BÆREDYGTIGE BYER I EUROPA ENDELIG RAPPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BÆREDYGTIGE BYER I EUROPA ENDELIG RAPPORT"

Transkript

1 BÆREDYGTIGE BYER I EUROPA ENDELIG RAPPORT EKSPERTGRUPPEN FOR BYMILJØ EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORAT XI MILJØ, NUKLEAR SIKKERHED OG CIVILBESKYTTELSE BRUXELLES, MARTS 1996

2 Rapporten om bæredygtige byer i Europa udarbejdet af Ekspertgruppen for Bymiljø Udgivet af Europa-Kommissionen GD XI - Miljø, Nuklear Sikkerhed og Civilbeskyttelse Referencenøgleord: bæredygtighed, byudvikling, mobilitet, miljø. Teknisk og videnskabeligt sekretariat stillet til rådighed af Euronet. Omslag: Design '88. MARTS 1996 Rapporten om bæredygtige byer i Europa er bestilt af Europa-Kommissionen. De synspunkter, der kommer til udtryk i denne rapport, er ikke nødvendigvis de samme som Europa-Kommissionens. Illustrationer og omslag : Ayuntamento de San Sebastián/Generalitat de Catalunya, Departament de Medi Ambient/Ministerie van VROM/Ministerie van VROM/Oerlemans van Reeken Studio. Katalogiseringsoplysninger Findes Sidst I Denne Publikation. Gengivelse med kildeangivelse tilladt, undtaget i kommercielt øjemed. EURONUMBER ISBN 2

3 FORORD Efterhånden som vi hastigt nærmer os afslutningen på det 20. århundrede, kræver den tiltagende urbanisering og globale udfordringer såsom klimaforandring, vandmangel, forringelse af miljøet, økonomisk omstrukturering og social udstødelse, at vi koncentrerer os om fremtiden for vore byer i Europa. Europa-Kommissionens Grønbog om Bymiljøet, Traktaten om Oprettelse af Den Europæiske Union, Det femte miljøhandlingsprogam Mod en bæredygtig udvikling, FN's Rio-konference og en række andre FN-konferencer som eksempelvis Habitat II har alle et fælles tema og en fælles anbefaling: Vi skal reagere hurtigt for at sikre større bæredygtighed, og vi skal tage stilling til byens rolle i fremtiden, samt hvorledes byen kan bidrage til både den globale og den lokale udvikling. Rapporten om Bæredygtige byer i Europa beskriver, hvorledes disse ideer er blevet udviklet, og hvorledes de kan anvendes i Europas byer. Rapporten om bæredygtige byer i Europa er blevet til efter et fællesinitiativ fra GD XI og Ekspertgruppen for Bymiljø, som blev oprettet af Europa-Kommissionen i 1991 efter offentliggørelsen af Grønbogen om Bymiljøet. Ekspertgruppen er uafhængig og sammensat af nationale repræsentanter og selvstændige eksperter. Det brede oplæg, som blev formuleret i Ministerrådets afgørelse om grønbogen, lyder: det skal undersøges, hvorledes fremtidige planlægningsstrategier for by- og landområder kan inkorporere miljømålsætninger og der skal rådgives om, hvorledes Kommissionen eventuelt kan udvikle bymiljødimensionen i Fællesskabernes miljøpolitik. I 1993 påbegyndte Ekspertgruppen sammen med Europa-Kommissionen den første fase af projektet for bæredygtige byer i Europa for perioden De primære mål er at bidrage til en udvikling af betragtninger om bæredygtighed i Europas byer, at sikre en omfattende udveksling af erfaringer, at udbrede god praksis om bæredygtighed på lokalt niveau samt at udforme anbefalinger, som påvirker planlægningen i EU, i medlemsstaterne samt på regionalt og lokalt niveau i overensstemmelse med Rådets afgørelse af Ekspertgruppens bidrag til projektet for bæredygtige byer omfatter to rapporter (den første offentliggjort i oktober 1994), en oversigt over god praksis, et europæisk informationssystem via Internettet over god praksis, målrettede sammenfatninger (henvendt til forskellige myndighedsniveauer og sektorer) samt en række konferencer til udbredelse af viden. Udveksling af oplysninger og erfaring befordres ydermere gennem kampagnen for bæredygtige byer i Europa, som blev lanceret på den første europæiske konference om bæredygtige byer i Den anden konference finder sted i oktober 1996 og skal fungere som udgangspunkt for fremskridtene mod bæredygtighed i Europa samt som katalysator for videre udvikling. Indholdet i denne endelige rapport udgør konklusionen på en række kollektive diskussioner, afholdt af den uafhængige Ekspertgruppe for Bymiljø, og der er lagt et stort arbejde i at tilgodese de mange forskellige kulturelle og politiske synspunkter. Rapporten tager højde for meddelelser, som er offentliggjort før marts Udarbejdelsen af denne endelige rapport har inddraget medlemmer af Ekspertgruppen med støtte af det videnskabelige og tekniske sekretariat. Rapporten offentliggøres med Europa-Kommissionens Generaldirektorat XI (Miljø, Nuklear Sikkerhed og Civilbeskyttelse) som hovedansvarlig. Bruxelles, februar 1996 Professor Colin Fudge, formand for Ekspertgruppen for Bymiljø. Professor Dr. Roger Smook, næstformand for Ekspertgruppen. Nedialka Sougareva, næstformand for Ekspertgruppen. 3

4 OM DENNE RAPPORTS TILBLIVELSE Rapporten om Bæredygtige byer i Europa er udarbejdet af Europa-Kommissionens Ekspertgruppe for Bymiljø med støtte fra EURONET's videnskabelige og tekniske sekretariat. I perioden kom størstedelen af arbejdet fra ekspertgrupper, som var nedsat med det sigte at undersøge specifikke emner og temaer. Denne rapport er fortrinsvis baseret på de følgende grupper og udvalgs indsats: Integration Mobilitet og Tilgængelighed Planlægning og Offenlige Områder Vidensudbredelse Sociale Bæredygtige Systemer Fritid, Turisme og Kvaliteten af Byggede Miljøer Teknisk Byforvaltning Holistisk Byforvaltning Byfornyelse Et centraludvalg bestående af repræsentanter fra Europa-Kommissionens Ekspertgruppe for Bymiljø under administrativ og ledelsesmæssig støtte af GD XI (Miljø, Nuklear Sikkerhed og Civilbeskyttelse) har overvåget koordineret udarbejdelsen af denne rapport. Medlemmerne af centraludvalget er følgende: Professor Colin Fudge, University of the West of England (formand); Professor Dr. Roger Smook, Delft University of Technology (næstformand); Nedialka Sougareva, Ministère de l Environnement, France (næstformand); Ian Clark, DG XI og Eric den Hamer, DG XI (projektansvarlig). Professor Roger Smook har fungeret som koordinator under fremstillingen af den endelige rapport på vegne af Ekspertgruppen. Udarbejdelsen af denne rapport har inddraget medlemmer af Ekspertgruppen for Bymiljø med støtte fra det videnskabelige og tekniske sekretariat (redaktører: David Ludlow, Charlotte Nauta, Susann Pauli og Jan Vogelij), centrale medarbejdere i Europa-Kommissionen (især GD XI), adskillige forfattere og mange andre, som har bidraget med kommentarer og eksempler. Denne rapport bygger på det arbejde, der blev lagt i den første rapport af Dr. Liz Mills i samarbejde med Professor Colin Fudge og andre eksperter, som hver har bidraget til specifikke afsnit, samt støtte fra Det Europæiske Akademi for Bymiljø og det tekniske sekretariat. Alle disse mennesker fortjener en stor tak for deres indsats. Endvidere rummer denne rapport bidrag fra repræsentanter fra følgende: GD III (Industri), GD V (Beskæftigelse, Arbejdsmarkedsanliggender og Sociale Anliggender), GD VII (Transport), GD X (Information, Kommunikation, Kultur og AV-sektoren), GD XII (Videnskab, Forskning og Udvikling), GD XVI (Regionalpolitik og Samhørighed), GD XVII (Energi) og GD XXIII (Erhvervspolitik, Turisme og Erhvervsdrivende Foreninger). I 1996 består Ekspertgruppen bl.a. af følgende medlemmer i deres egenskab af national repræsentant og uafhængig ekspert: BERIATOS Elias - Ministeriet for miljø, fysisk planlægning og offentlige arbejder, Grækenland BERRINI Maria - Istituto Ricerche Ambiente Italia, repræsenterende Legambiente, Italien BONNEFOY Xavier - World Health Organisation - Regionalkontor for Europa, Danmark CATLLA Josep - Conseil des Communes et Régions d Europe (CCRE-CEMR) CLINI Corrado - Servizio I.A.R., Direttore Generale, Ministero dell'ambiente, Italien 4

5 CORRAL SAEZ Carlos - Ministerio de Obras Publicas, Transportes y Medio Ambiente, Spanien COX Annemartine - Ministerie van Volkshuisvesting, Ruimtelijke Ordening en Milieubeheer, Nederlandene CRONIN Michael - Department of the Environment, Det Forenede Kongerige CROONENBERGHS Jef - Council of European Municipalities and Regions (CEMR), Belgien DE LOURDES POEIRA Maria - Direcçao Geral do Ordenamento do Territorio (SEALOT/MPAT), Portugal FELTGEN Jean-Paul - Ministère de l'environnement, Luxembourg FUDGE Colin - University of the West of England, Det Forenede Kongerige GASPARINNI Guiliana- Servizio I.A.R., Direttore Generale, Ministero dell'ambiente, Italien GONCALVES Bertilia - Direcçao Geral Qualidade do Am biente, Portugal HARTOFT-NIELSEN Peter - Miljø- og Energiministeriet, departement for fysisk planlægning, Danmark KALLMAYER Herbert - Vertreten der Länder, Bayerisches Staatsministerium des Innern, Tyskland KEMPENEERS Serge - Institut Bruxellois pour la gestion de l'environnement, Belgien KONUKIEWITZ Manfred - Bundesministeriums für Raumordnung, Bauwesen und Städtebau, Tyskland LANGSCHWERT Gabriele - Bundesministerium für Umwelt, Jugend und Familie, Østrig MATTHEWS Finian - Department of the Environm ent, Urban & Rural Development Section, Irland MESSING Susanne - Bundesministeriums für Raumordnung, Bauwesen und Städtebau, Tyskland MILLER Michel - Confédération Européenne des Syndicats, Belgien MONTANARI Armando - European Bureau of Environment, Italien ONCLINCX Françoise - Institut Bruxellois pour la gestion de l'environnement, Belgien OTTO-ZIMMERMAN Konrad - International Council for Local Environmental Initiatives, Tyskland PENTTILÄ Hannu - Ministry of the Environment, Land Use Department, Finl and PONS Anne - United Towns Organisation, Frankrig RUEDA PALENZUELA Salvador - Generalitat de Catalunya, Dept de Medi Ambiente, Spanien SEGURA SANZ Rodolfo - Ministerio de Obras Publicas, Transportes y Medio Ambiente, Spanien SMOOK Roger - Delft University of Technology, European Council of Town Planners Representative, Nederlandene SOUGAREVA Nedialka - Ministère de l'environnement, Direction Nature Paysage, Frankrig TROEDSON Ulf - Boverket, Division of Urban Management, Sverige VAN DE VEN Anthony - Eurocities, Belgien VONHOFF Lubbert-Jan - Eurocities Environment Committee/Gemeentewerken Rotterdam, Afdeling Milieu Beleid, Nederlandene ZETTER John - Department of the Environment, Det Forenede Kongerige Derudover har følgende enkeltpersoner deltaget i arbejdsgrupperne: DU BOIS Wolfgang - Stadt Münster Umweltamt, Tyskland SCHMITZ Stefan - Bundesforschungsanstalt fur Landeskunde und Raumordnung, Tyskland WILLERS Bret - Cardiff City Council, Det Forenede Kongerige Observatører i Ekspertgruppen omfatter bl.a. en national repræsentant fra Norge, en repræsentant fra ministeriet for byudvikling og miljøbeskyttelse i Berlin samt repræsentanter fra de følgende internationale organisationer: Regionsudvalget Europarådet Den europæiske sammenslutning af cyklistforeninger 5

6 Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene Europa-Parlamentet Den europæiske kampagne for bæredygtige byer OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development) 6

7 RESUME Ekspertgruppen for Bymiljø blev nedsat af Europa-Kommissionen i I 1993 lancerede Ekspertgruppen, som består af nationale repræsentanter og uafhængige eksperter, projektet for Bæredygtige byer i Europa. Projektet fokuserer på en bæredygtig byudvikling og en integrering af miljømålsætninger i planlægnings- og forvaltningsstrategierne. Projektets primære resultat er rapporten om Bæredygtige byer. I denne rapport defineres principperne for en bæredygtig udvikling samt de mekanismer, som er nødvendige for at tilvejebringe en sådan udvikling - ikke blot i storbyerne, men på alle niveauer i det hierarki, som findes for bymæssige områder. I rapporten fokuseres der på institutionelle såvel som miljømæssige spørgsmål. Der tales om de lokale myndigheders evne til at levere bæredygtighed. Arbejdet hen imod bæredygtighed kræver et nyt syn på de eksisterende politikker og mekanismer og et sæt af stærke principper, der kan bruges som udgangspunkt for miljørigtige foranstaltninger. Det juridiske og organisatoriske grundlag for indsatsen for bymiljø varierer fra medlemsstat til medlemsstat; men på trods af disse forskelle står de lokale myndigheder overalt i Europa i en situation, hvor de i kraft af deres forskellige funktioner (f.eks. leverandør af tjenesteydelser, lovgivningsmyndighed, forvalter) kan fremme bæredygtighedsprocessen. Denne rapport udgør rammerne for lokal aktion og definerer et sæt af principper, som kan anvendes til at opstille mål og evaluere og måle fremskridtene mod bæredygtighed i byområderne: 1. Princippet om byforvaltning Forvaltning i retning mod bæredygtighed er i bund og grund en politisk proces, som forudsætter planlægning og har indvirkning på byens ledelsesform. En bæredygtig byforvaltningsproces forudsætter en lang række redskaber, som tager fat om miljømæssige, sociale og økonomiske problemområder med det formål at sikre det nødvendige grundlag for integrering. Ved at anvende disse redskaber kan byernes politiske proces hen imod bæredygtighed blive bredere, mere energisk og mere ambitiøs, end det sædvanligvis anerkendes. 2. Princippet om politisk integration Koordinering og integration skal opnås ved at kombinere subsidiaritetsprincippet og det bredere princip om ansvarsdeling. Integrationen skal ske både horisontalt (for at stimulere synergivirkningen inden for den sociale, miljømæssige og økonomiske dimension af bæredygtighed) og vertikalt mellem alle de niveauer, som findes i den Europæiske Union, medlemsstaterne samt de regionale og lokale myndigheder med det formål at opnå en større politisk samhørighed og indsats og for at undgå modsatrettede politikker på forskellige niveauer. 3. Princippet om økosystemtankegangen I økosystemtankegangen fremhæves byen som et kompleks system, der er kendetegnet af konstante ændringsprocesser og udviklinger. Aspekter som energi, naturressourcer og affaldsproduktion opfattes som strømme eller kredsløb, som kræver vedligeholdelse, bevarelse, genopretning, stimulering og lukning for at kunne bidrage til en bæredygtig udvikling. Regulering af trafik og transport er endnu et element i økosystemtankegangen. Duale netværk-strategien, som udgør rammerne for byudvikling på regionalt eller lokalt plan, er baseret på principperne for økosystemtankegangen. Denne tankegang omfatter ligeledes en social dimension, som opfatter byen som et socialt økosystem. 4. Princippet om samarbejde og partnerskab Bæredygtighed beror på et fælles ansvar. Samarbejde og partnerskab mellem forskellige niveauer, organisationer og interesser er derfor altafgørende. Bæredygtig forvaltning er en læreproces, hvor de væsentligste redskaber er learning by doing, erfaringsudveksling, faglig uddannelse og efteruddannelse, tværfagligt samarbejde, partnerskaber og netværk, offentlige høringer og aktiv borgerdeltagelse, nye uddannelsesmekanismer samt øget bevidsthed. 7

8 En bæredygtig byforvaltning bør udfordre de problemer, som både er forårsaget af og opleves i byerne, idet det skal anerkendes, at byerne selv har mange af de brugbare løsninger i stedet for at lægge problemerne over på andre fysiske niveauer eller fremtidige generationer. Byernes organisatoriske mønstre og administrative systemer bør anlægge en holistisk indfaldsvinkel i form af økosystemtankegangen. Integration, samarbejde, homøostase, subsidiaritet og synergi skal være nøglebegreberne i forvaltningen hen imod bæredygtighed. De bestående redskaber, som er udviklet med henblik på miljøindsats, skal udbygges for at kunne fungere over for de økonomiske og sociale dimensioner af bæredygtighed. En bæredygtig forvaltning af naturressourcerne forudsætter en integreret indfaldsvinkel, således at naturressourcernes, energiens og affaldets kredsløb kan lukkes. Målsætningen for en sådan indfaldsvinkel bør omfatte en begrænsning af forbruget af naturressourcerne og især de ikkevedvarende og langsomt fornybare, mindst mulig produktion af affald gennem størst mulig genbrug og genanvendelse, mindst mulig forurening af luft, jord og vand samt ved at sikre større naturområder og en større biologisk mangfoldighed i byerne. Disse målsætninger er ofte lettere at opnå i lille målestok, og netop derfor kan de lokale økologiske kredsløb være ideelle i forbindelse med indførelsen af bæredygtige planlægningssystemer for bysystemerne. Af denne årsag spiller de lokale bystyrer en afgørende rolle. Bæredygtighed er nært forbundet med byernes socioøkonomiske aspekter. Det er nødvendigt, at EU og medlemsstaterne skaber de rette betingelser for, at erhvervslivet kan fungere rentabelt på miljørigtige præmisser. De regionale og lokale myndigheder bør derfor finde måder til at skabe beskæftigelse på gennem miljøforanstaltninger, ved at anspore til bedre miljøadfærd i de bestående erhverv og ved at give erhvervslivet incitamenter til at anvende økosystemtankegangen. Myndighederne bør styrke befolkningens velfærd og fremme ligelighed og social integrering ved at sikre, at de fundamentale ydelser og bekvemmeligheder, uddannelse og efteruddannelse, sundhedsvæsen, boliger og beskæftigelse er til rådighed for alle. At gå imod den voksende tendens til at ignorere de miljømæssige og sociale risici i en tid, hvor der lægges stor vægt på materiel velstand, kræver en omlægning til de underliggende værdier i samfundet og til det økonomiske systems grundprincipper. Opnåelse af bæredygtig tilgængelighed i byerne er et altafgørende skridt hen imod en overordnet forbedring af bymiljøet og vedligeholdelse af byernes økonomiske overlevelsesvilkår. Det kræver integrerede indfaldsvinkler at kunne opfylde målsætningerne inden for miljø- og transportområdet, og disse skal kombinere transport-, miljø- og fysisk planlægning. Såfremt der skal sikres bæredygtig tilgængelighed i byerne skal der udvikles mål og indikatorer for bæredygtighed samt målsætning og overvågning, samtidig med at der skal udformes politikker, som forbedrer tilgængeligheden og ikke blot bevægeligheden. Det bør være et primært mål for byernes transportpolitik at forene parametrene tilgængelighed, økonomisk udvikling og miljømålsætninger. Der er behov for et integreret bytransportsystem, som bygger på multimodalitet, hvor der lægges vægt på komplementaritet snarere end konkurrence mellem de forskellige transportformer. Fysiske planlægningssystemer er væsentlige for indførelsen af politikker, som fremmer en bæredygtig udvikling overalt i byerne. De bestående fysiske planlægningssystemer bør styrkes ved at anspore til metoder, som bygger på økologiske principper og fjerner sig fra en snæver fokuseren på arealanvendelse. Der opfordres til at udpege miljømålsætninger på et tidligt tidspunkt i planlægningsprocessen, til at anvende mål og indikatorer, bedre former for borgerinddragelse i planlægningsprocessen samt til at styrke forbindelserne mellem fysisk planlægning og den lokale Agenda 21-proces. Miljømæssig bæreevne på lokalt, regionalt og globalt niveau bør accepteres som et ledende princip, som andre hensyn skal opvejes imod. 8

9 Byfornyelse bør anvendes til at nå målsætningerne for bæredygtig udvikling gennem genbrug af tidligere anvendte arealer eller bestående bygninger, bevarelse af grønne områder og beskyttelse af landområderne og dyrelivet. Der bør også opstilles og arbejdes hen imod detaljerede målsætninger for bæredygtighed, hvilket skal omfatte oprettelse af økologiske bindeled, bedre tilgængelighed, energieffektivitet og deltagelse fra lokalsamfundenes side. Oprensning af forurenet jord, som er et væsentligt problem i forbindelse med mange byfornyelsesprojekter, bør ses som en del af en integreret indfaldsvinkel, som rummer bedre støttemuligheder på tværs af projekterne. Fritids- og turistaktiviteter kan indvirke betydeligt på kvaliteten af byens kulturarv. Planlægningsaktiviteterne for turisme, fritidsaktiviteter og kulturarv bør integreres i de nationale retningslinier og regionalpolitikker for de økonomiske, sociale, miljømæssige og kulturelle aspekter. Ydermere bør forhold vedrørende turisme, fritidsaktiviteter og kulturarv udgøre en integreret del af den fysiske planlægningsproces. Processen hen imod bæredygtige byer drejer sig om kreativitet og forandring. Den udfordrer de traditionelle reaktioner fra det offentliges side og søger nye institutionelle og organisatoriske muligheder og sammenhænge. Denne rapport og anbefalingerne heri skal ses som et bidrag til denne dynamiske proces - en proces, som skal finpudses og konsolideres i takt med, at projektet Bæredygtige byer skrider fremad. 9

10 Kapitel 1 INDLEDNING 1. INDLEDNING Det er et fælles anliggende for vor planets fremtid at tage ansvaret for bæredygtighed. Skønt behovet for forandring generelt anerkendes, er bæredygtighed imidlertid vanskeligt at definere og endnu sværere at anvende. På lang sigt kræver realiseringen af bæredygtighed omfattende holdningsændringer samt forandringer i samfund, økonomiernes funktion og i påvirkningen af den økonomiske tankegang. Dette er potentielt afskrækkende udsigter. På den anden side anføres det i rapporten, at på kort sigt kan meget opnås ved hjælp af praktiske, gradvise skridt i den rigtige retning, der i lige så høj grad drejer sig om at begrænse den ubæredygtige udvikling som at realisere bæredygtighed. Det er allerede nu muligt at foreslå mange sådanne skridt for Europas byer. I denne rapport gives eksempler på politikker, programmer og projekter samt ændringer i livsstil i håb om hermed at udstikke den fremtidige retning for bæredygtighed. 2. EKSPERTGRUPPEN FOR BYMILJØ HAR EN OMFATTENDE DAGSORDEN 1. Siden Ekspertgruppen for Bymiljø blev etableret har den arbejdet inden for rammerne af udviklingen i miljøpolitikken i Den Europæiske Union, på den internationale arena og på lokalt plan, hvor man for sidstnævntes vedkommende har trukket på gruppemedlemmer med viden om europæiske byer. Den uafhængige Ekspertgruppe for Bymiljø blev oprettet af Europa-Kommissionen i 1991 efter offentliggørelsen af Grønbogen om Bymiljøet (KOM 1990). Selv om gruppen holder fast i sit oprindelige sigte med hensyn til bydimensionens integration i miljøpolitikken, er arbejdsprogrammet blevet bredere. De vigtigste miljødebatter har nu hovedvægten lagt på bæredygtig udvikling og især på bæredygtig udvikling i byer. Projektet for bæredygtige byer er udformet som et bidrag til disse debatter. 2. Projektet er ikke et isoleret projekt, for en række supplerende initiativer er enten for nylig blevet gennemført, er på vej eller er planlagt. Ekspertgruppen mener, at det er til gavn for Den Europæiske Union, lokale myndigheder, NGO'er (ikke-statslige organisationer) og andre nøgleaktører, der er engageret i bestræbelserne hen imod bæredygtighed i byer, at kunne trække på denne positive ramme, undgå dobbeltarbejde, dele om viden og ideer og således kunne fremme teoretiske og praktiske spørgsmål på dette vigtige område. 3. Idet vi ønsker at understrege muligheden for handling i denne rapport, erkender Ekspertgruppen, at de rammer, byerne opererer indenfor, indeholder såvel udfordringer som muligheder. Mens der trods alt tages små skridt hen imod bæredygtighed, eksisterer der stadig store problemer, som for eksempel befolkningstilvækst og fattigdom i udviklingslandene. Desuden er det nødvendigt, at indvirkningen på bæredygtighed i relation til begivenheder og aftaler, der henholdsvis finder sted og træffes, skal indgå i overvejelserne på den internationale politiske arena. 3. RAPPORTENS MÅL OG INDHOLD - KAPITLERNES RÆKKEFØLGE 1. Dette er den endelige rapport om bæredygtige byer udarbejdet af Ekspertgruppen for Bymiljø. Fokus for rapporten er anvendelsen af bæredygtighedskonceptet i byområder. Til trods for titlen beskæftiger projektet for bæredygtige byer sig ikke kun med de større byer, men også med byer af forskellig størrelse, fra bykerner og forstæder til småbyer. Den beskæftiger sig også med spørgsmålet om bæredygtighed i byområder og bysystemet som helhed. Efter Ekspertgruppens mening kan 10

11 principperne for en bæredygtig udvikling og de mekanismer, der er nødvendige for at tilstræbe denne udvikling, anvendes på alle niveauer i det bymæssige hierarki. Hovedvægten af arbejdet er imidlertid lagt på de større byer. I projektet for bæredygtige byer er indsatsen rettet både mod det institutionelle og miljømæssige aspekt. Det beskæftiger sig med de lokale myndigheders evne til at levere en bæredygtig udvikling. Det er vigtigt at bygge videre på den gode forvaltningspraksis, der i stigende grad kendetegner de lokale myndigheder i Europa. Arbejdet hen imod bæredygtighed kræver, at de eksisterende politikker og mekanismer ses i et nyt lys, og solide principper, som en miljømæssig sund indsats kan bygge på. 2. I kapitel 2 beskrives den dynamiske udvikling i ideerne bag bæredygtige byer og undersøger, hvilke fremskridt der gøres på internationalt, europæisk, nationalt og lokalt plan. Dette er et gunstigt øjeblik for de europæiske byer, hvis de vil gøre en konkret indsats og spille en rolle i de internationale processer og debatter. 3. Ekspertgruppen sigter gennem projektet for bæredygtige byer på at udforme et sæt økologiske, socioøkonomiske og organisatoriske principper og værktøjer for byforvaltning, der vil kunne anvendes i en række forskellige europæiske byer. Disse principper og værktøjer kan udnyttes selektivt i byernes stræben efter bæredygtighed. På samme måde undersøges der i rapporten måder, hvorpå bæredygtighedskonceptet kan realiseres gennem indførelse af nøgleprincipper, opstilling af mål og udnyttelse af en række mekanismer, der sammen kan danne en mere strategisk, integreret og aktivt engagerende indfaldsvinkel til forvaltning af bymiljøet. Denne indfaldsvinkel er beskrevet i kapitel Ekspertgruppen anbefaler stærkt, at der udvikles strategier for bæredygtig byforvaltning, som omfatter byen i dens helhed. Ifølge rapporterne skal denne fremgangsmåde anvendes på en række nøgleområder. Målet skal i sidste ende være at fremme integrationen mellem disse prioriterede områder. De prioriterede områder, der er valgt til denne rapport, er bæredygtig forvaltning af naturressourcer, de socioøkonomiske aspekter af bæredygtighed, bæredygtighedens tilgængelighed og bæredygtig fysisk planlægning. De gennemgås i henholdsvis kapitel 4, 5, 6 og I rapporten fremsættes ligeledes en række foreløbige henstillinger om forskning og planlægning i forbindelse med bæredygtighed i europæiske byer. Disse beskrives i kapitel I den resterende del af denne indledning beskrives særlige kendetegn ved det europæiske bysystem sammenholdt med økonomiske, sociale og miljømæssige spørgsmål. Desuden gives der nogle grundlæggende definitioner på bæredygtig udvikling, og byers og lokale myndigheders rolle i denne udvikling fastlægges. 4. BYSYSTEMER I EUROPA 1. Nylige ændringer i det e uropæiske system er blevet grundigt behandlet i undersøgelsen Urbanisation and the Function of Cities in the European Community (European Institute of Urban Affairs, 1992). Den del af den europæiske befolkning, der bor i de som byer definerede områder, er fortsat stigende, og de største byer huser fortsat en meget betydelig del af befolkningen. EU er den mest urbaniserede region i hele verden, idet 79% af den samlede befolkning i 1992 boede i byområder (KOM, 1994a). 2. Byens forandringscyklus i det europæ iske system i efterkrigstiden er tydelig: fra tilflytning til byerne til hurtigt voksende forstæder, dernæst udflytning fra byerne og senest genetablering i dem. Her spiller forholdet mellem befolkningsbevægelser og en ændret økonomisk situation kraftigt ind. De største nordlige og vestlige industribyer oplevede tidligere en udadgående ændring i 11

12 befolkningsbevægelsen og beskæftigelsen, mens mindre byer, specielt i de sydlige og vestlige egne, voksede. Fra midten af 1980'erne er befolkningsbevægelserne taget af som følge af de økonomiske nedgangstider, og inden for de senere år er der sket en stigning i befolkningsantallet i de større byer til dels på grund af offentlige og private investeringsprogrammer i historiske bykerner. I begyndelsen af 1990'erne udviste bysystemet en mere demografisk stabil tendens sammenlignet med perioden fra 1950 til sidst i 1980'erne. Dog er byer stadig sårbare over for ændringer, især efterhånden som indvandringen fra øst- og centraleuropæiske lande får indvirkning på bysystemet. Det indre marked og udvidelsen af Den Europæiske Union er yderligere elementer, der påvirker de bymæssige ændringer. 3. Den økonomiske omstrukturering i det europæiske bysystem afspejler nedgangen i de områder, der er økonomisk afhængige af sværindustrien og havnefunktioner, samt væksten på de områder, hvis økonomiske liv er baseret på begunstigede sektorer, såsom forskning og udvikling inden for fremstilling, eller servicefunktioner inden for finansiering, produktion og forbrug. Sektorændringer har resulteret i fremkomsten af tre store områder: den gamle kerne (de ældre byområder i Det Forenede Kongerige, Belgien Nord- og Østfrankrig, Luxembourg, Nederlandene, Nordtyskland og Danmark), den nye kerne (Sydtyskland, Norditalien, Sydøstfrankrig, Central- og Østspanien) og periferien (resten af Spanien, Grækenland, Syditalien, Portugal, Vestfrankrig og Irland). Den økonomiske omstrukturerings indvirkning på byer afspejler deres placering i kerneområder eller periferien. 4. Den økonomiske omstrukturering h ar haft voldsomme konsekvenser for de europæiske byers sociale struktur som følge af arbejdsmarkedets rolle (Van Weesep & Dieleman, 1993). Den sociale polariserings indvirkning på byområdet er i nogle byer så udtalt, at eksperter er begyndt at tale om delte eller duale byer (Mollenkopf & Castells, 1991). Bykernens problemer, der er tæt forbundet med den selektive migration og tabet af arbejdspladser, er velkendte, men i mange byer finder man de dårligst stillede beboere og det ringeste miljø i forstæderne og i bebyggelser i byernes udkant opført efter 1960'erne. I nogle byer er der en direkte sammenhæng mellem byfornyelsesplaner til fremme af genbosættelsen i centrale områder og sociale problemer: beboere med lave indkomster og økonomiske aktiviteter med lav værditilvækst er blevet presset ud af bykernerne. I de fleste af Europas kvalitetsmæssigt ringeste kvarterer befinder der sig en blanding af arbejdsløse, fattige ældre, enlige unge og etniske minoritetsgrupper. For mange af dem er tilværelsen ikke bæredygtig nu. For de udstødte og marginaliserede samler interessen sig uundgåeligt om den umiddelbare personlige overlevelse og ikke om globale spørgsmål. Dette understreger betydningen af, at der ved fastlæggelsen af en bæredygtig udvikling tages hensyn til social ligelighed og til modsætningen mellem foranstaltninger til fordel for kommende byboere og til imødekommelse af de nuværende beboeres økonomiske, sociale og miljømæssige behov. 5. Større økonomisk integration vil sandsynligvis få stor indflydelse p å byernes økonomiske liv. I det indre marked er handelsbarrierer mellem medlemsstater i al væsentlighed blevet fjernet. Et vigtigt træk ved tilnærmelsen er de nationale grænsers aftagende rolle og fremkomsten af superregioner, der overskrider disse grænser (KOM, 1991a). Desuden kan enhedsbestræbelserne fremme storbyers betydning, og dermed ødelægge mindre byers konkurrencemæssige position. Det er hensigten, at alle regioner i EU skal nyde godt af den økonomisk vækst, der fremmes af det indre marked. Men i virkeligheden opstår nye gode og dårlige sider i det økonomiske liv, da det indre marked kun er en blandt mange faktorer, der indvirker på det lokale økonomiske liv (Hogarth et al, 1993). 6. Desuden bliver det stadig mere indlysende, at det indre marked, som det fungerer nu, udgør en udfordring for bæredygtigheden. Specielt lægges der for lidt vægt på den miljømæssige indvirkning af den stigende bevægelighed for varer og personer og på den uheldige indvirkning på det lokale økonomiske liv samt mere generelt på lokal livsstil. Udvidelsen af EU efterhånden som nye medlemsstater kommer til kombineret med det stigende antal associerede lande indvirker på naturen og de enkelte byers rolle samt på den form, som Europas bymiljøer antager som helhed. Flere af de lande, 12

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt turisme

Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt turisme 12664/97 (Presse 358) C/97/358 2049. samling i Rådet - TURISME - den 26. november 1997 i Bruxelles Formand: Fernand BODEN Storhertugdømmet Luxembourgs minister for små og mellemstore virksomheder samt

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 13.6.2007 ARBEJDSDOKUMENT om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 25.9.2013 2013/2174(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om forsikringsdækning af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (2013/2174(INI)) Økonomi-

Læs mere

Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne

Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet

Bedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet Bedre Miljø i Byerne EU s temastrategi for bymiljøet Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor fokus på bymiljøet? Miljøproblemerne koncentreres i byerne støj, luftforurening, kemikalier, overforbrug

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2013/2007(INI) 3.4.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union (2013/2007(INI))

Læs mere

Aalborg-charteret. Europæiske byer for bæredygtighed. godkendt af deltagerne i Den Europæiske Konference om Bæredygtige Byer, 27.

Aalborg-charteret. Europæiske byer for bæredygtighed. godkendt af deltagerne i Den Europæiske Konference om Bæredygtige Byer, 27. I Part Konsensuserklæring: Charter om europæiske byer for bæredygtighed Part I: Konsensuserklæring: europæiske byer for bæredygtighed Part II: Europæiske byers kampagne for bæredygtighed Part III: Lokal

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

7144/16 ams/fh/hm 1 DGE 1A

7144/16 ams/fh/hm 1 DGE 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. marts 2016 (OR. en) 7144/16 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet ENV 170 FIN 177 AGRI 136 IND 54 SAN 100 De Faste Repræsentanters Komité/Rådet

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. november 2012 (12.11) (OR. en) 15814/12 SPORT 66 SAN 270 NOTE fra: formandskabet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer. Den lovgivningsmæssige vinkel

Miljøvurdering af planer og programmer. Den lovgivningsmæssige vinkel Miljøvurdering af planer og programmer Den lovgivningsmæssige vinkel af Specialkonsulent Gert Johansen Introduktion Intentionerne med loven og direktivet bæredygtighed sammenhæng mellem projekter bedre

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen Miljøvurdering af planer og programmer Ved Gert Johansen Loven og direktivet Lov om miljøvurdering af planer og programmer bek. nr. 1398 af 22. oktober 2007 Gennemfører direktiv 2001/42/EF om vurdering

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.05.2001 KOM(2001) 266 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om supplering af bilaget til Kommisssionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.5.2014 COM(2014) 277 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.10.2002 KOM(2002) 561 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.5.2014 COM(2014) 277 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 8. marts 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Beskæftigelse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked FORELØBIG 6. juni 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked til Udvalget om Kultur,

Læs mere

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER.

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER. DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER OG DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER Samarbejdsaftale Indledning Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Læs mere

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 64 Offentligt Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Grønbog om øget mobilitet

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 276 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Sveriges nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Sveriges konvergensprogram

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.03.2002 KOM(2002) 113 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Luxembourg til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst) 21.7.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 190/87 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (EØS-relevant tekst) (2011/442/EU)

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99 ORIENTERENDE NOTE fra: generalsekretariatet til: delegationerne Tidl. dok. nr.: 9181/05 SAN 67 Vedr.: Udkast til

Læs mere

og verden Foto: Vibeke Meyling

og verden Foto: Vibeke Meyling Kommuner 4 og regioner i den verden Foto: Vibeke Meyling udfordringer, muligheder og indsatsområder? Hvordan kan kommuner, byer og lokalområder i fremtiden klare sig bedre i et globaliseret samfund, hvor

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Læs mere

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. oktober 2012 (09.11) (OR. en) 15647/12 JEUN 88 SOC 873 EDUC 319 CULT 138 RELEX 986 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.8.2016 COM(2016) 508 final 2016/0248 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages af Unionen med hensyn til ændringerne af

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 01. juli 2016 Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 10.6.2013 2012/2324(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 Raül Romeva i Rueda (PE510.768v01-00) om gennemførelsen af Rådets

Læs mere

14949/14 la/la/ikn 1 DG G 2B

14949/14 la/la/ikn 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 31. oktober 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2013/0045 (CNS) 14949/14 FISC 181 ECOFIN 1001 RAPPORT fra: til: formandskabet Rådet Tidl. dok. nr.: 14576/14

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010

DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa 2020. Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Høring Din mening om Europa 2020 Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010 HOVEDKONKLUSIONER, VURDERING OG POLITISKE KONSEKVENSER Regionsudvalgets

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.3.2015 COM(2015) 76 final 2015/0040 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i det blandede udvalg, der er nedsat

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

AALBORG+10 INSPIRATION FOR FREMTIDEN

AALBORG+10 INSPIRATION FOR FREMTIDEN AALBORG+10 INSPIRATION FOR FREMTIDEN VOR FÆLLES VISION Vi, europæiske lokale myndigheder, der er forenede i European Sustainable Cities & Towns Campaign (Kampagnen for bæredygtige europæiske byer), og

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser

Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser EF-Tidende nr. L 225 af 12/08/1998 s. 0016-0021 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES Alle elever og studerende har en fundamental ret til at få adgang til information, uanset om de har handicaps, særlige behov mv. eller ej. Informations-

Læs mere

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv

BILAG. til. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.7.2014 COM(2014) 397 final ANNEX 1 BILAG til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2015/2226(INI) 6.4.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om, hvordan den fælles landbrugspolitik kan forbedre beskæftigelsen i landdistrikterne

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006 Forord Et af WHO s hovedformål er at medvirke til at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle mennesker. WHO søger gennem det internationale samarbejde om sundhedsfremme at påvirke medlemslandenes

Læs mere

Agenda 21 plan

Agenda 21 plan Forord Roskilde Kommune vedtog sin første Agenda 21 plan februar 1999. Nu foreligger udkastet til den anden Agenda 21 plan, som gælder frem til 2006. Planen er inddelt i to dele: Organisation, økonomi

Læs mere

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ARBEJDSDOKUMENT

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 28.2.2012 ARBEJDSDOKUMENT om forberedelserne op til Rio+20-topmødet interparlamentarisk udvalgsmøde med deltagelse af Europa-Parlamentet

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.11.2013 COM(2013) 781 final 2013/0387 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode DA DA BEGRUNDELSE

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 6.12.2012 2012/2286(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 (PE500.404v01-00) om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2011 (2012/2286(INI)) AM\921157.doc

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 24.7.2006 KOM(2006) 410 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af visse medlemsstater

Læs mere

Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Samlenotatet sendes efterfølgende til Videnskabsudvalget Rådsmøde (konkurrenceevne) (det indre

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 17.12.2015 JOIN(2015) 35 final 2015/0303 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.11.2013 COM(2013) 776 final 2013/0384 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om suspension af den fælles toldtarifs autonome

Læs mere

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter?

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter? Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder Hvad er det europæiske charter? Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder er et praktisk ledelsesværktøj,

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) 12313/15 ADD 6 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 23. september 2015 til: JAI 685 ASIM 93 FRONT 196 RELEX 741 CADREFIN 58 ENFOPOL 261

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.3.2015 COM(2015) 103 final 2015/0062 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og De Forenede Arabiske Emirater om visumfritagelse

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Dato: Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Sanne Renée Stengaard Jensen Sagsnr.: 2014-3051/01-0020 Dok.: 1080691 Supplerende samlenotat

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 2. oktober 2001 FORELØBIG 2001/0142(CNS) 2001/0169(CNS) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål til Udvalget

Læs mere