9. Sygeplejesymposium 2016

Transkript

1 9. Sygeplejesymposium 2016 Jeg var stadig meget syg og omtåget Et aktionsforskningsprojekt om patientovergange fra v. Susanne Winther ph.d. studerende

2 Det vil jeg komme ind på.. Overskrifter: Hvorfor er projektet interessant? Projektets forløb malet med den brede pensel Aktionsforskningens grundtanker Fælles indsatsområder Foreløbige Fund

3 Hvorfor er overgange interessante? intensiv - og stamafsnit er specielt udsatte, fordi patienterne ofte er - eller har været svært syge. Der er øget risiko for genindlæggelse og dødelighed i timerne efter overflytning. Nogle patienter overflyttes tidligere end planlagt. Utilstrækkelig planlægning af overgange kan medvirke til relocation stress. Langvarig indlæggelse og/eller få sociale relationer kan udløse angst og depression i.f.m. overgange. (Coyle, 2001; Hall, 2001; Rosenberg et al, 2001; Chaboyer et al, 2005; 2005; 2008; Priestap et al, 2006; Tobin et al, 2006; Dracup & Morris, 2008; Brodsky-Israeli & Ganz, 2010; Li et al, 2011; Collins et al, 2012; Coleman & Pon, 2013; Lin et al, 2013;).

4 intensiv til stamafsnit er specielt sårbare for patienterne når: De ikke er planlagte og patienter og/eller pårørende ikke når at blive inddraget. Arbejdsbyrden er for stor på den ene eller begge afdelinger. Der er meget personale involveret og/eller ansvaret er uklart og der mangler koordinering. Informationen er for detaljeret eller omfangsrig. Barrierer i samarbejdet mellem intensiv og stamafsnit (ikke prioriteret, der er uenighed om målet eller det er konfliktfyldt). Overflytningen sker om aftenen eller natten. (Hall, 2001; Chaboyer et al, 2005; Rosenberg et al, 2001; Priestap et al, 2006; Tobin et al, 2006; Siemsen, 2011; Hägström et al, 2012; Collins et al, 2012; Coleman & Pon, 2013; Lin et al, 2013;).

5 Hvorfor gør man så ikke noget.. Der har været mange forskellige tiltag, som fx liaison sygeplejerske, intermediære afsnit, forskellige kommunikationsmodeller som fx ISBAR etc. Men. meget få projekter har inddraget BÅDE stamafsnit og intensiv og. Ingen projekter har involveret klinikkerne som medforskere.

6 Projektets cyklus og metoder Workshop Dialogmøder Etnografisk studie, Fokusgrupper, individuelle interviews Planlægning Handling og observation Reflektere og revidere plan Handling og observation Workshop Afsluttende workshop Dialogmøder Handleplaner Dialogmøder

7 Hvis der er for høje bølger sætter vi ikke sejl

8 Intensiv til til stamafsnit På intensiv, der kom der nogen ind til mig, bare jeg tænkte på det. Jeg skulle ikke engang gøre noget for det. Så et eller andet sted går du fra, at du ved, at der er én, der holder 100 % øje med dig og som kan mærke, hvis du ikke har det godt. Så kan du godt blive utryg, når du pludselig på stamafdelingen er én af mange og du stadigvæk er meget syg og meget omtåget. Og jeg havde ikke forstået det der med, at jeg skulle rive i en snor, så kom der nogen. Så der kunne man godt vente længe. Så prøver du at råbe, men der er ingen, der kan høre dig. Du føler, du er lost. Du kan simpelthen ikke få de der ben fri. Du kan ikke få overkroppen op. Jamen, jeg kunne jo ikke engang løfte armen. Så bliver man bange, ekstremt bange. Altså lige pludselig er ens liv vendt fuldstændig rundt. Man har ikke styring på noget som helst. Og det har man jo heller ikke, når man kommer på stamafdelingen. Og der er en familie og børn, der har stået omkring sengen, for nu var det i sidste øjeblik. Man går jo ikke fra intensiv og så fra den ene dag til den anden, så er man rask. Så et eller andet sted, der er jo langt fra at være reddet til at være bare sådan almindelig okay Så hvis min mand ikke havde været der, så havde jeg været enormt fortabt og alene.

9 Pårørende Pårørende: Min oplevelse er, at på Intensiv, der er man så længe, at man er Intensiv patient og ligeså snart man ikke er det mere, så må man ikke være der og det vil sige, at man er overhovedet næsten ikke afruset eller noget som helst. Man er efter min mening for syg til at blive overladt til en almindelig afdeling, hvor ja det er jo ikke fordi man ikke laver noget. Men der var jo ikke personale til at modtage en patient i den tilstand, som Jonna var i på det tidspunkt. Hun kunne ingen verdens ting.

10 Aktionsforskningens grundtanker Aktionsforskning er forskning med mennesker og ikke forskning om eller på mennesker Det er ikke en forskning, der har som mål at forandre mennesker, men målet er at forandre sammen med mennesker Et dobbelt formål: Både at forandre og skabe viden om verden. Fokus på demokrati gennem deltagelse, læring og forandring gennem refleksion og handling. (Reason & Bradbury, 2008; Hummelvoll, Laursen, 2012, Lewin, 1946)

11 Kontinuerlig dialog og samarbejde mellem stamafsnit og intensiv. Et eksempel: En demokratisk dimension IS: Vil det være godt, at vi gav rapporten inde ved sengen. Patienten ligger ofte alene i den ½ time, hvor vi giver rapport og SS vil gerne selv følge op på patienten, som hun lige har modtaget. SS: Er det ikke meget forvirrende for patienten, der måske er delirøs at høre på den rapport og hvad med de andre medpatienter på stuen.

12 En læringsdimension Deling af erfaringer, viden og handlinger. Et eksempel: SS: Vi kan lige få 2 patienter rullet ind fra AMA og skal vi så bruge ½ time på at høre på dem, så har vi jo ikke tid til at installere patienten. SS: Jeg vil meget hellere bruge tiden på at tale med patienten. Det er en stor ting at tage imod en intensiv patient. Det er jo en syg patient. Så vi går gerne fra mindst ½ time til at installere patienten.

13 En handlingsdimension 4 vidensformer i spil: Erfaringsviden (bevidst, erkendt viden) Refleksiv viden (viden, der skabes i fællesskab i interaktionerne) Praktisk viden (tavs viden) Teoretisk viden IS: Hvorfor kommer SS ikke over og får rapport ovre hos os. Det kunne give rigtig god mening og det ville i høj grad vise patienten, at det her bliver en god overflytning. Det behøver ikke tage flere ressourcer Det kan måske bedre passes ind i SS dagligdag.

14 Sørensen Patientovergange mellem intensiv og stamafdelinger

15 Foreløbige Fund Et andet fokus på patientovergange, som et fælles tredje en fælles sag Større forståelse og respekt for hinandens arbejde Større opmærksomhed på hvilke opgaver/muligheder hvert afsnit har for at optimere hele forløbet Hvert afsnit - sit eget praksisfællesskab svært ved at rumme hele organisationen En generel træghed i organisationen i forhold til at ændre på vaner og tilgange Omfanget af trægheden har tæt sammenhæng med ledelsens engagement.

16 Tak til medforskerne Annie Johannesen, Abdominalkirurgisk A 1 Camilla Baggesen, Hæmatologisk Ambulatorium Gitte Blaabjerg Nielsen, Endokrinologisk 8V Helle Lind Jacobsen, Nyremedicinsk 8 Ø Kristine Toft Petersen, Infektionsmedicinsk 7 Ø Maria Bæk Pedersen, Gastroenterologisk afsnit 9 Ø Maria Sindberg Nielsen, Hæmatologisk 7 V Nicole Flou, Lungemedicinsk 6 V Anne Marie Thorsen, Intensiv terapiafsnit R Birgit Nørmark - Birgit Zakarias - Birgitte Vangsted Holm - Charlotte Hindsgavl Larsen - Christina Andersen - Dorte Haldrup Nielsen - Luise Petersen - Maria Kjelsteen Krogh - Sarah Retbøll Eliasson - Rikke Brauner Mikkelsen -

17 Tak til.. Afsnitsledende sygeplejersker: Inge Smed; afsnit 6V, Majbritt Bøgh Riis, 7V, Katrine Porsborg, 8V, Maj-Britt Nørgaard, 7Ø, Sidse Dencker Lensvelt, 8Ø, Pernille Larsen, 9Ø, Anne Margrethe Jørgensen, A1 Sanne Brunø-Madsen, A2 Birte Rasmussen og Dorthe Fuglsang, Intensiv Terapiafsnit R Ledende overlæge Lise Knudsen, Intensiv terapiafsnit R Viceklinikchef Hanne Larsen. Klinik Anæstesi

18 Vejledere: Hanne Dauer Keller, Lektor, PhD; Department of Learning & Philosophy, Aalborg University, DK Erik Elgaard Sørensen; Research manager, Professor, PhD; Aalborg University Hospital & Aalborg University DK Jan Kaare Hummelvoll; Professor, PhD; University College of Southeast, Norway Tak for ordet Kontakt