Nyhedsbrev fra Vejlerne

Transkript

1 September 2016 Nyhedsbrev fra Vejlerne Selvom kalenderen nu siger efterår har sommeren ikke sluppet taget. Skestorkene ser ikke ud til at have travlt med at begive sig mod Afrika og kreaturernes græsningssæson ser ud til at holde til godt ind i oktober. Der har været travlt på Vejlerne sommeren igennem - og vi er nået i mål med mange, gode projekter. Krapdæmningen er igen farbar, skiltningen til Vejlerne er blevet bedre, græsningsdriften er blevet optimeret - både hos os selv og i samarbejde med naboer, hvor f.eks. skotsk højlandskvæg græsser ind over matrikelskel i rørskoven på vestsiden af Glombak-søen. I øjeblikket arbejdes der i hærdigt på en ny slåningsmaskine, der vil optimere vores verden. Den præsenterer vi i næste nyhedsbrev. Vi har henover sommeren haft mange spændende gæster i reservatet bl.a. Kohejre, Odinshane, Tredækker, snegæs m.fl. Tranerne er igen begyndt at samle sig i Vejlerne - indtil videre med knap 200 fugle. Områdets liv trækker mange besøgende. Alene i tårnet ved naturcenteret nåede vi i juli op på gæster, hvilket os bekendt er ny publikumsrekord. Kort nyt om drift & pleje

2 Gode resultater på Pytodde og Holm Tange, Vejlerne Sidste år indførte vi græsningsdrift på Pytodde og Holm Tange på sydsiden af hovedvejen - ud mod Limfjorden. Det har allerede givet de uregulerede strandenge en spændende påvirkning med mange strandengsplanter. I år har tusinder af strandasters blomstret på strandengene sammen med bl.a. engelskgræs, gåsepotentil og strand-tusindgylden (foto) - og i skrivende stund begynder kveller og strandgåsefod at antage smukke, røde efterårsfarver. Får på Vejlerne. Langs hovedvejen ved Bygholm kan bilisterne nu opleve får, der græsser dæmningen. Det er hårdføre spellsauer-får, der laver naturpleje og bl.a. tager sig af Rynket rose og træopvækst. Engene breder sig. Umiddelbart øst for det populære fugleområde ved Hanvejle, har vi i år udvidet naturplejen på østsiden af Lund Fjord Kanal. Robuste kreaturer har i løbet af sommeren konverteret de lukkede, tilgroede enge til nye, spændende lokaliteter, der Dæmningsarbejde. Høj vintervandstand og bølgeslag er hård kost for mange af Vejlernes kilometerlange og mere end 100 år gamle dæmninger. Her i den varmeste tid har vi forberedt vinterens angreb og lappet nogle af de værste huller.

3 Det er omkring 10 år siden at der sidst har været får på græs i Vejlerne. Fårenes indsats vil blive evalueret til efteråret og falder vurderingen positivt ud, vil græsningen blive udvidet med flere får i ventes at udvikle sig meget i de kommende år - ikke mindst botanisk. Det er desuden håbet at de nye græsningsenge vil genskabe en tidligere kendt strandtudselokalitet. I dag bidrager dæmningerne til at optimere vandstanden i Vejlerne i forhold til fuglelivet og kreaturgræsningen. Som et forsøg skal primitive bølgebrydere af træstammer afprøves i den kommende vinter kg kvæg på græs har givet gode resultater. Græsningen på Bygholmengen, Danmarks vigtigste engfuglelokalitet, har ikke været bedre i mange år. En forlængelse af græsningssæsonen og en øgning af græsningstrykket på 60 % i forhold til 2014, har givet gode resultater. Flere yderkroge, små holme og tanger på Bygholm-engen er blevet græsset og står klar til fuglene. Kreaturerne skaber en langt bedre dynamik og basis for mere liv end den mekaniske pleje som maskiner kan levere. Tilmed spares udgifter på driften, da der i år ikke er behov for maskinel slåning på Bygholmengen. Kreaturerne vejede samlet kg da de blev lukket på græs i foråret. Det bliver spændende at se hvad dyrene vejer ved hjemtagningen. En dokumenteret god tilvækst ventes at gøre det lettere at skaffe kreaturerer i fremtiden. Kort nyt om flora & fauna

4 Genoptagelsen af ringmærkning i Vejlerne kom godt fra start. CES-gruppen (Constant Effort Sites) er kommet godt fra start med det nye, faste ringmærkningssted ved Tømmerby Fjord. I år er det blevet til 12. ringmærkningsrunder med 921 fugle i nettene. Der har været flere spændende fugle igennem bl.a. blåhalse, skægmejser, isfugl (foto/tage Leegaard), men også nogle måske mere overraskende for lokaliteten som stenpikker og stor flagspætte. I alt fordelt på 37 arter. Ringmærkningen bidrager til viden om fuglenes liv og trækmønstre. Ko, sølv og silke. Det har været de hvide hejrers sæson. Sølvhejren har fået fire unger på vingerne ved Vejlerne, men også silkehejrer (foto) og endda kohejre har været på besøg i reservatet. Kødædende planter. Den smukke plante blærerod er i år fundet flere steder ved Glombak og Bygholm, hvor den ikke tidligere er set i nyere tid. Trods sit smukke ydre er planten knap så uskyldig under Guldsmedefaunaen skal undersøges. Aage V. Jensens Fond har givet støtte til at guldsmedefaunanen på Vejlerne kan undersøges. Det sker som et led i den landsdækkende atlasundersøgelse. Tidligere er der

5 De forskellige hvide hejrer er populære blandt publikum, da de let ses i landskabet. I august er der bl.a. talt 14 sølvhejrer. overfladen, hvor undersøiske dødskamre i form af hule knolde på planten, indsuger smådyr, der fortæres! bl.a. fundet Baltisk Mosaikguldsmed med Vejlerne som det eneste kendte, danske yngleområde. Publikumsrekord i juli Publikumsfaciliteter og formidling Korttavler og informationsmateriale er blevet opdateret henover sommeren i de forskellige tårne og fugleskjul. De nye plancher har nu også tekst på tysk og engelsk, hvilket sandsynligvis bliver godt modtaget, da vi har rigtig mange udenlandske besøgende. Alle faciliteter har sensorer, der tæller antal besøgende. I juli røg tallet op på besøgende i tårnet ved naturcenteret. Det er så vidt vides ny rekord. Naturcenterets udstilling står i øvrigt overfor en større fornyelse, der ventes gennemført i flere etaper. Langt om længe er det lykkedes, i samarbejde med Vejdirektoratet, at forbedre skiltningen ved centeret - omend den stadig ikke er optimal. Vi har bl.a. fået tildelt det nye piktogram for fugletårn - og er godt tilfredse med det brune seværdighedsmærke, der angiver seværdighed af national betydning. Det er Slots- og Kulturstyrelsen, Naturstyrelsen og VisitDenmark, der udpeger de nationale seværdigheder. Endelig et skilt til Østerild-tårnet. Efter en længere proces lykkedes det at få tilladelse til et vejviserskilt til Vejlernes nyeste tårn - Østerildtårnet. Vi havde egenligt kun anmodet om et piktogram ude ved hovedvejen, men det blev altså i stedet til et ganske anseeligt vejviserskilt. Flere skilte er på vej i baglandet med henvisning til Vejlerne bl.a. fra Gl. Aalborgvej. Opsætningen af disse skilte sker i samarbejde med de lokale kommuner.

6 Vejlerne Naturreservat Aage V. Jensen Naturfond, Kampmannsgade 1, DK-1604 København V. Telefon