NCC bygger verdens bedste boligbyggeri

Transkript

1 JUNI 2015

2 Træets verden NCC bygger verdens bedste boligbyggeri Foto:NCC Krøyers Plads på Christianshavn er verdens bedste boligbyggeri. Det blev slået fast ved den årlige internationale ejendomsmesse i Cannes i Sydfrankrig, hvor NCC modtog årets Mipim-pris for netop denne kategori. Byggeriet på Krøyers Plads vandt for sin bæredygtige profil i kombination med arkitektur i verdensklasse. Byggeprojektet vandt over tre andre internationale projekter i Dubai, Sydney og Stavanger. Prisen er byggebranchens svar på en Oscar, og hos NCC er man både glade og stolte over den flotte anerkendelse og det er glædeligt at kunne sige, at Danmark har verdens bedste boligbyggeri lige i hjertet af København. Byggeprojektet har været hele ti år undervejs og tre projektudformninger før byggetilladelsen var i hus. Måske skyldes det, at projektet er Danmarks første, der skal leve op til Svanemærkets krav til byggematerialer og energiforbrug. NCC har desuden lagt vægt på at udforme byggeprojektet med stor respekt for det historiske område, hvor gamle pakhuse er en markant del af bydelen. Krøyers Plads bliver et kombineret bolig/butiksbyggeri med 105 lejligheder og plads til caféer og butikker i stueetagen. Teknik- og miljøborgmester i København Morten Kabell er glad for at kravet om adgang for alle til vandlinjen er imødeset, idet kajen i hele sin længde bliver en trappe ned til vandet. n Dome som parcelhus Partic Marsili tegnede og byggede allerede i 1988 denne halve kugle. 90 % af huset er bygget i FSC-certificeret træ, og domen kan drejes 360 grader så lysindfaldet kan maksimeres i de rum, der benyttes på forskellige tidspunkter. Hvis solen bager for meget, kan rummet drejes væk fra solen og ønsker man solens varme, så modsat. Desuden kan man maksimere elproduktionen fra de solceller, der er placeret på toppen af domen. Det åbne ildsted i midten af huset er elegant, og kan opvarme rummet. Indvendigt er domen også hovedsageligt bygget i træ, så huset er i al sin væsentlighed bæredygtigt. n 2

3 Side 6 Træ er roden til det gode byggeri Side 12 Mesterarkitekt anvender træ som en selvfølgelighed Side 16 Vi kan stadig lære af de gamle mestre Side 22 Side år gammelt egetræ bliver til Jesusfigur Træ er godt for helbredet Side 30 Tømrerprisen 2015 Side 34 Side 38 En kirke mange funktioner En kærlighedserklæring til vinduet Side 40 Plads til drama Gammel Hellerup Gymnasium udvider Højhuse i træ er fremtiden. Foto: Tord-Rickard Söderström Side 42 Side 47 Side 52 Side 56 Side 58 Side 62 Højhuse i træ er fremtiden En aften i Herberge zu Kopenhagen Korsbæk for 118. gang Håndværk på historisk opgave i seks etager Skills Denmark og World Skills Træets verden træ juni 2015 Udgiver Træsektionen, Dansk Byggeri Nørre Voldgade København K Tlf Ansvarshavende redaktør Margrethe Petri Godtkjær Tlf mgp@danskbyggeri.dk Redaktionsgruppen Margrethe Petri Godtkjær, Dansk Byggeri Dorthe Bech-Nielsen, arkitekt MAA Jan Hesselberg, Dansk Byggeri ISSN: træ udgives af Træsektionen under Dansk Byggeri. Træsektionen er den største sektion i Dansk Byggeri med ca medlemmer, der samlet set udgør en meget betydelig del af tømrerfaget i Danmark og brugen af træ i byggeriet. Grafisk design MONTAGEbureauet ApS Produktion Jørn Thomsen / Elbo A/S Oplag

4 4 Plads til drama. Gammel Hellerup Gymnasium udvider sine faciliteter med en markant bygning forbeholdt de kreative fag. Læs mere side 40.

5 FORTID OG FREMTID I dette nummer af træ ser vi både frem og tilbage. Frem til at der bliver bygget høje huse af træ i Danmark, og tilbage på Fregatten Jylland, som er blevet nænsomt restaureret efter gamle metoder men alligevel med plads til nye teknikker. Vi kan læse om tabet af flåden og det paradoks, at der blev plantet egetræer til nye skibe en fremsynethed som blev overhalet inden om af fremtiden. Fantastiske træer som nu dels giver os nogle fantastisk smukke skove og dels bliver brugt i helt andre sammenhænge, end de var tiltænkt fx i en Jesusfigur på Skovsbo Gods. Så de gamle flåedeege har en fremtid. Vi ser frem til, at Evidence-based Design vinder indpas, så vi kan trives i vores omgivelser. Egentlig er det jo ikke ny viden for os træfolk men læs alligevel artiklen, det er altid rart, at få bekræftet det vi godt ved, at træ er et fantastisk materiale både ude og inde. På Bakken ser vi tilbage på livet i Korsbæk, som nu er kommet på landkortet i det virkelige liv, hvor vi kan se frem til gode oplevelser i de gamle huse. Og i artiklen En aften i Herberge zu Kopenhagen ser vi tilbage på en svunden tid, med fremmedskrevne svende på valsen. Helt forsvundet er de nu ikke naverne men spørgsmålet er, om de har en fremtid. Det kommer nok til at knibe i Danmark, hvor der ikke er mange unge, der føler sig tiltrukket af tre år og én dag uden mobiltelefon. Der er ellers dygtige unge tømrerlærlinge nok fx Thorbjørn Paw Stryger, som kan se frem til et spændende World Skills i Sao Paulo i Brasilien til august, hvor han skal konkurrere om at blive verdens bedste tømrerlærling. Forhåbentlig kan vi nu alle se frem til en god sommer som vi så til efteråret kan se tilbage på. God læselyst. Michael R. Lund Formand for Træsektionen under Dansk Byggeri 5

6 6 arkitekt Bjarne Lund Johansen afgående direktør for Træinformation

7 Træ er roden til det gode byggeri Den afgående direktør for Træinformation Bjarne Lund Johansen ser lyst på træets fremtid i byggeriet trods hård konkurrence fra andre materialer. Modulbyggeri, nye energibestemmelser og høje huse i træ peger i den rigtige retning for træet. n Af Christian Andersen, journalist n Foto: Ida Wang Efter en samtale med Bjarne Lund Johansen, Træinformations direktør igennem 34 år, undrer man sig over, at huse og andre bygninger kan opføres i andet end træ. Så mange år som direktør, stadigvæk så megen passion for træ. Træ er der rigeligt af. Kvaliteten er i top, og så er det oven i købet billigt og bæredygtigt i forhold til alle andre materialer, lyder det fra arkitekt Bjarne Lund Johansen, som netop er trådt tilbage og har overladt posten til arkitekt Mikael Koch. Fremtiden for træ i dansk byggeri ser lys ud, mener Bjarne Lund Johansen. Konkurrencen fra andre materialer er meget hård, og i store dele af byggeriet er der stadig efterveer fra den økonomiske krise, men Bjarne Lund Johansen peger på flere lyspunkter. Han roser det stigende modulbyggeri i træ, og fremhæver Scandi Byg som et godt eksempel blandt danske virksomheder, der tænker industrielt. Der er bygget flere hundrede boksbaserede træhuse, og det er fortsat en stor succes. Bjarne Lund Johansen er overbevist om, at vi kommer til at se mere byggeri i træ i lighed med de modulopbyggede huse, fordi de imødekommer samfundets krav om større produktivitet i byggeriet. Dog så han gerne, at der kom endnu mere fart på et parcelhusmarked baseret på træ, så andelen af nye træhuse kan komme tilbage på de %, vi så i årene op til finanskrisens begyndelse. Jeg drømmer om at en producent, som baserer sine huse på træ, kommer på markedet med et nøglefærdigt koncept for eksempel inspireret af det succesfulde HusCompagniet. Et færdigkoncept med træ vil give husene en langt bedre CO 2 -profil og ville få anvendelsen af træ til at stige til gavn for brugerne og miljøet, siger Bjarne Lund Johansen. Skal træhusene differentiere sig i parcelhusmarkedet, kunne det være på arkitekturen, hvor markedet godt kunne trænge til et løft og nye valgmuligheder. I etagehusmarkedet mener Bjarne Lund Johansen, at det er muligt at erstatte en endnu større del af betonbyggeriet med træ, og det glæder ham, at flere og flere bygherrer vælger at udføre deres råhuse af beton med facadeløsninger af såkaldte Tåsinge-elementer altså facader af højisolerede, lette træelementer. Det er som at tage en lun frakke på, og de er hurtige at montere og højisolerede, siger han, som ser frem til, at de nye energibestemmelser i bygningsreglementet træder i kraft sidst på året, for det vil øge behovet for at pakke husene godt ind for at spare yderligere på energiforbruget. Det bliver vand på træets mølle. Jeg er sikker på, at de skærpede energibestemmelser i det nye bygningsreglement vil sætte yderligere skub i en udvikling, hvor lette højisolerede facade- og tagløsninger vil tage markedsandele i forhold til det tunge byggeri. Og så skal man også lige huske på, at lette facadeelementer kan opfylde alle brandkrav, uanset om vi bygger i 4, 8 eller 12 etager, tilføjer han. Den nordiske tone er populær Det glæder Bjarne Lund Johansen at træ trods hård konkurrence fra mursten, stål og beton er in hos både bygherrer og arkitekter. Træ giver byggeriet en nordisk tone, som forbrugerne efterspørger i både Danmark og udlandet. Træet tilfører et byggeri en lethed, en sprødhed, som ikke så ofte findes i byggerier fra andre lande fx Frankrig og Tyskland. Man taler ligefrem om New Nordic Architecture. Man er ikke tvivl om, hvor arkitekturen kommer fra. Danske arkitekter står ekstremt stærkt sammenlignet med kolleger i de andre lande, ikke mindst fordi de har træet med i byggerierne, fortæller Bjarne Lund Johansen. 7

8 Jeg drømmer om at en producent, som baserer sine huse på træ, kommer på markedet med et nøglefærdigt koncept for eksempel inspireret af det succesfulde HusCompagniet. Et færdigkoncept med træ vil give husene en langt bedre CO 2 -profil og vil få anvendelsen af træ til at stige til gavn for brugerne og miljøet Bjarne Lund Johansen Ingeniører ved ikke nok om træ Den er hel gal med uddannelsen af ingeniører i Danmark, mener Bjarne Lund Johansen. Danske ingeniører ved simpelthen ikke nok om træ. Vi har brug for et voldsomt løft på de tekniske universiteter. På Danmarks Tekniske Universitet er undervisningen af de ingeniørstuderende i træ mere eller mindre på vågeblus! Underviserne er draget til andre lande, hvor vilkårene for undervisning og forskning er mere gunstige, fortæller Bjarne Lund Johansen. Han må med beklagelse konstatere, at det ikke er usædvanligt at et projekt i træ, som kommer ind på et ingeniør- eller entreprenørkontor, bliver konverteret til et projekt i stål eller beton i stedet for. For det er, hvad ingeniørerne er vant til og ikke mindst uddannede i, nævner Bjarne Lund Johansen. Jeg har en drøm om, at ingeniørerne på masterniveau herhjemme kommer på niveau med ingeniørerne i de lande, vi normalt sammenligner os med, når det gælder træ. Jeg har det svært med et universitetssystem, hvor man baserer sin forskning og udvikling på donationer fra industrien. Så er det for at sige det diplomatisk svært at holde alle materialer i spil, og her lider træet tydeligvis. Mit ønske er, at universiteterne ser på, hvad de skal undervise i, frem for hvad de kan undervise i, udtaler Bjarne Lund Johansen. Højhuse i træ er fremtiden Bjarne Lund Johansen er en stor tilhænger af, at træ bliver kombineret med andre materialer i byggeriet, fordi materialerne ofte komplementerer hinanden og forstærker hinanden men de rene træhuse har utvivlsomt hans hjerte, herunder høje huse i træ. Bjarne Lund Johansen kan kun opfordre til, at bygherrerne sætter gang i at opføre etagehuse i træ. I de sidste to årtier har bygningsreglementet tilladt træhuse op til fire etager, og det er langt fra blevet udnyttet. I stort set alt byggeri kan man uden videre udføre vægge med indvendig træbeklædning op til otte etager, så det er ikke umiddelbart lovgivningen der sætter begrænsningerne. Han skeler misundeligt til udviklingen i fx Sverige, Østrig, USA og Italien, som ikke bare buldrer af sted med bygning af huse i træ, men hvor en række højhuse i træ fra yderst til inderst er ved at blive opført. Og senest i Norge, hvor man er i gang med ét i 14 etager. Bygherrerne kan reelt godt begynde at tænke på at opføre træhuse højere end fire etager. Dokumentationen skal selvfølgelig være i orden overfor brandmyndighederne. De udfordringer, som der tidligere var med brandsikkerheden, er ikke længere de samme, nu hvor udviklingen af CLT-elementer (cross laminated timber) har betydet, at byggeri af højhuse i træ er muligt og i enhver forstand bæredygtigt. Lovgivningen i Danmark er bare ikke fulgt med, når det i dag på lige fod med andre slags byggerier er muligt at brandsikre høje huse i træ. Men se til Sverige! Svenskerne bygger i højden med stort set den samme lovgivning som i Danmark. Det er bare med at komme i gang, udtaler Bjarne Lund Johansen. Han peger på, at de sociale boligselskaber kunne være firstmovers indenfor bygning af etagehuse i træ. Der er nemlig sket meget rent byggeteknisk siden de første CasaNova forsøgsbyggerier med træbaserede etagehuse til boligformål blev gennemført i årene op til årtusindeskiftet. Nogen skal gå forrest, og her er det oplagte valg de sociale boligselskaber og renten har aldrig været lavere!, slutter Bjarne Lund Johansen. n 8

9 arkitekt Mikael Koch ny direktør hos Træinformation 9

10 Passion for bæredygtighed Det er en bæredygtighedens forkæmper, som rykker ind som direktør i Træinformation. n Af Christian Andersen, journalist n Foto: Ida Wang og Mikael Koch også, så det indgår i energiforsyningen. Det giver træet et yderligere fradrag i livscyklusanalysen, pointerer Mikael Koch. Kampen for bæredygtighed vil føre til, at dansk byggeri vil anvende mere træ. Det mener arkitekt Mikael Koch, ny direktør i Træinformation. Fra sin tidligere stilling som ansvarlig for bæredygtighedsområdet i Danske Ark ved han nærmest alt om bæredygtighed, og han vil bære sin passion for bæredygtighed med over i Træinformation. Mikael Koch er stiftende bestyrelsesmedlem i Green Building Council Denmark, en non-profit organisation, som arbejder for at udbrede bæredygtighed i byggebranchen, og det er fra sit arbejde med materialers livscyklus og DNGB Denmark certificering under Green Build ing Council Denmark, at Mikael Koch tror, at bæredygtighed kan føre til endnu mere byggeri med træ. Over en 50-årig periode bruger vi næsten halvdelen af energien på at fremstille materialerne og bygge husene i forhold til driften, og den udvikling er ikke holdbar, hvis vi skal arbejde med bæredygtighed i byggefaget. Herved opstår der en mulighed for at bruge træet yderligere, for energitunge produkter som beton, stål og aluminium har en stor betydning for regnskabet indenfor livscyklusanalysen. I en livscyklusanalyse kommer stål fx ud med en faktor 10 i forhold til beton, og aluminium med ligeledes en faktor 10 i forhold til stål. Træ kan man også let genbruge. Det kan fx være i form af tømmer, spånplader eller på sigt træfiberplader. Brænde det kan man Gode forventninger til nyt bygningsreglement Han er glad for, at regeringen sammen med SF og Enhedslisten netop har vedtaget at afsætte 151,9 mio. kroner til en række tiltag, som skal forbedre klimaet, ikke mindst reducere udledningen af drivhusgasser. Mikael Koch fremhæver, at der er afsat en million kroner til at analysere muligheden for at fremme brugen af bæredygtige danske træbyggematerialer og muligheden for herigennem at forbedre bygningers klimabelastning. Beløbet på en millioner kroner er et beskedent beløb opgaven taget i betragtning. I Træinformation vil vi inddrages og bidrage med viden, siger Mikael Koch. Jeg forventer, at bygningsreglementet kommer til at handle mere om bæredygtighed, så der i bæredygtighedssammenhæng ikke kun er høj fokus på energi og indeklima, som det er tilfældet i dag. Energistyrelsen har bedt Statens Byggeforskningsinstitut om at udarbejde et værktøj til livscyklusanalyser. Det ser jeg som et signal om, at bæredygtighed vil komme til at fylde meget i bygningsreglementet. Jeg forventer, at der fremover vil komme krav om livscyklusanalyser i byggeriet, udtaler Mikael Koch. Flere målgrupper for Træinformation Den nye direktør fortæller, at han har nye planer for Træinformation. 10

11 Jeg forventer, at bygningsreglementet kommer til at handle mere om bæredygtighed, så der i bæredygtighedssammenhæng ikke kun er høj fokus på energi og indeklima, som det er tilfældet i dag Mikael Koch Virksomheden vil fortsætte med at lave håndbøger, CAD-programmer, apps og informere og rådgive ingeniører, håndværkere og arkitekter, men vil også sætte bæredygtighedsdagsordenen overfor fx importører, den private forbruger, trælasthandler og byggemarkeder. Traditionelt har fx byggemarkederne ikke interesseret sig meget for, hvad de langer over disken. Men de har også et ansvar for udledning af CO 2 og bæredygtighed. Samtidig er der en stor gruppe af gør-det-selv folk, og mange private er bygherrer, som interesser sig for Svanemærket og bæredygtighed i det hele taget. Men det kan være svært for de private bygherrer at få et overblik over de bæredygtige materialer. I Træinformation ligger der en ny stor opgave i at rådgive og informere de mange private bygherrer og byggemarkederne om bæredygtige materialer, siger Mikael Koch. Hjemmesiden vil også få et yderligere boost, oplyser Mikael Koch. Der vil blandt andet komme en ny sektion med gode eksempler på god arkitektur med træ til inspiration, og der vil komme en blog med holdninger og synspunkter om træ. n 11

12 Foto udlånt af Jeppe Aagaard Andersen Mesterarkitekt anvender træ som en selvfølgelighed Den berømte danske landskabsarkitekt Jeppe Aagaard Andersen er forelsket i træ og er kendt for sine imposante promenader i forbindelse med vand. 12

13 De i alt 1,6 km træbænke til området omkring Kronborg er udført i Jeppe Aagaard Andersens foretrukne trætype azobé. Foto: Jeppe Aagaard Andersen Jeppe Aagaard Andersen tegnede området omkring Kronborg i Arbejdet stod færdigt i n Af Christian Andersen, journalist Træ er omdrejningspunktet for landskabsarkitekt Jeppe Aagaard Andersen. Hans karriere er i disse år i zenit med en række spektakulære og prisbelønnede arbejder i ind- og udland. Der er en grund til, at han sidste år modtog Træprisen. De monumentale arbejder ved området omkring Kronborg, promenaden langs Øresund i Malmø og Sydney Universitet taler sit tydelige sprog. Det dominerende indtryk er ofte træ. Den danske professor i landskabsarkitektur fra Arkitekt- og Designhøjskolen i Oslo, som også har tegnestuer i både København og Sydney, vil også fremover fokusere på træ, forsikrer han. Det har han bl.a. gjort i forbindelse med det igangværende anlæg af den nye bydel Central Park i Sydney, hvor Jeppe Aagaard Andersen har tegnet et område på kvadratmeter, og indbyggerne i Malmø kommer til at nyde godt af flere af hans arbejder ved havnefronten. Tidligere var det udformningen af havnepromenaden i forbindelse med Bo01 i Malmø, den hidtil største beboelsesudstilling i Europa. Denne gang er det bl.a. Postpladsen i den centrale del af havnen i Malmø, som Jeppe Aagaard Andersen har tegnet. Jeg anvender træ som en selvfølgelighed, og gør det typisk sammen med natursten og beton. Mit speciale er havnebyggerier og -renoveringer. Her falder det naturligt at bruge træ, og jeg foretrækker tømmer. Træet tilføjer havnen og andre områder ned til vand en ny karakter. Som det er tilfældet med Bo01 Sundspromenaden i Nordre Hamnen i Malmø fremstår promenaden i træ både urbant og humant. Promenaden er i et usædvanligt format på 350 meter med trætrapper, som varieres i hele promenadens bredde. Der er trin i træ til at gå på, sidde på eller bare være på. Brugerne kan både kigge udover vandet og ind mod byen. Før var der mandsstore kampesten, som bare lå dér og lå. 13

14 Hans credo er enkelhed The architecture of buildings may have changed over the centuries, but landscape gardening is distinguished by a certain continuity. Perhaps it is the longevity of trees that encourages simplicity of artistic and architectural design in Danish landscape design, providing gardens with a sense of universal permanence despite the changes taking place in society around them. Gardens should be functional and yet simple in design and it is the combination of the two that brings landscape gardening close to art. Fra Jeppe Aagaard Andersens hjemmeside: Landskabsarkitekt Jeppe Aagaard Andersen har igennem årede modtaget mange priser, bl.a. Træprisen Foto: Digital Studio, Kgs. Lyngby Sundspromenaden er det mest besøgte sted i Malmø for både indbyggere og turister. Min hensigt har været at få folk ned til vandet, ned og føle, dufte og mærke vandet og måske give folk lyst til at bade. Stedet er i dag den største destination for indbyggerne i Malmø og turisterne. Det er jo nærmest den højeste udmærkelse, man kan få som landskabsarkitekt: At man har været med til at skabe et rum, hvor folk har lyst til at være, fortæller Jeppe Aagaard Andersen. Hans favorit er azobétræ Udover udformningen af Postpladsen i Malmø, har Jeppe Aagaard Andersen gang i et andet interessant projekt ved havnen i den svenske sundby overfor København. Jeg har tegnet en stor plads med træ, en liggeplads på 50x100 meter ved Vestre Hamnen, hvor man kan springe i vandet fra. Ud for liggepladsen er der en såkaldt rock pool, som er et udtryk kendt fra Australien for et bassin, hvor folk kan svømme i havvand. Der vil også være et børnebassin i forbindelse med den kommende rock pool, som bliver 50x29 meter, oplyser Jeppe Aagaard Andersen. 14 Foto: Jeppe Aagaard Andersen

15 Den 350 meter lange Sundspromenade i Malmø er en af Jeppe Aagaard Andersens mest berømte værker. Han har gang i flere projekter ved havnefronten i Malmø. Foto: Jeppe Aagaard Andersen Hans inspirationskilder er mange, ikke mindst fra hans utallige rejser verden over, men de lange promenader i træ i de franske badebyer Trouville og Deauville, fremhæver Jeppe Aagaard Andersen. Promenaderne i Los Angeles, Yokohama og Tel Aviv får også rosende ord med på vejen. Hans foretrukne træ er azobé fra regnskovene i Afrika. Han bruger det til stort set alt, således også til arbejderne ved Kronborg og promenaden til Bo01 i Malmø. Azobé er ideelt til vandbygning, fx havnemoler, badebroer og bolværk. Den eneste behandling af azobétræ er, at det skal vaskes med havvand. Det er hårdt, vedligeholdelsesfrit og har lang levetid under vand. Det kan oven i købet højtryksspules og fås med certificering for bæredygtighed, siger Jeppe Aagaard Andersen. Arkitektur tæt på common sense Jeg går efter at lave simpel arkitektur, så det nærmest er tæt på at være common sense. Med den holdning til træ og landskabsarkitektur betyder det samtidig, at man får et så design-neutralt look som muligt. Det kan ikke henføres til et bestemt årstal eller periode. Min arkitektur skal virke selvfølgelig og skal fremfor alt være brugbart. Vi skal som landskabsarkitekter lave ting, som gør livet bedre for mennesker, udtaler Jeppe Aagaard Andersen. Dog er han ikke den reneste purist. Det er vist for kedeligt for ham. Der må gerne være en diversitet i enkelheden, understreger han. Noget at gå på opdagelse i. Og han nævner landskabet omkring retsbygningen i Holstebro, som er en af de få retsbygninger udenfor København, som ikke ligner en transformatorstation. I landskabet omkring retsbygningen har han plantet skovjordbær. For at tage det sure med det søde, siger han med et glimt i øjet. n 15

16 Vi kan stadig lære af de gamle mestre Skibsrestaurering handler dybest set om at forstå det gamle håndværk. n Tekst og foto: Jan Knudsen Da fregatten Jylland i 1960 anløb Ebeltoft Havn for at blive restaureret, var det stolte krigsskib hårdt medtaget af råd og manglende vedligeholdelse. Uden master og rig henlå skibet i mange år som en strandet hval og først efter en stor pengedonation i 1989, hovedsagelig fra Mærsk, var fregatten sikret en fremtid som museumsskib kubikmeter træ svarende til 700 fuldvoksne egetræer skulle der til, før skibet i 1994 lå færdigrestaureret i tørdok. Træskibsbyggeri har sin egen tradition og logik, og her bliver ikke gået på kompromis. Kun de bedste materialer, og det rigtige håndværk dur her siger skibstømrer Hans Olesen, der sammen med ti kolleger, med forskellige fagkompetencer, står for den løbende vedligeholdelse af fregatten Jylland. Godt håndværk At finde ud af hvordan det gamle skib blev konstrueret, var og er stadig lidt af et detektivarbejde. Men ved at sætte sig ind i de gamle teknikker, konstruktionstabeller og logbøger var det muligt for restaureringsteamet, at få skibet til at se ud, som da det løb af stablen for 155 år siden. Om restaureringsarbejdet siger Hans Olesen: Et statsligt fartøj blev også dengang nøje registreret, så i dag kan vi se ud af de gamle logbøger, hvordan skibet blev bygget. Logbøgerne beskriver i mindste detalje, hvad der blev brugt af tømmer, planker, nagler, beslag, tovværk, sejldug alt. Vi har lært en masse af de gamle mestre, der byggede skibet, blandt andet om hvordan de brugte forskellige træsorter for at optimere skibet. I konstruktionstabellerne står også nedskrevet, hvilke dimensioner alle materialer skulle have, for at kunne holde. Tabellerne blev udarbejdet efter årelange erfaringer fra tidligere skibsbyggerier, fortsætter Hans Olesen, der gerne deler ud af sin viden. Det er spændende at videregive den gamle håndværksviden til de unge, der interesserer sig for skibsrestaurering. Men den viden kan de ikke kun læse sig til. De skal have fingrene i materialerne for at forstå, hvad det her drejer sig om, fortæller den erfarne skibstømrer. God viden gået tabt Hans Olesen brænder for skibsbyggeri, og drager paralleller til husbyggeriet. Han synes, det er ærgerligt, vi har mistet så megen god viden gennem modernismen han undrer sig, og spørger: Hvorfor bruger vi så meget trykimprægneret træ, når det ikke er nødvendigt? Ved at bruge mere rådbestandige træsorter, som fx gran, der har en lukket cellestruktur, kan vi minimere rådskader. Det handler om at bruge træet de rigtige steder, få vandet til at løbe af, og så selvfølgelig at få ventileret, så træet ikke forbliver vådt. Og hvorfor har vi ikke udhæng på vores huse, så vandet bliver ledt væk? Facaderne er tit våde hele vinteren med det resultat, at de frostsprænges. På samme måde er det også et problem, at huse står nede i jorden og ikke ovenpå jorden. I Norden byggede man tidligere huse på høje kampestenssokler, så træværket blev holdt fri fra jorden, og derfor holder de gamle træhuse sig stadig tørre og friske. Hvis vi fulgte træskibenes simple logik og gamle råd, var vi fri for mange af de byggeskader, vi ser i dag, indskyder den ivrige fortæller og restaureringsmand på det gode skib fregatten Jylland. Solidt men let skib Selvom trædimensionerne forekommer kraftige på fregatten Jylland, er skroget minimalt dimensioneret for at opnå mindst mulig vægt, de Galionsfiguren forestiller havkongen Ægirs kone, Ran, der er havets førstedame. Hun bærer et fiskenet om skulderen, og har en hyrdestav i hånden, som hun redder druknende sømænd med. 16

17 17

18 Skibstømrer Hans Olesen med moderne værktøj. El-høvlen erstatter det tidligere fine øksearbejde. På batteridækket er opstillet i alt 30 kanoner. bedste sejlegenskaber og størst mulig fart. Fregatten Jylland var flådens hurtigste, og kunne for sejl skyde en fart på 14 knob. Det skyldtes bl.a. at skroget var stærkt og stift de rigtige steder. Når skibet lå på en bølgetop, blev agter og stævn presset nedad, og i en bøl gedal mellem to bølgetoppe var det midten, der blev presset nedad. Derfor er plankerne seks tommer tykke omkring vandlinjen, hvor der var størst belastning og op mod rælingen og ned mod kølen, har skroget omkring tre tommer tykke beklædningsplanker, da belastningen var mindre her. På den måde blev skroget optimeret til at sejle hurtigt. Træ brugt rigtigt Omkring 40 % af skibet har det oprindelige egetræ intakt, mens resten er blevet udskiftet med respekt for det gamle håndværk og skibets ånd. Der er udskiftet eg, elm, lind, pommersk fyr og lærk de steder, hvor hver træsorts særlige egenskaber, som fx stabilitet, slid, materialebesparelse og sikkerhed, oprindelig var tænkt ind i konstruktionerne. Spanter og beklædningsplanker i egetræ blev erstattet med nye i samme dimensioner. De nye planker blev høvlet og skåret, hvorefter de blev dampbøjet i facon, så alle vinkler passer som dengang. Også de oprindelige indhak i plankernes længderetning blev genskabt og tilpasset, så skibet stadig er stabilt i længderetningen. Kun én af de tværgående egetræsbjælker, der bærer batteridækket, er gennemgående. For at udskære én bjælke gik der et træ til, der havde en diameter på 70 cm og en længde på 15 meter. Dengang, som nu, kunne egetræ i de dimensioner og mængder vanskeligt skaffes, derfor blev bjælkerne lasket sammen. På banjerdækket og batteridækket blev dørken konstrueret af egeplanker yderst mod skibssiden og pommersk fyr i midten for at Historie n Da fregatten Jylland løb af stablen den 20. november 1860, var den det tredje skib i en planlagt serie på fire, hvor forløberne Niels Juel og Sjælland blev søsat i henholdsvis 1855 og 1858 n Fregatten Jylland var udstyret med to kulfyrede dampmaskiner, men de blev afmonteret, da fregatten blev taget ud af flåden i I bunden blev i stedet lagt 400 ton kampesten som stabilitet n Fregatten Jylland deltog i 2. slesvigske krig i slaget ved Helgoland den 9. maj I kamp mod dele af den østrigske og den preussiske flåde lykkedes det danskerne at sende modstanderne på flugt, men sejren ændrede ikke krigens udfald Danmark led et sviende nederlag n Under søslaget døde 12 og 54 blev såret på fregatten Jylland n Slaget ved Helgoland blev den eneste træfning, fregatten Jylland deltog i. Herefter tjente Jylland som eksercerskib, og foretog derudover nogle togter til Dansk Vestindien for at repræsentere Danmark blandt de stadig mere oprørske indfødte n I 1874 blev fregatten ophøjet til kongeskib, da Christian IX skulle til Island for at fejre øens 1000-års jubilæum. Man byggede ved denne lejlighed en kongebolig på dækket, der blandt andet indeholdt et topmoderne vandkloset. Kahytten kom også til nytte i 1876, hvor kongefamilien var på sommervisit hos den russiske zar n Jyllands sidste aktive togt gik til De Vestindiske Øer i

19 Fregatten Jylland har to sammenkoblede ankerspil fordelt på øverste og midterste dæk. Det var tungt arbejde for alle mand at hive anker og kæde op. Kæden alene vejer 100 kg pr. m. kompensere for de spændinger, der opstod når træet blev vådt. Pommersk fyr er mere fjedrende og elastisk, så derved undgik man at dækket bulede op, samtidigt med at man også her kunne spare egetræ og dermed vægt. Alle tre dæk blev kalfatret med hamp for at holde tæt. Derefter blev sprækkerne fyldt med en blanding af tjære og harpiks. Når man kalfatrer, bliver konstruktionen ikke kun tæt men også stiv. Der opstår en overspænding i træet, derfor er det vigtigt, at begge sider på små både bliver kalfatret samtidigt, så skroget ikke bliver trukket skævt. I fregattens velmagtsdage blev dækket skuret og skrubbet for at være rent, men også for at træet ikke skulle få revner ved udtørring. I dag bliver dækket sprinklet med havvand for at holde tæt og for løbende at konservere træet. Indvendigt er skibssiden på øverste dæk opbygget af elmetræ. Det splintrede ikke som egetræ, der lukkede sig op som en tulipan, når en kanonkugle gik igennem. Det var splinterne, der slog besætningen ihjel, så ved at bruge elm der er sejt, og har lange vedtaver, blev besætningen mindre skadet. Styrkemæssigt er elm dog svagere end eg, derfor blev elm kun anvendt på øverste dæk. Ornamenter genskabt Omkring halvdelen af alle ornamenter er de originale i pommersk fyr, mens resten er genskabt af en billedskærer. Nogle steder er der kun sat nye stumper ind, andre steder er hele partier udskiftet. Ornamenterne følger skrogets form, og er derfor dobbeltkrumme. De blev oprindelig udført i sektioner over en skabelon. Ved restaureringen blev ornamenterne udført i lindetræ. Plads til nye teknikker Under restaureringen kom det frem, at næsten alle bærende dæks- Dette nødrat på midterste dæk kom i anvendelse ved søslaget ud for Helgoland. Skibets hovedrat blev beskadiget, og skibet var uden styring i en kort stund. Fakta n Egetømmer udgør det meste af skibet. Til bygningen blev der brugt stk. århundredgamle egetræer n Fregatten Jylland blev bygget på tre år af 100 mand (uden kran og uden el-værktøj) n Jyllands besætning var på 437 mand n Vægt ton n Længde over stævn 71 meter, bredde 13 meter og dybgang 6 meter n I alt 26 sejl svarende til m 2 sejldug n 44 kanoner fordelt på to dæk n Stormastens højde er 53 meter over vandlinjen 19

20 Krumtømmeret agter er oprindeligt træ fra grene, der blev bøjet i facon gennem mange år, allerede da træerne groede i skoven. Ved restaureringen blev enkelte nye krumtømmer i eg bøjet til under damp for at få dem til at ligne de oprindelige. Langbordet er en kopi af det originale bord. I kaptajnens spisesalon stod fire stk., tre en halv ton tunge kanoner. Alle tværgående skotvægge er nye, genskabt efter gamle tegninger. I kamp blev de afmonteret og bragt ned i bunden af skibet sammen med møblementet. På den måde havde man overblik over hele dækket. bjælker var rådnet op i enderne ud mod skrogsiderne. Nye egetræsender på 12x14 tommer blev tilpasset, først groft efter en skabelon med kædesav og økse, derefter med el-høvl og påsat med udhuggede tre tommer svalehaler og tilsvarende tapper, så træenderne nu passer mod hinanden, som skulle bjælkerne være af ét stykke. Derefter blev enderne, med ny teknik, fastlimet med 20 mm tykke glasfiberstænger, boret ca. 60 cm ind i endetræet, på begge stykker, og limet med epoxy. Om denne fremgangsmåde siger Hans Olesen: Vi har været, og er fortsat tro mod det gamle håndværk, og de materialer der blev brugt for 155 år siden. Men vi må jo også erkende, at det er nye tider, hvor nye teknikker og materialer er en del af hverdagen. Vi holder stadig de gamle traditioner i hævd, men der er også plads til nye fortolkninger. Vi har været, og er fortsat tro mod det gamle håndværk, og de materialer der blev brugt for 155 år siden Hans Olesen Nogle steder er de gamle materialer erstattet med nye moderne. Fx er hampetov erstattet med polypropylen, der har samme udseende, men har bedre egenskaber mod råd. Til gengæld har polypropylen ringe slidstyrke, og nedbrydes af solens UV-stråler. Ligeledes er fregattens nye vintertag samlet med skjulte aluminiums nagler og ikke med trænagler for bedre at kunne holde til den årlige af- og påmontering. n 20 Info n Restaureringen blev påbegyndt i 1989, og i 1994 stod fregatten færdigrestaureret i tørdok n Over 270 millioner kroner er siden begyndelsen af 1980 erne brugt på at få nationalklenodiet sat i stand, og hvert år går der arbejdstimer til for at vedligeholde Jylland n Vedligeholdelsen foregår hele året. I dag er seks skibstømrere, en smed, en maler, en arbejdsmand og en bådebyggerlærling beskæftiget n Fregatten Jylland har omkring museumsgæster fra indog udland om året Kun én dæksbjælke kan skæres ud af dette egetræ på 70 cm i diameter.