Studiemateriale. Spillested: Republique Store Scene Spilledage og tider: tir-fre kl. 20, lør kl. 17 Sprog: iscenesættelse: ROLF HEIM

Transkript

1 Studiemateriale Spillested: Republique Store Scene Spilledage og tider: tir-fre kl. 20, lør kl. 17 Sprog: Dansk produceret af: REPUBLIQUE iscenesættelse: ROLF HEIM visuelt koncept og dukker: PHANTOM LIMB COMPANY (New York) medvirkende: JENS JØRN SPOTTAG & TAMMI ØST

2 Om studiematerialet PEER GYNT er en uomgængelig klassiker, og denne version anno 2014 er et MUST SEE! De fag, der er oplagte at bringe i spil til forestillingen er: dansk, musik, dramatik, psykologi, filosofi, religion, historie og billedkunst. Studiematerialet inviterer til arbejdet med klassikeren Peer Gynt, med fokus på Rolf Heims aktuelle fortolkning af Peer Gynt og kunstnerduoen Phantom Limb Companys visuelle og fabelagtige billeduniverser med sjælfulde dukker. Materialet giver en kort introduktion til dramatikeren Henrik Ibsen, med fokus på tilblivelsen af Peer Gynt som versdrama (1867) og senere som teaterforestilling med orkestermusik af Edvard Grieg (1876). H.C. Andersen får også en lille replik med, når han beskriver, hvad han synes om læsedramaet: Peer Gynt. Artiklen: Peer Gynt - eventyrer, livsløgner, digter og søgende menneske, trækker historiske og samtidige perspektiver til læsningen og forståelsen af klassikerne Peer Gynt, ud fra religiøse, eksistentielle og universielle samt historiske tematikker. I det omfang, vi promoverer os selv på Facebook og gerne vil være kendte og komme i fjernsynet, kan man sige, vi er narcissistiske. Det handler meget om, at identitet er blevet et individuelt projekt, hvor den tidligere i langt højere grad var forudbestemt. Var din far tømrer, blev du det formentlig også, ligesom du blev boende på din fødeegn og havde det samme forhold til tro som dine forældre. Anerkendelse handler om vores behov for at være noget, men i dag ligger den anerkendelse ikke implicit. Der er frit valg på alle hylder, både hvad angår uddannelse, bolig og religion. Derfor ser vi en stigende jagt på anerkendelse og bekræftelse, psykolog Lars Lundmann. Peer Gynt er en eksistentiel fortælling om at finde sig selv: Det Store er ikke at være Dette eller Hiint; men at være sig selv, og dette kan ethvert Menneske, naar han vil det S. Kierkegaard, Det eksistentielle spørgsmål er, hvad der kræves for at leve et sandt menneskeliv? At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der, S. Kierkegaard, Her på Republique inviterer vi til en moderne version og fortolkning af Peer Gynt. Forestillingens påstand er, at du kun består i kraft af det, du skaber! Ellers har dit liv været spildt. Peer Gynt er ved at drukne i sin søgen efter identitet. Men, der må da være en mening med det hele, der må da være en grund til, at han er her? Peer Gynt søger efter meningen og ikke mindst hans egen identitet i Norge og verden rundt. Som en anden Alice i eventyrland rejser Peer Gynt ud i verden, hvor alt kan ske og sker, inden han vender hjem igen, hvor Solvejg stadig venter på ham.. Velkommen til Republique og Peer Gynt anno 2014 Indholdsfortegnelse: s. 1 Forside s. 2 Om studiematerialet Indholdsfortegnelse s. 3 Om forestillingen Peer Gynt; Ibsens klassiker om at finde sig selv s. 4 Rolf Heim og Tanker om Peer Gynt s. 5 Phantom Limb Company s. 6 Henrik Ibsen og Peer Gynt s. 7 Fakta om Peer Gynt s. 9 Peer Gynt, Ibsen og Grieg s. 11 H. C. Andersen, H. Ibsen og Peer Gynt s. 12 Vigdis Ystad: Peer Gynt - eventyrer, livsløgner, digter og søgende menneske Peer gynt studiemateriale 2

3 Peer Gynt er Ibsens klassiker om at finde sig selv Den stærke karakterskuespiller Jens Jørn Spottag (fra Hvidsten Gruppen, Bryggeren og Woyzeck ) spiller dagdrømmeren Peer Gynt, der svigter alt og alle for selv at fremstå rig og betydningsfuld. Kvinderne i Gynts liv spilles af Tammi Øst, der som alvidende fortæller bliver både historiens og Gynts faste holdepunkt. Fabelagtig fantasirejse Reumertvinder Rolf Heim iscenesætter Ibsens store fortælling om at finde sig selv. Gynts fabelagtige fantasirejse skaber han med den prisvindende New Yorker-gruppe Phantom Limb Company. De er kendte for deres forførende poetiske universer med sælsomme dukker, der næsten virker mere levende og sjælfulde end mange mennesker. Peer Gynt er en dagdrømmende pralhals Peer Gynt er en dagdrømmende pralhals, der rejser ud i verden, hvor han bliver rig slavehandler, mister sin formue, ender i et galehus og er tæt på druknedøden. Da han vender hjem igen knækket og fattig venter hans ungdomskærlighed stadig på ham. Jens-Jørn Spottag Tammi Øst Hvad betyder noget for alvor? Gynt ser tilbage på sit liv i drømmeagtige flashbacks. I sine minders ruiner prøver han at forstå sig selv. Hvad betyder noget for alvor? Minderne bliver en slags drømmeagtig, forførende rejse gennem tid og kontinenter. Gynts fortællinger er det eneste, han har tilbage. De er hans identitet, hans liv! Dem kæmper han for. Opgaveforslag før I har set forestillingen: Manuskriptet til Peer Gynt er bearbejdet af dramaturg Mette Tranholm, ud fra Erik Knudsens oversættelse til: Danmarks Radio, Hørespilsarkivet, Redigeret af Ole Kröll. 1. Læs Peer Gynt (gratis e-bog): 2. Eller hør Radioteatrets version af Peer Gynt, 1976: 3. Giv en dramaturgisk analyse af Peer Gynt med fokus på dramaets indhold og tematik. Fokuser på dramaets; hvor, hvornår og hvem, hovedkonflikt, tema og holdning. 4. Analyser, hvordan tekst og musik spiller sammen i Peer Gynt. 5. Læs artiklerne i studiematerialet og diskuter Rolf Heims tanker om Peer Gynt. Hvad er det, der gør Henrik Ibsens drama til en klassiker, og hvad tematiserer forestillingen? Peer gynt studiemateriale 3

4 Om Rolf Heim F. 1961, schweizisk instruktør, bosat i Danmark, uddannet skuespiller på Institut för Scenkonst, Sverige, 1986 og som instruktør på School of Stage Arts, Udfordrer med rødder i Cantabile 2 og Wooster Group teksten med et kontrapunktisk, fysisk udtryk. Skabte sammen med Claus Beck-Nielsen, under navnet 20th Century Ghost Andy Warhol the 20th Century Ghost på Kaleidoskop 1995, Balls and Rupies i Kanonhallen 1997 og Teaterslagteren på Kaleidoskop Rolf Heim instruerede performeren Kristján Ingimarsson i Mike Attack, Junge Hunde i Kanonhallen 1998 og forenede i Paul Austers Hide & Seek i Kanonhallen 2002 med virtuost sang, dans og skuespil. Udfordrede med sit konsekvent fysiske udtryk i Frk. Julie på Kaleidoskop i Med store opsætninger som Nick Cave Teaterkoncert (Aarhus Teater 2006), Gasolin Teaterkoncert (Aalborg Teater 2008) og Cohen (Århus Teater 2012) er det lykkedes Rolf Heim på original vis at tilføre velkendt musikmateriale nye og overrumplende perspektiver. Har siden 2002 været en del af ledelsen af Bådteatret. Tanker om PEER GYNT af Rolf Heim, november 2012 Når vi husker scener af vores liv, sker det fragmentarisk. Nogle øjeblikke bliver forstørrede, farverige, går i slowmotion eller det modsatte, med en overdreven intensitet. Hjernen husker ikke tingene 1:1, som virkeligheden, men som en abstraktion, et kunstværk, Peter Greenaway En opbrudt monolog af en ældre herre, en trofast kvinde, og et hav af dukker og animationsobjekter. Forestillingen bliver fortalt med et tilbagevendt blik. Den gamle Peer, som ser tilbage på sit liv, gør status, overvejer og reflekterer. 5. akt, scene 4, er en klassiker: Peer søger sit jeg i et løg. Er der virkelig ikke noget tilbage, når man skralder et løg? Hos Ibsen er Peers løg uden kerne, fordi et liv fuld af historier, åbenbart ikke er noget liv. Det tomme løg bliver symbolet på et overfladisk liv, hvis man ikke har bygget noget op af varighed, så er der heller ikke noget at se tilbage på. Derfor er der heller ikke noget jeg. Men forholder det sig nu også sådan? Peer sidder i et nøgent rum, et venteværelse med en stor drejedør. Døren er porten til hans minder, hvor figurer, situationer og tableauer bliver sluset ind og fejet ud igen. Efter hvert overfald bliver der ro igen, indtil nye minder trænger sig på, for til sidst at skylle hen over den gamle Peer, så han ikke længere kan skelne mellem nuet og fortiden, virkeligheden og løgnen, jeget og omverdenen. Han er ved at drukne i sin søgen efter identitet, der må da være en mening med det hele, der må da være en grund til, at han er her? Den vestlige civilisation har i det sidste århundrede opbygget den myte, at vi skal bygge vores himmerige på jorden. En stor udfordring for den enkle. Og en forførelse! Dét der irriterende løg står som en evig forbandelse: Du består kun i kraft af det, du skaber! Ellers har dit liv været spildt. Det er denne påstand, denne moral, som forestillingen undersøger. Ibsen skrev oprindeligt Peer Gynt som et digt. Han blev senere opfordret til at dramatisere det. Vores tekst bygger på begge værker, men med digtet i udgangspunktet som en monolog. Peer Gynts fantasiverden, specielt 4. og 5. akt, plejer at være en udfordring for det naturalistiske teater. I vores performative verden kommer vi derfor til at alliere os med dukker/animationsteater, fordi den eventyrlige og overdrevne fantastiske fortællinger er et vigtig element i vores Peer Gynt. Musikken fra Griegs Peer Gynt danner grundlag for fortolkningen, både live på scenen og igennem lydcollager. En monolog, som bliver brudt op af spillescener, situationer, billeder og tankestorm, som et langt flashback, hvor fortællinger, skikkelser og situationer dukker op. Udover Peer Gynt er der kun kvinder til stede: Solvejg, Åse og Ingrid i en person. Og et hold af dukkeførere, som skaber det visuelle univers, kavalkaden af minder og fortrængte virkeligheder. Peer gynt studiemateriale 4

5 Phantom Limb Company Kunstnerduoen Phantom Limb Company (New York) er kendt for deres fabelagtige billeduniverser med sjælfulde dukker. Her er et kig ind i deres kunstneriske univers. Deres brug af dukker i moderne teater ligger på et højt, internationalt niveau. In the workshop with the Phantom Limb Company as they prepare for THE DEVIL YOU KNOW with Ping Chong & Co. Se, hør og læs mere på Phantom Lims hjemmeside: Peer gynt studiemateriale 5

6 Henrik Ibsen og Peer Gynt Henrik Ibsen ( ), norsk forfatter, og kendt som grundlæggeren af det moderne drama med skuespil, der fremstiller mennesket drevet af skjulte psykiske kræfter, fuldt af hemmeligheder og en fortid, det er umuligt at flygte fra. De repræsenterer på en og samme gang en naturalistisk og symbolistisk drejning i international dramatik. Henrik Ibsen blev født i Skien og oplevede som dreng familiens økonomiske fallit. I 1843 flyttede han til Grimstad for at blive apotekerlærling. Her begyndte han sin forfatterbane. Han flyttede til Kristiania (Oslo) i 1850 og fortsatte med at skrive digte, journalistik og dramatik i nationalromantisk stil med emner fra norsk middelalder. I 1851 blev Henrik Ibsen ansat som dramatiker og instruktør ved Det Norske Theater i Bergen og skrev sit første nogenlunde vellykkede drama. I 1857 flyttede Ibsen tilbage til Kristiania og blev kunstnerisk leder ved Det Norske Theater. De næste seks år var præget af teatrets vanskelige økonomi, af hans egen tvivl og urolige liv. Han giftede sig 1858 med Suzannah Thoresen, steddatter af den danske digter Magdalene Thoresen. Deres eneste barn, sønnen Sigurd, blev født i I 1864 forlod han Norge med sin hustru Suzannah og sønnen Sigurd, og de næste 17 år var Ibsen bosat dels i Italien og dels i Tyskland, før han atter bosatte sig i Norge i Henrik Ibsen Peer Gynt, versdrama af Henrik Ibsen, Figuren er hentet fra Asbjørnsens Norske huldreeventyr og folkesagn, den ansvarsløse drømmer og eventyrer, der i en broget karriere svigter alt og alle for egen fordel, fra Gudbrandsdalen via Dovregubbens hal til Sahara og dårekisten i Cairo og tilbage til bygden. Denne karakter uden kerne frelses fra fortabelse, omsmeltning i knappestøberens ske, gennem Solveigs uendelige kærlighed. Det episke versdrama: Peer Gynt, regnes af mange for Ibsens mesterværk. Peer Gynt er et billede af mennesket uden kerne. Dramaet drejer sig om hovedpersonens søgen efter identitet. Det har en struktur, som er nært beslægtet med dannelsesromanen, den genre, der mere end nogen anden beskæftiger sig med, hvordan det moderne menneske skaber sin identitet. Det indeholder en mængde litterære allusioner og besk satiriske elementer. Peer Gynt er et antiromantisk stykke, men dets fantasirigdom og eventyragtige scener har været ophav til mange romantiske fortolkninger. Humoren og den revyagtige satire i den glitrende vers- og teaterkunst støttes af Edvard Griegs scenemusik i 23 dele, uropført 1876 og senere revideret; uddrag heraf samlede Grieg til de to Peer Gyntsuiter for orkester, begge siden arrangeret for klaver. Også Harald Sæverud skrev scenemusik til Peer Gynt (1947). I 1960 indspillede Duke Ellington sit eget jazzarrangement af fem satser af Peer Gynt med sit bigband. Kilder: Peer gynt studiemateriale 6

7 Fakta om Peer Gynt Tilblivelse I et brev til sin forlægger Frederik Hegel, sendt fra Roma 5. januar 1867, skriver Ibsen: Endelig maa jeg fortælle Dem at mit nye Arbejde er i fuld Gang og vil, om intet tillstøder, være færdigt tidlig paa Sommeren. Det bliver et stort dramatisk Digt, hvis Hovedfigur er en af den norske Almues halvt mythiske og eventyrlige Personer fra den nyere Tid. Det blir uden Lighed med Brand, uden direkte Polemik o.s.v. - Jeg har længe havt Stoffet i Tankerne; nu er hele Planen udarbejdet og nedskrevet og første Akt paabegyndt. Knappestøberen Førsteudgaven: Peer Gynt udkom 14. november 1867 hos Gyldendalske Boghandel (F. Hegel) i København. Førsteoplaget var 1250 eksemplarer. Et nyt oplag på 2000 eksemplarer blev trykt allerede efter 14 dage. Den gode omsætning skyldtes succesen med det forrige stykke: Brand. Uropførelsen Peer Gynt blev ikke skrevet til scenen. Vilhelm Bergsøe, den danske forfatter, som blev Ibsens faste spadserekammerat under opholdet på Ischia, gengiver i bogen Henrik Ibsen paa Ischia og Fra Piazza del Popolo : Erindringer fra Aarene (København 1907) følgende ordveksling mellem ham og Ibsen: Kan man paa Scenen fremstille en Mand, som løber om med en Støbeske? Ja hvorfor ikke, svarede jeg. Jamen det maa være en stor Støbeske - en hvori man kan støbe Mennesker om. Det vil tage sig noget komisk ud, bemærkede jeg. Ja, det tror jeg ogsaa; men det skal da heller ikke spilles, tænker jeg. Nogle år senere var Ibsen imidlertid kommet på andre tanker. D. 23. januar 1874 henvender han sig til Edvard Grieg i et brev fra Dresden. Han vil omskrive Peer Gynt til scenisk opførelse og spørger om Grieg vil: komponere den dertil fornødne musik. Brev fra Henrik Ibsen til Edvard Grieg Dresden den 23de Januar Kære herr Grieg! Jeg henvender disse linjer til Dem i anledning af en plan, som jeg agter at iværksætte, og i hvilken jeg vil forespørge om De skulde ville være deltager. Sagen er følgende. «Peer Gynt», hvoraf nu et tredje oplag snart skal udkomme, agter jeg at indrette til opførelse på scenen. Vil De komponere den dertil fornødne musik? Jeg skal i korthed antyde for Dem, hvorledes jeg tænker at indrette stykket. Første akt bibeholdes helt, kun med nogle forkortninger i dialogen. Peer Gynts monolog side 23, 24 og 25 ønsker jeg behandlet enten melodramatisk eller delvis som recitativ. Scenen i bryllupsgården, side 28, må der ved hjælp af ballet gøres meget mere ud af, end der står i bogen. Hertil må en særlig dansemelodi komponeres, der fortsættes dæmpet lige indtil aktens slutning. I anden akt må optrinnet med de tre sæterjenter, side 57 60, behandles musikalsk efter komponistens skøn, men djævelskab må der være deri! Monologen side har jeg tænkt mig ledsaget af akkorder, altså som melodrama. Det samme gælder scenen mellem Peer og den grønklædte kvinde, side Ligeså Peer gynt studiemateriale 7

8 må der sættes et slags akkompagnement til optrinene i Dovregubbens hal, hvor dog replikkerne betydeligt skal forkortes. Også scenen med Bøjgen, der gives hel, må ledsages af musik; fuglestemmerne må synges; klokkeringning og salmesang høres langt borte. I tredje akt behøver jeg akkorder, men sparsomt, til scenen mellem Peer, kvinden og troldungen, side Ligeså har jeg tænkt mig et sagte akkompagnement fra side 109 øverst oppe og indtil nederst på side 112. Sågodtsom hele fjerde akt skal udelades ved opførelsen. I dens sted har jeg tænkt mig et stort musikalsk tonemaleri, der antyder Peer Gynts omflakken i den vide verden, amerikanske, engelske og franske melodier kunde klinge igennem som vekslende og atter forsvindende motiver. Anitras og pigernes kor, side skal høres bag tæppet i forbindelse med orkestermusiken. Under denne skal tæppet gå op og man ser som et fjernt drømmebillede det nederst på siden 164 beskrevne tableau, hvori Solvejg som en middelaldrende kvinde sidder syngende i solskinnet udenfor husvæggen. Efter hendes sang ruller tæppet atter langsomt ned, musikken fortsættes i orkestret og går over til at skildre den storm på havet, hvormed femte akt begynder. Femte akt, der ved opførelsen betegnes som den fjerde, eller som efterspil, må betydeligt forkortes. Musik-akkompagnement behøves fra side Optrinnene på bådhvælvet og på kirkegården udelades. Side 221 synger Solvejg og efterspillet ledsager Peer Gynts følgende replikker, hvorefter det går over i korene side Scenerne med knappestøberen og med Dovregubben forkortes. Side 254 synger kirkefolket på skogstien; klokkeringning og fjern salmesang antydes i musikken under det følgende indtil Solvejgs sang slutter stykket, hvorefter tæppet falder idet salmesangen atter klinger nærmere og stærkere. Således omtrent har jeg tænkt mig det hele og beder mig underrettet om hvorvidt De vil påtage Dem dette arbejde. Indgår De herpå, så henvender jeg mig straks til bestyrelsen for Kristiania theater, indleverer en rettet tekstbog og sikrer os på forhånd stykkets opførelse. Som honorar agter jeg at betinge mig 400 spedler, der deles lige imellem os begge. Jeg anser det utvivlsomt at vi også kan påregne stykkets opførelse i København og Stokholm. Men jeg beder Dem at holde sagen hemmelig indtil videre og at svare mig snarest muligt. Peer Gynt Solvejg Deres venskabeligst forbundne Henrik Ibsen. P. s. Min adresse her i Dresden er: Wettiner-Strasse, No 22, 2den Etage. 6. februar samme år skriver han til Ludvig Josephson - den svenske teaterchef ved Christiania Theater i Sverige. Ibsen skriver, at han har foretaget en bearbejdelse af stykket, kortet det ned og vil at det skal opføres som: musikalsk drama. Josephson var begejstret for ideen. Det tog to år før planen blev realiseret. Urpremieren fandt sted 24. februar 1876 på Christiania Theater. Til gengæld blev forestillingen en enorm succes, både kunstnerisk og publikumsmæssigt. Peer gynt studiemateriale 8

9 Peer Gynt, Henrik Ibsen og Edvard Grieg Peer Gynt Peer Gynt er en ung, køn knægt, men han har tre store fejl: han lyver, han praler og han er en drømmer, dvs. uden virkelighedssans. Skuespillet fortæller om hele hans liv, om hvordan han går fra det ene eventyr til det andet, hvordan han selv både lyver og flygter fra sit ansvar, og om hvordan han bliver snydt og bedraget af andre. Da han som 70-årig vender hjem og får at vide, at han har brugt sit liv dårligt, er det Solveigs kærlighed til ham og hendes trofasthed, der redder ham. Grieg: Peer Gynt Musikken til skuespillet Peer Gynt er helt forståeligt noget af den mest populære orkestermusik i verden. Kloden rundt må lyttere lægge, hvad de har i hænderne, når Morgenstemning fra Peer Gynt klinger. Hør med her: Klassisk musik fås ikke mere kildrende smukt - eller mere smittende end når troldene går amok I Dovregubbens hal : Hør med her: Satirisk teater På papiret lignede det ellers ikke en folkelig succes. Udgangspunktet var et vildtvoksen teaterstykke af Henrik Ibsen, Nordens største dramatiker, som dengang i anden halvdel af 1800-tallet var bannerfører for det moderne. Ikke mindst i skuespillet Et dukkehjem, hvor han lader en ung, selvbevidst kvinde forlade sin ægtemand. Ti år inden havde Ibsen i 1867 med stykket om Peer Gynt gjort nar af Norges provinsielle selvovervurdering. Det handler om en ung fyr fra landet, der svigter sine omgivelser i jagten på egoistiske drømme. Han er en rastløs kamæleontype, der rejser verden rundt uden at indse, at hans problemer er selvskabte. Som fantast spilder han sit liv, men vinder dog i sidste ende en dyrt betalt selvindsigt. Dovregubben Edvard Grieg To store nordmænd Ibsen havde tænkt stykket som et læsedrama, fordi teksten var urealistisk lang til scenebrug. Men senere kom han på andre tanker. Og, som det var kutyme dengang, ville han også have orkestermusik med i teateropsætningen af Peer Gynt. Ibsen bad sin unge landsmand Grieg om at skrive musikken, selv om det var et mærkeligt valg: Ibsen ville væk fra den norske provinsialisme, hvor imod Grieg var ved at skabe sig et gennembrud ved netop at lade norskheden smitte af på den klassiske musik. Peer gynt studiemateriale 9

10 Chokerende fantasifuld I alt skrev Grieg 26 orkesterstykker og sange til forestillingen. Halvanden times musik (der fik forestillingen til at vare op mod fem timer i alt)! Det blev en sensation ved premieren i Ikke alene var forestillingen det største show i hele Norges historie - musikken alene var simpelthen chokerende original og fantasifuld. Fordi det var et bestillingsarbejde, gjorde Grieg sig ellers ikke så høje tanker om sin musik. Men musikken til Peer Gynt er simpelthen i en klasse for sig, når man sammenligner med anden nordisk musik fra den tid. Selv om Grieg var klassisk skolet i Tyskland, havde han en enestående evne til at skabe musik af fuldstændig uakademisk art. Norge på godt og ondt Peer Gynt-musikken klinger vidunderlig spontant, men det var faktisk tungt arbejde for Grieg. Tekstens mange ord og Ibsens konstante indblanding var en klods om benet. Det er et forferdelig umedgjørlig emne, enkelte steder fraregnet, som f.eks. der hvor Solveig synger. Og så har jeg gjort noe til Dovregubbens hall, som jeg bokstavelig ikke kan tåle at høre på, således klinger det av kukaker [kokager], av norsknorskhet og segselvnokhet!, skrev Grieg til en ven. Den eksplosive troldedans I Dovregubbens hal er altså en tyk ironi over nordmændenes provinsialisme. Når Solveig synger sin længselsfulde sang, kommer Grieg derimod med en gribende hyldest til sit undervurderede folk og deres musik, som han elskede at høre sunget af sæterjenter og spillemænd. Hør med her: Suite overgik originalen Den helt store succes fik Peer Gynt, da Grieg arrangerede musikken til to orkestersuiter. Det er i den form, man bedst kender musikken. Suiterne fungerer strålende som selvstændige værker på cd og i koncertsalen. Suite nr. 1 blev udgivet i 1888 og indeholder bl.a. Morgenstemning og I Dovregubbens hal. Allerede få år senere blev musikken opført så langt væk som i Nordafrika og Australien! I 1893 udkom den mere sjældent hørte Suite nr. 2 med fire yderligere uddrag fra forestillingen. Den halve historie De to Peer Gynt-suiter er i dag så godt som synonyme med Griegs værk, selv om de kun udgør halvdelen af den musik, han skrev til teaterstykket. Der mangler en hel del sjove ting, f.eks. koret af umulige troldeunger, der er med i den oprindelige af version af I Dovregubbens hal. Man går også glip af alle solosangene og af indslagene med den norske folkeviolin, hardangerfelen. Og så er der ledsagemusikken, der skal spilles, mens skuespillerne taler henover. Desuden giver satsrækkefølgen i Suite nr. 1 et forkert indtryk af stykkets handling: Den berømte indledningssats Morgenstemning er ikke et stykke norsk fjeldidyl fra Peer Gynts hjemegn, men beskriver en solopgang i Marokko! Så hvis du kender Peer Gynt-suiterne godt, er der overraskelser at finde i den komplette scenemusik. Kilder: Peer gynt studiemateriale10

11 H. C. Andersen, H. Ibsen og Peer Gynt I 1870 stiftede den danske digter H.C. Andersen ( ) bekendtskab med Henrik Ibsen 13. marts: Flytter ind i Moritz Melchiors lejlighed på Højbro Plads. Ser samme aften Henrik Ibsens De Unges Forbund i teatret: var morsomt, men dog ikke en Komedie, jeg blev træt ved den megen Tale uden Handling, (dagbogen). Er dog mere positiv over for Ibsens dramatik, da han i januar 71 ser Kongsemnerne. 18. august: Første kontakt med Henrik Ibsen. H.C.Andersen læser på forhånd Peer Gynt: det er som skrevet af en gal Digter, man bliver selv forstyrret ved at vilde leve i denne Bog; Versene ere heller ikke gode, der er noget sygeligt vildt i det Hele. Kjed over at jeg havde læst den da Ibsen kommer her første Gang i Aften, jeg har aldrig seet ham, han gjelder for ordknap og mørk. Efter Bordet kom han med Bloch han gjordte et godt Indtryk. Han talte venligt og godt, vi syntes Alle om ham (dagbogen dags dato). 21. august: HCA læser historier op efter middagen, også af Lykke-Peer for Ibsen, der angiveligt finder den saa poetisk (dagbogen). H.C. Andersen 26. august: I et brev til Henriette Collin d. 26. siger HCA om Ibsen: Digteren Ibsen var forleden til Middag her paa Rolighed og var meget elskværdig, beskeden og tiltalende. Jeg synes godt om ham, men aldeles ikke om Peer Gynt, som jeg nu har læst; den synes mig at være saa vanvittig at det ikke er tilladeligt. Hvad er Meningen med det Hele? Versene ere dertil ikke gode og der er flere Steder noget altfor cynisk, fex ved Gildet hos Bjergtrolden. Kilde: Opgaveforslag efter I har set forestillingen: 1. Spillestil Hvordan virker det, at Tammi Øst er fortæller og spiller alle kvinderne i Peer Gynts Liv? Hvordan opleves Peer Gynt? Hvilken historie fortæller forestillingen om Peer Gynt og hans omgivelser? 2. Scenografi Hvordan virker det, at det er dukker, der er med til at skabe det visuelle univers? 3. Musik Hvordan spiller musikken/lydcollagerne sammen med resten af forestillingen? 4. Nutidens Peer Gynt Hvem eller hvilke typer kan karakteriseres som nutidens Peer Gyntere? 5. Skriv selv Lav et rapnummer i grupper om nutidens Peer Gynt, og vis det for resten af klassen. Peer gynt studiemateriale11

12 Vigdis Ystad: Peer Gynt - eventyrer, livsløgner, digter og søgende menneske Historien om Peer Gynt Da Ludwig Passarge i 1880 ville udgive Peer Gynt i tysk oversættelse, modtog han et advarende brev fra Henrik Ibsen. Digteren var overrasket, og udtrykte stærke betænkeligheder ved foretagendet. Jeg må tilstå at jeg i al fald nærer store tvivl i så henseende. Blandt samtlige mine bøger anser jeg Peer Gynt for den, der mindst egner sig til at forståes udenfor de skandinaviske lande, siger Ibsen i brevet. Efter digterens mening var det nemlig nødvendig for alle som ønskede at forstå og sætte pris på denne skuespiltekst at de havde et meget nøjagtigt kendskab til den norske natur og til det norske folkeliv [...] vor litteratur og [...] vor folkelige tænkemåde. Det ydre handlingsmønster i stykket kender vi fra mange norske folkeeventyr, hvor der findes en række historier om forholdet mellem fattigdrengen Askeladden (her: Peer) som på grund af sin fantasirigdom og handlekraft til sidst vinder den smukke og ædle prinsesse (her: Solvejg), men før dette kan ske, må Askeladden gennem mange prøvelser. Også Ibsens skuespil lægger stor væg på de udfordringer Peer møder på sin vej mod målet. Nogen af dem hører hjemme i en eventyrverden, andre virker mere realistiske. Men om Peer når frem til en mening med sit liv, er mere usikkert end i eventyrenes fortællinger. De år, som er gået siden Ibsen skrev Peer Gynt, har imidlertid vist os at digteren tog grundigt fejl. Peer Gynt er ikke bare et centralt indslag i den norske litterære kanon, det er også blevet et af mesterens hyppigst opførte skuespil på scener verden over, og det regnes i dag som et centralt indslag i verdensdramatikken. Under den tilsyneladende nationalromantiske overflade, præget af skikkelser og handlingsmønstre fra norske sagn og eventyr, må der med andre ord skjule sig noget som eftertrykkeligt sprænger grænserne for det specielt norske; noget som er evigt aktuelt og kan tale til mennesker i alle tidsaldre og verdensdele. Hvad består denne hemmelighed i Peer Gynt i? Peer gynt studiemateriale12

13 Dovregubben Det hele starter som en folkloristisk-realistisk beskrivelse af en fattig landsbydreng, som flygter fra livets barske realiteter og digter sig selv om til hovedperson i de mest eventyrlige handlinger hvad enten han suser gennem luften på ryggen af et vildt rensdyr eller drømmer om at erobre verden som almægtig kejser. Ingen af delene svarer til forhold i Peers virkelige verden. Peer optræder også som ansvarsløs erotiker og kvindebedårer, når han røver bruden fra et bryllup med sig - men han indhentes snart af handlingens konsekvenser. I en drømmeagtig, eventyrlignende scene bliver han fanget ind i bjerget til troldekongen i Dovre, hvor han risikerer at give afkald på sit menneskevæsen for at leve resten af livet som trold, sammen med den erotiske, grønklædte frister: Dovregubbens datter. Mødet med Bøjgen Udfordringerne er ikke ovre med det. Peer møder nu et ubegribeligt, tåget, slimet og konturløst væsen som spærrer vejen for ham og er umuligt at overvinde. Det kalder sig Bøjgen; navnet hentyder tydeligvis til noget skævt, bøjet, uden fast form og skikkelse. Peer fyldes af en ubegribelig angst og forsøger at kæmpe imod, men væsenet lader sig ikke overvinde. Bøjgen gir imidlertid Peer et kodeord, som han skriver sig bag øret: Gaa udenom! 2.akt. 5.Scene DOVREGUBBEN: Sandt nok, vi er ens i det og mer. Men morgen er morgen, og kvæld er kvæld, så forskel bli r der alligevel. Nu skal du høre hvad det er for noget: Derude, under det skinnende hvælv, mellem mænd, er mottoet: Mand vær dig selv nok! Herinde hos os mellem troldenes flok hedder det: Trold, vær dig selv - nok! Nok min søn, det kløvende, stærke ord må stå i dit våbenmærke. Troldkongen kræver, at Peer skal afskrive menneskenes bud om at være sig selv og i stedet leve efter troldenes ordsprog om at være sig selv nok - det vil sige at leve som absolut egoist eller egocentriker. Men når Peer bliver ræd for det absolutte i kravet og vil flygte ud fra bjerget, klarer han det ikke ved egen hjælp. Det er kvinderne, i skikkelse af moren Aase og pigen Solvejg, som frelser Peer, ved at de lader kirkeklokkerne ringe efter ham. Mod en sådan magt må selv troldkongen give tabt, og Peer slipper fri. 2.akt 6.scene Peer, Bøjgen PEER GYNT: Hvem er du? STEMMEN: Mig selv. Kan du sige det samme? PEER GYNT: Jeg kan sige hvad jeg vil, og mit sværd kan ramme! Peer gynt studiemateriale13