!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl søndag i advent. 74, Vær velkommen

Transkript

1 1. december kl søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7, Blomstre som en rosengård Om adventskransen I dag er det første december - og det er også første søndag i advent. I dag begynder adventstiden med alle dens traditioner. Mange af de ting, vi laver her i december, hjælper os med at tælle ned til jul en dag ad gangen. Hver dag åbner vi måske en låge i julekalenderen, tænder kalenderlyset, og ser et afsnit af årets julekalender i fjernsynet. Om søndagen tænder vi lys i adventskransen En adventskrans er rund: Den er formet som et hjul, der altid vender tilbage til sit udgangspunkt. Det er både endeligt sluttet og samtidig uden ende, evigt. Ligesom årstiderne går og kommer igen. Den runde adventskrans minder om året. Året, som Jesus i evangeliet til i dag udråber til et nådeår. Et nådeår - prøv lige at smage på det ord Det smager godt. Senere, når der er altergang, så synker vi og lader Jesu ord om nådeåret fylde os. Måske falder ordene på et tørt sted? På det sted i os mennesker, som tørster efter mening og håb for fremtiden? Et sted, som kan være helt udtørret, fordi man løber for stærkt året rundt. Rundt og rundt løber man. Og når man passerer målstregen til december, sætter man farten op Og stæser rundt i en form for advents-

2 hamster-hjul, mens man gør alverdens ting, som man måske dybest set ikke orker eller har kræfter til mere. Måske drukner december-nærværet og forventningensglæde? Drukner, - ikke i juletraditioner - men i jule-præstationer? Eller måske løber man i hamsterhjulet for at holde julesorgen fra døren? Adventstiden kan være tung, hvis man har mistet det menneske, som mange af adventstraditionerne knyttede sig til. Hvis man savner et menneske, man gerne ville dele juletiden med. Man løber og løber, selvom man ikke orker det. I dag stikker Jesus så at sige en kæp i hjulet. Det bringer mig til videre til det næste, der er at sige om adventskransen: En adventskrans er grøn, for den er som oftest lavet af gran eller noget andet stedsegrønt. Stedsegrøn er det, der altid er grønt. Det stedsegrønne er de øde vange, der blomstrer som en rosengård. Det er liv i ørkenen Guds evighed midt i trummerummen. For med ordene om et nådeår fra Herren stopper Jesus skruen uden ende og siger: hør her; der findes en anden tid Guds tid, fuld af nåde. Den tid kommer jeg med og den tid varer evigt. På den måde er adventskransen er et lille evigheds-hjul. Et lille evigheds-hjul, som vel at mærke - drejer hen i mod os helt af sig selv Lige meget, hvor mange kræfter vi har eller ikke har. Hvor meget vi overkommer eller ikke overkommer. Så drejer hjulet og julen kommer. Gud kommer til dig og til mig. Han kommer som et lys det bringer mig videre til det næste, der er at sige om adventskransen: En adventskrans har 4 lys: Et for hver adventssøndag. Hvert lys har sin særlige betydning. Den betydning fortæller den tidligere biskop over Helsingør Stift, Johannes Johansen, om i den adventssalme, vi skal synge om lidt: Det første lys er Ordet, talt af Gud, det skabte liv, hvor alt var øde, med fuglesang, med blomster, der sprang ud, med glæde over markens grøde. Det andet lys blev tændt i Betlehem, Guds Søn steg ned fra Himlens høje og delte jorden med os som sit hjem med al dens fryd og al dens møje. Det tredje lys har intet øje set, det lyser gennem hjertesorgen og melder, det umulige er sket, det tredje lys er påskemorgen. Det fjerde lys har ild fra alle tre, en pinseglød i vores hjerte,

3 så vi for dem, der intet lys kan se, kan tænde kun en lille kerte. Der er fire lys og fire adventssøndage, - og ikke noget med at snyde Selv om mor synes, det ser pænere ud, når lysene brænder ned samtidig, siger traditionen at man tænder ét - og kun ét - nyt lys hver adventssøndag. Hvorfor? Jo, fordi lyset skal brede sig langsomt. Får lyset tid til at brede sig? Eller bliver det kvalt med det samme under alt for store dameblads-forventninger? Skubbes lyset hen til kanten af vores tid og liv, så det er ved at styrte ned? Slukker vi lyset i hinandens øjne og i vore egne liv, når vores forventninger bliver overmenneskeligt og dermed umenneskeligt store? Så oppustede og forpustede store, at adventstid bliver til præstations-tid. Måske føles det fattigt eller måske ligefrem som en form for fangeskab - sådan blindt at løbe rundt og rundt i hamsterhjulet og undertrykke sin længsel? Sin længsel efter fred, varme og lys. Sin længsel efter nærvær - med Gud og med hinanden. Jesus baner sig altid vej imellem dem og det, der styrter livet ud over kanten. Hans opstandelse lyser gennem enhver jule- og hjertesorg. I dag hører vi hans ord: Jeg er sendt, for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger, og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed Vi skal tage os tid til at vente og glæde os. Dét kan tage os ud af hamster-hjulet og løfte os ind i advents-tiden, som langsomt drejer hen til den store dag. Vi tænder ét lys ad gangen. Lyset tiltager. Der bliver mere og mere af det. Til sidst er der lys hele vejen rundt. Det bliver jul og adventskransen erstattes af et træ Et stedsegrønt træ fyldt med levende lys Lyset tiltager Hjulet drejer. Gud, julen, og evigheden kommer til os helt af sig selv. Til dét er der kun at sige..godt nyt kirkeår og lov og tak.. Kirkebøn: Gud, Vi takker dig for det nye kirkeår og for de 4 adventssøndage frem mod jul. Tak for den kærlighed, hvormed du altid følger os. Vi beder for din kirke ud over jorden og her i Sdr. Stenderup. Vi beder for vort land og vort folk. For hele det kongelige hus, for regering og folketing, for alle som skal tage beslutninger på vore vegne.

4 Vi beder for hele den store verden. Lad os huske, at vi er børn af samme Gud, at vi lever på samme jord og under samme himmel, så forskellige vi og vores vilkår end tager sig ud. Mind os om, at vi derfor er ansvarlige for hinanden og for verden omkring os. Vær hos vore landsmænd i det fjerne og alle fremmede her hos os. Vær hos dem, der for fredens skyld er rejst til ufredelige egne. Vær hos alle, der slås for eller med livet. Hos dem, som går alene ind i adventstiden og som alle styrke og mod, når livet bliver tungt at bære. Lad altid dit lys skinne i vort mørke. Vi beder for vore kære. Tak for hver og én, som holder af os og som holder os ud. Tak for dem, som hører med i vores liv levende såvel som døde. Tak for håbet om, at vi atter en dag må mødes med dem, som vi ikke længere kan dele vores liv med. Tak for dit løfte om at følge os uanset, hvor livet måtte bringe os hen. Giv os alle, nu og i al evighed, din nåde, fred og velsignelse. Amen. Nadverindledning: Vor Herre Jesus Kristus har sagt: Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte; og den, som tror på mig, skal aldrig tørste. I sin hellige nadver skænker den korsfæstede og opstandne frelser os sig selv, så at hver den, som sulter og tørster efter retfærdighed, dér kan finde mad og drikke til evigt liv. Den sidste aften, Jesus var sammen med sine disciple, gav han dem brødet og vinen og sagde: Tag det og spis det, drik alle heraf. Den indbydelse lyder nu til os: I nadveren tager vi Jesu ord i munden og synker. Og hvert tørt sted i os får ny næring. Blomstre som en rosengård skal også vore øde vange.

5