BÆREDYGTIGE BYER I EUROPA ENDELIG RAPPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BÆREDYGTIGE BYER I EUROPA ENDELIG RAPPORT"

Transkript

1 BÆREDYGTIGE BYER I EUROPA ENDELIG RAPPORT EKSPERTGRUPPEN FOR BYMILJØ EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORAT XI MILJØ, NUKLEAR SIKKERHED OG CIVILBESKYTTELSE BRUXELLES, MARTS 1996

2 Rapporten om bæredygtige byer i Europa udarbejdet af Ekspertgruppen for Bymiljø Udgivet af Europa-Kommissionen GD XI - Miljø, Nuklear Sikkerhed og Civilbeskyttelse Referencenøgleord: bæredygtighed, byudvikling, mobilitet, miljø. Teknisk og videnskabeligt sekretariat stillet til rådighed af Euronet. Omslag: Design '88. MARTS 1996 Rapporten om bæredygtige byer i Europa er bestilt af Europa-Kommissionen. De synspunkter, der kommer til udtryk i denne rapport, er ikke nødvendigvis de samme som Europa-Kommissionens. Illustrationer og omslag : Ayuntamento de San Sebastián/Generalitat de Catalunya, Departament de Medi Ambient/Ministerie van VROM/Ministerie van VROM/Oerlemans van Reeken Studio. Katalogiseringsoplysninger Findes Sidst I Denne Publikation. Gengivelse med kildeangivelse tilladt, undtaget i kommercielt øjemed. EURONUMBER ISBN 2

3 FORORD Efterhånden som vi hastigt nærmer os afslutningen på det 20. århundrede, kræver den tiltagende urbanisering og globale udfordringer såsom klimaforandring, vandmangel, forringelse af miljøet, økonomisk omstrukturering og social udstødelse, at vi koncentrerer os om fremtiden for vore byer i Europa. Europa-Kommissionens Grønbog om Bymiljøet, Traktaten om Oprettelse af Den Europæiske Union, Det femte miljøhandlingsprogam Mod en bæredygtig udvikling, FN's Rio-konference og en række andre FN-konferencer som eksempelvis Habitat II har alle et fælles tema og en fælles anbefaling: Vi skal reagere hurtigt for at sikre større bæredygtighed, og vi skal tage stilling til byens rolle i fremtiden, samt hvorledes byen kan bidrage til både den globale og den lokale udvikling. Rapporten om Bæredygtige byer i Europa beskriver, hvorledes disse ideer er blevet udviklet, og hvorledes de kan anvendes i Europas byer. Rapporten om bæredygtige byer i Europa er blevet til efter et fællesinitiativ fra GD XI og Ekspertgruppen for Bymiljø, som blev oprettet af Europa-Kommissionen i 1991 efter offentliggørelsen af Grønbogen om Bymiljøet. Ekspertgruppen er uafhængig og sammensat af nationale repræsentanter og selvstændige eksperter. Det brede oplæg, som blev formuleret i Ministerrådets afgørelse om grønbogen, lyder: det skal undersøges, hvorledes fremtidige planlægningsstrategier for by- og landområder kan inkorporere miljømålsætninger og der skal rådgives om, hvorledes Kommissionen eventuelt kan udvikle bymiljødimensionen i Fællesskabernes miljøpolitik. I 1993 påbegyndte Ekspertgruppen sammen med Europa-Kommissionen den første fase af projektet for bæredygtige byer i Europa for perioden De primære mål er at bidrage til en udvikling af betragtninger om bæredygtighed i Europas byer, at sikre en omfattende udveksling af erfaringer, at udbrede god praksis om bæredygtighed på lokalt niveau samt at udforme anbefalinger, som påvirker planlægningen i EU, i medlemsstaterne samt på regionalt og lokalt niveau i overensstemmelse med Rådets afgørelse af Ekspertgruppens bidrag til projektet for bæredygtige byer omfatter to rapporter (den første offentliggjort i oktober 1994), en oversigt over god praksis, et europæisk informationssystem via Internettet over god praksis, målrettede sammenfatninger (henvendt til forskellige myndighedsniveauer og sektorer) samt en række konferencer til udbredelse af viden. Udveksling af oplysninger og erfaring befordres ydermere gennem kampagnen for bæredygtige byer i Europa, som blev lanceret på den første europæiske konference om bæredygtige byer i Den anden konference finder sted i oktober 1996 og skal fungere som udgangspunkt for fremskridtene mod bæredygtighed i Europa samt som katalysator for videre udvikling. Indholdet i denne endelige rapport udgør konklusionen på en række kollektive diskussioner, afholdt af den uafhængige Ekspertgruppe for Bymiljø, og der er lagt et stort arbejde i at tilgodese de mange forskellige kulturelle og politiske synspunkter. Rapporten tager højde for meddelelser, som er offentliggjort før marts Udarbejdelsen af denne endelige rapport har inddraget medlemmer af Ekspertgruppen med støtte af det videnskabelige og tekniske sekretariat. Rapporten offentliggøres med Europa-Kommissionens Generaldirektorat XI (Miljø, Nuklear Sikkerhed og Civilbeskyttelse) som hovedansvarlig. Bruxelles, februar 1996 Professor Colin Fudge, formand for Ekspertgruppen for Bymiljø. Professor Dr. Roger Smook, næstformand for Ekspertgruppen. Nedialka Sougareva, næstformand for Ekspertgruppen. 3

4 OM DENNE RAPPORTS TILBLIVELSE Rapporten om Bæredygtige byer i Europa er udarbejdet af Europa-Kommissionens Ekspertgruppe for Bymiljø med støtte fra EURONET's videnskabelige og tekniske sekretariat. I perioden kom størstedelen af arbejdet fra ekspertgrupper, som var nedsat med det sigte at undersøge specifikke emner og temaer. Denne rapport er fortrinsvis baseret på de følgende grupper og udvalgs indsats: Integration Mobilitet og Tilgængelighed Planlægning og Offenlige Områder Vidensudbredelse Sociale Bæredygtige Systemer Fritid, Turisme og Kvaliteten af Byggede Miljøer Teknisk Byforvaltning Holistisk Byforvaltning Byfornyelse Et centraludvalg bestående af repræsentanter fra Europa-Kommissionens Ekspertgruppe for Bymiljø under administrativ og ledelsesmæssig støtte af GD XI (Miljø, Nuklear Sikkerhed og Civilbeskyttelse) har overvåget koordineret udarbejdelsen af denne rapport. Medlemmerne af centraludvalget er følgende: Professor Colin Fudge, University of the West of England (formand); Professor Dr. Roger Smook, Delft University of Technology (næstformand); Nedialka Sougareva, Ministère de l Environnement, France (næstformand); Ian Clark, DG XI og Eric den Hamer, DG XI (projektansvarlig). Professor Roger Smook har fungeret som koordinator under fremstillingen af den endelige rapport på vegne af Ekspertgruppen. Udarbejdelsen af denne rapport har inddraget medlemmer af Ekspertgruppen for Bymiljø med støtte fra det videnskabelige og tekniske sekretariat (redaktører: David Ludlow, Charlotte Nauta, Susann Pauli og Jan Vogelij), centrale medarbejdere i Europa-Kommissionen (især GD XI), adskillige forfattere og mange andre, som har bidraget med kommentarer og eksempler. Denne rapport bygger på det arbejde, der blev lagt i den første rapport af Dr. Liz Mills i samarbejde med Professor Colin Fudge og andre eksperter, som hver har bidraget til specifikke afsnit, samt støtte fra Det Europæiske Akademi for Bymiljø og det tekniske sekretariat. Alle disse mennesker fortjener en stor tak for deres indsats. Endvidere rummer denne rapport bidrag fra repræsentanter fra følgende: GD III (Industri), GD V (Beskæftigelse, Arbejdsmarkedsanliggender og Sociale Anliggender), GD VII (Transport), GD X (Information, Kommunikation, Kultur og AV-sektoren), GD XII (Videnskab, Forskning og Udvikling), GD XVI (Regionalpolitik og Samhørighed), GD XVII (Energi) og GD XXIII (Erhvervspolitik, Turisme og Erhvervsdrivende Foreninger). I 1996 består Ekspertgruppen bl.a. af følgende medlemmer i deres egenskab af national repræsentant og uafhængig ekspert: BERIATOS Elias - Ministeriet for miljø, fysisk planlægning og offentlige arbejder, Grækenland BERRINI Maria - Istituto Ricerche Ambiente Italia, repræsenterende Legambiente, Italien BONNEFOY Xavier - World Health Organisation - Regionalkontor for Europa, Danmark CATLLA Josep - Conseil des Communes et Régions d Europe (CCRE-CEMR) CLINI Corrado - Servizio I.A.R., Direttore Generale, Ministero dell'ambiente, Italien 4

5 CORRAL SAEZ Carlos - Ministerio de Obras Publicas, Transportes y Medio Ambiente, Spanien COX Annemartine - Ministerie van Volkshuisvesting, Ruimtelijke Ordening en Milieubeheer, Nederlandene CRONIN Michael - Department of the Environment, Det Forenede Kongerige CROONENBERGHS Jef - Council of European Municipalities and Regions (CEMR), Belgien DE LOURDES POEIRA Maria - Direcçao Geral do Ordenamento do Territorio (SEALOT/MPAT), Portugal FELTGEN Jean-Paul - Ministère de l'environnement, Luxembourg FUDGE Colin - University of the West of England, Det Forenede Kongerige GASPARINNI Guiliana- Servizio I.A.R., Direttore Generale, Ministero dell'ambiente, Italien GONCALVES Bertilia - Direcçao Geral Qualidade do Am biente, Portugal HARTOFT-NIELSEN Peter - Miljø- og Energiministeriet, departement for fysisk planlægning, Danmark KALLMAYER Herbert - Vertreten der Länder, Bayerisches Staatsministerium des Innern, Tyskland KEMPENEERS Serge - Institut Bruxellois pour la gestion de l'environnement, Belgien KONUKIEWITZ Manfred - Bundesministeriums für Raumordnung, Bauwesen und Städtebau, Tyskland LANGSCHWERT Gabriele - Bundesministerium für Umwelt, Jugend und Familie, Østrig MATTHEWS Finian - Department of the Environm ent, Urban & Rural Development Section, Irland MESSING Susanne - Bundesministeriums für Raumordnung, Bauwesen und Städtebau, Tyskland MILLER Michel - Confédération Européenne des Syndicats, Belgien MONTANARI Armando - European Bureau of Environment, Italien ONCLINCX Françoise - Institut Bruxellois pour la gestion de l'environnement, Belgien OTTO-ZIMMERMAN Konrad - International Council for Local Environmental Initiatives, Tyskland PENTTILÄ Hannu - Ministry of the Environment, Land Use Department, Finl and PONS Anne - United Towns Organisation, Frankrig RUEDA PALENZUELA Salvador - Generalitat de Catalunya, Dept de Medi Ambiente, Spanien SEGURA SANZ Rodolfo - Ministerio de Obras Publicas, Transportes y Medio Ambiente, Spanien SMOOK Roger - Delft University of Technology, European Council of Town Planners Representative, Nederlandene SOUGAREVA Nedialka - Ministère de l'environnement, Direction Nature Paysage, Frankrig TROEDSON Ulf - Boverket, Division of Urban Management, Sverige VAN DE VEN Anthony - Eurocities, Belgien VONHOFF Lubbert-Jan - Eurocities Environment Committee/Gemeentewerken Rotterdam, Afdeling Milieu Beleid, Nederlandene ZETTER John - Department of the Environment, Det Forenede Kongerige Derudover har følgende enkeltpersoner deltaget i arbejdsgrupperne: DU BOIS Wolfgang - Stadt Münster Umweltamt, Tyskland SCHMITZ Stefan - Bundesforschungsanstalt fur Landeskunde und Raumordnung, Tyskland WILLERS Bret - Cardiff City Council, Det Forenede Kongerige Observatører i Ekspertgruppen omfatter bl.a. en national repræsentant fra Norge, en repræsentant fra ministeriet for byudvikling og miljøbeskyttelse i Berlin samt repræsentanter fra de følgende internationale organisationer: Regionsudvalget Europarådet Den europæiske sammenslutning af cyklistforeninger 5

6 Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene Europa-Parlamentet Den europæiske kampagne for bæredygtige byer OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development) 6

7 RESUME Ekspertgruppen for Bymiljø blev nedsat af Europa-Kommissionen i I 1993 lancerede Ekspertgruppen, som består af nationale repræsentanter og uafhængige eksperter, projektet for Bæredygtige byer i Europa. Projektet fokuserer på en bæredygtig byudvikling og en integrering af miljømålsætninger i planlægnings- og forvaltningsstrategierne. Projektets primære resultat er rapporten om Bæredygtige byer. I denne rapport defineres principperne for en bæredygtig udvikling samt de mekanismer, som er nødvendige for at tilvejebringe en sådan udvikling - ikke blot i storbyerne, men på alle niveauer i det hierarki, som findes for bymæssige områder. I rapporten fokuseres der på institutionelle såvel som miljømæssige spørgsmål. Der tales om de lokale myndigheders evne til at levere bæredygtighed. Arbejdet hen imod bæredygtighed kræver et nyt syn på de eksisterende politikker og mekanismer og et sæt af stærke principper, der kan bruges som udgangspunkt for miljørigtige foranstaltninger. Det juridiske og organisatoriske grundlag for indsatsen for bymiljø varierer fra medlemsstat til medlemsstat; men på trods af disse forskelle står de lokale myndigheder overalt i Europa i en situation, hvor de i kraft af deres forskellige funktioner (f.eks. leverandør af tjenesteydelser, lovgivningsmyndighed, forvalter) kan fremme bæredygtighedsprocessen. Denne rapport udgør rammerne for lokal aktion og definerer et sæt af principper, som kan anvendes til at opstille mål og evaluere og måle fremskridtene mod bæredygtighed i byområderne: 1. Princippet om byforvaltning Forvaltning i retning mod bæredygtighed er i bund og grund en politisk proces, som forudsætter planlægning og har indvirkning på byens ledelsesform. En bæredygtig byforvaltningsproces forudsætter en lang række redskaber, som tager fat om miljømæssige, sociale og økonomiske problemområder med det formål at sikre det nødvendige grundlag for integrering. Ved at anvende disse redskaber kan byernes politiske proces hen imod bæredygtighed blive bredere, mere energisk og mere ambitiøs, end det sædvanligvis anerkendes. 2. Princippet om politisk integration Koordinering og integration skal opnås ved at kombinere subsidiaritetsprincippet og det bredere princip om ansvarsdeling. Integrationen skal ske både horisontalt (for at stimulere synergivirkningen inden for den sociale, miljømæssige og økonomiske dimension af bæredygtighed) og vertikalt mellem alle de niveauer, som findes i den Europæiske Union, medlemsstaterne samt de regionale og lokale myndigheder med det formål at opnå en større politisk samhørighed og indsats og for at undgå modsatrettede politikker på forskellige niveauer. 3. Princippet om økosystemtankegangen I økosystemtankegangen fremhæves byen som et kompleks system, der er kendetegnet af konstante ændringsprocesser og udviklinger. Aspekter som energi, naturressourcer og affaldsproduktion opfattes som strømme eller kredsløb, som kræver vedligeholdelse, bevarelse, genopretning, stimulering og lukning for at kunne bidrage til en bæredygtig udvikling. Regulering af trafik og transport er endnu et element i økosystemtankegangen. Duale netværk-strategien, som udgør rammerne for byudvikling på regionalt eller lokalt plan, er baseret på principperne for økosystemtankegangen. Denne tankegang omfatter ligeledes en social dimension, som opfatter byen som et socialt økosystem. 4. Princippet om samarbejde og partnerskab Bæredygtighed beror på et fælles ansvar. Samarbejde og partnerskab mellem forskellige niveauer, organisationer og interesser er derfor altafgørende. Bæredygtig forvaltning er en læreproces, hvor de væsentligste redskaber er learning by doing, erfaringsudveksling, faglig uddannelse og efteruddannelse, tværfagligt samarbejde, partnerskaber og netværk, offentlige høringer og aktiv borgerdeltagelse, nye uddannelsesmekanismer samt øget bevidsthed. 7

8 En bæredygtig byforvaltning bør udfordre de problemer, som både er forårsaget af og opleves i byerne, idet det skal anerkendes, at byerne selv har mange af de brugbare løsninger i stedet for at lægge problemerne over på andre fysiske niveauer eller fremtidige generationer. Byernes organisatoriske mønstre og administrative systemer bør anlægge en holistisk indfaldsvinkel i form af økosystemtankegangen. Integration, samarbejde, homøostase, subsidiaritet og synergi skal være nøglebegreberne i forvaltningen hen imod bæredygtighed. De bestående redskaber, som er udviklet med henblik på miljøindsats, skal udbygges for at kunne fungere over for de økonomiske og sociale dimensioner af bæredygtighed. En bæredygtig forvaltning af naturressourcerne forudsætter en integreret indfaldsvinkel, således at naturressourcernes, energiens og affaldets kredsløb kan lukkes. Målsætningen for en sådan indfaldsvinkel bør omfatte en begrænsning af forbruget af naturressourcerne og især de ikkevedvarende og langsomt fornybare, mindst mulig produktion af affald gennem størst mulig genbrug og genanvendelse, mindst mulig forurening af luft, jord og vand samt ved at sikre større naturområder og en større biologisk mangfoldighed i byerne. Disse målsætninger er ofte lettere at opnå i lille målestok, og netop derfor kan de lokale økologiske kredsløb være ideelle i forbindelse med indførelsen af bæredygtige planlægningssystemer for bysystemerne. Af denne årsag spiller de lokale bystyrer en afgørende rolle. Bæredygtighed er nært forbundet med byernes socioøkonomiske aspekter. Det er nødvendigt, at EU og medlemsstaterne skaber de rette betingelser for, at erhvervslivet kan fungere rentabelt på miljørigtige præmisser. De regionale og lokale myndigheder bør derfor finde måder til at skabe beskæftigelse på gennem miljøforanstaltninger, ved at anspore til bedre miljøadfærd i de bestående erhverv og ved at give erhvervslivet incitamenter til at anvende økosystemtankegangen. Myndighederne bør styrke befolkningens velfærd og fremme ligelighed og social integrering ved at sikre, at de fundamentale ydelser og bekvemmeligheder, uddannelse og efteruddannelse, sundhedsvæsen, boliger og beskæftigelse er til rådighed for alle. At gå imod den voksende tendens til at ignorere de miljømæssige og sociale risici i en tid, hvor der lægges stor vægt på materiel velstand, kræver en omlægning til de underliggende værdier i samfundet og til det økonomiske systems grundprincipper. Opnåelse af bæredygtig tilgængelighed i byerne er et altafgørende skridt hen imod en overordnet forbedring af bymiljøet og vedligeholdelse af byernes økonomiske overlevelsesvilkår. Det kræver integrerede indfaldsvinkler at kunne opfylde målsætningerne inden for miljø- og transportområdet, og disse skal kombinere transport-, miljø- og fysisk planlægning. Såfremt der skal sikres bæredygtig tilgængelighed i byerne skal der udvikles mål og indikatorer for bæredygtighed samt målsætning og overvågning, samtidig med at der skal udformes politikker, som forbedrer tilgængeligheden og ikke blot bevægeligheden. Det bør være et primært mål for byernes transportpolitik at forene parametrene tilgængelighed, økonomisk udvikling og miljømålsætninger. Der er behov for et integreret bytransportsystem, som bygger på multimodalitet, hvor der lægges vægt på komplementaritet snarere end konkurrence mellem de forskellige transportformer. Fysiske planlægningssystemer er væsentlige for indførelsen af politikker, som fremmer en bæredygtig udvikling overalt i byerne. De bestående fysiske planlægningssystemer bør styrkes ved at anspore til metoder, som bygger på økologiske principper og fjerner sig fra en snæver fokuseren på arealanvendelse. Der opfordres til at udpege miljømålsætninger på et tidligt tidspunkt i planlægningsprocessen, til at anvende mål og indikatorer, bedre former for borgerinddragelse i planlægningsprocessen samt til at styrke forbindelserne mellem fysisk planlægning og den lokale Agenda 21-proces. Miljømæssig bæreevne på lokalt, regionalt og globalt niveau bør accepteres som et ledende princip, som andre hensyn skal opvejes imod. 8

9 Byfornyelse bør anvendes til at nå målsætningerne for bæredygtig udvikling gennem genbrug af tidligere anvendte arealer eller bestående bygninger, bevarelse af grønne områder og beskyttelse af landområderne og dyrelivet. Der bør også opstilles og arbejdes hen imod detaljerede målsætninger for bæredygtighed, hvilket skal omfatte oprettelse af økologiske bindeled, bedre tilgængelighed, energieffektivitet og deltagelse fra lokalsamfundenes side. Oprensning af forurenet jord, som er et væsentligt problem i forbindelse med mange byfornyelsesprojekter, bør ses som en del af en integreret indfaldsvinkel, som rummer bedre støttemuligheder på tværs af projekterne. Fritids- og turistaktiviteter kan indvirke betydeligt på kvaliteten af byens kulturarv. Planlægningsaktiviteterne for turisme, fritidsaktiviteter og kulturarv bør integreres i de nationale retningslinier og regionalpolitikker for de økonomiske, sociale, miljømæssige og kulturelle aspekter. Ydermere bør forhold vedrørende turisme, fritidsaktiviteter og kulturarv udgøre en integreret del af den fysiske planlægningsproces. Processen hen imod bæredygtige byer drejer sig om kreativitet og forandring. Den udfordrer de traditionelle reaktioner fra det offentliges side og søger nye institutionelle og organisatoriske muligheder og sammenhænge. Denne rapport og anbefalingerne heri skal ses som et bidrag til denne dynamiske proces - en proces, som skal finpudses og konsolideres i takt med, at projektet Bæredygtige byer skrider fremad. 9

10 Kapitel 1 INDLEDNING 1. INDLEDNING Det er et fælles anliggende for vor planets fremtid at tage ansvaret for bæredygtighed. Skønt behovet for forandring generelt anerkendes, er bæredygtighed imidlertid vanskeligt at definere og endnu sværere at anvende. På lang sigt kræver realiseringen af bæredygtighed omfattende holdningsændringer samt forandringer i samfund, økonomiernes funktion og i påvirkningen af den økonomiske tankegang. Dette er potentielt afskrækkende udsigter. På den anden side anføres det i rapporten, at på kort sigt kan meget opnås ved hjælp af praktiske, gradvise skridt i den rigtige retning, der i lige så høj grad drejer sig om at begrænse den ubæredygtige udvikling som at realisere bæredygtighed. Det er allerede nu muligt at foreslå mange sådanne skridt for Europas byer. I denne rapport gives eksempler på politikker, programmer og projekter samt ændringer i livsstil i håb om hermed at udstikke den fremtidige retning for bæredygtighed. 2. EKSPERTGRUPPEN FOR BYMILJØ HAR EN OMFATTENDE DAGSORDEN 1. Siden Ekspertgruppen for Bymiljø blev etableret har den arbejdet inden for rammerne af udviklingen i miljøpolitikken i Den Europæiske Union, på den internationale arena og på lokalt plan, hvor man for sidstnævntes vedkommende har trukket på gruppemedlemmer med viden om europæiske byer. Den uafhængige Ekspertgruppe for Bymiljø blev oprettet af Europa-Kommissionen i 1991 efter offentliggørelsen af Grønbogen om Bymiljøet (KOM 1990). Selv om gruppen holder fast i sit oprindelige sigte med hensyn til bydimensionens integration i miljøpolitikken, er arbejdsprogrammet blevet bredere. De vigtigste miljødebatter har nu hovedvægten lagt på bæredygtig udvikling og især på bæredygtig udvikling i byer. Projektet for bæredygtige byer er udformet som et bidrag til disse debatter. 2. Projektet er ikke et isoleret projekt, for en række supplerende initiativer er enten for nylig blevet gennemført, er på vej eller er planlagt. Ekspertgruppen mener, at det er til gavn for Den Europæiske Union, lokale myndigheder, NGO'er (ikke-statslige organisationer) og andre nøgleaktører, der er engageret i bestræbelserne hen imod bæredygtighed i byer, at kunne trække på denne positive ramme, undgå dobbeltarbejde, dele om viden og ideer og således kunne fremme teoretiske og praktiske spørgsmål på dette vigtige område. 3. Idet vi ønsker at understrege muligheden for handling i denne rapport, erkender Ekspertgruppen, at de rammer, byerne opererer indenfor, indeholder såvel udfordringer som muligheder. Mens der trods alt tages små skridt hen imod bæredygtighed, eksisterer der stadig store problemer, som for eksempel befolkningstilvækst og fattigdom i udviklingslandene. Desuden er det nødvendigt, at indvirkningen på bæredygtighed i relation til begivenheder og aftaler, der henholdsvis finder sted og træffes, skal indgå i overvejelserne på den internationale politiske arena. 3. RAPPORTENS MÅL OG INDHOLD - KAPITLERNES RÆKKEFØLGE 1. Dette er den endelige rapport om bæredygtige byer udarbejdet af Ekspertgruppen for Bymiljø. Fokus for rapporten er anvendelsen af bæredygtighedskonceptet i byområder. Til trods for titlen beskæftiger projektet for bæredygtige byer sig ikke kun med de større byer, men også med byer af forskellig størrelse, fra bykerner og forstæder til småbyer. Den beskæftiger sig også med spørgsmålet om bæredygtighed i byområder og bysystemet som helhed. Efter Ekspertgruppens mening kan 10

11 principperne for en bæredygtig udvikling og de mekanismer, der er nødvendige for at tilstræbe denne udvikling, anvendes på alle niveauer i det bymæssige hierarki. Hovedvægten af arbejdet er imidlertid lagt på de større byer. I projektet for bæredygtige byer er indsatsen rettet både mod det institutionelle og miljømæssige aspekt. Det beskæftiger sig med de lokale myndigheders evne til at levere en bæredygtig udvikling. Det er vigtigt at bygge videre på den gode forvaltningspraksis, der i stigende grad kendetegner de lokale myndigheder i Europa. Arbejdet hen imod bæredygtighed kræver, at de eksisterende politikker og mekanismer ses i et nyt lys, og solide principper, som en miljømæssig sund indsats kan bygge på. 2. I kapitel 2 beskrives den dynamiske udvikling i ideerne bag bæredygtige byer og undersøger, hvilke fremskridt der gøres på internationalt, europæisk, nationalt og lokalt plan. Dette er et gunstigt øjeblik for de europæiske byer, hvis de vil gøre en konkret indsats og spille en rolle i de internationale processer og debatter. 3. Ekspertgruppen sigter gennem projektet for bæredygtige byer på at udforme et sæt økologiske, socioøkonomiske og organisatoriske principper og værktøjer for byforvaltning, der vil kunne anvendes i en række forskellige europæiske byer. Disse principper og værktøjer kan udnyttes selektivt i byernes stræben efter bæredygtighed. På samme måde undersøges der i rapporten måder, hvorpå bæredygtighedskonceptet kan realiseres gennem indførelse af nøgleprincipper, opstilling af mål og udnyttelse af en række mekanismer, der sammen kan danne en mere strategisk, integreret og aktivt engagerende indfaldsvinkel til forvaltning af bymiljøet. Denne indfaldsvinkel er beskrevet i kapitel Ekspertgruppen anbefaler stærkt, at der udvikles strategier for bæredygtig byforvaltning, som omfatter byen i dens helhed. Ifølge rapporterne skal denne fremgangsmåde anvendes på en række nøgleområder. Målet skal i sidste ende være at fremme integrationen mellem disse prioriterede områder. De prioriterede områder, der er valgt til denne rapport, er bæredygtig forvaltning af naturressourcer, de socioøkonomiske aspekter af bæredygtighed, bæredygtighedens tilgængelighed og bæredygtig fysisk planlægning. De gennemgås i henholdsvis kapitel 4, 5, 6 og I rapporten fremsættes ligeledes en række foreløbige henstillinger om forskning og planlægning i forbindelse med bæredygtighed i europæiske byer. Disse beskrives i kapitel I den resterende del af denne indledning beskrives særlige kendetegn ved det europæiske bysystem sammenholdt med økonomiske, sociale og miljømæssige spørgsmål. Desuden gives der nogle grundlæggende definitioner på bæredygtig udvikling, og byers og lokale myndigheders rolle i denne udvikling fastlægges. 4. BYSYSTEMER I EUROPA 1. Nylige ændringer i det e uropæiske system er blevet grundigt behandlet i undersøgelsen Urbanisation and the Function of Cities in the European Community (European Institute of Urban Affairs, 1992). Den del af den europæiske befolkning, der bor i de som byer definerede områder, er fortsat stigende, og de største byer huser fortsat en meget betydelig del af befolkningen. EU er den mest urbaniserede region i hele verden, idet 79% af den samlede befolkning i 1992 boede i byområder (KOM, 1994a). 2. Byens forandringscyklus i det europæ iske system i efterkrigstiden er tydelig: fra tilflytning til byerne til hurtigt voksende forstæder, dernæst udflytning fra byerne og senest genetablering i dem. Her spiller forholdet mellem befolkningsbevægelser og en ændret økonomisk situation kraftigt ind. De største nordlige og vestlige industribyer oplevede tidligere en udadgående ændring i 11

12 befolkningsbevægelsen og beskæftigelsen, mens mindre byer, specielt i de sydlige og vestlige egne, voksede. Fra midten af 1980'erne er befolkningsbevægelserne taget af som følge af de økonomiske nedgangstider, og inden for de senere år er der sket en stigning i befolkningsantallet i de større byer til dels på grund af offentlige og private investeringsprogrammer i historiske bykerner. I begyndelsen af 1990'erne udviste bysystemet en mere demografisk stabil tendens sammenlignet med perioden fra 1950 til sidst i 1980'erne. Dog er byer stadig sårbare over for ændringer, især efterhånden som indvandringen fra øst- og centraleuropæiske lande får indvirkning på bysystemet. Det indre marked og udvidelsen af Den Europæiske Union er yderligere elementer, der påvirker de bymæssige ændringer. 3. Den økonomiske omstrukturering i det europæiske bysystem afspejler nedgangen i de områder, der er økonomisk afhængige af sværindustrien og havnefunktioner, samt væksten på de områder, hvis økonomiske liv er baseret på begunstigede sektorer, såsom forskning og udvikling inden for fremstilling, eller servicefunktioner inden for finansiering, produktion og forbrug. Sektorændringer har resulteret i fremkomsten af tre store områder: den gamle kerne (de ældre byområder i Det Forenede Kongerige, Belgien Nord- og Østfrankrig, Luxembourg, Nederlandene, Nordtyskland og Danmark), den nye kerne (Sydtyskland, Norditalien, Sydøstfrankrig, Central- og Østspanien) og periferien (resten af Spanien, Grækenland, Syditalien, Portugal, Vestfrankrig og Irland). Den økonomiske omstrukturerings indvirkning på byer afspejler deres placering i kerneområder eller periferien. 4. Den økonomiske omstrukturering h ar haft voldsomme konsekvenser for de europæiske byers sociale struktur som følge af arbejdsmarkedets rolle (Van Weesep & Dieleman, 1993). Den sociale polariserings indvirkning på byområdet er i nogle byer så udtalt, at eksperter er begyndt at tale om delte eller duale byer (Mollenkopf & Castells, 1991). Bykernens problemer, der er tæt forbundet med den selektive migration og tabet af arbejdspladser, er velkendte, men i mange byer finder man de dårligst stillede beboere og det ringeste miljø i forstæderne og i bebyggelser i byernes udkant opført efter 1960'erne. I nogle byer er der en direkte sammenhæng mellem byfornyelsesplaner til fremme af genbosættelsen i centrale områder og sociale problemer: beboere med lave indkomster og økonomiske aktiviteter med lav værditilvækst er blevet presset ud af bykernerne. I de fleste af Europas kvalitetsmæssigt ringeste kvarterer befinder der sig en blanding af arbejdsløse, fattige ældre, enlige unge og etniske minoritetsgrupper. For mange af dem er tilværelsen ikke bæredygtig nu. For de udstødte og marginaliserede samler interessen sig uundgåeligt om den umiddelbare personlige overlevelse og ikke om globale spørgsmål. Dette understreger betydningen af, at der ved fastlæggelsen af en bæredygtig udvikling tages hensyn til social ligelighed og til modsætningen mellem foranstaltninger til fordel for kommende byboere og til imødekommelse af de nuværende beboeres økonomiske, sociale og miljømæssige behov. 5. Større økonomisk integration vil sandsynligvis få stor indflydelse p å byernes økonomiske liv. I det indre marked er handelsbarrierer mellem medlemsstater i al væsentlighed blevet fjernet. Et vigtigt træk ved tilnærmelsen er de nationale grænsers aftagende rolle og fremkomsten af superregioner, der overskrider disse grænser (KOM, 1991a). Desuden kan enhedsbestræbelserne fremme storbyers betydning, og dermed ødelægge mindre byers konkurrencemæssige position. Det er hensigten, at alle regioner i EU skal nyde godt af den økonomisk vækst, der fremmes af det indre marked. Men i virkeligheden opstår nye gode og dårlige sider i det økonomiske liv, da det indre marked kun er en blandt mange faktorer, der indvirker på det lokale økonomiske liv (Hogarth et al, 1993). 6. Desuden bliver det stadig mere indlysende, at det indre marked, som det fungerer nu, udgør en udfordring for bæredygtigheden. Specielt lægges der for lidt vægt på den miljømæssige indvirkning af den stigende bevægelighed for varer og personer og på den uheldige indvirkning på det lokale økonomiske liv samt mere generelt på lokal livsstil. Udvidelsen af EU efterhånden som nye medlemsstater kommer til kombineret med det stigende antal associerede lande indvirker på naturen og de enkelte byers rolle samt på den form, som Europas bymiljøer antager som helhed. Flere af de lande, 12

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

AALBORG+10 INSPIRATION FOR FREMTIDEN

AALBORG+10 INSPIRATION FOR FREMTIDEN AALBORG+10 INSPIRATION FOR FREMTIDEN VOR FÆLLES VISION Vi, europæiske lokale myndigheder, der er forenede i European Sustainable Cities & Towns Campaign (Kampagnen for bæredygtige europæiske byer), og

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

10 spørgsmål til debat

10 spørgsmål til debat 10 spørgsmål til debat Med konklusionerne og anbefalingerne i den anden samhørighedsrapport fremlægges der 10 spørgsmål til offentlig debat om den fremtidige samhørighedspolitik. Disse spørgsmål gengives

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder

En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder En ny traktat: en ny rolle for regionerne og de lokale myndigheder EU s forsamling af lokale og regionale repræsentanter 1 Regionsudvalget i dag: en rolle i udvikling Vi er ambassadører for Europa i regionerne,

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Et godt liv i en ressourcebegrænset

Et godt liv i en ressourcebegrænset isstock Et godt liv i en ressourcebegrænset verden EU s 7. Miljøhandlingsprogram (MHP) frem til 2020 Miljøhandlingsprogrammerne har været ledetråden for udviklingen af EU s miljøpolitik siden begyndelsen

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning,

Læs mere

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS European Council of Young Farmers - Europäischer Rat der Junglandwirte Ref: CEJA-N-018-2008-EN Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere I slutningen af 1999 iværksatte European Agency for Development in Special Needs Education

Læs mere

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU En sammenlignende

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

LEIPZIG-CHARTERET om bæredygtige europæiske byer

LEIPZIG-CHARTERET om bæredygtige europæiske byer LEIPZIG-CHARTERET om bæredygtige europæiske byer Vedtaget på det uformelle ministermøde om byudvikling og territorial samhørighed i Leipzig den 24.-25. maj 2007 PRÆAMBEL "LEIPZIG-CHARTERET om bæredygtige

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 01, 02, 03, 04, 05, 06, 07, 08, 09, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21,

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter?

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter? Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder Hvad er det europæiske charter? Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder er et praktisk ledelsesværktøj,

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

DIREKTIVER. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning

DIREKTIVER. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning 28.8.2014 Den Europæiske Unions Tidende L 257/135 DIREKTIVER EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme EUROPA-PARLAMENTET 1999 Budgetudvalget 2004 FORELØBIG 2000/0024(COD) 10. april 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetudvalget til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument 8.7.2015 B8-0000/2015 UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om Ecuadors tiltrædelse

Læs mere

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) Bruxelles, december 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.6.2013 SWD(2013) 223 final C7-0208/13 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 ORIENTERENDE NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8448/04 EDUC

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET Positionspapir 2011 DEN FINANSIELLE OG ØKONOMISKE KRISES KONSEKVENSER FOR OFFENTLIG REGNSKABSPLIGT OG ANSVARLIGHED SAMT OFFENTLIG REVISION I EU OG REVISIONSRETTENS ROLLE DA

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

M u l i g h e d e r i E u r o p a

M u l i g h e d e r i E u r o p a Muligheder i Europa Ydelser NordDanmark en aktiv del af EU NordDanmarks EU-kontors vigtigste opgaver er at skabe kontakter og finansieringsmuligheder for norddanske virksomheder og offentlige institutioner

Læs mere

Europæiske priser for god praksis

Europæiske priser for god praksis Sikkerhed og sundhed er godt for alle både dig selv og din arbejdsplads. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Samarbejde om forebyggelse www.healthy-workplaces.eu INDKALDELSE AF ANSØGNINGER Europæiske priser

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten op oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig

Læs mere

Målsætninger og indsatser Hovedbestyrelsens handleplan 2014-16

Målsætninger og indsatser Hovedbestyrelsens handleplan 2014-16 Målsætninger og indsatser Hovedbestyrelsens handleplan 2014-16 Præsentation for Generalforsamlingen 2014 22. oktober 2014 Fra Nye tider, nye skikke... Debatoplæg juni 2012 (HB) Lokal debat Strategiske

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Overordnet Sammendrag. Mod en europæisk GI strategi: Erfaringer fra GINIE

Overordnet Sammendrag. Mod en europæisk GI strategi: Erfaringer fra GINIE GINIE: Geografisk Informations- Netværk i Europa IST-2000-29493 Overordnet Sammendrag Mod en europæisk GI strategi: Erfaringer fra GINIE Rapport D 2.11.1 (a) Januar 2004 Projektkoordinator: University

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere