FORORD OM TVIS MILJØ REGNSKAB BALANCEN NOTER REVISORS ERKLÆRINGER LEDELSESPÅTEGNING VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER CASE 1 TRÅDRENOVERING CASE 2 BIOMASSE

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2014

2 2 ÅRSBERETNING 2014

3 FORORD OM TVIS MILJØ CASE 1 TRÅDRENOVERING CASE 2 BIOMASSE CASE 2 VARMEPLAN TVIS REGNSKAB BALANCEN NOTER REVISORS ERKLÆRINGER LEDELSESPÅTEGNING VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER ÅRSBERETNING

4 VI FORBEREDER FREMTIDEN 2014 har været et år udover det sædvanlige. Varmesalget har været 18 procent under budget på grund af en sen sommer og en meget mild vinter. Det samme oplever fjernvarmeselskaberne, som selvfølgelig også har haft mindre varmesalg end budgetteret med. Til gengæld arbejdes der over en bred front for at udvikle fjernvarmen, for eksempel har Mølholm Varmeværk fået udbredt fjernvarmen til industriområdet i Vinding i det sydlige Vejle. Forhåbentlig vil mange af industri- og lagerbygningerne i området løbende blive konverteret til fjernvarme, når olie- og naturgasfyrene skal skiftes ud. Det er et af mange gode eksempler på, hvor vigtigt det er at være på forkant med nye potentielle varmeområder, så det er enkelt, tilgængeligt og billigt at se fjernvarme som den rette løsning. De seneste beregninger af udgifterne for en standardfamilie viser en besparelse på kr om året. Biomasse er ikke afgiftsbelagt, som fossile brændsler er det, mens det er et fordelagtigt tidspunkt for TVIS at optage lån til investeringen i Skærbækværket. Vi gør fjernvarmen grønnere og billigere. Biomasse er stort set CO2-neutralt, og vi nedsætter vores CO2- udledning med 95 %. Ombygningen af Skærbækværket til biomasse bidrager massivt til kommunale og nationale strategier for grøn omstilling. Derudover gør vi grundlaget for varmeforsyningen til Trekantområdet endnu mere stabilt, da vi indgår en 20-årig aftale og sikrer, at Skærbækværket får flere brændsler at producere varme på. Det kommer os til gode fremover, da vi især har haft travlt i 2014 med at lægge grundstenene for fjernvarmens udvikling i Trekantområdet i de kommende årtier. Det har krævet et massivt analysearbejde med fokus på både Ievetidsforlængelse af tracéet, nye varmekilder og udvidelser til flere forbrugere. For det bliver billigere for den enkelte, jo flere der er koblet på systemet. Det har betydet, at TVIS har haft mange rådgivere på besøg i løbet af nogle af ugerne, og det har til tider givet sved på panden, men det har også været lærerigt og har givet en god dynamik at lægge arm med forhandlingsparter som DONG Energy. En masse fordele ved biomasse Efter et stramt koordineret forhandlingsforløb har TVIS indgået en gensidig fordelagtig aftale med DONG Energy, der gælder 20 år frem fra år TVIS investerer 80 procent af omkostningerne ved en ombygning af Skærbækværket til biomasse. Det er en tidssvarende, progressiv og fornuftig udvikling af energiforsyningen i Trekantområdet, som har flere fordele for fjernvarmeforbrugerne. Især når det kommer til økonomi, forsyningsstabilitet og miljøhensyn. Hvordan TVIS arbejder med og vil arbejde med udvikling af fjernvarmen i Trekantområdet, kan du læse endnu mere om i de tre cases i denne årsberetning. Den første handler om at holde tracéet effektivt efter 30 år i drift. Den anden handler om detaljerne i ombygningen af Skærbækværket, og den tredje omhandler Varmeplan TVIS og det fremtidige strategiske arbejde med at udvikle fjernvarmen. God læselyst! Direktør Hans Bjørn Bestyrelsesformand Lars Schmidt Hovedtal Mio. kr Netto omsætning Driftsresultat Over-Underdækning Solgte enheder / TJ 4, ÅRSBERETNING 2014

5 BIOMASSE FORDELE De seneste beregninger af udgifterne for en standardfamilie viser en besparelse på kr om året ÅRSBERETNING

6 OM TVIS TVIS er et kommunalt samarbejde om fjernvarme i Trekantområdet, som dækker kommunerne Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle. Siden 1986 har et 83 km langt underjordisk net af fjernvarmerør forbundet kommunerne. TVIS transporterer overskudsvarme fra SHELL Raffinaderiet (SHELL), Skærbækværket og affaldsselskabet Energnist til seks lokale fjernvarmeselskaber, som leverer fjernvarmen til institutioner, virksomheder og boliger. TVIS blev stiftet for at udnytte overskudsvarme fra lokal industri som ressource i stedet for at lade den gå til spilde. TVIS transmissionsnet distribuerer i dag varme ud til, hvad der svarer til husstandes forbrug. TVIS sikrer stabilitet, lave priser og grøn varme TVIS har ansvaret for planlægning, drift, finansiering og videreudvikling af transmissionssystemet, der består af fremløbs- og returløbsrør, som strækker sig fra Kolding i syd til Bredballe nord for Vejle. 54 pumpe- og vekslerstationer fordeler varmen til borgerne og spids- og reservelastanlæg sikrer, at der i særligt kolde perioder altid vil være varme i stuerne. TVIS er i tæt samarbejde med fjernvarmeselskaberne og leverandørerne af overskudsvarme for løbende at optimere og dermed gøre fjernvarmen endnu billigere. TVIS er et non-profit selskab, hvilket betyder, at TVIS skal hvile i sig selv og har derfor et samfundstjenstligt formål. TVIS eksistensberettigelse ligger i at investere i varme på vegne af alle fire kommuner for at sikre borgerne billig, miljøvenlig og stabil fjernvarme. Eget oliefyr Varmepris for opvarmning af et hus på 130 m2 med forbrug på 18,1 MWh Eget naturgasfyr 2014 Fjernvarmepris i Danmark, simpelt gennemsnit Fjernvarmepris, selskaber i TVIS' forsyningsområde, simpelt gennemsnit kr./år inkl. moms Kilde: Dansk Fjernvarme

7 MILJØ TVIS har taget en væsentlig beslutning i 2014, som ændrer selskabets miljøprofil fundamentalt. TVIS investerer i biomasse som brændsel, da det giver et balanceret forhold mellem pris, miljøhensyn og forsyningsstabilitet. Vi har sikret os, at DONG Energy stiller krav til sourcingen af deres kilder til biomasse, som primært vil bestå af overskudstræ omdannet til træflis. Helt i TVIS ånd bliver endnu et overskudsprodukt altså anvendt som en ressource. Skærbækværket i Fredericia er den største leverandør til TVIS-systemet og har bevæget sig fra kul og olie til senest naturgas som primært brændsel. Selvom værket producerer strøm ved at afbrænde naturgas, hvor TVIS aftager overskudsvarmen, så er anlægget meget effektivt. Der er begrænset forurening fra Skærbækværket, hvilket til dels skyldes høje krav til røgrensningsprocessen. Spids- og reservelastproduktion 1% 28% Shell ENERGNIST 5% 0,0% Carlsberg 66% DONG Ikke desto mindre er der en udledning af drivhusgasser, som TVIS søger at nedsætte ved at ombygge Skærbækværket til biomasse. Bæredygtigheden består i ikke at afbrænde mere træ, end der plantes, så skovene optager en tilsvarende mængde CO 2, som den der bliver produceret ved afbrændingen. Ved første spadestik i august kunne Klima-, Energi- og Bygningsminister Rasmus Helveg Petersen forklare, at ombygningen af Skærbækværket giver en national sænkning af CO 2 - udledningen fra energisektoren på to procent. kg 120,00 100,00 80,00 60,00 40,00 20,00 0,00 TVIS' CO 2 -UDLEDNING VED LEVERING AF 1MWh VARME TVIS' CO² udledning Vinter middeltemperatur 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00-1,00-2,00-3,00-4,00 Kommunerne i Trekantområdet har også fået øjnene op for fjernvarmens mange fordele, og de kommende år vil vi udbrede budskabet om vigtigheden af at energieffektivisere bygninger og boliger, ligesom vi vil kortlægge, om endnu flere kan få gavn af den billige varme CO 2 -UDLEDNING 85,36 KG PR MWh ÅRSBERETNING

8 CASES 8 ÅRSBERETNING 2014

9 CASE 1 TRÅDRENOVERING TVIS tracé blev etableret i og efter 30 års drift, vil der nødvendigvis være slid på systemet. I 2014 påbegyndte vi en udskiftning af tærede alarmtråde i de præisolerede rør. Indtil videre er det på en strækning på omtrent 10 kilometer mellem SHELL Raffinaderiet i Frederica og L76, som ligger i Gauerslund. Derudover skal der også skiftes kobbertråde i Vejle tæt på centrum i løbet af de næste 10 år. I efteråret udskiftede TVIS kobbertråde i Fredericia øst for SHELL Raffinaderiet, og arbejdet fortsætter ind i Kobbertråde alarmerer om fugt udefra Kobbertrådenes funktion er at registrere fugt, som vores alarmsystem reagerer på. Hvis der er fugt i fjernvarmerørene, kommer det mest sandsynligt udefra. Renovering af trådnettet er nødvendigt, da indtrængen af fugt og ilt til de inderste stålrør er opskriften på korrosion. Nogle af kobbertrådene er begyndt at korrodere, som er en reaktion, man oplever i nogle typer fremløbsrør, hvor temperaturerne er særlige høje. Fjernvarmevandet cirkulerer rundt i systemet varmet op til 120 grader, og det er efterhånden blevet for stor en belastning for de fire kobbertråde, som er placeret øverst i fjernvarmerørene på hele den 83 km lange strækning. TVIS samarbejder med Logstor, hvis montører fritlægger rørene hver 16. meter i to udgravninger, hvor muffen fjernes fra fjernvarmerørene. Med et specialkonstrueret bor kan montørerne bore igennem skumisoleringen hen til den anden fritlægning af rørene 16 meter derfra. Derefter kan montørerne trække nye alarmtråde igennem og dække røret til igen bagefter med en ny muffe af HDPE(særligt hårdfør og korrosionsbestandigt plastmateriale). Vedligeholdsplan er strategisk værktøj I 2013 fik TVIS udarbejdet en vedligeholdsplan i samarbejde med COWI. Generelt viser vedligeholdsplanen, at tracéet er i god stand på trods af at have været konstant i drift i 30 år, men der er nødvendige tiltag, som kræver en indsats for at undgå driftsforstyrrelser. Levetiden på alarmtrådene var væsentligt nedsat. Metoden med at trække nye tråde igennem isoleringsskummet var den mest økonomisk hensigtsmæssige set i forhold til at opfylde behovet for at forlænge levetiden på hele tracéet. Ifølge vedligeholdsrapporten, vil der være et behov for løbende at udskifte kobbertrådene på en strækning på omtrent 1-2 km pr. år. Det har også resulteret i, at TVIS har hævet vedligeholdsbudgettet over de kommende år. Restlevetiden på alarmtrådene er under 10 år på nogle strækninger, Det vil være en betragtelig mere omkostningstung investering at udskifte fjernvarmerørene, hvis de tærer, hvilket nødvendigvis kræver driftsstop. Derfor er det så vigtigt for TVIS at være et skridt foran potentielle forstyrrelser for at sikre stabil levering af fjernvarme til forbrugerne. Ved at investere i nærheden af 5 millioner kr om året på levetidsforlængelse undgår TVIS dyre udskiftninger af rørene, som oprindeligt var tiltænkt at kunne have en levetid på 60 år. Ved at udskifte kobbertrådene og dermed sikre en effektiv overvågning af systemet, giver vi i praksis rørsystemet en forlænget forventet levetid på 30 år. ÅRSBERETNING

10 CASE 2 BIOMASSE Forhandlingerne om ombygning af Skærbækværket til biomasse har fyldt voldsomt meget i løbet af TVIS har en naturlig deadline for at finde en løsning på at sikre en fortsat stabil varmeleverance, da kontrakten med DONG Energy/ Skærbækværket udløber til Det blev besluttet, at TVIS skulle være på forkant med nationale og kommunale strategier om grøn omstilling, hvor en aftale om fjernvarme, baseret på biomasse, ville pynte på ethvert miljøregnskab. En aftale med DONG Energy blev underskrevet i juni efter en tilbudsproces om opgaven samt disiplinerede forhandlinger i løbet af foråret. I august var der første spadestik på Skærbækværket, hvor minister for Klima-, Energi og Bygningsminister, Rasmus Helveg Petersen bidrog med sin arbejdskraft sammen med borgmestrene fra Fredericia, Middelfart og Vejle samt formand for Miljøudvalget i Kolding. Hurtigt derefter er DONG Energy begyndt at etablere de nye faciliteter på havnen ved Skærbækværket. Byggeriet er planlagt til at forløbe fra 1. september 2014 til 1. oktober 2016, hvorefter anlægget idriftsættes foråret Det indebærer også etableringen af en mindre landsby af arbejdere, som skal udføre arbejdet over de kommende år. Både DONG Energy og TVIS har en interesse i at få værket i drift hurtigst muligt, så alle får fordelen af den billigere, grønne strøm og varme. procent af det samlede produktionsbehov i TVIS forsyningsområde i de 20 år, som aftalen med DONG Energy dækker over. TVIS udgav i 2014 Varmeplan TVIS, hvor vi beskriver, at der stadig vil være plads til ny overskudsvarme og vedvarende energiproduktion. TVIS har iværksat 4 konkrete projekter, så det i den kommende tid bliver klarlagt, om det er muligt at finde nye energikilder, der kan levere de 1000 TJ, som det er besluttet, at der skal være plads til. Det kan du læse mere om på de kommende sider. Jo flere, jo billigere Som følge af den nye aftale med DONG Energy, vil prissammensætningen også ændre sig, så det fra 2017 bliver billigere for forbrugeren at tænde for fjernvarmen. Vores seneste beregninger viser, at en standardfamilie vil få en besparelse på kr om året. En del af prissammensætningen er variabel og følger markedsprisen på biomasse. Den faste del bliver større og består af finansiering af investeringen i Skærbækværkets ombygning og er fast forrentet på et fordelagtigt tidspunkt. Det betyder også, at jo flere forbrugere, der er tilknyttet varme fra TVIS, jo billigere vil prisen blive for den enkelte. Ved at opsøge flere forbrugere, kan vi gøre et billigt produkt endnu billigere. Spildtræ som ressource DONG Energy estimerer, at de skal benytte omtrent tons træflis om året for at drive Skærbækværket til kapaciteten op til 320 MW. Træflisforbruget vil være størst i varmesæsonen, hvor det forventes, at der vil anløbe træflisskibe per måned, men det årlige forbrug vil variere i forhold til efterspørgslen. DONG Energy har som hensigt at indkøbe træ til træflis fra regioner med bæredygtig praksis indenfor skovdrift. Det er fra lande med en national lovgivning, som beskytter skov, biodiversitet og vandressourcer. Ved altid at betale mindre end prisen for træ af tømmerkvalitet, sikrer de sig, at kun lavkvalitetstræ anvendes til træflisproduktionen og følger op på DONG Energys egne bæredygtighedkrav gennem rapportering og kontrolbesøg. Kravene er blandt andet, at skovenes produktivitet skal bevares ved genplantning. Drift af skovene skal beskytte økosystemet og sikre sundhed og vitalitet i skovene ligesom driften skal sikre bevarelse af biodiversitet. Virksomheder og leverandører skal overholde lokal og national lovgivning, og der skal løbende være dokumentation af CO2 - udledning i hele værdikæden for biomasse. Kapacitet til mere Selvom Skærbækværket vil levere omtrent TJ om året, så har TVIS kapacitet til mere. Det er omtrent kr./gj Total ækvivalent pris TVIS Ækvivalent fast kr/gj Variabel kr/gj 10 ÅRSBERETNING 2014

11 Gammel kedelhus Røggaskondenseringsanlæg Varmevekslere Eksisterende skorsten genanvendes Kedelhus indeholder Dagssiloer Fliskedler Posefilter Automatiseret flislager Illustration: DONG ENERGY Båndtransportanlæg Prøveudtagningsanlæg Magnet- og harpebygning 2 elektrohydrauliske grabkraner Forlængelse af kaj FORELØBIG TIDSPLAN Havnearbejder Øvrige grund- og betonarbejder Montage af udstyr i blok 2 Kedelbygning Kedelmontage Montage af posefiltre Montage af flislager Montage af båndtransport og flislager Test idriftsættelse og prøvedrift ÅRSBERETNING

12 CASE 3 VARMEPLAN TVIS Varmeplan TVIS repræsenterer den samlede dokumentation for, hvad ejerkommunerne, herunder TVIS bestyrelse, har besluttet i angående varmegrundlag og fremtidig varmeproduktion. Formålet med Varmeplan TVIS er at give ejerkommuner, bestyrelsen og fjernvarmeselskaber en samlet beskrivelse af den planlægning, som de har bidraget til. Varmeplan TVIS har været under udvikling i flere år og dens analyser mundede blandt andet ud i det tilbudsforløb, som udfordrede DONG Energy som eneleverandør af 2/3 af TVIS varmebehov. TVIS ejerkommuner har på samme grundlag stillet sikkerhed for planens gennemførelse ved at bevilge, at TVIS kunne optage lån til den del af projektet, der omfatter ny varmeproduktion på Skærbækværket. Varmeplan TVIS er både målrettet vores egen udvikling, men giver også myndigheder og offentligheden et grundlag for energi- og varmeplanlægning i Trekantområdets centrale kraftvarmeområde og kan indgå i myndighedsbehandlingen af andre projekter. Varmeplan TVIS er et grundlag for videre planlægning, som TVIS allerede har taget fat på i Det er besluttet at omlægge procent (1000 TJ) af TVIS kapacitet til nye projekter herunder overskudsvarme hentet lokalt og eventuelt også fra vedvarende energi. Konkret har TVIS fire kortlægningsopgaver under udvikling, som forventes færdige til juli Fire projekter under udvikling Under hele planlægningprocessen har det været et klart politisk ønske, at der skabes plads for nye Vedvarende Energi(VE)- produktioner samt fortsat udnyttelse af overskudsvarme i TVISsystemet, når det viser sig at være attraktivt. Den overordnede målsætning er, at der sikres en stabil og prisbillig overskudsvarme på lang sigt i området. Dels skal varmegrundlaget i Trekantområdet klarlægges. Det vil sige, hvordan kan vi forvente, at efterspørgslen på varme fordeler sig i de fire ejerkommuner i de kommende 20 år. Dernæst er der muligvis også potentiale for at udvide til nye fjernvarmeområder,som er forsynet af fjernvarmeselskaber udenfor TVIS forsyningsområde, men inden for kommunegrænserne i Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle. Sidste projekt handler om vedvarende energi (VE), da der er taget beslutning i bestyrelsen om, at VE skal have en større rolle i lastfordelingen. Det kan være potentialet i solenergi, geotermi, rensningsanlæg, biogas og andre energikilder. Fjernvarmeselskaberne udvider TVIS har en forventning om, at der omtrent vil være en tilvækst af forbrugere på 20 procent over de kommende år. Til gengæld forventer vi ikke en tilsvarende vækst i energibehovet, da krav til boligrenovering og energieffektivisering omtrent vil udligne tilvæksten af forbrugere. Men der er plads til nye forbrugere. Der er både kapacitet i rørene, og der er realistiske muligheder i at søge mod nye geografiske områder inden for kommunegrænserne i Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle. I Vejle, for eksempel, er der flere konverteringsområder. Der vil, ifølge Varmeplan TVIS, opstå en stigning i effektbehovet i vekslerområderne Nørremarken og især Bredballe, hvor varme og effektbehov næsten fordobles allerede i Den store stigning skyldes konvertering af ca boliger i Bredballe samt tilslutning af ca m² ved Nørremarken - Lysholtparken og Horsensvej/Juulsbjergvej. Ligeledes er der i Mølholm ved Vejle udvidet til det nordlige Vinding til et industriområde, hvor der potentielt er store industriog lagerbygninger, hvis ejere forhåbentlig vil lade sig inspirere af deres naboer. De første kvadratmeter er fundet og halvdelen tilhører JYSK A/S, som var en forudsætning for at åbne det nordlige Vinding op som fjernvarmeområde. Området på begge sider af motorvejen er relevante udvidelsesmuligheder. Flere forbrugere, billigere pris TVIS har optaget lån på 1,5 milliarder som investering i Skærbækværkets ombygning til gengæld for eneretten til varmedelen derfra. Det er et fordelagtigt tidspunkt at optage lånet, men ikke desto mindre udgør det 30 procent af varmens samlede pris. Det er derfor vigtigt at sikre nye forbrugere til fjernvarmenettet, så de faste omkostninger til især investeringslånet fordeles over flere forbrugere, og så vil den faste del af varmeprisen falde. Herudover er der de variable omkostninger, hvilke dækker over brændselsudgifterne og følger markedsudviklingen. TVIS vil også have konkretiseret, hvilke muligheder der er for overskudsvarme fra lokale virksomheder. Det kunne være kølehusene i Vejle, for eksempel. 12 ÅRSBERETNING 2014

13 PROGNOSER ÅRSBERETNING

14 REGNSKAB 14 ÅRSBERETNING 2014

15 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Generelt TVIS er en fælleskommunal virksomhed oprettet efter styrelseslovens 60, hvorfor regnskabet aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Økonomiog Indenrigsministeriets i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Som kollektivt varmeforsyningsselskab er TVIS underlagt reglerne i Varmeforsyningsloven, herunder Afskrivningsbekendtgørelsen. Det betyder blandt andet, at TVIS er omfattet af et økonomisk hvile-i-sig-selv princip, hvilket indebærer, at TVIS i forbindelse med sin prisfastsættelse skal sørge for, at interessentskabets indtægter og udgifter over en årrække skal balancere. De driftsøkonomiske afskrivnings- og henlæggelsesprincipper er derfor udført i henhold til Varmeforsyningslovens bestemmelser, og afviger således fra de vejledende levetider fastsat af ministeriet. Principperne efter Varmeforsyningsloven medfører forøgede afskrivninger i forhold til ministeriets vejledende levetider. Anvendelse af ministeriets principper vil som følge af hvile-i-sigselv princippet ikke føre til ændret opgørelse af egenkapitalen, da en højere anlægsværdi vil blive modsvaret af en tilsvarende forpligtelse overfor forbrugerne. Den gode bogføringsskik kan beskrives som den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet. Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner samt øvrige relevante forskrifter er fulgt. Regnskabsmaterialet omfatter de faktiske registreringer, herunder transaktionsspor, beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, regnskaber samt revision. Skatter og afgifter Da TVIS er et fælleskommunalt interessentskab, er TVIS undtaget fra skattepligt, og årsregnskabet indeholder derfor hverken skat af årets resultat eller udskudt skat. TVIS er dog en fuld moms- og afgiftspligtig virksomhed. Regnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. God bogføringsskik Selskabets bogføring foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. DRIFTSREGNSKAB Indregning af indtægter, udgifter og omkostninger Indtægter indregnes så vidt muligt i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet. Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen indregnes i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for fællesskabet inden udløbet af supplementsperioden Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i de regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes. Præsentation i udgiftsregnskabet Det udgiftsbaserede regnskabs primære funktion er, at kunne sammenholde regnskabet med budgettet, der er opgjort efter udgiftsbaserede principper. ÅRSBERETNING

16 BALANCEN Præsentation af balancen Formålet med balancen er at vise selskabets aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser. Der er af Økonomi-og Indenrigsministeriets fastsat formkrav til, hvordan balancen skal udarbejdes. Materielle anlægsaktiver Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid. Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder - samt aktiver under kr. - afskrives straks og registreres således ikke i anlægskartoteket. Anlæg, driftsmateriel og inventar, herunder edb-udstyr, måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug med fradrag af modtagne tilskud. Udgifter på over kr., der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller en væsentlig forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye levetid. Udgifter til mindre reparationer o. lign., som ikke har væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egenskaber i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes. Grunde og bygninger Bygninger og grunde indregnes til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Øvrige materielle anlægsaktiver Øvrige materielle anlægsaktiver er indregnet til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Aktiver til over kr., der indgår som en del af et større anlæg, registreres som et samlet anlæg. Inventar indkøbt til samme formål aktiveres, når der er tale om en start/nybygning eller om en væsentlig modernisering eller udvidelse. Levetider er fastlagt til følgende: AKTIVTYPE LEVETIDER Bygninger 20 Installationer 20 Tekniske anlæg, maskiner mv. 20 Inventar, it-udstyr mv. 5 Der er jf. omtale under generelt i anvendt regnskabspraksis afveget fra de af ministeriets fastsatte levetider, således principperne i Afskrivningsbekendtgørelsen under Varmeforsyningsloven følges. Der afskrives ikke på materielle anlæg under udførelse. Først når anlægget er udført, påbegyndes afskrivning over anlæggets forventede levetid. Forudbetaling for rettigheder til anlæg Igangværende immaterielle anlægsaktiver værdiansættes til de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet. Omsætningsaktiver- tilgodehavender Tilgodehavender fra salg m.v. måles til nominel værdi eller en lavere nettorealisationsværdi opgjort på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte fordringer. Udgifter og indtægter afholdt inden regnskabsårets udgang, men som vedrører efterfølgende regnskabsår, er klassificeret som periodeafgrænsningspost under omsætningsaktiver tilgodehavender. Indtægter som vedrører indeværende regnskabsår, men som først betales i det efterfølgende regnskabsår er klassificeret som kortfristet tilgodehavende. Resultat til indregning i kommende års priser Årets over- eller underdækning opgjort som forskellen mellem omkostningerne og de fakturerede indtægter efter Varmeforsyningsloven. Beløbet er mellemværende med forbrugerne og optages i balancen enten som gæld eller tilgodehavender Egenkapital Fra den 1. marts 1981 og fremefter har fjernvarmeværker været omfattet af prisbestemmelserne i den gældende Varmeforsyningslov. Af denne lov fremgår det, at varmeforsyningsvirksomheder ikke må opspare overskud. Som følge heraf udgør egenkapitalen 0. Langfristede gældsforpligtelser Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetidspunktet. Andre gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles til nominel værdi. Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen ultimo regnskabsåret. 16 ÅRSBERETNING 2014

17 Varmeprismæssige reguleringer består af langsigtede mellemværender med varmeaftagerne som følge af forskelle i regnskabsprincipper hovedsageligt vedrørende henlæggelser og afskrivninger. Kortfristede gældsforpligtelser Kortfristet gæld til pengeinstitutter m.v. optages med restværdien på balancetidspunktet. Fællesskabet indregner feriepengeforpligtelse under den kortfristede gæld. Feriepengeforpligtigelsen opgøres for personale med ret til ferie med løn i forhold til lønsum, feriedage og særlige feriedage. Pengestrømsopgørelsen Pengestrømsopgørelsen viser virksomhedens pengestrømme for året, årets forskydning i likvider samt selskabets likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrømme fra driftsaktivitet præsenteres indirekte og opgøres som årets resultat reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapitalen, betalte finansielle og ekstraordinære poster. Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af anlægsaktiver. Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter kapitalforhøjelser og -nedsættelser samt optagelse af lån og afdrag på rentebærende gæld. Likvider omfatter bankindeståender og kontant kassebeholdning. Noter til driftsregnskab og balance Der er udarbejdet noter til henholdsvis driftsregnskab og balance i det omfang, der er væsentlige forhold, som bør belyses, og/ eller ministeriet har stillet krav om noteoplysning/regnskabsbemærkning. Supplerende resultatopgørelse efter Årsregnskabsloven og Varmeforsyningsloven. Årets realiserede over-/underdækning opgjort efter Varmeforsyningslovens regler indgår som en reguleringspost til nettoomsætningen under Årsregnskabsloven. Afskrivninger på materielle anlægsaktiver, som indgår i opgørelsen af årets resultat i henhold til Varmeforsyningsloven og dermed i prisfastsættelsen er i henhold til Afskrivningsbekendtgørelsens bestemmelser opgjort, så de afspejler de materielle anlægsaktivers tekniske og økonomiske levetid dog minimum over 5 år og maksimum 30 år fra ibrugtagningstidspunktet. Henlæggelser Varmeforsyningsloven åbner mulighed for at foretage henlæggelser til fremtidige nye investeringer. Henlæggelsen kan pr. år max. andrage 20 % af en af bestyrelsen udarbejdet investeringsplan, og henlæggelsens akkumulerede maksimum kan max. udgøre 75 % af investeringsplanen. Bestyrelsen har besluttet at benytte denne mulighed og til brug for investeringer indenfor de kommende 5 år, er der ultimo indeværende regnskabsår i alt henlagt tkr. til ovennævnte formål. ÅRSBERETNING

18 REGNSKABSOPGØRELSE UDGIFTBASERET 1. JANUAR 31. DECEMBER Budget Regnskab Regnskab Note t.kr. kr. tkr. 1 Netto indtægter Andre driftsindtægter Andre eksterne udgifter Bruttoresultat Personaleudgifter Driftsresultat Finansielle indtægter Finansielle udgifter Resultat af ordinær driftsvirksomhed Anlægsudgifter Anlægs investeringer Indtægter anlæg ny ledning Udgifter anlæg ny ledning Forudbetalinger rettigheder nyt anlæg Årets resultat Omregningstabel til omkostningsbaseret resultatopgørelse Årets resultat i henhold til ovenstående Aktiverede anskaffelser Anlægsinvesteringer Afskrivninger af materielle anlægsaktiver Feriepenge til senere afregning Årets resultat ifølge resultatopgørelsen Der anvendes således: Overført til indregning i kommende års priser Overført tidsmæssige forskydninger i forbrugerbetalinger ÅRSBERETNING 2014

19 SUPPLERENDE RESULTATOPGØRELSE EFTER ÅRSREGNSKABSLOVEN 1. JANUAR 31. DECEMBER Note kr. tkr. 1 Nettoomsætning Andre driftsindtægter Andre eksterne omkostninger Bruttoresultat Personaleomkostninger Afskrivninger af materielle anlægsaktiver Driftsresultat Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Resultat før årsreguleringer Årsreguleringer Årets resultat 0 0 ÅRSBERETNING

20 SUPPLERENDE RESULTATOPGØRELSE EFTER ÅRSREGNSKABSLOVEN (fortsat) Omregningstabel fra resultatopgørelsen til resultat i henhold til Varmeforsyningsloven Note kr. tkr. Årets resultat før årsreguleringer Tilbageførsel af afskrivninger indregnet i ovenstående Tilbageførsel af finansielle omkostninger i henhold til ovenstående Afskrivninger i henhold til Varmeforsyningsloven Finansielle omkostninger i henhold til Varmeforsyningsloven Indregnet over-/underdækning efter Varmeforsyningsloven Årets resultat i henhold til Varmeforsyningsloven Over-/underdækning overført fra tidligere år Resultat til indregning kommende års priser Forslag til disponering: Overført resultat til indregning i kommende års priser Disponeret i alt ÅRSBERETNING 2014