Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Transkript

1 Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet i gang med at renovere digerne på Vigelsø. Går der ret lang tid inden et projekt igangsættes, bliver arbejdet vanskeligt at gennemføre, da digeresterne bliver nedbrudt for hver dag der går. Derved risikerer vi at miste hele 5 udpegningsarter for Natura 2000 området Odense Fjord samt tusindvis af andre fugle. Vigelsø som vi kender den, med en nærmest ideel fordeling af strandenge og lavvandede søer. Et eldorado for vandfugle og af vital betydning for rastende hjejler om efteråret. Foto: Viggo Lind. Historikken omkring digebruddet på Vigelsø Stormen Bodil i december 2013 slog et bredt hul i diget på Vigelsø, således at vandet frit kan fosse frem og tilbage i takt med tidevandets stigen og falden. Ud over hullet, beskadigede stormen digerne generelt, så der nu er mange ar i digerne. Da det er 1 ½ år siden vandet har oversvømmet inddæmningen, kan bølgerne nu også angribe diget på indersiden, hvilket sker til overflod. Digerne er nu i så dårlig forfatning, at det nok ikke er realistisk at forestille sig dem retableret, med mindre det sker snarest.

2 Der er ofret millioner på digerne, bl.a. i 2004, hvor syddiget blev renoveret ved at lægge ekstra sten på ydersiden. Dette dige står stadig fint på den renoverede yderside, men angribes istedet på indersiden, da fjorden jo strømmer frit ind i inddæmningen. I 2013 blev vestsiden af diget forhøjet ved pålægning af jordmaterialer, som blev indvundet på øen. Arbejderne blev imidlertid udført så sent, at græsvæksten ikke nåede at få så meget fat, at diget kunne holde til Bodil. Naturstyrelsen skal nu bestemme sig for, om man vil ofre 9 millioner kr. på at renovere digerne på Vigelsø. Bl.a. ved at lægge et stenglacis til digets top. 9 millioner kr. er umiddelbart og reelt - mange penge, når man ved at ressourcerne ikke er ubegrænsede. Men, det er også et vigtigt opholdssted /levested for mange fugle der er i spil! Fugle som forsvinder eller reduceres drastisk i antal uden en digerenovering. Det der er i spil er de 5 udpegningsarter klyde, havterne, fjordterne, splitterne og hjejle. De første 4 arter er ynglefugle, den sidste trækfugl. Hjejler på Vigelsø om efteråret. Vigelsø er Danmarks 2. eller 3. vigtigste efterårsrasteplads for hjejle og derfor udnævnt som udpegningsart for Odense Fjord. Foto: Kurt Due Johansen.

3 Hjejlerne på Vigelsø Før naturgenopretningen på Vigelsø, blev inddæmningen dyrket i omdrift. Efter genopretningen, blev der skabt en ca. 38 hektar stor, lavvandet sø med omgivende 26 hektar strandenge. Desuden ca. 32 hektar højjordsenge (fuld genskabelse 1997/98). Før naturgenopretningen var der også hjejler på Vigelsø, men noget uregelmæssigt, og kun nogle få tusinde. Naturgenopretningen, der blev udført successivt efter Statens erhvervelse i 1990, tiltrak i første omgang rigtig mange hjejler til Vigelsø. Det var dog først efter den endelige naturgenopretning i 1997/98 med etableringen af den op til 38 hektar store, lavvandede sø (Fuglesøen), at der rigtig kom gang i hjejlerne. I løbet af få år steg antallet af hjejler kraftigt, for at kulminere med årlige forekomster mellem og fugle hvert efterår. Vigelsø er blevet så vigtig en rasteplads for hjejler efter naturgenopretningen, at øen er den 2. eller 3. vigtigste enkeltlokalitet for efterårsrastende hjejler i Danmark. De mange hjejler førte ved sidste revision af udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området Odense Fjord til, at hjejlen blev ny udpegningsart for fjorden. Udpegningsarter: Natura 2000-områderne består af habitatområder og fuglebeskyttelsesområder herunder Ramsarområder. Hvert område er udpeget for at beskytte bestemte arter og naturtyper, der er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Det står opført på områdets udpegningsgrundlag, hvilke arter og naturtyper, der er beskyttet netop i dette område. For trækfuglene er der tilknyttet et antalskriterie, der skal være opfyldt, for at arten kan blive udpegningsart. Eksempelvis er antalskriteriet for hjejle fugle. Årsagen til at hjejlerne finder (fandt) øen så attraktiv skyldes følgende faktorer: Fredelige forhold med næsten ingen forstyrrelser En lavvandet sø med omgivende våde enge, hvor hjejlerne kan stå og soppe med tæerne i vand Lokaliteten er en ø, beliggende ude midt i et lavvandet vandområde, som er jagtfredet Hjejlerne tilbringer 2-3 måneder på Vigelsø om efteråret for at raste.

4 Kan man finde en erstatning for Vigelsø som rasteplads af samme størrelsesorden og kan hjejlen vedblivende leve op til antalskravet for at være udpegningsart? Hvis digerne ikke retableres på Vigelsø, er der ingen grund til at tro, at de store rasteforekomster kan bibeholdes. Væk vil den lavvandede strandsø og de kortgræssede strandenge i inddæmningen være. I stedet for er der fladvand, der ved højvande er op til 80 cm. dybt. Her kan ingen hjejler bunde og stå med tæerne i vand. Hjejlerne vil sandsynligvis hurtigt, i løbet af få år falde tilbage til det antal der rastede i Odense Fjord før genopretningen af Vigelsø, et antal på nogen tusinde fugle. Derved vil arten ikke kunne leve op til antalskravet for hjejler (8.500 fugle), for at være udpegningsart for Natura 2000 området Odense Fjord. Ingen andre lokaliteter, hverken på Nordfyn eller på de øvrige dele af Fyn har indtil nu kunnet leve op dette antalskrav. Der er næppe nogen lokaliteter, hverken i Odense Fjord eller andre steder på Fyn, der selv ved omfattende naturgenopretning vil kunne udvikle sig til en ideel rasteplads for hjejler, fordi den naturtype som findes på Vigelsø er så svær at finde og skabe. Altså at det er en stor ø (uden beboelse), at det er en ø med et vildtreservat, at det er en ø med et omgivende fladvand og at det er en ø med en lavvandet strandsø og omgivende fugtige strandenge. Ternerne I Odense Fjord er ternerne i lodret fald og er truet af at forsvinde. Årsagerne er for splitternen, tilstedeværelse af ræv på Vigelsø. For havterne og fjordterne var ræven også den direkte årsag til at disse arter forsvandt fra øen. Til trods for at 13 øer i Odense fjord blev ø-reservat i 1990 erne, er ternerne styrtdykket i antal. Problemet ude i selve fjorden er, at der tilsyneladende er en stigende tendens til sommerhøjvande. Og sommerhøjvande overskyller æg og unger på øer og holme i Odense Fjord. De seneste mange år er ternebestanden således styrtdykket og er nede på et minimum! Ternerne har også prøvet til på de nye øer i Mellemstykket, Ølundgårds Inddæmning og Lammesø Inddæmning. Her er problemet øjensynligt, at øerne gror til i løbet af sommeren, så de ikke er attraktive for ternerne. Derfor har Vigelsø i de år den har været rævefri, været lokaliteten, som ternerne har kunnet falde tilbage på. Her har diget omkring inddæmningen holdt sommerhøjvandet væk, og ternerne har kunnet yngle. Meget tyder på, at ternerne vil holde sig på et yderst lavt antal eller eventuelt helt forlade Odense Fjord, hvis man ikke retablerer diget, så vi igen får en beskyttet engsø med omgivende enge.

5 Klyderne Klyderne har mange ynglepladser i og omkring Odense Fjord. Udover sommerhøjvande er det store problem forekomst af ræv og tilgroning af yngleøer. Klyderne har de sidste mange år prøvet til ved Ølundgård, men har stort set ikke fået unger på vingerne. Derfor er Vigelsø så vigtig, når den er rævefri, da digerne hidtil har beskyttet fuglene mod sommerhøjvande. Uden renovering af diget på Vigelsø har klyderne ikke mange chancer ved Odense Fjord. Vigelsø efter at stormen Bodil har slået hul på diget. Inddæmningen syd for hovedøen er nu en del af Odense Fjord og der er ikke mange yngle,- eller rastemuligheder i Inddæmningen, da der ingen steder er for fuglene at anbringe deres reder. Og hjejlerne kan ikke bunde i det 80 cm. dybe vand, der er under højvande.

6 Er det unaturligt at retablere diget på Vigelsø? Risikoen ved at lade stå til er altså, at vi mister 5 udpegningsarter i Natura 2000 området Odense Fjord, og at der ingen erstatninger for disse arter ved fjorden kan findes. Man kan naturligvis sige, at det er mere naturligt, at diget er væk, idet det er jo rigtig natur. Og bl.a. henvise til Gyldensteen, hvor man netop har genskabt 210 hektar dyrkede arealer som fjord. Som modsvar vil jeg sige: Jamen er det det naturlige naturen vi vælger. Nej, det er det ikke! Stort set alt, hvad vi foretager os af naturforvaltning sker netop ud fra, at forekomst af dyr, fugle og planter er et samspil mellem kultur og natur. På Gyldensteen genskabte man en fjord ud fra dyrkede marker, hvor der stort set ingen biologiske interesser var, bortset fra gæs, som kan finde føde på 117 andre dyrkede marker. Man ødelagde altså ikke noget for dyr, fugle og planter ved at fjerne digerne. På Vigelsø er der tale om det modsatte. Her var der før digebruddet en af Danmarks vigtigste yngle- og rastelokaliteter for 5 udpegningsarter, foruden tusindvis af gæs, svømmeænder og vadefugle. En undladelse af at renovere digerne vil give mulighed for nogle ordinære fugleforekomster, hvor det før digebruddet var tale om internationalt vigtige forekomster. Når man diskuterer at vende tilbage til det naturlige kunne ingen vel drømme om at fjerne digerne til Vejlerne i Thy eller for den sags skyld diget ved Vejlen på Tåsinge? Næsten al naturforvaltning bygger på, at dyr og fugle og planter har udviklet sig i et samspil mellem naturgrundlaget og menneskets aktiviteter, herunder bonden og hans husdyr. Hvis vi virkelig ville det naturlige, kunne vi godt vinke farvel til farveorgiet af orkideer og andre smukke planter i vores moser, enge, strandenge og overdrev. Uden pleje ved bondens dyr ville områderne gro til, og i sidste ende blive tæt skov. Hvor er lige det naturlige i at dyrke orkidéer, eller for den sags skyld dyrke vadefugle og gæs på vores velafgræssede strandenge. Efter min mening behøver vi ikke at skamme os over at vi plejer naturen eller foretager management, der tiltrækker en lang række dyr, fugle og planter. Alene det at have glæde af at opleve disse væsener og planter! Og så gør det vel ikke noget, at vi er med til at understøtte store bestande af dyr, fugle og planter, som mange steder er i rivende tilbagegang? Nej, vi bliver nødt til at erkende, at natur er noget der bliver til ved et samspil mellem mennesker (og husdyr) og vand og jord. Det er i det lys, en vigtig prioritering skal finde sted i Naturstyrelsen. Men det må slås fast, at for de 9 millioner kr. det koster at retablere diget på Vigelsø, kan man ikke købe sig til klyder, terner og hjejler andre steder, hverken andre steder i Odense Fjord eller på andre fynske lokaliteter. Det kan kun lade sig gøre på Vigelsø!