Loftsdekorationerne i Thorvaldsens Museum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Loftsdekorationerne i Thorvaldsens Museum"

Transkript

1 Loftsdekorationerne i Thorvaldsens Museum Den kunstneriske proces og dens udøvere Om arkitekten M. G. Bindesbøll og hans store kreds a f medarbejdere Af MARIT RAMSING Den kunstneriske proces begynder med ideen og slutter med det færdige værk. Undervejs kan der ske meget; i uheldigste fald fuldendes projektet ikke, men i lykkeligste frembringes noget, som også for andre har en mening, et budskab eller en funktion. Om den kunstneriske proces er vanskeligere for en arkitekt end for en maler eller en billedhugger kan for andre være vanskeligt at vurdere, men den er ulige mere om stændelig, idet arkitekten i sagens natur ikke kan udføre alle processens faser fra første tegning til færdigt hus. En arkitekt må forholde sig til virkeligheden, og en gang imellem kan virkeligheden med dens faktuelle krav komme i vejen for hans ideer og mål. Det er det, jeg mener skete for M. G. Bindesbøll ved arbejdet med at udsmykke T horvaldsens M useum s lofter. Processen med at virkeliggøre museets indvendige udsm ykning er nok den side a f bygningsværket, som er dårligst belyst og dokumenteret og derfor nok også den side, hvor om der er skabt flest anekdoter og historier, hvad udsmykningskonceptet og arkitektens faglige evner angår. Der var imidlertid intet i vejen med nogle a f delene og ej heller ambitionerne og seriøsiteten, da man planlagde og opførte Thorvaldsens M useum i årene Men når man i den kunstneriske proces prøver det nye, og det hvori man mangler både erfaring og rutine, sam t under husets projekteringstid og senere byggefase ønsker ændringer, kan det ske, at kompromiset må blive det næstbedste. Derfor blev udsmykningen a f lofterne i Thorvaldsens Museum i nogen grad præget a f kom prom iset og - navnlig i begyndelsen, a f forsigtighed. Fig. i. Skitse til loftsdekoration. Samlingen af Arkitekturtegninger, Kunstakademiets Bibliotek. Der er 48 dekorerede lofter i museet, og kilderne til at forstå baggrunden for deres tilblivelse består a f følgende: Udbetalingsbilagene til de medvirkende kun stnere i museets bygningsregnskab i Stadsarkivet på Københavns R ådhus.1 De 29 bevarede skitser til lofternes udsm ykning, h vo raf de 23 findes i Sam lingen a f Arkitekturtegninger i Kunstakadem iets Bibliotek. De resterende seks ligger på Thorvaldsens Museum, heraf er de tre indklæbet i Carl Løfflers skitsebog. Hvorvidt alle 29 skitser er udført a f M. G. Bindesbøll og a f ham alene, bør der måske sættes spørgsm ålstegn ved. Derudover findes i museets tegningesamling en større gruppe tegninger til loftsudsmykningerne, som dog er rene arbejdstegninger brugt ved overføring a f motiverne til gips og udført a f billedhugger F. G. Hertzog. Da de ikke er vigtige i den kunstneriske proces, er de ikke m edtaget her. Det sam- 7 4 MARIT RAMSING

2 F i g. 2. Udkast til loftsdekoration i rum 21. Akvarel. 53,4 X 50 cm. Samlingen af Arkitekturtegninger, Kunstakademiets Bibliotek. Fig. 3. Stikforlægget fra L. Mirri m.fl.: Le Antiche Camere delle Terme di Tito e le loro Pitture. Rom X 59 cm., til udkastet afbildet fig. 2. me gælder de mange bygningstegninger til T h o r valdsens Museum, dog undtaget det approberede sæt fra 1839, som viser, at Bindesbøll oprindeligt opererede med et m indre antal lofter. Forskellige forfattere har gennem årene, med mere eller mindre held, søgt efter Bindesbølls m otiviske forlæg til loftsudsm ykingerne.2 Det eneste, vi med sikkerhed ved i dag, er, at arkitekten selv så tilsvarende udsmykninger under rejseårene i Italien. Men de stikværker, på hvilke han støttede sin h u kommelse og brugte som mønsterbøger ved det reelle arbejde, har man forsøgt at identificere, uden at have hans egne anvisninger at gå efter. Det er forholdsvis let at se, hvad Bindesbøll har haft adgang til a f stikværker på Akademiet og i Thorvaldsens store bogsamling. Derudover ved vi, at han selv mødte flere a f stikværkernes forfattere bl.a. i Italien med mulighed for, enten der eller i årene efter, at erhverve sig egne bøger med illustrationer efter de antikke forbilleder i Italien. M. G. Bindesbølls bogsam ling arvedes a f hans søn designeren Thorvald Bindesbøll, men kan desværre ikke længere spores som enkelt samling. Ud fra disse, både dengang og nu, meget kostbare bøger, som Bindesbøll vides at kunne have haft adgang til, har jeg forsøgt at ræsonnere mig frem til hans stikforlæg i processen fra idé over eventuelle skitser til det færdige lo ft.3 De kunstneriske overvejelser Lofterne er dels malede, dels gipsede. Motiverne går fra det enkle, ja næsten kedelige, til det voldsom t detaljerede og koloristisk majestætiske. Og det er vanskeligt at finde en logik med hensyn til deres sym bolske indhold, placering, eller m otivforlæg, hverken i forhold til kunstnerkredsen, de op stillede skulpturer eller bygningens koncept, med undtagelse a f Forhallen, Kristussalen og begge korridorer. Forlæggene tages fra lofter, fra gulve, fra Neros gyldne Hus, fra store antikke villaer, fra bade og fra grave. Bindesbøll tager sig kunstnerens frihed til at anvende dem præcis, som han finder nødvendigt. Æ refrygt er bestemt ikke et ord, der kan bruges i forhold til arkitektens brug a f forlæggene - snarere tværtim od. At bygningen under byggefasen blev udsat for ændringer i form en fik som sagt betydning på udsmykningsprogrammet. Fem punkter er vigtige at trække frem. For det første er der ingen tvivl om, at Bindesbøll oprindeligt har ønsket en overensstemmelse mellem lofternes symbolske indhold og ditto i de a f Thorvaldsens skulpturer, der skulle opstilles i det enkelte rum under lofterne. Men da bygningen endelig var færdig, var de to planer forlængst gledet forbi hinanden og kunne ikke igen forenes. LOFTSDEKORATIONERNE I THORVALDSENS MUSEUM 75

3 F i g. 4. Plan over stueetagen i Thorvaldsens Museum. Farverne angiver tidspunktet for de enkelte rums udsmykning: Blå 1843; gul 1844; grøn For det andet har Bindesbøll sikkert i endnu højere grad opdaget, hvor vigtigt lyset var for de enkle motiver. En ting var på papiret at have taget højde for lyset ved at hæve vinduerne og forkorte hvælvene, der hvor lyset blev sparsom t pga. skyggen fra det høje naboslot, noget andet var fysisk at se, hvordan det fungerede, før man endeligt valgte udsm ykning til hvert enkelt rum. For det tredje betød Bindesbølls særlige personlige form for kreativitet og arbejdsmetode, at øjeblikkets inspiration ofte fortrængte allerede planlagte dispositioner og erstattedes a f i hast udtænkte løsninger, som så blot nedfældedes i en løs skitse med hans brede blyant nr. 1, som Wilh. Klein har fortalt det. Klein var Bindesbølls m edarbejder på museet, men også efterfølgende på andre a f Bindesbølls projekter, og han giver lidt a f forklaringen på, hvorfor der ikke er så mange arbejdstegninger og forlæg til lofterne bevarede;»man brugte det ikke, Håndværkerne vidste nok, hvordan man gjorde«. For det fjerde ved vi fra det approberede sæt tegninger til museet fra 1839, at Bindesbøll tilføjede flere og mindre rum. Det resulterede bl.a. i, at fløjen mod Slotskirken undergik nogle ændringer. På hver side a f Kristussalen blev to store rum med gode lyskilder fra hver side a f bygningen inddelt i tre rum: To sm å rum, hhv. ud mod Kanalen (10-11) og Slotsgården (19-20), og et større rum på hver side a f Kristussalen med deraf følgende mindre gode muligheder for lysindfald. Det forklarer, hvorfor så voldsom me motiver som dem i hhv. værelse 12 og 21 er placeret i rum med dårligt lys; motiverne skulle oprindeligt have haft langt større plads. For det femte fordi Bindesbøll kom m er i tidnød i 1845, og for at spare trin og arbejde i processen sættes kunstnerne til at male direkte efter stikværkerne, der er ikke længere tid til egen bearbejdning a f motiverne eller en kælen for detaljerne. F i g. 4. Plan over 1. sal i Thorvaldsens Museum. Medarbejdere og hjælpere Det havde været Bindesbølls oprindelige idé, at hans kammerater fra akadem itiden bl.a. Constantin Hansen og Jørgen Roed skulle dekorere et rum hver. Den plan satte byggeriets lange projekteringstid im idlertid i stå. Bindesbøll måtte i 1843 starte fra grunden a f med en helt ny og meget ung gruppe. 76 MARIT RAMSING

4 Ialt har vi navnene på 36 a f hans medarbejdere, alle med en kunstnerisk uddannelse eller under en sådan uddannelse. Hertil skal vi lægge de unavngivne svende, som de etablerede malermestre i gruppen, Carl Løffler og Jens Peter Rasmussen, medbragte. Tager vi de etablerede kunstnere ud a f den store arbejdsgruppe, dvs. de to nævnte malermestre, derudover malerne Jørgen Sonne, Christen Købke og G. C. Hilker og tegneren og kobberstikkeren Georg H offm ann samt arkitekten J. W. E. Henck og konstruktør J. F. Holm, står vi tilbage med en F i g. 5. Loftet i Vestibulen, Thorvaldsens Museum, LOFTSDEKORATIONERNE I THORVALDSENS MUSEUM 77

5 arbejdsgruppe med en gennemsnitsalder på blot 23 år, hvoraf den yngste var 17 år og den ældste 29, da arbejdet begyndte i Ifølge regnskaberne benævnes de 18 som m alere, 10 som dekorations- eller ornamentsmalere, to til tre som billedhuggere, fire som arkitekter og to blot ved navn. Og selvom de fleste a f gruppen har været optaget i Akademiets skoler, siden de blot var de rene drenge, må deres erfaringsgrundlag nok betegnes som spinkelt til denne specielle og store opgave. Danmarks senere store arkitekt F. Meldahl, der som ung murersvend var med til at opføre museet, udtrykte syrligt om dekorationsgruppen;»et Kunstnerfællesskab under Bindesbølls Ledelse«, med»flere Rækker a f hjælpende Kræfter lige fra Hilker og nedefter«. Samme M eldahl giver os til gengæld også, i et brev fra Køln i 1856 ved efterretningen om Bindesbølls død, et indblik i, hvordan arkitekten var som kollega og arbejdsgiver,»det er et uendeligt Tab for Danmark, thi han var Sjælen i os alle. Vi havde vor Støtte i at vide, at han var i Baghaanden til at forstae os og oplive os«. Og billedet a f Bindesbøll, som et venligt og forstående menneske, lige den rette til at vejlede sit unge uprøvede mandskab, støttes a f en hans m edarbejdere, den senere stadsarkitekt i Malmø, Vilh. Klein, der i sine upublicerede»architeturportrætter«fra 1896 siger følgende om Michael Gottlieb Bindesbøll,»foruden at være en frem ragende Kunstner, var han et sjældent elskvæ rdigt M enneske«. Klein karakteriserede også Bindesbøll som et sundt, fornuftigt menneske med en helt eventyrlig hukom m else på det visuelle plan og med en em i nent viden om det antikke dekorationsm aleri. Bindesbøll havde ideerne, overblikket og viljen. De garvede medarbejdere, bl.a. malermester Carl Løffler, dekorationsmaler Hilker og konstruktør Holm havde det håndværksmæssigt nødvendige - troede de - og den unge gruppe havde lysten og modet til i den grad at ofre alt for projektet, at mødelisterne til undervisningen på Akadem iet viser, at de udeblev fra undervisningen i tre år. Til gengæld blev lofterne i Thorvaldsens M useum færdige på de tre år med et lille bitte efterslæb i Arbejdet begynder At Bindesbøll og hans medarbejdere var klar over opgavens krav og usikre på egne evner, ses a f den forsigtighed, hvorm ed arkitekten gik til opgaven. For det første begynder han med motiver, som er forholdsvis enkle og uden vanskelige figurfelter, eller han lader figurfelterne stå tomme i første om gang. For det andet er der til de fleste a f de første lofter bevaret skitser, hvilket viser, at skitseforlæg var nødvendige for arbejdsgruppen i begyndelsen a f arbejdet. For det tredje lod han malerne arbejde sammen som gruppe og ikke som senere med hvert sit loft eller hver sit»motivområde«eller tema i loftet. Form uleringen om kring medarbejderne Weber, Sørensen og Klein i forbindelse med de første lo f ter er enslydende:»figurer, Dyr og Ornamenter, dels malet dels i Relief«. For det fjerde sætter man ikke flere lofter i gang i 1843, end man kan få færdige samme år lige bortset fra G. C. Hilker, der arbejder alene i værelse 32 i august og novem ber 1843 og i juli og november Korte intense arbejdsperioder - men ene om arbejdet. A f regnskaberne kan man se, at f.eks. malermester Carl Løffler medbringer svende til hjælp i arbejdet. Vi ved også, at en lille del a f gruppen arbejdede som det, Vilh. Klein kalder»tegnekarle«. Dvs. laver tegninger og foretager opm ålingsarbejde. To a f de mest betroede er Klein selv og Henck. M en derudover tegner regnskabsbilagenes form u leringer det billede, at både malere og billedhuggere som oftest udførte såvel maler- som billedhuggerarbejde. Stjernene og vandbærerne Blandt de mange og ofte meget unge medarbejdere var nogle dygtige nok - eller blev det - til, at Bindesbøll turde give dem egne lofter at udsmykke. Det var hovedsagelig værelser udført i 1845, hvor Bindesbøll også selv havde travlt, da han skulle til at være færdig med udsm ykningsarbejdet. De a f gruppen, der i slutfasen i 1845 er blevet dygtige og betroede nok til selvstændige opgaver, er f.eks. den senere sø- og landskabsm aler Jørgen C hristian Larsen, som maler vestibulerum m et, den 78 MARIT RAMSING

6 senere anerkendte kobberstikker Julius M agnus Petersen, som udsm ykker værelse 26, mens den senere raderer og ansat ved N ationalm useet Andreas Peter Madsen alene udfører værelse 27, og den senere professor ved Akademiet, Heinrich Hansen udsm ykker værelserne 29 og 36. Til gengæld var der en del i gruppen som fra starten udelukkende var sat til at udføre særlige partier a f væsentlig sværhedsgrad: Christen Købke for eksempel udførte både gipsmotiver i værelserne 2,4 og 5 i stueetagen, samt malede hele 21 felter i værelse 41 på 1. etage mod Slottet. Et andet eksempel er Jørgen Sonne, som i 1845 i værelse 21 dekorerede»med Billeder, M adonna med Barnet, 8 Englene, 4 Felter med Dyr, 4 Felter med bibelske Compositioner, samt 4 Evangelister, heraf selv malet de 7 Felter«, som regnskaberne viser det. Han udførte altså tegninger til 21 felter, men udførte selv kun de syv. I denne forbindelse kan også fremhæves den F i g. 6. Loftet 1rum 41. Thorvaldsens Museum. En stor del af felterne er udført af Christen Købke. LOFTSDEKORATIONERNE I THORVALDSENS MUSEUM 79

7 senere m arinem aler C. F. Sørensen, som først indgik i gruppearbejdet, men efterhånden udelukkende arbejdede med større kom positioner og vanskelige loftsmotiver, som f.eks. i loft 40 (fig. 1, s. 88). I gruppen er der endvidere navne på unge kunstnere, som vi aldrig siden hører om. Hvorfor, er ikke til at vide, for deres arbejde skiller sig ikke ud fra de andres på nogen måde. Ofte fik de også betroet at udføre store og vanskelige motiver, som f.eks. Carl Løfflers lillebror Christian o g J.F. Busch. Såvel Chr. Løffler som J. F. Busch forlod senere faget og slog sig begge ned som fotografer i provinsen. Svenskerne Nils Borggren og H. C. C. Nickelsen vendte tilbage til Sverige. Folk som Meyer Moses Goldschmidt, Johan Jacob Georg Guntzelnick, Herman Meier Hiernøe og Andreas Jessen hører vi ikke siden noget videre til i kunstens verden. Men en lille gruppe fik virkelig en fremtid pga. arbejdet med at udsmykke Thorvaldsens Museum, da der blandt borgerskabet gik mode i at få et pom pejansk indrettet hjem. Erik Carl Frederik Fich, Philip August Fischer, August Jacob Christian Riise og Carl August Weber nedsatte sig alle som malermestre. (Se bilagslisten s ) Inspiration, forlæg og idé Ét værelse nævnes m ærkeligt nok ikke i regnskaberne over dekorationsarbejdet, nemlig Kristussalen, i regnskaberne nævnt som værelse 1. En tydeliggørelse a f dets vigtighed, ikke kun i det samlede dekorationsprogram, men også i Bindesbølls bevidsthed. M in form odning om hvorfor er i al sin enkelthed: at et loft uden farver og med en så voldsom skulpturel virkning behøvede ingen malere og in gen billedhuggere, men dygtige murere og en god konstruktør og disse blev aflønnet over et andet regnskab. Valget a f forlæg til Kristussalens fornemme loft fortæller to ting: For det første, at Bindesbøll som arkitekt var meget bevidst om, hvordan lofterne og disses farver og m ønstre kunne fungere i forhold til lyskilderne. Et mørkt rum som Kristussalen, ville aldrig kunne retfærdiggøre et malet lo ft med dets koloristiske eller m otiviske forbilleder og virkemidler. For det andet siger både valget a f det antikke forlæg og et a f de stikværker, hvori forlægget er F i g. 7. W. Gel I: Rekonstruktion afcaldariet (varmtvandsbadet) i det ældre termeanlæg i Pompeji. gengivet (W. Gell), noget væsentligt om Bindesbølls idé og vilje med den indre udsmykning. Det antikke forlæg er fra termerne i Pompeji, som har en for os næsten kirkelig arkitektur passende til Kristus og de 12 apostle. W. Gell der, ligesom Bindesbøll, havde mødt W. Z. Zahn i Italien, fortæller 1 sin bog, at han fik lov til at tegne a f efter nogle a f Zahns tegninger, hvilket forklarer, hvorfor så mange motivudvalg og udsnit er de samme i Gells og Zahns bøger. Men Gell gør noget interessant i vor sam menhæng, han»scenograferer«de antikke rum, han gengiver i sine bøger. Han rekonstruerer dem til hele huse, og han lader mennesker leve og virke i dem. Det giver stem ninger og grobund for fantasien og sikkert også hos Bindesbøll, der ifølge Klein havde en sprudlende fantasi. Med Thorvaldsens M useum s indre udsmykninger ønskede Bindesbøll ikke alene at frembringe et pompejansk hus som en kopi, men at genskabe et. Liv og ånd i museet skulle indgive museets 80 MARIT RAMSING

8 gæster den sam m e stem ning og kvalitet, som antikkens frie og skønhedselskende borgere havde nydt i deres bygninger. - Et genskabt antikt hus var, hvad Bindesbøll stræbte efter i sit udsm ykningsprogram. I stedet for lofter udelukkende med malede, dekorerede detaljer blev flere a f hvælvene dekoreret i hvid stuk. Dels for at skabe lys og refleksion, men først og fremmest fordi dette hus var en billedhuggers museum. En billedhugger som selv brugte det hvide m arm or og som forbillede havde antikkens kunst. Gammel og genskabt skulptur, gammelt og genskabt hus. Ram m e og indhold havde samme koncept. Tidsrammen Ved at betragte arbejdsgangen i udførelsen a f lo f terne er der to ting, som det er vigtigt at henlede opm æ rksom heden på: Forskellen mellem m otivforlæggene i lofterne udført i hhv. 1843, 1844 og 1845, sam t Bindesbølls genbrug a f motiverne. Mange a f lofterne tog det flere år at få færdige, andre blev færdige sam m e år, som de blev påbegyndt. Regnskaberne følger dem m åned for m å ned, nogle gange med dages nøjagtighed. Men når vinteren og frosten satte ind, måtte man standse arbejdet. I 1843 påbegyndes syv rum, og a f disse fæ rdiggjordes de fire samme år. I 1844 påbegyndes 22 rum, og a f disse fæ rdiggjordes otte rum, medens to rum fra 1843 også blev færdiggjort. I 1845 påbegyndes 19 rum, og a f disse fæ rdiggjordes 18 rum, medens 12 rum fra 1844 også blev færdiggjort. Antallet a f medarbejdere var også m e get forøget i I 1846 blev de resterende fire rum, fra hhv. 1843, 1844 og 1845 fuldendt. Som nævnt tidligere er de først påbegyndte rum fra 1843 langt enklere i motivforlæggene end dem fra I 1844 tør man begynde at eksperimentere og arbejde mere selvstændigt med motivforlæggene. M an sætter forskellige forlæg sammen. M an lader medarbejdere frit arbejde uden forlæg og ofte efter egne forslag og evner. Herved frembringes også nogle a f de reneste og mest koloristisk gennemførte rum. I 1845, hvor kunstnerne dels har travlt dels har fået større rutine, men hvor Bindesbøll også kan se sine økonom iske kilder tørre ud, bliver loftsm otiver i højere grad taget direkte fra stikforlæggene, nogle med meget kom plicerede billedm otiver, medens arkitekten i andre må lade de udøvende kunstnere tage større feltudsm ykninger ud for at spare tid og dyr arbejdskraft. Og man begynder at genbruge allerede brugte motiver og forlæg. Det store korridorloft på 1. sal blev påbegyndt i 1844, g i september og oktober 1845 arbejdede 14 mand på at gøre det færdigt, inden vinteren og frosten satte ind. Motivet er det sam me, som anvendtes i værelserne 23 og 27. Hele Bindesbølls arbejde og problem er med opførelsen a f Thorvaldsens M useum går igen i hans arbejde også med museets indre dekorationsprogram. Forsinkelser, udefra påførte ændringer, egne ønsker om ændringer, en ofte skiften m ening, tiden der løber fra ham, økonom ien som er usikker og kom prom is erne, som er nødvendige. Meget kom i vejen, men loftsdekorationerne i T h o rvald sens Museum viser alligevel på smukkeste vis arkitektens sikre dispositioner og hans evner til at skabe et helstøbt, stilsikkert udtryk og sammenhæng. Det kunstneriske resultat gør den dag i dag stadig huset til et ganske særligt bygningsværk i dansk arkitektur. LOFTSDEKORATIONERNE I THORVALDSENS MUSEUM 8l

9 Bilagsliste M. G. Bindesbolls medarbejdere ved udførelsen a f loftsudsm ykninger i Thorvaldsens Museum, deres kunstneriske uddannelse og erfaring fø r arbejdet i museet begyndte og deres videre skæbne. Ballin, Joel Indskrevet på Akademiet til uddannelse som maler i. Frihåndskole, Frihåndskole Gipsskolen Modelskolen. Ikke m ødt Betegnes i bygningsregnskaberne som maler. Arbejder i museet m aj-juli 1844, septem bernovember 1844 og april-juli Uddannede sig senere til kobberstikker i hhv. Leipzig (1846) og Paris (1848). Behrends, A ugust Frederik På Akademiet januar Modelskolen Betegnes i bygningsregnskaberne som maler. Arbejder i museet maj-november 1844 og maj-oktober Flyttede senere til Fyn og udførte kirkeudsm ykninger efter Hilkers udkast. Borggren, N. Form odes at være svenskeren Nils Borggren, født Kom i malerlære i København og gik på Akademiets skoler Vandt den lille Sølvm edalje i Betegnes i bygningsregnskaberne som ornamentmaler. Arbejder i museet april-november 1844 og juli-oktober Rejser derefter tilbage til Sverige og om tales herefter som portrætm aler. Busch, Jo h an Frederik Først i lære hos Bissen, derefter hos Eckersberg. G ik på A kadem i et Vandt 1848 den lille Sølvmedalje og samme år uddannet som malersvend. Betegnes i bygningsregnskaberne som maler. Arbejder i museet juni-december 1844 og april-oktober Arbejder senere i Chr. IVs Kapel i Roskilde under Eddelien i Næstved som malermester og fotograf lærer ved Teknisk Skole i København. Eckersberg, Jens Juel Murerlære Elev a f Hetsch. Optaget på Akademiet Elev indtil hille Sølvmedalje Benævnes i bygningsregnskaberne alene ved navn. Arbejder i museet juli-septem ber Store Sølvm edalje Elev og m edarbejder hos Bindesbøll og P. C. Hagemann. Selvstændig arkitekt i København Senere på Fyn. Fich, Erik Carl Frederik Indskrevet på Akademiet I modelskolen Betegnes i bygningsregnskaberne alene ved navn. Arbejder i museet juli-november 1844 og juni-oktober borgerskab som malermester. Fischer, Philip August Malerlære. Svend Optaget på Akademiet M odelskolen Betegnes 1 bygningsregnskaberne som maler. Arbejder i museet juni-november 1844 og m aj-oktober Borgerskab som m alermester Freund, Georg Christian i lære hos onklen, billedhugger H. E. Freund. Samme år optaget på Akademiet i Modelskolen. Fik pris for m odelfigur efter relief a f Thorvaldsen lille Sølvmedalje store Sølvmedalje lille Guldmedalje. Arbejdede i begyndelsen a f 1840 erne hos Bissen. Benævnes i bygningsregnskaberne som billedhugger. Arbejder i museet oktober 1843, juni-novem ber 1844 og septem ber Fortsatte som billedhugger. Goldschm idt, Meyer Moses ? Indkom i Akademiets skoler april i 1. Tegningsskole i 2. Frihåndsskole. Betegnes i bygningsregnskaberne alene ved navn. Arbejder i museet juli-novem ber 1844 og maj-september Jan u ar 1846 udeblevet fra Akademiet. Guntzelnich, Johan Jacob Georg ? I lære hos (faderen?) D. D. Guntzelnich, ligesom broderen Johan Carl, født 1827 og ligeledes akademielev. Indkom i Akademiets skoler i 1. O rnamentskole i 2. Ornamentskole i Dekorationsskole. Betegnes i bygningsregnskaberne alene ved navn. Arbejder i museet i juli-novem ber 1844 og maj-oktober Hverken Jan Jacob Georg G. eller lillebroderen Johan Carl G. omtales i Kunstakademiets Arkiv som aktive elever efter sommeren Hammer, W illiam Optaget på Akadem i et Fra konfirm ationsalderen også i m alerlære. Nåede ikke længere end til de laveste klasser på Akademiet. 82 MARIT RAMSING

10 Betegnes i bygningsregnskaberne som maler. Arbejder i museet maj-november 1844 og aprilseptember M odtog senere flere stipendier, foretager mange rejser og får flere udmærkelser, der iblandt Thorvaldsen M edaljen i860. Hansen, Heinrich M alersvend i Svendborg på Akademiet for at uddanne sig til dekorationsmaler den lille Sølvmedalje og 1846 den store Sølvmedalje i Dekorationsskolen også store Sølvm edalje i M odelskolen. Betegnes i bygningsregnskaber som dekorationsmaler og maler. Arbejder i museet juni-august 1844 og april-september medhjælper for Eddelien i Chr. IVs Kapel i Roskilde Domkirke. Er den første, der specialiserede sig som arkitekturmaler. Lærer i perspektiv- og ornamentklasserne. Professor ved Akadem iet. Etatsråd. Henck, Johan Wilhelm Emanuel ? Tidligt i murerlære. Kom i Akademiets arkitektskole Bygningsskole Bygningsskole Ikke mødt 1838 og Medalje 1840 og 1844 den lille Sølvmedalje. Betegnes i bygningsregnskaberne som arkitekt W. Henck. Arbejder i museet oktober 1843, april-december 1844, januar 1845, april-juni 1845 og august-oktober Videre skæbne ukendt. Hertzog, Frederik Gottlieb I lære som træskærer på Akademiet elev a f H. W. Bissen i dennes værksted M odelskolen. Sam me år lille Sølvmedalje store Sølvmedalje. Betegnes i bygningsregnskaberne som billedhugger. Arbejder i museet juni-oktober 1844 og i september store Sølvmedalje lille Guldmedalje store Guldmedalje. Herefter flere rejser. Medlem a f Akademiet Hiernøe, Herman Meier ? I lære hos malermester Spenner. Kom i Akadem iets Elem entærskole i. Frihåndsskole samme år i 2. Frihåndsskole. Ikke mødt januar Betegnes i bygnmgsregnskaberne alene ved navn. Arbejder i museet juni-september Videre skæbne ukendt. Hilker, Georg Christian malerlære hos malermester Baruël på Akademiet. Svend på Modelskolen to Sølvmedaljer efter model. Som svend hos m alerm ester Kongslev udført dekorationsarbejde på Sorø Akademi, Bregentved Gods og flere andre steder H. E. Freunds bolig i Materialgården Dronning Caroline Amalies soveværelse på Amalienborg sammen med Eddelien Fonden ad usus publicos til Tyskland og Italien arbejder på udkast til Universitets vestibule sammen med Constantin Hansen dekorationer for Hans Puggård i St. Kongensgade. Betegnes i bygningsregnskaberne som dekorationsm aler. Arbejder i museet august og november 1843, juli og november 1844 og marts udsm ykning i Universitetets vestibule sammen med Constantin Hansen udsm ykning for Rud. Puggård. Derefter mange offentlige og private dekorationsudsmykninger Landbohøjskolens store Høresal sammen med A. P. M adsen. Lærer ved Akademiet. M edlem Hoffm ann, G. Form odentlig Georg Rasm us Frederik H Kobberstikker. T idligt på Akademiets Bygningsskole lille Sølvmedalje penge fra Fonden ad usus publicos til en trykpresse. Betegnes i bygningsregnskaberne alene ved navn. Arbejder i museet april-maj 1846 og juli Arbejdede herefter som kobberstikker, bygningstegner og tegnelærer. Holm, Jo h an Frederik Efter konfirm ationen i lære som murer. Svend Var begyndt på Akademiet i Bygningsskolen den lille Sølvmedalje den store Sølvmedalje pengepræmie i bygningskunsten. Lærte sig at fremstille kunstig marmor, stuk, cementpuds, gipsm osaik samt den særlige puds, freskomaleriet fordrede. Nævnes ikke i bygningsregnskaberne under den indre dekoration. Arbejdede under hele museets opførelse som Bindesbølls konduktør. Holm havde før museets bygning ikke været udenlands, men udviklede på grundlag a f nogle prøver farvet kalkpuds, som Bindesbøll havde hjem bragt fra Pompeji, metoder til brug ved især den ydre dekoration a f museet rejseunderstøttelse a f den Reiersenske Fond. Året efter udgav han sin lille bog, Veiledning ved Udførelsen a f Frescomalerier, Stuk og Cementmosaik osv. En håndbog for arkitekter, murere og malere. Fik sidenhen ikke meget at bestille pga. dårligt omdømme. LOFTSDEKORATIONERNE I THORVALDSENS MUSEUM 83

11 Jacobsen, David Jacob I malerlære hos malermester Bense i Akademiets Elementærskole. Forlod malerlæren og undervistes i m odellering hos ornam entbilledhugger Otto, derfra i 1836 til H. W. Bissen, i hvis værksted han arbejdede nogle år til Gipsskolen elev i Modelskolen. Betegnes i bygningsregnskaberne som maler. Arbejder i museet maj-november 1844 og maj-september Udstiller i 1849 portrætter. Rejser til Paris og til Italien, hvor han dør ved en ulykke i Jessen. A. Måske Andreas J ?. I malerlære hos C. C. Tilly. Akademiets Elementærskole i i. Frihåndsskole. 2. Frihåndsskole Ikke m ødt Betegnes i bygningsregnskaberne alene ved navn. Arbejder i museet april-juni Videre skæbne ikke kendt. Klein, Peter C asper William I malerlære på Akademiet. Svend lille Sølvm edalje i D ekorationsskolen. Figurtegn in gsklassen Betegnes i bygningsregnskaberne som dekorationsmaler. Arbejder i museet majoktober 1843, november 1843, april-juli 1845 og august-oktober Herefter tegnede han hos Bindesbøll en tid som arkitekt åbnede han tegneskole i Malmø lærer ved M alm øs Tekniske Skole, i860 rejse til Tyskland og 1879 til Wien Stadsarkitekt i Malmø. Købke, Christen Kom på Akademiet i Frihåndsskolen. Elev a f C. A. Lorentzen i Modelskolen i Eckersbergs malerstue. Deltager sammen med Constantin Hansen i udsm ykningen a f M aterialgården lille Sølvmedalje store Sølvmedalje penge fra Fonden ad usus publicos og sammen med Hilker til Rom over Berlin medlem a f Akademiet. Betegnes i bygningsregnskaberne som maler. Arbejder i museet august 1844, november 1844 og juni-juli Larsen, Jørgen C hristian Malersvend. Elev a f faderen, våbenmaler Ole Larsen. På Akademiets skoler Udstillet på Charlottenborg Betegnes i bygningsregnskaberne alene ved navn. Arbejder i museet juni-oktober Søog landskabsmaler fra maler til landmand, senere lærer i København. Lehmann, Heinrich Ludvig Carl Søn a f minaturemaler Peter Lehmann og bror til Edvard Lehmann. På Akademiet Udstiller jævnligt på Charlottenborg mellem Betegnes i bygningsregnskaberne alene ved navn. Arbejder i museet juli-november 1844 g rnajoktober M aler folkelivsbilleder og portræ t ter. Tegnelærer ved de offentlige skoler i København. Lund, Frederik Christian I lære hos malermester Harboe elev på Akademiet elev i Modelskolen. Stort set sam tidig udlært som svend. Betegnes i bygningsregnskaberne alene ved navn. Arbejder i museet maj-oktober deltog i Den slesvigske Krig lille Sølvm edalje store Sølvmedalje. Historiemaler. Udførte de store loftsm alerier i Viborg Domkirke (nu erstattet a f Jo ak im Skovgaards fresker). Løffler, Carl Johan Albrecht I malerlære hos faderen, malermester Johan Carl Albrecht Løffler på Kunstakadem iet M odelskolen lille Sølvmedalje malermester med udmærkelse. Sam m e år dekorerede han fire værelser for Puggaard og et for professor Abrahams i Italien. Det er specificeret i Akademiets bøger at formålet med rejsen var at studere udgravningerne i Pompeji og Herkulaneum samt at besøge Napoli. Hjem bragte en mængde studier. En del a f disse nu i Thorvaldsens Museum, inventar nr. D Betegnes i bygningsregnskaberne som dekorationsmaler. Arbejder i museet juni 1843, juni-juli 1844 og marts lærer ved Ornam entskolen efter Kongslev og 1852 våbenm aler ved Ordenskapitlet. Løffler, Christian Frederik. 1821/ m alerlære hos storebroderen, Carl Løffler optaget på Akademiet Elementærskolen i Ornamentskolen i 2. Ornamentskole. Ikke m ødt 1841, mødt januar 1842, atter væk oktober M ødt januar Udeblivelsen fra midten a f 1840 til januar 1842 kan muligvis betyde at han har fulgt Carl på rejsen til Napoli. Betegnes i bygningsregnskaberne alene ved navn. Arbejder i museet april-juli 1845 og septem ber-oktober oprykket i Dekorationsskolen. Lille Sølvm e dalje Samme år udstiller han på Salonen. I 84 MARIT RAMSING

12 186o erne og 70 erne var Chr. Løffler fotograf i Holbæk. Madsen, Andreas Peter I malerlære hos malermester Hultmann. På Akademiet Malersvend 1841 og arbejdede som sådan i nogle år. Betegnes i bygningsregnskaberne som maler. Arbejder i museet juni-december 1844, april-maj 1845 og september-oktober Charlottenborg udstilling Neuhausens Pris En meget dygtig raderer og derfor medarbejder ved N ationalm useets udgravninger a f fortidsm inder. Nickelsen, Heinrich Carl Christian ? Malersvend. Optaget på Akademiet i oktober November 1839 i Frihåndsskolen. M arts 1840 i 2. Frihåndsskole. M arts 1841 i Gipskolen. December 1841 i Modelskolen. Her indtil Udstiller på Charlottenborg 1842 og Betegnes i bygningsregnskaberne som ornam entm aler. Arbejder i m u seet juni-novem ber Videre skæbne ukendt. Petersen, Julius Magnus Søn a f tegneren og kobberstikkeren Johan David Petersen og bror til arkitekt Vilhelm Petersen. Først i lære hos faderen, derefter i malerlære. O ptaget på Akademieet i Gennemgår både Dekorationsskolen og Modelskolen. Lille Sølvmedalje 1844 og Betegnes 1 bygningsregnskaberne alene ved navn. Arbejder i museet april-september Udstiller på Charlottenborg Lærer ved Frih ån dsskolen Professor Raderinger og stik a f danske oldtidsm inder samt danske kalkm alerier. Anerkendt arkæ ologisk tegner. Rasmussen, Jens Peter. Ca ? Elev på Akademiet. Fra 1. til 2. Frihåndsskole juli i Gipsskolen i Modelskolen. Udstiller på Charlottenborg 1809,1810 og M uligvis identisk med den malermester, som under 1840 er optaget i Københavns Vejviser. Betegnes i bygningsregnskaberne alene ved navn. Arbejder i m u seet juni-oktober Videre skæbne ikke kendt. Riise, August Jacob Christian I m alerlære hos malermester Kongslev på Akademiet, med afbrydelser. Betegnes i bygningsregnskaber alene ved navn. Arbejder i museet majaugust Den 5. juni 1847 borgerskab som malermester i København. Sonne, Jørgen Valentin Ca i 1. Frihåndsskole i 2. Frihåndsskole i G ipsskolen i Modelskolen hos J. L. Lund lille Sølvmedalje store Sølvmedalje. Fra første akadem itid privat elev hos C. D. Gebauer på Akademiet i München hos Peter Cornelius og Peter Hess. Rejser: 1828 Tyskland, Italien. Betegnes i bygningsregnskaberne som maler. Arbejder i museet (den indvendige dekoration) september 1844,»sommeren«1845, december 1845 og marts Fra midten til slutningen a f 1840 erne udfører Sonne sine tre eneste dekorationsarbejder; indre og ydre dekoration 1 Thorvaldsens M useum, samt fire vægfriser i det nu nedrevede Krathus i Ordrup opført for familien Puggaard a f M. G. Bindesbøll. Periodens betydeligste danske nationalrom antiske maler. Sørensen, Carl Frederik I malerlære. Svend. På Akademiet Vandt lille Sølvmedalje D ekorationsskolen. Betegnes i bygningsregnskaberne som dekorationsmaler. Arbejder i museet oktober-november 1843, juni 1844, augustdecember 1844, maj-august 1845 og juni i Modelskolen. Efter 1846 rejser overalt i Norden samt i det øvrige Europa. Udstiller på Charlottenborg M edlem a f Akadem iet Professor En a f tidens bedste marinemalere. Weber, C hristian Carl August I malerlære. På Akademiet í 836 i 1. Ornamentskole i 2. Ornamentskole i Dekorationsskolen udlært malersvend lille Sølvm edalje. Betegnes i bygningsregnskaberne som dekorationsmaler. Arbejder i museet oktober-november 1843, maj-december 1844 og april-oktober undervisning i figurtegning borgerbrev som malermester. Hans værksted blev ret kendt og blev læreplads for adskillige kunstnere, bl.a. Jo ak im og Niels Skovgaard. Wegner, Gustav Theodor Nevø a f M. G. Bindesbøll i malerlære og sam tidigt på Akademiet. Svend i Modelskolen i M uskau i Schlesien for at dekorere et palæ for Fyrst Pückler-Muskau. De følgende år i Tyskland, især Berlin og München til videre uddannelse som dekorationsmaler. I København til uddannelse som figurmaler lille Sølvmedalje. Betegnes i bygningsregnskaberne alene ved navn. Arbejder i LOFTSDEKORATIONERNE I THORVALDSENS MUSEUM 85

13 museet maj-oktober M arts 1845 lille Sølvmedalje og september s.å. lille Guldm edalje. Begyndte i 1844 for alvor at udstille. M alede folkelivsbilleder og billeder med religiøse emner og emner fra Danmarks historie lærer ved Gipsskolen i Italien. Arbejdede også som teatermaler sammen med Troels Lund. M arstrands medhjælper ved det store billede i Universitetets festsal lærer ved Akadem iets tegneskole. N O TER 1. Bygningsregnskabet for Thorvaldsens Museum i Københavns Stadsarkiv, pakke 1-4, , bilag nr inderholder 262 bilag om det indre dekorationsarbejde. Følgende 10 bilag har det ikke været m uligt at henføre til et bestemt værelse og en bestemt udsm ykning: Nr. 904, Carl Løffler, den 23. juni 1843 Nr.?, Sørensen, den 1. juni 1844 Nr. 815, Heinrich Hansen, den 3. juni 1844 Nr.?, Johann Scholl, den 5. juni 1844 (evt. gården) Nr. 819, G. C. Freund, den 6. juni 1844 Nr. 964, W. Hammer, den 18. oktober-den 18. november 1844 Nr. 968, P. Madsen, 22. oktober-22. november 1844 Nr. 1099, Herman Hiernöe, 1. juni-i. juli 1845 Nr. 1236, Jørgen Sonne, afdrag udb. 2. marts 1846 (måske ikke for det indre arbejde i museet) Nr. 1242, Carl Løffler, udb. 24. marts 1846 (for arbejde udført i 1844) De fleste a f bilagene er for mange år tilbage udskrevet i kladde a f P. Weilbach og denne næsten nøjagtige, men ikke fuldstændige, afskrift blev overgivet Thorvaldsens Museum efter Weilbachs død. Udskriften benytter sig, ligesom selve regnskabsbilagene, a f det første num m ersystem for værelserne, men m edtager ikke bilagsnum rene. Hvert bilag i regnskaberne i Stadsarkivet er en kvittering underskrevet a f den enkelte kunstner og dermed en signering a f kunstnerens arbejde og en datering for arbejdets udførelse. 2. Henrik Bramsen: Gottlieb Bindesbøll. Liv og arbejder. København 1959 H. Bramsen sætter museet ind i M. G. Bindesbølls ceuvre og beskæftiger sig grundigt med arkitektens polykromiopfattelse, men ikke specifikt med museets loftsudsmykninger. Chr. Bruun og L. P. Fenger: Thorvaldsens Musæums Historie. København Chr. Bruun var bibliotekar og L. P. Fenger blev stadsarkitekt for København, men havde været M. G. Bindesbølls konduktør i dennes sidste år. Som titlen siger, beskæftiger bogen sig med museets bygningshistorie, med vægten lagt på historien. Den grundige 170 sider store bog bruger kun ca. fem sider på den indvendige udsm ykning. Bruun og Fengers metode til at undersøge det indre dekorationsprogram er im idlertid uvidenskabelig, idet de hovedsagelig baserede sig på oplysninger hentet fra en arbejdsliste, som maleren C hristian Carl August Weber i 1889, 71 år gammel, udfærdigede efter hukommelsen til Fenger. Altså 44 år efter at dekorationsarbejdet var færdigt. Vilhelm Wanscher: Gottlieb Bindesbøll Der Erbauer von Thorvaldsens Museum, i: Artes I På trods a f en grundig gennemgang a f museet beskæftiger Wanscher sig i ikke med den indvendige dekoration på nær nogle få spredte bemærkninger. Knud Millech: Bindesbølls Museum, i: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum i960. Knud M illech beskæftiger sig med bygningens æstetiske funktion og idé og kommer derfor helt rigtigt ind på arkitektens arbejde med lyskilderne, i hvilken forbindelse lofterne også omtales, dog ikke specifikt. Anne Lise Thygesen: Lidt om baggrunden for Thorvaldsens Museums polykromi. En bog om Kunst til Else Kai Sass. København Anne Lise Thygesen trak som den første i sin artikel baggrunden for M. G. Bindesbølls brug a f polykromi ind i diskussionen om udsmykningen a f Thorvaldsens Museum Lisbet Balslev Jørgensen: Thorvaldsens M useum, sym bol og fortolkning, i: Meddelelser fra Thorvaldsens Museum A National Monument. Apollo A Display o f Life and Art, The International Journal of Museum Management and Curatorship. Bd 3, nr. 3. September Arkitektura DK Lisbet Balslev Jørgensen har i sine artikler beskæftiget sig med museet som udtryk for nationalfølelse og dets funktion som museum. Hun skriver dog kun lidt om loftsproblematikken, idet der henvises til Klenzes Glyptothek som forbillede for overensstemmelsen der var mellem rumdekoration og udstilingsgenstande. Og at lofterne i Thorvaldsens M useum på samme vis tager temaet op fra Bertel Thorvaldsens kunst for at bringe de besøgende i museet i den rette stemning. Thorvaldsens Museums (dansk) Katalog. 1975, s , gennem går lofterne. Gennem gangen er beviseligt foretaget på grundlag a f Philips Weilbachs kladdeudskrifter a f bygningsregnskaberne (liggende i Thorvaldsens Museums bibliotek) og a f oplysninger fra Bruun og Fenger. Derved er værelsernes gamle nummersystem blevet blandet sammen med museets nye, hvorved en hel del uklarheder og forvekslinger er opstået. M arit Ramsing: Brødrene Løffler. To a f kunstens vand 86 MARIT RAMSING

14 bærere, i: På Klassisk Grund. Meddelelser fra Thorvaldsens Museum s M arit Ramsing redegør for brødrene Carl og Chr. Løffler og deres del i udsmykningen a f korridorloftet på i. sal i Thorvaldsens Museum. Marit Ramsing: Bindesbøll i arbejde. Udsmykningen a f lofterne i Thorvaldsens Museum, i: Architectura s M arit Ram sing gennemgår M. G. Bindesbølls idé til udsm ykningsprogram m et, hans forhold til sine m edarbejdere og udsmykningerne, baseret på en systematisk gennem gang a f værelsernes dekoration. 3. W. Zahn: Ornamente aller klassischen Kunstepochen. Berlin W. Zahn: Die schönsten Ornamente und merkwürdigsten Gemälde aus Pompeii, Herkulanum und Stabiæ. I-III. Berlin L. Canina: Gli Edifzi di Roma Antica. Rom Bd. I (tekst) Bd. II (tavler) L. Canina: Decnzione dell Antico Tuscolo. Rom L. Canina: Architecttura antica, descritta e dimostrata coi Monumenti. Bd Rom A. Niccolini: Real Museo Borbonico. 16 Bind. Napoli F. Mazois e M. Gau: Les Ruines de Pompei. Bind I-IV. Paris Antoni de Romanis: Le antiche Camere esquiline delle Terme di Tito. Rom L. Mirri, G. Carloni e Smuglewicz: Le antiche Camere delle Terme di Tito e le lore Pitture. Rom N. Ponce: Arabesques antiques de Bain de Livie et de la Ville Adrianne. Paris O. A. Bayardi e Pasquale Carcani: Le Antichitd de Ercola- no esposte. Bd. 18. Rom P. S. Bartoli: Gli antichi Sepolcn ovvero Mausolei Romai ed Etruschi, trovati in Roma. Rom W. Gell: Pompeiana. The Topography, Edifices and Ornaments. Bd. I-II. London Uden forfatter: Le Pitture antiche d Ercolano e Contorni incise con qualche Spiegazione. Bd. I-VII. Napoli EN G LISH S U M M A R Y The Ceiling Decorations o f Thorvaldsens Museum Thorvaldsens M useum was planned, built and decorated between 1839 and There are 48 decorated ceilings in the Museum. The primary sources relating to the work on the decorations are respectively in the Copenhagen City Archives in the form o f enclosures from invoices and surviving sketches - 29 in all - and in the Collection o f Architectural Drawings in the Royal Academy o f Fine Arts Library. Many scholars have looked for M. G. Bindesbøll s models. Not all have so far been found. Bindesbøll him self left no m aterials, but we know that he found his inspiration during a stay in Italy when he was able personally to see and study Classical decorative painting and when he became acquainted with several o f the authors responsible for books o f prints. The ceilings in the M useum are part painted, part plastered. It was Bindesbøll s original idea that the subject-matter o f the ceilings should harmonise with the works o f art on display, but this idea had to be given up for many reasons, prim arily because o f pressure o f the time during the building phase. M ost im portant for the choice o f m otifs were the ways in which light fell in the individual rooms, but several o f the ceiling motifs are either com plicated or simplified according to whether they were carried out at the beginning o f the building phase or under pressure o f time towards the end. The group working with M. G. Bindesbøll consisted mainly o f young talents - altogether 36 named artists plus painters. Their average age was only 23, the youngest being 17 and the oldest 29 when the work commenced in According to the accounts, 18 are designated painters, 10 decorative or ornam ental painters, two or three sculptors, four architects, and two are only m entioned by name. M. G. Bindesbøll had a vibrant imagination. With the interior decorations in Thorvaldsens M useum, he not only wanted to produce a copy o f a Pompeian house, but to recreate one, to recreate a house from Classical antiquity. M any o f the ceiling decorations had im portant sections o f painted, coloured details exchanged for white plastered elements, partly to create light and reflection, but principally because this building was a museum dedicated to a sculptor - a sculptor who him self worked in white marble, and who had the buildings o f Classical antiquity as his pattern. Old and recreated sculpture, old and recreated building. Frame and contents were both related to the same original pattern. LOFTSDEKORATIONERNE I THORVALDSENS MUSEUM 87

15 F i g. i. Midtparti af loftsudsmykningen i rum 40. Thorvaldsens Museum. 8 8 ULLA HOUKJÆR

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Thorvaldsen Samlingen på Nysø rummer en lang række af kunstnerens sene skitser og værker, og har siden 1926 været åben for offentligheden.

Thorvaldsen Samlingen på Nysø rummer en lang række af kunstnerens sene skitser og værker, og har siden 1926 været åben for offentligheden. 1838 vendte billedhuggeren Bertel Thorvaldsen hjem til Danmark. I 40 år havde han opholdt sig i Rom og skabt et væld af monumenter, statuer, portrætbuster og relieffer. Thorvaldsen var anerkendt som tidens

Læs mere

Faaborg Museum Indgangspartiet

Faaborg Museum Indgangspartiet Faaborg Museum Faaborg Museum er tegnet af arkitekt Carl Petersen (1874 1923) og blev åbnet i 1915. Museet blev bygget til at rumme konservesfabrikant og mæcen Mads Rasmussens samling af fynbokunst, da

Læs mere

B I R G I T T E T H O R L A C I U S 21.09.13-18.10.13. GalleriWeber

B I R G I T T E T H O R L A C I U S 21.09.13-18.10.13. GalleriWeber B I R G I T T E T H O R L A C I U S F R E D E I N G E T R O E L S E N L I N D H O L M 21.09.13-18.10.13 GalleriWeber Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele.dk

Læs mere

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN

ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN ET BESØG HOS JOHANNES LARSEN PÅ MØLLEBAKKEN E ELEVHÆFT Johannes Larsen Johannes Larsen blev født i Kerteminde i 1867. Hans forældre havde en stor køb- mands-forretning, og de var ret rige. Forældrene havde

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Thorvaldsen Samlingen på Nysø rummer en lang række af kunstnerens sene skitser og værker, og har siden 1926 været åben for offentligheden.

Thorvaldsen Samlingen på Nysø rummer en lang række af kunstnerens sene skitser og værker, og har siden 1926 været åben for offentligheden. 1838 vendte billedhuggeren Bertel Thorvaldsen hjem til Danmark. I 40 år havde han opholdt sig i Rom og skabt et væld af monumenter, statuer, portrætbuster og relieffer. Thorvaldsen var anerkendt som tidens

Læs mere

PORCELAIN BULB WITH GLOWING PLEATS

PORCELAIN BULB WITH GLOWING PLEATS PORCELAIN BULB WITH GLOWING PLEATS After spending several years removing from our homes any signs of decoration, heavy textiles and patterns to achieve a clean, Nordic look, the more decorative southern

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

Formænd og medlemmer af sognerådene fra 1901-1950

Formænd og medlemmer af sognerådene fra 1901-1950 1 Formænd og medlemmer af sognerådene fra 1901-1950 Lars Ellgaard Sunday, August 18th, 2013 Sognerådsformænd 1/1-1901 31/12-1903 Pedersen, Lauritz Christian SR s Større del Gårdejer 1/1-1904 31/3-1909

Læs mere

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg. ARTSTAMP.DK + GUEST April 16th - May 22nd Ridergade 8 8800 Viborg Denmark ARTSTAMP.DK www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.dk A mail project by STALKE OUT OF SPACE and Sam Jedig Englerupvej

Læs mere

Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati att. Helle Lunderød Rådhuset Halsnæs Kommune. Frederiksværk d. 30.03.2012

Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati att. Helle Lunderød Rådhuset Halsnæs Kommune. Frederiksværk d. 30.03.2012 Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati att. Helle Lunderød Rådhuset Halsnæs Kommune Frederiksværk d. 30.03.2012 Ansøgning vedr. sommerudstilling i Gjethuset: Sommerens store udstilling i Gjethuset,

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer.

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer. I dyrenes skygge Dyr er fascinerende. Deres levevis og bevægelser kan fange interessen hos både børn og voksne. At fange det fascinerende ved et dyr og overføre det til tegning eller skulptur er til gengæld

Læs mere

Jeppesen Jensen slægten. The Jeppesen Jensen family

Jeppesen Jensen slægten. The Jeppesen Jensen family Jeppesen Jensen slægten The Jeppesen Jensen family Jeppesen-Jensen slægten The Jeppesen-Jensen family Forord Den direkte anledning til at samle nærværende oplysninger, har været invitationen til familiekomsammen

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Sweden Norway France United Kingdom Denmark Finland EFG International Professional

Sweden Norway France United Kingdom Denmark Finland EFG International Professional Professional EJ 2 Eyes design: Johannes Foersom & Peter Hiort-Lorenzen EJ 2 EJ 2-R 42,5 cm 83 cm 67 cm 84 cm 45 cm 50,5 cm 59,5 cm 53 cm 58 cm EJ 2 Eyes design: Johannes Foersom & Peter Hiort-Lorenzen

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk

Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk Semesterevaluering efteråret 2013 SIV Spansk KOMMENTARERNE ER IKKE SYNTETISERET HER DA DE ER SÅ ENKELTSTÅENDE AT DET IKKE SYNES MULIGT. DER VAR GENEREL TILFREDSHED MED VEJLEDNINGEN Generelle oplysninger

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Historien om en ikonisk vase

Historien om en ikonisk vase Varekatalog 2016 ...tilbage til de danske hjem Historien om en ikonisk vase Lyngby by Hilfling er en dansk virksomhed, der genopdager og genskaber brugskunst fra vores fælles skandinaviske designarv og

Læs mere

I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale

I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale I BEGYNDELSEN VAR BILLEDET ASGER JORN I CANICA KUNSTSAMLING 13. feb. - 29. maj 2015 Undervisningsmateriale museum jorn S I L K E B O R G Undervisningsmateriale Nogle gange kan en enkelt sætning udfolde

Læs mere

KØBENHAVN. skildret af danske forfattere. En antologi redigeret af OLE LARSEN CARIT ANDERSENS FORLAG

KØBENHAVN. skildret af danske forfattere. En antologi redigeret af OLE LARSEN CARIT ANDERSENS FORLAG KØBENHAVN skildret af danske forfattere En antologi redigeret af OLE LARSEN CARIT ANDERSENS FORLAG Indhold Rastnus Ny er up: Danmark i Compendium*) 9 Fra»Kjøbenhavns Beskrivelse«, 1800 Jacob Paludan: Midnatsjunglen

Læs mere

Lev med kunst - og i al evighed. Skulpturer af Anders Nyborg

Lev med kunst - og i al evighed. Skulpturer af Anders Nyborg Lev med kunst - og i al evighed. 16 Skulpturer af Anders Nyborg Livsglæde Stil, individualitet og karakter kommer for Hvorfor ikke give dine bedste venner en mange mennesker til udtryk gennem den skulptur

Læs mere

STAY. Horsens Kunstmuseum. DISPLAY rykker samtidskunsten ind på FÆNGSLET LØRDAG DEN 15. AUGUST - SØNDAG DEN 20. SEPTEMBER

STAY. Horsens Kunstmuseum. DISPLAY rykker samtidskunsten ind på FÆNGSLET LØRDAG DEN 15. AUGUST - SØNDAG DEN 20. SEPTEMBER STAY LØRDAG DEN 15. AUGUST - SØNDAG DEN 20. SEPTEMBER DISPLAY rykker samtidskunsten ind på FÆNGSLET DISPLAY Festivalen den 15. august markerede startskuddet på en unik udstilling lavet af 11 unge studerende

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE

UNDERVISNINGSMATERIALE UNDERVISNINGSMATERIALE Målgruppe: mellemtrinnet (eller 2-5. kl.) Undervisningsforløbet er tilrettelagt af Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum og HEART/ undervisning. Booking af undervisningsforløbet

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Arne Emil Jacobsen... 4 En unik designer... 9 Kubeflex sommerhus... 10 ARNE EMIL JACOBSEN 1902-1971 Arne Emil Jacobsen blev født d. 11. februar 1902 i København og døde d. 24. marts

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Side 1 af 7. Christen Dalsgaard. Ung jysk bondepige skriver vennens navn på den duggede rude Christen Dalsgaard 1852

Side 1 af 7. Christen Dalsgaard. Ung jysk bondepige skriver vennens navn på den duggede rude Christen Dalsgaard 1852 Side 1 af 7 Christen Dalsgaard Ung jysk bondepige skriver vennens navn på den duggede rude Christen Dalsgaard 1852 Side 2 af 7 Christen Dalsgaard Christen Dalsgaard: En ung pige beder landsbyens gamle

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Family of Hans Nielsen & Johanne Larsdatter Copyholders at Tubakken from

Family of Hans Nielsen & Johanne Larsdatter Copyholders at Tubakken from The below extracts of church records primarily from Skaeve parish are covering the family of Hans Nielsen and Johanne Larsdatter at Tubakken, from their marriage to their death. I ve also followed their

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

DRØMMER DU OM EN KREATIV FREMTID?

DRØMMER DU OM EN KREATIV FREMTID? ARKITEKTUR / DESIGN AF TØJ / ACCESSORIES TEKSTIL / MØBLER / BYER OG RUM / ILLUSTRATION INTERAKTIONSDESIGN / GRAFISK DESIGN DRØMMER DU OM EN KREATIV FREMTID? JEG HAR IKKE KUN LÆRT AT TEGNE, MEN OGSÅ UDVIKLET

Læs mere

7. Hvorfor tror du, at McDonald s har købt designermøbler til deres restauranter?

7. Hvorfor tror du, at McDonald s har købt designermøbler til deres restauranter? Afsnit 1 Smukt og grimt 1. Hvem er Arne Jacobsen? 2. Hvornår levede han? 3. Nævn nogle af de store ting, han er kendt for. 4. Hvilke små ting er han kendt for? 5. Hvad synes du om stolen Ægget? 6. Hvad

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

Kunstakademiets Bibliotek

Kunstakademiets Bibliotek Kunstakademiets Bibliotek 300000199102 FORTEGNELSE OVER EN SAMLING MALERIER OG STUDIER FORHEN TILHØRENDE DR. ALFRED BRAMSEN UDSTILLEDE H OS V. WINKEL & MAGNUSSEN HØJBROPLADS 7, 2. SAL I JANUAR 1904 KØBENHAVN

Læs mere

Gjorde kinesere kunsten efter

Gjorde kinesere kunsten efter Tekst: Henrik Terney Foto: Thomas Yde Gjorde kinesere kunsten efter Et knap 250 år gammelt håndmalet tapet er»genfødt«på Gammel Estrup Herregårdsmuseet på Djursland. En malermester har med små pensler

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6 1.6 ROSENBORG SLOT OG KONGENS HAVE Stedet Kulturmiljøet omfatter Kongens Have og Rosenborg Slot. Det afgrænses

Læs mere

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur

Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag. Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Dårlig litteratur sælger - Trykkekultur i 1800-tallets Storbritannien og idag Maria Damkjær Post.doc. i Engelsk Litteratur Horace Engdahl i interview i Politiken Bøger, 7. december 2014: [Hos os i Norden]

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

Vandel-maleren Harry Hansen Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen

Vandel-maleren Harry Hansen Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Vandel-maleren Harry Hansen Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Harry Hansens billeder fra Klitterne i Frederikshåb Plantage er mange, og de skattes højt af dem, som er så heldige at eje et

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

I Meteorological Observations beskriver Peter Freuchen den teodolit, han har benyttet på ekspeditionen:

I Meteorological Observations beskriver Peter Freuchen den teodolit, han har benyttet på ekspeditionen: Freuchens teodolit I Meteorological Observations beskriver Peter Freuchen den teodolit, han har benyttet på ekspeditionen: The instrument used for observations throughout the expedition was the Kleinster

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

samfundspressen Med 10 mm margener hele vejen rundt og uden sidenumre

samfundspressen Med 10 mm margener hele vejen rundt og uden sidenumre samfundspressen Med 10 mm margener hele vejen rundt og uden sidenumre ernst anders rasmussen et al 01/12/2014 Forside Klaus Dreyer Indhold Prosadigt til Helle Programerklæring Afventende Husumparken I

Læs mere

Skab orden og overblik ved hjælp af 5S. - Sortér - Sæt i system - Støv af - Standardisér - Selvdisciplin

Skab orden og overblik ved hjælp af 5S. - Sortér - Sæt i system - Støv af - Standardisér - Selvdisciplin Skab orden og overblik ved hjælp af 5S - Sortér - Sæt i system - Støv af - Standardisér - Selvdisciplin Vi har for lidt plads! Mange sygehuse er opført for år tilbage og ikke dimensioneret til at rumme

Læs mere

ARKITEKTUR KUNST. - En udvidelse af KUNSTEN - Museum of Modern Art Aalborg

ARKITEKTUR KUNST. - En udvidelse af KUNSTEN - Museum of Modern Art Aalborg ARKITEKTUR KUNST - En udvidelse af KUNSTEN - Museum of Modern Art Aalborg Præsentation. Arkitektur og Design. 2009 Aalborg Universitet. Arkitektur Ba5-9 Camilla Ulfkjær Ammitzbøll Dorte Skou Lauge Andersen

Læs mere

Højt til loftet hos Vignir

Højt til loftet hos Vignir Højt til loftet hos Vignir Islandske Vignir Jóhannsson bor i Hou, og han er internationalt anerkendt kunstner med højt til loftet på alle måder. Hans kunst er rummelig og generøs som han selv, og nu har

Læs mere

Besøg kunstgruppens bloghttp://artprojectintouch.wordpress.com/

Besøg kunstgruppens bloghttp://artprojectintouch.wordpress.com/ Velkommen! Vi er alle konstant IN TOUCH med tilværelsen, med kæresten, med kolleger, med himlen, med jorden, med pensel, med blyant, med tasta turet, med den faglige kunnen, med os selv, med følelsen,

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Del 1. Før læsningen

Del 1. Før læsningen Del 1 Før læsningen Hvem er Sanne Søndergaard? Født i 1980 i Ikast Stand up komiker og forfatter Uddannelse: Student fra Ikast Gymnasium 1999 Journalist fra Danmarks Journalisthøjskole 2004 Debut som stand

Læs mere

SKULPTURPAS FOR BØRN

SKULPTURPAS FOR BØRN SKULPTURPAS FOR BØRN Vil du med på Skulpturjagt - følg den røde tråd 4 5 3 6 2 1 10 8 9 7 Introduktion Ved du, hvad en skulptur er Man kan gå rundt om en skulptur, i modsætning til et maleri. Den kan være

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R - DANSK KUNST I 1800-TALLET -

VISNINGS MATERIALE U N D E R - DANSK KUNST I 1800-TALLET - U N D E R VISNINGS MATERIALE Der skete noget særligt med kunsten i 1800-tallet. I mange år havde det såkaldte historiemaleri været udbredt blandt kunstnere. Det vil sige, at de malede motiver fra historien,

Læs mere

F i g. i. Midtparti af loftsudsmykningen i rum 40. Thorvaldsens Museum. 8 8 ULLA HOUKJÆR

F i g. i. Midtparti af loftsudsmykningen i rum 40. Thorvaldsens Museum. 8 8 ULLA HOUKJÆR F i g. i. Midtparti af loftsudsmykningen i rum 40. Thorvaldsens Museum. 8 8 ULLA HOUKJÆR Grotesketraditionen og loftsmalerierne i Thorvaldsens Museum A f ULLA HOUKJÆR Mens selve bygningsstrukturen, de

Læs mere

Himmerland og den fælles sjæl

Himmerland og den fælles sjæl Himmerland og den fælles sjæl - om at spille ny musik på tværs af genrer, grænser og kulturer Det er en mild efterårs aften i marts på en af Australiens største folk festivals. De mange mennesker i det

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

SE MIG! Tag med på rejse i kunstens univers

SE MIG! Tag med på rejse i kunstens univers 26. september 2011 Vi ser på kunst på ARoS Besøg på ARoS I dag skal du en tur på ARoS. Her vil du møde børn fra andre institutioner. Her er to portrætter, du kan se på ARoS. Portrætterne er lavet af maleren

Læs mere

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015 En lærerguide Susan Hiller 14. november 2014-1. marts 2015 Susan Hiller, Channels (2013). Installation at Matt s Gallery, London. Photograph by Peter White courtesy the artist, Matt s Gallery and Timothy

Læs mere

Design. Gastronomi. Kunstnere 2 Gastro 6

Design. Gastronomi. Kunstnere 2 Gastro 6 Design & Gastronomi Kunstnere 2 Gastro 6 Kunstnere Kähler har altid været samlingssted for mange af tidens store kunstnere. Den tradition blev videreført, da arkitekten Frantz Longhi overtog Kähler i 2008,

Læs mere

Erindringer Kammerater (Uddrag)

Erindringer Kammerater (Uddrag) Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Kammerater (Uddrag) Vi havde begge to, Peder og jeg haft forbindelse med Otto og Thorvald Petersens hjem, jeg også med pigerne og tanten. Det var et interessant

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

08. Berg-Bjerggården. Anden Generation. Tredje Generation

08. Berg-Bjerggården. Anden Generation. Tredje Generation 08. Berg-Bjerggården 1. Hans Christensen. Han blev gift med Ved ikke. Hans død 8-nov-1899. 2. i Jørgen Hansen Bjergmand f. 16-jun-1689. Anden Generation 2. Jørgen Hansen Bjergmand, f. 16-jun-1689. Han

Læs mere

OUT IN THE OPEN. Public Art Project - Aalborg. Spring 2014. Lene Kirk, Laura Reininger, Anne Sofie Juul Sørensen. Etam Cru

OUT IN THE OPEN. Public Art Project - Aalborg. Spring 2014. Lene Kirk, Laura Reininger, Anne Sofie Juul Sørensen. Etam Cru Public Art Project - Aalborg Lene Kirk, Laura Reininger, Anne Sofie Juul Sørensen Spring 2014 I Aalborg er der de sidste mange år sket en utrolig kulturel udvikling både på havnefronten og i den indre

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE. - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før

DET NYE ARKIVALIERONLINE. - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før DET NYE ARKIVALIERONLINE - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før FIND DIN SLÆGT De bedste kilder til slægtsforskning - udover kirkebøger og folketællinger - finder du samlet her. NYT

Læs mere

Christen Hoelgaard 1907 Niels Jensen 1885 Andreas Chr. Hoelgaard

Christen Hoelgaard 1907 Niels Jensen 1885 Andreas Chr. Hoelgaard 1 2d Barslev Anton Lyhne 1980 Henrik Vestergaard 1965 Evald Seir Knudsen 1961 Gunner Kongsgaard 1957 Harald Hoelgaard 1952 Kristine Thorgaard 1944 Anton Pedersen 1941 Niels Frederik Hoelgaard 1941 Jens

Læs mere

Quadrant. abc-reoler.dk. Industrivej 4-6 DK-7490 Aulum Tel. + 45 97472044 abc@abc-reoler.dk

Quadrant. abc-reoler.dk. Industrivej 4-6 DK-7490 Aulum Tel. + 45 97472044 abc@abc-reoler.dk Quadrant abc-reoler.dk Industrivej 4-6 DK-7490 Aulum Tel. + 45 97472044 abc@abc-reoler.dk Quadrant - 2 - Frontpage: www.abc-reoler.dk,quadrant,drawing no. 72231 Development Quadrant -by ABC-Reoler Quadrant

Læs mere

Årsplan for billedkunst i 4. klasse 2014/2015

Årsplan for billedkunst i 4. klasse 2014/2015 Årsplan for billedkunst i 4. klasse 2014/2015 Uge 33-37: Cow Parade Uge 38-41: Collage (Matisse) Uge 43-45: Farvelære Uge 46-49: De Fynske Malere Uge 50-51: Juleemne Uge 2-5: Uge 6: Decoupage Avisbilleder

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Georg Metz. Danske billeder. fra 1900 til 2000 ; GYLDENDAL

Georg Metz. Danske billeder. fra 1900 til 2000 ; GYLDENDAL Georg Metz Danske billeder fra 1900 til 2000 ; GYLDENDAL Illustrationsliste 6 Wilhelm Johannes Heinrich Storm/Lokalhistorisk Arkiv for 9 Roskilde Lokalhistoriske Arkiv 11 Wilhelm Johannes Heinrich Storm/Lokalhistorisk

Læs mere

UDSMYKNING PANUM / CENTER FOR PROTEIN RESEARCH / ETAGE AF ERIK STEFFENSEN

UDSMYKNING PANUM / CENTER FOR PROTEIN RESEARCH / ETAGE AF ERIK STEFFENSEN UDSMYKNING PANUM / CENTER FOR PROTEIN RESEARCH / 1. 2. 3. ETAGE AF ERIK STEFFENSEN BAGGRUND ØNSKET OM AT INTEGRERE KUNSTNERISK UDSMYKNING HAR SAT MARKANT PRÆG PÅ PANUMBYGNINGEN GENNEM TIDEN. DEN SENESTE

Læs mere

I N D H O L D F O R O R D G R Ø N L A N D S K E S T R E G E R A N N E - B I R T H E H O V E S G R A F I S K E V Æ R K V Æ R K F O R T E G N E L S E

I N D H O L D F O R O R D G R Ø N L A N D S K E S T R E G E R A N N E - B I R T H E H O V E S G R A F I S K E V Æ R K V Æ R K F O R T E G N E L S E G R Ø N LA N D S K N 6 Y. R S G P T R A M F B I K R A 2 F 0 A 0 8 N N S T R G R 4. B I J R A T N H U A H R 2 O 0 V 0 9 I N D H O L D 3 4 6 7 8 10 14 18 20 20 20 22 F O R O R D G R Ø N L A N D S K S T R

Læs mere

Årsplan for billedkunst 2. klasse 2014/2015

Årsplan for billedkunst 2. klasse 2014/2015 Årsplan for billedkunst 2. klasse 2014/2015 Uge 33-35: Mig selv og min verden Uge 36: Pindsvinet Uge 37-38: Farver, efterår, æbler og Zézanne Uge 39-41: Vilde dyr (Hans Scherfig og Doris Bloom) Uge 43-44:

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Engelsk G Opgaveark. Maj 2011. Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende

Engelsk G Opgaveark. Maj 2011. Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende Engelsk G Opgaveark Maj 2011 Eksaminandens navn Nummer Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke

Læs mere

PAUL SMULDERS Serendipity Yours galleri NB Viborg

PAUL SMULDERS Serendipity Yours galleri NB Viborg Serendipity Yours 28.09-26.10.2013 galleri NB Viborg Paul Smulders har vi kendt og udstillet siden 1998. Og vi glæder os hver gang til at opleve, hvad han har arbejdet med i atelieret. Denne gang er ingen

Læs mere

Rudersdal Bibliotekerne - Hovedbiblioteket i Birkerød. Kunst i Birkerød Salen

Rudersdal Bibliotekerne - Hovedbiblioteket i Birkerød. Kunst i Birkerød Salen Rudersdal Bibliotekerne - Hovedbiblioteket i Birkerød Kunst i Birkerød Salen Rudersdal Bibliotekerne, 2007 Tekst og layout: Torben Wilhelmsen Kilder: Weilbachs Kunstnerleksikon / Kunstindeks Danmark. Pedersen,

Læs mere

Omkring et billede 2/10: 9/10: 16/10: 23/10: 30/10: 6/11: 13/11: 20/11: 27/11: Maleriet Hotel fra 2004 af Peter Martensen (f.

Omkring et billede 2/10: 9/10: 16/10: 23/10: 30/10: 6/11: 13/11: 20/11: 27/11: Maleriet Hotel fra 2004 af Peter Martensen (f. Omkring et billede Endnu en gang tager vi ud på en historisk billedrejse fra Eckersberg i begyndelsen af 1800-tallet til vores egen samtid med værker af nulevende kunstnere. De 8 billeder er specielt udvalgt,

Læs mere

FARVEVALG. Det udemokratiske

FARVEVALG. Det udemokratiske Tekst: Anne Kathrine Spangsberg Foto: Kirsten Bille Det udemokratiske TO ARKITEKTER OG EN MALERMESTER STÅR FAST SAMMEN SOM»FARVETEAMET«, DER UDVÆLGER FARVERNE TIL CHRISTIANSBORGS LOKALER OG GANGE. DE DELER

Læs mere

Livet efter døden. Hvad sker der når vi dør? Vi tilbyder et arrangement, hvor vi snakker om emnet

Livet efter døden. Hvad sker der når vi dør? Vi tilbyder et arrangement, hvor vi snakker om emnet Livet efter døden Hvad sker der når vi dør? Vi tilbyder et arrangement, hvor vi snakker om emnet Livet i den usynlige verden En kendis vender tilbage fra de døde og fortæller sin historie. Den bedste modgift

Læs mere

110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen

110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen 110 besøgende til regentparret Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Egetoft, Egtved. Torsdag formiddag klokken er lidt over halv 10 og foran Egetoft er der samlet efter hånden 110 mennesker, de har

Læs mere

Rå og helt anderledes..

Rå og helt anderledes.. Rå og helt anderledes... Rå og helt anderledes.. Den er rå og meget spændende. Rikke Glerup har netop åbnet sin salon Glykkenheimer i Bjerringbro, og hendes mål er at henvende sig til de kunder, der tør

Læs mere

Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus

Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus Jeg hedder Pia Danesol og er en årgang 1951. September 2007 tog jeg mit 1. kursus i McGuire-teknik for stammere. Det var kort tid før, at jeg påbegyndte min uddannelse til

Læs mere

Unges motivation for politisk deltagelse Netværkskonference

Unges motivation for politisk deltagelse Netværkskonference Unges motivation for politisk deltagelse Netværkskonference Onsdag d. 25. marts 2015 Niels-Henrik M. Hansen Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Det handler om perspektiv.. I see no hope for

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: Under denne sag har advokat A, København, på vegne X klaget over advokat C, England.

K E N D E L S E. Sagens parter: Under denne sag har advokat A, København, på vegne X klaget over advokat C, England. København, den 1. december 2004 J.nr.02-0401-04-0593 bj-jm K E N D E L S E Sagens parter: Under denne sag har advokat A, København, på vegne X klaget over advokat C, England. Sagens tema: Klagen vedrører

Læs mere

DESIGN AF TØJ / ACCESSORIES / ARKITEKTUR / MØBLER BYER OG RUM / ILLUSTRATION / INTERAKTIONSDESIGN DRØMMER DU OM EN KREATIV FREMTID?

DESIGN AF TØJ / ACCESSORIES / ARKITEKTUR / MØBLER BYER OG RUM / ILLUSTRATION / INTERAKTIONSDESIGN DRØMMER DU OM EN KREATIV FREMTID? DESIGN AF TØJ / ACCESSORIES / ARKITEKTUR / MØBLER BYER OG RUM / ILLUSTRATION / INTERAKTIONSDESIGN DRØMMER DU OM EN KREATIV FREMTID? JEG HAR IKKE KUN FÅET PRAKTISKE EVNER MED MIG, MEN OGSÅ EN EVNE TIL AT

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Karin Lønbæk

Bente Hammershøy. Dobbelteksponering. Karin Lønbæk Bente Hammershøy Dobbelteksponering Karin Lønbæk Der står Horsens med store bogstaver hen over de to kunstnere, der har fernisering d.11.september 2010 i Galleri Brænderigården. Det er far og datter: Søren

Læs mere

KK96620 FAABORGSTOLEN Design: Kaare Klint

KK96620 FAABORGSTOLEN Design: Kaare Klint KK96620 FAABORGSTOLEN Design: Kaare Klint BESKRIVELSE Faaborgstolen, der generelt anses for at være den første danske moderne designklassiker, blev startskuddet til en ny æra for dansk design og skabte

Læs mere

ST. KONGENSGADE 3, 1264 COPENHAGEN

ST. KONGENSGADE 3, 1264 COPENHAGEN KANT ST. KONGENSGADE 3, 1264 COPENHAGEN SUSANNE WELLM BETWEEN STILL AND MOVING SELECTED SHORT STORIES Fernisering - torsdag 2. juni 17-19 Udstillingsperiode - 3. juni - 2. juli 2016. tirsdag - fredag 12.00-18.00

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen. Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde

Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen. Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde Mødet med Dansen Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde Bonnie Spliid Jeg er uddannet lærer med liniefag i billedkunst og

Læs mere

Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen. Liv og værk

Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen. Liv og værk Børge Riis Larsen Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen Liv og værk UNIVERSITÅT3BI3LIOTHEK KIEL - ZENTRALB1ELI0THEK - Syddansk Universitetsforlag 2013 Indhold Forord 11 Indledning 13 Afgrænsning af emnet

Læs mere