Vi har løbende fortalt om besøgstallet og kan sige, at der i december var 30 betalende gæster, vi havde heller ikke ventet flere. Årets resultat er derfor, at vi har haft: betalende gæster. Vi har heldigvis haft mange grupper med én eller flere rundvisere. Samlet set har vi derfor, som skrevet i seneste e-blad, haft mere end gæster pr. år, de to første sæson'er i Sct. Hansgade. Selv om vore besøgstal i år var faldende, var den samlede indtægt på Radiomuseet alligevel: ca kr. svarende til en omsætning på: ca. 49 kr. pr. gæst. Når tallet er under 50 kr. pr. gæst, skyldes det vore forskellige rabat-ordninger, som: DCU, Dansk Camping Union, med gratis ledsager, samt at vi har haft mange gæster med prisen 40 kr. ved grupper over 10 personer. Rabatprisen 40 kr. er nu fjernet. Vi mener at prisen 50 kr. med kaffe & kage er meget rimelig. Derfor KUN ÈN PRIS!