Mange job med relativt få timer om ugen

Transkript

1 11. oktober :17 Mange job med relativt få timer om ugen Af Thomas Thorsen, Jesper Grunnet-Lauridsen og Michael Drescher Fra 1. oktober 2016 betyder 225-timersreglen, at kontanthjælpsmodtagere får reduceret deres kontanthjælp, hvis de ikke opfylder beskæftigelseskravet. Konsekvenserne af 225-timersreglen er blevet diskuteret kraftigt på det seneste, og blandt andet har der været en debat om hvor mange job med få timer, der er på det danske arbejdsmarked? Denne analyse opgør derfor antallet af job med få timer om ugen og undersøger, hvem der har disse job. Analysens hovedkonklusioner: I 1. halvår 2016 var der job med en ugentlig arbejdstid på under 20 timer, og af disse job var under 10 timer om ugen. På det danske arbejdsmarked er der således mange job under 20 timer om ugen, men få af jobbene er besat af kontanthjælpsmodtagere af jobbene er besat af kontanthjælpsmodtagere. Med knap job er en stor del af jobbene under 20 timer om ugen inden for handel, hvor unge under 18 år har mere end en tredjedel af jobbene. Knap halvdelen af jobbene under 20 timer om ugen er besat af personer i gang med en uddannelse. Knap job under 20 timer om ugen er besat af indvandrere, hvilket svarer til godt 10 pct. af jobbene under 20 timer. Kontakt: Thomas Thorsen Michael Drescher [email protected] [email protected] Se flere analyser på:

2 Omkring job med under 20 timer om ugen Fra 1. oktober 2016 betyder 225-timersreglen, at kontanthjælpsmodtagere får reduceret deres kontanthjælp, hvis de ikke opfylder beskæftigelseskravet, jf. boks 1. Når reglen er fuldt indfaset, kræves mindst 225 timer om året for at få den fulde kontanthjælp. 225 timers arbejde svarer fx til ca. 4-5 timers arbejde om ugen i 48 uger eller 8-9 timer om ugen i 26 uger. 1 Boks 1. Krav om 225 timers arbejde Personer, som har modtaget kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse i sammenlagt 1 år i løbet af de seneste 3 år, skal fremover arbejde mindst 225 timer om året. Hvis dette ikke sker, kan ydelsen blive sat ned og for gifte kan den helt bortfalde. Kun almindeligt ustøttet arbejde tæller med i de 225 timer. Virksomhedspraktik og løntilskud tæller således ikke med i de 225 timer. Kommunerne kan dispensere for beskæftigelseskravet. Ordningen træder i kraft i tre faser: i) Den 1. oktober 2016 skal personerne opfylde et krav om mindst 113 timers arbejde i perioden fra 1. april 2016 til 1. oktober 2016, ii) Frem til den 31. marts 2017 skal personerne løbende opfylde et krav om mindst 113 timers arbejde inden for de seneste 6 kalendermåneder og iii) Fra den 1. april 2017 skal personerne løbende opfylde et krav om mindst 225 timers arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Figur 1 viser antallet af lønmodtagerjob fordelt på det gennemsnitlige antal betalte timer om ugen. Det ses blandt andet, at for job under 15 timer om ugen falder antallet af job generelt i takt med, at antallet af timer om ugen stiger. For job mellem timer er antallet af job nogenlunde det samme, hvorefter antallet af job stiger. Samlet var der lønmodtagerjob med en gennemsnitlig ugentlig betalt arbejdstid på under 20 timer om ugen, hvilket er de job, som analyseres i det følgende. Disse job udgør lidt mere end en femtedel af samtlige job. Hvordan jobbene er opgjort, fremgår af boks 2 nedenfor. Figur 1 Antal lønmodtagerjob fordelt på gennemsnitligt antal betalte timer om ugen. 1. halvår Antal Timer om ugen Anm.: Kun job med under gennemsnitligt 30 betalte timer om ugen er vist i figuren. Det skal bemærkes, at ovenstående opgørelse viser det nuværende antal job under 20 timer. Hvis der sker en øget efterspørgsel efter korttidsjob (fx som følge af 225-timersreglen), kan det på sigt betyde et større udbud af disse job, og opgørelsen er således ikke et udtryk for det fremtidige antal job under 20 timer job under 20 timer er besat af kontanthjælpsmodtagere På det danske arbejdsmarked er der således mange job under 20 timer om ugen, men en meget lille del (under 1 pct.) af jobbene i 1. halvår 2016 er besat af kontanthjælpsmodtagere. Ca job under 20 timer er besat af kontanthjælpsmodtagere, jf. tabel 1. Til sammenligning var der i 1. halvår 2016 i gennemsnit ca kontanthjælpsmodtagere. 1 Kilde: Krav om 225 timers arbejde af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. 2

3 Tabel 1 Antal lønmodtagerjob under 20 timer om ugen besat af kontanthjælpsmodtagere. 1. halvår 2016 Antal lønmodtagerjob Anm.: Opgørelsen omfatter kun kontanthjælpsmodtagere, der arbejder og modtager kontanthjælp på samme tid. Kontanthjælp er i denne analyse inklusiv uddannelseshjælp og integrationsydelse. I resten af analysen beskrives det nærmere, hvem der har de godt job under 20 timer. Flere job under 20 timer om ugen Antallet af job under 20 timer om ugen er steget med job fra 1. halvår 2011 til 1. halvår 2016 svarende til en stigning på 10 pct. Stigningen ses for alle job under 20 timer, jf. tabel 2. Til sammenligning er det samlede antal job kun steget med 4 pct. fra 1. halvår 2011 til 1. halvår Blandt job under 20 timer om ugen i 1. halvår 2016 udgjorde job under 5 timer det største antal efterfulgt af job på 5-9 timer. Job under 10 timer udgør samlet set job og udgør hermed langt hovedparten af job med relativt få timer om ugen. Tabel 2 Antal lønmodtagerjob under 20 timer om ugen. 1. halvår de enkelte år Under 20 timer i alt Under 5 timer til 9 timer til 14 timer til 19 timer Anm.: Den samlede population er i alle årene 2010 til 2015 højere i 2. halvår end i 1. halvår. Fordelingen af de små job adskiller sig ved, at andelen af job på under 10 timer er lavere, og andelen af job på timer er højere. Tallene for 1. halvår 2016 er foreløbige. Boks 2. Opgørelse af den ugentlige arbejdstid Opgørelsen af antallet af job fordelt på den gennemsnitlige ugentlige betalte arbejdstid er baseret på data fra statistikken Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL), som indeholder alle job for lønmodtagere. Den ugentlige betalte arbejdstid udregnes som udgangspunkt som et gennemsnit henover et kvartal eller hvis jobbet ikke har varet hele kvartalet over den del af kvartalet, som jobbet varer. Job, som personer i støttet beskæftigelse besidder (fx fleksjob og løntilskudsansættelse), medregnes ikke. Desuden medregnes ikke job, som personer på syge- eller barselsdagpenge besidder, idet timetallet i nogle tilfælde kan være misvisende i forhold til det normale arbejdsomfang. Job under 1 time er ikke medregnet i analysen, da et job under 1 times varighed ikke tæller som beskæftigelse i henhold til internationale retningslinjer. Kvinder har flest job under 20 timer Beskæftigelsen og antallet af job i alt er højere for mænd end for kvinder, men kvinderne har flere job under 20 timer om ugen end mænd, hvilket ses uanset timerne i jobbene. Godt af jobbene, svarende til en sjettedel af samtlige job under 20 timer om ugen, er besat af personer under 18 år. Det er særligt job under 10 timer, som de unge under 18 år har. Jobbene kan fx være forskellige former for butiks- eller lagerarbejde, arbejde som avis- eller bladbud eller som køkkenmedhjælp eller lignende. Lidt over job er besat af årige, og igen er det primært job med under 10 timer om ugen, de årige besidder. Det kan tyde på, at mange af jobbene er studiejob. Kun meget få af jobbene under 20 timer om ugen er besat af personer, der ikke bor i Danmark, jf. tabel 3. 3

4 Tabel 3 Antal lønmodtagerjob under 20 timer om ugen fordelt på køn, alder og bopæl. 1. halvår 2016 Mænd Kvinder Under 18 år til 24 år til 34 år til 44 år til 54 år til 64 år år Bopæl uden for Danmark Anm.: Job tilhørende personer, der ikke bor i Danmark, indgår ikke i fordelingen på køn og alder. Halvdelen af jobbene besat af personer i gang med en uddannelse Godt af jobbene er besat af personer i gang med en uddannelse, hvilket svarer til ca. halvdelen af samtlige job under 20 timer. Personer i gang med en uddannelse har særligt job med under 10 timer pr. uge, jf. tabel 4. Tabel 4 Antal lønmodtagerjob under 20 timer om ugen besat af personer i gang med en uddannelse. 1. halvår 2016 Antal lønmodtagerjob Anm.: Opgørelsen omfatter personer, der modtager SU eller ifølge elevregistret er i gang med en uddannelse. Knap job under 20 timer er inden for handel Med knap job er en stor del af jobbene under 20 timer om ugen inden for handel. Herefter følger sundhed og socialvæsen, hoteller og restauranter samt undervisning, ligesom der også er mange job inden for rejsebureauer, rengøring og operationel service, jf. tabel 5. Unge under 18 år besidder mere end en tredjedel af jobbene under 20 timer inden for handel, og de har hermed en relativ stor del af jobbene i branchen. Tabel 5 Antal lønmodtagerjob under 20 timer om ugen fordelt på branche (19-grp). 1. halvår 2016 Under 20 timer i alt Under 5 timer 5 til 9 timer 10 til 14 timer 15 til 19 timer Landbrug, skovbrug og fiskeri Råstofindvinding Industri Energiforsyning Vandforsyning og renovation Bygge og anlæg Handel Transport Hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Videnservice Rejsebureauer, rengøring, operationel service Offentlig administration, forsvar og politi Undervisning Sundhed og socialvæsen Kultur og fritid Andre serviceydelser mv Uoplyst aktivitet

5 Flest job i sundhed og socialvæsen ekskl. unge under 18 år og uddannelsessøgende Hvis man kigger på antallet af job under 20 timer om ugen eksklusive personer under 18 år og personer i gang med en uddannelse, ses et lidt andet mønster. Med denne afgrænsning er sundhed og socialvæsen den branche med flest job under 20 timer efterfulgt af undervisning samt rejsebureauer, rengøring og operationel service, jf. tabel 6. Først herefter kommer handel, hvilket afspejler, at mange unge under 18 år og uddannelsesøgende arbejder inden for handel, mens de i mindre grad arbejder i sundhed og socialvæsen. Tabel 6 Antal lønmodtagerjob under 20 timer om ugen eksklusiv job tilhørende personer i gang med en uddannelse og personer under 18 år fordelt på branche (19-grp). 1. halvår 2016 Under 20 timer i alt Under 5 timer 5 til 9 timer 10 til 14 timer 15 til 19 timer Landbrug, skovbrug og fiskeri Råstofindvinding Industri Energiforsyning Vandforsyning og renovation Bygge og anlæg Handel Transport Hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Videnservice Rejsebureauer, rengøring, operationel service Offentlig administration, forsvar og politi Undervisning Sundhed og socialvæsen Kultur og fritid Andre serviceydelser mv Uoplyst aktivitet Godt rengøringsjob under 20 timer om ugen I tabel 7 er de godt job under 20 timer om ugen fordelt efter arbejdsfunktion. En stor del af jobbene er inden for salgsarbejde, hvilket indeholder det meste butiksarbejde, efterfulgt af omsorgsarbejde samt undervisning og pædagogisk arbejde. Med job er der også en del job under 20 timer inden for rengøringsarbejde, og heriblandt er der under 10 timer om ugen. Tabel 7 Antal lønmodtagerjob under 20 timer om ugen efter arbejdsfunktion (DISCO 2-cifre). 1. halvår 2016 Under 20 timer i alt Under 5 timer 5 til 9 timer 10 til 14 timer 15 til 19 timer Salgsarbejde Omsorgsarbejde Undervisning og pædagogisk arbejde Rengøringsarbejde Servicearbejde Alm. kontor- og sekretærarbejde Manuelt arb. i produktion, byggeri, transport mv Renovationsarbejde og andet manuelt arbejde Manuelt arbejde med tilberedning af mad Arbejde (højeste niv.) på sundhedsområdet Arb. med jura, samf.videnskab mv. (mellemniv.) Arb. med økonomi, adm., salg mv. (mellemniv.) Arb. med jura, samf.videnskab mv. (højeste niv.) Øvrige arbejdsfunktioner Uoplyst arbejdsfunktion Anm.: Arbejdsfunktion kan stamme fra samme persons eventuelle job i en anden virksomhed. Uoplyst arbejdsfunktion omfatter især små virksomheder. Der er endvidere mange job med uoplyst arbejdsfunktion, hvorved niveauet af fordelingen for de øvrige arbejdsfunktioner er undervurderet en smule. 5

6 Indvandrere har godt 10 pct. af jobbene Knap job under 20 timer er besat af indvandrere. 2 Det svarer til godt 10 pct. af jobbene under 20 timer om ugen, hvilket er nogenlunde samme andel som antallet af job besat af indvandrere udgør af det samlede antal lønmodtagerjob. Med ca job er flest job under 20 timer om ugen besat af indvandrere fra henholdsvis Rumænien og Polen, jf. tabel 8. Tabel 8 Antal lønmodtagerjob under 20 timer om ugen besat af indvandrere efter oprindelsesland. 1. halvår 2016 I alt Rumænien Polen Tyrkiet Tyskland Irak Afghanistan Thailand Bulgarien Litauen Iran Sverige Norge Pakistan Øvrige lande Omkring job er besat af indvandrere, som er kommet til Danmark inden for de 2 seneste år, mens job er besat af indvandrere, der har været i Danmark i 10 år eller derover, jf. tabel 9. Tabel 9 Antal lønmodtagerjob under 20 timer om ugen besat af indvandrere efter opholdstid siden seneste indvandring. 1. halvår 2016 I alt Under 2 år år år år Uoplyst Indvandrere er personer født i udlandet, hvor ingen af forældrene er danske statsborgere og født i Danmark. 6

7 Bilag. Sammenligning med opgørelse fra Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) offentliggjorde d. 15. september 2016 analysen Over danskere har job på få timer ugentligt, som viste, at knap personer var ansat i stillinger på under 15 aftalte timer om ugen i Til sammenligning viser opgørelsen i figur 1, at der var job i 1. halvår 2016, hvor den gennemsnitlige ugentlige betalte arbejdstid var under 15 timer. Den store forskel mellem opgørelserne skyldes hovedsageligt forskellige opgørelsesmetoder og datagrundlag. Opgørelsen fra DA er udarbejdet på baggrund af Arbejdskraftundersøgelsen (AKU). AKU er indsamlet for en stikprøve og herefter opregnet til at dække den danske befolkning mellem 15 og 74 år, mens opgørelsen i denne analyse er registerbaseret og hermed en totaltælling af lønmodtagerjob hos danske arbejdsgivere. I DA s opgørelse betragtes kun personernes hovedjob, mens eventuelle bijob ikke er indregnet i DA s opgørelse. En person kan imidlertid have flere forskellige job, hvilket er indregnet i opgørelsen i denne analyse baseret på statistikken Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL), som indeholder alle lønmodtagerjob. DA s opgørelse er baseret på personernes ugentlige aftalte arbejdstid, men for relativt mange personer er den aftalte arbejdstid uoplyst i AKU. Hvis man anvender den normale arbejdstid fra AKU for de personer, hvor den aftalte arbejdstid er uoplyst, samt indregner bijob, var der i AKU personer med under 15 timer (aftalt eller normal arbejdstid) i enten hoved- eller bijobbet i Opgørelsen i denne analyse baseret på BFL omfatter antallet af job. Antallet af personer med job på under 15 timer om ugen vil naturligvis være lavere end de job med en ugentligt arbejdstid under 15 timer, da en person kan have flere job. Populationsafgrænsningen i AKU og i BFL er forskellig, og herudover findes i AKU kun timeoplysninger om et bijob pr. person. Man kan afgrænse BFL til ligesom AKU kun at omfatte årige personer med bopæl i Danmark, og man kan i BFL også nøjes med at se på de to største lønmodtagerjob for en person. Med denne afgrænsning er der i BFL personer, der har mindst et lønmodtagerjob på under 15 timer pr. uge. Dette tal er noget større end AKU s tal på personer med et hoved- eller bijob med en ugentlig aftalt eller normal arbejdstid på under 15 timer, men det viser dog, at en meget stor del af forskellen i de to opgørelser kan forklares ud fra forskelle i populationsafgrænsning og opgørelsesmetode. Der er fortsat væsentlige forskelle mellem opgørelserne, hvilket hovedsageligt er betinget af forskelle i datagrundlaget: AKU indeholder lønmodtagere og selvstændige, mens BFL kun indeholder lønmodtagere. I opgørelsen baseret på AKU benyttes aftalte eller normale timer. I BFL benyttes betalte timer. I AKU oplyser den beskæftigede selv timetallet. I BFL indberettes det af arbejdsgiveren. I AKU kan der være en usikkerhed om antallet af bijob samt timetallet i disse bijob. I BFL kan der være registreret små job, som dækker over efterbetalinger fra tidligere perioder. Opgørelsen i denne analyse er eksklusiv støttet beskæftigelse mv., mens støttet beskæftigelse som udgangspunkt er med i AKU. I tallene fra AKU er referenceåret 2015, mens referenceperioden i denne analyse er 1. halvår Danmarks Statistik ISSN