Baunesletten. Plejeplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baunesletten. Plejeplan"

Transkript

1 Baunesletten Plejeplan

2 Indhold Indledning... 2 Generelle forhold... 4 Areal A Rigkær og skovområde... 8 Areal B Ellesump og skovområde Areal C Græsslette Areal D Græsslette ved jernbanen Oversigt over plejeforslag med økonomi Bilag PLEJEPLAN FOR BAUNESLETTEN 1

3 Indledning Baunesletten er det åbne naturområde beliggende mellem Værløse og Farum Sø. Området har været i kommunens eje siden 1971, og først Værløse Kommune og siden Furesø Kommune, har plejet arealet som et rekreativt naturområde i alle årene. Baunesletten blev drevet som traditionelt landbrug med private lodsejere, da området i 1947 blev indstillet til fredning af Udvalget Vedrørende Københavns Grønne Områder, på baggrund af, at området bestod af arealer med forskelligartet naturpræg. Fredningen blev vedtaget i 1953 som en status quo fredning. Arealet blev senere erhvervet af den daværende Værløse Kommune, og er i den nuværende kommuneplan udlagt til offentlige rekreative formål. I begyndelsen af 1970 erne blev der søgt om tilladelse til at anlægge en 9-hullers golfbane på området. Golfbanen blev anlagt, men få år senere forlangte Overfredningsnævnet nogle opfyldte vådområder og andre terrænreguleringer, som var udført af golfklubben, tilbageført til de oprindelige terrænkoter. Som konsekvens heraf flyttede golfklubben [1]. I dag er Baunesletten en del af en større naturpark der ligger mellem Farum og Slangerup, og som er beskrevet på hjemmesiden Kommunerne inden for naturparkens grænser har igangsat et samarbejde om en mærkning af naturparken. Baggrund for fredningen Da fredningen er fra 1953 blev der dengang ikke formuleret specifikke fredningsbestemmelser for de enkelte områder og naturtyper inden for fredningsarealet. Områderne blev dengang drevet med forskellige formål, og derfor er fredningsbestemmelserne for disse fem områder forskellige. I dag bliver områderne dog ikke anvendt til de beskrevne formål. Det er fredningens overordnede formål at bevare hele det fredede areal i sin nuværende tilstand, og det er ikke tilladt at ændre på arealernes anvendelse. For landbrugsarealer gælder for eksempel, at der ikke må opføres bygninger ud over, hvad der er nødvendigt for ejendommens drift, at der ikke må foretages terrænændringer, at vandarealer ikke må opfyldes eller at bredderne benyttes til anbringelse af affald, og at stendiger ikke må nedbrydes. Det er derudover blandt andet ikke tilladt uden Fredningsnævnets tilladelse at fjerne eller tynde ud i den eksisterende beplantning af træer, buske og levende hegn i området. Der er ligeledes specifikke bestemmelser for en spejdergrund ved Ryget Skov, for moser og enge, og for en lystejendom. Plejeplanens udstrækning og gyldighed Formålet med plejeplanen er, at sætte mål for naturens udvikling og den rekreative benyttelse af området. Med konkrete forslag til pleje af hvert enkelt delareal på Baunesletten er det hensigten, at plejeplanen kan bruges af både Furesø Kommune og borgerne. Ideer til forskellige former for rekreativ benyttelse af området skaber flere og nye muligheder for hvordan borgerne kan bruge området. Baunesletten ligger syd for Farum Sø, og lige øst for det store skov- og vådområde Ryget Skov og Sækken. Arealet omfattet af plejeplanen ses på side 3, her ses også fredningens udstrækning. Som det fremgår af figuren dækker plejeplanen ikke hele det fredede areal. Vi har udvalgt områderne omfattet af plejeplanen fordi de drives og ejes af Furesø Kommune. Den nordlige del af fredningen er ikke med i plejeplanen, da det ejes af Naturstyrelsen og drives som fredskov. Dette gælder dog ikke for et mindre rigkær som, efter aftale med Naturstyrelsen, plejes af Furesø Kommune. PLEJEPLAN FOR BAUNESLETTEN 2

4 Ejerforhold Størstedelen af matriklerne inden for fredningens grænser er ejet af offentlige myndigheder; Københavns Kommune, Naturstyrelsen og Furesø Kommune. Enkelte er ejet af private lodsejere. Området omfattet af denne plejeplan ejes af Furesø Kommune, med undtagelse af et mindre rigkær (delareal B4) og en grussti (delareal C2), der ejes af Naturstyrelsen. Det er Furesø Kommunes ansvar som ejer af arealerne at pleje dem med udgangspunkt i anbefalingerne i denne plan. Naturstyrelsen er plejemyndighed på egne arealer, medmindre der foreligger anden aftale. Fredningsgrænsen er markeret med grøn, plejeplanens afgrænsning er markeret med rød Der er ikke krav i fredningen om en plejeplan. Plejeplanens anbefalinger er vejledende og indebærer ikke en pligt til at gennemføre de foreslåede tiltag. Anbefalingerne er givet på baggrund af, hvor god plejemetoden er til at fremme det naturindhold, landskab, og den rekreative brug, som der sigtes efter på de forskellige arealer på Baunesletten. Plejeplanen har været i høring hos grundejere og interessenter i perioden fra 26. januar til og med den 23. februar Planen er politisk behandlet i Miljø-, Plan- og Teknikudvalget den 9. november Opbygning og læsevejledning Planen indledes med en generel beskrivelse af de landskabelige, geologiske og rekreative kvaliteter, arealet besidder. Herefter følger en gennemgang af hvert enkelt delareal med beskrivelse af den nuværende tilstand, plejemålsætning for arealet og derefter forslag til pleje. Efter gennemgangen af hvert delareal følger et afsnit om plejemetoder, som med fordel kan anvendes på de overordnede delarealer på Baunesletten. Sidst i planen findes kortbilag med plejeforslagene for de fire delarealer, publikumsfaciliteter samt en skematisk oversigt med omkostningsoverslag. Litteraturhenvisninger er angivet med tal i parentes og litteraturliste findes på side 29. Indsamling af viden I forbindelse med udarbejdelsen af denne plan har Furesø Kommune indsamlet viden fra blandt andet fugleognatur.dk, Danmarks Miljøportal og Værløse Naturgruppe. Derudover foreligger en ældre plejeplan fra 1991 Driftsplan over det tidligere Golfbaneareal ved Bavnestedet, som også er blevet brugt [1]. Der er afholdt en offentlig markvandring i oktober 2015, hvor medarbejdere fra kommunen og interesserede borgere og organisationer deltog. Her blev der udvekslet viden og diskuteret ideer og forslag til plejen af Baunesletten. PLEJEPLAN FOR BAUNESLETTEN 3

5 Generelle forhold Baunesletten er et område med både store naturmæssige og rekreative værdier. Derudover har området også værdi for kommunens dyrehold, da en stor del af dyrenes vinterfoder høstes på de store græssletter i løbet af sommeren. Områdeinddeling Arealet omfattet af denne plejeplan er inddelt i fire overordnede delarealer. Hvert areal er derudover inddelt i en række mindre delarealer, med hver deres plejemålsætning og plejeforslag. Disse omtales under hvert enkelt delareal. Landskab, geologi og biologi Landskabet omkring Baunesletten er et markant istidslandsskab med et netværk af tunneldale med åsrygge, langsøer og mellemliggende, mere plane plateauer. Jordbunden i området består af ferskvandstørv og moræneler. Arealet fremtræder i dag som et stort åbent græsareal, der terrænmæssigt falder mod nord til Farum Sø. Mod vest og nord er der jævn overgang fra spredte krat- og skovbevoksede områder med gamle bøge og egetræer, til Ryget Skov og vådområdet Sækken, som består af ellesump med spredte våde vandområder, nogle tilgroet med rødel, birk og pil. Flere steder i området ses rester af levende hegn, som kan have været skellinjer dengang området var privat- PLEJEPLAN FOR BAUNESLETTEN 4

6 ejet og blev drevet som landbrug. De levende hegn blev oprindeligt plantet for at indhegne bøndernes dyrkede marker, så løsgående husdyr ikke brød ind og gjorde skade på afgrøderne. I dag består disse hegn hovedsageligt af hvidtjørn og slåen. Nærheden til Ryget Skov betyder, at der er et rigt og varieret dyreliv på Baunesletten. Rørhøgen yngler i Sækken og bruger de åbne græsområder på Baunesletten som spisekammer. Her kan den fange mus, småfugle og firben. Violetrandet ildfugl er også at finde på Baunesletten, og er en af Furesø Kommunes fokusarter. Dagsommer- fuglen trives i de næringsrige dele af moser og enge, men ses også på tørre overdrev. I 2016 er der udført specialefeltarbejde af en studerende på Københavns Universitet. Dette vil resultere i eventuelle nye anbefalinger til slåtidspunkter og slåmetoder. En af kommunens andre fokusarter er markfirben, som især opholder sig i grænselinjen mellem forskellige slags vegetation, såsom skovbryn, diger og markskel, sådan at det hurtigt kan skifte frem og tilbage mellem kølige og varme steder. Markfirbenet har brug for kølige steder for at finde skygge, og varme steder for at sole sig og udruge æg. Flere af de gamle skellinjer ses stadig i dag (markeret med sort). Den røde markering er delarealernes omrids. PLEJEPLAN FOR BAUNESLETTEN 5

7 Befæstede stier: skal være farbare for alle former for lovlig færdsel (cykler, kørestole, barnevogne osv.). Belægningen er stabilgrus eller lignende. Disse stier skal være skarpt markerede af hensyn til svagtseende Naturstier: simpelt anlagte stier med begrænset vedligehold. Naturstierne kan kun anvendes af visse brugere. En del af stierne går gennem græsningsfolde Trampesti: øvrige stier i området, som ikke anlægges og ikke plejes. Trampestier opstår som følge af publikums anvendelse af området Den nordlige grussti på Baunesletten fungerer som en del af Farum Søsti, som er en 10 km lang rute rundt om Farum Sø. For hver kilometer er der stillet en sten op med et relief af et dyr eller en plante, og alle arter er typiske for området. Violetrandet ildfugl Rekreative interesser Baunesletten har stor rekreativ værdi for lokalområdet, og bliver brugt til mange aktiviteter, såsom hundeluftning, løb, mountainbike m.m. Der er flere kælkebakker om vinteren og arealet bruges også af lokale skoler og andre institutioner. Stier Af hensyn til drift og anlæg gradueres områdets stier i tre forskellige kategorier, som er forskellige med hensyn til belægning, plejebehov og adgangsmuligheder. Skiltning og adgangsforhold Ridning er ikke tilladt. Offentligheden har ret til at færdes til fods, og på cykel på stierne. Baunesletten er en hundeskov. Dette betyder at man gerne må gå med hunden løs, men at den skal være ledsaget og under fuldt herredømme til enhver tid. Fuldt herredømme betyder, at hundeføreren kan standse hunden, hvis den f.eks. angriber andre dyr og mennesker. Det betyder helt bogstaveligt, at hunden skal have tæt kontakt til føreren og ikke må genere andre gæster, hunde eller det vilde dyreliv, f.eks. ved at true eller løbe efter dem. Hundeefterladenskaber skal samles op, også fra de åbne arealer. Afgrænsningen af hundeskoven kan ses i kortbilaget på side 28. Skovområdet i delareal B2, B3 og B4 er ikke en del af hundeskoven. Dette er primært på grund af vildtet og rørhøgen, som yngler i Sækken nord for Baunesletten. Der er opsat klaplåger og hegn der viser afgrænsningen. Derudover er der opsat piktogrammer som viser mountainbikeryttere uden om skovområdet. Regler for færdsel i området er skiltet med piktogrammer og et informationsskilt. Skilte og piktogrammer skal opsættes på rødmalede træpæle og skal vedligeholdes og udskiftes efter behov. Generelle planlægnings- og beskyttelsesbestemmelser Den nordlige del af det fredede areal hænger natur- og landskabeligt sammen med det store moseområde Sækken vest for Baunesletten. Sækken og den nordlige del af fredningen er en del af Natura 2000-området N139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov, jf. PLEJEPLAN FOR BAUNESLETTEN 6

8 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Her er især habitatnaturtyperne rigkær og elleog askeskov vigtige. En del af det nordlige areal er endvidere udlagt til fredskov, hvilket vil sige, at det er beskyttet mod permanent rydning, kreaturgræsning m.m. Det er Naturstyrelsen, som driver fredskoven. Baunesletten og landskabet omkring er meget naturbevaringsværdigt og flere områder er fredet, blandt andet findes der en del fredninger nord og nordøst for Farum sø, som for eksempel Storebjerg-fredningen. Der er desuden registreret beskyttede naturtyper som mose, overdrev og søer flere steder på Baunesletten, efter naturbeskyttelseslovens 3. Hvis der foretages tilstandsændringer i områder beskyttet efter denne lov kræver det en dispensation. Hele Baunesletten er udpeget som et såkaldt kulturarvsareal. Kulturarvsarealer er områder med fortidsminder i jorden, blandt andet spor efter bebyggelser i oldtiden og stenalderbopladser. Arealet er derudover også udpeget som nationalt geologisk interesseområde, på grund af det særlige istidslandskab. Baunesletten er en del af de indre grønne kiler, som er regionale landskabs- og friluftsområder, der indgår i hovedstadsområdets fingerbystruktur. I de indre kiler, må der kun etableres mindre anlæg til støtte for det almene friluftsliv. Udsigt mod Farum sø PLEJEPLAN FOR BAUNESLETTEN 7

9 Areal A Rigkær og skovområde Arealet er den nordlige del af fredningen og udgør det primære skov- og vådområde i plejeplanen. Her findes to rigkær, områder med vedvarende vandmættet jordbund med kalkholdigt grundvand, som giver en helt særlig sammensætning af plantearter. Derudover findes også en fold med græssende dyr. Størstedelen af arealet er omfattet af Natura 2000, og derudover findes også et overdrev og en sø, beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. A.1 Græsningsfold og skov Delarealet udgør den vestligste del af den eksisterende græsningsfold i området. Arealet består hovedsageligt af afgræsset overdrev med krat af tjørn og slåen, og træer som blandt andet birk, hassel, eg og mirabel. I 2012 blev der opsat hegn som forberedelse til afgræsning, og afgræsningen foregår i 2016 med Galloway kvæg. Afgræsningen medvirker til at opfylde indsatskravet i statens Natura 2000-plan for området. Mod nord og vest findes højskov med bøg. Plejemålsætning Træbevokset område der fortsat afgræsses. Plejeforslag Fortsat afgræsning med Galloway eller anden kvægrace for at mindske tilgroning. For at skabe bedre indkig og fremme væksten af de hjemmehørende egetræer i området kan der med fordel tyndes ud i tjørn, hassel og mirabel på skråningen op mod grusstien. Eg og det solitære birketræ efterlades. Ved udtynding vil man kunne få et bedre indkig ind til de græssende dyr når man går langs grus- PLEJEPLAN FOR BAUNESLETTEN 8

10 stien, og dermed kan man med egne øjne se, hvilken effekt afgræsning har på et areal. A.2 Græsningsfold, rigkær og skov Delarealet udgør den midterste del af græsningsfolden i området. I 2012 blev der opsat hegn som forberedelse til afgræsning, og afgræsningen foregår i 2016 med Galloway kvæg. Afgræsningen medvirker til at opfylde indsatskravet i statens Natura 2000-plan for området. Arealet består i dag hovedsageligt af selvsået krat med blandt andet birk og el, og enkelte lindetræer. Mod øst langs grusstien står flere hyld og grå-el. Langs skellet mod vest til delareal A1 findes et levende hegn af hvidtjørn og andre buske. I det lysåbne område mod nordvest findes et mindre rigkær. Naturstyrelsen er ejer af matriklen, men rigkæret indgår, efter aftale, som en del af afgræsningen. Her findes arter som kær-star, stiv star, smalbladet kæruld, eng-viol og blåtop. Plejemålsætning Bevokset område med selvsåede arter og et lysåbent, artsrigt rigkær. Plejeforslag Fortsat afgræsning med Galloway eller anden kvægrace for at forhindre tilgroning og fremme arter tilknyttet rigkær. De grå-el, der står ved hyldetræerne ud mod grusstien, kan ryddes, for at få et bedre indkig til græsningsfolden. Grå-ellen kan med fordel ringes. Ringning af træer foregår ved, at man skærer en ring i barken hele vejen rundt, hvilket udsulter træet, og forhindrer nye skud fra rødderne. Samtidig efterlades de døde træer til gavn for insekter og andre dyr. A.3 Overdrev og krat Den nordvestvendte skråning er et træ- og buskbevokset overdrev. Mod syd er delarealet tilgroet med blandt andet grupper af grå-el og birk, mod nord er arealet groet til med et hegn af hvidtjørn, ask, almindelig røn, eg, slåen og æble. Hegnet kan have været en gammel skellinje, og kan ses på det historiske kort på side 5. Længst mod øst findes et mindre krat af tjørn, mirabel, eg, almindelig røn og ahorn. Plejemålsætning Træ- og buskbevokset overdrev med de til overdrevet hørende arter af græs og urter. Af hensyn til disse arter bør de lysåbne partier holdes fri for tilgroning. Plejeforslag Det vil være gavnligt at pleje overdrevet med høslæt allerede omkring maj måned. Dette bevirker, at plantearter kan nå at vokse op igen i løbet af sæsonen. Der kan tyndes ud i slåen i krattet nord for overdrevet, for at fremme det oprindelige hvidtjørn hegn. Grupperne af grå-el mod syd kan fældes. A.4 Sø Et lysåbent, mindre vandhul, som ligger i en lavning, og har nummer 41 i vådområderapporten for Værløse [2]. Lavningen har formentlig været en del af det tidligere golfbaneanlæg. Vandhullet bliver brugt rekreativt i stor stil, især hunde er glade for søen om sommeren. Ved vandhullet ses blandt andet tagrør, lyse-siv, glanskapslet siv og vejbred-skeblad. Der er også fundet grøn frø i vandhullet. Der er udlagt en træstamme som fungerer som bænk ved den sydlige bred. Plejemålsætning Lysåben lavvandet sø med almindelig vådbundsvegetation. Plejeforslag Ved tilgroning kan der ryddes for tagrør og anden opvækst. Søen må gerne tørre ud om sommeren, da nogle insekter er tilpasset denne type vådområder, og fordi der er mange andre områder i nærheden, som er permanent vandfyldte. Der lever ingen fisk i søer, der ikke er permanent vandfyldte, og derfor har padder gode levemuligheder her, da fiskene ikke spiser deres æg og yngel. PLEJEPLAN FOR BAUNESLETTEN 9

11 A.5 Græsningsfold og rigkær Delarealet udgør den østligste del af græsningsfolden i området. Arealet blev i 2012 ryddet for opvækst af rødel og pil, og der blev opsat hegn som forberedelse til afgræsning. Afgræsningen foregår i 2016 med Galloway kvæg. Afgræsningen medvirker til at opfylde indsatskravet i statens Natura 2000-plan for området. Arealet fremstår i dag hovedsageligt som lysåbent, og er udpeget som rigkær. I rigkæret findes mange stararter som tue-star, grå står, kær-star, top star, næbstar, blære-star, trindstænglet star og arter som kærsnerre, engnellikerod, kragefod, kær-padderok og kærmysse. Vedvæksten i rigkæret blev senest ryddet i Ved grusstien mod øst står to solitære træer af mirabel og tjørn. Plejemålsætning Lysåbent areal med artsrigt rigkær og enkelte solitære træer. Plejeforslag Fortsat afgræsning med Galloway eller anden kvægrace for at forhindre tilgroning og fremme arter tilknyttet rigkær. Ny træopvækst inden for hegnet skæres ned årligt. Generelle plejeforslag til areal A Fuglekasser kan sættes op i området til gavn for småfugle. Hele arealet, undtagen delareal A3 og A4 bør fortsat afgræsses. Galloway kvæg i rigkær PLEJEPLAN FOR BAUNESLETTEN 10

12 Areal B Ellesump og skovområde Areal B udgør den nordøstlige del af plejeplanens område, og består hovedsageligt af ellesump og et mere tørt skovområde. Her findes også tre mindre søer. Cirka halvdelen af arealet er omfattet af Natura 2000, og størstedelen af arealet er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Derudover er en del af det træbevoksede område udlagt til fredskov. I areal B (undtagen delareal B1) er det ikke tilladt at gå med hunden løs. B.1 Sø Søen har nummer 42 i vådområderapporten for Værløse [2]. Den er forholdsvis lysåben med flere vandplanter som stor andemad og vand-pileurt. Derudover rummer søen plantearter som lyse-siv, vandrøllike, høj sødgræs og bredbladet dunhammer. Øst for findes elletræer. Vest for søen står et piletræ og syd for en gammel hyld. Plejemålsætning Lysåben sø med almindelig vådbundsvegetation, eventuelt ynglested for padder. Den nuværende tilstand af søen bør opretholdes. Plejeforslag Den store pil vest for søen kan ryddes for at fremme indkigget og lysindfaldet, til gavn for plante- og dyreliv. For at forhindre ny opvækst af pil vil det være en fordel at rodfræse. Den gamle hyld efterlades. Det vil være gavnligt at pleje med høslæt hele vejen ned til brinken af søen, hvilket hæmmer tilgroning og PLEJEPLAN FOR BAUNESLETTEN 11

13 fremmer den bredvegetation, som bliver udkonkurreret af dunhammer og tagrør. Der skal dog ikke slås tæt omkring stenfiguren som står ved grusstien. Omkring denne må græsset gerne vokse højt. B.2 Ellesump og skovområde Delarealet består af en gammel ellesump med åbentstående vandkanaler og et højere beliggende areal med åben løvskov. I midten af skoven findes en lysning omkranset af gamle egetræer. Det er uvist hvad funktionen af lysningen har været, man kan for eksempel tro at der i tidernes morgen har været afholdt pinseballer. Lysningen bliver i dag især brugt af vildtet som hvileplads. Mod øst bliver skovområdet mere tørt og består overvejende af træer som hyld, pil, eg, mirabel, birk og rødel. I dette område findes et gammelt hegn af hvidtjørn, som i dag er groet til med slåen og rødel. Hegnet kan være rester af en gammel skellinje, og kan ses på det historiske kort på side 5. Mod syd findes en ca m 2 stor sø, som har nummer 43 i vådområderapporten for Værløse [2]. I efteråret 2015 blev der foretaget en større pleje af søen, hvor bestanden af dunhammer, opvækst af el og det sydlige pilekrat blev ryddet. Derudover blev der åbnet mere op mellem den nordlige og sydlige del af søen. Formålet med plejen var at skabe mere lys og et større vandspejl, til gavn for både dyr og planter. Stor vandsalamander er tidligere fundet i søen, ligesom spidssnudet frø blev fundet i Øst for søen står elmetræer og vest for søen eg. I den vestlige ende af delarealet findes en græsslette, som hænger sammen med areal C. Ved skovbrynet ud mod græssletten står en træbænk, og i et af de store egetræer i skovbrynet er der opsat redekasse til tårnfalk. Ved grusstien står et fint egetræ omgivet af opvækst af hassel og bøg. Ved egetræet er opsat klaplåge og hegn da der i skovområdet (delareal B2, B3 og B4) ikke er tilladt at gå med sin hund løs. Dette er primært på grund af vildtet og rørhøgen, som yngler i Sækken nord for området. Indkig til ellesumpen Plejemålsætning Ellesump med varieret undervegetation, og naturlig løvskov domineret af eg med islæt af andre hjemmehørende arter som pil, birk og rødel. Træer med hulheder og sprækker bevares i videst muligt omfang til gavn for eventuelle flagermus og hulrugende fugle i området. Søen holdes lysåben med almindelig vådbundsvegetation, eventuelt ynglested for padder. Plejeforslag Undervæksten af blandt andet hyld og tjørn i ellesumpen kan tyndes ud for at skabe bedre indkig. Der foretages som udgangspunkt ikke beskæring eller fældning i løvskoven, men større træer, der udgør risiko for publikum, beskæres eller kronen sprænges væk. Af hensyn til fugle og flagermus skal dette arbejde foregå efter 1. september til 31. oktober. Væltede eller døde træer efterlades i skovbunden til almindeligt henfald. Træer, der er væltet ud over stierne, skæres op og trækkes ind i skovbunden. PLEJEPLAN FOR BAUNESLETTEN 12

14 Der kan tyndes ud i det gamle hvidtjørn hegn ved at fjerne krattet af slåen og rødel. Ved egetræet ved grusstien kan der fjernes opvækst af hassel og bøg for at give det bedre plads. Udtynding af ny opvækst i ellesump, hegnet og omkring egen skal følges op af vedligehold ca. hvert 2. år, da elletræer skyder igen fra stødet. Ved søen holdes træopvækst af pil og rødel nede, ligesom opvækst af dunhammer og eventuelle tagrør fjernes for at mindske tilgroning. Træopvækst af pil og rødel ved søen kræver løbende vedligehold, og skal skæres ned ca. hvert 3. år. Der kan sættes endnu en redekasse op til tårnfalk med en afstand af ca. 500 m fra den nuværende. Bænken i skovbrynet trænger til udskiftning. B.3 Ellesump og lysning Delarealet udgør en stor del af ellesumpen i området, og er omfattet af Natura Ellesumpen er lysåben og der vokser træer som el og ask. Ellesumpen og skovstrækningen er sammenhængende med skovområdet Ryget Skov og vådområdet Sækken, og udgør derfor et sammenhængende leveområde for arter knyttet til skov og ellesump. I det lysåbne område ved den østlige ende af delarealet findes tre store, gamle egetræer og opvækst af eg og tjørn. Ud mod grusstien står en stor, solitær mirabel, og bagved et lavt egetræ, hvor grenene næsten vokser horisontalt, og derfor kan minde om et omvendt træ. Den omvendte eg PLEJEPLAN FOR BAUNESLETTEN 13

15 Plejemålsætning Ellesump med højt kronetag. Den østlige del af arealet holdes lysåbent med indkig til de store, gamle egetræer og den omvendte eg. Ellesumpen og skovområdet skal i sammenhæng med skovstrækningerne vest for det fredede område fortsat udgøre et sammenhængende leveområde for arter knyttet til skov og ellesump. Plejeforslag For at skabe mere plads omkring de store, gamle ege i den østlige ende af delarealet kan der ryddes rundt om og under træerne. Det er primært opvækst af eg og tjørn. Den store mirabel syd for den omvendte eg fældes, så egen får mere plads. Det fremmer også indkigget til det specielle træ fra grusstien. Der kan etableres naturfitness i lysningen mod øst. Det er hensigten at der bruges naturlige materialer til etableringen. Redskaberne kan for eksempel bestå af udlagte træstammer, som dermed kan bruges til forskellige former for træning, hvis man for eksempel trænger til et lille afbræk under sin løbetur. Opvækst af elletræer kan udtyndes i skellet mod delareal B4 for at fremme indkig og skabe mere lys og luft til søen i B4. Ellesumpen holdes i sin nuværende tilstand. B.4 Sø og ellesump Søen i delarealet er en del af Natura 2000-området, og man finder arter som kær-star, stiv star, frøbid, vandmynte og hvid åkande. Der er begyndende tilgroning med høj sødgræs, dunhammer og el. I skellet mod vest til delareal B3 står et stort antal elletræer i forskellige aldre. Ud mod grusstien mod syd står enkelte elletræer og hyld. I den nordligste del af delarealet findes lysåben ellesump som fortsætter ud til Sækken og Ryget Skov. Ved overgangen mellem delareal B2 og B4 er opsat klaplåge og hegn da der i skovområdet (delareal B2, B3 og B4) ikke er tilladt at gå med sin hund løs. Dette er primært på grund af vildtet og rørhøgen, som yngler i Sækken nord for området. Plejemålsætning Ellesump med højt kronetag. Søen holdes lysåben med åbent vandspejl og flade brinker. Plejeforslag For at skabe bedre indkig og et større vandspejl i søen kan høj sødgræs og dunhammer ryddes i kanten, og de små grupper af rødel fældes, blandt andet syd for vandspejlet. Star-sumpen skal dog ikke ryddes. Indgrebet kræver løbende vedligehold, og der skal derfor fjernes høj sødgræs og dunhammer, samt opvækst af rødel ca. hvert 3. år. Der kan også ryddes opvækst af rødel mod vest til delareal B3, da dette også vil skabe bedre indkig til søen og gøre den mere lysåben. Indgrebet skal følges op af vedligehold ca. hvert 2. år, da elletræer skyder igen fra stødet. Generelle plejeforslag til areal B Det vil være gavnligt for småfugle og tårnfalk at opsætte fuglekasser i området. PLEJEPLAN FOR BAUNESLETTEN 14

16 Areal C Græsslette Arealet udgør størstedelen af det fredede område, og består hovedsageligt af græsslette, som drives med høslæt. Her står flere store solitære træer, og hvis man ser godt efter kan man se resterne af sandbunker fra det gamle golfbaneareal. Derudover kan man være heldig at se dagsommerfuglen violetrandet ildfugl flyve rundt på de åbne græssletter. C.1 Græsslette og bygning Arealet er ikke omfattet af fredningen, men indgår i plejeplanen, da det ejes og drives af Furesø Kommune. Delarealet er græsslette og der tages høslæt én gang årligt. En grussti løber fra nord mod syd i den østlige del, og der findes også flere trampestier. Poplerne langs med grusstien er både kommunalt- og privatejede. De først 6-7 popler ved bygningen er ejet af Furesø Kommune. Det er også fysisk let at kende træerne fra hinanden, de kommunalt-ejede bærer præg af tidligere driftsformer, og er mere opstammede, end de privatejede træer. I skellet mod vest står en række træer af fuglekirsebær, ask og høje popler. Ved grusstien i den østlige ende af delarealet står et par ahorntræer og en poppel. På det åbne stykke af delarealet står forskellige solitære træer og buske som eg og hvidtjørn. Plejemålsætning Græsslette med enkelte solitære træer. PLEJEPLAN FOR BAUNESLETTEN 15

17 Plejeforslag Delarealet tages fortsat med høslæt én gang årligt. Det afslåede materiale fjernes fra området og bruges til hø. C.2 Grussti Naturstyrelsen ejer dette delareal, og Furesø Kommune vedligeholder det ikke. C.3 Tætbevokset krat Størstedelen af delarealet har i mange år stået uberørt hen, og fremstår derfor i dag som et tætbevokset krat af træer og buske. Pil står i kanten af bevoksningen, mens tjørn, høje, gamle elmetræer og opvækst af ahorn udgør midten. De mange fugle i området bruger krattet som yngleplads og til fouragering, blandt andet stor flagspætte. Det sydvestlige hjørne af delarealet er mere lysåbent og fremstår som græsslette. Der plejes med høslæt på dette areal én gang årligt. Her er opsat en 49 m 2 stort bålhytte, som blandt andet bruges til ude-undervisning af Lille Værløse Skole i dagtimerne. Ved grusstien mod syd står et lindetræ og tjørn. En grussti går gennem arealet langs det vestlige skel. På hver side af stien findes to brønde, som er afløb fra en sø syd for delområde C1 ved beboelsen Hesselbo. Plejemålsætning Det bevoksede areal holdes som en nulløsning, hvor der ingen pleje foretages. Væltede træer fjernes ikke. Den lysåbne del af arealet kan fortsat bruges til rekreative formål såsom ude-undervisning for skolebørn. Plejeforslag Der udføres ingen pleje i det træbevoksede areal. Ved bålhytten kan tjørnen fjernes så lindetræet bliver fritstillet. Der plejes fortsat med høslæt på det lysåbne areal. De to brønde på hver side af grusstien ved det vestlige skel skal vedligeholdes og tilses i forbindelse med drift. C.4 Græsslette Arealet har ikke været gødet siden golfbanens ophør, og der er siden da blevet plejet med høslæt én gang årligt. Området udgør størstedelen af den åbne græsslette, som har givet navn til Baunesletten. Her er flere slåede stier og bænke, og flere store, solitære træer af blandt andet birk og lind. På græssletten findes arter som pastinak, hundegræs, gul kløver, fløjlsgræs, høst-borst, prikbladet perikon og rajgræs. Ved indgangen til Baunesletten fra Bavnestedet står et informationsskilt, der informerer om naturen på Baunesletten og regler for området. Bålhytten Gnisten PLEJEPLAN FOR BAUNESLETTEN 16

18 Plejemålsætning Åben græsslette med præg af overdrev og med enkelte solitære træer. Plejeforslag Delarealet plejes fortsat med høslæt én gang årligt. Det afslåede materiale fjernes fra arealet og bruges til hø. C.5 Græsslette med træer og sandbunker Nordsiden af græssletten er en forholdsvis stejl skrænt bevokset med blandt andet blåhat, fløjlsgræs, liden klokke, almindelig røllike og musevikke. Det åbne stykke længst mod øst benyttes som kælkebakke om vinteren. Vest for det åbne stykke står en bevoksning af rynket rose. I den nordlige del af arealet findes flere sandbanker, som formentlig stammer fra det tidligere golfbaneareal. I den ene sandbanke vokser stor nælde og birk, i den anden findes mynte og forskellige græsser. Længst mod vest står tre store grå-el. På toppen af bakken er udlagt en stamme som fungerer som bænk, og man kan herfra nyde udsigten mod nord til Farum sø. Plejemålsætning Åben græsslette med præg af overdrev og med enkelte solitære træer. Plejeforslag Delarealet plejes fortsat med høslæt én gang årligt. Et lille stykke af græssletten mod øst slås dog også i sensommeren, og kan derfor bruges som kælkebakke om vinteren. Det afslåede materiale fjernes fra området og bruges til hø. Et alternativ til høslæt er afbrænding, som her kan anvendes om foråret. Bevoksningen af rynket rose fjernes ved at rykke det op med rod. C.6 Græsslette og overdrev Arealet udgør en del af den sammenhængende græsslette i området, og er registreret som naturbeskyttet overdrev. På overdrevet er der blandt andet fundet overdrevsarter som mark-tusindgylden, mark-frytle, prikbladet perikon, almindelig røllike og liden klokke. Øverst på bakken mod den slåede sti ændrer vegetationen sig til arter af kløver og græsser som rajgræs og hundegræs. I den østlige ende står birk og el tæt op ad hinanden. Derudover findes også solitære tjørn og el. Plejemålsætning Åben græsslette og overdrev med enkelte solitære træer. Plejeforslag Delarealet plejes fortsat med høslæt én gang årligt. Det afslåede materiale fjernes fra området og bruges til hø. For at fremme opvæksten af arter tilknyttet overdrevkan delarealet slås tidligt på året, for eksempel i maj. PLEJEPLAN FOR BAUNESLETTEN 17

19 C.7 Græsslette med træer Delarealet udgør den østligste del af den sammenhængende græsslette, og består hovedsageligt af et åbent, græsklædt areal med enkelte solitære træer som birk og mirabel. En grussti løber gennem arealet fra nord til syd. Ved grusstien findes grupper af birketræer med selvsået opvækst. Ved skellet til delareal B2 findes et krat med hvidtjørn, hassel og elm, som kan være rester af en gammel skellinje, og kan ses på det historiske kort på side 5. I det sydvestlige hjørne står et egetræ, som blev plantet af Danmarks Naturfredningsforening, da de havde 75-års jubilæum. I delarealet er der udlagt et par træstammer som bænke og udlagt træstammer til blandt andet snoge. Furesø Kommune har opsat en pæl med piktogrammer der viser regler for færdsel i området. Plejemålsætning Åben græsslette med grupper af træer. Plejeforslag Delarealet slagleklippes én gang årligt. Arealet er velegnet til afbrænding, plejemetoden kan benyttes som et alternativ til høslæt. Ned ad bakken mod nord kan der plantes forskellige frugttræer såsom sorter af æble. I birkelunden vest for grusstien kan man tynde ud i den selvsåede opvækst af birk. Ved egetræet i det sydvestlige hjørne af delarealet lægges en træstamme ud mod vejen for at forhindre parkering lige op af træet. PLEJEPLAN FOR BAUNESLETTEN 18

20 Generelle plejeforslag til areal C Formålet med høslæt på areal C er at skabe et mosaiklandskab. Derfor tages høslættet i de forskellige delarealer på forskellige tidspunkter i løbet af året, fra juni til slut august. Det skaber et større naturindhold, og plads til flere blomstrende planter, hvilket bevirker, at flere insekter også vil indfinde sig i området. For at fremme mosaiklandskabet kan man variere yderligere i tidspunkterne for høslæt, med både tidlig og sen høslæt. I stedet for at pleje udvalgte områder kan man slå på må og få, for på den måde at skabe variation og dynamik. Derudover kan man efterlade øer til afbrænding. På de solvendte skrænter kan der udlægges træstammer og marksten til gavn for snoge og markfirben. For en nærmere beskrivelse af plejemetoder henvises til Furesø Kommunes hjemmeside, hvor de forskellige metoder er beskrevet. PLEJEPLAN FOR BAUNESLETTEN 19

21 Areal D Græsslette ved jernbanen Arealet adskilles fra område C af grusstien og vejen Bavnestedet. Det er et langstrakt areal som plejes som område C, ved høslæt. I den nordlige del står flere solitære træer og giver området et park-lignende udseende. Hassel, birk og tjørn afskærmer for jernbanen. D.1 Græsslette ved jernbanen Delarealet er en del af den store græsslette, adskilt fra areal C af grusstien, med enkelte solitære træer. Arealet plejes med høslæt én gang årligt. Midt på delarealet står en gruppe af æble, ahorn, mirabel og hassel, sammen med en bænk og skraldespand. Nord for trægruppen ligger en træstamme, som blandt andet skaber gode levesteder til snoge. Langs jernbanen vokser hassel, birk og tjørn. Plejemålsætning Lysåben græsslette med solitære træer. Delarealet kan bruges til rekreative formål. Plejeforslag Arealet plejes fortsat med høslæt én gang årligt, bortset fra en mindre høj i den østlige del af arealet, som slagleklippes. PLEJEPLAN FOR BAUNESLETTEN 20

22 D.2 Græsslette med solitære træer Delarealet er langstrakt ud mod jernbanen og udgør den østligste del af plejeplanens område. Arealet består af græsslette med flere enkeltstående træer som tjørn, fugle-kirsebær og seljerøn. Græsarealet slagleklippes én gang årligt. I den vestlige ende findes en mindre grus parkeringsplads omgivet af plantet rose og eg. Mod jernbanen er Canadisk gyldenris blevet slået intensivt de sidste år, men er fortsat et problem. Ved parkeringspladsen er der opsat et bordebænkesæt og en skraldespand. Plejemålsætning Lysåben græsslette med solitære træer, og træopvækst langs med jernbanen. Plejeforslag Træerne langs jernbanen bevares for at skærme delarealet af mod jernbanen og bebyggelsen. Fortsat årlig pleje med slagleklipning for at bekæmpe Canadisk gyldenris. Generelle plejeforslag til areal D Der kan udlægges flere træstammer og marksten til gavn for blandt andet snoge og markfirben. Formålet med høslæt på areal D1 er at skabe et mosaiklandskab. Derfor tages høslættet på forskellige tidspunkter i løbet af året, fra juni til slut august. Det skaber et større naturindhold, og plads til flere blomstrende planter, hvilket bevirker, at flere insekter også vil indfinde sig i området. For at fremme mosaiklandskabet kan man variere yderligere i tidspunkterne for høslæt, med både tidlig og sen høslæt. I stedet for at pleje udvalgte områder kan man slå på må og få, for på den måde at skabe variation og dynamik. For en nærmere beskrivelse af plejemetoder henvises til Furesø Kommunes hjemmeside, hvor de forskellige metoder er beskrevet. PLEJEPLAN FOR BAUNESLETTEN 21

23 Oversigt over plejeforslag Plejeforslag éngangstiltag Delområde Forslag Overslag A1 Udtynding af bevoksning (tjørn, hassel, mirabel) kr. A2 Fældning af grå-el, evt. ringning kr. A3 Udtynding af bevoksning (slåen) Fældning af grå-el kr kr. B1 Fældning af pil med rodfræsning kr. B2 Udtynding af bevoksning (opvækst i ellesump, bevoksning i levende hegn og bevoksning ved eg) Opsætning af redekasse Udskiftning af bænk kr kr kr. B3 Udtynding af bevoksning (opvækst i lysning) og fældning af mirabel i lysning Etablering af naturfitness Udtynding i bevoksning (sammen med B4) B4 Udtynding i bevoksning (sammen med B3) Rydning af høj sødgræs og dunhammer i sø C3 Opsætning af fuglekasser Fældning af tjørn kr kr kr. (se B3) kr kr kr. C5 Fældning af rynket rose kr. C7 Plantning af frugttræer kr. Generelt Udlægning af marksten og træstammer til snoge og firben kr. PLEJEPLAN FOR BAUNESLETTEN 22

24 Plejeforslag tilbagevendende tiltag Delområde Forslag Kadence A1, A2, A3, A5 Afgræsning med kvæg Sommergræsning A2 Afgræsning med kvæg Sommergræsning A3 Afgræsning med kvæg Sommergræsning A4 Rydning af tagrør og anden opvækst Hvert 4. år A5 Afgræsning med kvæg Rydning af ny opvækst i rigkær Sommergræsning Årligt B2 Beskæring i ny opvækst (opvækst i ellesump, i hegn og ved eg) Rydning af ny opvækst af el og tagrør i sø Hvert 2. år Hvert 3. år B3 Beskæring af ny opvækst i lysning Hvert 2. år B4 Rydning af høj sødgræs og dunhammer Hvert 3. år C1 Høslæt Årligt C2 Høslæt Årligt C3 Høslæt Årligt C4 Høslæt Årligt C5 Høslæt Afbrænding Årligt Hvert år C6 Høslæt Årligt C7 Høslæt Afbrænding Årligt Hvert år D1 Høslæt Årligt D2 Bekæmpelse af gyldenris Årligt PLEJEPLAN FOR BAUNESLETTEN 23

25 Bilag PLEJEPLAN FOR BAUNESLETTEN 24

26 PLEJEPLAN FOR BAUNESLETTEN 25

27 PLEJEPLAN FOR BAUNESLETTEN 26

28 PLEJEPLAN FOR BAUNESLETTEN 27

29 PLEJEPLAN FOR BAUNESLETTEN 28

30 Litteratur og henvisninger 1. Værløse Kommune (1991): Driftsplan over det tidligere Golfbaneareal ved Bavnestedet. Værløse Kommune, Teknisk forvaltning. 2. Værløse Kommune (2002): Vådområder i Værløse Kommune. Teknisk Forvaltning, Værløse Kommune. PLEJEPLAN FOR BAUNESLETTEN 29

31 PLEJEPLAN FOR BAUNESLETTEN 30

32 Furesø Kommune Hørmarken Farum Oplag: Digital udgivelse Udgivet: 9. november 2016 Foto: Biopix (s. 6), Bjørn Sørensen (s. 10, 16), Mette Bjerre Larsen (s. 12, 21), Mette Juel Furu (resten) Redaktion: Mette Juel Furu

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober

Læs mere

Borgermøde 29. oktober Plejeplan for Storebjergfredningen

Borgermøde 29. oktober Plejeplan for Storebjergfredningen Borgermøde 29. oktober 2009 19.30 21.30 Plejeplan for Storebjergfredningen 1 Dagsorden 1. Velkommen + introduktion til aftenens indhold 2. Fredningsbestemmelserne 3. Vidensindsamling 4. Områdeinddeling

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Furesø Kommune Natur og Miljø Att: Pia Holm Nielsen Allan Lihme OB Muusvej 17 3520 Farum Dispensation til retablering af afvandingsgrøfter på matr.nr. 1kq og 1fq,

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation til at pleje en mindre sø, kaldet Christianshøj Grusgravsø, ved Kirke Værløsevej 101, matr.nr.13al Kirke Værløse By, Værløse. Furesø Kommune har besluttet

Læs mere

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som

Læs mere

Bilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype

Læs mere

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen En sikker vej til gode naturoplevelser hvad du kan og må i naturen Gode råd om færdsel Naturen skal opleves! Og det er der heldigvis rigtig gode muligheder for i Danmark. Både fordi vi har en masse spændende

Læs mere

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...

Læs mere

Klostermarken - areal nr. 408

Klostermarken - areal nr. 408 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Klostermarken - areal nr. 408 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Naturstyrelsen overtog administrationen af arealet i 2002 efter Forsvarsministeriet.

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Plejeplan for Kregme Strand, Parkovsminde

Plejeplan for Kregme Strand, Parkovsminde , Parkovsminde Natur og Udvikling Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1 Fredningens bestemmelser og formål side 4 1.2 Plejeplanens disposition side 4 1.3 Plejeplanens udarbejdelse side 4 2. Generelle forhold

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11 Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan version: 09.02.11 August 2011 INDHOLD Formål Baggrund Nuværende naturtilstand Fremtidig naturtilstand Beskrivelse af naturplejen Naturtilstand

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby Sø.

Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby Sø. J. nr. LIFE02/ef.: LCA Lyngby-Tårbæk Kommune Att1: Gert Juhl og Att2: Lone Güldner Kolenda Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby

Læs mere

Dispensation til oprensning og udvidelse af sø på Frøstjernevej 26

Dispensation til oprensning og udvidelse af sø på Frøstjernevej 26 Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Telefon: 39 57 59 24 E-mail: natur@gladsaxe.dk Jacob Øhlenschlæger Frøstjernevej 26 2880 Bagsværd 20. oktober 2015 Dispensation til oprensning og udvidelse af

Læs mere

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative

Læs mere

Bilag 1. - Hårlev Byskov, historik Hårlev Byskov - det oprindelige

Bilag 1. - Hårlev Byskov, historik Hårlev Byskov - det oprindelige Bilag 1. - Hårlev Byskov, historik Hårlev Byskov - det oprindelige Hårlev Byskov blev plantet i 1977. Oprindeligt var skoven delt op i 3 store beplantningsområder med forskellige arts sammensætninger og

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Plejeplan for Lille Norge syd

Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-

Læs mere

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010) 16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer

Læs mere

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Teknik og Miljø Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Naturkvalitetsplan 2010-2014 Formål Formålet med denne folder er at besvare de oftest stillede spørgsmål, som vi i Slagelse Kommune er blevet mødt med

Læs mere

Hareskov By BIRKEVANG LLE VBO SE A SKANDRUPS ALLE LINDEVEJ PPEL ALLE JE 82 SEVEJ83 78 T S 89 VILD P A IG L RINGVEJ B 4

Hareskov By BIRKEVANG LLE VBO SE A SKANDRUPS ALLE LINDEVEJ PPEL ALLE JE 82 SEVEJ83 78 T S 89 VILD P A IG L RINGVEJ B 4 Hareskov By 500 0 250 meter 89 89 89 89 89 89 89 89 89 88 88 88 88 88 88 88 88 88 90 90 90 90 90 90 90 90 90 62 62 62 62 62 62 62 62 62 64 64 64 64 64 64 64 64 64 66 66 66 66 66 66 66 66 66 80 80 80 80

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Notat Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Østsjælland J.nr. NST-203-00035 Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge. 1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks

Læs mere

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1). Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 27. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - FÆLLESEJESKOVEN Indledning Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til at oprense sø på matr.nr. 15 dr Kirke Værløse By, Værløse.

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til at oprense sø på matr.nr. 15 dr Kirke Værløse By, Værløse. Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til at oprense sø på matr.nr. 15 dr Kirke Værløse By, Værløse. Natur og Miljø har modtaget en ansøgning om dispensation til at oprense en sø beliggende på de

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

Bilag 3 LUGT BEREGNING

Bilag 3 LUGT BEREGNING BILAG 93 Bilag 1 94 95 Bilag 2 Bilag 3 LUGT BEREGNING For ejendommen Kanalvej 10 er udpeget følgende områder hvortil geneafstande for lugt beregnes: Nabobeboelse (Kanalvej 8) Samlet bebyggelse/rekreativt

Læs mere

Naturstyrelsen har købt et areal ved Ladby ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Naturstyrelsen har købt et areal ved Ladby ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1). Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 17. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - LADBYSKOVEN Indledning Naturstyrelsen har købt et areal ved Ladby ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se

Læs mere

Plejeplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile

Plejeplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile Plejeplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile Helsingør kommune, april 2013 1 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Fredningens formål... 3 Baggrund og beskrivelse af fredningsområdet... 3 Fredningsområdets

Læs mere

Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen

Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Beliggenhed, areal og ejendomsforhold... 2

Læs mere

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Rekvirent Rådgiver Anja Friis-Christensen Orbicon A/S Ringstedvej

Læs mere

Høringssvar til plejeplan for Farum Vest-fredningen

Høringssvar til plejeplan for Farum Vest-fredningen Høringssvar til plejeplan for Farum Vest-fredningen Forslaget til plejeplanen har været i høring hos organisationer og grundejere i perioden 26. juni 8. august 2012. Der er indkommet 10 høringssvar med

Læs mere

Naturzoneringskort for Hedeland

Naturzoneringskort for Hedeland Naturzoneringskort for Hedeland Feltarbejde: AGLAJA v. Orla Bjørneskov, Henry Nielsen og Eigil Plöger Tekst og GIS-arbejde: AGLAJA v. Orla Bjørneskov og Eigil Plöger Indhold Databaggrund... 3 Kategorisering

Læs mere

Juelsberg Slotspark. Fredningsforslag i Nyborg kommune. Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015

Juelsberg Slotspark. Fredningsforslag i Nyborg kommune. Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015 Fredningsforslag i Nyborg kommune Juelsberg Slotspark Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf. 39 17 40 00 dn@dn.dk

Læs mere

Eksempel hæfte, 7 gadekær fra Langeland Kommune

Eksempel hæfte, 7 gadekær fra Langeland Kommune Eksempel hæfte, 7 gadekær fra Langeland Kommune Baggrund Historien Gadekær har igennem århundreder haft en central funktion i landsbysamfundet, dels som et naturligt samlingssted, men også med praktiske

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø

Læs mere

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Plan for vedligeholdelse af Navet, matr. 63a

Plan for vedligeholdelse af Navet, matr. 63a Plan for vedligeholdelse af Navet, matr. 63a Hensigten med denne plan er at beskrive Navet, som området fremstår med forskellige naturtyper og beplantninger samt den blanding af begge, som findes mellem

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Natura 2000 handleplaner

Natura 2000 handleplaner Natura 2000 handleplaner 2016-2021 159 Bagholt Mose Udpegningsgrundlag: Kransnålalge sø Brunvandet sø Hængesæk Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Mygblomst Målsætning: At det lysåbne areal udvides

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

KIRKE VÆRLØSEVEJ LILLE V

KIRKE VÆRLØSEVEJ LILLE V Værløse 44 45 46 43 42 41 53 54 40 55 51 48 56 47 96 49 50 52 57 NØRREVÆNGET RYETVEJ NØRRESKOVVANG FISKEBÆKVEJ SKOVLINIEN SKOVGÅRDS ALLE HILLERØDMOTORVEJEN KIRKE VÆRLØSEVEJ KOLLEKOLLEVEJ LILLE VÆRLØSEVEJ

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Stiplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile 1 Indledning Natur- og Miljøklagenævnet meddelte med brev af 23. september 2011, at Natur- og Miljøklagenævnet

Læs mere

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for

Læs mere

Afrapportering af græsningsprojekt ved Svanevig

Afrapportering af græsningsprojekt ved Svanevig Afrapportering af græsningsprojekt ved Svanevig Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for Lolland

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-

Læs mere

Dispensation til etablering af udsigtstårn. Ejendommen matr.nr. 1h Gurrevang, Tikøb, Gurrevej 502. Kære Ole Andersen

Dispensation til etablering af udsigtstårn. Ejendommen matr.nr. 1h Gurrevang, Tikøb, Gurrevej 502. Kære Ole Andersen Naturstyrelsen Nordsjælland Att.: Jens Ole Andersen joa@nst.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsnr. 16/14856 Sagsbeh. Andreas Jarløv

Læs mere

Plejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer

Plejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer Plejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer Indhold 1. Indledning... 3 2.Særlige bestemmelser og myndighedsforhold... 3 3.Lokalitetsbeskrivelse... 4 4.Plejeplan... 5 4.1.Område 1 se kortbilag 1....

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha. Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af pilekrat

Dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af pilekrat FG HANDEL S.M.B.A. Nykøbingvej 95 4571 Grevinge Den 11. februar 2015 Natur, Miljø og Trafik Dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af pilekrat Odsherred Kommune har modtaget jeres ansøgning

Læs mere

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.

Læs mere

Ortofoto 2014. Hedensted Kommune. A eksisterende sø, B og C nye søer, D nyt jorddige.

Ortofoto 2014. Hedensted Kommune. A eksisterende sø, B og C nye søer, D nyt jorddige. LiebhaverSkovfogeden I/S Skibetvej 40 7100 Vejle Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Birgitte Mogensen Dir: +4579755675 Mob: 21130536 e-mail: Birgitte.Mogensen @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-153-15

Læs mere

Nordborg Golfklub. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018.

Nordborg Golfklub. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018. Denne plan er udarbejdet af baneudvalget med input og ideer fra personer rundt om baneudvalget. Denne udviklingsplan vil beskrive banepleje og målsætning

Læs mere

Vigsø Rallejer (Areal nr. 55)

Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Området er et tidligere grusgravningsområde, beliggende på en jævn klitslette. Området er en fortsættelse af Hanstholm Kystskrænt (se Areal nr.

Læs mere

Sagsnr P

Sagsnr P Michael Reich Tørslevvej 39B 3630 Jægerspris Sendt pr. mail til: michael@reich.dk BY OG LANDSKAB Dato 12. januar 2017 Sagsnr. 01.05.08-P25-12-16 Torvet 2 3600 Frederikssund Telefon 47 35 10 00 Telefax

Læs mere

Frederik Læssøe Smidth Dalgårdsvej Kokkedal. Birgitte Sølvkjær Telefon: Sagsnr. 12/

Frederik Læssøe Smidth Dalgårdsvej Kokkedal. Birgitte Sølvkjær Telefon: Sagsnr. 12/ Frederik Læssøe Smidth Dalgårdsvej 4 2980 Kokkedal Birgitte Sølvkjær Telefon: 72565937 bisk@fredensborg.dk Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til udjævning af brinker ved Dalgård Sø på mat. nr.

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Dispensation til oprensning af 3 sø

Dispensation til oprensning af 3 sø Dato: 14. januar 2016 Niels Jørgen Møller Nielsen Præstevejen 157 Glerup 9631 Gedsted Natur, Miljø og Sekretariat Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 820-2016-52186 Dokumentnr.: 820-2016-12517 Sagsbehandler:

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Kommunen har ikke kendskab til, at der forekommer bilag IVa- eller bilag IVbarter på ejendommen, jf. vedlagte liste.

Kommunen har ikke kendskab til, at der forekommer bilag IVa- eller bilag IVbarter på ejendommen, jf. vedlagte liste. Lovliggørende dispensation til oprensning af sø. Afslag på ansøgning om dispensation til at anlægge forbindelse imellem søen og et kunstigt anlagt bassin på matr. nr. 17a Kirke Værløse samt påbud om at

Læs mere

Overdrev på Sølvbjerghøj. Natur- og miljøprojekt. Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning.

Overdrev på Sølvbjerghøj. Natur- og miljøprojekt. Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning. Overdrev på Sølvbjerghøj Natur- og miljøprojekt. Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning. Projektet er finansieret med tilskud fra EU, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Læs mere

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Læs mere

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort)

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) LAND Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) 19.05.2009 Generelt om området. Kystnært, storbakket og skovklædt landskab, der gennemskæres af markante erosionsdale, som

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

Henrik Sønderris Sønderrisvej Græsted. Dispensation til at fjerne træer og opvækst i 3 beskyttet mose

Henrik Sønderris Sønderrisvej Græsted. Dispensation til at fjerne træer og opvækst i 3 beskyttet mose Henrik Sønderris Sønderrisvej 4 3230 Græsted Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282504 amo55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 08.01.2016 Sagsnr. 15/25592

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter VEJLEDNING TIL ANSØGNING Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter Fredericia Kommune afsætter årligt en pulje, hvorfra private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud til

Læs mere

Lokalplan HL10 for et nyt boligområde i Hvissinge Øst. Glostrup Kommune OXBJERGVEJ SORTEVEJ SKOVSLETTEN SORTEVEJ R DOVRE MOTORRING 3 BYSTIEN

Lokalplan HL10 for et nyt boligområde i Hvissinge Øst. Glostrup Kommune OXBJERGVEJ SORTEVEJ SKOVSLETTEN SORTEVEJ R DOVRE MOTORRING 3 BYSTIEN Glostrup Kommune OXBJERGVEJ SORTEVEJ SKOVSLETTEN SORTEVEJ BYSTIEN MOTORRING 3 R DOVRE BIRKESKOVEN BYSTIEN FRALIGSVEJ PAUL BERGS ES VEJ MOTORRING 3 Lokalplan HL10 for et nyt boligområde i Hvissinge Øst

Læs mere

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1). Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 27. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - FÆLLESEJESKOVEN Indledning Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com. Dispensation til oprensning af sø.

Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com. Dispensation til oprensning af sø. Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 1. udkast, august 2012/ARP U D K A S T Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen

Læs mere

Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr. 6c Mou By, Mou

Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr. 6c Mou By, Mou Aalborg Kommune, Park og Natur Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Marianne Hegelund Thomsen Gadekærsvej 2 9280 Storvorde 07-09-2015 Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr.

Læs mere

Dispensation til 3 sø

Dispensation til 3 sø Grundejerforeningen Eldrup v/formand Per B. Frederiksen Losvej 3, Ertebølle 9640 Farsø Sendt på e-mail: per@yde-frederiksen.dk Dato: 2. februar 2016 Natur, Miljø og Sekretariat Frederik IX s Plads 1 9640

Læs mere

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til delvis oprensning af sø

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til delvis oprensning af sø Boligselskabet Rosenvænget Servicecenter Frederikssund Heimdalsvej 7 C 3600 Frederikssund Sendt på mail til Rikke Larsen, Grøn Formand ejdrl@domea.dk Dato 21. september 2015 Sagsnr. 01.05.08-P25-4-15 Matr.nr.

Læs mere

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x.

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x. Læbælter Læbælter - nr. 1 på demonstrationsarealet Der er en meget lang tradition for at plante læbælter i Danmark. Rundt omkring står der stadig rester af de første enkeltrækkede læbælter af sitka- eller

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Furesø Kommune Natur og Miljø Att: Pia Holm Nielsen Dispensation til åbning af rørlagt vandløb (Tibberup Å) langs mose på matr.nr. 25a, Bringe By, Værløse, på Flyvestation

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

Dispensation til skæring og opgravning af rørskov i Bagsværd Sø

Dispensation til skæring og opgravning af rørskov i Bagsværd Sø Naturteam Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Telefon: 39 57 59 24 E-mail: natur@gladsaxe.dk I/S Danmarks Rostadion Bagsværd Hovedgade 86-90 2880 Bagsværd 18. december 2015 Dispensation til skæring

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til oprensning af sø

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til oprensning af sø Kim Rask Hansen Engmosevej 4A 7200 Grindsted Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til oprensning af sø Du har ansøgt om dispensation til at oprense en ca. 1531 m² stor beskyttet sø beliggende på matrikel

Læs mere

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af nye søer, samt pleje af eksisterede søer, Holstebro Øvelsesplads.

Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af nye søer, samt pleje af eksisterede søer, Holstebro Øvelsesplads. Side 1/9 Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser Danneskiold-Samsøes Allé 1 1434 København K Dato: 08-05-2015 Sagsnr.: 01.05.08-P19-37-14 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.:

Læs mere

Dispensation til at udføre naturpleje på 3-beskyttet areal på matr. nr. 10 h Kirke Værløse By, Værløse, beliggende i delområde I i lokalplan 72 for

Dispensation til at udføre naturpleje på 3-beskyttet areal på matr. nr. 10 h Kirke Værløse By, Værløse, beliggende i delområde I i lokalplan 72 for Boligejendom ApS v. Procasa Nørre Voldgade 22, 1. sal 1358 København K Att.: Steen Fischer Dispensation til at udføre naturpleje på 3-beskyttet areal på matr. nr. 10 h Kirke Værløse By, Værløse, beliggende

Læs mere