Kommunale nøgletal om udlændinge 2003

Transkript

1 Kommunale nøgletal om udlændinge 2003 MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION DECEMBER 2003

2 Kommunale nøgletal om udlændinge 2003 MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION DECEMBER 2003

3 Kommunale nøgletal om udlændinge 2003 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade København K Tlf.: Fax: inm@inm.dk Redaktion: Anders Holm, Michala Mørup Pedersen, Paul Avery Benjamin Hodges og Christine Schmitz. Redaktionen er afsluttet december Tryk og layout: Schultz Grafisk. Forsideillustration: Kim J. Andersen, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. ISBN: Oplag: stk. Publikationen er tilgængelig på internettet på Elektronisk ISBN: Pris: 150,00 kr. inkl. moms Publikationen kan købes ved henvendelse til: Danmark.dk s Netboghandel Holsteinsgade København Ø Tlf.: sp@itst.dk

4 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Kapitel 1: Fordelingen af udlændinge i danske kommuner Asylansøgere Boligplacering af flygtninge Familiesammenførte Fordelingen af udenlandske statsborgere Fordelingen af indvandrere og efterkommere Fordelingen af indvandrere og efterkommere på udvalgte tredjelande Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere fra tredjelande Tabel 1.1: Udenlandske statsborgere og asylansøgere Tabel 1.2: Boligplacerede flygtninge Tabel 1.3: Familiesammenførte tilgået kommunerne Tabel 1.4: Udenlandske statsborgere fra udvalgte tredjelande Tabel 1.5: Indvandrere og efterkommere Tabel 1.6: Indvandrere og efterkommere fra udvalgte tredjelande Tabel 1.7: Antal indvandrere og efterkommere samt vækst i antallet af indvandrere og efterkommere og Kapitel 2: Karakteristika ved udlændinge i danske kommuner Aldersfordeling Opholdstid Boligforhold Valgdeltagelse Tabel 2.1: Aldersfordeling blandt indvandrere og efterkommere Tabel 2.2: Opholdstid for indvandrere og efterkommere Kapitel 3: Uddannelse Udlændinges danske og medbragte uddannelse Tosprogede elever i danske folkeskoler Danskundervisning for voksne udlændinge

5 Tabel 3.1: Højeste fuldførte danske uddannelse Tabel 3.2: Højeste fuldførte medbragte uddannelse Tabel 3.3: en af tosprogede elever i folkeskolen Kapitel 4: Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedstilknytningen for udlændinge Beskæftigelsesfrekvensen for udlændinge fra udvalgte tredjelande Udlændinge under integrationsloven Udlændinges hjælp til forsørgelse Arbejdsmarkedspolitiske tiltag Tabel 4.1: Arbejdsmarkedstilknytning for indvandrere og efterkommere Tabel 4.2: Arbejdsmarkedstilknytning for udlændinge under integrationsloven 232 Tabel 4.3: Hjælp til forsørgelse Kapitel 5: Flygtninges flyttemønstre Indledning Metode Flyttemønstre før og efter Kommunestørrelsens betydning for flyttemønstre Hvilke flygtninge flytter? Sammenfatning Bilag A: Definitioner Bilag B: Danmarkskort INDHOLDSFORTEGNELSE

6 Indledning Nærværende publikation indeholder oversigter og nøgletal over antallet af udlændinge i de enkelte kommuner, udlændingenes alder, oprindelsesland, uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet mv. Publikationens analyser bygger primært på registerdata fra Danmarks Statistik samt de nyeste forskningsresultater på udlændingeområdet. Publikationen er bygget op omkring fem kapitler, der hver omhandler et specifikt emne. Bagerst i kapitlerne findes tabeller, der belyser forholdene i hver enkelt kommune, og forrest i kapitlerne findes en overordnet beskrivelse af forholdene i kommunerne, der er suppleret med mindre tabeller og Danmarkskort, som gør det lettere at få et overblik over kommunerne. Kapitel 1 indeholder en beskrivelse af fordelingen af asylansøgere, udenlandske statsborgere og indvandrere og efterkommere i de danske kommuner. I kapitlet findes endvidere en kort beskrivelse af fordelingen af udlændinge fra udvalgte oprindelseslande i kommunerne. Kapitlet indeholder desuden en oversigt over udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i kommunerne. I kapitel 2 ses nærmere på udlændinges karakteristika. Kapitlet indeholder oplysninger om alder og opholdstid for indvandrere og efterkommere i kommunerne. Det følgende kapitel 3 omhandler indvandreres og efterkommeres uddannelse. Kapitlet belyser indvandreres og efterkommeres danske uddannelsesniveau samt omfanget af den uddannelse, som indvandrere medbringer fra deres hjemland (udenlandsk uddannelse). Derudover indeholder kapitlet oplysninger om tosprogede elever i danske folkeskoler samt danskundervisning for voksne udlændinge. Kapitel 4 belyser indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet samt deres behov for hjælp til forsørgelse. Ud over at gøre status over hele udlændingegruppens arbejdsmarkedstilknytning indeholder kapitlet en særlig analy- 5

7 se af arbejdsmarkedstilknytningen for udlændinge, der er omfattet af integrationsloven. Publikationens kapitel 5 indeholder en omfattende analyse af ændringer i flygtninges flyttemønstre i forbindelse med indførelsen af integrationsloven. I analysen sammenlignes flyttemønstrene blandt flygtninge ankommet i perioden og flygtninge ankommet i perioden dvs. henholdsvis flygtninge, der ikke er omfattet af integrationsloven og flygtninge, der er omfattet af integrationsloven. I bilag A findes en oversigt over definitionerne af de vigtigste begreber i udlændingestatistikken, mens bilag B forklarer, hvordan Danmarkskortene er blevet dannet. 6 INDLEDNING

8 1. Fordelingen af udlændinge i danske kommuner I dette kapitel belyses fordelingen af asylansøgere, udenlandske statsborgere og indvandrere og efterkommere i de danske kommuner. Der henvises til bilag A for en nærmere definition af de nævnte grupper af udlændinge. Bagerst i kapitlet findes følgende tabeller: - Tabel 1.1: Udenlandske statsborgere og asylansøgere - Tabel 1.2: Boligplacerede flygtninge - Tabel 1.3: Antal af familiesammenførte - Tabel 1.4: Udenlandske statsborgere fra udvalgte tredjelande - Tabel 1.5: Indvandrere og efterkommere - Tabel 1.6: Indvandrere og efterkommere fra udvalgte tredjelande - Tabel 1.7: Vækst i antallet af indvandrere og efterkommere Udlændinge i Danmark er meget skævt fordelt mellem landets kommuner. Dette gælder både for asylansøgere, som fortrinsvis bor i de kommuner, der har et asylcenter, og for de øvrige udlændinge, der hovedsageligt bor i de store byer. 1.1 Asylansøgere En asylansøger er en person, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et andet land og blive beskyttet af dette land, men som endnu ikke er blevet anerkendt som flygtning. Som udgangspunkt kommer alle asylansøgere uden opholdsgrundlag i Danmark først til modtagecenter Sandholm i Allerød Kommune, hvor de bliver afhørt af politiet vedrørende identitet og rejserute og indkvarteres hos Dansk Røde Kors. Herefter fordeles asylansøgerne ud på asylcentre rundt om i Danmark. Asylansøgere har undtagelsesvis mulighed for at blive privat indkvarteret. På asylcentrene er herudover indkvarteret de udlændinge, som har fået endeligt afslag på asyl og som er i udsendelsesposition. I 2002 søgte personer om asyl i Danmark. Dette er ca. en halvering af antallet fra 2001, hvor personer søgte om asyl. De lande, hvorfra der i

9 kom flest asylansøgere, er Afghanistan, Forbundsrepublikken Jugoslavien 1 og Irak. Det kraftige fald i antallet af asylansøgere kan bl.a. skyldes ændringer i udlændingelovgivningen og den politiske udvikling i lande som Afghanistan. Under asylproceduren vurderes det, hvorvidt en asylansøger opfylder betingelserne for at få asyl. Hovedspørgsmålet i enhver asylsag er at afklare, om en asylansøger opfylder de betingelser, der er nævnt i FN's Flygtningekonvention, eller de betingelser, der er nævnt i udlændingeloven om beskyttelsesstatus. Betingelserne står i udlændingelovens 7. Såfremt Udlændingestyrelsen (1. instans) og evt. Flygtningenævnet (2. instans) ikke mener, der er risiko for forfølgelse, får den pågældende afslag på asyl. I 2002 var anerkendelsesprocenten i spontane asylsager i Udlændingestyrelsen 28 pct. I 2001 var anerkendelsesprocenten 53 pct. Omgørelsesprocenten i Flygtningenævnet ligger typisk på pct. For en nærmere beskrivelse af en asylansøgers vej gennem det danske system henvises til Udlændingestyrelsens hjemmeside ( For en nærmere definition af begrebet asylansøger henvises til Bilag A. Antallet af asylansøgere i en kommune vil først og fremmest afhænge af, om kommunen har et asylcenter, og hvor stor kapacitet dette center har. Derudover vil det afhænge af, i hvilket omfang der er privat indkvarterede asylansøgere i kommunen. Asylcentre kan variere meget i størrelse - fra Center Randers, der er normeret til ca. 700 personer til en gennemsnitlig flygtningelandsby på 122 pladser og til mindre enheder som Gribskov, der har plads til 36 personer. På grund af faldet i antallet af asylansøgere har Dansk Røde Kors meddelt driftsstop af i alt 17 asylcentre i Dansk Røde Kors driver pr 1. august asylcentre, mens beredskabsstyrelsen driver fem og Brovst og Hanstholm Kommuner hver driver et asylcenter. Den 1. januar 2003 var der i alt asylansøgere i Danmark. 1 Den 4. februar 2003 ophørte forbundsrepublikken Jugoslavien officielt med at eksistere og blev afløst af unionen Serbien og Montenegro. I det efterfølgende vil navnet forbundsrepublikken Jugoslavien stadig anvendes, da opgørelsestidspunkterne i denne publikation er før februar KAPITEL 1: FORDELINGEN AF UDLÆNDINGE I DANSKE KOMMUNER

10 Af tabel 1.1 fremgår det, hvor mange asylansøgere, der var i de enkelte kommuner pr. 1. januar Tallene er sammenfattet i kort 1.1. Tallene omfatter både asylansøgere, der er privat indkvarterede og indkvarterede på centre. Kort 1.1: Antal asylansøgere pr. 1. januar Kilde: Udlændingestyrelsen. Note: I bilag B forklares konstruktionen af Danmarkskortet. De kommuner, der har flest asylansøgere, er Hvalsø Kommune (Avnstrup modtagecenter) med 454 indkvarterede, Sydlangeland Kommune med 417 indkvarterede, Allerød Kommune (Sandholmlejren) med 384 indkvarterede, Frederikshavn 9 9

11 Kommune med 375 indkvarterede og Bornholms Regionskommune med 381 indkvarterede. 94 kommuner havde på opgørelsestidspunktet ingen asylansøgere. 1.2 Boligplacering af flygtninge Et af formålene med integrationsloven er at sikre en bedre geografisk fordeling af nyankomne flygtninge mellem landets 271 kommuner. Fordelingen mellem kommunerne tager udgangspunkt i Udlændingestyrelsens skøn over, hvor mange flygtninge der skal boligplaceres det såkaldte landstal. Når Udlændingestyrelsen har fastsat landstallet, skal kommuneforeningerne søge at indgå aftale om fordelingen af flygtninge mellem amterne. På baggrund af amtskvoterne skal kommunerne i hvert amt søge at aftale fordelingen mellem kommunerne. Hvis der ikke opnås enighed om fordelingen, fastsættes amts- og kommunekvoterne af Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen fastsætter som udgangspunkt amtskvoterne ved en matematisk fordeling, som beregnes med udgangspunkt i en opgørelse fra Danmarks Statistik over antallet af udenlandske statsborgere med bopæl i amtet, bortset fra statsborgere fra Norden, EU og EØS pr. 1. januar. Herudover tages der højde for antallet af familiesammenførte udlændinge, som er flyttet til kommunen sidste år. Denne beregningsmetode anvendes som udgangspunkt også, hvis der ikke opnås enighed om fordelingen mellem kommunerne i amtet. Idet kvoterne beregnes på baggrund af antallet af udenlandske statsborgere, der er CPR-registreret i kommunen, får de kommuner, der i forvejen har mange udlændinge, en lavere eller ingen kvote til boligplacering med mindre der er særlige årsager, der gør, at dette er nødvendigt. Kvoterne for 2003 er mellem ingen boligplacerede for mange kommuner i hovedstadsområdet til 39 personer for Silkeborg Kommune. Kommuner, der har mange udlændinge i dag, vil dog fortsat opleve en tilgang af nye udlændinge via familiesammenføringer. Tabel 1.2 viser antallet af boligplacerede flygtninge i samt amts- og kommunekvoter for fordeling i Kvoterne for bliver løbende revideret og bliver offentliggjort på udlændingestyrelsens hjemmeside KAPITEL 1: FORDELINGEN AF UDLÆNDINGE I DANSKE KOMMUNER

12 Kort 1.2 viser den endelige boligplacering af flygtninge i landets kommuner i I alt blev personer boligplaceret i Aalborg, Gentofte og Silkeborg Kommuner modtag flest flygtninge til boligplacering i Disse tre kommuner modtog henholdsvis 53, 49 og 37 flygtninge. Kort 1.2: Antal boligplacerede flygtninge i 2002 fordelt på kommuner Kilde: Udlændingestyrelsen. Note: I bilag B forklares konstruktionen af Danmarkskortet

13 Kort 1.3 viser den endelige fordeling af boligplacerede flygtninge i landets kommuner i pct. af kommunernes indbyggertal siden integrationsloven trådte i kraft den 1. januar I denne periode er i alt flygtninge blevet boligplaceret. Tallet omfatter personer i 1999, personer i 2000, personer i 2001 og personer i Aalborg, Gentofte og Silkeborg Kommuner har modtaget flest flygtninge til boligplacering i løbet af de fire år. De tre kommuner har modtaget henholdsvis 280, 235 og 207 flygtninge til boligplacering i perioden De tre kommuner, der i perioden har modtaget den største andel af boligplacerede flygtninge i pct. af kommunens samlede indbyggertal, er Gørlev (0,93 pct.), Blåbjerg (1,03 pct.) og Blåvandshuk (1,42 pct.) Kommuner KAPITEL 1: FORDELINGEN AF UDLÆNDINGE I DANSKE KOMMUNER

14 Kort 1.3: Antal boligplacerede flygtninge i i pct. af kommunens samlede indbyggertal 0,000-0,433 pct 0,434-0,532 pct 0,533-0,638 pct 0,639-0,708 pct 0,709-1,423 pct, Kilde: Udlændingestyrelsen. Note: I bilag B forklares konstruktionen af Danmarkskortet. 1.3 Familiesammenførte I sommeren 2002 gennemførte regeringen en række ændringer af udlændingeloven. Formålet var først og fremmest at begrænse antallet af udlændinge, der kommer til Danmark, for at sikre en bedre integration af de udlændinge, som allerede er i Danmark, og at styrke bekæmpelsen af arrangerede ægteskaber og 13 13

15 tvangsægteskaber. Betingelserne for at få en ægtefælle her til landet er strammet på flere områder: Begge ægtefæller skal være fyldt 24 år. Der må ikke være tvivl om, at ægteskabet er indgået frivilligt. Ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark skal være større end deres samlede tilknytning til et andet land. Den herboende ægtefælle skal tjene nok til at kunne forsørge den anden ægtefælle samt stille en bankgaranti på ca kr. til dækning af eventuelle udgifter til offentlig hjælp til den anden ægtefælle. Den herboende ægtefælle må ikke have modtaget offentlig hjælp til forsørgelse i det seneste år. Der gælder dog en række undtagelser for ægtefæller til flygtninge, som har været gift før referencepersonen fik asyl. I forbindelse med ændringerne i udlændingeloven er der sket et fald i antallet af personer, som har søgt om familiesammenføring i Danmark i 2002 i forhold til året før. Mens personer søgte om familiesammenføring i 2001, var antallet faldet til i Antallet af familiesammenføringstilladelser faldt ligeledes fra familiesammenføringstilladelser i 2001 til i Tabel 1.3 viser antallet af familiesammenførte, der er tilgået kommunerne i kommuner oplevede et fald i antallet af nytilkomne familiesammenførte til kommunen fra 2001 til Faldet kan både afspejle skærpelsen af reglerne for familiesammenføring og at færre har fået asyl, og at der derfor kommer færre familiesammenførte til flygtninge. Tallene fra tabel 1.3 er sammenfattet i kort 1.4, der viser antallet af familiesammenførte tilgået kommunerne i Det fremgår af kortet, at de kommuner, der har haft flest familiesammenføringer er København (1.063), Århus (369), Odense (227), Aalborg (199) og Herning (130) Kommuner. 8 kommuner har ikke modtaget familiesammenførte i Tallene er fratrukket børn født af udlændinge i Danmark. 3 Tallene er justerede i alt-tal hvor, børn født af udlændinge i Danmark er fratrukket KAPITEL 1: FORDELINGEN AF UDLÆNDINGE I DANSKE KOMMUNER

16 Kort 1.4: Antal familiesammenførte tilgået kommunerne i Kilde: Udlændingestyrelsen. Note: I bilag B forklares konstruktionen af Danmarkskortet. 1.4 Fordelingen af udenlandske statsborgere Antallet af udenlandske statsborgere i Danmark er vokset markant de seneste 20 år fra pr. 1. januar 1980 til pr. 1. januar 1990 og pr. 1. januar Tallet er dog faldet til pr. 1. januar Det svarer til, at 5,1 pct. af befolkningen i Danmark er udenlandske statsborgere

17 Tabel 1.a nedenfor viser antallet af udenlandske statsborgere på landsplan fordelt på udenlandsk statsborgerskab. Tabel 1.a: Antal udenlandske statsborgere pr. 1. januar 2003 fordelt på udenlandsk statsborgerskab Statsborgerskab Antal i pct. af alle udenlandske statsborgere Tyrkiet ,0 Irak ,8 Bosnien-Hercegovina ,7 Norge ,1 Somalia ,0 Tyskland ,9 Storbritannien ,8 Det tidligere Jugoslavien ,1 Øvrige ,7 I alt ,0 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, bef15. 1 Statsborgere fra det tidligere Jugoslavien har fået opholdstilladelse i Danmark, før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien brød ud. Antallet af udenlandske statsborgere i kommuner og amter fremgår af tabel 1.1, mens tabel 1.4 viser antallet af udenlandske statsborgere fra udvalgte tredjelande i kommuner og amter. De fleste tabeller og analyser i publikationen er baseret på den statistiske definition af udlændinge, som omfatter indvandrere og efterkommere, frem for den juridiske definition, som omfatter udenlandske statsborgere. Der er dog ingen væsentlige forskelle i mønstret over, hvilke kommuner der har mange eller få udlændinge, alt efter hvilken definition man bruger. Der henvises til Bilag A for en nærmere definition af begreberne KAPITEL 1: FORDELINGEN AF UDLÆNDINGE I DANSKE KOMMUNER

18 1.5 Fordelingen af indvandrere og efterkommere Ved definitionen af udlændinge i Danmark, anvendes den gængse statistiske definition af udlændinge, der er udarbejdet af Danmark Statistik. Ifølge definitionen indgår en person som dansker, hvis mindst én af forældrene både er dansk statsborger og født i Danmark. Hvis personen ikke er dansker, indgår den pågældende som indvandrer, hvis personen er født i udlandet og efterkommer, hvis personen er født i Danmark. Indvandrere og efterkommere omfatter såvel udenlandske som danske statsborgere med en udenlandsk baggrund. Indvandrere og efterkommere med dansk statsborgerskab omfatter blandt andet personer, der har fået dansk indfødsret ved naturalisation eller ved at afgive erklæring over for et statsamt mv. 40,2 pct. af alle udlændinge i Danmark har dansk statsborgerskab. Antallet af indvandrere og efterkommere er ligesom antallet af udenlandske statsborgere vokset markant de sidste 20 år. 1. januar 1980 var der indvandrere og efterkommere i Danmark, 1. januar 1990 var der og 1. januar 2003 var der indvandrere og efterkommere. Det svarer til, at 8,0 pct. af den samlede befolkning i Danmark i 2003 er indvandrere eller efterkommere. Indvandrere og efterkommere er skævt fordelt i kommunerne, hvilket fremgår af figur 1.1. Blandt landets 271 kommuner har 33 kommuner en andel af indvandrere og efterkommere, der overstiger landsgennemsnittet på 8,0 pct. en af indvandrere og efterkommere i hver enkelt kommune kan ses i tabel 1.5. De kommuner, der pr. 1. januar 2003 havde den højeste andel af indvandrere og efterkommere i kommunen, var Ishøj Kommune med 25,8 pct. (24,3 pct. fra tredjelande), Brøndby Kommune med 22,1 pct. (20,3 pct. fra tredjelande), Albertslund Kommune med 21,2 pct. (19,2 pct. fra tredjelande), Københavns Kommune med 18,3 pct. (14,1 pct. fra tredjelande) og Karlebo Kommune med 17,0 pct. (14,0 pct. fra tredjelande). Københavns Kommune er den kommune, der har det største antal indvandrere og efterkommere. Den 1. januar 2003 havde kommunen indvandrere og efterkommere svarende til 18,3 pct. af det samlede antal indbyggere i kommunen

19 Figur 1.1: indvandrere og efterkommere i kommunerne pr. 1. januar Procent Landsgennemsnit Kommuner Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef29 og Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk I figur 1.2 ses udviklingen i andelen af indvandrere og efterkommere fra tredjelande i de fem kommuner, der har den største andel af indvandrere og efterkommere i kommunen sammenholdt med udviklingen i landsgennemsnittet KAPITEL 1: FORDELINGEN AF UDLÆNDINGE I DANSKE KOMMUNER

20 Figur 1.2: Udviklingen i andelen af indvandrere og efterkommere fra tredjelande i de fem kommuner, der har den største andel af udlændinge fra tredjelande i kommunen, sammenholdt med landsgennemsnittet 25 Procent København Brøndby Albertslund Ishøj Karlebo Landsgennemsnit Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef29 og Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk Bosætningsmønstrene blandt indvandrere og efterkommere varierer efter, om der er tale om personer med oprindelse i tredjelande eller personer med oprindelse i Norden, EU eller Nordamerika. Der var pr. 1. januar 2003 i alt indvandrere og efterkommere fra tredjelande i Danmark, hvilket svarer til 6 pct. af befolkningen. Indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika udgjorde pr. 1. januar pct. af befolkningen, svarende til personer

21 Kort 1.5 viser den geografiske fordeling af indvandrere og efterkommere fra tredjelande målt i procent af kommunens indbyggere. Det fremgår af kortet, at koncentrationen af indvandrere og efterkommere fra tredjelande er særligt stor i København, Århus og Odense Kommuner samt i de københavnske vestegnskommuner. Kort 1.5: indvandrere og efterkommere fra tredjelande fordelt på kommuner i pct. af kommunens samlede indbyggertal pr. 1. januar ,9-2,5 pct, 2,6-3,8 pct, 3,9-6,5 pct, 6,6-8,2 pct, 8,24-24,3 pct, Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef29, og Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk. Note: I bilag B forklares konstruktionen af Danmarkskortet KAPITEL 1: FORDELINGEN AF UDLÆNDINGE I DANSKE KOMMUNER

22 Kort 1.6 viser den geografiske fordeling af indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika målt i pct. af kommunens samlede indbyggertal. Her tegner der sig et helt andet bosætningsmønster end blandt indvandrere og efterkommere fra tredjelande. Det er således i grænseområdet i Sønderjylland, at kommunerne med den højeste andel af indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika findes. Dette skyldes naturligvis, at der i disse kommuner bor mange personer af tysk oprindelse. Et andet område med mange indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika er Københavns Kommune og de nordsjællandske kommuner. Der bor især mange skandinaver samt en del tyskere og englændere i dette område. Den store andel i Hanstholm Kommune udgøres hovedsageligt af personer fra Island

23 Kort 1.6: indvandrere og efterkommere fra EU, Norden og Nordamerika fordelt på kommuner i pct. af kommunens samlede indbyggertal pr. 1. januar ,6-1,2 pct, 1,3-1,6 pct, 1,7-2,6 pct, 2,7-3,6 pct, 3,7-10,4 pct, Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef29, og Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk. Note: I bilag B forklares konstruktionen af Danmarkskortet KAPITEL 1: FORDELINGEN AF UDLÆNDINGE I DANSKE KOMMUNER

24 1.6 Fordelingen af indvandrere og efterkommere på udvalgte tredjelande Det foregående afsnit viste, at indvandrere og efterkommere fra tredjelande hovedsageligt bor i de store kommuner og i visse kommuner i hovedstadsområdet. Der er dog store variationer i bosætningsmønstrene for forskellige grupper af udlændinge. Det skyldes primært de omstændigheder, der ligger bag forskellige gruppers ankomst til Danmark, ankomsttidspunktet samt boligplaceringen af flygtninge. De første større grupper af udlændinge ankom oprindeligt til Danmark for at arbejde i slutningen af 1960 erne og begyndelsen af 1970 erne. Denne gruppe indvandrere bosatte sig derfor i de kommuner, hvor der var arbejde, og hvor der var ledige almennyttige boliger. Boligmønstrene fra dengang er ofte opretholdt i dag dels fordi de oprindelige indvandrere er blevet boende, og dels fordi indvandrernes bosætningsmønstre er blevet forstærket gennem familiesammenføringer. Andre udlændinge er kommet til Danmark som flygtninge og er blevet boligplaceret i kommunerne. Fra 1986 blev fordelingen af flygtninge i de enkelte kommuner foretaget på baggrund af modtagerkommunens forudsætninger/muligheder for at huse og integrere flygtninge. Det betød, at kommuner med mange almennyttige boliger, mange uddannelsespladser og gode beskæftigelsesmuligheder modtog relativt mange flygtninge. Ligeledes forsøgte man at boligplacere nyankomne flygtninge i de kommuner, som allerede havde et vist antal flygtninge (eller indvandrere i øvrigt) med samme etniske oprindelse. Dog forsøgte man i forbindelse med boligplaceringen at udligne eventuelle forskelle i koncentrationen af indvandrere kommunerne imellem. Dette var dog svært i praksis, idet mange kommuner ikke havde tilstrækkeligt mange almennyttige boliger. I 1999 trådte integrationsloven i kraft. Et af hovedelementerne i den nye lov var, at flygtninge nu blev boligplaceret af Udlændingestyrelsen, samt at flygtninge via kvoter blev anvist til de enkelte kommuner. Dette indebærer, at Udlændingestyrelsen bestemmer, i hvilken kommune flygtningen skal bo (jf. kapitel 1.2). Bosætningsmønstre blandt flygtninge og indvandrere afhænger naturligvis ikke kun af, hvor de oprindeligt har slået sig ned eller er blevet boligplaceret. Det af

25 hænger også af deres senere flyttemønstre. Nogle af de flygtninge, der blev boligplaceret i relativt små kommuner, har f.eks. senere valgt at flytte til større kommuner typisk til kommuner, hvor der allerede er et netværk af personer fra samme oprindelsesland. Kapitel 5 indeholder en analyse af flygtninges flyttemønstre. Tabel 1.b. viser de oprindelseslande, hvorfra der pr. 1. januar 2003 var flest indvandrere og efterkommere i Danmark. Tabel 1.b: Indvandrere og efterkommere fra tredjelande fordelt på oprindelsesland pr. 1. januar 2003 Indvandrere Efterkommere I alt Procent af alle indvandrere og efterkommere fra tredjelande Tyrkiet ,4 Efterfølgerstater til det tidligere Jugoslavien ,0 Irak ,4 Libanon ,5 Pakistan ,8 Somalia ,5 Det tidligere Jugoslavien ,4 Iran ,3 Polen ,9 Vietnam ,7 Sri Lanka ,1 Afghanistan ,9 Øvrige tredjelande ,0 I alt ,0 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef29, og Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk. 1 Efterfølgerstater til det tidligere Jugoslavien omfatter Bosnien-Hercegovina, Forbundsrepublikken Jugoslavien (efter februar 2003 Serbien og Montenegro), Kroatien, FYR-M og Slovenien. 2 Personer med oprindelse i det tidligere Jugoslavien har fået opholdstilladelse før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien brød ud KAPITEL 1: FORDELINGEN AF UDLÆNDINGE I DANSKE KOMMUNER

26 Det fremgår af tabellen, at de største grupper af indvandrere og efterkommere i Danmark har oprindelse i Tyrkiet, efterfølgerstater til det tidligere Jugoslavien 4, Irak, Libanon, Pakistan, Somalia og det tidligere Jugoslavien 5. Kort 1.7 viser disse syv største grupper af indvandrere og efterkommere fra tredjelande fordelt på den største gruppe i kommunerne pr. 1. januar Kortet er bygget op, så kommunens farve afhænger af, hvilket af de syv oprindelseslande der udgør den største andel af kommunens udlændinge. Af tabel 1.c fremgår indvandrere og efterkommere med oprindelse i de syv tredjelande fordelt i pct. på landets amter. Af kortet fremgår det, at der i 47 kommuner er flest indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet, og samtidig viser tabellen, at hele 15,3 pct. af alle udlændinge fra Tyrkiet bor i Københavns Kommune. Da gruppen af tyrkere har været relativt længe i Danmark, kan det synes påfaldende, at gruppen stadig bor så koncentreret. En forklaring kan være, at gruppens boligmønstre er blevet forstærket gennem familiesammenføring. I perioden fra 2000 til 2002 blev der eksempelvis i alt givet familiesammenføringstilladelser til tyrkere. Indvandrere og efterkommere fra efterfølgerstaterne til det tidligere Jugoslavien bor mere spredt. 90 kommuner har et flertal at indvandrere og efterkommere fra det tidligere Jugoslavien. 22 kommuner har ingen boende. Gruppen består hovedsageligt at bosniske flygtninge, der kom til landet i begyndelsen af 1990 erne og ved tildelingen af asyl blev boligplaceret i kommunerne. Før 1995 mens bosnierne kun havde en midlertidig opholdstilladelse opholdt gruppen sig i en periode på ca. to år på flygtningecentre rundt omkring i landet. Da bosnierne skulle boligplaceres, fik kommunerne mulighed for frivilligt at overtage ansvaret for integrationen af flygtninge fra Dansk Flygtningehjælp. Dette valgte 75 kommuner at gøre. Bosniernes varierede boligmønster afspejler i stor udstrækning, hvilke kommuner der frivilligt valgte at overtage integrationen fra Dansk Flygtningehjælp. 4 Efterfølgerstater til det tidligere Jugoslavien omfatter Bosnien-Hercegovina, Forbundsrepublikken Jugoslavien (efter februar 2003 Serbien og Montenegro), Kroatien, Makedonien og Slovenien. 5 Personer med oprindelse i det tidligere Jugoslavien har fået opholdstilladelse før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien brød ud

27 Kort 1.7: Landets syv største grupper af indvandrere og efterkommere fra tredjelande fordelt på den største gruppe i kommunerne pr. 1. januar 2003 Somalia Irak Libanon Efterfølgerstater til tidl, Jugosla Tidl, Jugoslavien Tyrkiet Pakistan Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef29, og Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk. Note: I bilag B forklares konstruktionen af Danmarkskortet. Læsø har ingen indvandrere eller efterkommere fra de syv tredjelande. Pakistanere er i høj grad koncentreret i hovedstadsområdet, idet 45,9 pct. af alle pakistanere bor i Københavns Kommune, og 37,5 pct. bor i Københavns Amt KAPITEL 1: FORDELINGEN AF UDLÆNDINGE I DANSKE KOMMUNER

28 Tabel 1.c: Landets syv største grupper af indvandrere og efterkommere fra tredjelande fordelt i pct. på amter Tyrkiet Det tidligere Jugoslavien Efterfølgerstater til det tidl. Jugoslavien Somalia Irak Libanon Pakistan København 27,9 15,3 11,5 21,1 19,8 19,8 45,9 Frederiksberg 2,5 1,5 1,9 1,3 1,7 0,6 3,7 Københavns Amt 19,7 30,7 10,0 8,1 10,8 6,2 37,5 Frederiksborg Amt 15,2 10,2 4,2 2,2 5,7 8,5 4,0 Roskilde Amt 1,5 7,7 1,5 0,9 5,5 5,8 2,0 Vestsjællands Amt 3,4 6,8 3,6 4,3 4,2 6,3 0,2 Storstrøms Amt 6,0 1,4 5,8 1,7 5,1 2,0 0,3 Bornholm 0,5 0,0 1,3 0,0 1,0 0,0 0,0 Fyns Amt 5,4 5,4 10,9 11,1 9,2 10,7 3,7 Sønderjyllands Amt 3,0 1,2 6,5 0,5 1,3 4,1 0,1 Ribe Amt 1,1 1,9 6,6 4,1 3,9 2,1 0,1 Vejle Amt 5,0 3,8 11,0 5,6 5,3 4,1 0,5 Ringkøbing Amt 1,2 2,9 5,0 4,5 2,9 2,6 0,2 Århus Amt 4,8 9,7 8,6 22,3 12,8 19,9 1,3 Viborg Amt 1,0 0,3 3,6 3,3 3,3 1,8 0,1 Nordjyllands Amt 1,9 1,3 8,0 9,1 7,3 5,6 0,4 Danmark i alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef29, og Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk. Indvandrere og efterkommere fra Libanon er i høj grad koncentreret i de helt store byer. Således bor 49,9 pct. af alle libanesere i landets 3 største kommuner, Københavns, Århus og Odense Kommuner. Gruppen af udlændinge fra det tidligere Jugoslavien indeholder ikke krigsflygtninge fra det tidligere Jugoslavien men udelukkende personer, der kom til Danmark før borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien. 18 kommuner har flest indvandrere og efterkommere fra denne gruppe. 27,9 pct. bor i Københavns Kommune, 19,7 pct. bor i Københavns Amt og 15,2 pct. i Frederiksborg Amt

29 Somalierne er en forholdsvis ny befolkningsgruppe i Danmark, og somalierne er meget koncentreret omkring de store byer. 56,4 pct. bor i landets fire største kommuner, og 112 kommuner har ingen indvandrere eller efterkommere fra Somalia. Tendensen bliver styrket af det store antal familiesammenføringer fra Somalia. I 2002 blev der i alt givet familiesammenføringstilladelser til somaliere. Irakernes boligmønster er mere varieret end de øvrige befolkningsgruppers. 19,8 pct. bor i Københavns Kommune. 82 kommuner har et flertal af irakiske indvandrere og efterkommere boende, mens 56 kommuner har under 5 irakiske indvandrere eller efterkommere. Koncentrationen af de nye flygtningegrupper i de helt store kommuner kan delvist forklares ved, at Dansk Flygtningehjælp i sidste halvdel af 1990 erne havde svært ved at finde kommuner, der ville tage imod flygtninge. Derfor valgte mange flygtninge, der ofte var meget lang tid i midlertidig boligplacering, selv at finde en bolig fortrinsvis i de store byer, hvor der ofte var et netværk af landsmænd, der kunne hjælpe. Det var bl.a. vanskelighederne ved at finde kommuner, der var villige til at tage imod flygtninge, der førte til, at Folketinget i 1999 med integrationslovens kapitel 3 om boligplacering af flygtninge pålagde alle kommuner at tage del i integrationen. 1.7 Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere fra tredjelande Der er stor forskel på, hvornår forskellige kommuner har oplevet en tilgang af indvandrere og efterkommere fra tredjelande. I nogle kommuner bosatte indvandrerne sig allerede i løbet af 1970 erne, mens andre kommuner først har oplevet en tilgang af udlændinge ved boligplacering af flygtninge i 1980 erne og 1990 erne. Tabel 1.7 viser, hvorledes antallet af indvandrere og efterkommere fra henholdsvis Norden, EU og Nordamerika og fra tredjelande er steget i kommunerne fra 1. januar 1988 til 1. januar Endvidere viser tabellen, hvor stor væksten har været i pct. fra 1. januar 1993 til 1. januar 1998 samt de sidste fem år fra 1. januar 1998 til 1. januar Kort 1.8 viser, væksten i antallet af indvandrere og efterkommere fra tredjelande i kommunerne de sidste fem år. Samlet set er antallet af indvandrere og ef KAPITEL 1: FORDELINGEN AF UDLÆNDINGE I DANSKE KOMMUNER

30 terkommere fra tredjelande i Danmark steget fra til personer i perioden , hvilket svarer til en stigning på 32,0 pct. Denne stigning dækker dog over store regionale forskelle. Mens antallet af indvandrere og efterkommere fra tredjelande i perioden er steget 51,3 pct. i Bornholms Regionskommune, har Københavns Amt kun oplevet en stigning på 27,5 pct. Disse regionale forskelle kan primært tilskrives effekten af integrationslovens kapitel 3 om boligplacering fra

31 Kort 1.8: Vækst i antallet af indvandrere og efterkommere fra tredjelande fordelt på kommuner fra 1. januar 1998 til 1. januar ,3-61,1 pct, 61,2-110,7 pct, 110,8-184,1 pct, 184,2-242,2 pct, 242,3-2500,0 pct, Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef29, og Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk. Note: I bilag B forklares konstruktionen af Danmarkskortet. Tabel 1.d viser væksten i antallet af indvandrere og efterkommere fra tredjelande fra 1998 til 2003 fordelt på antal indvandrere og efterkommere i kommunen i Det er et generelt mønster, at kommuner med et stort antal indvandrere og efterkommere har oplevet en lavere procentvis stigning i antallet af indvandrere og efterkommere de sidste fem år end kommuner med få indvandrere og 3030 KAPITEL 1: FORDELINGEN AF UDLÆNDINGE I DANSKE KOMMUNER

32 efterkommere. De store stigninger i de kommuner, der har få indvandrere og efterkommer, skyldes typisk, at udlændinge som resultat af integrationsloven fra 1999 er blevet boligplaceret i små landkommuner, der i 1998 havde meget få udlændinge. Således har Thyholm Kommune i Ringkøbing Amt haft den største procentvise stigning, idet antallet af indvandrere og efterkommere fra tredjelande er steget fra fire personer i 1998 til 104 i Tabel 1.d: Væksten i antallet af indvandrere og efterkommere fra tredjelande fordelt på kommunens antal indvandrere og efterkommere i 1998 Antal indvandrere og efterkommere fra tredjelande i 1998 Antal kommuner Kommunernes gennemsnitlige vækst i antallet af indvandrere og efterkommere fra tredjelande , , , , ,1 Over ,5 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef29, og Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk

33 Tabel 1.1: Udenlandske statsborgere og asylansøgere pr. 1. januar 2003 Kommunekode og navn Antal udenlandske statsborgere og asylansøgere EU, Norden og Nordamerika Tredjelande Udenlandske statsborgere i alt (1+2) Asylansøgere Udl. statsborgere og asylansøgere (3+4) Udenlandske statsborgere og asylansøgere i pct. af alle indbyggere EU, Norden og Nordamerika Tredjelande Udenlandske statsborgere i alt (6+7) Asylansøgere Udl. statsborgere og asylansøgere i alt (8+9) Indbyggere i alt København og Frederiksberg (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11) 101 København ,9 7,3 11,2 0,0 11, Frederiksberg ,6 3,9 7,5 0,2 7, København og Frederiksberg i alt Københavns Amt ,8 6,7 10,6 0,1 10, Ballerup ,3 4,3 5,6 0,0 5, Brøndby ,3 9,0 10,3 0,0 10, Dragør ,8 1,9 4,7 1,4 6, Gentofte ,4 2,7 6,0 0,0 6, Gladsaxe ,0 3,9 5,9 0,0 5, Glostrup ,1 4,0 5,2 0,0 5, Herlev ,4 5,7 7,1 0,0 7, Albertslund ,1 8,8 10,9 0,0 10, Hvidovre ,5 5,2 6,7 0,0 6, Høje-Taastrup ,2 7,3 8,5 0,0 8, Ledøje-Smørum ,6 1,0 1,6 0,0 1, Lyngby-Taarbæk ,6 15,0 27,6 0,1 5, Rødovre ,8 3,4 4,2 0,0 5, Søllerød ,6 2,1 4,7 0,0 5, Ishøj ,9 8,2 9,1 0,0 13, Tårnby ,6 2,9 4,4 0,0 4, Vallensbæk ,4 4,1 5,5 0,0 5, Værløse ,6 2,5 4,1 0,0 4, Købehavns Amt i alt ,9 4,8 6,7 0,0 6, Frederiksborg Amt 201 Allerød ,4 2,0 3,4 1,6 5, Birkerød ,1 3,3 5,4 0,0 5, Farum ,0 5,9 7,9 0,0 7, Fredensborg- Humlebæk ,1 2,5 4,6 0,0 4, Frederikssund ,9 2,9 3,8 0,0 3, Frederiksværk ,0 4,5 5,4 0,0 5, Græsted-Gilleleje ,6 1,5 3,1 0,2 3, Helsinge ,1 2,2 3,3 0,0 3, Helsingør ,2 3,9 6,1 0,0 6, Hillerød ,4 3,1 4,5 0,0 4, Hundested ,1 2,7 3,8 0,3 4, Hørsholm ,9 2,1 4,9 0,0 5, Jægerspris ,1 1,6 2,7 0,1 2, Karlebo ,2 7,0 9,2 0,0 9, Skibby ,6 1,5 2,2 2,4 4, KAPITEL 1: FORDELINGEN AF UDLÆNDINGE I DANSKE KOMMUNER

34 Kommunekode og navn Antal udenlandske statsborgere og asylansøgere EU, Norden og Nordamerika Tredjelande Udenlandske statsborgere i alt (1+2) Asylansøgere Udl. statsborgere og asylansøgere (3+4) Udenlandske statsborgere og asylansøgere i pct. af alle indbyggere EU, Norden og Nordamerika Tredjelande Udenlandske statsborgere i alt (6+7) Asylansøgere Udl. statsborgere og asylansøgere i alt (8+9) Indbyggere i alt (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11) 231 Skævinge ,3 1,6 2,9 0,0 2, Slangerup ,7 2,6 3,3 0,0 3, Stenløse ,0 1,8 2,8 0,0 2, Ølstykke ,9 2,2 3,1 0,0 3, Frederiksborg Amt i alt ,6 3,2 4,8 0,2 5, Roskilde Amt 251 Bramsnæs ,2 1,3 2,5 0,1 2, Greve ,3 3,8 5,1 0,0 5, Gundsø ,3 1,5 2,8 0,0 2, Hvalsø ,0 2,2 3,1 5,9 9, Køge ,7 3,8 4,5 0,0 4, Lejre ,2 1,3 2,5 0,0 2, Ramsø ,6 1,6 2,1 0,0 2, Roskilde ,2 3,7 4,9 0,0 4, Skovbo ,9 1,3 2,2 0,0 2, Solrød ,1 1,9 3,1 0,0 3, Vallø ,0 1,5 2,4 0,1 2, Roskilde Amt i alt ,1 5,8 7,9 0,2 8, Vestsjællands Amt 301 Bjergsted ,8 2,4 3,2 0,0 3, Dianalund ,7 2,0 2,7 0,8 3, Dragsholm ,8 2,0 2,8 0,0 2, Fuglebjerg ,7 1,7 2,3 0,0 2, Gørlev ,4 2,3 2,7 0,1 2, Hashøj ,9 1,4 2,3 2,6 4, Haslev ,6 2,2 2,8 0,0 2, Holbæk ,9 3,9 4,8 0,4 5, Hvidebæk ,5 1,4 1,9 0,0 1, Høng ,5 2,4 2,9 0,0 2, Jernløse ,7 1,6 2,2 0,0 2, Kalundborg ,5 3,1 3,7 0,0 3, Korsør ,7 2,6 3,3 0,0 3, Nykøbing-Rørvig ,8 2,2 3,0 0,0 3, Ringsted ,7 3,9 4,6 0,0 4, Skælskør ,8 2,4 3,2 0,0 3, Slagelse ,7 5,2 6,0 0,0 6, Sorø ,8 2,0 2,8 0,0 2, Stenlille ,6 1,2 1,8 1,5 3, Svinninge ,6 2,2 2,8 0,0 2, Tornved ,6 2,4 3,1 0,0 3, Trundholm ,8 1,6 2,4 0,0 2, Tølløse ,7 2,0 2,7 0,0 2, Vestsjællands Amt i alt ,7 2,9 3,6 0,2 3,

35 Kommunekode og navn Antal udenlandske statsborgere og asylansøgere EU, Norden og Nordamerika Tredjelande Udenlandske statsborgere i alt (1+2) Asylansøgere Udl. statsborgere og asylansøgere (3+4) Udenlandske statsborgere og asylansøgere i pct. af alle indbyggere EU, Norden og Nordamerika Tredjelande Udenlandske statsborgere i alt (6+7) Asylansøgere Udl. statsborgere og asylansøgere i alt (8+9) Indbyggere i alt Storstrøms Amt (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11) 351 Fakse ,0 1,8 2,8 0,5 3, Fladså ,0 1,4 2,4 0,0 2, Holeby ,5 1,6 2,2 3,6 5, Holmegaard ,7 1,9 2,6 0,0 2, Højreby ,2 1,7 2,9 4,0 6, Langebæk ,0 1,6 2,5 0,0 2, Maribo ,8 2,5 3,4 0,1 3, Møn ,4 1,5 2,9 1,5 4, Nakskov ,5 5,8 6,3 0,5 6, Nykøbing F ,8 3,2 4,0 0,1 4, Nysted ,7 2,1 2,8 3,0 5, Næstved ,6 3,1 3,7 0,0 3, Nr. Alslev ,9 1,8 2,7 0,0 2, Præstø ,2 2,9 4,1 0,0 4, Ravnsborg ,1 1,4 2,4 0,0 2, Rudbjerg ,0 1,7 2,7 0,0 2, Rødby ,7 3,6 4,3 0,7 5, Rønnede ,6 1,9 2,5 0,0 2, Sakskøbing ,7 2,3 2,9 0,4 3, Stevns ,1 1,9 3,0 3,0 6, Stubbekøbing ,9 1,6 2,5 0,0 2, Suså ,8 1,2 2,0 0,0 2, Sydfalster ,5 1,5 3,0 0,1 3, Vordingborg ,7 2,0 2,7 0,0 2, Storstrøms Amt i alt ,8 2,5 3,3 0,5 3, Bornholm 400 Bornholms Regionskommune ,3 2,0 3,4 0,9 4, Fyns Amt 421 Assens ,7 2,9 3,6 0,0 3, Bogense ,0 1,9 2,8 0,0 2, Broby ,0 0,8 1,9 2,4 4, Egebjerg ,8 1,7 2,5 0,0 2, Ejby ,7 1,9 2,6 0,6 3, Faaborg ,9 1,7 2,6 0,7 3, Glamsbjerg ,8 1,5 2,3 0,0 2, Gudme ,3 1,9 3,2 0,2 3, Haarby ,9 1,4 2,4 0,0 2, Kerteminde ,0 1,5 2,5 0,0 2, Langeskov ,7 1,6 2,3 0,0 2, Marstal ,2 1,0 2,2 0,0 2, Middelfart ,7 2,2 3,0 1,2 4, Munkebo ,7 2,4 4,1 0,0 4, KAPITEL 1: FORDELINGEN AF UDLÆNDINGE I DANSKE KOMMUNER

36 Kommunekode og navn Antal udenlandske statsborgere og asylansøgere EU, Norden og Nordamerika Tredjelande Udenlandske statsborgere i alt (1+2) Asylansøgere Udl. statsborgere og asylansøgere (3+4) Udenlandske statsborgere og asylansøgere i pct. af alle indbyggere EU, Norden og Nordamerika Tredjelande Udenlandske statsborgere i alt (6+7) Asylansøgere Udl. statsborgere og asylansøgere i alt (8+9) Indbyggere i alt (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11) 449 Nyborg ,6 3,5 4,2 0, Nørre Aaby ,6 1,7 2,3 0,2 2, Odense ,4 4,3 5,7 0,2 5, Otterup ,5 1,9 2,4 0,1 2, Ringe ,9 1,5 2,3 0,0 2, Rudkøbing ,2 2,7 3,9 1,1 5, Ryslinge ,7 1,8 2,5 0,0 2, Svendborg ,8 3,3 4,1 0,1 4, Sydlangeland ,6 1,1 2,6 10,0 12, Søndersø ,7 1,4 2,1 0,1 2, Tommerup ,6 1,4 2,0 0,1 2, Tranekær ,9 1,0 2,9 0,0 2, Ullerslev ,8 1,5 2,4 0,0 2, Vissenbjerg ,5 1,7 2,2 0,0 2, Ærøskøbing ,4 1,2 2,6 0,0 2, Ørbæk ,7 1,2 1,9 0,0 1, Årslev ,8 1,4 2,2 0,0 2, Aarup ,7 2,0 2,7 0,0 2, Fyns Amt i alt ,1 2,9 4,0 0,3 4, Sønderjyllands Amt 501 Augustenborg ,3 1,2 2,5 0,0 2, Bov ,3 2,6 9,9 0,0 9, Bredebro ,8 2,0 3,8 0,0 3, Broager ,1 1,4 3,5 0,0 3, Christiansfeld ,8 1,7 2,4 0,0 2, Gram ,5 1,0 2,5 2,5 5, Gråsten ,9 2,1 5,0 0,0 5, Haderslev ,1 2,5 3,6 0,0 3, Højer ,2 1,4 5,6 0,1 5, Lundtoft ,6 1,7 5,3 1,7 6, Løgumkloster ,2 2,1 4,3 0,3 4, Nordborg ,3 1,8 3,1 0,0 3, Nr. Rangstrup ,4 1,5 2,9 0,2 3, Rødding ,2 1,2 2,4 0,0 2, Rødekro ,7 1,5 3,2 0,0 3, Skærbæk ,7 1,2 3,8 1,5 5, Sundeved ,4 1,5 2,9 0,0 2, Sydals ,1 1,5 3,6 0,0 3, Sønderborg ,8 4,4 7,2 0,0 7, Tinglev ,5 2,0 6,6 0,1 6, Tønder ,1 3,1 5,2 0,5 5, Vojens ,0 1,3 2,3 0,0 2, Aabenraa ,1 3,1 5,3 0,0 5, Sønderjyllands Amt i alt ,2 2,3 4,4 0,2 4,

37 Kommunekode og navn Antal udenlandske statsborgere og asylansøgere EU, Norden og Nordamerika Tredjelande Udenlandske statsborgere i alt (1+2) Asylansøgere Udl. statsborgere og asylansøgere (3+4) Udenlandske statsborgere og asylansøgere i pct. af alle indbyggere EU, Norden og Nordamerika Tredjelande Udenlandske statsborgere i alt (6+7) Asylansøgere Udl. statsborgere og asylansøgere i alt (8+9) Indbyggere i alt Ribe Amt (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9) (10) (11) 551 Billund ,1 2,7 3,7 0,0 3, Blåbjerg ,1 1,7 2,8 0,0 2, Blåvandshuk ,4 2,3 4,7 0,0 4, Bramming ,3 3,1 4,4 0,0 4, Brørup ,8 1,9 2,7 0,0 2, Esbjerg ,7 1,8 2,5 0,0 2, Fanø ,1 3,8 4,9 0,1 5, Grindsted ,9 1,9 3,8 0,0 3, Helle ,8 1,7 2,5 0,0 2, Holsted ,2 1,4 2,6 0,0 2, Ribe ,1 2,5 3,5 0,0 3, Varde ,2 2,0 3,2 0,1 3, Vejen ,9 2,7 3,5 0,0 3, Ølgod ,8 2,0 2,8 0,0 2, Ribe Amt i alt ,1 5,3 7,5 0,1 7, Vejle Amt 601 Brædstrup ,7 2,2 2,9 0,0 2, Børkop ,8 1,4 2,2 0,0 2, Egtved ,8 1,5 2,3 0,0 2, Fredericia ,7 3,4 4,1 0,1 4, Gedved ,0 1,7 2,6 0,0 2, Give ,9 1,7 2,6 1,0 3, Hedensted ,7 1,3 2,0 0,0 2, Horsens ,4 4,1 5,4 0,0 5, Jelling ,9 1,8 2,7 2,6 5, Juelsminde ,8 1,7 2,6 0,0 2, Kolding ,2 3,9 5,1 0,0 5, Lunderskov ,1 1,6 2,7 0,0 2, Nr. Snede ,2 1,9 3,1 0,2 3, Tørring-Uldum ,5 1,6 2,0 0,0 2, Vamdrup ,8 2,4 3,3 0,0 3, Vejle ,9 3,7 4,6 0,0 4, Vejle Amt i alt ,0 3,0 4,0 0,1 4, Ringkøbing Amt 651 Aulum-Haderup ,8 1,6 2,4 0,0 2, Brande ,9 3,7 4,6 0,0 4, Egvad ,6 1,9 3,5 0,0 3, Herning ,8 3,4 4,2 0,0 4, Holmsland ,9 2,5 4,4 0,0 4, Holstebro ,7 2,5 3,3 0,0 3, Ikast ,6 4,2 4,7 0,0 4, Lemvig ,9 1,5 2,3 0,0 2, KAPITEL 1: FORDELINGEN AF UDLÆNDINGE I DANSKE KOMMUNER