Studiemateriale. Spillested: Republique Store Scene Spilledage og tider: tir-fre kl. 20, lør kl. 17 Sprog: iscenesættelse: ROLF HEIM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studiemateriale. Spillested: Republique Store Scene Spilledage og tider: tir-fre kl. 20, lør kl. 17 Sprog: iscenesættelse: ROLF HEIM"

Transkript

1 Studiemateriale Spillested: Republique Store Scene Spilledage og tider: tir-fre kl. 20, lør kl. 17 Sprog: Dansk produceret af: REPUBLIQUE iscenesættelse: ROLF HEIM visuelt koncept og dukker: PHANTOM LIMB COMPANY (New York) medvirkende: JENS JØRN SPOTTAG & TAMMI ØST

2 Om studiematerialet PEER GYNT er en uomgængelig klassiker, og denne version anno 2014 er et MUST SEE! De fag, der er oplagte at bringe i spil til forestillingen er: dansk, musik, dramatik, psykologi, filosofi, religion, historie og billedkunst. Studiematerialet inviterer til arbejdet med klassikeren Peer Gynt, med fokus på Rolf Heims aktuelle fortolkning af Peer Gynt og kunstnerduoen Phantom Limb Companys visuelle og fabelagtige billeduniverser med sjælfulde dukker. Materialet giver en kort introduktion til dramatikeren Henrik Ibsen, med fokus på tilblivelsen af Peer Gynt som versdrama (1867) og senere som teaterforestilling med orkestermusik af Edvard Grieg (1876). H.C. Andersen får også en lille replik med, når han beskriver, hvad han synes om læsedramaet: Peer Gynt. Artiklen: Peer Gynt - eventyrer, livsløgner, digter og søgende menneske, trækker historiske og samtidige perspektiver til læsningen og forståelsen af klassikerne Peer Gynt, ud fra religiøse, eksistentielle og universielle samt historiske tematikker. I det omfang, vi promoverer os selv på Facebook og gerne vil være kendte og komme i fjernsynet, kan man sige, vi er narcissistiske. Det handler meget om, at identitet er blevet et individuelt projekt, hvor den tidligere i langt højere grad var forudbestemt. Var din far tømrer, blev du det formentlig også, ligesom du blev boende på din fødeegn og havde det samme forhold til tro som dine forældre. Anerkendelse handler om vores behov for at være noget, men i dag ligger den anerkendelse ikke implicit. Der er frit valg på alle hylder, både hvad angår uddannelse, bolig og religion. Derfor ser vi en stigende jagt på anerkendelse og bekræftelse, psykolog Lars Lundmann. Peer Gynt er en eksistentiel fortælling om at finde sig selv: Det Store er ikke at være Dette eller Hiint; men at være sig selv, og dette kan ethvert Menneske, naar han vil det S. Kierkegaard, Det eksistentielle spørgsmål er, hvad der kræves for at leve et sandt menneskeliv? At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der, S. Kierkegaard, Her på Republique inviterer vi til en moderne version og fortolkning af Peer Gynt. Forestillingens påstand er, at du kun består i kraft af det, du skaber! Ellers har dit liv været spildt. Peer Gynt er ved at drukne i sin søgen efter identitet. Men, der må da være en mening med det hele, der må da være en grund til, at han er her? Peer Gynt søger efter meningen og ikke mindst hans egen identitet i Norge og verden rundt. Som en anden Alice i eventyrland rejser Peer Gynt ud i verden, hvor alt kan ske og sker, inden han vender hjem igen, hvor Solvejg stadig venter på ham.. Velkommen til Republique og Peer Gynt anno 2014 Indholdsfortegnelse: s. 1 Forside s. 2 Om studiematerialet Indholdsfortegnelse s. 3 Om forestillingen Peer Gynt; Ibsens klassiker om at finde sig selv s. 4 Rolf Heim og Tanker om Peer Gynt s. 5 Phantom Limb Company s. 6 Henrik Ibsen og Peer Gynt s. 7 Fakta om Peer Gynt s. 9 Peer Gynt, Ibsen og Grieg s. 11 H. C. Andersen, H. Ibsen og Peer Gynt s. 12 Vigdis Ystad: Peer Gynt - eventyrer, livsløgner, digter og søgende menneske Peer gynt studiemateriale 2

3 Peer Gynt er Ibsens klassiker om at finde sig selv Den stærke karakterskuespiller Jens Jørn Spottag (fra Hvidsten Gruppen, Bryggeren og Woyzeck ) spiller dagdrømmeren Peer Gynt, der svigter alt og alle for selv at fremstå rig og betydningsfuld. Kvinderne i Gynts liv spilles af Tammi Øst, der som alvidende fortæller bliver både historiens og Gynts faste holdepunkt. Fabelagtig fantasirejse Reumertvinder Rolf Heim iscenesætter Ibsens store fortælling om at finde sig selv. Gynts fabelagtige fantasirejse skaber han med den prisvindende New Yorker-gruppe Phantom Limb Company. De er kendte for deres forførende poetiske universer med sælsomme dukker, der næsten virker mere levende og sjælfulde end mange mennesker. Peer Gynt er en dagdrømmende pralhals Peer Gynt er en dagdrømmende pralhals, der rejser ud i verden, hvor han bliver rig slavehandler, mister sin formue, ender i et galehus og er tæt på druknedøden. Da han vender hjem igen knækket og fattig venter hans ungdomskærlighed stadig på ham. Jens-Jørn Spottag Tammi Øst Hvad betyder noget for alvor? Gynt ser tilbage på sit liv i drømmeagtige flashbacks. I sine minders ruiner prøver han at forstå sig selv. Hvad betyder noget for alvor? Minderne bliver en slags drømmeagtig, forførende rejse gennem tid og kontinenter. Gynts fortællinger er det eneste, han har tilbage. De er hans identitet, hans liv! Dem kæmper han for. Opgaveforslag før I har set forestillingen: Manuskriptet til Peer Gynt er bearbejdet af dramaturg Mette Tranholm, ud fra Erik Knudsens oversættelse til: Danmarks Radio, Hørespilsarkivet, Redigeret af Ole Kröll. 1. Læs Peer Gynt (gratis e-bog): 2. Eller hør Radioteatrets version af Peer Gynt, 1976: 3. Giv en dramaturgisk analyse af Peer Gynt med fokus på dramaets indhold og tematik. Fokuser på dramaets; hvor, hvornår og hvem, hovedkonflikt, tema og holdning. 4. Analyser, hvordan tekst og musik spiller sammen i Peer Gynt. 5. Læs artiklerne i studiematerialet og diskuter Rolf Heims tanker om Peer Gynt. Hvad er det, der gør Henrik Ibsens drama til en klassiker, og hvad tematiserer forestillingen? Peer gynt studiemateriale 3

4 Om Rolf Heim F. 1961, schweizisk instruktør, bosat i Danmark, uddannet skuespiller på Institut för Scenkonst, Sverige, 1986 og som instruktør på School of Stage Arts, Udfordrer med rødder i Cantabile 2 og Wooster Group teksten med et kontrapunktisk, fysisk udtryk. Skabte sammen med Claus Beck-Nielsen, under navnet 20th Century Ghost Andy Warhol the 20th Century Ghost på Kaleidoskop 1995, Balls and Rupies i Kanonhallen 1997 og Teaterslagteren på Kaleidoskop Rolf Heim instruerede performeren Kristján Ingimarsson i Mike Attack, Junge Hunde i Kanonhallen 1998 og forenede i Paul Austers Hide & Seek i Kanonhallen 2002 med virtuost sang, dans og skuespil. Udfordrede med sit konsekvent fysiske udtryk i Frk. Julie på Kaleidoskop i Med store opsætninger som Nick Cave Teaterkoncert (Aarhus Teater 2006), Gasolin Teaterkoncert (Aalborg Teater 2008) og Cohen (Århus Teater 2012) er det lykkedes Rolf Heim på original vis at tilføre velkendt musikmateriale nye og overrumplende perspektiver. Har siden 2002 været en del af ledelsen af Bådteatret. Tanker om PEER GYNT af Rolf Heim, november 2012 Når vi husker scener af vores liv, sker det fragmentarisk. Nogle øjeblikke bliver forstørrede, farverige, går i slowmotion eller det modsatte, med en overdreven intensitet. Hjernen husker ikke tingene 1:1, som virkeligheden, men som en abstraktion, et kunstværk, Peter Greenaway En opbrudt monolog af en ældre herre, en trofast kvinde, og et hav af dukker og animationsobjekter. Forestillingen bliver fortalt med et tilbagevendt blik. Den gamle Peer, som ser tilbage på sit liv, gør status, overvejer og reflekterer. 5. akt, scene 4, er en klassiker: Peer søger sit jeg i et løg. Er der virkelig ikke noget tilbage, når man skralder et løg? Hos Ibsen er Peers løg uden kerne, fordi et liv fuld af historier, åbenbart ikke er noget liv. Det tomme løg bliver symbolet på et overfladisk liv, hvis man ikke har bygget noget op af varighed, så er der heller ikke noget at se tilbage på. Derfor er der heller ikke noget jeg. Men forholder det sig nu også sådan? Peer sidder i et nøgent rum, et venteværelse med en stor drejedør. Døren er porten til hans minder, hvor figurer, situationer og tableauer bliver sluset ind og fejet ud igen. Efter hvert overfald bliver der ro igen, indtil nye minder trænger sig på, for til sidst at skylle hen over den gamle Peer, så han ikke længere kan skelne mellem nuet og fortiden, virkeligheden og løgnen, jeget og omverdenen. Han er ved at drukne i sin søgen efter identitet, der må da være en mening med det hele, der må da være en grund til, at han er her? Den vestlige civilisation har i det sidste århundrede opbygget den myte, at vi skal bygge vores himmerige på jorden. En stor udfordring for den enkle. Og en forførelse! Dét der irriterende løg står som en evig forbandelse: Du består kun i kraft af det, du skaber! Ellers har dit liv været spildt. Det er denne påstand, denne moral, som forestillingen undersøger. Ibsen skrev oprindeligt Peer Gynt som et digt. Han blev senere opfordret til at dramatisere det. Vores tekst bygger på begge værker, men med digtet i udgangspunktet som en monolog. Peer Gynts fantasiverden, specielt 4. og 5. akt, plejer at være en udfordring for det naturalistiske teater. I vores performative verden kommer vi derfor til at alliere os med dukker/animationsteater, fordi den eventyrlige og overdrevne fantastiske fortællinger er et vigtig element i vores Peer Gynt. Musikken fra Griegs Peer Gynt danner grundlag for fortolkningen, både live på scenen og igennem lydcollager. En monolog, som bliver brudt op af spillescener, situationer, billeder og tankestorm, som et langt flashback, hvor fortællinger, skikkelser og situationer dukker op. Udover Peer Gynt er der kun kvinder til stede: Solvejg, Åse og Ingrid i en person. Og et hold af dukkeførere, som skaber det visuelle univers, kavalkaden af minder og fortrængte virkeligheder. Peer gynt studiemateriale 4

5 Phantom Limb Company Kunstnerduoen Phantom Limb Company (New York) er kendt for deres fabelagtige billeduniverser med sjælfulde dukker. Her er et kig ind i deres kunstneriske univers. Deres brug af dukker i moderne teater ligger på et højt, internationalt niveau. In the workshop with the Phantom Limb Company as they prepare for THE DEVIL YOU KNOW with Ping Chong & Co. Se, hør og læs mere på Phantom Lims hjemmeside: Peer gynt studiemateriale 5

6 Henrik Ibsen og Peer Gynt Henrik Ibsen ( ), norsk forfatter, og kendt som grundlæggeren af det moderne drama med skuespil, der fremstiller mennesket drevet af skjulte psykiske kræfter, fuldt af hemmeligheder og en fortid, det er umuligt at flygte fra. De repræsenterer på en og samme gang en naturalistisk og symbolistisk drejning i international dramatik. Henrik Ibsen blev født i Skien og oplevede som dreng familiens økonomiske fallit. I 1843 flyttede han til Grimstad for at blive apotekerlærling. Her begyndte han sin forfatterbane. Han flyttede til Kristiania (Oslo) i 1850 og fortsatte med at skrive digte, journalistik og dramatik i nationalromantisk stil med emner fra norsk middelalder. I 1851 blev Henrik Ibsen ansat som dramatiker og instruktør ved Det Norske Theater i Bergen og skrev sit første nogenlunde vellykkede drama. I 1857 flyttede Ibsen tilbage til Kristiania og blev kunstnerisk leder ved Det Norske Theater. De næste seks år var præget af teatrets vanskelige økonomi, af hans egen tvivl og urolige liv. Han giftede sig 1858 med Suzannah Thoresen, steddatter af den danske digter Magdalene Thoresen. Deres eneste barn, sønnen Sigurd, blev født i I 1864 forlod han Norge med sin hustru Suzannah og sønnen Sigurd, og de næste 17 år var Ibsen bosat dels i Italien og dels i Tyskland, før han atter bosatte sig i Norge i Henrik Ibsen Peer Gynt, versdrama af Henrik Ibsen, Figuren er hentet fra Asbjørnsens Norske huldreeventyr og folkesagn, den ansvarsløse drømmer og eventyrer, der i en broget karriere svigter alt og alle for egen fordel, fra Gudbrandsdalen via Dovregubbens hal til Sahara og dårekisten i Cairo og tilbage til bygden. Denne karakter uden kerne frelses fra fortabelse, omsmeltning i knappestøberens ske, gennem Solveigs uendelige kærlighed. Det episke versdrama: Peer Gynt, regnes af mange for Ibsens mesterværk. Peer Gynt er et billede af mennesket uden kerne. Dramaet drejer sig om hovedpersonens søgen efter identitet. Det har en struktur, som er nært beslægtet med dannelsesromanen, den genre, der mere end nogen anden beskæftiger sig med, hvordan det moderne menneske skaber sin identitet. Det indeholder en mængde litterære allusioner og besk satiriske elementer. Peer Gynt er et antiromantisk stykke, men dets fantasirigdom og eventyragtige scener har været ophav til mange romantiske fortolkninger. Humoren og den revyagtige satire i den glitrende vers- og teaterkunst støttes af Edvard Griegs scenemusik i 23 dele, uropført 1876 og senere revideret; uddrag heraf samlede Grieg til de to Peer Gyntsuiter for orkester, begge siden arrangeret for klaver. Også Harald Sæverud skrev scenemusik til Peer Gynt (1947). I 1960 indspillede Duke Ellington sit eget jazzarrangement af fem satser af Peer Gynt med sit bigband. Kilder: Peer gynt studiemateriale 6

7 Fakta om Peer Gynt Tilblivelse I et brev til sin forlægger Frederik Hegel, sendt fra Roma 5. januar 1867, skriver Ibsen: Endelig maa jeg fortælle Dem at mit nye Arbejde er i fuld Gang og vil, om intet tillstøder, være færdigt tidlig paa Sommeren. Det bliver et stort dramatisk Digt, hvis Hovedfigur er en af den norske Almues halvt mythiske og eventyrlige Personer fra den nyere Tid. Det blir uden Lighed med Brand, uden direkte Polemik o.s.v. - Jeg har længe havt Stoffet i Tankerne; nu er hele Planen udarbejdet og nedskrevet og første Akt paabegyndt. Knappestøberen Førsteudgaven: Peer Gynt udkom 14. november 1867 hos Gyldendalske Boghandel (F. Hegel) i København. Førsteoplaget var 1250 eksemplarer. Et nyt oplag på 2000 eksemplarer blev trykt allerede efter 14 dage. Den gode omsætning skyldtes succesen med det forrige stykke: Brand. Uropførelsen Peer Gynt blev ikke skrevet til scenen. Vilhelm Bergsøe, den danske forfatter, som blev Ibsens faste spadserekammerat under opholdet på Ischia, gengiver i bogen Henrik Ibsen paa Ischia og Fra Piazza del Popolo : Erindringer fra Aarene (København 1907) følgende ordveksling mellem ham og Ibsen: Kan man paa Scenen fremstille en Mand, som løber om med en Støbeske? Ja hvorfor ikke, svarede jeg. Jamen det maa være en stor Støbeske - en hvori man kan støbe Mennesker om. Det vil tage sig noget komisk ud, bemærkede jeg. Ja, det tror jeg ogsaa; men det skal da heller ikke spilles, tænker jeg. Nogle år senere var Ibsen imidlertid kommet på andre tanker. D. 23. januar 1874 henvender han sig til Edvard Grieg i et brev fra Dresden. Han vil omskrive Peer Gynt til scenisk opførelse og spørger om Grieg vil: komponere den dertil fornødne musik. Brev fra Henrik Ibsen til Edvard Grieg Dresden den 23de Januar Kære herr Grieg! Jeg henvender disse linjer til Dem i anledning af en plan, som jeg agter at iværksætte, og i hvilken jeg vil forespørge om De skulde ville være deltager. Sagen er følgende. «Peer Gynt», hvoraf nu et tredje oplag snart skal udkomme, agter jeg at indrette til opførelse på scenen. Vil De komponere den dertil fornødne musik? Jeg skal i korthed antyde for Dem, hvorledes jeg tænker at indrette stykket. Første akt bibeholdes helt, kun med nogle forkortninger i dialogen. Peer Gynts monolog side 23, 24 og 25 ønsker jeg behandlet enten melodramatisk eller delvis som recitativ. Scenen i bryllupsgården, side 28, må der ved hjælp af ballet gøres meget mere ud af, end der står i bogen. Hertil må en særlig dansemelodi komponeres, der fortsættes dæmpet lige indtil aktens slutning. I anden akt må optrinnet med de tre sæterjenter, side 57 60, behandles musikalsk efter komponistens skøn, men djævelskab må der være deri! Monologen side har jeg tænkt mig ledsaget af akkorder, altså som melodrama. Det samme gælder scenen mellem Peer og den grønklædte kvinde, side Ligeså Peer gynt studiemateriale 7

8 må der sættes et slags akkompagnement til optrinene i Dovregubbens hal, hvor dog replikkerne betydeligt skal forkortes. Også scenen med Bøjgen, der gives hel, må ledsages af musik; fuglestemmerne må synges; klokkeringning og salmesang høres langt borte. I tredje akt behøver jeg akkorder, men sparsomt, til scenen mellem Peer, kvinden og troldungen, side Ligeså har jeg tænkt mig et sagte akkompagnement fra side 109 øverst oppe og indtil nederst på side 112. Sågodtsom hele fjerde akt skal udelades ved opførelsen. I dens sted har jeg tænkt mig et stort musikalsk tonemaleri, der antyder Peer Gynts omflakken i den vide verden, amerikanske, engelske og franske melodier kunde klinge igennem som vekslende og atter forsvindende motiver. Anitras og pigernes kor, side skal høres bag tæppet i forbindelse med orkestermusiken. Under denne skal tæppet gå op og man ser som et fjernt drømmebillede det nederst på siden 164 beskrevne tableau, hvori Solvejg som en middelaldrende kvinde sidder syngende i solskinnet udenfor husvæggen. Efter hendes sang ruller tæppet atter langsomt ned, musikken fortsættes i orkestret og går over til at skildre den storm på havet, hvormed femte akt begynder. Femte akt, der ved opførelsen betegnes som den fjerde, eller som efterspil, må betydeligt forkortes. Musik-akkompagnement behøves fra side Optrinnene på bådhvælvet og på kirkegården udelades. Side 221 synger Solvejg og efterspillet ledsager Peer Gynts følgende replikker, hvorefter det går over i korene side Scenerne med knappestøberen og med Dovregubben forkortes. Side 254 synger kirkefolket på skogstien; klokkeringning og fjern salmesang antydes i musikken under det følgende indtil Solvejgs sang slutter stykket, hvorefter tæppet falder idet salmesangen atter klinger nærmere og stærkere. Således omtrent har jeg tænkt mig det hele og beder mig underrettet om hvorvidt De vil påtage Dem dette arbejde. Indgår De herpå, så henvender jeg mig straks til bestyrelsen for Kristiania theater, indleverer en rettet tekstbog og sikrer os på forhånd stykkets opførelse. Som honorar agter jeg at betinge mig 400 spedler, der deles lige imellem os begge. Jeg anser det utvivlsomt at vi også kan påregne stykkets opførelse i København og Stokholm. Men jeg beder Dem at holde sagen hemmelig indtil videre og at svare mig snarest muligt. Peer Gynt Solvejg Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. P. s. Min adresse her i Dresden er: Wettiner-Strasse, No 22, 2den Etage. 6. februar samme år skriver han til Ludvig Josephson - den svenske teaterchef ved Christiania Theater i Sverige. Ibsen skriver, at han har foretaget en bearbejdelse af stykket, kortet det ned og vil at det skal opføres som: musikalsk drama. Josephson var begejstret for ideen. Det tog to år før planen blev realiseret. Urpremieren fandt sted 24. februar 1876 på Christiania Theater. Til gengæld blev forestillingen en enorm succes, både kunstnerisk og publikumsmæssigt. Peer gynt studiemateriale 8

9 Peer Gynt, Henrik Ibsen og Edvard Grieg Peer Gynt Peer Gynt er en ung, køn knægt, men han har tre store fejl: han lyver, han praler og han er en drømmer, dvs. uden virkelighedssans. Skuespillet fortæller om hele hans liv, om hvordan han går fra det ene eventyr til det andet, hvordan han selv både lyver og flygter fra sit ansvar, og om hvordan han bliver snydt og bedraget af andre. Da han som 70-årig vender hjem og får at vide, at han har brugt sit liv dårligt, er det Solveigs kærlighed til ham og hendes trofasthed, der redder ham. Grieg: Peer Gynt Musikken til skuespillet Peer Gynt er helt forståeligt noget af den mest populære orkestermusik i verden. Kloden rundt må lyttere lægge, hvad de har i hænderne, når Morgenstemning fra Peer Gynt klinger. Hør med her: Klassisk musik fås ikke mere kildrende smukt - eller mere smittende end når troldene går amok I Dovregubbens hal : Hør med her: Satirisk teater På papiret lignede det ellers ikke en folkelig succes. Udgangspunktet var et vildtvoksen teaterstykke af Henrik Ibsen, Nordens største dramatiker, som dengang i anden halvdel af 1800-tallet var bannerfører for det moderne. Ikke mindst i skuespillet Et dukkehjem, hvor han lader en ung, selvbevidst kvinde forlade sin ægtemand. Ti år inden havde Ibsen i 1867 med stykket om Peer Gynt gjort nar af Norges provinsielle selvovervurdering. Det handler om en ung fyr fra landet, der svigter sine omgivelser i jagten på egoistiske drømme. Han er en rastløs kamæleontype, der rejser verden rundt uden at indse, at hans problemer er selvskabte. Som fantast spilder han sit liv, men vinder dog i sidste ende en dyrt betalt selvindsigt. Dovregubben Edvard Grieg To store nordmænd Ibsen havde tænkt stykket som et læsedrama, fordi teksten var urealistisk lang til scenebrug. Men senere kom han på andre tanker. Og, som det var kutyme dengang, ville han også have orkestermusik med i teateropsætningen af Peer Gynt. Ibsen bad sin unge landsmand Grieg om at skrive musikken, selv om det var et mærkeligt valg: Ibsen ville væk fra den norske provinsialisme, hvor imod Grieg var ved at skabe sig et gennembrud ved netop at lade norskheden smitte af på den klassiske musik. Peer gynt studiemateriale 9

10 Chokerende fantasifuld I alt skrev Grieg 26 orkesterstykker og sange til forestillingen. Halvanden times musik (der fik forestillingen til at vare op mod fem timer i alt)! Det blev en sensation ved premieren i Ikke alene var forestillingen det største show i hele Norges historie - musikken alene var simpelthen chokerende original og fantasifuld. Fordi det var et bestillingsarbejde, gjorde Grieg sig ellers ikke så høje tanker om sin musik. Men musikken til Peer Gynt er simpelthen i en klasse for sig, når man sammenligner med anden nordisk musik fra den tid. Selv om Grieg var klassisk skolet i Tyskland, havde han en enestående evne til at skabe musik af fuldstændig uakademisk art. Norge på godt og ondt Peer Gynt-musikken klinger vidunderlig spontant, men det var faktisk tungt arbejde for Grieg. Tekstens mange ord og Ibsens konstante indblanding var en klods om benet. Det er et forferdelig umedgjørlig emne, enkelte steder fraregnet, som f.eks. der hvor Solveig synger. Og så har jeg gjort noe til Dovregubbens hall, som jeg bokstavelig ikke kan tåle at høre på, således klinger det av kukaker [kokager], av norsknorskhet og segselvnokhet!, skrev Grieg til en ven. Den eksplosive troldedans I Dovregubbens hal er altså en tyk ironi over nordmændenes provinsialisme. Når Solveig synger sin længselsfulde sang, kommer Grieg derimod med en gribende hyldest til sit undervurderede folk og deres musik, som han elskede at høre sunget af sæterjenter og spillemænd. Hør med her: Suite overgik originalen Den helt store succes fik Peer Gynt, da Grieg arrangerede musikken til to orkestersuiter. Det er i den form, man bedst kender musikken. Suiterne fungerer strålende som selvstændige værker på cd og i koncertsalen. Suite nr. 1 blev udgivet i 1888 og indeholder bl.a. Morgenstemning og I Dovregubbens hal. Allerede få år senere blev musikken opført så langt væk som i Nordafrika og Australien! I 1893 udkom den mere sjældent hørte Suite nr. 2 med fire yderligere uddrag fra forestillingen. Den halve historie De to Peer Gynt-suiter er i dag så godt som synonyme med Griegs værk, selv om de kun udgør halvdelen af den musik, han skrev til teaterstykket. Der mangler en hel del sjove ting, f.eks. koret af umulige troldeunger, der er med i den oprindelige af version af I Dovregubbens hal. Man går også glip af alle solosangene og af indslagene med den norske folkeviolin, hardangerfelen. Og så er der ledsagemusikken, der skal spilles, mens skuespillerne taler henover. Desuden giver satsrækkefølgen i Suite nr. 1 et forkert indtryk af stykkets handling: Den berømte indledningssats Morgenstemning er ikke et stykke norsk fjeldidyl fra Peer Gynts hjemegn, men beskriver en solopgang i Marokko! Så hvis du kender Peer Gynt-suiterne godt, er der overraskelser at finde i den komplette scenemusik. Kilder: Peer gynt studiemateriale10

11 H. C. Andersen, H. Ibsen og Peer Gynt I 1870 stiftede den danske digter H.C. Andersen ( ) bekendtskab med Henrik Ibsen 13. marts: Flytter ind i Moritz Melchiors lejlighed på Højbro Plads. Ser samme aften Henrik Ibsens De Unges Forbund i teatret: var morsomt, men dog ikke en Komedie, jeg blev træt ved den megen Tale uden Handling, (dagbogen). Er dog mere positiv over for Ibsens dramatik, da han i januar 71 ser Kongsemnerne. 18. august: Første kontakt med Henrik Ibsen. H.C.Andersen læser på forhånd Peer Gynt: det er som skrevet af en gal Digter, man bliver selv forstyrret ved at vilde leve i denne Bog; Versene ere heller ikke gode, der er noget sygeligt vildt i det Hele. Kjed over at jeg havde læst den da Ibsen kommer her første Gang i Aften, jeg har aldrig seet ham, han gjelder for ordknap og mørk. Efter Bordet kom han med Bloch han gjordte et godt Indtryk. Han talte venligt og godt, vi syntes Alle om ham (dagbogen dags dato). 21. august: HCA læser historier op efter middagen, også af Lykke-Peer for Ibsen, der angiveligt finder den saa poetisk (dagbogen). H.C. Andersen 26. august: I et brev til Henriette Collin d. 26. siger HCA om Ibsen: Digteren Ibsen var forleden til Middag her paa Rolighed og var meget elskværdig, beskeden og tiltalende. Jeg synes godt om ham, men aldeles ikke om Peer Gynt, som jeg nu har læst; den synes mig at være saa vanvittig at det ikke er tilladeligt. Hvad er Meningen med det Hele? Versene ere dertil ikke gode og der er flere Steder noget altfor cynisk, fex ved Gildet hos Bjergtrolden. Kilde: Opgaveforslag efter I har set forestillingen: 1. Spillestil Hvordan virker det, at Tammi Øst er fortæller og spiller alle kvinderne i Peer Gynts Liv? Hvordan opleves Peer Gynt? Hvilken historie fortæller forestillingen om Peer Gynt og hans omgivelser? 2. Scenografi Hvordan virker det, at det er dukker, der er med til at skabe det visuelle univers? 3. Musik Hvordan spiller musikken/lydcollagerne sammen med resten af forestillingen? 4. Nutidens Peer Gynt Hvem eller hvilke typer kan karakteriseres som nutidens Peer Gyntere? 5. Skriv selv Lav et rapnummer i grupper om nutidens Peer Gynt, og vis det for resten af klassen. Peer gynt studiemateriale11

12 Vigdis Ystad: Peer Gynt - eventyrer, livsløgner, digter og søgende menneske Historien om Peer Gynt Da Ludwig Passarge i 1880 ville udgive Peer Gynt i tysk oversættelse, modtog han et advarende brev fra Henrik Ibsen. Digteren var overrasket, og udtrykte stærke betænkeligheder ved foretagendet. Jeg må tilstå at jeg i al fald nærer store tvivl i så henseende. Blandt samtlige mine bøger anser jeg Peer Gynt for den, der mindst egner sig til at forståes udenfor de skandinaviske lande, siger Ibsen i brevet. Efter digterens mening var det nemlig nødvendig for alle som ønskede at forstå og sætte pris på denne skuespiltekst at de havde et meget nøjagtigt kendskab til den norske natur og til det norske folkeliv [...] vor litteratur og [...] vor folkelige tænkemåde. Det ydre handlingsmønster i stykket kender vi fra mange norske folkeeventyr, hvor der findes en række historier om forholdet mellem fattigdrengen Askeladden (her: Peer) som på grund af sin fantasirigdom og handlekraft til sidst vinder den smukke og ædle prinsesse (her: Solvejg), men før dette kan ske, må Askeladden gennem mange prøvelser. Også Ibsens skuespil lægger stor væg på de udfordringer Peer møder på sin vej mod målet. Nogen af dem hører hjemme i en eventyrverden, andre virker mere realistiske. Men om Peer når frem til en mening med sit liv, er mere usikkert end i eventyrenes fortællinger. De år, som er gået siden Ibsen skrev Peer Gynt, har imidlertid vist os at digteren tog grundigt fejl. Peer Gynt er ikke bare et centralt indslag i den norske litterære kanon, det er også blevet et af mesterens hyppigst opførte skuespil på scener verden over, og det regnes i dag som et centralt indslag i verdensdramatikken. Under den tilsyneladende nationalromantiske overflade, præget af skikkelser og handlingsmønstre fra norske sagn og eventyr, må der med andre ord skjule sig noget som eftertrykkeligt sprænger grænserne for det specielt norske; noget som er evigt aktuelt og kan tale til mennesker i alle tidsaldre og verdensdele. Hvad består denne hemmelighed i Peer Gynt i? Peer gynt studiemateriale12

13 Dovregubben Det hele starter som en folkloristisk-realistisk beskrivelse af en fattig landsbydreng, som flygter fra livets barske realiteter og digter sig selv om til hovedperson i de mest eventyrlige handlinger hvad enten han suser gennem luften på ryggen af et vildt rensdyr eller drømmer om at erobre verden som almægtig kejser. Ingen af delene svarer til forhold i Peers virkelige verden. Peer optræder også som ansvarsløs erotiker og kvindebedårer, når han røver bruden fra et bryllup med sig - men han indhentes snart af handlingens konsekvenser. I en drømmeagtig, eventyrlignende scene bliver han fanget ind i bjerget til troldekongen i Dovre, hvor han risikerer at give afkald på sit menneskevæsen for at leve resten af livet som trold, sammen med den erotiske, grønklædte frister: Dovregubbens datter. Mødet med Bøjgen Udfordringerne er ikke ovre med det. Peer møder nu et ubegribeligt, tåget, slimet og konturløst væsen som spærrer vejen for ham og er umuligt at overvinde. Det kalder sig Bøjgen; navnet hentyder tydeligvis til noget skævt, bøjet, uden fast form og skikkelse. Peer fyldes af en ubegribelig angst og forsøger at kæmpe imod, men væsenet lader sig ikke overvinde. Bøjgen gir imidlertid Peer et kodeord, som han skriver sig bag øret: Gaa udenom! 2.akt. 5.Scene DOVREGUBBEN: Sandt nok, vi er ens i det og mer. Men morgen er morgen, og kvæld er kvæld, så forskel bli r der alligevel. Nu skal du høre hvad det er for noget: Derude, under det skinnende hvælv, mellem mænd, er mottoet: Mand vær dig selv nok! Herinde hos os mellem troldenes flok hedder det: Trold, vær dig selv - nok! Nok min søn, det kløvende, stærke ord må stå i dit våbenmærke. Troldkongen kræver, at Peer skal afskrive menneskenes bud om at være sig selv og i stedet leve efter troldenes ordsprog om at være sig selv nok - det vil sige at leve som absolut egoist eller egocentriker. Men når Peer bliver ræd for det absolutte i kravet og vil flygte ud fra bjerget, klarer han det ikke ved egen hjælp. Det er kvinderne, i skikkelse af moren Aase og pigen Solvejg, som frelser Peer, ved at de lader kirkeklokkerne ringe efter ham. Mod en sådan magt må selv troldkongen give tabt, og Peer slipper fri. 2.akt 6.scene Peer, Bøjgen PEER GYNT: Hvem er du? STEMMEN: Mig selv. Kan du sige det samme? PEER GYNT: Jeg kan sige hvad jeg vil, og mit sværd kan ramme! Peer gynt studiemateriale13

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Peer Gynt en drømmerejse

Peer Gynt en drømmerejse Peer Gynt en drømmerejse m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Peer Gynt I dette hæfte skal du arbejde med musikken fra Edvard Griegs Peer Gynt Suite. Musikken bliver spillet af et stort symfoniorkester.

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Morgensang i Vejen Kirke,

Morgensang i Vejen Kirke, Morgensang i Vejen Kirke, fredag d. 29. januar, kl. 9.00 Hermed links til salmetekster og inspirationsmateriale/idéer til arbejdet med salmerne. Materialet består af: 1) Salmeteksterne dels på papir dels

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys I dette hæfte skal vi beskæftige os med et musikværk, der hedder Feens kys. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikken er

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Søren Kierkegaard Kulturproduktion. & Edition NONSK Kultur

Søren Kierkegaard Kulturproduktion. & Edition NONSK Kultur Martin Luther Om de gode Gerninger En litterær-musikalsk oplæsningsarrangement med tekster fra Martin Luthers Om de gode Gerninger. - Med oplæsningens grand old man, kongelig skuespiller Paul Hüttel og

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

TOBIAS For helvede da! Pludselig får TOBIAS øjenkontakt med SANKT PETER. SANKT PETER smiler, ser inviterende ud. TOBIAS går over til ham.

TOBIAS For helvede da! Pludselig får TOBIAS øjenkontakt med SANKT PETER. SANKT PETER smiler, ser inviterende ud. TOBIAS går over til ham. Tobias og Tragedien Manuskript 1. Int. Venteværelse Dag træder ind i et fremmed venteværelse. Han kigger sig undrende omkring. I rummet er der mange døre. Over dørene hænger skilte. På dem står der navnene

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. 15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Tekster: 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26

Tekster: 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Tekster: 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 756 Nu gløder øst 493 Gud herren så (mel. Schultz) 884 Fordi han kom 518 På Guds nåde (Mel. Herrnhut 1740) Lihme 10.30 12 Min sæl,

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

21. søndag efter trinitatis II

21. søndag efter trinitatis II 21. søndag efter trinitatis II»Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.«sådan hørte vi før ordsproget fra Ezekiels bog. Et ordsprog der heldigvis, vil ligge fjernt fra de fleste menneskers

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed Tekster: Præd 5,9-19, 1 Tim 6,6-12, Luk 12,13-21 Salmer: Rødding 9.00: 321 O kristelighed 367 Vi rækker vore hænder frem 633 Har hånd du lagt 726 Gak uf min sjæl Lem 10.30 321 O kristelighed 307 Gud Helligånd,

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

Hosekræmmeren. Genre: Genren er epik, som man kan kende på, at der er en tekst med en handling, der foregår i ukendt tid og sted. Der er en fortæller.

Hosekræmmeren. Genre: Genren er epik, som man kan kende på, at der er en tekst med en handling, der foregår i ukendt tid og sted. Der er en fortæller. Hosekræmmeren Forfatter: Forfatteren er Steen Steensen Blicher og har dermed skrevet fortællingen. 1 Steen Steensen Blicher blev født den 11. oktober 1782 og døde den 16. marts 1848. Han var dansk præst

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90 SYVENDE TRIN: Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl. 6. Kapitel Handling Læs fjerde afsnit på side 90 Efter din ihærdige indsats med trinnene fra 4 6 er du nu blevet i stand til at føre din beslutning

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Han bryder sammen i gråd. Græder i kramper. Ung kvinde Ung mand Han går ud.

Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Han bryder sammen i gråd. Græder i kramper. Ung kvinde Ung mand Han går ud. 1.scene I en lejlighed. Lyden af stemmer fra en tv-serie. Romantisk filmmusik. Det er de samme replikker fra scenen, der gentager sig i tv-serien på et fremmedsprog. er kun optaget af skærmbilledet. står

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Kun den fattige ved hvad kærlighed er.

Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Prædiken til den 29. juni (som i kirkens kalenderår hedder 2. trinitatis) 2012 i Havdrup Kirke Salmer: 752,604,685,681,367 Prædikenteksten er taget fra Lukasevangeliet

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse Gyldendal 1995 Handling Ludvig er en dreng på 12, som flittigt øver på flygelet i Henningsens klaverbutik hver dag efter skoletid. Han skal snart deltage i en stor musikkonkurrence, så det er vigtigt,

Læs mere

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig

Læs mere

Du færdiggjorde det sidste år af folkeskolen og startede på gymnasiet. Der har du gået i to år nu, og det har langt fra gjort dit liv lettere.

Du færdiggjorde det sidste år af folkeskolen og startede på gymnasiet. Der har du gået i to år nu, og det har langt fra gjort dit liv lettere. Drengen 1 Du blev født. Du voksede op. Du havde en lykkelig barndom i naiv forventning om, at hele verden ville dig det godt, og at livet altid ville forblive trygt og dejligt. Så blev dine forældre skilt,

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag

Prædiken til 2. pinsedag Prædiken til 2. pinsedag Salmer Indgangssalme: DDS 299: Ånd over ånder Salme mellem læsninger: DDS 294: Talsmand, som på jorderige Salme før prædikenen: DDS 292: Kærligheds og sandheds Ånd! Salme efter

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Prædiken 7. s.e. Trinitatis

Prædiken 7. s.e. Trinitatis Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb + kirkekaffe) Tema: God forvaltning Salmer: 749, 683, 448; 728, 375 Evangelium: Luk. 16,1-9 Sikke en svindler vi hører om i dag! Han har snydt sin herre, og nu hvor det er ved

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

I den salme, vi skal synge efter prædikenen er der et vers, der handler om den fortælling, vi netop har hørt:

I den salme, vi skal synge efter prædikenen er der et vers, der handler om den fortælling, vi netop har hørt: Es 43,10-12, ApG 2,22-28, Joh 21,15-19 Salmer: 235 Verdens igenfødelse 238 Der er så sandt (Mel. Gør døren høj) 241 Tag det sorte kors (mel. Lasse lunderskov) 249 Hvad er det at møde 438 Hellig 477Som

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Eventyr Mål Niveau Varighed Kilde Tværfaglige links Målsætning: Anbefalet fremgangsmåde: Ekstra aktiviteter:

Eventyr Mål Niveau Varighed Kilde Tværfaglige links Målsætning: Anbefalet fremgangsmåde: Ekstra aktiviteter: Eventyr Mål: At arbejde interkulturelt ved at benytte eventyr fra forskellige dele af verden som emne, for at opnå målene; at styrke den multikulturelle og flersprogede kompetence. Niveau: 3.- 6. klasse

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Tekster om døden i kristendommen

Tekster om døden i kristendommen Tekster om døden i Det Gamle Testamente De døde lovpriser ikke Herren, de som gik ned i stilheden (Salmernes bog 115,17) Nyd livet med den kvinde, du elsker, i det tomme liv, Gud har givet dig under solen,

Læs mere

I de magiske fortællinger kan alt ske, men alligevel har selv magiske fortællinger deres eget univers. For dem af jer, der læser fantasy, ved I, at

I de magiske fortællinger kan alt ske, men alligevel har selv magiske fortællinger deres eget univers. For dem af jer, der læser fantasy, ved I, at Kære 8.b. Tak for jeres breve. Jeg blev glad for at høre, at I kunne lide bogen, selv om de fleste af jer også synes, at slutningen er underlig. Det skal jeg forklare senere. Når jeg sætter mig ned for

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Et undervisningsmateriale til forestillingen UNDERSKOVEN

Et undervisningsmateriale til forestillingen UNDERSKOVEN Et undervisningsmateriale til forestillingen UNDERSKOVEN 1 KLASSETRIN: 3. -7. klasse VELEGNET TIL FAGENE: Dansk, Idræt, Musik og Drama. MEDVIRKENDE // PERFORMERE: Lars Gregersen Camila Sarrazin Filippa

Læs mere

Jeg er sikker på, at I i de sidste måneder har set hen til den lykketilstand, det måtte være, at tiden på Horslunde Realskole er ved at rinde ud.

Jeg er sikker på, at I i de sidste måneder har set hen til den lykketilstand, det måtte være, at tiden på Horslunde Realskole er ved at rinde ud. Dimissionstale 2008 Eventyr gør vores drømme til virkelighed, og vi kan ende med at blive en af de heldige, der lever lykkeligt til vores dages ende. Eventyret opfylder drømmen om lykke som en varig tilstand.

Læs mere