6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "6-by samarbejdet. Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE"

Transkript

1 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre INTEGRATIONSLOVSFLYGTNINGE Rapport Oktober 2005

2 6-by samarbejdet Analyse af flyttemønstre PERSONER UNDER INTEGRATIONSLOVEN Rapport Oktober 2005

3 Personer under Integrationsloven Side i 1. INDLEDNING Fremgangsmåde Læsevejledning SAMMENFATNING OVERORDNEDE BOSÆTNINGS- OG FLYTTEMØNSTRE Bosætningsmønster for personer under integrationsloven Flyttetendenser Hvor kommer tilflytterne fra? Tilflyttere til Kommune Tilflyttere til Odense Kommune Tilflyttere til s Kommune Tilflyttere til Aalborg Kommune Tilflyttere til Esbjerg Kommune Tilflyttere til Randers Kommune Sammenfatning af de overordnede flyttemønstre SAMMENLIGNING AF TILFLYTTERE, FRAFLYTTERE OG PERSONER DER IKKE ER FLYTTET TIL 6-BY KOMMUNERNE Sammenfatning PROFIL AF PERSONER UNDER INTEGRATIONSLOVEN Opholdstid i landet Socio-økonomisk karakteristik af personer under integrationsloven Sammenfatning METODE Personer under integrationsloven Flytninger Øvrige variable Sammenligning med analyser i og Odense kommuner TABELSAMLING Tabeller til kapitel Tabeller til kapitel Profil af samtlige tilflyttere til 6-by kommunerne... 39

4 Personer under Integrationsloven Side ii Profil af samtlige fraflyttere fra 6-by kommunerne Profil af personer under integrationsloven, der ikke har foretaget en flytning Tabeller til kapitel

5 Personer under Integrationsloven Side 1 1. INDLEDNING Siden vedtagelsen af Integrationsloven i 1999 er flygtninge og familiesammenførte, der får opholdstilladelse i Danmark, blevet fordelt blandt alle danske kommuner, blandt andet for at modvirke en stærk koncentration i de større byer. Efter den 3-årige integrationsperiode kan indvandrerne bosætte sig, hvor de vil i Danmark. NIRAS Konsulenterne har på vegne af 6-by samarbejdet (som består af s Kommune, Kommune, Odense Kommune, Aalborg Kommune, Esbjerg Kommune og Randers Kommune) gennemført en registerbaseret analyse af flyttemønstrene blandt de personer, der siden 1999 er kommet til landet under integrationsloven. Formålet med analysen er: At tegne et billede af bosætnings- og flyttemønstrene At give en socio-økonomisk karakteristik af tilflyttere og fraflyttere til 6- byerne samt af de personer, der fortsat er bosat i deres oprindelige indvandringskommune. 1.1 Fremgangsmåde Da Udlændingestyrelsen i øjeblikket gennemfører en revision af det datagrundlag, der beskriver opholdsgrundlaget for alle indvandrere til Danmark, har vi været nødsaget til at estimere den rette population ud fra andet tilgængeligt datamateriale 1. Vi har benyttet en fremgangsmåde, der er foreslået af Danmarks Statistik og Indenrigs- og Sundhedsministeriet som den efter forholdene bedste løsning set i lyset af, at det præcise opholdsgrundlag ikke kendes. Indledningsvist har vi identificeret alle indvandrere til Danmark i perioden frem til Derefter er alle, der er indvandret til Danmark fra et EU- eller EØS-land frasorteret, idet disse ikke er inkluderet under integrationsloven. Af de tilbageværende er alle, der er indvandret og udvandret igen indenfor 1½ år, frasorteret. Dette sker for at sikre, at personer på studieophold og erhvervsdrivende også sorteres fra, idet disse heller ikke har ophold under integra- 1 Der henvises til det metodiske afsnit for den præcise fremgangsmåde.

6 Personer under Integrationsloven Side 2 tionsloven. For årene 2003 og 2004 kan dette kriterium ikke fuldt ud opfyldes, idet personer, der er kommet til landet efter , først har opholdt sig 1½ år i Danmark efter Da der ikke er tilgængeligt data efter , vil vi derfor fejlagtigt komme til at registrere personer på studieophold, som først udvandrer fra Danmark i løbet af Vi vurderer imidlertid, at dette blot giver en marginal usikkerhed i 2003, hvorimod tallene for 2004 skal tages med lidt større forbehold. Hvor det er nødvendigt, vil dette blive fremhævet i analysen. Det ligger derfor fast, at der ikke er tale om en nøjagtig beskrivelse af populationen, idet denne kun kan gennemføres, hvis indvandrernes konkrete opholdsgrundlag kendes. En sammenligning af vore data med analyser foretaget i og Odense peger dog på, at populationen tilnærmes med en stor grad af præcision. I det følgende har vi derfor valgt at benævne populationen som indvandrere under integrationsloven. 1.2 Læsevejledning Der ligger et meget stort datamateriale til grund for de resultater, der er præsenteret i analysen. For at sikre en læsevenlig og overskuelig rapport er der blot kommenteret på de overordnede tendenser. I sammenfatningen i kapitel 2 opsummeres de overordnede analyseresultater. I kapitel 3 præsenteres de overordnede bosætnings- og flyttemønstre blandt indvandrere under integrationsloven. Der ses blandt andet på til- og fraflytningen i 6-by kommunerne, og tilflytningsoplandet til hver af 6-by kommunerne præsenteres geografisk. I kapitel 4 sammenlignes tilflyttere, fraflyttere og personer, der ikke er flyttet fra deres oprindelige indvandringskommune. Sammenligningen baserer sig på en række socio-økonomiske indikatorer. I kapitel 5 beskrives den socio-økonomiske profil for indvandrere under integrationsloven. I kapitel 6 er den metodiske fremgangsmåde beskrevet. Kapitel 7 er en tabelsamling med en række mere detaljerede opgørelser for hver af 6-by kommunerne.

7 Personer under Integrationsloven Side 3 2. SAMMENFATNING Formålet med undersøgelsen er at belyse bosætnings- og flyttemønsteret for indvandrere under integrationsloven. Resultaterne peger på: At personer under integrationsloven i højere grad bosætter sig i 6-by kommunerne end i landets øvrige kommuner. Dette kommer til udtryk ved, at der er en overrepræsentation af personer under integrationsloven i 6-by kommunerne set i forhold til fordelingen af befolkningen som helhed. Der sker en skæv bevægelse til 6-by kommunerne af personer under integrationsloven. Dvs. at der er flere, der flytter til 6-by kommunerne, end der fraflytter disse byer. Denne tendens gør sig gældende for alle 6-by kommunerne med undtagelse af Randers. Særligt og Odense oplever en meget markant tilflytning. Fra 2002 og frem sker der en stigning i tilflytningen til 6-by kommunerne. Dette falder sammen med, at de første personer under integrationsloven færdiggør det treårige introduktionsprogram i 2002, hvorefter de frit kan bosætte sig. De overordnede bosætnings- og flyttemønstre peger altså på, at 6-by kommunerne på trods af integrationsloven fra 1999 oplever en markant tilflytning af indvandrere. Det ser blot ud til, at flyttetendensen er blevet fastfrosset i de første år, mens indvandrerne er under introduktionsprogrammet. Nettotilflytningen til 6-by kommunerne blandt indvandrere under integrationsloven er meget markant i sammenligning med tilflytningen blandt den øvrige del af befolkningen. Sammenligningen af tilflyttere, fraflyttere og personer, der fortsat er bosat i deres oprindelige indvandringskommune, peger på følgende: Der er en tendens til, at den gruppe, der fraflytter 6-by kommunerne, er mere ressourcestærk end den gruppe, der tilflytter 6-by kommunerne. Eksempelvis er fraflytterne overrepræsenterede i indkomstgrupperne over

8 Personer under Integrationsloven Side 4 kr., hvorimod de personer, der ikke er flyttet, er overrepræsenterede i gruppen uden eller med en negativ indtægt. Flytningen mellem kommunerne er således med til at belaste økonomien for 6-by kommunerne. Sammenlignet med personer, der er til- eller fraflyttet 6-by kommunerne, er personer, der ikke flytter, de mest ressourcesvage. Analyse peger endvidere på: At fraflytterne fra 6-byerne i højere grad er lønmodtagere end fraflytterne fra det øvrige Danmark. Ligeledes er tilflytterne til 6-by kommunerne i højere grad på offentlig forsørgelse end tilflytterne til det øvrige Danmark. Der er en overrepræsentation af kvinder blandt gruppen af personer, der ikke er flyttet fra deres oprindelige indvandringskommune. Den socioøkonomiske profil af de personer, der er bosiddende i henholdsvis 6- by kommunerne og i det øvrige Danmark pr. 1. januar 2005, peger overordnet ikke på de store forskelle. Resultaterne peger dog på, at personer under integrationsloven bosiddende i de største byer har opholdt sig længere tid i Danmark end gruppen i det øvrige Danmark som helhed. Og at indkomstniveauet blandt indvandrere i 6-by kommunerne generelt er lavere end i det øvrige Danmark.

9 Personer under Integrationsloven Side 5 3. OVERORDNEDE BOSÆTNINGS- OG FLYTTEMØNSTRE I det følgende afsnit beskriver vi det overordnede bosætningsmønster for indvandrere under integrationsloven. Derefter analyserer vi de overordnede flyttetendenser til og fra 6-by kommunerne, og endelig analyseres tilflytningen til hver af 6-by kommunerne. 3.1 Bosætningsmønster for personer under integrationsloven I tabel 3.1 nedenfor fremgår antallet af personer under integrationsloven bosat i 6-by kommunerne og det øvrige Danmark. Antallet er opgjort pr. 1. januar året efter, at personen er kommet til landet. Den første angivelse i år 2000 dækker således over alle de personer under integrationsloven, der er kommet til landet i løbet af Som det fremgår, er antallet af personer under integrationsloven jævnt stigende over hele perioden. Dette følger naturligt af, at der i vores opgørelse ikke tages personer ud af populationen. Tallene dækker således over de personer, der er omfattet eller har været omfattet af introduktionsprogrammet under integrationsloven. I det følgende vil betegnelsen personer under integrationsloven dække over såvel de personer, der er omfattet af introduktionsprogrammet, som de personer, der har været omfattet af introduktionsprogrammet. Tabel 3.1 viser også 6-by kommunernes andele af det samlede antal personer under integrationsloven i. Pr. 1. januar 2000 boede samlet set ca. 37 % af alle indvandrere under integrationsloven i en af 6-by kommunerne, mens ca. 63 % boede i det øvrige Danmark. Hvis man ser på udviklingen over tid, er tendensen i alle 6-by kommunerne stort set den samme. I perioden sker der således et fald i de seks byers andele af personer under integrationsloven, og den 1. januar 2002 bor ca. 29 % af alle indvandrere under integrationsloven i en af 6-by kommunerne, mens ca. 71 % bor i det øvrige Danmark. Efter tre år på introduktionsprogrammet er de først ankomne indvandrere ikke længere begrænset i deres flyttemuligheder, hvilket falder sammen med, at tendensen i 6-by kommunerne vender. Under forudsætning af at visitationsmønstret

10 Personer under Integrationsloven Side 6 ikke ændrer sig, betyder dette, at de store byer modtager et nettooverskud af de personer, der har færdiggjort introduktionsprogrammet. I alt bor ca. 32 % af alle indvandrere under integrationsloven i en af 6-by kommunerne pr. 1. januar Som tidligere nævnt er der i vores datamateriale en tendens til en overestimering af antallet af personer under integrationsloven for 2004 og Dette vurderes dog ikke at være så markant, at det kan forklare tendensen til øget koncentration i 6-by kommunerne. Tabel 3.1: Opholdskommune pr. 1. januar for personer under integrationsloven. Odense Aalborg Esbjerg Randers I alt 6-byer Øvrig DK I alt hele landet Absolutte tal Relativ fordeling ,8 19,9 4,0 3,6 1,6 0,6 36,5 63, ,9 17,9 3,7 3,3 1,0 0,7 32,5 67, ,2 15,5 3,2 3,1 0,9 0,8 28,7 71, ,3 15,2 3,3 2,9 1,0 0,9 28,6 71, ,5 15,4 3,8 3,1 1,1 0,9 29,8 70, ,5 16,2 4,3 3,1 1,3 0,9 32,3 67,8 At visse af procenttallene ikke summerer til præcist skyldes afrunding. I tabel 3.2 nedenfor er fordelingen af den øvrige del af befolkningen mellem 6- by kommunerne og det øvrige Danmark beskrevet. Som det fremgår, bor ca. 24 % af den danske befolkning i en af 6-by kommunerne, mens ca. 76 % bor i den øvrige del af Danmark. En sammenligning af tabel 3.1 og tabel 3.2 peger dermed på, at indvandrere under integrationsloven er overrepræsenteret med ca. 8 procentpoint i 6-by kommunerne, mens de er tilsvarende underrepræsenteret i den øvrige del af landet.

11 Personer under Integrationsloven Side 7 Tabel 3.2: Bopælskommune pr. 1. januar, hele befolkningen (ekskl. personer under integrationsloven). Relative fordelinger. Odense Aalborg Esbjerg Randers I alt 6-byer Øvrig DK I alt ,3 9,3 3,4 3,0 1,6 1,2 23,8 76, ,4 9,3 3,4 3,0 1,5 1,2 23,8 76, ,4 9,3 3,4 3,0 1,5 1,2 23,8 76, ,4 9,3 3,4 3,0 1,5 1,2 23,8 76, ,4 9,2 3,4 3,0 1,5 1,2 23,7 76, ,4 9,2 3,4 3,0 1,5 1,2 23,7 76,3 At visse af procenttallene ikke summerer til præcist skyldes afrunding. Tabel 3.2 peger endvidere på, at de seks største byers relative størrelse er fuldstændig stabil over perioden. Den tendens der fremgår af tabel 3.1, er dermed ikke blot et udtryk for at 6-byerne generelt er blevet større. 3.2 Flyttetendenser Den overordnede udvikling i fordelingen af indvandrere under integrationsloven mellem 6-by kommunerne og det øvrige Danmark kan blandt andet tilskrives de frivillige flytninger. I tabel 3.3 er nettotilflytningen 2 til 6-by kommunerne angivet opgjort år for år. Antallet af flytninger til og fra kommunerne er opgjort for hvert enkelt år. Hvis en person er flyttet mere end én gang inden for et år, er der udelukkende medregnet den seneste flytning. 2 Der henvises til tabelsamlingen for de specificerede tal for til- og fraflytning.

12 Personer under Integrationsloven Side 8 Tabel 3.3: Nettotilflytning, antal personer under integrationsloven* Odense Aalborg Esbjerg Randers I alt 6-byer Øvrig DK *Beregnet som tilflytning fratrukket fraflytning Det fremgår, at der stort set i hele perioden flytter flere personer under integrationsloven til 6-by kommunerne, end der flytter fra 6-by kommunerne. De første tre år er tendensen relativt moderat, og der er i enkelte tilfælde også flere fraflyttere end tilflyttere. Efter de første tre år bliver tendensen mere udtalt, og især de tre største kommuner oplever en kraftig nettotilflytning. Randers er den eneste af 6-by kommunerne, der falder uden for det generelle billede, mens er den af 6-by kommunerne, der har den største nettotilflytning. Da der er tale om store kommuner, er det relevant at opstille et mål, der giver mulighed for at sammenligne på tværs, idet 100 tilflyttere til Esbjerg relativt set kan være mere end 500 tilflyttere til. I tabel 3.4 nedenfor er antallet af tilflyttere pr. 10 fraflyttere opgjort år for år. På denne led kan man sammenligne kommunerne på tværs, idet en stor befolkningsgruppe alt andet lige også vil medføre et tilsvarende større absolut antal flytninger. Tabel 3.4: Tilflyttere pr. 10 fraflyttere, personer under integrationsloven ,1 15,2 13,8 6,5 46,7 40,0 8, ,6 12,4 20,3 10,3 4,7 32,5 9, ,0 9,7 14,4 7,1 8,3 22,9 9, ,4 13,6 23,5 9,7 18,1 12,9 8, ,5 14,5 53,1 12,6 15,2 8,0 7, ,9 14,3 41,0 22,0 18,5 8,4 7,4 Beregnet som tilflytning (Tabel 7.2) / (Fraflytning (Tabel 7.3) / 10)

13 Personer under Integrationsloven Side 9 Som det fremgår af ovenstående tabel, har alle 6-by kommunerne på nær Randers en markant nettotilflytning af personer under integrationsloven i perioden 2001 til Tallene peger ydermere på, at der er tale om en nettotilflytning, der tiltager over tid, hvilket skal ses i lyset af, at der gradvist er flere indvandrere under integrationsloven, der får mulighed for at flytte som følge af, at deres introduktionsperiode udløber. Hvis dette er tilfældet, må man forvente, at antallet af tilflyttere vil stabilisere sig i et af de kommende år, efterhånden som antallet af personer, der afslutter introduktionsprogrammet, finder sit naturlige niveau. Her gælder det dog også, at antallet af indvandrere under integrationsloven er overestimeret i 2003 og 2004, hvorfor tilflytningen muligvis allerede har stabiliseret sig. En ulempe ved det ovenfor anvendte mål er, at det er meget følsomt overfor små populationer. I tabel 3.5 nedenfor har vi derfor opgjort antal tilflyttere pr. 10 fraflyttere for hele perioden Tabel 3.5: Samlet antal tilflyttere pr. 10 fraflyttere for hele perioden ,7 13,3 33,8 12,7 15,1 10,6 8,0 Samlet antal tilflyttere pr. 10 fraflyttere er beregnet ved at summere antallet af tilflytninger og fraflytninger for de enkelte år. Tallet er derefter beregnet som samlet tilflytning / ((samlet fraflytning) / 10). Tabel 3.5 viser, at der er tale om en meget markant tilflytning til 6-by kommunerne set over hele perioden. Således har og Odense kommuner modtaget godt 30 tilflyttere hver gang 10 personer er fraflyttet kommunerne. Hvis man ser på s, Aalborg og Esbjerg kommuner er der tilsvarende godt 13 tilflyttere per 10 fraflyttere. Flyttetendenserne til og fra og Odense kommuner kan i denne periode beskrives som meget markante, hvor de i de øvrige kommuner blot er markante. At flyttemønstrene for indvandrere under integrationsloven er markante, viser sig, når man sammenligner disse med flyttemønstrene for den øvrige del af befolkningen. Dette er anført i tabel 3.6 og 3.7 nedenfor.

14 Personer under Integrationsloven Side ,3 10,8 10,0 10,1 9,3 9,9 9, ,8 10,4 9,4 10,7 8,9 10,4 9, ,6 10,1 9,9 10,9 9,1 10,2 9, ,9 9,7 10,8 10,8 9,4 10,0 9, ,9 9,6 10,6 10,7 10,0 9,8 10, ,0 9,5 10,4 10,5 9,0 11,0 10,1 Tabel 3.7: Samlet antal tilflyttere pr. 10 fraflyttere, hele befolkningen ekskl. personer under integrationsloven for perioden Tabel 3.6: Tilflyttere pr. 10 fraflyttere, hele befolkningen ekskl. personer under integrationsloven ,6 10,0 10,2 10,6 9,3 10,2 9,9 Som det fremgår, oplever ingen af kommunerne så markante forskelle i til- og fraflytning for den øvrige del af befolkningen, som det er tilfælde for indvandrere under integrationsloven. Der er derfor ikke grund til at tro, at flyttemønsteret for indvandrere under integrationsloven blot afspejler en tendens blandt den øvrige del af befolkningen. En anden måde at anskue flyttemønsteret på er ved at se på, hvor mange af de personer, der er indvandret til en bestemt kommune, der også fortsat er bosat i den pågældende kommune. I tabel 3.8 nedenfor er bopælskommune pr. 1. januar 2005 for indvandrere under integrationsloven analyseret i forhold til indvandringskommunen. Tabellen viser indvandrere under integrationsloven, der er bosiddende i de pågældende kommuner pr. 1. januar Personer, der har boet i Danmark på et tidligere tidspunkt, men ikke længere gør det pr. 1. januar 2005, indgår således ikke i tabellen. Indvandringskommunen er opgjort som bopælskommunen 1. januar året efter, en person er indrejst i landet

15 Personer under Integrationsloven Side 11 Tabel 3.8: Indvandringskommune i forhold til bopælskommune pr. 1. januar 2005 Bopælskommune pr. 1. januar 2005 Odense Aalborg Esbjerg Randers Øvrig DK Total Absolutte tal Indvandringskommune Odense Aalborg Esbjerg Randers Øvrig DK Total Relative tal 66,0 0,4 0,4 0,4 0,3 0,4 0,4 4,6 Indvandringskommune 0,5 80,0 0,8 0,2 0,6 0,6 2,9 15,1 Odense 0,3 0,4 63,6 0,2 1,8 0,4 0,2 3,0 Aalborg 1,1 0,5 0,3 83,8 0,4 0,0 0,2 3,0 Esbjerg 0,2 0,2 0,3 0,2 75,0 0,2 0,2 1,2 Randers 1,5 0,0 0,0 0,0 0,1 82,4 0,1 0,9 Øvrig DK 30,5 18,4 34,6 15,2 21,8 15,9 96,0 72,3 (3.420) (8.649) (2.296) (1.667) (703) (472) (35.992) (53.199) Note: Nogle indvandringer er først blevet registreret året efter, at indvandringen har fundet sted. I disse tilfælde kan indvandringskommunen ikke fastslås med sikkerhed, da bopælskommunen er registreret første gang året efter indvandringen. Disse personer er udeladt af analysen, hvilket også er årsagen til, at N for de enkelte kommuner afviger en anelse fra tallene i tabel 3.1. Tabel 3.8 viser, at procentdelen af indvandrere under integrationsloven, der ikke er indvandret til den nuværende bopælskommune, ligger mellem 15,9 % og 34,6 % for 6-by kommunerne. Dette kan både skyldes en relativt stor fraflytning af de personer, der er indvandret til 6-by kommunerne, eller en relativt stor tilflytning af personer, der er indvandret til en kommune i det øvrige Danmark. De øvrige resultater indikerer, at det er det sidste, der er tilfældet. Som det fremgår, er eksempelvis 66 % af de indvandrere under integrationsloven, der er bosat i 1. januar 2005, også indvandret til Kommune i perioden , hvorimod 30 % af dem, der bor i Kommune, er indvandret til en kommune i det øvrige Danmark. Resultaterne peger på, at der sker

16 Personer under Integrationsloven Side 12 en relativt stor tilflytning fra det øvrige Danmark til 6-by kommunerne. På samme led sker der naturligvis også en fraflytning fra 6-by kommunerne til det øvrige Danmark, eksempelvis kan man se, at knap 3 % af de indvandrere, der bor i det øvrige Danmark pr. 1. januar 2005, oprindeligt er indvandret til s Kommune. Det ovennævnte mønster rejser spørgsmål om, hvorvidt målsætningen om en mindre koncentration i de store kommuner kan imødekommes. For at belyse dette spørgsmål viser tabel 3.9 fordelingen af personer under integrationsloven der er indvandret til Danmark i perioden sat i forhold til den geografiske fordeling pr. 1. januar Tabellen viser, at ca. 72 % af alle indvandrere under integrationsloven oprindeligt er indvandret til det øvrige Danmark, mens det til gengæld blot er godt 67 % af alle indvandrere, der pr. 1. januar 2005 også er bosat i det øvrige Danmark. Dette afspejler altså en tydelig tendens til, at indvandrere under integrationsloven flytter fra det øvrige Danmark og til en af 6-by kommunerne. Tabel 3.9: Personer under integrationsloven indvandret til Danmark i perioden i forhold til fordelingen pr. 1. januar 2005 i Danmark. Relative fordelinger (absolutte tal i parentes). Odense Aalborg Esbjerg Randers I alt 6-byer Øvrig DK Andel af personer under integrationsloven indvandret til Danmark i perioden ,6 (2.448) 15,1 (8.011) 3,0 (1.595) 3,0 (1.578) 1,2 (633) 0,9 (468) 27,8 (14.733) 72,3 (38.466) (53.199) Fordeling af personer under integrationsloven pr. 1. januar ,4 (3.420) 16,3 (8.649) 4,3 (2.296) 3,1 (1.667) 1,3 (703) 0,9 (472) 32,3 (17.207) 67,7 (35.992) (53.199) 3.3 Hvor kommer tilflytterne fra? I det følgende er der foretaget en geografisk analyse af, hvilke kommuner tilflytterne til 6-by kommunerne kommer fra. Hver af 6-by kommunernes opland er kort beskrevet i det følgende.

17 Personer under Integrationsloven Side Tilflyttere til Kommune På kortet nedenfor er markeret, hvilke kommuner tilflytterne til Kommune er fraflyttet. Kortet viser antallet af personer under integrationsloven pr indbyggere i fraflytningskommunen, der er tilflyttet Kommune. Det fremgår, at der i den nærmeste region omkring er en kraftig tilflytning til. Samtidig er det dog interessant, at Kommune tilsyneladende har flest tilflyttere fra Jylland, hvorimod der ikke er en særligt markant tilflytning til fra kommuner på Fyn og Sjælland.

18 Personer under Integrationsloven Side 14 Antal personer under integrationsloven der er flyttet til pr indbyggere 0,00-0,00 : (129) 0,01-2,99 : (70) 3,00-5,99 : (21) 6,00-8,99 : (13) 9,00-11,99 : (11) 12,00-48,28 : (27) Hirtshals Sindal Skagen Frederikshavn Hasle Rønne Christiansø Allinge-Gudhjem Åkirkeby Neksø Løkken-Vrå Hjørring Sæby Pandrup Brønderslev Læsø Dronninglund Åbybro Hanstholm Fjerritslev Brovst Hals Hørsholm Aalborg Allerød Thisted Nibe Birkerød Løgstør Sejlflod Farum Søllerød Års Morsø Sydthy Farsø Sundsøre Sallingsund Ålestrup Thyborøn-Harboør Thyholm Lemvig Struer Holstebro Ulfborg-Wemb Trehøje Ringkøbing Videbæk Spøttrup Møldrup Skive Støvring Skørping Hadsund Arden Nørager Mariager Hobro Nørhald Purhus Rougsø Tjele Randers Vinderup Fjends Viborg Sønderhald Bjerringbro Langå Hvorslev Hadsten Rosenholm Avlum-Haderup Karup Kjellerup Hinnerup Hammel Gjern Silkeborg Ikast Galten Herning Ry Hørning Them Nørre Djurs Midtdjurs Grenå Rønde Ebeltoft Lyngby-Tårnbæk Værløse Gentofte Gladsaxe Ledøje-Smørum Herlev Ballerup Glostrup Albertslund Frederiksberg Rødovre Høje Tåstrup Brøndby Hvidovre Vallensbæk Ishøj Tårnby Dragør Greve Græsted-Gilleleje Helsingør Helsinge Holmsland Egvad Skjern Åskov Brande Nørre Snede Give Brædstrup Tørring-Uldum Skanderborg Gedved Horsens Odder Samsø Hundested Fredensborg-Humlebæk Frederiksværk Hillerød Nykøbing-Rørvig Karlebo Skævinge Trundholm Jægerspris Slangerup Frederikssund Stenløse Dragsholm Ølstykke Blåbjerg Ølgod Grindsted Jelling Vejle Hedensted Juelsminde Kalundborg Bjergsted Holbæk Svinninge Skibby Bramsnæs Gundsø Blåvandshuk Varde Esbjerg Billund Helle Brørup Holsted Vejen Bramming Egtved Lunderskov Børkop Fredericia Middelfart Kolding Nørre Åby Bogense Otterup Søndersø Munkebo Kerteminde Roskilde Tornved Jernløse Hvidebæk Lejre Hvalsø Tølløse Høng Ramsø Gørlev Dianalund Solrød Stenlille Skovbo Ringsted Køge Slagelse Sorø Fanø Ribe Rødding Gram Vamdrup Christiansfeld Vojens Haderslev Ejby Vissenbjerg Odense Årup Langeskov Nyborg Ullerslev Tommerup Årslev Glamsbjerg Assens Ørbæk Broby Ringe Hårby Ryslinge Korsør Hashøj Skælskør Vallø Suså Haslev Stevns Fuglebjerg Rønnede Holmegård Fakse Næstved Fladså Skærbæk Nørre Rangstrup Fåborg Egebjerg Gudme Præstø Bredebro Løgumkloster Rødekro Åbenrå Nordborg Svendborg Tranekær Vordingborg Langebæk Højer Tønder Tinglev Sundeved Augustenborg Lundtoft Gråsten Sønderborg Sydals Rudkøbing Ravnsborg Nørre Alslev Møn Bov Broager Ærøskøbing Marstal Sydlangeland Nakskov Højreby Maribo Rudbjerg Sakskøbing Nykøbing Falster Stubbekøbing Rødby Holeby Nysted Sydfalster Beregnet ud fra antallet af personer under integrationsloven der, fra den pågældende kommune, er flyttet til. Dette tal er delt med kommunens indbyggertal og derefter ganget med

19 Personer under Integrationsloven Side Tilflyttere til Odense Kommune Som det fremgår af kortet nedenfor, har Odense Kommune et væsentligt mindre tilflytningsopland end Kommune, idet det specielt er kommunerne på Fyn, der leverer tilflyttere til Odense Kommune. Der er dog samtidig en del tilflyttere fra jyske kommuner. Det er ligeledes interessant, at de kommuner, der ligger nærmest, stort set ikke leverer tilflyttere til Odense. Antal personer under integrationsloven der er flyttet til Odense pr indbyggere 0,00-0,00 : (146) 0,01-2,99 : (73) 3,00-5,99 : (13) 6,00-8,99 : (15) 9,00-11,99 : (5) 12,00-91,86 : (19) Hirtshals Sindal Skagen Frederikshavn Hasle Rønne Christiansø Allinge-Gudhjem Åkirkeby Neksø Løkken-Vrå Hjørring Sæby Pandrup Brønderslev Læsø Dronninglund Åbybro Hanstholm Fjerritslev Brovst Hals Hørsholm Aalborg Allerød Thisted Nibe Birkerød Løgstør Sejlflod Farum Søllerød Års Morsø Sydthy Farsø Sundsøre Sallingsund Ålestrup Thyborøn-Harboør Thyholm Lemvig Struer Holstebro Ulfborg-Wemb Trehøje Ringkøbing Videbæk Spøttrup Møldrup Skive Støvring Skørping Hadsund Arden Nørager Mariager Hobro Nørhald Purhus Rougsø Tjele Randers Vinderup Fjends Viborg Sønderhald Bjerringbro Langå Hvorslev Hadsten Rosenholm Avlum-Haderup Karup Kjellerup Hinnerup Hammel Gjern Silkeborg Ikast Galten Herning Ry Hørning Them Nørre Djurs Midtdjurs Grenå Rønde Ebeltoft Lyngby-Tårnbæk Værløse Gentofte Gladsaxe Ledøje-Smørum Herlev Ballerup Glostrup Albertslund Frederiksberg Rødovre Høje Tåstrup Brøndby Hvidovre Vallensbæk Ishøj Tårnby Dragør Greve Græsted-Gilleleje Helsingør Helsinge Holmsland Egvad Skjern Åskov Brande Nørre Snede Give Brædstrup Tørring-Uldum Skanderborg Gedved Horsens Odder Samsø Hundested Fredensborg-Humlebæk Frederiksværk Hillerød Nykøbing-Rørvig Karlebo Skævinge Trundholm Jægerspris Slangerup Frederikssund Stenløse Dragsholm Ølstykke Blåbjerg Ølgod Grindsted Jelling Vejle Hedensted Juelsminde Kalundborg Bjergsted Holbæk Svinninge Skibby Bramsnæs Gundsø Blåvandshuk Varde Esbjerg Billund Helle Brørup Holsted Vejen Bramming Egtved Lunderskov Børkop Fredericia Middelfart Kolding Nørre Åby Bogense Otterup Søndersø Munkebo Kerteminde Roskilde Tornved Jernløse Hvidebæk Lejre Hvalsø Tølløse Høng Ramsø Gørlev Dianalund Solrød Stenlille Skovbo Ringsted Køge Slagelse Sorø Fanø Ribe Rødding Gram Vamdrup Christiansfeld Vojens Haderslev Ejby Vissenbjerg Odense Årup Langeskov Nyborg Ullerslev Tommerup Årslev Glamsbjerg Assens Ørbæk Broby Ringe Hårby Ryslinge Korsør Hashøj Skælskør Vallø Suså Haslev Stevns Fuglebjerg Rønnede Holmegård Fakse Næstved Fladså Skærbæk Nørre Rangstrup Fåborg Egebjerg Gudme Præstø Bredebro Løgumkloster Rødekro Åbenrå Nordborg Svendborg Tranekær Vordingborg Langebæk Højer Tønder Tinglev Sundeved Augustenborg Lundtoft Gråsten Sønderborg Sydals Rudkøbing Ravnsborg Nørre Alslev Møn Bov Broager Ærøskøbing Marstal Sydlangeland Nakskov Højreby Maribo Rudbjerg Sakskøbing Nykøbing Falster Stubbekøbing Rødby Holeby Nysted Sydfalster Beregnet ud fra antallet af personer under integrationsloven der, fra den pågældende kommune, er flyttet til Odense. Dette tal er delt med kommunens indbyggertal og derefter ganget med

20 Personer under Integrationsloven Side Tilflyttere til s Kommune s Kommune oplever den mest markante tilflytning fra oplandskommuner omkring. Der er dog en tendens til, at tilflytningen til sker fra hele landet. Antal personer under integrationsloven der er flyttet til pr indbyggere 0,00-0,00 : (53) 0,01-2,99 : (100) 3,00-5,99 : (58) 6,00-8,99 : (23) 9,00-11,99 : (11) 12,00-30,44 : (26) Løkken-Vrå Hirtshals Hjørring Sindal Skagen Frederikshavn Hasle Rønne Christiansø Allinge-Gudhjem Åkirkeby Neksø Sæby Pandrup Brønderslev Læsø Dronninglund Åbybro Hanstholm Fjerritslev Brovst Hals Hørsholm Aalborg Allerød Thisted Nibe Birkerød Løgstør Sejlflod Farum Søllerød Års Morsø Sydthy Farsø Sundsøre Sallingsund Ålestrup Thyborøn-Harboør Thyholm Lemvig Struer Holstebro Ulfborg-Wemb Trehøje Ringkøbing Videbæk Spøttrup Møldrup Skive Støvring Skørping Hadsund Arden Nørager Mariager Hobro Nørhald Purhus Rougsø Tjele Randers Vinderup Fjends Viborg Sønderhald Bjerringbro Langå Hvorslev Hadsten Rosenholm Avlum-Haderup Karup Kjellerup Hinnerup Hammel Gjern Silkeborg Ikast Galten Herning Ry Hørning Them Nørre Djurs Midtdjurs Grenå Rønde Ebeltoft Lyngby-Tårnbæk Værløse Gentofte Gladsaxe Ledøje-Smørum Herlev Ballerup Glostrup Albertslund Frederiksberg Rødovre Høje Tåstrup Brøndby Hvidovre Vallensbæk Ishøj Tårnby Dragør Greve Græsted-Gilleleje Helsingør Helsinge Holmsland Egvad Skjern Åskov Brande Nørre Snede Give Brædstrup Tørring-Uldum Skanderborg Gedved Horsens Odder Samsø Hundested Fredensborg-Humlebæk Frederiksværk Hillerød Nykøbing-Rørvig Karlebo Skævinge Trundholm Jægerspris Slangerup Frederikssund Stenløse Dragsholm Ølstykke Blåbjerg Ølgod Grindsted Jelling Vejle Hedensted Juelsminde Kalundborg Bjergsted Holbæk Svinninge Skibby Bramsnæs Gundsø Blåvandshuk Varde Esbjerg Billund Helle Brørup Holsted Vejen Bramming Egtved Lunderskov Børkop Fredericia Middelfart Kolding Nørre Åby Bogense Otterup Søndersø Munkebo Kerteminde Roskilde Tornved Jernløse Hvidebæk Lejre Hvalsø Tølløse Høng Ramsø Gørlev Dianalund Solrød Stenlille Skovbo Ringsted Køge Slagelse Sorø Fanø Ribe Rødding Gram Vamdrup Christiansfeld Vojens Haderslev Ejby Vissenbjerg Odense Årup Langeskov Nyborg Ullerslev Tommerup Årslev Glamsbjerg Assens Ørbæk Broby Ringe Hårby Ryslinge Korsør Hashøj Skælskør Vallø Suså Haslev Stevns Fuglebjerg Rønnede Holmegård Fakse Næstved Fladså Skærbæk Nørre Rangstrup Fåborg Egebjerg Gudme Præstø Bredebro Løgumkloster Rødekro Åbenrå Nordborg Svendborg Tranekær Vordingborg Langebæk Højer Tønder Tinglev Sundeved Augustenborg Lundtoft Gråsten Sønderborg Sydals Rudkøbing Ravnsborg Nørre Alslev Møn Bov Broager Ærøskøbing Marstal Sydlangeland Nakskov Højreby Maribo Rudbjerg Sakskøbing Nykøbing Falster Stubbekøbing Rødby Holeby Nysted Sydfalster Beregnet ud fra antallet af personer under integrationsloven der, fra den pågældende kommune, er flyttet til. Dette tal er delt med kommunens indbyggertal og derefter ganget med

21 Personer under Integrationsloven Side Tilflyttere til Aalborg Kommune Tilflytterne Aalborg Kommune kommer primært fra de kommuner, der grænser op til Aalborg Kommune, samt den øvrige del af Nordjylland. Der er således tale om en regional tilflytning, hvis man sammenligner med og, hvor tilflytningen i højere grad er fra hele landet. Antal personer under integrationsloven der er flyttet til Aalborg pr indbyggere 0,00-0,00 : (197) 0,01-2,99 : (55) 3,00-5,99 : (7) 6,00-8,99 : (3) 9,00-11,99 : (2) 12,00-26,38 : (7) Hirtshals Sindal Skagen Frederikshavn Hasle Rønne Christiansø Allinge-Gudhjem Åkirkeby Neksø Løkken-Vrå Hjørring Sæby Pandrup Brønderslev Læsø Dronninglund Åbybro Hanstholm Fjerritslev Brovst Hals Hørsholm Aalborg Allerød Thisted Nibe Birkerød Løgstør Sejlflod Farum Søllerød Års Morsø Sydthy Farsø Sundsøre Sallingsund Ålestrup Thyborøn-Harboør Thyholm Lemvig Struer Holstebro Ulfborg-Wemb Trehøje Ringkøbing Videbæk Spøttrup Møldrup Skive Støvring Skørping Hadsund Arden Nørager Mariager Hobro Nørhald Purhus Rougsø Tjele Randers Vinderup Fjends Viborg Sønderhald Bjerringbro Langå Hvorslev Hadsten Rosenholm Avlum-Haderup Karup Kjellerup Hinnerup Hammel Gjern Silkeborg Ikast Galten Herning Ry Hørning Them Nørre Djurs Midtdjurs Grenå Rønde Ebeltoft Lyngby-Tårnbæk Værløse Gentofte Gladsaxe Ledøje-Smørum Herlev Ballerup Glostrup Albertslund Frederiksberg Rødovre Høje Tåstrup Brøndby Hvidovre Vallensbæk Ishøj Tårnby Dragør Greve Græsted-Gilleleje Helsingør Helsinge Holmsland Egvad Skjern Åskov Brande Nørre Snede Give Brædstrup Tørring-Uldum Skanderborg Gedved Horsens Odder Samsø Hundested Fredensborg-Humlebæk Frederiksværk Hillerød Nykøbing-Rørvig Karlebo Skævinge Trundholm Jægerspris Slangerup Frederikssund Stenløse Dragsholm Ølstykke Blåbjerg Ølgod Grindsted Jelling Vejle Hedensted Juelsminde Kalundborg Bjergsted Holbæk Svinninge Skibby Bramsnæs Gundsø Blåvandshuk Varde Esbjerg Billund Helle Brørup Holsted Vejen Bramming Egtved Lunderskov Børkop Fredericia Middelfart Kolding Nørre Åby Bogense Otterup Søndersø Munkebo Kerteminde Roskilde Tornved Jernløse Hvidebæk Lejre Hvalsø Tølløse Høng Ramsø Gørlev Dianalund Solrød Stenlille Skovbo Ringsted Køge Slagelse Sorø Fanø Ribe Rødding Gram Vamdrup Christiansfeld Vojens Haderslev Ejby Vissenbjerg Odense Årup Langeskov Nyborg Ullerslev Tommerup Årslev Glamsbjerg Assens Ørbæk Broby Ringe Hårby Ryslinge Korsør Hashøj Skælskør Vallø Suså Haslev Stevns Fuglebjerg Rønnede Holmegård Fakse Næstved Fladså Skærbæk Nørre Rangstrup Fåborg Egebjerg Gudme Præstø Bredebro Løgumkloster Rødekro Åbenrå Nordborg Svendborg Tranekær Vordingborg Langebæk Højer Tønder Tinglev Sundeved Augustenborg Lundtoft Gråsten Sønderborg Sydals Rudkøbing Ravnsborg Nørre Alslev Møn Bov Broager Ærøskøbing Marstal Sydlangeland Nakskov Højreby Maribo Rudbjerg Sakskøbing Nykøbing Falster Stubbekøbing Rødby Holeby Nysted Sydfalster Beregnet ud fra antallet af personer under integrationsloven der, fra den pågældende kommune, er flyttet til Aalborg. Dette tal er delt med kommunens indbyggertal og derefter ganget med

22 Personer under Integrationsloven Side Tilflyttere til Esbjerg Kommune Tilflytningen til Esbjerg Kommune kommer primært fra Vestjylland. Tilflytterne kommer således hovedsageligt fra de tilgrænsende kommuner. For Esbjerg gælder ligeledes, at der er tale om en regional tilflytning, specielt i sammenligning med og. Antal personer under integrationsloven der er flyttet til Esbjerg pr indbyggere 0,00-0,00 : (209) 0,01-2,99 : (45) 3,00-5,99 : (9) 6,00-8,99 : (4) 9,00-11,99 : (2) 12,00-30,84 : (2) Løkken-Vrå Hirtshals Hjørring Sindal Skagen Frederikshavn Hasle Rønne Christiansø Allinge-Gudhjem Åkirkeby Neksø Sæby Pandrup Brønderslev Læsø Dronninglund Åbybro Hanstholm Fjerritslev Brovst Hals Hørsholm Aalborg Allerød Thisted Nibe Birkerød Løgstør Sejlflod Farum Søllerød Støvring Års Skørping Morsø Sydthy Farsø Sundsøre Hadsund Sallingsund Arden Nørager Ålestrup Mariager Thyborøn-Harboør Thyholm Spøttrup Hobro Møldrup Skive Nørhald Purhus Tjele Rougsø Lemvig Randers Struer Vinderup Fjends Viborg Sønderhald Bjerringbro Langå Holstebro Hvorslev Hadsten Rosenholm Avlum-Haderup Karup Ulfborg-Wemb Kjellerup Hinnerup Hammel Gjern Trehøje Silkeborg Ikast Ringkøbing Galten Herning Ry Hørning Videbæk Them Nørre Djurs Midtdjurs Grenå Rønde Ebeltoft Lyngby-Tårnbæk Værløse Gentofte Gladsaxe Ledøje-Smørum Herlev Ballerup Glostrup Albertslund Frederiksberg Rødovre Høje Tåstrup Brøndby Hvidovre Vallensbæk Ishøj Tårnby Dragør Greve Græsted-Gilleleje Helsingør Helsinge Holmsland Egvad Skjern Åskov Brande Nørre Snede Give Brædstrup Tørring-Uldum Skanderborg Gedved Horsens Odder Samsø Hundested Fredensborg-Humlebæk Frederiksværk Hillerød Nykøbing-Rørvig Karlebo Skævinge Trundholm Jægerspris Slangerup Frederikssund Stenløse Dragsholm Ølstykke Blåbjerg Ølgod Grindsted Jelling Vejle Hedensted Juelsminde Kalundborg Bjergsted Holbæk Svinninge Skibby Bramsnæs Gundsø Blåvandshuk Varde Esbjerg Billund Helle Brørup Holsted Vejen Bramming Egtved Lunderskov Børkop Fredericia Middelfart Kolding Nørre Åby Bogense Otterup Søndersø Munkebo Kerteminde Roskilde Tornved Jernløse Hvidebæk Lejre Hvalsø Tølløse Høng Ramsø Gørlev Dianalund Solrød Stenlille Skovbo Ringsted Køge Slagelse Sorø Fanø Ribe Rødding Gram Vamdrup Christiansfeld Vojens Haderslev Ejby Vissenbjerg Odense Årup Langeskov Nyborg Ullerslev Tommerup Årslev Glamsbjerg Assens Ørbæk Broby Ringe Hårby Ryslinge Korsør Hashøj Skælskør Vallø Suså Haslev Stevns Fuglebjerg Rønnede Holmegård Fakse Næstved Fladså Skærbæk Nørre Rangstrup Fåborg Egebjerg Gudme Præstø Bredebro Løgumkloster Rødekro Åbenrå Nordborg Svendborg Tranekær Vordingborg Langebæk Højer Tønder Tinglev Sundeved Augustenborg Lundtoft Gråsten Sønderborg Sydals Rudkøbing Ravnsborg Nørre Alslev Møn Bov Broager Ærøskøbing Marstal Sydlangeland Nakskov Højreby Maribo Rudbjerg Sakskøbing Nykøbing Falster Stubbekøbing Rødby Holeby Nysted Sydfalster Beregnet ud fra antallet af personer under integrationsloven der, fra den pågældende kommune, er flyttet til Esbjerg. Dette tal er delt med kommunens indbyggertal og derefter ganget med

23 Personer under Integrationsloven Side Tilflyttere til Randers Kommune Randers Kommune oplever ikke en særligt markant tilflytning, hvilket også fremgår af nedenstående kort. De primære oplandskommuner er de nærmeste nabokommuner. Tilflytningen til Randers er således mest lokal. Antal personer under integrationsloven der er flyttet til Randers pr indbyggere 0,00-0,00 : (231) 0,01-2,99 : (33) 3,00-5,99 : (4) 6,00-8,99 : (0) 9,00-11,99 : (2) 12,00-15,48 : (1) Hirtshals Sindal Skagen Frederikshavn Hasle Rønne Christiansø Allinge-Gudhjem Åkirkeby Neksø Løkken-Vrå Hjørring Sæby Pandrup Brønderslev Læsø Dronninglund Åbybro Hanstholm Fjerritslev Brovst Hals Hørsholm Aalborg Allerød Thisted Nibe Birkerød Løgstør Sejlflod Farum Søllerød Støvring Års Skørping Morsø Sydthy Farsø Sundsøre Hadsund Sallingsund Arden Nørager Ålestrup Mariager Thyborøn-Harboør Thyholm Spøttrup Hobro Møldrup Skive Nørhald Purhus Rougsø Tjele Lemvig Randers Struer Vinderup Fjends Viborg Sønderhald Bjerringbro Langå Holstebro Hvorslev Hadsten Rosenholm Avlum-Haderup Karup Ulfborg-Wemb Kjellerup Hinnerup Hammel Gjern Trehøje Silkeborg Ikast Ringkøbing Galten Herning Ry Hørning Videbæk Them Nørre Djurs Midtdjurs Grenå Rønde Ebeltoft Lyngby-Tårnbæk Værløse Gentofte Gladsaxe Ledøje-Smørum Herlev Ballerup Glostrup Albertslund Frederiksberg Rødovre Høje Tåstrup Brøndby Hvidovre Vallensbæk Ishøj Tårnby Dragør Greve Græsted-Gilleleje Helsingør Helsinge Holmsland Egvad Skjern Åskov Brande Nørre Snede Give Brædstrup Tørring-Uldum Skanderborg Gedved Horsens Odder Samsø Hundested Fredensborg-Humlebæk Frederiksværk Hillerød Nykøbing-Rørvig Karlebo Skævinge Trundholm Jægerspris Slangerup Frederikssund Stenløse Dragsholm Ølstykke Blåbjerg Ølgod Grindsted Jelling Vejle Hedensted Juelsminde Kalundborg Bjergsted Holbæk Svinninge Skibby Bramsnæs Gundsø Blåvandshuk Varde Esbjerg Billund Helle Brørup Holsted Vejen Bramming Egtved Lunderskov Børkop Fredericia Middelfart Kolding Nørre Åby Bogense Otterup Søndersø Munkebo Kerteminde Roskilde Tornved Jernløse Hvidebæk Lejre Hvalsø Tølløse Høng Ramsø Gørlev Dianalund Solrød Stenlille Skovbo Ringsted Køge Slagelse Sorø Fanø Ribe Rødding Gram Vamdrup Christiansfeld Vojens Haderslev Ejby Vissenbjerg Odense Årup Langeskov Nyborg Ullerslev Tommerup Årslev Glamsbjerg Assens Ørbæk Broby Ringe Hårby Ryslinge Korsør Hashøj Skælskør Vallø Suså Haslev Stevns Fuglebjerg Rønnede Holmegård Fakse Næstved Fladså Skærbæk Nørre Rangstrup Fåborg Egebjerg Gudme Præstø Bredebro Løgumkloster Rødekro Åbenrå Nordborg Svendborg Tranekær Vordingborg Langebæk Højer Tønder Tinglev Sundeved Augustenborg Lundtoft Gråsten Sønderborg Sydals Rudkøbing Ravnsborg Nørre Alslev Møn Bov Broager Ærøskøbing Marstal Sydlangeland Nakskov Højreby Maribo Rudbjerg Sakskøbing Nykøbing Falster Stubbekøbing Rødby Holeby Nysted Sydfalster Beregnet ud fra antallet af personer under integrationsloven der, fra den pågældende kommune, er flyttet til Randers. Dette tal er delt med kommunens indbyggertal og derefter ganget med

24 Personer under Integrationsloven Side Sammenfatning af de overordnede flyttemønstre Det overordnede flyttemønster for indvandrere under integrationsloven peger på: At der er en overrepræsentation af personer under integrationsloven i 6-by kommunerne set i forhold til fordelingen af befolkningen som helhed. At 6-by kommunerne oplevede et fald i den relative andel af personer under integrationsloven i perioden Derefter er den relative andel af personer under integrationsloven steget i 6-by kommunerne år for år. Alle 6-by kommunerne på nær Randers oplever en markant nettotilflytning af personer under integrationsloven. og Odense oplever en meget markant tilflytning. Flyttemønsteret giver sig udslag i, at 33 % af alle personer under integrationsloven bor i 6-by kommunerne, mens det blot er 28 %, der oprindeligt er indvandret til 6-by kommunerne. modtager specielt tilflyttere fra oplandskommunerne omkring, men modtager ellers tilflyttere fra hele landet. Odense modtager specielt tilflyttere fra Fyn, og modtager specielt tilflyttere fra Jylland. Aalborg og Esbjerg oplever en regional tilflytning, mens tilflytningen til Randers må betegnes som lokal.

25 Personer under Integrationsloven Side SAMMENLIGNING AF TILFLYTTERE, FRAFLYTTERE OG PERSONER DER IKKE ER FLYTTET TIL 6-BY KOMMU- NERNE I dette afsnit sammenlignes gruppen af tilflyttere til 6-by kommunerne med gruppen af fraflyttere fra 6-by kommunerne samt med gruppen af personer, der ikke er flyttet til en af 6-byerne. Formålet med at se på disse tre delgrupper er at undersøge, om der er forskellige karakteristika, der kendetegner dem. Sammenligningen gennemføres på baggrund af de følgende indikatorer: Køn Alder Oprindelsesland (kontinent) Opholdstid i Danmark Uddannelsesniveau Forsørgelsesgrundlag Bruttoindkomst Tabellerne i dette afsnit omfatter udelukkende indvandrere under integrationsloven, der er bosiddende i de pågældende kommuner pr. 1. januar Personer, der har boet i Danmark på et tidligere tidspunkt, men ikke længere gør det pr. 1. januar 2005, indgår således ikke i tabellerne. I profilerne af til- og fraflyttere indgår personer under integrationsloven, der er flyttet mindst én gang i perioden 1. januar 1999 til 1. januar Hvis en person er flyttet mere end én gang inden for denne periode, er det den seneste flytning, der ligger til grund for, hvad der betragtes som hhv. til- og fraflytningskommunen. Enkelte af variablene er dog endnu ikke blevet opdateret af Danmarks Statistik med oplysninger opgjort 1. januar Tallene for uddannelsesniveauet er således senest opgjort 1. januar 2004, mens tallene for forsørgelsesgrundlag og bruttoindkomst senest er opgjort 1. januar Tabellerne, der omfatter disse tal, omfatter derfor udelukkende indvandrere, der var bosiddende i de pågældende kommuner på opgørelsestidspunktet, dvs. henholdsvis 1. januar 2004 og

26 Personer under Integrationsloven Side januar Af samme grund indeholder tabellerne med til- og fraflyttere udelukkende personer under integrationsloven, der er flyttet mindst én gang mellem 1. januar 1999 og opgørelsestidspunktet. I tabel 4.1 nedenfor er kønsfordelingen blandt de tre delgrupper anført. Tabel 4.1: Kønsfordelingen i henholdsvis 6-by kommunerne samlet og det øvrige Danmark for tilflyttere, fraflyttere og personer, der ikke er flyttet. For perioden Relative fordelinger. Tilflyttere Fraflyttere Personer der ikke er flyttet 6-by Øvrig DK 6-by Øvrig DK 6-by Øvrig DK Mænd 52,9 49,8 49,6 51,4 44,6 46,9 Kvinder 47,1 50,2 50,4 48,6 55,4 53,1 (5.496) (8.233) (2.624) (11.105) (11.903) (28.325) Der er en overvægt af kvinder blandt gruppen af personer, der ikke er fraflyttet deres oprindelige indvandringskommune. Ellers er der ikke de store forskelle i flyttemønstrene når man ser på køn. I tabel 4.2 nedenfor er aldersfordelingen blandt de tre delgrupper præsenteret. Af nedenstående tabel fremgår det, at aldersfordelingen blandt alle tre grupper ikke adskiller sig markant, hvis man sammenligner 6-by kommunerne med det øvrige Danmark. Dette er lidt overraskende, idet vi ved, at der blandt personer med dansk herkomst er en markant tilflytning til de store uddannelsesbyer for personer i aldersgruppen år.

27 Personer under Integrationsloven Side 23 Tabel 4.2: Aldersfordelingen i henholdsvis 6-by kommunerne samlet og det øvrige Danmark for tilflyttere, fraflyttere og personer, der ikke er flyttet. For perioden Relative fordelinger. Tilflyttere Fraflyttere Personer der ikke er flyttet 6-by Øvrig DK 6-by Øvrig DK 6-by Øvrig DK 0 til 6 år 3,8 3,8 2,8 4,0 5,6 7,5 7 til 15 år 14,3 13,6 7,5 15,4 11,2 21,7 16 til 24 år 24,8 26,0 27,2 25,1 22,1 20,4 25 til 29 år 18,9 19,1 24,5 17,7 22,5 12,9 30 til 39 år 26,5 25,7 28,2 25,5 26,6 21,4 40 til 49 år 7,9 8,5 7,2 8,5 7,7 10,4 50 til 66 år 3,1 2,5 1,6 3,0 2,6 4,2 67 og derover 0,8 0,9 1,0 0,8 1,7 1,3 (5.496) (8.233) (2.624) (11.105) (11.903) (28.325) Tabel 4.3 nedenfor beskriver indvandrernes oprindelsesland opgjort som kontinenter. Tabel 4.3 Fordelingen på oprindelsesområde i henholdsvis 6-by kommunerne samlet og det øvrige Danmark for tilflyttere, fraflyttere og personer, der ikke er flyttet. For perioden Relative fordelinger. Tilflyttere Fraflyttere Personer der ikke er flyttet 6-by Øvrig DK 6-by Øvrig DK 6-by Øvrig DK Europa 4,4 10,5 11,1 7,3 10,2 7,9 Afrika 18,5 15,7 20,4 16,0 21,2 14,9 Syd- og Mellemamerika 3,8 4,9 6,7 3,9 7,8 3,2 Asien 73,4 68,9 61,7 72,8 60,8 74,1 (5.496) (8.233) (2.624) (11.105) (11.903) (28.325) Note: Oprindelsesområderne er baseret på Danmark Statistiks inddeling af lande. Områderne omfatter følgende lande: Europa: Tyrkiet, Aserbajdsjan, Usbekistan, Kasakstan, Turkmenistan, Kirgisistan, Georgien, Tadsjikistan og Armenien, dvs. europæiske lande som FN regner som mindre udviklede lande i Europa. De øvrige områder omfatter alle lande på de pågældende kontinenter. For personer med oprindelse i Europa og Syd- og Mellemamerika er billedet, at andelen af fraflyttere er større i 6-by kommunerne, samtidig med at andelen af tilflyttere er større i det øvrige Danmark. Personer med oprindelse i Afrika både fraflytter og tilflytter 6-by kommunerne mere end det øvrige Danmark. Dette

28 Personer under Integrationsloven Side 24 kunne pege på, at flytningerne sker imellem 6-by kommunerne. For personer med oprindelse i Asien er mønsteret, at de i højere grad fraflytter det øvrige Danmark og tilflytter 6-by kommunerne. Tabel 4.4: Fordelingen på opholdstid i henholdsvis 6-by kommunerne samlet og det øvrige Danmark for tilflyttere, fraflyttere og personer, der ikke er flyttet. Opgjort pr. 1. januar Relative fordelinger. Tilflyttere Fraflyttere Personer der ikke er flyttet 6-by Øvrig DK 6-by Øvrig DK 6-by Øvrig DK Under 3 år 14,0 15,3 18,2 14,0 33,4 33,0 Over 3 år 86,0 84,7 81,8 86,0 66,6 67,0 (5.496) (8.233) (2.624) (11.105) (11.903) (28.325) I ovenstående tabel er flyttemønstret opdelt på, hvor lang tid personer omfattet af integrationsloven har opholdt sig i Danmark. Hvis man kigger på fraflytterne, er der en tendens til øget fraflytning fra det øvrige Danmark blandt personer, der har opholdt sig i landet over 3 år, set i forhold til fraflytningen blandt den samme gruppe i 6-by kommunerne. Dette svarer meget godt til de flyttetendenser, der tidligere er beskrevet. Tabel 4.5: Uddannelsesfordelingen i henholdsvis 6-by kommunerne samlet og det øvrige Danmark for tilflyttere, fraflyttere og personer, der ikke er flyttet. Personer under integrationsloven på 16 år og derover. Opgjort pr. 1. januar Relative fordelinger. Tilflyttere Fraflyttere Personer der ikke er flyttet 6-by Øvrig DK 6-by Øvrig DK 6-by Øvrig DK Grundskole 27,4 27,0 23,0 28,2 19,5 22,9 Gymnasial/erhvervsgymnasial 11,3 11,6 11,8 11,4 11,3 9,1 Erhvervsuddannelse 7,5 8,3 7,7 8,1 7,6 7,2 Kort videregående 2,1 2,6 2,9 2,3 1,5 1,9 Mellemlang og lang videregående 7,5 8,2 9,2 7,6 6,6 7,0 Ikke oplyst 44,3 42,3 45,4 42,4 53,6 51,9 (4.427) (6.643) (2.317) (8.769) (8.566) (17.131) I tabel 4.5 ovenfor er uddannelsesniveauet for de tre grupper beskrevet. Som det fremgår, adskiller det sig ikke nævneværdigt de tre grupper imellem eller mellem 6-byerne og resten af landet.

Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt. Sagsnr.: Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere

Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt. Sagsnr.: Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 20 Offentligt Kommunens navn Andel undervisning i procent af samlet arbejdstid for lærere Holeby Kommune 31 Rødby Kommune 32 Sydals Kommune 32 Års Kommune

Læs mere

Kommune Politikreds nr. Polikreds navn Region Albertslund 7 Glostrup 6 Allerød 10 Hillerød 6 Arden 52 Hobro 1 Assens 26 Assens 4 Augustenborg 28

Kommune Politikreds nr. Polikreds navn Region Albertslund 7 Glostrup 6 Allerød 10 Hillerød 6 Arden 52 Hobro 1 Assens 26 Assens 4 Augustenborg 28 Kommune Politikreds nr. Polikreds navn Region Albertslund 7 Glostrup 6 Allerød 10 Hillerød 6 Arden 52 Hobro 1 Assens 26 Assens 4 Augustenborg 28 Sønderborg 3 Avlum-Haderup 39 Herning 2 Ballerup 5 Gladsaxe

Læs mere

Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge 22/1999

Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge 22/1999 Bilag 1 - Oversigt over antal skåne- og fleksjob, uge København 168 70 0 0 20 78 98 213 118 0 0 45 50 95 381 312948 12,17 2,46 Frederiksberg 47 18 9 3 14 3 29 22 12 5 3 2 0 10 69 40062 17,22 1,25 I alt

Læs mere

Oversigterne er rangordnet efter forbrugets størrelse pr årig for hvert af de fire områder.

Oversigterne er rangordnet efter forbrugets størrelse pr årig for hvert af de fire områder. Finansudvalget FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 45 Offentligt Notat Besvarelse af FIU 7 alm. del - 7 spørgsmål 45 Spørgsmål: Finansministeren bedes oplyse, hvor stort et beløb hver enkel af de 271 kommuner

Læs mere

Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed

Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed Frekvens Kommune, som angivet i tilladelsen Status 87,6 Kolding Kommerciel 87,6 København Blandet 87,6 Aalborg Kommerciel 87,6 Århus Kommerciel 87,8 Nykøbing

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 98,937 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,946 heraf

Læs mere

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København

Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København 273489 502362 147 Frederiksberg 147 Frederiksberg 49907

Læs mere

Kommunenummer kommunenummer.xls. Regnearket indeholder nedenstående tabel: NUMMER NAVN. 165 Albertslund. 201 Allerød. 801 Arden.

Kommunenummer kommunenummer.xls. Regnearket indeholder nedenstående tabel: NUMMER NAVN. 165 Albertslund. 201 Allerød. 801 Arden. Kommunenummer 1995 kommunenummer.xls Regnearket indeholder nedenstående tabel: NUMMER NAVN 165 Albertslund 201 Allerød 801 Arden 493 Ærøskøbing 421 Assens 501 Augustenborg 651 Avlum-Haderup 151 Ballerup

Læs mere

Kommune/amt/region Svar Tryghedsaftale. ja ja/nej ja/nej Tidsplan

Kommune/amt/region Svar Tryghedsaftale. ja ja/nej ja/nej Tidsplan Albertslund Kommune Allerød Kommune Arden Kommune Assens Kommune Augustenborg Kommune Aulum-Haderup Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Birkerød Kommune Bjergsted Kommune Bjerringbro Kommune Blaabjerg

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,020 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,978 heraf

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020

Københavns Amt. Vejlængder km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,020 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,020 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,938 heraf

Læs mere

provenu vedr. ejendomsværdiskat vedr. ligningsprovenu) (1) (2) (3) (4)

provenu vedr. ejendomsværdiskat vedr. ligningsprovenu) (1) (2) (3) (4) lignings) I ALT 0 3.347.632 597.409.565 0 015 Københavns amtskommune 0 628.796 96.323.051 0 020 Frederiksborg amtskommune 0 407.065 55.630.552 0 025 Roskilde amtskommune 0 242.037 33.265.513 0 030 Vestsjællands

Læs mere

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858

Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2003 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 99,858 Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 99,858 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 189,156 heraf

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17.

Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 28. oktober 2005 Kontor: 2.ø.kt. J.nr. 2005-2416-143 Sagsbeh.: MIJ/LNC Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til

Læs mere

Bilag 4. Antal sager o. 26 uger pr Antal sager o. 52 uger pr løbende sager (uge 48, 2001) løbende sager (uge 48, 2001)

Bilag 4. Antal sager o. 26 uger pr Antal sager o. 52 uger pr løbende sager (uge 48, 2001) løbende sager (uge 48, 2001) Bilag 4 Befolkning; 2001 Antal sygedagpengesager; 2001 Antal sager o. 8 uger pr. 100 løbende sager (uge 48, 2001) Antal sager o. 26 uger pr. 100 løbende sager (uge 48, 2001) Antal sager o. 52 uger pr.

Læs mere

BILAG 3 Delelementer i de økonomiske basisbalancer

BILAG 3 Delelementer i de økonomiske basisbalancer BILAG 3 Delelementer i de økonomiske basisr 990-992 Opgjort som afvigelse fra landsgennemsnittet i kr. pr. indbygger (2005-niveau). Negativt fortegn angiver en økonomisk ugunstig afvigelse. Note: Summen

Læs mere

Hvor mange gifte kontanthjælpsmodtagere, der efter ½ år på kontanthjælp får nedsat kontanthjælpen med 542 kr. eller i nogle tilfælde det dobbelte,

Hvor mange gifte kontanthjælpsmodtagere, der efter ½ år på kontanthjælp får nedsat kontanthjælpen med 542 kr. eller i nogle tilfælde det dobbelte, Beskæftigelsesministerens besvarelse af 20-spørgsmål nr. S 3184 af 25. august 2005 stillet af Jørgen Arbo-Bæhr (EL). Spørgsmål nr. S 3184: "Hvor mange personer (omregnet til helårspersoner) fik i 2004

Læs mere

De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Når kommunalreformen træder i kraft den 1. januar 2007 opdeles Danmark som bekendt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye

Læs mere

Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed 10. november 2014

Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed 10. november 2014 Oversigt over frekvenser til lokalradiovirksomhed 10. november 2014 Ikkekommercielle lokalfrekvenser Frekvens Kommune angivet i tilladelsen 87,6 København 89,4 Ringkøbing 89,5 Aarhus 89,7 Præstø 90,4 Holsted

Læs mere

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre

Oversigt over nye kommunenumre. De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre De 98 kommuner i det nye Danmark med nye kommunenumre Efter kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007 er Danmark opdelt i 5 regioner med i alt 98 kommuner. Nedenfor er angivet den nye fordeling.

Læs mere

Hjemmeserviceforbruget. fordelt på amter og kommuner Bilag: Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kommuner side 2. Frederiksborg amt 3

Hjemmeserviceforbruget. fordelt på amter og kommuner Bilag: Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kommuner side 2. Frederiksborg amt 3 Bilag: Hjemmeserviceforbruget fordelt på amter og kommuner 1998 Københavns amt og Københavns og Frederiksberg kommuner side 2 Frederiksborg amt 3 Roskilde amt 4 Vestsjællands amt 5 Storstrøms amt 6 Bornholms

Læs mere

Nøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage)

Nøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage) Frist for afgørelser i sager om: (antal dage) København Frederiksberg København Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Nøgletal: Bilag 4 025 020 015 014 013 1. Arbejdsprøvning på revalideringsinstitution AKL

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 79 Offentligt Sager om dagpenge ved sygdom 2004 2005 Hovedstaden, dvs. København, Frederiksberg og Gentofte. 36 30 Hovedstadens forstæder. 32 26 Bykommuner med

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret.

Meddelelser fra CPR-kontoret. INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Dato: 11. oktober 2005 Kontor: CPR-kontoret J. nr.: 2004-5223-4 Kommunenumre oktober 2005 Revideret 4. oktober 2006 Meddelelser fra CPR-kontoret. NB. Der var en fejl i

Læs mere

1999 Procentvis stigning. Staten I alt Kommuner Amtskommuner. København Øvrige København Øvrige. mio. kr.

1999 Procentvis stigning. Staten I alt Kommuner Amtskommuner. København Øvrige København Øvrige. mio. kr. (MHQGRPVEHVNDWQLQJHQ - 145 7DEHO 1999 Procentvis stigning Kommuner Amtskommuner Staten I alt Kommuner Amtskommuner København Øvrige København Øvrige og Frede- og Frederiksberg riksberg pct. ««210 820 1

Læs mere

Oversigt over retskredse

Oversigt over retskredse Domstolsstyrelsen Rets-, kvalitets- og udviklingscentret St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. SNM/WBN Oversigt over

Læs mere

Lokalafdelingers oprettelser

Lokalafdelingers oprettelser Lokalafdelingers oprettelser Ældre Sagens lokalafdelinger er listet op arrangeret efter postnummer. For de fleste lokalafdelinger er året for oprettelsen angivet - og i visse tilfælde datoen. Nogle lokalafdelinger

Læs mere

!"# # $% &'(#")* +),-##"..(!&")* + ), - #'! ("." )* + ), -! " #.## -, "

!# # $% &'(#)* +),-##..(!&)* + ), - #'! (. )* + ), -!  #.## -, !"# # $% &'(#")* +),-##"..(!&")* + ), - #'! ("." )* + ), -! " #.## -, " / ),-# ),- % ) ), -! 0),, % - 0), 1, 2."!)* 2! )* "" )0-#--! #)0 2%2$"#& )0 &# )* 3 )0 %*!"& )0-#--!$!#"' )0 &)* 3 )0 0 40 -! 02

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 99/ Den Spørgsmål 138

Skatteministeriet J.nr. 99/ Den Spørgsmål 138 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 138 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 99/05-009-00095 Den Spørgsmål 138 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.138

Læs mere

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997

Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997 Tabel 1 Antal fuldtidsbeskæftigede i amter og kommuner 1997. EHQKDYQÃRJÃ)UHGHULNVEHUJÃNRPPXQHU )RUV\ 8QGHU 6RFLDOÃRJ %\ QLQJVYLUN 9HM YLVQLQJ 6\JHKXV VXQGKHGV $GPLQL.RPPXQH XGYLNOLQJ VRPKHG Y VHQ RJÃNXOWXU

Læs mere

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl)

Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Referencenetområdet Vejledning om højdesystemet (Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 http://147.29.40.90/_getdoci_/accn/c20050000260-regl) Ifølge 3, stk. 1, i lov nr. 749 af 7. december 1988 om Kort- og

Læs mere

Vækstbyernes udfordringer

Vækstbyernes udfordringer Vækstbyernes udfordringer Ellen Højgaard Jensen Dansk Byplanlaboratorium www.byplanlab.dk Ændrede forudsætninger Åbybro Støvring Skørping Nørager Tjele Kjellerup Hvorslev Hanstholm Bjerringbro Them Skanderborg

Læs mere

Politistationer i Danmark

Politistationer i Danmark Retsudvalget 2017-18 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1122 Offentligt Politistatio i Danmark Politikreds 01 Nordjylland 1 17 1 15 02 Østjylland 1 11 1 11 03 Midt- & Vestjyll. 1 20 1 20 04 Sydøstjylland

Læs mere

Folketingets Socialudvalg. Dato: 2. juni 2005

Folketingets Socialudvalg. Dato: 2. juni 2005 Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 2. juni 2005 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 8. april

Læs mere

Aftale om strukturreform

Aftale om strukturreform Mål med strukturreformen En enkel og effektiv offentlig sektor Bedre service med uændrede skatter Et sundhedsvæsen i verdensklasse Klart ansvar og opgør med gråzoner Bedre borgerbetjening mindre bureaukrati

Læs mere

En enkel offentlig sektor tæt på borgeren

En enkel offentlig sektor tæt på borgeren En enkel offentlig sektor tæt på borgeren Mere kvalitet for pengene En enkel og effektiv offentlig sektor Klart ansvar og opgør med gråzoner Større borgerindflydelse og bedre nærdemokrati Mindre bureaukrati

Læs mere

Bilag : Vejledningsregionerne og uddannelsesgrupper. Afgang fra uddannelsesgrupper : 1. 9. klasse (0112 0122) 2. 10. klasse (0113 0123)

Bilag : Vejledningsregionerne og uddannelsesgrupper. Afgang fra uddannelsesgrupper : 1. 9. klasse (0112 0122) 2. 10. klasse (0113 0123) Dokumentation for måling af Ungdomsvejledningscentrernes indsats. De valgte resultater er beregnet på baggrund af institutionernes indberetning til Danmarks Statistik. Der er taget udgangspunkt i de 46

Læs mere

Ejendomsmarkedet og indtjening. Set fra et realkreditinstitut

Ejendomsmarkedet og indtjening. Set fra et realkreditinstitut Ejendomsmarkedet og indtjening Set fra et realkreditinstitut Indhold Status på RDs krediteksponering Hvorfor taber RD penge? Priserne falder Indtjening og innovation Side 2 Hvad er udgangspunktet for RD?

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (1. samling) MPU alm. del Svar på Spørgsmål 149 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (1. samling) MPU alm. del Svar på Spørgsmål 149 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2004-05 (1. samling) MPU alm. del Svar på Spørgsmål 149 Offentligt Oversigt over kommunernes svar på spørgsmål vedr. biogasanlæg, 7. marts 2005 Kommunenavn Kendskab til planer

Læs mere

Ressourcer 1996 fordelt på områder og hovedkonti

Ressourcer 1996 fordelt på områder og hovedkonti Ressourcer 1996 fordelt på områder og hovedkonti Amter Kommuner København Frederiksberg Fælles kom. Alle områder Formål Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Byudvikling 317

Læs mere

En forhandlet løsning

En forhandlet løsning En forhandlet løsning En casebaseret analyse af byggegrunde, byudvikling og prisdannelse i Danmark Appendiks CENTER FOR BOLIG OG VELFÆRD REALDANIA FORSKNING Appendiks 5 6 APPENDIKS Bilag 1: Spørgeramme

Læs mere

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med

Læs mere

Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007

Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007 Ny kommunal inddeling i Danmark pr. 1/1-2007 99 danske kommuner i Øresundsregionen bliver til 46 Betydning for Øresundsdatabanken Pr. 1. januar 2007 træder den ny kommunalreform i Danmark i kraft. Herved

Læs mere

Kommunalreformen. Søren H. Thomsen Kontorchef Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Kommunalreformen. Søren H. Thomsen Kontorchef Indenrigs- og Sundhedsministeriet en Søren H. Thomsen Kontorchef Indenrigs- og Sundhedsministeriet Reformens gennemførelse 3 hovedelementer: Geografi Nyt kommunalt landkort Opgavefordeling Kommuner-regioner-staten Økonomi Finansierings-

Læs mere

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger Cirkulære om Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 2005 samt om andre lønmæssige ændringer som følge af kommunernes ændrede fordeling på stedtillægsområder med virkning

Læs mere

KODEARK PÅ TVÆRS AF REGISTRE

KODEARK PÅ TVÆRS AF REGISTRE KODEARK PÅ TVÆRS AF REGISTRE Ark over lokale koder. Bemærk at der kan være variationer mellem registrene i anvendelsen af disse kodesæt REGION kode betydning Gyldig fra dato Gyldig til dato 1081 Region

Læs mere

Tax rate (per 1000) for taxation of real property 1999 and 2000 (continued) Ejendomsskatter til kommunerne. Samlede ejendoms-

Tax rate (per 1000) for taxation of real property 1999 and 2000 (continued) Ejendomsskatter til kommunerne. Samlede ejendoms- (MHQGRPVEHVNDWQLQJHQ - 157 8GVNULYQLQJVSURPLOOHUIRUHMHQGRPVEHVNDWQLQJHQRJ Tax rate (per 1000) for taxation of real property 1999 and 2000 (continued) Ejendomsskatter til kommunerne Samlede ejendoms- Grundskyld

Læs mere

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren Bilag til pjece om Ny Løn Fandt du vej til Ny Løn? Statistisk materiale som bilag til pjece. Allerede i februar måned udsendte sektoren et særnummer af vores

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen Særlige beskæftigelsesindsatser. Notat. Ny chance til alle. 3. maj 2006

Arbejdsmarkedsstyrelsen Særlige beskæftigelsesindsatser. Notat. Ny chance til alle. 3. maj 2006 Arbejdsmarkedsstyrelsen Særlige beskæftigelsesindsatser Notat Ny chance til alle Regeringens integrationsplan fra maj 2005 er nu omsat til lov. Folketinget har vedtaget lov nr. 239 af 27. marts 2006 om

Læs mere

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne Tal om trafiksikkerhed i kommunerne 2001 1 Udgivet af Trafikministeriet med bistand fra Vejdirektoratet Oplag 5.000 eksemplarer Grafisk tilrettelæggelse: Birger Gregers Design, Frederiksberg Foto side

Læs mere

Julegenerationslejr Ingen aktivitet. Kontaktperson. Julehjælp. Juleaften Julecafé. Andet

Julegenerationslejr Ingen aktivitet. Kontaktperson. Julehjælp. Juleaften Julecafé. Andet Albertslund Allerød Anne Marie Brixtofte Olsen 48175293 ambrixtofte@gmail.com Arden Christian Odgaard 98561728 chr.odg@mail.dk Assens Hanne Svenstrup 64711679 hannes@webspeed.dk Augustenborg/Sydals Aulum-Haderup

Læs mere

Kommunestatistik 2004

Kommunestatistik 2004 Kommunestatistik 2004 Kommunestatistik 2004 Styringsgruppe: Direktør Hans Simmelkjær, formand Københavns Kommune 1. udgave, 1. oplag 2005 Kontorchef Det Fælleskommunale Løndatakontor, 2005 Jens Bjørn Christiansen

Læs mere

Borgmesteren. Kære borgmester

Borgmesteren. Kære borgmester Borgmesteren Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K Tlf. 35 28 81 00 Fax 35 36 24 11 ams@ams.dk www.ams.dk CVR nr. 55 56 85 10 4. maj 2006 Kære borgmester Regeringens integrationsplan fra maj

Læs mere

Kommunestatistik 2003

Kommunestatistik 2003 Kommunestatistik 2003 Kommunestatistik 2003 Styringsgruppe: Direktør Hans Simmelkjær, formand Københavns Kommune 1. udgave, 1. oplag 2005 Kontorchef Det Fælleskommunale Løndatakontor, 2005 Jens Bjørn Christiansen

Læs mere

Danske erfaringer med Samhandlingsreform

Danske erfaringer med Samhandlingsreform Danske erfaringer med Samhandlingsreform - Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet i Danmark Kommunaløkonomikonferansen Oslo, 25. maj 2012 Kim Gustavsen, kig@sum.dk Indhold Kommunalreformen 2007 Kommunal

Læs mere

Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Hvad er Øresundsregionen? Øresundsregionen er i Ørestat (Øresundsdatabanken) defineret som et område bestående af: I Danmark: Alle kommuner

Læs mere

Frederiksberg Frederiksberg Frederiksberg b København Ø

Frederiksberg Frederiksberg Frederiksberg b København Ø Medlemsnummer Tillæg Indmeldelsesdato Postnummer By 28855 17-06-2014 1250 København K 28688 07-05-2014 1322 København K 28773 03-06-2014 1360 København K 28691 08-05-2014 1402 København K 28865 25-06-2014

Læs mere

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900

Læs mere

Rotary Danmarks Sekretariat

Rotary Danmarks Sekretariat Ialt pr. 1. aug. 2011 186 1.250 10.293 11.543-4 - -4 Ialt pr. 1. aug. 2010 195 1.161 10.414 11.575 - Til/ afgang i perioden -9 89-121 -32 Allerød 1-38 38-1 - -1 Amager - 1 30 31 - - - Assens 2 8 30 38-1

Læs mere

Ældre Sagens Seniorbridge 2012

Ældre Sagens Seniorbridge 2012 Ældre Sagens Seniorbridge 2012 Turneringsplan opdelt i distrikter med tilhørende lokalafdelinger: Distriktsmesterskaberne spilles i perioden: 18. februar til og med 28. april Danmarksmesterskabet/finalen

Læs mere

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler. Andel med 5 eller Andel med 4 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 6 eller 6-9 måneders måneders Hele landet 14.257 51 % 5,5 3.243 61 % 2,9 2.045 60 % 3,0 2.802 60 % 3,0

Læs mere

Biblioteker der udlåner formidlingskufferter fra Forskningens Døgns Børnehaveprogram 2018 Agerbæk Bibliotek Albertslund Bibliotek Allerød Bibliotek

Biblioteker der udlåner formidlingskufferter fra Forskningens Døgns Børnehaveprogram 2018 Agerbæk Bibliotek Albertslund Bibliotek Allerød Bibliotek Biblioteker der udlåner formidlingskufferter fra Forskningens Døgns Børnehaveprogram 2018 Agerbæk Bibliotek Albertslund Bibliotek Allerød Bibliotek Als Bibliotek Arden Bibliotek Asnæs Bibliotek Assens

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til opgørelsen over (udgivet i september ). Det er fortsat

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897

Læs mere

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat

1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Dato: 15. maj 2014 Forfatter DSt: Michael Berg Rasmussen 1. Geografisk og administrativ inddeling af Øresundsregionen i Ørestat Geografisk afgrænsning af Øresundsregionen Øresundsregionen er i Ørestat

Læs mere

DE SENESTE FEM ÅRS SKATTEFRI BOLIGGEVINSTER

DE SENESTE FEM ÅRS SKATTEFRI BOLIGGEVINSTER 29. september 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Bjarne T. Hansen direkte tlf. 33557729 Resumé: DE SENESTE FEM ÅRS SKATTEFRI BOLIGGEVINSTER For fire ud af ti danskere gælder, at de har kunnet

Læs mere

Passivandel kontanthjælp

Passivandel kontanthjælp Kontanthjælp Passivandel kontanthjælp Jul 2018 Randers 208 13,6 Skanderborg 28 14,4 Silkeborg 120 14,9 Egedal 32 17,9 Favrskov 35 18,2 Holbæk 209 19,3 Hjørring 123 21,3 Aabenraa 149 22,4 Greve 58 22,6

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion

Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Marts 2019 Redaktion: Landbrugsstyrelsen Tekst: Landbrugsstyrelsen Foto: COLOURBOX ISSN: 2246-2872 Tillæg til ISBN

Læs mere

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- november måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen N O T A T 11. oktober 2016 Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

Byggeskadefonden Tillæg til Beretning 1999

Byggeskadefonden Tillæg til Beretning 1999 Byggeskadefonden Tillæg til Beretning 1999 Medarbejdere pr. 31. Dec. 1999 Direktion Gert Nielsen, direktør Ole Bønnelycke, sekr. chef (jura/teknik) Birger R. Kristensen, sekr. chef (økonomi) Jura Gorm

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med

Læs mere

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Af Lasse Vej Toft, lvt@kl.dk Dato: Vælg datoælg dat Side 1 af 9 Formålet med dette analysenotat er at give et overblik over udviklingen i boligarealet per

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Tidligere beskæftigelsesomfang for ledige i kontanthjælpssystemet December 217 1. Indledning og sammenfatning Mere end hver tredje af personerne i kontanthjælpssystemet

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om

Læs mere

Privatskoleudvikling på kommuneniveau

Privatskoleudvikling på kommuneniveau Privatskoleudvikling på kommuneniveau Indhold 1) Stigning/fald i andel privatskolebørn i perioden 2003-2013 2) Andel privatskoleelever 2003-2013 3) Fremskrivning, ud fra de sidste 10 års udvikling, til

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Medlemsoversigt 2019 ved udgangen af juli 2019 tallene er taget fra medlemsdatabasen

Medlemsoversigt 2019 ved udgangen af juli 2019 tallene er taget fra medlemsdatabasen Landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening FORRETNINGSFØRER HB Lokalforeningerne Kredskasserere Jan E. Nielsen Anton Berntsen vej 10 7182 Bredsten Tlf.: 2115 6610 Bredsten 5.8.2019 Medlemsoversigt

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Indhold Figur 1.0 - Opvarmning af danske boliger med varmepumpe 3 Figur 2.0 - Interesse for grøn energi 6 Figur 3.0 - Grønt Flag Grøn Skole 7 Figur 4.0 -

Læs mere

Faktaark til RKI analyse

Faktaark til RKI analyse Faktaark til RKI analyse 1. Antal personer i RKI registret 2. Antal registrerede fordelt på regioner og kommuner 3. Top 10 over kommuner med hhv. flest og færrest registrerede 4. Antal registrerede fordelt

Læs mere

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne

Tal om trafiksikkerhed i kommunerne Tal om trafiksikkerhed i kommunerne 2000 1 Udgivet af Trafikministeriet med bistand fra Vejdirektoratet Oplag 5.000 eksemplarer Grafisk tilrettelæggelse: Christensen Grafisk Aps Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Personer registreret i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion

Personer registreret i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion 15 Personer i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion Danmark Juli 2014-5,21% Juli 2015-5,15% Juli 2016-4,95% Juli 2017-4,68% Juli 17 Sag-snit Snit beløb diffe- Kode Region ring ring

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner

Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner Analyseenheden Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner April 2019 Lønmodtagerbeskæftigelsen har aldrig været højere i Danmark, end den

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. oktober 2009 til 31. marts 2010

LØNTABEL Gældende fra 1. oktober 2009 til 31. marts 2010 Pædagoger og pædagogisk personale LØNTABEL Gældende fra 1. oktober 29 til 31. marts 21 Opdateret 21. oktober 29 Beregnet løntabel for perioden 1. oktober 29-31. marts 21. Der tages forbehold for evt. fejl.

Læs mere

Den fremtidige kommunestruktur streger på et landkort

Den fremtidige kommunestruktur streger på et landkort Den fremtidige kommunestruktur streger på et landkort af Anne Kaag Andersen AKF Forlaget Maj 2004 Forord Med udgivelsen af Strukturkommissionens rapport kom diskussionen af Danmarks inddeling i kommuner

Læs mere

Tabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010

Tabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010 Undervisningsudvalget 2017-18 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 361 Offentligt Departementet Afdelingen for Analyse, Grundskole og Internationale Forhold MIN: UNU alm. del - spm. 361 Frederiksholms

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere