Er det sket? Er det sandt? Del 1. Firmandundervisning på 12. år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er det sket? Er det sandt? Del 1. Firmandundervisning på 12. år"

Transkript

1 7. årgang, nr. 3, 2012 Farvel til observatørerne af Yves Congar Er det sket? Er det sandt? Del 1 af Jean-Pierre Duclos Firmandundervisning på 12. år af Karlheinz Löhrer Alligevel katolik Boganmeldelse af Jakob Egeris Thorsen

2 Farvel til observatørerne Af Yves Congar, oversat af Gunhild Lindstrøm og Jean-Pierre Duclos Den franske dominikaner Yves Congar ( ), som allerede i 30erne var en foregangsmand i bestræbelserne for at genforene de adskilte kristne, blev også en af de teologiske hovedkræfter under Vatikankoncilet, og en anerkendelse af hans indsats blev den kardinalhat, han fik kort før sin død. Under koncilet skrev han en meget åben, engang imellem bramfri dagbog, som blev udgivet i Han omtaler her blandt andet vores biskop Hans, som imponerede ham ved sine kommen- Pave Paul VI 2

3 tarer om Skema XIII i lyset af Det nye Testamentes syn om verden, især i Romerbrevet og Johannes Åbenbaring (Bd. 2 s.406). To dage før koncilets afslutning, 4. december 1965, tog koncilfædrene afsked med de ikke-katolske observatører ved en ceremoni i basilikaen Sankt Paul udenfor Murene, hvor Paul VI holdt en meget personlig tale på fransk. Man kan læse den i Documentation Catholique col , men redaktionen har valgt, i stedet for at oversætte hele teksten som et dokument, at gengive Congars egen opfattelse af ceremonien. Den virker lidt usammenhængende, løsrevne citater uden tegnsætning, men ved at læse den kan vi mærke historiens sus. Han skriver: Et jublende munkekor synger indgangssalmen, ps. 26, læsninger fra Det Det gamle Testamente, fra Pauli brev, fra evangelierne (Saligprisningerne) læst af en engelsktalende observatør (Outler), den franske pater Michalon og et græsktalende medlem af Konstantinopels patriarkat, Maximos Aghiorgoussis. Forbønnerne: Maan fra den gammelkatolske kirke i Utrecht og biskop Davis. Pavens tale. Jeg bemærkede straks: Skift fra tiltaleform Mine Herrer til Brødre. jeres afrejse medfører en ensomhed omkring os, som vi ikke kendte noget til før koncilet jeres tilstedeværelse: Vi har erfaret dens indflydelse den historiske betydning af det faktum, jeres tilstedeværelse er at uddybe det mysterium som jeres tilstedeværelse på en gang synes at gemme og at afsløre jeres afrejse standser ikke en påbegyndt dialog. Alt dette: der var mange, som allerede var klar over det; men nu er antallet af de folk, som tænker i disse baner, vokset. Så taler paven om koncilets frugter for tilnærmelsen på vej mod enheden: en voksende bevidsthed om selve problemets eksistens 3

4 håb om at problemet vil kunne blive løst, selvfølgelig ikke i dag, men i morgen vi har lært hinanden lidt bedre at kende igennem jeres personer er vi kommet i kontakt med kristne fællesskaber, som beder, handler i Kristi navn med skatte af den højeste værdi Observatørerne er blevet inddraget i arbejdet indtil i formuleringen af læremæssige eller disciplinære vedtagelser det kristne arvegods som I opbevarer og udvikler Vi er begyndt igen at elske hinanden. Jeg finder denne ceremoni næsten selvfølgelig. Og dog, hvem ville for fem år siden have troet, det ville være muligt? Og se, på højeste niveau og som første akt af koncilets afslutning oplever vi næsten en ordets gudstjeneste, som holdes foran paven, MED ham som læser bønnerne og indleder Fadervor. Når jeg forlader basilikaen, knæler jeg ved Paulus grav: For han er der. Jeg henvender mig til ham, fortæller ham om Luther, som ønskede at genoprette det evangelium, som han, Paulus, havde kæmpet for. Jeg beder ham om, jeg kræver af ham som en forpligtelse og for mig som noget givet, at han medvirker i denne nye etape; at han leder paven og OS ALLE. Yves Congar: Mon journal du concile. Paris, cerf Bd. 2 s

5 Er det sket? Er det sandt? Del 1 Af Jean-Pierre Duclos Dette dobbelte spørgsmål Er det sket? Er det sandt? er typisk for en moderne indstilling til sandhedskriterium, for det afspejler naturvidenskabernes forrang i vores kultur. Men det må anvendes forsigtigt, når det drejer sig om Bibelen, som blev til over en periode på over tusind år, og desuden er der snart gået 2000 år til, siden dens tilblivelse var afsluttet. Læren om Bibelens inspiration lægger vægt på den menneskelige forfatters selvstændighed: Han eller hun er virkelig forfatter, ikke sekretær. Derfor må vi læse teksten med samme øjne som han/hun. Her har vi brug for hjælp fra litteraturforskere, som kan fortælle os om de litterære genrer, forfatterne anvendte, og som ikke nødvendigvis svarer til vores. Vi kan for eksempel blive fristet til at anvende vort kriterium på det, vi i den kristne Bibel kalder de historiske bøger, fra Josua til Makkabæerbøgerne. Men den hebraiske Bibel kender ikke noget til såkaldte historiske bøger. Skrifterne, fra Josuabogen til de to kongebøger, står i den jødiske Bibel samlet i en selvstændig del, Profeterne mellem Loven, dvs. de fem Mosebøger, og Skrifterne. Og denne anden del deles igen i to, de gamle profeter, fra Josuabogen til den anden kongebog, og de senere profeter, Esaias, Jeremias, Ezekiel og de 12 små profeter. Denne fordeling må vi huske, hvis vi prøver på at anvende vores lille firkantede test på for eksempel Davids historie. Betyder det, at det dobbelte spørgsmål Er det sket? Er det sandt? ikke kan anvendes, når man læser Bibelen? Selvfølgelig ikke. Man skal blot huske, at det er beregnet til at skelne mellem en faktuel beretning, hvor svaret vil være ja/ja eller nej/nej, og et opdigtet eventyr, hvor svaret 5

6 lige så godt kan være nej/nej som nej/ ja. Man kan nemlig digte en historie kun for at fornøje læseren, men man kan også gøre det for at få ham/hende til at tænke. Sådanne eventyr finder vi også i Bibelen, Jonas bog for eksempel. Og der findes mytiske fortællinger, hvor det vil være oplagt at anvende vores test, f.eks. fortællingen om Adams og Evas skabelse, og det er det jeg vil prøve her. Og hvad med Det nye Testamente? Evangelierne anvender fortælleformen, men man må være klar over at et evangelium er en særlig litterær genre, som forener vidt forskellige dokumenter for at tjene forkyndelsen. Og nogle af disse kilder anvender en særlig jødisk fortællemåde, den såkaldte midrash, hvor netop vores test vil vise sig besværlig at anvende. Myte og eventyr i Det gamle Testamente Religionshistorikerne definerer myter som en opdigtet fortælling (mythos på græsk), som folk i en bestemt kultur anvender som udtryk for deres livsforståelse. Det drejer sig om et kollektivt værk, som blev til gennem talrige generationer, der deler en fælles kultur. Jeg vil tillade mig at påstå, at 1. Mos. kap.1 ikke er en rigtig myte, men en skolelæreragtig pastiche redigeret på et forholdsvis sent tidspunkt, omkring landflygtigheden i Babylon, af nogle lærde jøder, som ønskede at forstærke deres landmænds selvforståelse overfor de omkringliggende folk. Men det ser helt anderledes ud, når man når til anden halvdel i kap 2. v. 4. Her står vi overfor en myte i egentlig betydning, en myte som har rødder i et babylonisk og kana anæisk kulturelt miljø. Hebræerne var en talmæssigt beskeden gruppe, og det var normalt at de lånte fortællinger i det miljø de levede i, som de kunne anvende til at udtrykke deres livsforståelse. Det er det vi læser i kapitel 2 og 3 af 1. Mosebog, og her vil vores test være nyttig. Det er indlysende, at historien om Adam og Eva ikke er sket, men kan vi sige, at den er sand? Det forudsætter, at vi finder ud af, hvad hebræerne ønskede at bekende ved at anvende de fælles gamle nærorientalske myter. Det ville være en stor hjælp, hvis vi havde kendskab til de babyloniske myter, Adam og Evas historie er inspireret af. Desværre er det ikke tilfældet. Religionshistorikere har dog bemærket, at Bibelen er alene om selvstændigt at 6

7 omtale kvindens tilblivelse, og at den oven i købet adskiller sig fra mandens. Det må man være opmærksom på. Det kan være sandt, selv om det aldrig er sket. Mangler Adam et ribben? Ifølge Bibelen skete menneskets skabelse i to tempi. Først blev manden formet af ler, derfra hans navn Adam, fra adamah, agerjord. Det udtrykker, at han er en del af kosmos, af den materielle verden. Alligevel adskiller han sig fra alt andet levende her på jorden, fordi det kun var i hans næsebor, Gud indblæste livsånde. Det tog tid for jøderne at blive klar over, at livsånde hos os er helt anderledes end hos alle de andre levende væsener her på jorden, som også trækker vejret. Man kan endnu ikke her læse forskellen mellem det biologiske liv, som barnet får fra forældrene, og den åndelige sjæl, som Gud skaber i hver eneste af os, fordi vi er skabt i Guds billede (1 Mos 1,27), men helt fra begyndelsen understreges det, at mennesket er noget helt for sig selv. Det forklarer, hvorfor Adam ikke kan finde nogen hjælper som svarer til ham. ( v.18). Derfor måtte Skaberen træde til endnu engang. Gud Herren lod en tung søvn falde over Adam, og mens han sov, tog han et ribben og lukkede til med kød. Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam (v ). Adam forstod straks, at de to var lige: Nu er det ben af mine ben og kød af mit kød. Hun skal kaldes kvinde, for af manden er hun taget (v.28). Vi, som ikke kan hebraisk, er ikke klare over, hvor stærkt Adams ord lyder. Det er et ordspil som bygger på ish, mand, og isha, kvinde. Det udtrykker meget bedre end det moderne m/k, den fundamentale lighed mellem de to køn. Adam kan ikke være menneske alene (2,18), Eva må også være menneske, hvis Adam ikke skal være alene. Det er isha som gør ish til ish. Med andre ord det, Eva hjælper Adam til, er at være menneske. Vi må være forskellige for at være lige. Hvor vanskeligt det er for os at forstå, hvordan dette billede netop udtrykker budskabet om ligheden mellem de to køn, kan vi konstatere ved at læse, hvad en af de bedste kendere af de bibelske myter herhjemme, Benedikt Otzen, skriver: I slutningen af kapitel 2 læser vi om kvindens 7

8 8

9 skabelse, og det for den antikke orientaler (og for den nutidige med, for dens sags skyld) helt selvfølgelige forhold, at kvinden er underordnet manden, udtrykkes her mytologisk på denne måde, at kvinden bygges af et ribben taget fra mandens side. (Otzen, Gottlieb, Jeppesen & Jensen: Myter i Det gamle Testamente. 2 udg s.61) Ville en enfoldig og fordomsfri læser ikke snarere forstå det, som om Eva er finere end Adam? Han stammer kun fra ler. Må jeg tillade mig en anakronistisk bemærkning? Vi kristne ved mere om Skaberens eget væsen end jøderne, fordi Sønnen har åbenbaret Treenighedens mysterium for os. Så længe Adam var alene, kunne han ikke være i Skaberens billede: Først da de blev to, begyndte de at ligne. Det er på denne måde, Eva hjælper Adam til at blive menneske. Vil det være en overfortolkning at bemærke, at Skaberen hele to gange omtales i flertalsform i den parallelle skabelsesberetning: Lad os skabe mennesket i vort billede, så de ligner os. (1 Mos.1,25). Derfor skulle vi kristne forstå Bibelens budskab om, at de to køn er lige, endnu bedre end jøderne. Alligevel kniber det for os alle. Måske skulle vi forbedre vores test en lille smule. Er det sket? Nej. Er det sandt? Ja. Er det forstået? Det, som er sandt, er det budskab, fortællinger bringer. Og det er sandt, selv om det ikke er forstået, men det virker ikke. Selvfølgelig blev Eva ikke til bogstaveligt på denne måde, men det udtrykker ganske tydeligt ligheden mellem de to. Måske er det ikke tydeligt nok til, at budskabet kommer frem. Derfor er vi nødt til at føje det tredje led til vores test: Er det forstået? Og hvad vil man svare hertil? Jeg er bange for at svaret ofte må være tja. Det ser ud som om vi er særligt døve, når Bibelen vil bringe os budskabet om kønnenes lighed. Den måde, Højsangen misforstås på, er et andet eksempel. Igen drejer det sig om et skrift inspireret udefra, sandsynligvis lånt eller i det mindste inspireret fra den kana anæiske kultur, som har påvirket Israel. Den fandt vej til den hebraiske Bibel og fik en fornem placering: Den blev nemlig læst op ved Påskehøjtidelighederne. Hvordan blev den forstået/fortolket? 9

10 Højsangen, dvs. sangen par excellence, er en samling af omtrent 30 kærlighedssange, hvor elskeren og den elskede udtrykker, nogle gange på en meget realistisk måde, hvordan de føler det at være ben af hinandens ben og kød af hinandens kød. Hvis nogen tvivler på det, skal han bare læse, hvad elskeren ønsker sig hos sin elskede (f.eks. 7,7-10) og Shulamiten svarer på en lige kontant måde. Men det er helt i orden. Det er Gud som har skabt den menneskelige kærlighed, og han så selv hvor godt det var (1. Mos.1,31). Det ser ikke ud, som om alle er indforstået med det, og såvel jøder som kristne har haft vanskeligheder med at acceptere, at en lovprisning af den menneskelige kærlighed - som er skabt af Gud - kunne finde vej til Bibelen. Det var stadig til debat, da den jødiske Bibels kanon blev fastsat i 2. århundrede efter vores år 0. Skyldtes det mandschauvinisme eller oplevelsen af, at nogle af digterne blev sunget i værtshusene? Alligevel holdt man fast ved, at den var inspireret og løste problemet ved at tolke højsangen allegorisk. Det var en fristende løsning, fordi der var tradition for at anvende den menneskelige kærlighed som et billede af forholdet mellem Yahwe og hans folk (f.eks. Es. 50,1; 62,4-5; Jer.2,2; 3,6-12 og Ez. 16 og 23). Alligevel mener jeg ikke at disse paralleller er nok til at retfærdiggøre en allegorisk tolkning af Højsangen. Det er ikke fordi disse tekster omtaler folkets utroskab og Yahwes tilgivelse, et tema som er Højsangen fremmed. Det væsentligste for profeterne er at forkynde, at et kærlighedsforhold kan eksistere mellem så forskellige partnere som Skaberen og hans skabning, trods den umådelige afstand, som findes mellem dem. Men en sådan ulighed er helt fremmed i Højsangen. Den kærlighed, som forener en mand og en kvinde, forudsætter, at de er lige, netop lige. Der er tres dronninger og firs medhustruer og unge piger uden tal; men hun er den eneste, min due, min et og alt (6,8-9). Man kan roligt sige, at de digtere som forfattede Højsangen, havde opfattet budskabet med Adams ribben. Om det også gælder de troende, som indlemmede den i Bibelen, kan vi ikke sige noget om, men de jøder og kristne som tolker den allegorisk, de har i hvert fald ikke fattet det. 10

11 Selvfølgelig havde Jesus forstået budskabet. Hvordan kunne han ellers vælge kvinder til at være sine opstandelsesvidner (Jo.20.18), selv om de ikke kunne være det ifølge den rabbinske ret? Men et hurtig blik i kirkens historie vil få en til at tvivle, når man skal besvare vores tillægsspørgsmål: Er det forstået? Og det begynder allerede med Paulus, som på den ene side holder fast i den mandschauvinistiske familiestruktur, som fandtes i de to kulturverdener, han levede i (1. Kor 11,2-16), og på den anden side forkynder, at al forskel og dermed også lighed er forsvundet med Kristus (Gal. 3,28). Men han handlede i hvert fald rigtigt, og hans kvindelige medarbejdere havde en væsentlig rolle i hans missionsarbejde. Han nævner mindst en halv snes af dem, når han skriver til menigheden i Rom (Rom. 16, 1-10). Men det ser ikke ud som om, at alle i den romerske menighed har læst det brev, de fik tilsendt for snart 2000 år siden. Det gælder for eksempel medlemmerne af den pontifikale kommission Ecclesiæ Dei, hvis opgave er at afskaffe de sidste begrænsninger i anvendelsen af Pius V s messeritual. Alban Mc Coy, som er university chaplain i Cambridge, ønskede at markere det ved at fejre messen efter den såkaldte extraordinære rite i selve Roms domkirke, Lateranbasilikaen. Der blev en mægtig ballade, fordi to af ministranterne var piger! Monsignore Guido Pozzo fra det før omtalte kontor mindede han om, at det var først i 1994 (sic) at piger fik dispensation til at kunne være til stede i kirkens kor under messen. Derfor kan den ikke anvendes ved fejringen efter den ekstraordinære ritus, som følger rubrikkerne fra Ifølge 1. Mosebog blev Eva Adam lig fordi hun blev skabt af hans ribben. Er det sket? Nej. Er det sandt? Ja. Er det forstået? Ikke af alle i hvert fald. Fortsættes i næste nummer. 11

12 Firmandundervisning på 12. år - nogle overvejelser af Karlheinz Löhrer I 1998 startede jeg med at undervise firmander i Sankt Antoni - og har gjort det siden næsten hvert år (en del gange sammen med John-Erik Stig Hansen). I årenes løb har jeg / vi udviklet et program til gennemsnitlig 20 timer (+/-), og det er de tanker bagved dette program, jeg her vil gøre rede for. De unge mennesker, der gerne vil firmes, går normalt i 8. klasse, er ca. 14 år gamle. For min skyld måtte de gerne være ældre - men helst ikke yngre. Jeg vil gerne appellere til deres forståelse af tingene, dvs. af, hvad det betyder at være katolik. Det er måske, måske for sidste gang, de hører / taler sammenhængende om det. De skal have en bagage med på deres vej gennem livet... Firmelse er som i folkekirken TROSBEKRÆFTELSE, men derudover SALVELSE og SENDELSE. Om trosbekræftelsen først: Det er ikke første gang i livet, den fremsættes - de fleste af os fik den fremsagt ved dåben af de voksne der bar os til dåben. Men nu ved firmelsen er det altså vores tur til at gøre det selv - bevidste om, hvad vi gør og ud fra vor egen beslutning... Trosbekendelsen er et produkt af en kirkehistorisk begivenhed. Og her melder sig nogle grundlæggende spørgsmål: Hvordan er den blevet til? Hvad har den villet udsige? Og hvad og det er for os troende vigtigt - står der ikke i den? Trosbekendelsen er et kirkehistorisk faktum og dermed karakteristisk for vores kirke, nemlig, at kirken er vokset igennem en lang historisk proces. Hvor kompliceret og til dels smertefuld denne proces har været (med konciler, spaltninger, krige og magtkampe, undertrykkelse og 12

13 tvangsudøvelse, og til sidst med det Andet Vatikanerkoncil) - det må være en del af undervisningsstoffet. Det gælder især en grundig orientering om det Andet Vatikanerkoncil. Trosbekendelsen er et teologisk udsagn, der er blevet til via mange komplicerede og absolut ikke fredelige overvejelser; og den er formuleret i et sprog, der til dels mildest talt er svært at forstå. Formuleringer som født, ikke skabt om SØNNEN - hvad vil det sige? Og hvad betyder forud for alle tider, når vi mennesker bruger begrebet forud som et tidsbegreb? Så passer det jo næppe på noget, der ligger uden for den skabte tid? - Jeg må indrømme, at trosbekendelsens formuleringer ikke udgør en central del i min undervisning. - Derimod vil jeg drøfte med firmanderne, hvad tro betyder for dem: Hvad der menes med at tro på noget. Hvordan tro forholder sig til viden. Hvad med troens måske største udfordring: det ondes problem - med et fint ord: teodicé-problemet? Mere centralt for mig er, hvad der ikke står i trosbekendelsen. Om Jesu liv siges i bekendelsesteksten, at han blev født, pint og korsfæstet, er opstået og opfor til Himlen. Det berettes der meget mere udførligt om i bibelen. Og bibelen, især det Nye Testamente, står mere i centrum for min undervisning. Desværre rækker tiden ikke til en fordybelse i nogle af de rigtigt spændende historier i det Gamle Testamente. Men skabelsesberetningen over for Big Bang og over for Darwins udviklingsteori skal med; og dermed også spørgsmålet om, hvordan bibelen skal læses / forstås. Hvad i det Nye Testamente med alt det, der ligger mellem Jesu fødsel som nøgent faktum og hans pinefulde død? Det, vi læser om omstædighederne ved hans fødsel, hans barndom, hans optræden og lære? Ikke et ord om det i trosbekendelsen - og dog så vigtigt for os. Lad mig fremhæve lignelserne. Firmanderne må godt nok formodes at kende dem, at have hørt om dem før, men jeg oplever gang på gang, at de mildest talt har en overfladig forståelse af dem. - Jesu liv, Jesu lære og Jesu gaver (de sidste formidlet gennem kirken i sakramenterne), det er emner for min undervisning. Tilbage til kirken, som jo også nævnes i trosbekendelsen. Den kan i teksten nemt opfattes som en statisk størrelse, som bare er der - og alt er 13

14 ok. Men ligesom Jesus har overladt sit budskab til de mennesker omkring sig, der - fortælles det jo - svigtede ham og først efterhånden kom til at forstå ham, har han overladt budskabet til al de generationer efter ham, som skabte en kirke --- som også har svigtet ham. Det er inkarnationens konsekvens. Gud har gjort sig afhængigt af os - ja, også af vores svigt. Forståelsen af kirken som en dynamisk størrelse, der kan svigte og som vi derfor har et medansvar for, mener jeg kan appellere til de unges engagement. Når kirken ikke er sådan, som det passer til min livssituation og min livsstil, så dropper jeg den bare, kunne man fristes til at sige. Men nej: kirken er ikke færdig - lad os være med til at udvikle den! Det kræver 14

15 kritisk sans, som bør være velkommen, ikke uønsket! Og dermed er jeg gledet over til det næste led i firmelsen: Salvelse og sendelse: Trosbekræftelsen (som frugt af tro er det en nådegave) besvares med en fornyet inddragelse i kirkens medlemskab (ud over den i dåben), også det som en gave, en gave der skal besvares. Her melder ordet MISSION sig, svarende til Fadervorbønnen: til os komme dit rige. Komme - ikke kommer! En opfordring altså. - Når jeg spørger firmanderne, hvad denne sætning i bønnen betyder, får jeg jævnligt det svar, at det er en bøn om at komme i himlen... Så kan vi jo bare vente, være fromme og overlade verden til sig selv!? - Nej, det rige skal vi med Guds hjælp være med til at bringe her til verden: både i os selv og vores omgivelser (i videste forstand). Og det betyder MISSION: At handle ret og være med til at skaffe ret (i videste forstand). Heri ligger, at vi grundigt drøfter spørgsmålet om rigtigt og forkert, og spøgsmålet om vort engagement i verden omkring os. Det første får os til at spørge, hvad vi har af hjælp til det gode liv. Det andet belyser jeg ved at vise og drøfte filmen The Mission og ved at vise et Tv-interview med pater Peter Tantholdt Hansen om hans virke i Peru - og heri med hans vægtige bemærkning om sit forhold til sine indianere: De har lige så meget at give mig, som jeg kan give dem. Mission som møde i gensidig respekt! Tilbage er nu måske noget af det vigtigste: At vi har brug for hjælp! Og det lægger op til en samtale om bønnen, både den private og den arrangerede, herunder især messen. Og dermed også en gennemgang af sakramenterne, især dåben, kommunionen, skriftemålet og firmelsen. - Også gennemgangen af kirkeåret og af det katolske kirkerum hører med hertil med al den symbolik og det billedsprog, der skal forklares. Jeg opfatter min undervisning som dialog med de unge mennesker. Hver time begynder med, at en af dem stiller et spørgsmål... Der er nok at tage fat på. Skulle man være interesseret i at se, hvordan mit undervisningsprogram fra sidste år, klemt sammen i 18 timer, praktisk så ud, så har jeg det i en slags kompendium på computeren. 15

16 Boganmeldelse 16

17 Anmeldelse af Jakob Egeris Thorsen Omkring påske 2009 opstod der en krise i den katolske kirke som følge af den såkaldte Brasilien-sag, hvor ærkebiskoppen af Receife, den konservative efterfølger af Dom Helder Camara, højlydt proklamerede og stadfæstede ekskommunikationen af moderen til en 9-årig pige, der havde fået foretaget en abort for at stoppe en tvillingegraviditet, der var resultatet af en række voldtægter begået af stedfaderen. Sammen med moderen blev også lægen og andet sundhedspersonale, der havde medvirket, udelukket fra Kirken. Denne lokale krise blev hurtigt en global krise, da kardinaler og biskopper også i Norden i første omgang følte sig kaldede til at forsvare og forklare deres bispekollegas adfærd. I Danmark medførte sagen en ret intens pressedækning og en syndflod af forargede læserbreve heriblandt også fra Kirkens egne medlemmer. I debatbogen Alligevel katolik nævnes Brasilien-sagen af en af bidragyderne som én af de skandaler, der næsten fik ham til at tage sit gode tøj og gå. Kun en række personlige henvendelser fra præster i Danmark og et bedre-sent-end-aldrig hyrdebrev fra den danske biskop, der tog afstand fra Receife-biskoppens dispositioner, fik skribenten til at betænke sig og til senere at genfinde glæden ved at være katolik. Brasilien-sagen var den første af en række skandaler, der fra 2009 til 2011 satte den katolske kirke på dagsordenen i Danmark. Efter Brasilien var det sager om seksuelt misbrug mod børn og unge begået af præster, der fyldte spalterne. I USA, Irland og Tyskland fremlagde undersøgelseskommissioner rapporter, der grelt udstillede de kirkelige lederes fatale svigt i misbrugssager. Og endelig begyndte pressen i Danmark at grave efter sager i den danske katolske kirke. Selvom omfanget af misbrugssager i Danmark viste sig at være forholdsvist beskedent og selvom det i skrivende stund er usikkert (en advokatundersøgelse forventes snart færdig), hvorvidt bispekontoret i Danmark har håndteret sagerne på samme kritisable måde som deres udenlandske kollegaer, så var hele affæren heriblandt også mediernes unuancerede og sensationslystne dækning en prøvelse for alle danske 17

18 katolikker. Det er den situation, som bogen Alligevel katolik, som har undertitlen Midt i skandalerne en debatbog. I bogen giver tolv danske katolikker deres personlige grund til alligevel, på trods af skandalerne, at blive i kirken. Flertallet af indlæggene er kritiske eller stærkt kritiske overfor den måde misbrugssagerne er blevet håndteret af kirkens ledelse, og når man læser indlæggene ét efter ét viser der sig for de flestes vedkommende en generel træthed og harme over den måde kirkens biskopper med paven i spidsen har forvaltet deres hyrdeembeder på siden Andet Vatikankoncil. Med undtagelse af Sebastian Olden-Jørgensens indlæg, som henregner skandalesagerne til almenmenneskelige svigt, der er uden sammenhæng med de kirkens ledelsesstruktur (titlen på hans bidrag er En syndig kirke lige noget for mig! ), synes de fleste af de skribenter, der funderer over årsagerne til at skandalerne kunne nå et så horribelt omfang, at identificere problemet i en autoritær og hierarkisk kirkeforståelse, der har gjort det muligt for biskopper at dække over problematiske præster, forflytte dem og true ofre til tavshed, alt sammen for at sikre Kirkens anseelse udadtil. Kritikken begrænser sig derfor ikke til håndtering af skandalesagerne, men munder for de fleste vedkommende ud i en generel kritik af den katolske kirkes ledelsesstrukturer og af Kirkens i disse forfatteres øjne utidssvarende konservative holdninger til bl.a. præventionsmidler, homoseksuelle og kvindelige præster. Som mange, ja sandsynligvis flertallet af Vesteuropas katolikker, er de dybt uenige med pave og biskopper på disse punkter, og de fleste indlæg er derfor dybt personlige beretninger over hvorfor de alligevel forbliver i Kirken. De personlige beretninger, der på en paradoksal måde minder om den dansk-katolske konversionslitteratur fra første halvdel af det 20. århundrede, er bogens styrke. Fælles for dem alle er hvad enten de er skrevet af krybbe-katolikker eller konvertitter en dyb følelse af at være hjemme i Kirken; at Kirken er deres og næsten uløseligt forbundet med deres Gudsforhold. Dette ejerskabsforhold gør samtidigt skandalerne og de andre oplevede dårligdomme desto mere 18

19 smertelige. For os andre katolikker er det opbyggeligt at læse, hvordan og med hvilke bevæggrunde disse medbrødre og søstre kommer overens med deres genvordigheder med samtidens ledelse og alle munder i en dybtfølt tilslutning til Kirkens fællesskab. Man må formode at mange af bogens læsere, der ligesom undertegnede, deler en eller flere af bidragydernes anfægtelser, vil kunne spejle sig selv i deres overvejelser. Den lille bogs undertitel en debatbog er dens svage side, for med enkelte undtagelser når ingen af bidragyderne i deres indlæg for alvor ud over det konstaterende. Debatten, dvs. diskussionen af hvordan vi skal forstå kirkens nuværende situation og af hvordan mulige forandringer kan tænkes, udebliver derfor næsten fuldkomment. Eneste undtagelse er et genoptrykt indlæg af afdøde professor Olaf Pedersen ( 1997), der under titlen Et skib midt i skærene undersøger måden hvorpå den katolske kirke historisk har forhold sig til kriser og forandringer. Her påviser Olaf Pedersen, hvordan Kirkens krise- og problemhåndtering typisk af præget af to faser. Først formulerer Kirken en hurtig og let fattelig løsning, der nok skaber afklaring, men sjældent fred. I anden fase tager enkelte katolikker så problemet på sig og sætter deres eksistens ind på at finde frem til en varig løsning, som så siden fuldbyrdes af den samlede Kirke. Dette gælder, hvad enten at Kirken i sidste ende står fast på sin lære eller praksis, eller at den i sidste ende må revidere sit synspunkt. Den lære, som Pedersen drager af sin analyse er, at løsningen på kontroversielle spørgsmål altid er en ofte langvarig proces, og at man derfor må tilbagevise dem, der skråsikkert hævder at Kirken har svar på alle spørgsmål, at Kirkens lære er uforanderlig og at der udenfor Kirken kun er vildfarelse. Pedersens bidrag vækker således det velbegrundede og fromme håb, at Kirken på længere sigt kan og vil finde holdbare løsninger på de problemer og kontroverser, der netop nu plager den, også selvom dette midt i skandalerne kan synes svært at få øje på. 19

20 Hellig Kors Kirke i Jyllinge på Sjælland, bygget udelukkende af genbrugsplastmaterialer. Foto: Hans Christensen 20

21 Vi beder Gud om blomster Han giver os frø Orginal: We ask God for flowers: He gives us seeds 21

22 Indlæg fra læserne er meget velkomne. Både reaktioner på bragte artikler, læserbreve og artikler. Ligeledes vil vi gerne have forslag til emner og skribenter. (red.) 22

23 Redaktion af dette nummer Dan Eriksen (ansvarshavende) Eva Nordentoft Hans Christensen Jean-Pierre Duclos Nyhedsredaktion Karlheinz Löhrer Karlheinz Löhrer Kjeld Wogensen Peter G. Rasmussen Layout Benjamin Gamillscheg Katolsk dialog & information udgives af redaktionen og udkommer 4 gange om året. Bladets hjemmeside findes på Abonnement koster 200 kr. om året og bestilles ved henvendelse til kassereren: Karlheinz Löhrer, Hvalsøvej 4, 2700 Brønshøj, tlf eller Indbetaling med angivelse af indbetalers navn og adresse kan foregå: - på girokonto, korttype +1, kontonr fra udlandet, IBAN DK Citater skal forsynes med angivelse af Katolsk dialog & information som kilde; optryk af hele artikler må kun ske med forfatterens tilladelse. Indlæg sendes til Dan Eriksen, Emdrup Vænge, 2100 København Ø eller ISSN

24 Fra Birgitta Klostret i Maribo. Foto: Karlheinz Löhrer.

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164

Læs mere

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Helligånden er Guds ånd. Gud i mig

Helligånden er Guds ånd. Gud i mig Helligånden Helligånden er Guds ånd Gud i mig Hvem er Helligånden? Gud er Far, Søn og Helligånd - Gud Fader har skabt os - Gud Søn har frelst os - Gud Helligånd formidler det til os Tre-i-en-Gud (treenig

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag

Prædiken til 2. pinsedag Prædiken til 2. pinsedag Salmer Indgangssalme: DDS 299: Ånd over ånder Salme mellem læsninger: DDS 294: Talsmand, som på jorderige Salme før prædikenen: DDS 292: Kærligheds og sandheds Ånd! Salme efter

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14

Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1, Johannes Brev 4, Johannesevangeliet 1,1-14 Prædiken til Juledag 2015 Tekster: 1. Mosebog 1,1-5 - 1.Johannes Brev 4,7-11 - Johannesevangeliet 1,1-14 Glædelig jul! Sådan håber vi, den er for alle. At alle på én eller anden måde mærker at man hører

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. 1,1-18 I nat hørte vi i første læsning om det store lys, som skal ses af de

Læs mere

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres Sidste søndag efter Helligtrekonger Læsninger: 2. Mos 34, 27-35 2. Peter 1, 16-18 Matt 17, 1-9 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7 22: Gådefuld er du vor Gud 161: Med strålekrans

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

Min elskede er min og jeg er hans

Min elskede er min og jeg er hans Henrik Nymann Eriksen Min elskede er min og jeg er hans Refleksioner over Højsangen Indhold Hvorfor skrive en bog om Højsangen? 4 Hvad er Højsangen for en bog? 8 Hvordan skal vi læse Højsangen? 12 Kapitel

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den.

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 21. februar 2016 Kirkedag: 2.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 402 * 388,1-4 * 299 * 643 * 388,5 * 609,4-5 LL: 402 * 388 * 643 * 609,4-5 I vores

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

ibelong Er vi fælles om at være alene?

ibelong Er vi fælles om at være alene? ibelong Er vi fælles om at være alene? Formål: Teenagerne skal se, at de ikke står alene midt i deres liv med både op- og nedture. De er en del af et kristent fællesskab på flere måder. Forslag til programforløb:

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 566 5 BIBEL STUDIUM Kristus og 2hans lov April Maj Juni 2014 1. 2. KVARTAL 2007 2014 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Kristus og hans lov Keith Burton

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst. Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1 Prædiken til Julesøndag 2014. Prædiketekst. Lukas 2,25-40 Et øjeblik i historien. Der sad de på kirkebænken juleaften, hele familien, og bedstefar sad med sit yngste

Læs mere

Kerneværdi 2 - Vi vil leve af Bibelen

Kerneværdi 2 - Vi vil leve af Bibelen Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 21,28-44

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 21,28-44 1 20. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 21. oktober 2012 kl. 10.00. Salmer: 443/434/290,v.5-6/347//589/439/421/332 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 Åbningshilsen Vi er gået i kirke denne efterårssøndag.

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

Johannes første brev

Johannes første brev Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE FLERE FORFATTERE Når sygdommen rammer BIBELSTUDIE LOHSE Indhold

Læs mere

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen 5. s. e. påske II 1. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 319 Vidunderligst af alt 417 Herre Jesus, vi er her 312 Sandheds tolk og taler 294 Talsmand, som på 217 Min Jesus, lad 400 Så vældigt det mødte os Bøn:

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 1 1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål.

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. november 2016 Kirkedag: 1.s.i adv/a Tekst: Sl 24; Rom 13,11-14; Matt 21,1-9 Salmer: SK: 87 * 447 * 450 * 75 * 83 * 80,4 * 74 LL: 87 * 75 * 83 * 80,4

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728

15.s.e.trin. II 2016, Strellev 9.00, Ølgod / / / /728 Dengang jeg gik på pastoralseminariet for at skulle lære at være præst, fik jeg et godt råd af en af underviserne. Han sagde, at når man sidder og taler med et menneske, og samtalen går i stå, så skal

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8. Bruger Side 1 05-04-2015 Prædiken til Påskedag 2015. Tekst: Markus 16,1-8. Påskedag er dagen hvor vi kan slippe tøjlerne og springe ud i glæde over at det umulige er sket. Lade troen springe ud som blomsten,

Læs mere

ÅR A 1. SØNDAG I FASTEN. Forbønner for katekumenerne

ÅR A 1. SØNDAG I FASTEN. Forbønner for katekumenerne ÅR A 1. SØNDAG I FASTEN Forbønner for katekumenerne P: Kære brødre og søstre: I forbereder jer nu til at fejre påskens frelsebringende mysterier og har i dag påbegyndt den 40 dage lange vandring frem mod

Læs mere

2. påskedag. Salmevalg

2. påskedag. Salmevalg 2. påskedag Salmevalg Tag det sorte kors fra graven Jesus lever, graven brast Opstandne Herre, du vil gå Hvad er det at møde den opstandne mester Tænk, at livet koster livet Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

34 Brylluppet i Kana Joh 2, Den blinde Bartimæus Mark 10, Opvækkelsen af enkens søn Luk 7,

34 Brylluppet i Kana Joh 2, Den blinde Bartimæus Mark 10, Opvækkelsen af enkens søn Luk 7, OVERSIGT BOG 1 EFTERÅR 2015 JESU UNDERE 34 Brylluppet i Kana Joh 2,1-12 12 13 35 Den blinde Bartimæus Mark 10,46-52 14 15 36 Opvækkelsen af enkens søn Luk 7,11-17 16 17 KATEKISMUS FOR BØRN FADERVOR 37

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere