Præsten Holger Sørensen Schandorph i Snedsted Af ESPER LØNBORG
|
|
- Kristen Møller
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Præsten Holger Sørensen Schandorph i Snedsted Af ESPER LØNBORG Snedsted var oprindelig et annexsogn til Sønderhå- Hørsted, og præsten for de tre sogne boede i Sønderhå; men i 1617 indledtes en længere retssag, hvor det betimelige i, at de 3 sogne betjentes af 1 præst, blev undersøgt. Denne sag endte med, at Christian den IV den 15. november 1622 udstedte et åbent brev, hvori han bekendtgør, at fra nu af skal Snedsted udgøre ét pastorat med den hidtidige kapellan Jens Poulsen som sognepræst. Han efterfulgtes af Peder Jakobsen ( ). Efter ham blev Poul Christensen, Bedsted, udnævnt til præst og blev ordineret i Aalborg Domkirke den 21/7 1674, men døde mindre end et døgn derefter. Han efterfulgtes af Peder Viborg Lassen, der var præst til 1677, da Holger Sørensen Schandorph blev præst for Snedsted menighed, hvor han virkede i næsten 60 år til sin død den 7. november Holger Sørensen Schandorph Holger Sørensen Schandorph blev ikke mindst på grund af den meget lange tid, han var præst i Snedsted, men også på grund af sit stridbare sind den præst, der har efterladt sig de fleste spor, idet de forskellige arkiver og ikke mindst bispearkivet i Aalborg rummer et fyldigt materiale om ham. Holger Sørensen Schandorph er sandsynligvis født i 1648, men hverken forældre eller fødested kendes. Navnet kunne lede tanken hen på Skanderborg, uden det dog kan bevises, at han har nogen tilknytning til denne by. Derimod ved vi, at han tog studentereksamen fra Odense, og at han tog theologisk embedseksamen fra Københavns Universitet i december De følgende 7 år hører man ikke noget til ham; men den 31. maj 1676 blev Holger Sørensen Schandorph indsat som præst i Københavns Domkirke af biskop Hans Bagger, og umiddelbart derefter tiltrådte han en stilling som skibspræst for admiralskibene Christianus Quintus og Kurprinsen under ledelse af den berømte søhelt Niels Juel. Det var midt under Den skånske Krig fra , i hvilken den danske flåde vandt nogle af sine berømteste sejre i f.eks. slagene ved: Gotland, Falsterbo, Øland og ikke mindst i slaget i Køge Bugt den 1. juli Selvom Holger Sørensen Schandorphs virke i flåden ikke tidsmæssigt falder sammen med nogle af de nævnte søslag, har han ganske givet deltaget i flådens almindelige krigsberedskab. Også flådens chef Niels Juel må have gjort et stærkt indtryk på ham, idet den ældst kendte af hans sønner har navnet Niels Juel Holgersøn Schandorph. Da Holger Sørensen Schandorph i 1677 forlod flåden, udstyredes han med en anbefaling fra kongen til biskoppen i Aalborg, Mathias Foss, om at betænke ham med et præsteembede, hvilket resulterede i, at han blev udnævnt til sognepræst for Snedsted menighed. Han blev indsat i Snedsted Kirke den 12. maj Ved denne lejlighed skal en ældre kone have sagt til den nye præst: Farlille, I er svar ung og bitte til at være vor præst, hvortil han skal have svaret, at han nok skulle blive dem voksen nok. Samtidig med, at han virkede som sognepræst for sin menighed, arbejdede han også meget med filosofi, og i juni 1684 erhvervede han magistergraden i filosofi, hvilket nogenlunde svarede til doktorgraden. Det var langt fra alle sognepræster, der erhvervede denne titel. Efter denne tid omtales han derfor som regel: mag(ister) Holger. Retssager Som allerede nævnt var mag. Holger en stridbar og rethaverisk samt hidsig person, og det kunne derfor ikke undgås, at han blev indviklet i utallige retssager. Mange af disse sager rejste han selv mod folk, der efter hans mening trådte hans interesser for nær. Af disse retssager er den alvorligste sagen om tjenestedrengen Ole Madsen, der i januar 1701 blev fundet død i præstens lade, og som er omtalt i årbogen for Af andre sager kan nævnes sager mod herredsfogeder, amtsforvalter samt kolleger og ikke mindst mod sine egne sognebørn. En af disse sager er særlig godt belyst, idet der i bispearkivet i Aalborg findes ikke mindre end 15 dokumenter, der fyldigt belyser sagen, der foregik i første halvdel af firserne. Christen Lauridsen og Karen Madsdatter i Elsted Var mag. Holger en stivsindet person, har disse to mennesker næppe været det mindre, og derfor var det næsten givet, at der skulle opstå konflikt imellem parterne. Ifølge Chr. Lauridsens forklaring tog sagen sin begyndelse en søndag morgen før gudstjenesten (formodentlig i 1682), da Chr. Lauridsen kom ud i marken og så, at en skødesløs hyrdedreng havde ladet sit kvæg gå i hans ager, hvorfor han gav hyrdedrengen et slag med en svøbestav. Dette foranledigede mag. Holger til at sagsøge Chr. Lauridsen for helligdagsbrøde og formene ham adgang til Herrens bord, og sidenhen forfulgte han ham med stævninger, så de til sidst måtte gå fra deres gård og tage ophold i Hørsted. Mag. Holger nægtede at have forfulgt Chr. Lauridsen og hævdede, at det forholdt sig stik modsat, fordi han havde påtalt det forargelige levned, Chr. Lauridsen og hans hustru Karen Madsdatter førte med ublu banden og sværgen på Sabaten og andre dage. Desuden for meget forsømmelig optugtelse af deres 7 børn samt dårlig forligelse med deres naboer, hvem Karen Madsdatter skulle have truet med en brødkniv. Bandlysningen fandt efter mag. Holgers udsagn sted efter 3 tillysninger fra prædikestolen omkring mikkelsdag 1683 efter forudgående rådslagning med biskoppen og provsten i fuld overensstemmelse med Danske Lov. Det næste dramatiske vendepunkt i sagen indtraf iflg. Chr. Lauridsen nytårsdag 1684, da mag. Holger først gennem degnen befalede Chr. Lauridsen at forlade kirken, og da han nægtede det, lod mag. Holger to af sine karle tilkalde for med vold at trække manden ud af kirken, hvilket ikke lykkedes, dels fordi Chr. Lauridsen strittede kraftigt imod, dels fordi konen kom ham til hjælp, hvad
2 der medførte så megen tumult i kirken, at præsten fandt det rådeligst at opgive sit forehavende. Herimod hævdede mag. Holger, at han alene havde til hensigt at føre Chr. Lauridsen hen på den ham anviste plads i kirken. Denne begivenhed førte til en provsteret i Hassing Kirke den 21. februar Chr. Lauridsen og hans hustru måtte give mag. Holger en undskyldning og senere offentligt bekende deres dårlige opførsel i Snedsted Kirke. Senere opstår der andre stridigheder parterne imellem, og det ender med, at Karen Madsdatter klager direkte til kongen over at være forfulgt af præsten, fordi hun og hendes mand ikke ville vidne i en sag, som de ikke havde kendskab til, samt over bandlysningen og episoden i kirken nytårsdag og endelig over, at præsten har tilvendt sig det meste af deres bohave, så de til sidst måtte gå fra gården. Denne klage resulterede i en befaling til biskoppen fra kongen om at undersøge sagen grundigt og meddele denne sin indstilling gennem Cancelliet. I sin indstilling, som biskop Bornemann afsendte den 21/ , hævder han, at mag. Holger i mange stykker er usandfærdigt anklaget, og sådanne dumdristige og ufrygtagtige angivere burde straffes til skræk og advarsel for andre. Denne indstilling bærer tydeligt præg af Henrik Bornemanns ortodokse opfattelse, hvor det for enhver pris gælder om at opretholde kirkens autoritet udadtil, selv om han personligt ikke er blind for mag. Holgers svagheder, hvilket også fremgår af samme brev, hvori han indrømmer, at præsten er et stift Hoved, der bestandig fører retssager mod sine sognebørn; men biskoppen anser også befolkningen for at være mindst lige så stivsindet som præsten. Der er derfor efter biskoppens mening næppe stor sandsynlighed for, at præsten vil kunne udrette noget væsentligt til Guds ære der på stedet, hvorfor det nok var bedre, om præsten blev flyttet til et andet embede. Denne meget indviklede sag bevirkede også, at biskoppen fandt anledning til at foretage visitats i Snedsted Kirke. Denne visitats fandt sted den 30. august 1685 og foregik som vanligt dengang bl.a. på den måde, at biskoppen gik fra kirkestol til kirkestol og udspurgte hvert enkelt sognebarn ganske nøje, om han havde nogle klager at fremkomme med over præst eller degn, og specielt om de havde noget at fremføre i denne sag, men ingen i menigheden rejste nogen klage. Ikke destomindre fremsender nogle af mag. Holgers sognebørn en skriftlig klage til biskoppen dateret Snedsted den 6. oktober Den lyder således i et lidt moderniseret sprog: Velædle og velærværdige Hr. Biskop! For Hans Højærværdighed må vi fattige mænd af Snedsted sogn højligen klage en del, som vi tilforn dølgede, da hans Højærværdighed visiterede i Snedsted Kirke angående mag. Holgers forhold, som vi nok havde god grund til at klage over, men dog tiede, da vi af hans Højærværdighed blev spurgt om mag. Holgers forhold. Sådan tavshed dengang skete i forhåbning til bedre Rolighed derefter at nyde; men meget ugerne befinder det sig som forhen. Mester Holger fremturer stadig i sin Urolighed, hvor han for en ringe ting fortørnes og søger en eller anden årsag at føre sig i trætte med og har på den måde ført en del fattige mænd i stor fortræd og udgifter og af den grund må mange leve i idelig frygt for ham, hvis de ikke kan samtykke med ham i hans begiæringer. Ja folk ræddes næsten for at komme til ham af frygt for at blive bedt om at underskrive attester, hvorved kunne forårsages stor uenighed blandt folk. At fortælle videre om hans forhold vil føre for vidt her, men kan til enhver tid forklares, om så ønskes. Men nu i særdeleshed fortørnes han på en del af os, fordi vi ikke turde underskrive en attest, han havde sat op, om nogle ord, der skulle være faldet i Snedsted Kirke sidst hans Højærværdighed visiterede der, så en del, der ikke turde underskrive den, må leve i idel frygt for hans urolighed, hvorimod de andre, som lod sig overtale af ham, må frygte, at det på andre steder må blive taget ilde op. Forårsages vi, der farer i dybeste ydmyghed, ej længere at tie, men sådant for Deres Højærværdighed at forelægge med allerydmygeste begæring, at Hans Højærværdighed vil føje sit råd dertil, så vi fattige mænd i denne menighed engang som i andre menigheder kunne komme i rolighed. Gud den Almægtige vil belønne Deres Højærværdighed for dette. Hans Højærværdigheds allerydmygeste tjenere. Niels Christensen, / Niels Smed, / Salmond Pedersen, / S. Andersen, Ubbe Madsen, / Chr. Nielsen, / Chr. Jensen, / Niels Nielsen, Jens Christensen. (Alle med egen hånd). Denne klage, som Bornemann sendte med til kongen, kan være en medvirkende årsag til, at kongen den 31. oktober sender biskoppen følgende skrivelse: Vi Christian den V af Guds Nåde etc. Eftersom vi af adskillige til os indkomne Klagemaal med største Mishag maa fornemme, hvorledes Mester Holger Sørensen, Sognepræst til Snedsted, stedse skal søge sig med sine Tilhører i mange, og den største Del deraf unødvendige Trætter at indvikle sig. Thi er det vor allernaadigste Villie og Befaling, at du førnævnte M. Holger Sørensen alvorligen formaner at tilholde sig en kirkeligen Adfærd, sømmeligen som en retsindig Præst anstaar herefter imod sine Tilhører at forholde. Saa og os med det forderligste allerunderdanigste Forslag gør på, hvad Maade du fornemmer han for videre Forargelse i Menigheden at forekomme enten ved Omvexling eller i andre Maader til et andet Sted bedst kunne befordres. Dermed ske vor Vilje. KIØBENHAFN, den 31. Oktobris Under vor kongelige Haand og Zignet Christian Rex Besættelsen Omkring midten af halvfemserne udspillede der sig i Thisted en af de største hekseprocesser her i landet. I denne var også indblandet sognepræsten for Thisted menighed magister Oluf Biørn. Da denne blev anklaget som en af hovedmændene og suspenderet fra sit embede, blev mag. Holger i Snedsted konstitueret som præst i Thisted fra den 9. august Da der så åbenbart må være blevet udbredt den opfattelse blandt Thisteds befolkning, at han fordærvede
3 prædiken og Guds ord, følte han sig tvunget til at indstævne en række af byens borgere for retten for at få en attest på, hvorledes han havde forvaltet sit embede. De indstævnede vidner alle, hvorledes han har prædiket evangeliet rent og uforfalsket, samt at han har talt hårdt mod de besatte, der har fremført falsk lærdom. Ydermere kan de bekræfte, at før han kom til byen, råbte de besatte efter Guds børn af menigheden på gaden, men nu efter han er kommet til byen, har han bragt det så vidt, at man ikke længere hører sligt. Provst over Hassing Herred Den 16/ blev mag. Holger udnævnt til provst over Hassing Herred, et embede han beklædte i 8-9 år, da han blev fradømt embedet ved landemodet i april Årsagen hertil var en dom, som han havde afsagt i en sag mod pastor Peter Lund til Skyum-Hørdum menighed. Denne havde i henhold til Danske Lov (6-13-3) bortvist et letlevende kvindemenneske, Else Svendsdatter fra Hørdum, og forment hende adgang til Herrens bord. Kvinden havde så sandsynligvis klaget til provsten, hvorfor der holdtes en provsteret Snedsted Kirke den 13/ , hvor provsten anklager Peter Lund for ikke at have handlet i overensstemmelse med loven i denne sag, idet Danske Lov foreskriver, at præsten kalder den pågældende til en alvorlig formaning i enrum, og hvis det ikke hjælper, da at gentage formaningerne i overværelse af sine medhjælpere. Dette havde Peter Lund undladt og i stedet direkte fra prædikestolen forvist kvinden fra Hørdum Sogn. For denne forseelse idømte mag. Holger Peter Lund en bøde på 1 Rdl til de fattige præsteenkers kasse samt at give Else Svendsdatter sådan afsked, at hun andet steds kunne antages til Herrens bord; men hun pålægges stadig at holde sig fra Hørdum sogn. Derudover skal Peter Lund betale sagens omkostninger 2 Rdl. I de retssager, der blev holdt i denne sag, var også indstævnet amtmand Birkenbusch, der var repræsenteret ved sin fuldmægtig Claus Ermandinger, og da sagen i foråret 1717 endte ved landemodet i Aalborg, blev den endelige dom over Peter Lund ændret til, at han skulle betale bøden på 1 Rdl, idet han ikke havde rådført sig med biskoppen, før han fra prædikestolen havde bortvist hende fra sognet. Derimod blev bortvisningen udvidet til at gælde hele Hassing Herred; men han skal give Else Svendsdatter skudsmål efter fortjeneste. Hvad mag. Holger angik, nåede landemodet til denne konklusion: Mag. Holger har dristigt forset sig imod den provsteed, han aflagde ved sin tiltræden, idet han har tilladt Claus Ermandinger som en verdslig person at indtræde i biskoppens og den øvrige geistlige øvrigheds embeder og ved at føre vidner og processer mod Peter Lund, der angår hans embedsforretninger, og under nidkærheds skin, som om Guds ære skulle være søgt derved. Desuden at han har indført vidner, der ikke var sagen om Else Svendsdatter vedkommende, men til stor skade for Peter Lund. For slig ulovlig og uordentlig forhold i dommerembedet bør mag. Holger efter lovens pag. 49 art. 3 samt pag. 52 art. 9 være faldet af sit dommerembede og provsteembede. Desuden skal han inden 6 uger betale Peter Lund processens omkostninger med 20 Rdl. og herefter beflitte sig des mere på gudelighed og fredelighed. Dermed skulle sagen tilsyneladende være afsluttet, men den må være anket til Højesteret, for i landemodet for 1722 findes der under efterretninger følgende: Kongelig befaling til biskoppen, efterdi mag. Holger ikke i Højesteret forlangte provstiet og selv voterede for Hans Ientoft, så bliver det ved den kongelige befaling af 11/ , Hr. Ientoft bliver provst over Hassing Herred. Familieforhold Om mag. Holgers familieforhold ved vi, at han var gift tre gange. Første gang med sin forgængers enke Birte Hansdatter. Hun døde imidlertid i 1689, og den 14/ giftede han sig 2. gang med Maren Biørnsdatter, datter af Bjørn Albretsen til Hvitvedgård. Hun døde allerede den 5/9 1698, hvorefter han giftede sig med Anne Eleonora Leschle i Mariager Kirke den 22/ Det hævdes, at han i disse tre ægteskaber skulle have haft ikke mindre end 27 børn. Om det passer, er svært at sige, thi Snedsteds første kirkebog, der blev påbegyndt i 1648, er forsvundet, så der nu kun findes kirkebøger tilbage til 1759; men af skiftet efter mag. Holger fremgår det, at han overlevedes af enken, Eleonora, samt 16 børn, men endvidere omtales der i skiftet to voksne børn, der er afgået ved døden før faderen. Desuden kender man navnet på et barn, der døde som spæd, så hvis påstanden er rigtig, skulle yderligere 8 børn være døde som små. Det efterfølgende skifte kan sikkert give et lille indblik i de forhold, familien har levet under i første halvdel af det 18. århundrede. De kilder, der er efterladt om mag. Holger, giver umiddelbart indtryk af en meget hidsig, selvhævdende, men også meget dynamisk præst, der må have kunnet overkomme til tider det utrolige. Samtidig må han også have været velbegavet. Ikke alene erhvervede han magistergraden i filosofi, men han studerede også mange andre videnskaber, som også indholdet af hans bibliotek antyder. Han har således interesseret sig for kemi og medicin, kan man se af de efterladte bøger, men det, der optog ham mest ud over præstegerningen, var nok jura, og i den forbindelse må det erindres, at i hans første år som præst i Snedsted fik Danmark for første gang en lov, der gjaldt for hele riget, nemlig Danske Lov fra 1683, og den beherskede mag. Holger tilsyneladende til fuldkommenhed, og han forstod at bruge den fuldtud i alle de retssager, han blev indviklet i, og det har været mange. Han har haft sager løbende ved Hassing herredsting, som var hans værneting, ved Thisted Byting, Nørhå Birketing, Landsretten i Viborg samt ved Højesteret. Får man end indtrykket af en hård og aggressiv mand, og i mange af situationerne er det også korrekt, som f.eks. i sagen om Ole Madsen, så må man nok også gøre sig klart, at de bevarede oplysninger oftest er de mindst flatterende. Der findes også eksempler på folk, der har udtalt sig til fordel for mag. Holger. Bl.a. findes der i den omtalte sag mod Chr. Lauridsen en skrivelse, hvor en stor del af sognets beboere over for biskoppen forsvarer mag. Holger og omtaler den trodsighed, Chr. Lauridsen har mødt præsten med. Også Snedsteds første degn, Thomas Jensen, nævner i en indberetning til biskoppen, hvor store anstrengelser, mag. Holger har giort for at få sognemændene til at yde mere til degnen. Skifte efter afdøde Mag. Holger Sørensen Schandorph Skifteforvaltere:
4 1. Friederich Thestrup, Harring Stagstrup. 2. Niels Niemand, Sønderhå-Hørsted. 3. Niels Heger, Skyum-Hørdum. billedarbejde skærmbrædt hårdugsgardiner parklæde Mag. Holger døde i Snedsted præstegård den 7/ , hvor sterveboet blev forseglet indtil 30. dagen, den 6/12, hvor der blev begyndt registrering og vurdering for at komme til skifte og deling mellem enken Madame Anne Eleonora Leschle og de efterladte børn: 1. Elsebet Holgersdatter Schandorph, ukendt opholdssted. 2. Niels Holgersen Schandorph, København. 3. Søren Holgersen Schandorph, Sundby-Stagstrup. 4. Hans Holgersen Schandorph, sognedegn i Snedsted. 5. Peder Holgersen Schandorph, Aalborg. 6. Christen Holgersen Schandorph, Årup Mølle. 7. Thøger Holgersen Schandorph, vagtmester v. dragonerne i Norge. 8. Bjørn Holgersen Schandorph, Elsted. 9. Albert Holgersen Schandorph, præst for Blistrup, Sj. 10. Maren Malene Holgersdatter Schandorph, Snedsted. 11. Sabine Holgersdatter Schandorph, Ferslev Sjælland. 12. Johan Bendix H. Schandorph, Snedsted præstegård. 13. Bente Holgersdatter Schandorph, Snedsted præstegård. 14. Andreas H. Schandorph, sergent ved oberst Raps Reg., Norge. 15. Nicolaj H. Sehandorph, korporal samme sted. 16. Anna Maria H. Schandorph, Snedsted præstegård. Endelig den salig mands 3 umyndige børnebørn, nemlig Ernst H. Schandorphs 3 børn, der tager arv iflg. loven. Værge for de umydige halvsøskende: Christen Holgersen Schandorph, Hans Holgersen Schandorph Værge for Madame Leschle: Pastor Oluf Kamp, Skjoldborg. Curator for Andreas og Nicolaj: Just Hendric Leschle BOHAVE Storstuen Rdl. Mk. Sk. 1 stort malet fyrskab med skuffer sølvskeer, 20 lod brogede sølvskåle hvide urtepotter timeglas timeglas flaske uden skrue fyrskab tilhørendeden yngste datter 2 skabe oven på hinanden hollandsk koldskål sort stenpibekande oval bord med oval fod stor kiste med udskåren Overstuen l fyrslagbord blåt firkantet bord udskåret egesengested fyrsengested messinglygte taburet klædekurv Sønderstue 1 ovalt bord overtrukket m. rysk. læder forgyldte læderstole højryggede rysk-læderstole rysk-læderlænestol cheridoner fyrsengested forgyldt firkantet spejl m. krone skilderier Den salig mands og enkens skilderier lærredsgardiner med 3 kapper kakkelovn med jernfødder Desuden fandtes der et bibliotek, bestående af 136 bind, hovedsageligt skrevet på latin, omhandlende især teologi, men også en del bøger om medicin, farmaci og jura. I staldene fandtes følgende dyr: 7 heste, 6 køer, 6 stude, 8 får. Mod slutningen af det første skifteretsmøde bliver Madame Leschle spurgt, om mag. Holger ikke ejede en gård på 5 tdr. htk. i Snedsted by, kaldet Mads Jensens gård. Herpå svarede hun, at den forlængst er givet hende som en fæstensgave i Desuden har hun som gave fået et hus i Snedsted by, hvor nu Chr. Salmondsen bor. Dette dokumenteres med et gavebrev dateret d. 14/ lydende: Såsom iblandt mine andre breve fandtes denne fæstensgave på slet papir, som jeg har givet min elskelige kieriste Anne Eleonora Leschle, salig major Leschles datter og dateret Mariager 1699, hvor vort bryllup stod, (22/3) nemlig på en sølvkande på ungefær 40 rigsdaler, hvoraf hendes moder selv har lagt halvdelen til. Ligeledes et guldarmbånd ca. 3 lod. Ligeledes en reputerlig god seng, som hun medførte til boet, værdi 30 Rdl. Endnu herligheden af en gård i Snedsted, den såkaldte Mads Jensens gård; skyld 1 td. htk, hvoraf landgildet er til Snedsted Kirke. Såvel huset, som Chr. Salmondsen påbor, og skatter af 1 sk. htk tilhører mig selv. Hvilke ovenanførte ejendomme og meubler min kieriste og hendes arvinger nyder og beholder til evig arv og eje, som hun vel har fortjent ved min første salig kones børns opdragelse, som jeg med egen hånd og hostrykt signet bekræfter. SNEDSTED PRÆSTEGÅRD, den 14. juni Holger Sørensen Schandorph. Derpå fandtes ydermere tegnet: læst for retten på Hassing-Refs herreders ting den 20. oct Niels Winther.
5 Samme dag protocolleret af Lars Humble. Derpå fremlagde kapt. Leschle en panteobligation på 200 Rdl. C., som svogeren har lånt mag. Holger mod pant i: 1 stor udpuklet sølvkande, vægt 3,5 skålpund, 6 sølvskeer, en postvogn, en 3-års hest, en sortbrun 2-års hest, 2 hopper. En brændevinskeddel med tønde. Et stort nyt malet fyrretræsskab, 6 forgyldte læderstole, et spejl i forgyldt ramme, 2 stude. Bevidnes af Laurids Kock, Elstedgård, og Oluf Salmondsen i Elsted. Tinglæst Hassing-Refs herredsting den 29/ Sønnerne Hans og Chresten protesterer mod, at så mange penge er anvendt på så kort tid uden deres vidende. Denne protest kunne laugværgen Oluf Kamp ikke se nogen berettigelse i, som om de ville umyndiggøre deres fader eller afslå kaptajnens fordring, og han henviser til Danske Lov: Avlskarlen får efter enkens skøn løn m.m.: 10 Rdl. 30/ Skifteretsmøde i Snedsted Præstegård. Der fremlægges regninger for diverse varer på ialt 49 Rdl. Oluf Kamp havde i mag. Holgers sygdomsperiode forrettet embedet i 40 uger inden og uden kirken. Disse to krav blev ikke modsagt. Af frygt for manglende foder og boets forringelse fastsattes auktionen til den 28/ / Afholdtes auktion i Snedsted Præstegård. De samlede udbudte effekter var oprindeligt vurderet til 202 Rdl. men solgtes for 250 Rdl. 15/ Blev ved skifteretten i Snedsted Præstegård bygningerne accorderet og overdraget til efterfølgeren, ærværdige Hr. Vilhelm Schmidt, således at han ved enden af nådsensåret skulle betale 125 Rdl. kontant og fra dags dato selv holde bygningerne vedlige, dog således at enken med familie og folk måtte bo i gården til udløbet af nådsensåret. Desuden skulle W. Schmidt selv betale den vinterrug, der allerede var sået (814 Rdl.). Sønnerne Christen, Thøger, Niels og Peder fremlægger skr. krav på arv efter deres moder Birte Hansdatter, da de hverken har modtaget skiftebrev eller set kopi af sådant. Derfor anmoder de om, at deres arvepart må udbetales forlods af arven efter deres fader. Laugværgen undrede sig herover, men vidste de ikke noget om arven, kunne de henvende sig til deres brødre Hans og Søren. Hvad Thøger angik, da har han iflg. sin egen skrivelse dateret Snedsted 7/ oppebåret mere end sin mødrene arv, så han har intet at kræve efter sin moder, men snarere noget at tilbagebetale. De tre førstnævnte frafaldt deres krav. Albert mo dtager ingen arv iflg. en sag mellem ham og faderen ved Hassing herredsting den 2/ , hvoraf fremgår, at han allerede har modtaget mere, end hans mødrene arv berettiger ham til. Svigersønnen (Johan Dreves, Ferslev Sjælland) fik nok med datteren. Desuden påstod enken, at der var gjort store bekostninger på hendes søn, salig Ernst Holgersen, såvel før som efter hans giftemål i København, men kunne der blive noget til deling mellem samtlige den salig mands børn, misundte hverken hun eller hans søskende dem det. Sterveboets midler udgjorde: Rdl. Gælden andrager Rdl. Da ikke alle arvinger på Sjælland havde svaret, mente man, at det var nødvendigt at opsætte skiftets afslutning, men de to tilstedeværende brødre frafaldt kravet og formodede, at Peder i Aalborg også ville gøre det. I modsat fald lovede stifmoderen at yde ham et passende beløb, men mente ellers, at han fra tid til anden havde nydt mere i sit fædrene hus, end arven berettigede ham til. På Claus Caspergaards vegne blev det bemærket, at der ikke for årene incl. var betalt til herredskassen. Enken mente, at hun burde fritages herfor, dels på grund af boets tilstand, dels p.gr.a. en blind søn; men tilbød dog i respekt for de fattige at betale 2 Rdl. Efter afslutningen af skiftet fremstod Christen Holgersen Schandorph og foreslog, at når Madame Leschle engang døde, så skulle Chr. Salmondsens hus i Snedsted by stilles vederlagsfrit til rådighed for Johan Bendix som fast ejendom, eftersom han var den, Gud havde givet det største kors, og fordi han intet modtager efter faderens død. Skiftet blev afsluttet den 7/ Af bilag fremgår det, at ved skiftet efter Albert Holgersens moder, Maren Biørnsdatter, udgjorde boets udgifter 1179 Rdl. mens indtægterne udgjorde 714 Rdl. Egentlig skulle Maren Biørnsdatter have arvet Magdalone Biørnsdatter. Da gælden overstiger aktiverne, skal mag. Holger lade 100 Rdl. indestå til hver af børnene Biørn og Albert, indtil de hver især er fyldt 18 år. Albert fik en kopi af skiftebrevet efter moderen. Skiftet begyndt den 3/ og afsluttet 1/ Jacob Holgersen Schandorph døde 10/ Faderen, mag. Holger arvede ham. Attest fra Hans Holgersen Schandorph: På gr. af dårligt bryst kunne han ikke betjene degneembedet. Derfor lod faderen det besørge ved sønnen Albert fra Mikkelsdag 1711 til påske Han tog sig af alt vedr. barnedåb, barselskvinder; ligeså med jul og påske, hvilket beløb sig til 4 sletdaler og 1 skilling samt korn til tiende 1 td. byg og betalte ikke skatterne, som beløb sig til 10 sletdaler, hvilke blev betalt af faderen. SNEDSTED DEGNEBOLIG, den 7. nov Hans Holgersen Schandorph. KILDER: 1. Karen W. Christensen: Slægtshistoriske Studier. 2. Adskillelsen af de 3 sogne: Historisk Årbog Aalborg Bispearkiv. 4. Hassing Herreds tingbøger. 5. Thisted Bytings tingbøger. (Kilde: Historisk Årbog for Thy, Mors og Vester Hanherred 1987, side 79-93).
Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter
Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Aar 1847 den 23. juli blev Øster Han skifteret holden på herredskontoret paa Skerpinggaard af kammerjunker herredsfoged Lillienskiold i overværelse
Læs mereFLINTHOLM GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL
FLINTHOLM GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL 1733-1738 Karen Rasmusdatter, Hundstrup, 08.10.1733, I-1 ~ Hans Rasmussen Arving er hendes Søster Mette Rasmusdatter ~ Niels Marqvardsen i Hundstrup Maren
Læs mereGeneration VII Ane nr. 140/141. Indholdsfortegnelse. Kort overblik 2. Tidsbillede 3. Knud Pedersen og Maren Rasmusdatter 4
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Knud Pedersen og Maren Rasmusdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Knud Pedersen & Maren Rasmusdatter Saaderup 140/141
Læs mereAner til Maren Madsen
1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den
Læs mereGeneration X Ane nr. 1260/1261
Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315
Læs mereBillund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.
En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016
HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 Sag 192/2016 A kærer bortvisningen af ham fra et retsmøde i sagen: Anklagemyndigheden mod T Kæren angår bortvisningen af A fra et retsmøde i en straffesag
Læs mereNo. 67. : Else Jensdatter. Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone)
Else Jensdatter Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone) Forældre Børn : nr. 134 Jens Christensen og nr. 135 Anna Nielsdatter. : Anna Andersdatter, Kjiersten Andersdatter,
Læs mereGislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795
Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166 15 Marts 1795 Eodem Die blev Hans Christensens og Giertrud Jens Datters Sön i Giislef forhen hiemmedöbt 19 Febr. og kaldet Xsten (=Christen) i Kirken fremstillet, baaren
Læs merePileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42.
Ane 4 og 5 Niels Hansen og Johanne Elisabeth Pedersen Niels Hansen var født 12 feb 1849 på Pileagergård i Årslev, Sorø amt, som ældst i en søskendeflok på 6, han var søn af gårdmand Hans Hansen (1819-1896)
Læs mereAner til Agathe Line Hansen
1. generation 1. Agathe Line Hansen, datter af Daglejer Jørgen Hansen og Karen Dorthe Larsen, blev født den 21 Okt. 1870 i Ejby Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 14 Dec. 1870 i Hjemmet, døde den 17 Sep.
Læs mereGaard nr. 1. Matr. 5a. Arvefæstegaarden Katholm:
05 EP-F Gårdejere i Veksø by og sogn Gårdejere i Veksø by og sogn, Frederiksborg Amt 1611 - ca. 1835 Gaard nr. 1. Matr. 5a. Arvefæstegaarden Katholm: 1630. Peder Jensen nævnes på gaarden. 1644. Den 5/2.
Læs mereMatrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt
Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte
Læs mereGjerlev-Onsild Herredsfoged Skifteprotokol Skifte efter Anders Olesen Poulsen.
Gjerlev-Onsild Herredsfoged Skifteprotokol 1 1859-1866 Skifte efter Anders Olesen Poulsen. Aar 1863 den 22 Juni anmeldtes at Huusmand Anders Olesen Poulsen Udbyhøi er død d 21de ds c 44 Aar gl. Enken hensidder
Læs mereNo : Hans Nielsen.
Hans Nielsen Forældre: Børn: Navn Født Døbt Faddere Gift Stilling Død Dødsårsag nr. 208 Niels Knudsen og nr. 209 Anne Knudsen, født Hansdatter. Niels Peter Hansen, Anders Hansen, Ane Hansdatter, Mette
Læs mereGeneration X Ane nr. 1386/1387
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Lauridts Lauridtsen og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurits Uthersen & Anna Nielsdatter Ane nr. 2772/2773 Lauridts Lauridtsen
Læs mereGeneration VIII Ane nr. 376/377. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Christen Rasmussen og Anna Bundesdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Rasmus Hansen & Gyde Christensdatter Bunde Nielsen & Kirsten
Læs mere4 Søren Rich og Kathrine Margrethe Jørgensen
4 Søren Rich og Kathrine Margrethe Jørgensen Kathrine Margrethe Jørgensen, død 1854 C 554 A-009, Aal sogn, Vester Horne Herred, Ringkøbing Amt, dødekvinder 1854, s. 187 1854, nr. 9, død 14. september,
Læs mereGeneration VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Niels Pedersen Skou og Bodild Nielsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Jensen Skouf & Maren Lauridsdatter Niels Pedersen
Læs mere1543 Står Jes Mau i Holm som skatteyder med en ydelse af 6, mark. hans karl til 1. mark og 8. sk. og hans pige til 12. sk.
Møllegade 82 boel 58 1543 Står Jes Mau i Holm som skatteyder med en ydelse af 6, mark. hans karl til 1. mark og 8. sk. og hans pige til 12. sk. 1590 Står der i opgørelse over Nordborg præstegårds jorde
Læs mereGeneration IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Christensen og Anna Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Rasmussen Krøll & Kirsten Rasmusdatter Ane nr. 1378/1379
Læs mereKøbte 1371 gods i Skads herred (Ribe) af Botilda Esge Eskildsens og var 1377 nærværende på Varde Sysselting.
o Forside Varde. Lange- slægten har bevæget sig fra Nordentoft over Ribe området til Varde området. Det er ikke sådan, at kilderne giver mange oplysninger om de enkelte personer. Iver Ebbesen Lange. F.
Læs mereOvervejelser omkring Fedder Andersen på Kogsbøl, Emmerlev sogn, og hans eventuelle tilhørsforhold til TW-efterslægten.
Overvejelser omkring Fedder Andersen på Kogsbøl, Emmerlev sogn, og hans eventuelle tilhørsforhold til TW-efterslægten. Fedder Andersen, forpagter på Kogsbøl, var født ca. 1641 og døde 1698, begr. 17/3.
Læs mereAnders Madsen & Anna Christensdatter. Laurids Pedersen Kamp & Mette Andersdatter Råbylille. Maren Lauridsdatter Spejlsby 765. Niels Pedersen Skou
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Laurids Pedersen Kamp og Mette Andersdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Lauridsen Kamp & Maren Madsdatter Anders Madsen
Læs mere115. Claus Ernst Belkin var på Drabæks mølle ved barnets fødsel f. død
24 5. Claus Ernst Belkin var på Drabæks mølle ved barnets fødsel (][) Cathrine Pedersdatter barn: Maria Sophia Belkin 29.5.1803 6. Andreas Jørgensen i Lunderskov Skovhus (][) Kirsten Pedersdatter børn:
Læs mereKrogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006
Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave
Læs mereNo. 66. : Anders Nielsen (Smed). Tegning fra ca F. Larsen prospect.
Anders Nielsen (Smed) Tegning fra ca. 1800 - F. Larsen prospect. Frihedsstøtten rejst i perioden 1792-1797 af Kong Frederik den 6. som monument til minde om stavnsbåndets ophævelse i 1788. Forældre Børn
Læs mereHovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.
Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende
Læs mereKSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE.
KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. Viborg Domkirke. 27.9.2014 v/hartvig Wagner Tekst: 2 Kor 1,18-20. Salmer: 334 / 308 // 341 / 469 / 526,7 / 353 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus
Læs mereAnne Hansdatter: Født 16/ i Kirkerup sogn, Sorø amt. Død 2. maj 1910 i Aarslev sogn, Svendborg amt.
Ane Hansdatter og Hans Christensen Anne Hansdatter: Født 16/4 1834 i Kirkerup sogn, Sorø amt. Død 2. maj 1910 i Aarslev sogn, Svendborg amt. Hans Christensen: Født i Boeslunde 9. januar 1836. Død 8. juli
Læs mereGeneration XI Ane nr. 2500/2501
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Mads Nielsen og Apelone -datter 4 Oversigt over kildemateriale 8 Kildemateriale 10 Niels Madsen & -datter Ane nr. 5000/5001 Mads Nielsen og Apelone
Læs merePersonrapport for Jeppe Christensen HA12 Side 1 Jeppe Christensen 1
Personrapport for Jeppe Christensen - 1388 - HA12 Side 1 Jeppe Christensen 1 Navn: Køn: M Også kendt som: Født dato: 1781 Sted: Udby, Tuse, Holbæk 2 Adresse: Udby, landsby i Udby sogn Dåbsdato: 23 dec.
Læs mereKjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods.
145 Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. Peder Barfod i Sædding, på Byrge Trolle hans vegne, lod læse et åbent uforseglet papirsbrev med Byrge Trolle
Læs mereEnghavegaard, Borup, matrikel 7
https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,
Læs mereAner til Anders Peter Andersen
1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,
Læs mereJohanne og Claus Clausen
Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre
Læs mereAnebog for Anders Liisbergs plejefar Jens Pedersen Bøge
Anebog for Anders Liisbergs plejefar Jens Pedersen Bøge Udført af Karsten Thorborg, 2009 http://kt.mono.net Introduktion 1 Anders Liisberg var resultat af et møde i Randers mellem dyrlægen Niels Peter
Læs mereGeneration XI Ane nr. 3020/3021
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Tuesen og Maren -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Thue Hansen &? -datter Ane nr. 6040/6041 Hans Tuesen og Maren -datter
Læs mereHvedholm skifteprotokol I, 1719-1740
1 Hvedholm skifteprotokol I, 1719-1740 Knud Jørgensen, Horne, 06-06-1719, I-1 ~ Anne Pedersdatter Niels Knudsen, myndig Peder Knudsen, myndig Karen Knudsdatter ~ Knud Jørgensen Anne Knudsdatter ~ Rasmus
Læs mereGeneration X Ane nr. 1528/1529
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Jens Laursen Skou og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurs Hansen Skou & Bodil -datter Ane nr. 3056/3057 Jens Laursen Skou
Læs mereOdense Bispestols gods, skifter 1731-1835
1 Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 Knud Jeppesen, Snestrup, Pårup, 13-09-1782, I-2 (5) i far Jeppe Olesens gård ~ Dorthe Andersdatter, lavværge skoleholder Christian Seidler, Snestrup Jeppe Knudsen
Læs mereJeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 14. april 2017 Kirkedag: Langfredag/A Tekst: 1 Mos 22,1-18; Es 52,13-53,12; Mk 15,20-39 Salmer: SK: 195 * 189 * 191 * 188,1-2 * 192 LL: samme Nogle gange,
Læs mereGeneration X Ane nr. 1322/1323. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Rasmus Pedersen og Kirsten -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Rasmus Pedersen & Kirsten -datter Pollerup 1322/1323
Læs mere90. Jens Rasmusen. Bryllup
90. Jens Rasmusen Blev født i 1759 i Espe sogn. Hans forældre var Rasmus Nielsen og Birthe Rasmusdatter. Han blev døbt Dom. past nativit X di (Søndag efter kristi fødsel = 30. december) 1759. Baaren af
Læs mereK E N D E L S E. Sagens tema: Klagerne vedrører en sag anlagt af advokat [C] og et af hende ejet anpartsselskab mod [ejerforening].
København, den 27. juni 2013 J.nr. 2011-10199/JSC 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat [A] for [ejerforening] klaget over advokat [B], [bynavn], og advokat [B] har for
Læs mereMIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN
MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo
Læs mereNo. 79. : Anne Christensdatter.
No. 79 Anne Christensdatter Anne Christensdatter Forældre Børn : nr. 158 Christen Mortensen og nr. 159 Anna Christensdatter : Mette Kirstine Christensen (39), Ane Cathrine Christensen, Maren Christensen
Læs mereStensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826
Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard, under Brahesborg, skifteprotokol I-2, 1751-1777 Uddrag - Drejø skifter Peder Nielsen, gdm, Drejø, 984, 16.12.1763 ~ Maren Hansdatter,
Læs mereEfterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans
Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane
Læs mereNo. 71 Ane Cathrine Pedersdatter Veie. En hyrdepige med sit horn. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen.
Ane Cathrine Pedersdatter Veie En hyrdepige med sit horn Forældre Børn : nr. 142 Peder Pedersen Veie og nr. 143 Maren Eskilsdatter. : nr. 35 Maren Brosholm Johannesdatter og Peder Christian Johannesen.
Læs mereLønsømadevej 7 Vestergård senere Abbilholm Boel 60. Laus Jørgensen. Steg navnet på Vestergård.
Lønsømadevej 7 Vestergård senere Abbilholm Boel 60 Laus Jørgensen Steg navnet på Vestergård. 1. Ellen Steg * 1721. 2. Maren ( Marie ) Steg * 1723. 3. Hans Hansen Steg * 1725. 4. Trincke Steg * 1728. 5.
Læs mereLindknud sogn diverse 1698 til d. 15 mar. Blev Jørgen Pedersens hustru af Lindknud introduceret.
1778 d. 15 mar. Blev Jørgen Pedersens hustru af Lindknud introduceret. 1778 d. 22 mar. Blev Søren Christensens hustru af Gilbjerg introduceret. 1778 d. 25 mar. Blev Jens Hansens hustru af Klelund introduceret.
Læs mereGeneration X Ane nr. 1510/1511
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Anders Hansen Tuesen og Mette Andersdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Tuesen & Maren -datter Anders Madsen & Anna Christensdatter
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.
side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge
Læs mereEjendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.
Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn
Læs mereHeden familietræ. 1) Heden familien. 2) Lars Jensens forældre
Heden familietræ 1) Heden familien Denne beskrivelse af Heden-slægten tager udgangspunkt i karetmager Lars Jensen, der i 1905 fik tilladelse til at anvende navnet Heden. Beskrivelsen omtaler Lars Jensens
Læs mereGeneration VI Ane nr. 66/67. Indholdsfortegnelse. Kort overblik 2. Tidsbillede 3. Peder Jensen Jyde og Maria Rasmusdatter 4
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Jensen Jyde og Maria Rasmusdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Peder Jensen Jyde & Maria Rasmusdatter Rønninge
Læs mere10 Johan Hansen Uttendahl og hans barndomshjem
10 Johan Hansen Uttendahl og hans barndomshjem Hans Hansen Uttendahl * 1/4 1644 6/6 1717, Kolding gift 24/8 1686 Kolding Johanne Pedersdatter * Johan Hansen Uttendahl døbt 12/3 1693, Kolding gift 20/8
Læs mereBoel 39 Ramsdam 7. Viet 9.okt Enkemand Peter Petersen Sandvei ( * 1707.
Boel 39 Ramsdam 7 Christen Hansen Sandvad, stamfader til efterfølgende slægt, levede i det 17. århundrede, gift før 1663 med N.N. Af deres børn kendes en søn, Peder. Peder Christensen (Sandvej.) Født i
Læs mereGeneration VII Ane nr. 164/165. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Jens Larsen og Margrethe Andersdatter 4 Jens Knudsen og Margrethe Andersdatter 5 Oversigt over kildemateriale 8 Kildemateriale 10 Ane nr. Lauritz
Læs mereEfterslægt Christophers og Hans kone
Efterslægt Christophers og Hans kone Indholdsfortegnelse Christophers og Hans kones efterslægt 1. generation 2. generation Navneindeks 1 1 5 10 Udskrift fra Legacy 1. generation 1. Christophers og Hans
Læs mereAner til Arbejdsmand, skorstensfejer Knud Hansen
1. generation 1. Arbejdsmand, skorstensfejer Knud, søn af Husmand, Væver Hans Ejler Rasmussen og Karen Rasmussen, blev født den 16 Sep. 1867 i Brenderup Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 1 Nov. 1867
Læs mere19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375
19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,
Læs mereAner til Rasmus Michelsen HA46
Aner til Rasmus Michelsen HA46 Indholdsfortegnelse Aner til Rasmus Michelsen HA46 1. generation Navneindeks 1 1 4 Udskrift fra Legacy Aner til Rasmus Michelsen HA46 1. generation 1. Rasmus Michelsen 1
Læs mereStudie. De tusind år & syndens endeligt
Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel
Læs mereEfterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698
Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal 1. Generation 1. Jens Christensen Toudal 1 blev født cirka 1622 og døde i 1698 i Øsløs. Jens blev gift med
Læs mereSøren Rasmussens hustru Karen Jensdatter og Niels Frandsens hustru Maren Christensdatter begge i Tyrsting for? Døbt
1723 2 Døbt Jens Jensen gårdmand og Anne Christensdatter i Tyrsting - Maren 1723 2 Døbt Niels Sørensen Frandsen husmand og Karen Sørensdatter i Tyrsting - Søren 1723 2 Begravet Rasmus Rasmussen soldat
Læs mereNo : Lars Adamsen
No. 106 Lars Adamsen Døbefonden i Storvorde Kirke, hvor Lars Adamsen s og Hansine Kirstine Nicoline Hoff s børn er døbt Forældre Børn : nr. 212 (156) Adam Levin Sørensen og nr. 213 (157) Mette Laursdatter
Læs mereSorten Vennekildegårdsæble nævnes omkring 1885, stammer fra Vennekildegård, Grønholtvej 31
Grønholtvej 31 Vennekilde Matrikelnummer: Matr.nr. 6a Grønholt by, Grønholt sogn, arvefæstegård, som er på 189954 m2, heraf vej 8160 m2. Det var oprindelig gård nr. 5. Vennekilde har engang sammen med
Læs mereFamiliegrupperapport for Søren Hansen og Ane Jensdatter Side 1 Mand Søren Hansen 1
Familiegrupperapport for Søren Hansen og Ane Jensdatter Side 1 Mand Søren Hansen 1 Født 19 Jun. 1799 Haraldsted, Ringsted, Sorø 2 Dåb 28 Jul. 1799 Haraldsted, Ringsted, Sorø 2 Død 25 Sep. 1875 Soderup,
Læs mere?. Laugv: Afdødes bror, Morten P. Pedersen. 1 dat.
SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 4 23. dec. 1812 20. okt. 1814. Nr. 1. Side 1. 1812. 23. Dec. Margrethe?, enke, Christiansø. Afg. Claus Hansen. 2
Læs mereDer føres mange vidner i sagen, ikke bare de direkte implicerede, men også vidner, der skal gøre rede for de tiltaltes personlighed og levned.
Fra retssalen Sagen mod Mette Kruusens og Juliane Marie Cain vedrørende bordel uden for Nørreport Sagen om bordeldrift uden for Nørreport Kort om sagen: Fruentimmerne Mette Kruusens og Juliane Marie Cain
Læs mereEfterslægt Maren Jensdatter
Efterslægt Maren Jensdatter Indholdsfortegnelse 1. generation 2. generation 3. generation 4. generation Navneindeks 1 1 2 4 6 7 Udskrift fra Legacy 1. generation 1. Maren Jensdatter [35613], datter af
Læs mereViet den 29. okt
Damgade 18 Boel ½ 45 Matr. nr. 43 1596 1607 findes Peder Bugge Peter Bugge 1595 rester han en del af sin tiende. 1600 er hans gæld sat til 5 mark og 10 skilling, som han skal give renter af. 1605 kaldes
Læs mereGeneration IX 642/643. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Christen Pedersen Bladt og Marthe Jepsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 8 Kildemateriale 10 Christen Pedersen Bladt & Marthe Jepsdatter Westud
Læs mereHodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet.
1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1778 d. 25 jan. blev Hans Thomsens ældste søn udi Hessel Thomas Hansen jordet 6 år. 1778 d. 8 feb. blev Hans Christensen af
Læs mereBILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: GÅRDENE
BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: GÅRDENE Thorsagers gårde blev udskiftet i 1793. De med sort markerede gårde blev liggende i byen, øvrige blev udflyttet. Der kan læses om gårdene i Thorsager i Folk og
Læs mereSTENSGAARD GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL
Peder Nielsen, Gaardmand, Drejø, 16.12.1763, 984 ~ Maren Hansdatter, Laugværge Fæstemand Henning Ibsen Niels Pedersen 6 Aar, Værge Morbroder Christopher Hansen Johanne Margrethe Pedersdatter 9 Aar, Værge
Læs mereGeneration IX Ane nr. 610/611. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Tagge Andersen og Anne -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Tagge Andersen & Anne Rynkeby -datter 610/611 Margrethe Tagesdatter
Læs mereJerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130
Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015
HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015 Sag 150/2014 A kærer værgebeskikkelse vedrørende B (advokat Uno Ternstrøm, beskikket for A) (advokat Dorthe Østerby, beskikket for B) I tidligere
Læs mereKarakteropslag dato:
Opgaven udleveres til følgende EKA er: EKA 421152E002 Prøvens navn: Civilproces Opgavetype: Alm. opgave Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 5 Hovedområde: BSS/Jura Eksamensdato: 18. august 2017
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. april 2016
HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. april 2016 Sag 41/2016 Anklagemyndigheden mod T (advokat Ole Schmidt) I tidligere instans er afsagt kendelse af Vestre Landsrets 10. afdeling den 16. december
Læs mereHilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!
Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets
Læs mereAndersdatter, Ane - gift med Niels Madsen; For hæleri m.v. bliver hun dømt til at hensidde 3 år i forbedringshus.
Andersdatter, Ane - gift med Niels Madsen; For hæleri m.v. bliver hun dømt til at hensidde 3 år i forbedringshus. Andersdatter, Ane Kirstine - gift med Hans Peder Steensen; Hun bliver idømt fængsel på
Læs mereFamiliegrupperapport for Jens Pedersen og Karen Nielsdatter Mand Jens Pedersen 1
Mand Jens Pedersen 1 Født Omkr 1781 2 Dåb 7 Jan. 1781 Søndersted, Merløse, Holbæk 3 Død 7 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Begravet 9 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Ægteskab
Læs mereHan blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med
6.7 generation Ane 44 og 45 Niels Poulsen og Karen Nielsdatter Niels Poulsen var født ca. 1736, muligvis i Soebjerg, Skellebjerg sogn, Holbæk amt og døbt i Skellebjerg kirke, Løve herred. Men han findes
Læs mereGrønholtvej 21. Kollerisgård. Matrikelnummer
Grønholtvej 21 Kollerisgård Matrikelnummer Matr. Nr. 5a, og 31 Grønholt by, Grønholt sogn. Gården var oprindelig gård nr. 9. Matr.nr. 5 a er på 273.316 m2. Fotos af ejendommen Ejere af ejendommen 1. Skøde
Læs mereGeneration X Ane nr. 1292/1293. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Niels Rasmussen Eiesen og Bodil Bagers 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Niels Rasmussen Eiesen & Bodil Bagers Østermarke
Læs mereGeneration IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Andersen Nordbo og Marie Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Anders Andersen Nordbo & Dorte Pedersdatter Ane nr. 1472/1473
Læs mereUddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre
Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor
Læs mere6. søndag efter påske
6. søndag efter påske Salmevalg Gud ske tak og lov, 751 Den nåde, som vor Gud har gjort, 683 Nu nærmer sig vor pinsefest, 281 Hør himmelsus i tredje time, 285 Frydeligt med jubelkor, 721 Dette hellige
Læs mereHorsbøl. Folketælling 1787 Sønder Omme sogn
Kirkeby. 1. fam. Hans Jørgen Bang, 60, E1, Husbonde, sognepræst Else Marie Helt, 26, U, Husholderske Jens Pedersen, 28, U, Tjenestekarl Lauge Christensen, 35, U, Tjenestekarl Hans Christensen, 19, U, Tjenestekarl
Læs mereRecessen om reformationen af 30. oktober 1536
Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Christian 3. indførte Reformationen ved en lov, som blev vedtaget af Rigsdagen i 1536, og den blev i 1537 fulgt op af Kirkeordinansen, som gav regler for kirkens
Læs mereGeneration XI Ane nr. 2780/2781
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Laurits Pedersen og Anna Jacobsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurits Pedersen og Anna Jacobsdatter Hovedskov Ane nr. 2780/2781
Læs mereDåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja
Dåbsritual tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja På din egen bekendelse, om din tro på Jesus, døber vi dig til Kristus i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn Nadverritual
Læs mereJens Peder Rasmussen
Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts
Læs mereAner til Anne Jensdatter HA67
Aner til Anne Jensdatter HA67 Indholdsfortegnelse Aner til Anne Jensdatter HA67 1. generation 2. generation Navneindeks 1 1 5 6 Udskrift fra Legacy Aner til Anne Jensdatter HA67 1. generation 1. Anne Jensdatter,
Læs mere1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup
1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup Hans Henrik Wittenkamp Rich, død 1941 C 528-G 011C, Ringkøbing, Hind Herred, Ringkøbing Amt, døde mandkøn 1941 Nr. 32. Død 1941, 1. november, Ringkøbing,
Læs mere