Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21, tekstrække

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21, tekstrække"

Vilhelm Groth
7 år siden
Visninger:

1 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 27. november 2016 kl Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21, tekstrække Salmer. DDS 74 Vær velkommen Dåb DDS 83 Glæd dig, Zion DDS 84 Gør døren høj Altergang: Pigekor DDS 80 Tak og ære være Gud Tekstlæsninger. Sl.24; Rom.13,11-14; Matt.21,1-9

2 2 Prædiken. I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus Å, nej nu igen. Jeg ved ikke, om det kun er mig, der tænker sådan i mit stille sind. Eller nu har jeg selvfølgelig sagt det højt. Nej, jeg ved, at der også er andre, der tænker sådan. Jeg snakkede i hvert fald med nogen om det den anden dag. Altså at vi da lige har pillet al advents- og julepynt ned. Vi har lige og lige fået sat kasserne ud på plads i pulterkammeret eller på loftet, eller hvor vi gemmer den slags. Det er først lige kommet derud, og nu skal det hentes frem igen. Ja, det kan nærmest ikke betale sig, at tage det ned, så hurtigt som året går. Ja, der er jo da også nogle der lader deres lyskæder hænge på huset hele året. De holder dem bare slukket sommeren over, og så tror de ikke, at vi andre ser det. Men altså der har allerede været jul på programmet længe i butikker og i reklamer i aviser og på tv. Jeg kiggede lidt i vores ugeavis. Det skal man måske lade være med. Frisøren ønsker glædelig jul og godt nytår midt i november. Maskinforretningen tilbyder en adventsgave til mænd til 1700 kr., julehygge, julemarked, julebanko, tarteletter med hønsefyld, bussen kører branderten hjem og sådan får du færrest mulige tømmermænd. Man kan godt blive en smule træt af det. Der er så mange ting, der synes overdrevet. Der skabes så mange store forventninger, som det kan være svært at indfri. Men det kan jo godt være, at man bare er en sur og tvær gammel kone, når man sammenligner hele hurlumhejet med sin egen barndoms pakkekalender, hvor man kunne glæde sig over et nyt viskelæder eller en ny blyant på de rigtig gode dage, hvor der ikke bare var et lille stykke chokolade for slet ikke at tale om, at man jo kun havde pakkerne på de lige dage, fordi man delte pakkekalenderen med sin lillebror, der havde de ulige dage. Nu er der gået inflation i så meget, og man kan sidde lidt fortabt tilbage, når man sammenligner vores tid med sin egen barndoms adventsaftener, hvor man hyggede sig omkring adventskransen med at øve julesalmerne. Ja, jeg ved godt, at det lyder totalt retro på den ufede måde som i julelampens skær og hvem gider sidde der nu om dage, og sådan har den ældre generation vel altid talt om de gamle dage, mens de unge har lyttet med himmelvendte øjne og altså ikke himmelvendt på den måde.

3 3 Måske kommer der bare et tidspunkt i ens liv, hvor man skal glæde sig over det, man selv fik engang og så håbe at nutidens unge vil kunne huske tilbage på adventstiderne i deres unge liv med samme glæde og taknemlighed. Og hvis man så mangler en mening med det hele, så kan man jo bare komme herhen i kirken. Og det har I jo så gjort. Her kan forventningerne ikke overdrives. En af forventningerne er, at man kan få lov til at begynde forfra. Det gør vi i dag. Det er kirkens nytår. Vær velkommen Herrens år, har vi sunget. Vi har budt det nye kirkeår velkommen. Gennem de sidste søndage har vi afsluttet det gamle vi har set tilbage og evalueret det der gik godt, og det der var skidt vi har takket, sørget og angret og er blevet tilgivet. Nu ser vi fremad et nyt år ligger foran os. Natten er fremrykket, dagen er nær som Paulus skrev det. For frelsen er os nærmere, end da vi kom til tro frelsen der snart kommer til os, som den krybbefødte kongesøn eller himlens lyse rytter, som ordene faldt i kollekten. Himlen lyse rytter det er, som om vi er over i fantasygenren, som jeg ikke har så meget forstand på. Men man får sådan lidt billedet af en lysende himmelrytter i hvid kappe, der kommer flyvende gennem skyerne på en mægtig, hvid hest med skjold og lanse eller ildsværd. Nu er der så jo nok knap så meget fart over feltet i evangeliet. Befordringsmidlet er ikke en fyrig araberhingst det er et æsel. En ydmyg ja, måske nærmest lidt latterlig måde at bevæge sig rundt på. I evangeliets egentlige sammenhæng rider Jesus ind i Jerusalem. Det er palmesøndag. Menneskemasserne modtager ham med jubel og hurraråb, men vi ved jo godt, at snart vender folkestemningen. Så bliver råbet til korsfæst, korsfæst og så er der ikke langt til vandringen på Via Dolorosa lidelsernes vej, der går til henrettelsesbakken udenfor byen. I dag hører vi evangeliet i en anden sammenhæng, selvom påskens begivenheder ikke kan undgå at klinge med i baggrunden for den drevne kirkegænger. Og det gør jo heller ingenting, for der er jo en sammenhæng.

4 4 I dag hører vi om Jesu komme som indledning til adventstiden. Og det er jo netop det, advent handler om advent betyder at komme til eller at ankomme. Det er Jesu komme som opfyldelsen af Guds løfter, det handler om i denne tid. Og Jesus kommer altså ridende på et æsel. Det er selvfølgelig et billede et billede på ydmyghed - det er præcis samme billede, som det, at han bliver født i en stald og lagt i en krybbe, at hans mor er en ukendt, ugift pige fra en ligegyldig landsby, at hans første tilbedere er hyrder, der ikke lige har været i bad for nylig, og at han kommer til at gå på landevejen sammen med simple fiskere. Jesus ridder på et æsel. Hvordan skal vi oversætte det billede i dag. Vi har jo mange måder at bevæge os rundt på. Det kan ikke sammenlignes med at cykle. Når vi f.eks. overhaler sådan en MAMIL Mamil det betyder middelaldrende mand i lycra (altså den her stramtsiddende cykletricot) så sidder denne mamil jo ofte på en cykel til rigtig mange tusind kroner. Eller det kan heller ikke sammenlignes med en kronprins, der cykler sine børn i daginstitution på en christianiacykel. For det er jo bare hipt. Jo, måske kan man nok sammenligne det med en cykel men det skal være sådan en som min en cykel, der er 30 år gammel, med rustent styr og tre sølle gear. At bevæge sig rundt på sådan en cykel det er ydmyghed og måske forklaringen på, at den ikke er ret meget i brug. Evangeliet har selv et bedre ord for denne ydmyghed. Ordet er sagtmodighed. Jesus er en sagtmodig konge. Det er et smukt ord og en smuk egenskab. Sagte betyder stille og roligt, med empati og forståelse, med nænsomhed. Men det betyder ikke et konfliktsky skvat en holdningsløs amatør. At være sagte det er at give plads til andre ikke selv at fylde det hele, men netop derigennem at være en grundtone en urkraft en forudsætning et forbillede. Sagtmodig. At være sagte er ikke en modsætning til at være modig. Det er derimod en sublim måde at være modig på. Ja, meget mere modig end at sætte magt bagved sin optræden i verden. At have et sagte mod er derfor meget sværere end at komme med vold og magt. Man kan nemt komme i tanker om nogle af denne verdens ledere, som sagtmodig ikke lige er den rigtige betegnelse på. Det er meget nemmere at sætte sig på stridshingsten end på æslet. Men Jesus valgte æslet.

5 5 Himlens lyse rytter. Sådan blev Jesus kaldt i kollekten. Det er selvfølgelig en henvisning til Paulus tale om lysets rustning. Det var den Jesus tog på, da han satte sig på æslet. Han kom med lyset til mennesker, der sad i mørke. Vi kan ikke komme med lys på samme måde som Jesus. Men et forbillede kan han dog være, ved siden af alt det andet, som Jesus også er Guds søn og verdens frelser. En talemåde sider, at det er bedre at tænde et lys end at forbande mørket. Og det er det vi vil gøre i tiden, som vi starter på i dag. Ikke kun et væld af lysguirlander op og ned ad stolper og nedløbsrør. Men også det lille beskedne lys i adventskransen. Og ikke mindst i overført betydning ved at komme til hinanden med et sagte mod med venlighed og hjælpsomhed, med håb og trøst og smittende glæde, der, hvor det er muligt - for det er at tage lysets rustning på at tænde lys i mørke.

Relaterede dokumenter

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække

1 Grindsted Kirke. Søndag d. 30. november 2014 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække Salmer. DDS 74 Vær velkommen Dåb DDS 84 Gør døren høj - - - DDS