Evaluering af carsharing i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af carsharing i Danmark"

Transkript

1 Miljøprojekt Nr Evaluering af carsharing i Danmark Malene Olsen og Morten Rettig Center for Mobilitet og Miljø

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 SUMMARY AND CONCLUSIONS 15 1 FORMÅL OG METODE DEN KVANTITATIVE DATAINDSAMLING Formål Metode Analyse Sample Bemanding DEN KVALITATIVE DATAINDSAMLING Formål Testmetodik Bemanding 24 2 CARSHARING CARSHARING EN AFGRÆNSNING CARSHARING - HISTORIK CARSHARING I DANMARK ORGANISERINGEN AF CARSHARING I DANMARK OMKOSTNINGS- OG INCITAMENTSTRUKTUR PERSPEKTIVER OG FORDELE VED CARSHARING Samspil mellem carsharing og kollektiv trafik Mobility og efficiency benefits 33 3 BRUGERE AF CARSHARINGORDNINGER BRUGERNES SOCIODEMOGRAFISKE PROFIL Aldersfordeling Køn Antal voksne pr. husstand Husstandsindkomst Uddannelse Ansættelsesforhold Bopæl Hjemmeboende børn 39 4 MILJØEFFEKTERNE AF CARSHARING TIDLIGERE UNDERSØGELSER VURDERINGEN AF MILJØEFFEKTEN PÅ BAGGRUND AF EVALUERINGEN Bilkørslen reduceres for tidligere bilejere Bilkørslen øges for ikke-bilejere Medlemmernes samlede kørselsforbrug før og nu Bilparken reduceres Bilen udnyttes bedre Bilkørslens energiforbrug effektiviseres 49 3

4 4.2.7 Bilproduktionen reduceres Den kollektive trafik udnyttes 51 5 POTENTIALET FOR CARSHARINGBRUGERE TIDLIGERE POTENTIALEVURDERINGER ESTIMERING AF POTENTIALE FOR CARSHARING I DANMARK Estimering af potentialet udfra objektive kriterier Estimering af potentialet udfra interessetilkendegivelse MULIGHEDER FOR UDVIDELSE AF POTENTIALET Udvidelse af det estimerede potentiale udfra objektive kriterier Udvidelse af det estimerede potentiale udfra interessetilkendegivelse 58 6 BARRIERER FOR IMPLEMENTERINGEN AF CARSHARING BARRIERER FOR ETABLERING AF CARSHARINGORGANISATIONER Barrierer Muligheder INFRASTRUKTURELLE BARRIERER Barrierer Muligheder PRIVATØKONOMISKE BARRIERER Barrierer Muligheder ADFÆRDSPSYKOLOGISKE BARRIERER Barrierer Muligheder 64 7 LITTERATURLISTE 65 4

5 Forord Carsharing har i Mellemeuropa på mindre end 15 år udviklet sig fra få spredte græsrodsinitiativer til professionelle organisationer, der i dag har mere end 13. brugere. I Danmark var carsharing et ukendt fænomen indtil 1997, hvor landets første carsharingorganisation blev etableret. Siden er udviklingen gået stærkt, men carsharing er fortsat et marginalt fænomen i Danmark. Center for Mobilitet og Miljø har med støtte fra Miljøstyrelsen og Transportrådet evalueret de hidtidige erfaringer med carsharing i Danmark. Formålet er først og fremmest at belyse de trafikale og miljømæssige effekter med henblik på at vurdere, om carsharing kan bidrage til en løsning af de tiltagende trafikale og heraf afledte miljømæssige problemer i ikke mindst de større byområder. Evalueringen vurderer samtidig på, hvilket potentiale der er for carsharing i Danmark samt hvilke barrierer, der skal overvindes for at sikre en større udbredelse. Det er håbet, at evalueringen kan bidrage til, at carsharing sættes på den trafikpolitiske dagsorden og dermed indgår i vurderingen af hvilke virkemidler, der kan anvendes for at sikre en bæredygtig trafikudvikling. 5

6 6

7 Sammenfatning og konklusioner Center for Mobilitet og Miljø har i perioden december 1999 september 2 gennemført en evaluering af carsharing i Danmark for Miljøstyrelsen og Transportrådet. Formålet er at evaluere de hidtidige erfaringer med carsharing i Danmark for at klarlægge: Om der sker ændringer i brugernes transportadfærd Hvilke miljøeffekter der er af carsharing Hvor stort potentialet for carsharing er i Danmark. Hvilke barrierer der er for implementering af carsharing i Danmark. Centrale resultater Undersøgelsen giver et klart billede af de hidtidige og forventede effekter af carsharing i Danmark: 1. Den typiske bruger af carsharing befinder sig i en livsfase, hvor de har stiftet familie d.v.s. er samlevende og har hjemmeboende børn. Brugerne af carsharing er således i en livsfase, hvor man vil forvente, at de med stor sandsynlighed har egen bil og de har samtidig en husstandsindkomst, der giver dem økonomisk mulighed for at have egen bil. Alligevel vælger de carsharing fremfor egen bil. 2. Carsharing indebærer en række miljøgevinster: Bilkørslen reduceres for brugere af carsharing Bilparken reduceres en delebil erstatter i gennemsnit ca. 5 private biler Bilen udnyttes bedre Bilkørslens energiforbrug effektiviseres Bilproduktionen reduceres Den kollektive trafik udnyttes bedre % af alle danske kørekortsindehavere er udfra en række objektive kriterier potentielle delebilister. Lidt færre - 17% - udtrykker på nuværende tidspunkt interesse for carsharing. 4. De væsentligste barrierer for carsharing er infrastrukturelle, privatøkonomiske og adfærdspsykologiske. Vigtige tiltag for at overvinde barriererne er bl.a.: Integration af carsharing i den kommunale trafikplanlægning Tæt samarbejde med det kollektive trafiksystem Præmiering af bilejere, der skrotter bilen til fordel for carsharing Intensiv informationsindsats Yderligere forskning i adfærdspsykologiske barrierer. Hvad er carsharing? Carsharing betyder direkte oversat bil-deling. Biler, der anvendes som led i carsharing, betegnes derfor delebiler. Carsharing er således en international betegnelse for en ordning, hvor flere deler adgangen til en eller flere biler. I 7

8 stedet for at eje en bil, lejer man en bil, men på væsentligt anderledes betingelser end ved et udlejningsfirma. Man har som bruger af carsharing ubegrænset adgang til delebilerne og betaler i forhold til sit forbrug. Administrationen af carsharing varetages af carsharingorganisationer, der har rådighed over et antal biler. Disse biler stiller organisationen til rådighed for deres medlemmer eller kunder, der kan bestille en bil telefonisk eller over Internettet. Bilerne kan benyttes i længere eller kortere tidsrum helt ned til 1 time ad gangen. Der er forskellige biltyper at vælge imellem, og bilerne er placeret på faste standpladser, således at brugerne har kortest mulige afstand til nærmeste plads. Herfra henter og bringer man selv bilen. Carsharing i Europa Selvom carsharing er et ganske nyt fænomen i Danmark har konceptet allerede mere end 5 år på bagen. Helt tilbage i 1948 blev den første carsharingorganisation startet i Zürich, Schweiz. Baggrunden var dengang et behov for at dele de økonomiske byrder ved bilejerskab i efterkrigstiden. I 198 erne så en række initiativer dagens lys i flere europæiske lande. Det var starten på en rivende udvikling, hvor det er gået stærkt med oprettelsen af carsharingorganisationer fortrinsvis i Tyskland og Schweiz. I dag er der ca. 2 aktive carsharingorganisationer i ca. 55 byer i Schweiz, Tyskland, Østrig, Holland, Danmark, Sverige, Norge, England, Frankrig og Italien. Tilsammen har disse carsharingorganisationer i dag mere end 13. medlemmer. I et historisk perspektiv har carsharing udviklet sig fra relativt uformelle rammer til mere formelle og professionelle rammer. I takt med at carsharingorganisationerne er blevet større, har organisationsformen således typisk ændret sig fra det uformelle og foreningsbaserede i retning af det formelle og professionelle. De største carsharingorganisationer i Europa er således i dag organiseret som aktieselskaber. Carsharing i Danmark Carsharing blev introduceret i Danmark i december 1997 med etableringen af Odense Bilklub. I efteråret 1998 fulgte Hertz Delebilen i København samt Århus Delebilklub og siden er fulgt en række lokalt baserede foreninger i bl.a. Farum, Silkeborg og Holstebro. Tilsammen har de nuværende carsharingorganisationer pr. 1. januar 2 57 biler og ca. 8 medlemmer. Organisatorisk spænder de danske carsharingorganisationer i dag fra de foreningsbaserede (non-profit) over forskellige selskabsformer (not for profit) til de kommercielle (profit). Undersøgelsen viser, at organisationsformen ikke spiller nogen rolle for langt størstedelen af de interesserede brugere af carsharing. På trods af forskelligheden i organisationsformer fungerer de danske carsharingorganisationer stort set ens i forhold til brugerne. Der betales et indmeldelsesgebyr samt evt. et depositum til organisationen. Derudover betales der et månedligt kontingent eller abonnement for at være medlem. Herefter betales der for hver time bilerne bruges, samt for det antal kilometer, der køres i bilerne. 8

9 Disse takster er differentierede efter, hvilken type bil man bruger. Omkostnings- og incitamentstruktur En af de helt centrale forskelle mellem carsharing og privat bilejerskab er omkostningsstrukturen. Mens en privat ejet bil har meget høje faste omkostninger og lave variable omkostninger er det stik modsatte gældende for en delebil her er de faste omkostninger lave og de variable omkostninger høje. En privat ejet mellemklassebil har således typisk faste omkostninger på kr./år og variable omkostninger mellem,9 og 1,1 kr./km. En delebil derimod har faste omkostninger på 2 4. kr./år og variable omkostninger mellem 3 og 4 kr./km. Omkostningsstrukturen i carsharing betyder, at incitamentet til at reducere kørslen er stort. De variable omkostninger er nemlig 3-4 gange højere end for en privat ejet bil. Denne forskel bevirker en lang mere bevidst transportadfærd, hvor transportmidlet til hver enkelt tur nøje overvejes. Det indebærer også, at den kollektive trafik bliver langt mere konkurrencedygtig, idet billetpriserne i busser og tog nu sammenlignes med 3-4 gange så højere marginalomkostninger. For den enkelte bruger bevirker den omvendte omkostningsstruktur i carsharing, at der ved et lavt årligt kørselsforbrug er ganske betydelige besparelser i forhold til at have egen bil. Disse besparelser bliver gradvist mindre i takt med højere kørselsforbrug indtil et breakeven-punkt, hvorefter carsharing vil være en dyrere løsning end egen bil. Undersøgelsen viser, at det er rimeligt at ansætte breakeven til ca. 15. km/år, såfremt man sammenligner identiske nye biler. Sammenligner man derimod med en 5-6 år gammel bil kan breakeven ansættes til ca. 1. km/år. Carsharing og samfundet Teoretisk kan fordelene ved carsharing overordnet rubriceres i to kategorier: Mobility benefits og efficiency benefits. Mobility benefits indebærer, at flere får adgang til større mobilitet. Det er med andre ord de fordele, der er forbundet med, at personer, der før ikke havde rådighed over en bil, nu får muligheden for at lave aktiviteter, de ikke kunne før. Efficiency benefits indebærer, at både samfundet og den enkelte bruger får en økonomisk gevinst. Det betyder bl.a., at brugerne af carsharing sparer penge i forhold til at have egen bil samtidig med, at man kan vælge mellem forskellige biltyper og ikke selv skal stå for vedligehold og reparation af bilen. Samfundet opnår samtidig en række infrastrukturelle gevinster i form af såkaldte TDM (Transport Demand Management) fordele, altså fordele som følge af lavere transportefterspørgsel. De væsentligste fordele opnås ved at betragte carsharing som et element i en såkaldt intermodal transportadfærd, hvor carsharing med fordel kan benyttes til mellemlange rejser, mens det er mere fordelagtigt at benytte kollektive 9

10 transportmidler til de lange ture og tilbagelægge de korte ture på gåben eller cykel, i lokalbus eller taxi. Carsharing kan desuden med fordel indgå i kombinationsrejser med andre transportformer. Der findes således allerede en lang række positive erfaringer med samspil mellem carsharing og kollektive transportmidler i primært Tyskland og Schweiz. Brugere af carsharing Undersøgelsen viser, at den typiske bruger af carsharing er mellem 3 og 5 år, er samlevende, har hjemmeboende børn, har et højt uddannelsesniveau og har en indkomst svarende til mellemste eller højt indkomstniveau samt er ansat i den offentlige sektor. Den typiske bruger af carsharing befinder sig dermed i en livsfase, hvor de har stiftet familie og generelt finder man netop den største bilrådighed blandt personer i denne livsfase. Brugerne af carsharing er altså i en livsfase, hvor man vil forvente, at de med stor sandsynlighed har egen bil og de har samtidig en husstandsindkomst, der giver dem økonomisk mulighed for at have egen bil. Carsharing er en transportform, der giver adgang til en bil efter behov, og som især for mindre kørselsbehov er økonomisk fordelagtigt i forhold til egen bil. Det ville derfor være naturligt at formode, at carsharing først og fremmest tiltrækker grupper med en lavere indkomst og et mindre kørselsbehov. Undersøgelsen viser imidlertid klart, at carsharing ikke er et lavindkomstfænomen, der sikrer en billig adgang til bilrådighed for de familier, der ikke har råd til egen bil. Miljøeffekter af carsharing En række udenlandske undersøgelser peger samstemmende på, at carsharing har en positiv miljøeffekt. Denne konklusion bekræftes af undersøgelsen af carsharing i Danmark: Bilkørslen reduceres for tidligere bilejere Undersøgelsen viser, at brugere af carsharing, der tidligere havde bil, kører signifikant mindre i bil end før medlemskabet. Undersøgelsen viser ligeledes, at brugere af carsharing, der tidligere var bilejere, i dag har et kørselsforbrug, der ikke er højere end andre tidligere bilejere. Bilkørslen forøges for ikke-bilejere Undersøgelsen viser, at ikke-bilejere forøger deres kørselsforbrug efter indmeldelse i en carsharingorganisation. Samlet for alle brugere af carsharing, d.v.s. både tidligere bilejere og ikkebilejere, bevirker carsharing en reduktion af kørselsforbruget i forhold til medlemmernes tidligere kørselsforbrug. Bilparken reduceres Undersøgelsen viser, at en delebil i dag erstatter mellem 4,6 og 6,2 private biler. Det kan endvidere forventes, at en fortsat medlemstilgang i de danske carsharingorganisationer vil bevirke, at delebilerne gradvist vil erstatte flere biler. Dels som følge af, at carsharingorganisationerne kan optimere driften med stigende medlemstal, dels som følge af, at andelen af bilejere blandt 1

11 medlemmerne må forventes at stige i takt med større udbredelse af og kendskab til carsharing. Bilen udnyttes bedre Undersøgelsen viser, at carsharing først og fremmest benyttes til ikke-daglige transportopgaver, hvor der typisk transporteres mere end en person. Bilkørslens energiforbrug effektiviseres Undersøgelsen viser, at brugere af carsharing gennemsnitligt kører i nyere og mindre biler med en bedre brændstoføkonomi, end de alternativt ville have gjort som privatbilister. Bilproduktionen reduceres Som en naturlig konsekvens af den reducerede bilpark medfører carsharing også en reduktion af bilproduktionen. Den kollektive trafik udnyttes Carsharing indebærer ikke en dårligere udnyttelse af de kollektive transportmidler. Tværtimod viser undersøgelsen, at brugere af carsharing benytter kollektiv transport lige så hyppigt som ikke-bilejere og langt hyppigere end bilejere. Potentialet for carsharing i Danmark Selv om carsharing i Danmark har oplevet en relativ stor vækst fra 3 brugere i december 1997 til godt 8 brugere i starten af 2, er carsharing fortsat et meget marginalt fænomen i Danmark. Udviklingen i en række andre europæiske lande, primært Schweiz og Tyskland, peger imidlertid på et langt større potentiale. Potentialet for carsharing i Danmark vurderes i denne evaluering af carsharing i Danmark udfra en række objektive kriterier. Personer, der opfylder disse kriterier, vurderes at være potentielle delebilister. De objektive kriterier for at være potentiel bruger af carsharing er: At man bor i en by med mindst 2. indbyggere. At man i dag ikke benytter bil til arbejde eller har mindre end 5 km til arbejde, uanset om man i dag pendler i bil. At man har et årligt kørselsbehov under 15. km. Konklusionen er, at 23% af alle danske kørekortsindehavere udfra disse objektive kriterier er potentielle delebilister. Nuværende bilejere tegner sig for 61% af dette potentiale, mens ikke-bilejere tegner sig for de resterende 39%. Tager man højde for, at breakeven reduceres til ca. 1. km/år, såfremt man sammenligner med brugte biler (5-6 år gamle), reduceres potentialet tilsvarende til 16%. Nuværende bilejere tegner sig for 44% af dette potentiale, mens ikke-bilejere tegner sig for de resterende 56%. Undersøgelsen viser imidlertid også, at de potentielle delebilister ikke er mere interesserede i carsharing end kontrolgruppen generelt, hvor 17% udtrykker interesse for carsharing. 11

12 Til gengæld er 39% af ikke-bilejerne interesserede i carsharing mod kun 12% af bilejerne. Interessen for carsharing afhænger således først og fremmest af, om man er bilejer og ikke hvorvidt man uden større besvær kan transportere sig til og fra arbejde uden bil og endda kan opnå privatøkonomiske besparelser. Muligheder for udvidelse af potentialet Der er på tre områder gode muligheder for en udvidelse af potentialet for carsharing udfra objektive kriterier. For det første bor mere end halvdelen af den danske befolkning udenfor byerne eller i byer med mindre end 2. indbyggere. Udenlandske erfaringer, primært fra Schweiz, peger imidlertid på, at i takt med et stigende antal brugere og under forudsætning af et velfungerende samarbejde mellem carsharing og kollektiv trafik er det muligt at etablere attraktive carsharingløsninger i byer langt under 2. indbyggere. Det er altså rimeligt at antage, at også personer i byer under 2. indbyggere i fremtiden vil være potentielle delebilister. For det andet vil initiativer, der mindsker afhængigheden af bilen til pendling, pege i retning af et udvidet potentiale for carsharing. Der kan her peges på initiativer som f.eks. samkørsel, bedre tilpasset kollektiv trafik og øget udbredelse af distancearbejde. Ikke mindst vil et intensiveret arbejde med transporthandlingsplaner i erhvervslivet kunne tilvejebringe lokale løsninger, der mindsker afhængigheden af bilen til pendling. For det tredje kan potentialet udvides gennem initiativer, der forøger den økonomiske gevinst ved carsharing. Generelle tilskud eller afgiftsreduktion/- fjernelse er en af mulighederne, andre muligheder kunne være roadpricing eller andre tiltag, der forøger marginalomkostningerne ved privat bilejerskab. Barrierer for implementering af carsharing Undersøgelsen viser, at barriererne for implementering af carsharing i Danmark primært påvirker efterspørgslen. Der kan nemlig ikke konstateres væsentlige barrierer mod etablering af carsharingorganisationer, men omkostningerne ved etablering og drift af en carsharingorganisation kan naturligvis lempes med det formål indirekte at fremme efterspørgslen. På efterspørgselssiden er der i undersøgelsen konstateret tre sæt væsentlige barrierer, nemlig infrastrukturelle, privatøkonomiske og adfærdspsykologiske. De infrastrukturelle barrierer vedrører primært adgangen til hensigtsmæssige parkeringsfaciliteter i byerne samt mangelfulde kollektive trafiktilbud. En integration af carsharing i den kommunale trafikplanlægning samt et tæt samarbejde med det kollektive trafiksystem er væsentlige initiativer for at sikre en større udbredelse af carsharing. De privatøkonomiske barrierer skyldes primært, at bilister tenderer til at sammenligne marginalomkostninger og ikke totalomkostninger, hvorved de reelle privatøkonomiske besparelser ved carsharing ikke erkendes. Derudover er der økonomiske omkostninger forbundet med afskaffelsen af egen bil i forbindelse med indmeldelse i en CSO. Initiativer, der sikrer eller medvirker til 12

13 en generel synliggørelse af transportomkostningerne, er ønskværdige, ligesom en skrotningspræmie delvist vil afhjælpe problemerne omkring afskaffelse af egen bil. De adfærdspsykologiske barrierer spiller en helt central rolle. Der er her behov for yderligere undersøgelser for at kunne kortlægge karakteren af disse barrierer og anvise muligheder for at nedbryde dem. En intensiveret informationsindsats vil formentlig kunne medvirke til delvist at nedbryde disse barrierer. 13

14 14

15 Summary and conclusions In the period between December 1999 and September 2 The Danish Centre for Mobility and Environment carried out an evaluation of carsharing in Denmark for The Danish Environmental Protection Agency and The Danish Transport Council. The purpose was to evaluate the most recent experiences with carsharing to determine: Whether there are changes occurring in users' transport behaviour. Which environmental effects have occurred due to carsharing. The extent of the potential for carsharing in Denmark. What resistance exists preventing further implementation of carsharing in Denmark. Central Findings. The research findings give a clear picture of the most recent and expected effects of carsharing in Denmark: 5. The typical user of carsharing is at an age where a family has been established. That is to say there is a partner and children living at home. The users of carsharing are thus at an age where it would be expected, with a certain probability, that they have their own car. And at the same time an income allowing economic opportunity for having their own car. Nevertheless they choose carsharing instead of their own private car. 6. Carsharing implies a number of environmental benefits: The number of car journeys are reduced for the users of carsharing. The number of cars are reduced carsharing replaces, on average, approx. 5 private cars. The car is better utilised. The energy consumption for journeys becomes more efficient. Car production is reduced. Public transport is better utilised. 7. On the basis of certain criteria, 23% of all Danish driving licence holders are potential car-sharers. At the present time, less-that is 17% indicate interest for carsharing. 8. The primary resistance against carsharing are to be found in the categories of infrastructure, the private economy and factors of behaviourism. The important initiatives to break down these resistances are; amongst others : An integration of carsharing in local public transport planning. A working partnership with the public transport system. Incentives for car owners that give up the car for the advantages of carsharing. An intensified information campaign. Further research into behaviourism. 15

16 What is Carsharing? Carsharing is an international name for a scheme where users share access to one or more cars. Instead of owning a car, a car is rented but on terms which are essentially different from a normal car rental company. For the user of carsharing there is unlimited access and the cost is calculated on the basis of use. The administration of carsharing is carried out by carsharing organisations which have control and responsibility for a number of cars. The organisation allows members and customers access to the cars which can be ordered by telephone or over the Internet. The cars can be used for longer or shorter periods and for as little as 1 hour at a time. There are different types of cars available and these are parked at a permanent and secure parking place. Ideally, this is to allow users the shortest possible distance to the nearest collection/delivery base. From here the car is collected and returned by the user. Carsharing in Europe. Even though carsharing is an absolutely new phenomenon in Denmark, the concept has existed for more than 5 years. In 1948 the first carsharing organisation started in Zurich, Switzerland. At that time there was a need to share the economic burdens associated with car ownership after the Second World War. In the 198's a series of initiatives saw the light of day in several European countries. This was the beginning of a rapid development in the establishing of carsharing organisations, mainly in Germany and Switzerland. Today there are approx. 2 active carsharing organisations in approx. 55 towns in Switzerland, Germany, Austria, Holland, Denmark, Sweden, Norway, England, France and Italy. Together these carsharing organisations have more than 13, members. Seen from a historic perspective carsharing organisations have developed from a relatively informal setting to a more formal and professional framework. As carsharing organisations have grown larger, the organisational form has typically changed from the informal and association based towards the more formal and professional. Today the largest carsharing organisations in Europe are organised as limited companies. Carsharing in Denmark. Carsharing was introduced in Denmark in December 1997 with the establishing of Odense Car Club. In the autumn of 1998 Hertz Car Share in Copenhagen and Aarhus Car Share followed. Since then a number of other local based associations have been established. These include Farum, Silkeborg and Holstebro. Together the existing carsharing organisations, as of 1 st January 2, comprised of 57 cars and approx. 8 members. Today the organisational structures of the Danish carsharing organisations range from the association based (non-profit) to the different limited companies (not for profit) and the commercial (for profit). Research has shown that the organisational form is of minor importance for the majority who are interested users of carsharing. 16

17 In spite of the difference in organisational form the Danish carsharing organisations function almost the same for the users. An initial membership fee is paid together with a possible deposit to the organisation. In addition a monthly membership subscription is also payable. On top of this there is the additional usage cost based on an hourly rate and a per kilometre charge for the distance travelled. These rates differ in accordance with the type of car used. Expenditure and Incentive Structure. One of the fundamental differences between carsharing organisations and private car ownership is the expenditure structure. A privately owned car has high fixed expenditure and low variable expenditure. The exact opposite applies in the case of a shared car whereby the fixed costs are low and the variable costs are high. A privately owned, medium sized car, typically has fixed costs at 4-5, kroners per year and variable costs of between,9-1,1 kroner per kilometre. A shared car comparably has fixed costs of between 2 4, kroners per year and variable costs between 3-4 kroners per kilometre. The structure of expenditure in carsharing means that the incentive to reduce driving is considerable. This is due to the fact that the variable costs are 3-4 times higher than for a privately owned car. This difference leads to a much more conscientious transport behaviour where the means of transport for every single trip has to be carefully considered. This also means that the public transport becomes more competitive as the ticket prices for buses and trains are now compared with 3-4 times higher marginal costs. For the individual user of carsharing, the ''opposite/reversed'' structure of expenditure leads to considerable savings when compared to having a privately owned car, if one has a low yearly number of journeys. These savings will gradually become less as the number of car journeys increase until a break-even point, after which carsharing will be more expensive than having a privately owned car. The research shows that it is reasonable to estimate the break-even point at approx. 15, km per year provided comparisons are made with identical new cars. If a comparison is made with a 5-6 year old car the break-even point can be estimated at approx. 1, km per year. Carsharing and Society. Theoretically the advantages of carsharing can be primarily classified into two categories: Mobility benefits and efficiency benefits. Mobility benefits imply that more people have access to a means of greater mobility. In other words there are advantages to be gained for those persons who did not have the means to a car before. They now have the opportunity to participate in activities they could not do previously. Efficiency benefits imply that both society and the individual user receive an economic gain. These include the users of carsharing saving money in relation to having their own car. Whilst at the same time it is possible to 17

18 choose between different car types for different purposes and avoid maintenance and repair costs. At the same time society also obtains several infrastructural gains in the form of the so called TDM (Transport Demand Management) advantages. These are the advantages that occur as a consequence of lower transport requirements. These important advantages are obtained by considering carsharing as an element in intermodal transport behaviour. Here carsharing has an advantage when used for medium long journeys. Whilst it is even more advantageous to use public transport for the longer journeys and to cover short trips by walking or cycling, or by using the local bus or taxi. Moreover, carsharing can be an advantage when used for part of a journey combined with other transport forms. Already one can find a long list of positive experiences with interaction between carsharing and public transport, particularly in Germany and Switzerland The Users of Carsharing. The research shows that the typical users of carsharing are between 3 and 5 years of age, are co-habitating and have children living at home. They have a higher level of education, a medium or high income level and are employed in the public sector. Therefore the typical users of carsharing are hence in an age group where they have established a family and those generally have the economic means to buy a car. The users of carsharing are therefore at an age where it would be expected that they, with a high probability, have their own car and at the same time have an income that gives them the economic opportunity to have their own car. Carsharing is a transport form that gives access to a car when required and is more economically advantageous in relation to a private car, especially for those with a minimal journey need. It would therefore be predictable that carsharing, first and foremost, would attract groups with a lower income and a minimal journey need. However, the research shows clearly that carsharing is not a low income phenomenon which allows a less expensive possibility for the families that do not have the economic means for their own private car. Environmental Effects of Carsharing. The results from a number of foreign researches suggest that carsharing has a positive environmental effect. This conclusion is confirmed by the results from research of carsharing in Denmark: The number of car journeys are reduced for former car owners. The research shows that users of carsharing that previously had their own car, drive significantly fewer journeys in a car than before membership. The research also shows that users of carsharing that were former car owners, today have a car journey requirement that is not higher than other former car owners. The number of car journeys increase for former non car owners. The research shows that former non-car owners increase the number of car journeys after becoming a member of a carsharing organisation. However, when the combined number of carsharing users are considered, that is to say both former car owners and non-car owners, carsharing leads to a 18

19 reduction in the number of car journeys in proportion to members' previous number of car journeys. The number of cars are reduced. The research shows that a shared car today replaces between 4.6 and 6.2 private cars. Furthermore, it can be expected that a continued increase in membership of the Danish CSOs' will lead to carsharing gradually replacing other cars. This is partly because the CSOs' can optimise the operation with a rising number of members, and partly because the percentage of car owners amongst the members may be expected to rise concurrently with a larger spread and knowledge of carsharing. The car is better utilised. The research shows that carsharing, first and foremost, is used for non-daily transportation where there is typically more than one person. Energy consumption becomes more efficient. The research shows that users of CSOs' on average drive in newer and smaller cars with better fuel consumption. This is the alternative to what they would have done as private car owners. Car production is reduced. As a logical consequence of the reduction of produced cars, carsharing results in a reduction of the number of cars. Public transport utilised. Carsharing does not imply a lesser use of public transport. The research shows that users of carsharing use public transport just as frequently as noncar users and far more frequently than car owners. The Potential for Carsharing in Denmark Even though carsharing in Denmark has experienced a relatively large growth from 3 users in December 1997 to approx. 8 users in January 2, it is still a very marginal phenomenon. The developments in a number of other European countries, particularly Switzerland and Germany, indicate a greater potential. The potential for carsharing in Denmark is estimated in this evaluation on the basis of a number of objective criteria. Persons that meet these criteria are considered to be potential car-sharers. The objective criteria for these potential car users are: That they live in a town with a minimum of 2, residents. That they do not use a car for journeys to the work place or do not have less than 5 km to the work place. Irrespective of whether they commute by car at the present time. That they have a yearly kilometre total of less than 15,. The conclusion is that 23% of all Danish driving licence holders based on these objective criteria are potential car-sharers. The existing car owners account for 61% of this potential whilst non-car owners account for the remaining 39%. If taken into consideration that the break-even point is reduced to approx. 1, km per year, and provided carsharing is compared with used cars at 5-6 yr. old, the potential is reduced proportionally to 16%. The existing car 19

20 owners account for 44% of this potential whilst non-car owners account for the remaining 56%. However, the research also shows that the potential car-sharers are not less interested in carsharing than the control group generally where 17% express an interest for carsharing. On the other hand 39% of non-car owners are interested in carsharing against only 12% of car owners. The interest for carsharing thus depends, first and foremost, on whether one is a car owner and not on whether one travels to and from work without inconvenience and without a car, or whether one can even obtain an economic saving. Possibilities for the Development of the Potential. There are three areas with good possibilities for the development of the potential of carsharing based on objective criteria. Firstly, more than half the Danish population live outside of towns or in towns with a population of less than 2, residents. Other European experience, particularly from Switzerland, suggests that in line with a rising number of users and on the condition of a well functioning partnership, there is an opportunity for establishing attractive carsharing solutions in towns with less than 2, residents. Thus it is also reasonable to suggest that in the future, persons in towns with less than 2, residents will be potential car-sharers. Secondly, the initiatives which reduce the dependence of the car for commuting will encourage an expansion of potential for carsharing. These initiatives could include pool driving, a better maintained public transport and an increase in the use of employees working from home. Not least will an intensified effort to find transportation solutions in the business community bring about locally based solutions that minimise the dependence on the car for commuting. Thirdly, the potential can be expanded through initiatives that increase economic gain by carsharing. General subsidies or tax reductions/- abolishments are one of the possibilities. Others could be road-pricing or other additional costs that increase marginal expenditure for private car ownership. Resistance against the Implementation of Carsharing. The results of the research show that the resistance that exists against the implementation of carsharing in Denmark primarily affects the demand. It cannot be precisely ascertained the primary resistance against the establishing of carsharing organisations but the expenditures for establishing and the operation of a carsharing organisation can of course be adapted, with the indirect purpose of furthering demand. On the demand side the research has ascertained three categories of resistance. These being the infrastructural, the economic and behaviourism. The infrastructural resistance concerns, primarily, access to expedient parking facilities in the towns together with insufficient public transport. An integration of carsharing in the local traffic plan together with a close partnership with the public transport system has to be seen as an essential initiative to secure a wider spread of carsharing. 2

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC.

DelebilFonden. Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter. Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. DelebilFonden 28. november 2011 Delebiler Status, potentialer og miljøeffekter Af Bjarke Fonnesbech, Direktør, Delebilfonden, og ekstern lektor, ENSPAC, RUC. Nærværende notat giver et overblik over udbredelsen

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk 1. Introduction Web: www.citygods.dk City Gods Certificeret E-mail: citygods@btf.kk.dk 2. The City Goods ordinance - main target City Goods ordinance: Vans and lorries over 2.500kg totalweigt must be 60%

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015

IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015 IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015 WELCOME TO COPENHAGEN INVITATIONAL It is a great pleasure for me as president of Værløse Basketball Club to welcome you all to for three days filled with

Læs mere

Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier

Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier Section for Engineering Design and Product Development Dér

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Arbejdskraftundersøgelsen

Arbejdskraftundersøgelsen Arbejdskraftundersøgelsen Indholdsfortegnelse Hvad er Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)?... 1 Resultaterne... 2 Hvilke ad-hoc moduler er der i AKU?... 2 Serviceopgaver og tillægsundersøgelser... 3 Deltager

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Vi er nødsaget til at få adgang til din lejlighed!! Hvis Kridahl (VVS firma) har bedt om adgang til din/jeres lejlighed og nøgler,

Læs mere

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forår og påske står for døren, og helligdagene i forbindelse med påsken betyder ændringer i omdelingen. Derudover kan du blandt andet

Læs mere

London s Comings and Goings, Additional Work

London s Comings and Goings, Additional Work 27 (104) London s Comings and Goings, Additional Work Explain the following phrases and expressions from the text to wind down to have a poor command of English to be politically sensitive to be all over

Læs mere

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 1 2 TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 Fritidsordningspladser 200 Skolefaciliteter 250 Fig. 4.8 Š Basisscenarium,

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

Eco-Metropolis and Green Mobility in Copenhagen

Eco-Metropolis and Green Mobility in Copenhagen Eco-Metropolis and Green Mobility in Copenhagen Annette Kayser Project Manager, M. Sc. City of Copenhagen THE ØRESUND REGION IN EUROPE The Øresund Region 2.4 mio. Inhabitants in the Region. ¾ of these

Læs mere

UFM-IT and its administrative systems

UFM-IT and its administrative systems UFM-IT and its administrative systems Vis hjælpelin placering af o 1. Højre klik u Gitter og hjæ 2. Sæt hak ve Vis tegnehjæ 3. Sæt hak ve og Fastgør o 4. Vælg OK ens titel, etc menulinjen, ed / Sidefod

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Smart Solutions in Urban Development v. Sven Buch, development mangager

Smart Solutions in Urban Development v. Sven Buch, development mangager Smart Solutions in Urban Development v. Sven Buch, development mangager Founded in 1944 By 1960 1.000 homes By 1990 5.000 homes 2010-2020 Program for new homes and renovation approx. 6 billion d.kr. and

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

Mobile Hospitals. A world on wheels

Mobile Hospitals. A world on wheels Mobile Hospitals A world on wheels 01 HMK bilcon presentation history, products, facts 02 Mobile Blood Donation Units 3D film Examples Standard specifications Fully custom made solutions Film preparing

Læs mere

Report on the 1 st National Workshop in Denmark

Report on the 1 st National Workshop in Denmark : Development of sustainable heat markets for biogas plants in Europe Project No: IEE/11/025/SI2.616366 Report on the 1 st National Workshop in Denmark Forbedret udnyttelse af varme fra Biogasanlæg Tirsdag

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

MANCHESTER OG LIVERPOOL

MANCHESTER OG LIVERPOOL STUDIETUR FOR ØKONOMI UDVALGET TIL MANCHESTER OG LIVERPOOL 1.-5. OKTOBER 2014 FORMÅL, TEMA, PARALELLER OG FORELØBIGT PROGRAM http://manchestergazette.co.uk/wp-content/uploads/2013/02/city_dusk_landscape.jpg

Læs mere

The Use of RFID transponders By Klaus Nissen kni@berendsen.dk

The Use of RFID transponders By Klaus Nissen kni@berendsen.dk The Use of RFID transponders By Klaus Nissen kni@berendsen.dk Page 1 Agenda Berendsen Textile Service who we are How do we use the transponders The future Page 2 You have most probably used our products,

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

MOMSFRIT KONTOR MIDT I PULSERENDE BYLIV Slotsgade 2, 5. th., 2200 København N Sag 13701 (TG)

MOMSFRIT KONTOR MIDT I PULSERENDE BYLIV Slotsgade 2, 5. th., 2200 København N Sag 13701 (TG) MOMSFRIT KONTOR MIDT I PULSERENDE BYLIV Slotsgade 2, 5. th., 2200 København N Sag 13701 (TG) BELIGGENHED DK Beliggende i ungt og kreativt miljø på Nørrebro. Området udmærker sig ved de mange hyggelige

Læs mere

CSR SOM SALGSPARAMETER

CSR SOM SALGSPARAMETER CSR SOM SALGSPARAMETER Hvordan skaber det værdi og hvad skal der til? Af Charlotte B. Merlin AGENDA Kort om Hartmann Sælgernes rolle og træning Værktøjer og serviceydelser Kunderne Regler for etisk markedsføring

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

Betydningen af de nye aktionærrettigheder

Betydningen af de nye aktionærrettigheder Betydningen af de nye aktionærrettigheder - boosting aktivt ejerskab på tværs af EU - af Caspar Rose EU Parlamentet vedtog 15. februar direktivet om "Shareholders Rights" EU-Kommissær Charlie McCreevy

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 2

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 2 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 2 English version further down Opdatering af regler Dommerne har nu holdt møde og opdateret reglerne for konkurrencen i 2016. Vi har lyttet til nogle af de

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet Markedskommentarer og prognose Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet DKK siden august og fremover 2.5 2 1.5 1 0.5 August 2013 NU Vores forventning til renteniveauet om 1 år

Læs mere

Nyt fra PwC's IPO Watch

Nyt fra PwC's IPO Watch www.pwc.dk Nyt fra 's IPO Watch v/ Jens Otto Damgaard, partner, Revision. Skat. Rådgivning. Om s IPO Watch IPO Watch Europe undersøger hvert kvartal alle nye børsnoteringer på Europas vigtigste børsmarkeder

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

1.2 VOSA ejer medlems kortet. Bliver medlemskabet annulleret, skal medlems kortet leveres til VOSA med det samme, eller når VOSA kræver dette.

1.2 VOSA ejer medlems kortet. Bliver medlemskabet annulleret, skal medlems kortet leveres til VOSA med det samme, eller når VOSA kræver dette. Medlemsbetingelser Bestemmelser for medlemsskab VOSA. Nævnte regler og betingelser i disse bestemmelser er gældende, da en er oprettet som medlem hos VOSA som nævnt nedenforstående. Medlemmer i VOSA har

Læs mere

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY:

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: MODELING CONSUMER ADOPTION, CHOICE BEHAVIOR AND CONSUMER SWITCHING By Yingkui Yang THESIS SUBMITTED IN PARTIAL FULFILLMENT OF THE REQUIREMENTS FOR THE DEGREE

Læs mere

FREMTIDENS PASSAGERTRAFIK Højhastighedstog vs. Konventionelle Togsystemer

FREMTIDENS PASSAGERTRAFIK Højhastighedstog vs. Konventionelle Togsystemer Den Danske Banekonference 5. maj 2015 FREMTIDENS PASSAGERTRAFIK Højhastighedstog vs. Konventionelle Togsystemer v. Michael Hansen, senior projektleder, Atkins Planlægning & Arkitektur Konventionel Bane

Læs mere

Resultater fra gæsterundspørge på Scandlines færgen (Rødby- Puttgarden) den 5.-7. august 2013 Projekt Tourism Innovation Management Fehmarnbelt (TIM)

Resultater fra gæsterundspørge på Scandlines færgen (Rødby- Puttgarden) den 5.-7. august 2013 Projekt Tourism Innovation Management Fehmarnbelt (TIM) Resultater fra gæsterundspørge på Scandlines færgen (Rødby- Puttgarden) den 5.-7. august 2013 Projekt Tourism Innovation Management Fehmarnbelt (TIM) For mere information kontakt Østdansk Turisme på 54861348

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

Samlevejledning til tremmeseng 70 x 140 Assembly instruction for cot 70 x 140

Samlevejledning til tremmeseng 70 x 140 Assembly instruction for cot 70 x 140 Samlevejledning til tremmeseng 70 x 140 Assembly instruction for cot 70 x 140 Læs vejledningen godt igennem før du begynder. Read the assembly instruction carefully before you start. OLIVER FURNITURE /

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Fremtidens brugerinstallationer for fjernvarmen. Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating

Fremtidens brugerinstallationer for fjernvarmen. Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating Overblik: Hvilke krav stiller fremtidens energisystem til brugerinstallationen? Hvorledes kan disse krav opfyldes? Konkrete

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side

Indholdsfortegnelse. Side Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Summary... 9 1. Indledning... 15 1.1 Baggrund, sigte og metode... 15 1.2 Surveyen "De billøse"... 16 1.3 Læsevejledning... 17 2. Billøshedens udbredelse... 19 2.1

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 Dagsorden 1.Sidste nyt fra uddannelsen 2.Valg Vl af formand for udvalget 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 5.Valg af faglige repræsentanter til udvalget

Læs mere

DKK 400 * DKK 500 * 2 cool and modern budget hotels in Copenhagen. Single room from. Double room from. Low prices, trendy design and central location

DKK 400 * DKK 500 * 2 cool and modern budget hotels in Copenhagen. Single room from. Double room from. Low prices, trendy design and central location 2 cool and modern budget hotels in Copenhagen Low prices, trendy design and central location Single room from DKK 400 * Double room from DKK 500 * *Applies to a limited number of rooms available for online

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

NY BUTIK / CAFE PÅ UNIK BELIGGENHED Frederiksborggade 7, 1360 København K Sag 56BRK0112604

NY BUTIK / CAFE PÅ UNIK BELIGGENHED Frederiksborggade 7, 1360 København K Sag 56BRK0112604 NY BUTIK / CAFE PÅ UNIK BELIGGENHED Frederiksborggade 7, 1360 København K Sag 56BRK0112604 NY METROTRAPPE - LIGE UDE FORAN LEJEMÅLET NEW STAIRCASE FOR THE METRO - RIGHT OUTSIDE THE PREMISES BELIGGENHED

Læs mere

Nyhedsmail, marts 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, marts 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, marts 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forårssolen skinner i Nordjylland og dagene er mærkbart lysere til stor glæde for vores omdelere. Valg til arbejdsmiljøorganisationen,

Læs mere

Fremtidens erhverv og uddannelse:

Fremtidens erhverv og uddannelse: Fremtidens erhverv og uddannelse: Hellere en god håndværker end en dårlig akademiker Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000

Læs mere

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk

Den gode User Experience. Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Den gode User Experience Mathilde Hoeg mathildehoeg Michelle Andreassen ITAddiction Blogs: QED.dk Agenda Hvad er brugeroplevelse (UX)? Hvad er en user experience designer? Hvad er brugervenlighed(usability)?

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden Application Applicants Institution Institution name ViS, Vuxenutbildning i samverkan Institution type Adult Education Association Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk Aarhus, Regional Miljøkonference 2012.10.31 Klimatilpasning og Skybrudsplan Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 The basic assumptions Development in

Læs mere

Corporate Enterprise Computing Solutions Denmark. Marketingpakker. arrow.com

Corporate Enterprise Computing Solutions Denmark. Marketingpakker. arrow.com Corporate Enterprise Computing Solutions Denmark Marketingpakker arrow.com Marketing Services Danmark Marketingpakker Arrow ECS marketing har sammensat en række Marketingpakker, som gør det nemt for dig

Læs mere

Hvilke typer koder findes der?

Hvilke typer koder findes der? Introduktion Hvilke typer koder findes der? Responsmekanismer og benchmark ifht. sms. Øg din ROI på din medieinvestering Hvad er det der bygger bro efter din kunde har scannet kode Payment / Salg Promotion

Læs mere

Danish Subsea Network Presentation of Subsea Norway Tour 8 th and 9 th of October 2014

Danish Subsea Network Presentation of Subsea Norway Tour 8 th and 9 th of October 2014 Danish Subsea Network Presentation of Subsea Norway Tour 8 th and 9 th of October 2014 by Allan S. Christensen, Offshoreenergy.dk 2 nd of December 2014 Netværksmøde 2. december 2014 Program Orientering

Læs mere

Erhvervslivets mediationsdag Siemens A/S 2015 siemens.com/answers

Erhvervslivets mediationsdag Siemens A/S 2015 siemens.com/answers Siemens tilgang til tvistløsning siemens.com/answers En af Danmarks største teknologivirksomheder Etableret i Danmark i 1893 Ansatte 2014: ca. 7.200 Heraf ~1.500 ingeniører & R&D Omsætning 2014: DKK 26,1

Læs mere

Rejseplanen status og udvikling. Birgitte Woolridge, Product Manager, blw@rejseplanen.dk

Rejseplanen status og udvikling. Birgitte Woolridge, Product Manager, blw@rejseplanen.dk Rejseplanen status og udvikling Birgitte Woolridge, Product Manager, blw@rejseplanen.dk Agenda Rejseplanen facts&figures Hvorfor kan Rejseplanen ikke bare vise, når bussen ikke kommer??!! Nye ting på Rejseplanen

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

Automatic Code Orchestration from Descriptive Implementations

Automatic Code Orchestration from Descriptive Implementations ft her Automatic Code Orchestration from Descriptive Implementations older Professor Brian Vinter Niels Bohr Institute KU ft her Automatic Code Orchestration from Descriptive Implementations Prototypin

Læs mere

FLOTTE FÆLLESAREALER MED UDSIGT TIL ØRESUND Strandvejen 70, 1. og 2. sal, 2900 Hellerup Sag 13345 (NIT)

FLOTTE FÆLLESAREALER MED UDSIGT TIL ØRESUND Strandvejen 70, 1. og 2. sal, 2900 Hellerup Sag 13345 (NIT) FLOTTE FÆLLESAREALER MED UDSIGT TIL ØRESUND Strandvejen 70, 1. og 2. sal, 2900 Hellerup Sag 13345 (NIT) BELIGGENHED Ejendom beliggende med stor synlighed på Strandvejen i Hellerup. DK Beliggende få minutters

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010 ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i

Læs mere

Center for Facilities Management

Center for Facilities Management Center for Facilities Management Per Anker Jensen Civilingeniør, PhD, MBA Lektor, BYG-DTU 1 Center for Facilities Management - Realdania forskning Baggrund Udvikling af fælles program for forskning og

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere