DENNE FIL ER FLETTET AF FØLGENDE FILER: 1: Analyse af jobcentrenes ressourceforbrug ledelsesresume. s : Analyse af jobcentrenes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DENNE FIL ER FLETTET AF FØLGENDE FILER: 1: Analyse af jobcentrenes ressourceforbrug ledelsesresume. s : Analyse af jobcentrenes"

Transkript

1 DENNE FIL ER FLETTET AF FØLGENDE FILER: 1: Analyse af jobcentrenes ressourceforbrug ledelsesresume. s : Analyse af jobcentrenes ressourceforbrug endelig afrapportering. S : Analyse af jobcentrenes ressourceforbrug appendix. S

2 ANALYSE AF JOBCENTRENES RESSOURCEFORBRUG LEDELSESRESUME UDARBEJDET I SAMARBEJDE MED KL, BESKÆFTIGELSESMINISTERIET OG FINANSMINISTERIET JUNI COPENHAGEN STOCKHOLM OSLO COPENHAGEN Ryesgade 3A Birger Jarlsgatan 7 Wergelandsveien 21 Havneholmen Copenhagen N Stockholm 0167 Oslo 1561 Copenhagen V (0)

3 1. INDLEDNING Quartz+Co og BDO Consulting har i perioden fra januar til maj i tæt samarbejde med Kommunernes Landsforening, Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet - gennemført en analyse af jobcentrenes ressourceforbrug. Analysen har baggrund i Aftale om kommunernes økonomi for 2014, og formålet med analysen er at: 1. Kortlægge ressource- og tidsforbruget i jobcentrene 2. Give en vurdering af årsagerne hertil, herunder bl.a. give en vurdering af de lovgivningsmæssige krav og reglers indvirkning på ressourceforbruget. 3. Udarbejde konkrete forslag vedrørende organisering, arbejdstidsanvendelse, styring, ledelse, medarbejderkompetencer og tilrettelæggelse af opgavevaretagelsen i jobcentrene ved at identificere prioriteringspotentialer. Analysen omfatter samtlige jobcentre i Danmark, og søger at afdække jobcentrenes ressourceforbrug på sagsbehandling og administration. Opgaver og ressourcer vedrørende udbetaling af ydelser samt udførelse af aktive tilbud er ikke omfattet af analysen. Analysen baseres på tre datagrundlag. For det første benyttes eksisterende registerdata fra bl.a. Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL), Danmarks Statistik samt Jobindsats.dk. For det andet er der gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets jobcentre om centrenes organisering, ressourceforbrug og snitflader til andre udgiftsområder. Der er opnået en høj svarprocent på spørgeskemaundersøgelsen på over 90 pct. Endelig er der gennemført 15 jobcenterbesøg af 2-5 dages varighed, hvor i alt ledere og medarbejdere har deltaget i interviews og workshops om bl.a. deres arbejdstidsanvendelse og tilrettelæggelse af arbejdet. Det er første gang, at der er foretaget en så omfattende kortlægning af jobcentrenes ressourceforbrug. Den omfattende dataindsamling gennem spørgeskemaundersøgelse og jobcenterbesøg har bl.a. gjort det muligt at sammenholde eksisterende registerdata med nye datakilder og derigennem søge at kvalitetssikre data. Datakilderne vil i sagens natur være forbundet med en vis usikkerhed, men det vurderes, at tilgangen overordet giver et mere retvisende billede af jobcentrenes reelle omkostningsbase, end hvad tidligere analyser har afdækket. Datagrundlaget har desuden muliggjort en række robusthedstjek af konklusionerne gennem alternative afgrænsninger og definitioner i den metodiske tilgang. På denne baggrund har det også været muligt - i en vis udstrækning - at imødegå en af de centrale udfordringer i at afdække jobcentrenes ressourceforbrug, som skyldes forskelle i jobcentrenes organisering og opgavesplit såvel internt i jobcentret som i forhold til andre kommunale enheder og brug af anden aktør mv. Analysens robusthedstjek viser, at nogle jobcentre, afhængig af metodiske valg, kan komme ud med varierende resultater for sagsproduktivitet og beskæftigelseseffekt, dog uden der sker forskydning af større betydning. Vurderingen af ressourceeffektiviteten i den enkelte kommunes jobcenter skal således ses i sammenhæng med disse robusthedstjek, ligesom der vil være behov for nærmere individuelle analyser for detaljeret at kortlægge de enkelte jobcentres ressourceeffektivitet. Netop som følge af analysens robusthedstjek er det imidlertid vurderingen, at der er solid dokumentation for analysens overordnede konklusioner, herunder at der er betydelig variation i jobcentrenes ressourceeffektivitet i et omfang, der sandsynliggør et relativt betydeligt forbedringspotentiale. Analysen har fokus på jobcentrenes ressourceforbrug og produktivitet, og det er således ikke analysens formål at vurdere betydningen af forskelle i den aktive indsats og dens effekter. Alligevel har det været en central forudsætning for hele analysen, at ressourceforbruget analyseres under hensyntagen til jobcentrenes beskæftigelseseffekter, og at konklusioner og anbefalinger ikke må indebære en forringet beskæftigelseseffekt. Analysen er afrapporteret i en hovedrapport med tilhørende appendiks. 2

4 2. ANALYSENS HOVEDKONKLUSIONER Afdækningen af jobcentrenes omkostningsbase viser, at jobcentrene beskæftiger samlet ca årsværk. Omkostningerne til driften af jobcentrene udgør i alt 4,5 mia. kr. 90 pct. af driftsomkostningerne i jobcentrene udgøres af lønudgifter til sagsbehandlere, virksomhedskonsulenter samt administrative medarbejdere/ledelse. Lønomkostningerne til sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter ligger primært indenfor de fire hovedydelser: a-dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse/fleksjob (knap 90 pct. af de sagsbehandlende årsværk). Omkostningsbasen er større end i tidligere opgørelser. Det skyldes, at der i analysen er søgt at korrigere for opgavesnitflader ved ikke udelukkende at medtage udgifter, som er konteret på jobcenterkontoen (funktion ), men derimod også at omfatte andre relevante driftsudgifter. Ud af den gennemsnitlige arbejdstid anvendes 26 pct. på direkte kontakt med borgere og virksomheder Den lave andel direkte borgertid indikerer et betydeligt potentiale for en bedre anvendelse af ressourcerne i jobcentrene, både gennem ændringer af regelsættet og af jobcentrenes praksis. En bedre anvendelse af ressourcerne kan fx frigive ressourcer til mere direkte kontakt med borgere og virksomheder og dermed understøtte en bedre beskæftigelsesindsats. Resultatet er på linje med indikationer fra tidligere analyser. Der er stor spredning i jobcentrenes anvendte arbejdstid, og der er stor forskel i jobcentrenes sagsproduktivitet De fem mest produktive jobcentre håndterer i gennemsnit 45 sager per årsværk, mens de fem mindst produktive jobcentre i gennemsnit håndterer 22 sager per årsværk. Analysen viser, at der overordnet hverken er nogen umiddelbar sammenhæng mellem produktivitet og kommunens socioøkonomiske rammevilkår eller mellem produktivitet og kommunens beskæftigelseseffekt. Det indikerer, at der er et generelt potentiale for at hæve produktiviteten i mange jobcentre uden at gå på kompromis med beskæftigelseseffekten. Konklusionerne baserer sig på både registerdata, spørgeskemaundersøgelsen og kommunebesøg. En detaljeret vurdering vil forudsætte nærmere individuelle analyser for de jobcentre, der ikke har modtaget besøg under analysen. Et kompliceret regelsæt og implementering af store reformer lægger beslag på jobcentrenes ressourcer Jobcenterbesøgene har vist, at centrale proceskrav i høj grad påvirker jobcentrenes drift, herunder særligt rettidighedskrav og dokumentationskrav. Ligeledes har jobcenterbesøgene vist, at implementeringen af de seneste års store reformer på beskæftigelsesområdet har lagt beslag på betydelige ressourcer i alle jobcentre. Jobcentrene imellem er der imidlertid også tydelige forskelle på, hvordan administrationen af regler og implementeringen af reformer håndteres, og hvor mange ressourcer de lægger beslag på. Et kompliceret regelsæt bidrager fx til, at det er oplevet, at regler og vejledninger fortolkes forskelligt i kommunerne. God ledelse er afgørende for en ressourceeffektiv jobcenterdrift Den ledelsesmæssige ramme vurderes at være en helt afgørende faktor for et jobcenters produktivitet og effektivitet. Analysen peger særligt på, at et konsekvent og systematisk strategisk fokus på såvel jobcenterets som medarbejdernes performance er centralt i forhold til at opnå en ressourceeffektiv jobcenterdrift. Der vurderes i den forbindelse, at der i mange jobcentre er behov for at styrke de ledelsesmæssige kompetencer samt målrettet at fokusere opkvalificerings- og videreuddannelsesindsatsen med henblik på særligt at styrke medarbejdernes processuelle kompetencer i forhold til at indgå i en resultatstyret organisation. Der er identificeret 30 forbedringsforslag for jobcenterdriften, som tilsammen på længere sigt kan skabe grundlag for omprioriteringer i driften svarende til ~ mio. kr. årligt Der er på baggrund af jobcenterbesøgene udarbejdet et inspirationskatalog med 30 meget forskelligartede forbedringsforslag indenfor områderne regler og procesbindinger, anvendt arbejdstid, arbejdstilrettelæggelse, organisering og medarbejderkompetencer samt IT og digitalisering. Hertil kommer et betydeligt yderligere potentiale ved bedre implementering af reformer, som dog ikke er kvantificeret. 3

5 3. STORT ADMINISTRATIVT TIDSFORBRUG, MEN OGSÅ STOR VARIATION JOBCENTRENE IMELLEM Der er foretaget en kortlægning af jobcentrenes ressourceforbrug og produktivitet baseret på aktuelle tal. Kortlægningen giver overordnet set gennemsigtighed i forhold til anvendt arbejdstid, arbejdstilrettelæggelse og organisering mv. i jobcentrene. Analysen har fokus på, hvad de mest ressourceeffektive jobcentre gør, og hvad der kan bidrage til at reducere den varians, som ses i ressourceforbruget og produktiviteten på tværs af jobcentrene. Omkostningerne til driften af jobcentrene udgør i alt 4,5 mia. kr., og de beskæftiger ca årsværk Den samlede omkostningsbase for analysen er opgjort til i alt 4,5 mia. kr. årligt 1, hvoraf lønudgifterne udgør knap 90 pct. Lønomkostningerne fordeler sig på i alt årsværk, heraf: sagsrelaterede årsværk fordelt på sagsbehandlere (5.621 årsværk), virksomhedskonsulenter (1.396 årsværk) og øvrige sagsunderstøttende medarbejdere (679 årsværk) årsværk til ledelse og administrative medarbejdere i stabsfunktioner (økonomi, HR, IT mv.). Kontanthjælp, a-dagpenge, sygedagpenge og ledighedsydelse står for ca. 90 pct. af årsværksressourcerne Den primære del af årsværksressourcerne for sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter anvendes inden for de fire hovedområder; a-dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse/fleksjob, som tilsammen tegner sig for knap 90 pct. af årsværkene og 97 pct. af sagerne. Nærværende analyse har af den grund navnligt fokus på disse hovedområder. Ud af den gennemsnitlige arbejdstid anvendes 26 pct. på direkte borgerkontakt Et gennemsnitligt jobcenterårsværk på tværs af alle medarbejdergrupper opgøres til at have timer årligt til rådighed til jobcenteropgaver, jf. nedenstående figur 1. Heraf anvendes i gennemsnit 26 pct. (374 timer) på direkte borger- og virksomhedskontakt, 32 pct. på indirekte sagsbehandling (bl.a. forberedelse og efterbehandling), 11 pct. på øvrig administration til sagsbehandlingen samt 19 pct. på ledelse og administration af jobcentrene. Den øvrige tid bruges især på interne møder, kurser og videreuddannelse samt lokalt aftalte pauser, der tilsammen udgør 12 pct. af den gennemsnitlige arbejdstid per årsværk. Resultatet er på linje med tidligere analyser og indikerer, at der er et betydeligt potentiale for at opnå væsentlige forbedringer på området. Såvel ændringer af regelsættet og af jobcentrenes praksis, vurderes at kunne sikre en bedre anvendelse af ressourcerne i jobcentrene, herunder frigive ressourcer til fx mere direkte kontakt med borgere og virksomheder. Forbedringsforslagene i afsnit 5 nedenfor vurderes at kunne udgøre et udgangspunkt for et styrket politisk og ledelsesmæssigt fokus på jobcenterområdet. Det vil dog kræve et kontinuerligt fokus fra såvel lovgivere som lokale beslutningstagere, hvis ambitionen om at sikre den bedst mulige anvendelse af administrative ressourcer skal realiseres. 1 Inkl. medarbejdere, der løser jobcenteropgaver, men ikke er konteret på funktion Administration vedrørende jobcentre i den kommunale kontoplan. Årsværk i snitflader er indhentet ved spørgeskemaundersøgelse til landets jobcentre. 4

6 Figur 1: Gennemsnitlig arbejdstidsanvendelse for samtlige medarbejdergrupper i jobcentrene Arbejdstid fordelt på aktiviteter for administration/ledelse og sagsbehandlere/virksomhedskonsulenter Timer fordelt på årsbasis (vægtet gns. for de besøgte jobcentre) Hovedopgaver under tidskategorierne Spredning* Timer pr. år Arbejdsår Fraværende tid 417 Potentiel arbejdstid Sygefravær 78 Gennemsnitlig arbejdstid Interne møder og uddannelse Til rådighed for jobcenteropgaver Generel administration og ledelse ugers ferie Søgne-helligdage Omsorgsdage Frokost Sygefravær Personalemøde, afdelingsmøder, teammøder, m.v Faglige dage, kurser, videreuddannelse, m.v Lokal bestemte pauser 1 78 Varetagelse af generel administration og ledelse Spildtid på IT, ny IT og regulering, transport, fejlopkald Anden øvrig tid (fx mødebooking og posthåndtering) 5 98 Adm. opgaver ifm. sagsbehandling Indirekte sagsbehandling Direkte borgerkontakt Forberedelse og efterbehandling Øvrig indirekte sagsbehandlingstid (fx rehabilitering og sparring) Fysiske samtaler, telefonsamtaler og s Øvrig direkte sagsbehandling (fx opfølgning med borger i virksomhed) * Beregnet ift. projektets scope - dvs. administration/ledelse, virksomhedskonsulenter og sagsbehandlere ** Spredning på tværs af besøgte jobcentre (gennemsnit på tværs af sagsområder) Kilde: Workshops på a-dagpengeområdet (14 jobcentre), kontanthjælpsområdet (13 jobcentre) og sygedagpenge (13 jobcentre) Der er stor spredning i jobcentrenes anvendte arbejdstid Som det også fremgår af figur 1, er der stor spredning i den anvendte arbejdstid imellem de 15 besøgte jobcentre. Det gælder særligt i forhold til anvendt tid til direkte borgerkontakt, hvor spændet er fra 251 til 460 timer pr. årsværk. Det er herudover også særligt bemærkelsesværdigt, at tiden anvendt på andre pauser end frokost varierer med op til 3 timer ugentligt pr. årsværk. Dette skyldes, at nogle jobcentre afholder lokalt aftalte, daglige arbejdsgiverbetalte pauser udover frokost. Fælles for jobcentrene gælder, at der er stor spredning i den anvendte arbejdstid på tværs af de fire ydelsesområder. På grund af varierede kompleksitet i sagerne anvendes eksempelvis i gennemsnit 37 pct. mindre borgervendt tid pr. sagsbehandlerårsværk på sygedagpengeområdet end på a- dagpengeområdet. Der er stor forskel i jobcentrenes sagsproduktivitet Jobcentrenes sagsproduktivitet opgøres i denne analyse som udgangspunkt som alle relevante årsværk i jobcentrene i forhold til sager (opgjort som fuldtidspersoner) på a-dagpenge-, sygedagpenge-, kontanthjælpsområdet. Analysen viser, at der er store forskelle i jobcentrenes sagsproduktivitet både samlet set og inden for ydelsesområderne. Hvor de fem mest produktive jobcentre i gennemsnit håndterer 45 sager per årsværk, håndterer de fem mindst produktive jobcentre i gennemsnit 22 sager per årsværk. Det kan umiddelbart formodes, at denne variation kan forklares af jobcentrenes rammevilkår, deres resultater med at nedbringe antallet af personer på offentlig forsørgelse mv. Sammenholdes produktiviteten imidlertid med disse forhold viser det sig som det også fremgår af figur 2 nedenfor at: 1. Der er ingen overordnet sammenhæng mellem jobcenterets produktivitet og kommunens socioøkonomiske rammevilkår (herunder klyngeplacering). Der er således både høj- og lavproduktive jobcentre i klynger med gode og mindre gode rammevilkår. Dette understøttes også af observationer fra jobcenterbesøgene, hvor det har været tydeligt, hvordan bl.a. styring og prioritering har påvirket produktiviteten. 5

7 Allerød 9,60 Gentofte 9,90 Rudersdal 10,6 Lyngby-Taarbæk 10,9 Hørsholm 11,0 Egedal 11,5 Frederiksberg 12,7 Lejre 13,1 Furesø 13,2 Hillerød 13,2 Solrød 13,6 Roskilde 14,0 Glostrup 14,7 Favrskov 14,8 Gladsaxe 15,0 Fredensborg 15,2 Greve 15,5 Rebild 15,7 Odder 15,9 København 16,0 Gribskov 16,2 Høje-Tåstrup 16,2 Hedensted 16,4 Frederikssund 16,6 Vallensbæk/Ishøj 16,7 Aarhus 16,8 Herlev 16,9 Ikast-Brande 17,0 Syddjurs 17,2 Hvidovre 17,3 Stevns 17,4 Silkeborg 17,4 Billund 17,6 Sorø 17,6 Middelfart 17,8 Herning 18,0 Køge 18,0 Kolding 18,1 Ringkøbing-Skjern 18,1 Faxe 18,2 Albertslund 18,2 Viborg 18,2 Ringsted 18,3 Faaborg-Midtfyn 18,3 Horsens 18,4 Aalborg 18,4 Holstebro 18,4 Struer 18,5 Vejen 18,6 Brønderslev 18,7 Assens 18,8 Varde 18,9 Holbæk 18,9 Nordfyns 18,9 Jammerbugt 19,1 Rødovre 19,1 Halsnæs 19,2 Lemvig 19,3 Brøndby 19,5 Helsingør 19,6 Svendborg 19,7 Mariagerfjord 19,8 Haderslev 19,8 Hjørring 19,9 Sønderborg 19,9 Aabenraa 19,9 Ærø 20,1 Vesthimmerland 20,1 Skive 20,2 Nyborg 20,5 Fredericia 20,6 Randers 20,7 Thisted 20,9 Vordingborg 21,0 Esbjerg/Fanø 21,1 Tønder 21,3 Kalundborg 21,3 Slagelse 21,6 Guldborgsund 21,6 Odsherred 21,7 Norddjurs 21,9 Frederikshavn/Læsø 22,6 Morsø 22,8 Bornholm 22,9 Langeland 24,5 Lolland 25,6 2. Der er ikke nogen umiddelbar overordnet sammenhæng mellem et jobcenters produktivitet og kommunens beskæftigelseseffekt. Der er således ikke fundet belæg for, at produktive jobcentre i gennemsnit hverken er bedre eller dårligere til at opnå en højere effekt og derved reducere forsørgelsesgraden sammenlignet med mindre produktive jobcentre. Figur 2: Jobcentrenes produktivitet og beskæftigelseseffekt Produktivitet og beskæftigelseseffekt fordelt efter forudsagt forsørgelsesgrad (klynger) x Klynge Produktivitet (Helårspersoner per årsværk) Beskæftigelseseffek (pct. point) Besøgte ,3 0,0 0,1 0,9 0,9 0,8 0,9 1,3 0,9 1,0 1,0 1,7 2,0 2,3 2,4 0,0 0,4 0,9 1,1 1,1 1,4 1,3 0,9 1,5 1,4 1,6 2,3-0,5 0,3 0,1 0,5 0,5 2,3 0,3 1,3 1,4-0,5 0,5-0,1 1,7 1,8 0,5 0,9 1,1 0,9 0,0 0,2-0,1 0,6 1,1 1,1 1,2 1,4 0,1 0,2 0,2 0,9 2,1-0,9-0,4-0,5-0,9 0,3 0,1 0,6 0,5 0,5 0,6 0,6 0,6 0,9 0,8 0,9 0,8 0,9 0,8 1,0 0,8 1,4 1,3 1,2 1,2 1,4 0,8 1,5 1,3 Note: Jobcentrene er rangeret efter deres socioøkonomiske rammevilkår og klynger (jo bedre rammevilkår, jo højere klyngenr.). De længste opadgående søjler angiver de mest produktive jobcentre, mens de længste nedadgående søjler angiver jobcentrene med bedst beskæftigelseseffekt. De mest ressourceeffektive jobcentre har således de længste søjler i både op- og nedadgående retning. Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA, Quartz+Co analyse På den baggrund er det en hovedkonklusion i analysen, at mange jobcentre vurderes at kunne hæve deres sagsproduktivitet uden, at det påvirker effekten af beskæftigelsesindsatsen negativt. Jobcenterbesøgene har desuden vist, at også de mest ressourceeffektive jobcentre kan gennemføre tiltag der forbedrer produktiviteten. At der for alle jobcentre samlet set ikke er nogen sammenhæng mellem jobcentrenes produktivitet og beskæftigelseseffekt betyder imidlertid ikke, at der ikke er jobcentre, der ud fra en investeringstankegang, aktivt har prioriteret at bruge flere ressourcer på driften end andre jobcentre, for at nedbringe andelen af personer på offentlig forsørgelse. Nærværende analyse har dog ikke undersøgt, hvorvidt der kan identificeres en systematisk årsagssammenhæng imellem anvendelse af investeringstankegangen, en lavere produktivitet og en højere beskæftigelseseffekt. Den enkelte kommunes placering i denne analyse som mere eller mindre produktiv kan afhænge af særlige forhold og skal som nævnt ovenfor også ses i sammenhæng med jobcenterets beskæftigelseseffekt. Der er derfor foretaget en række robusthedstest for forskellige tilgange til opgørelser af jobcentrenes produktivitet og beskæftigelseseffekter. De forskellige opgørelsesmetoder kan påvirke det enkelte jobcenters resultater, men ændrer ikke ved hovedkonklusionerne ovenfor. Hovedparten af de identificerede konkrete forbedringsforslag er relevante for en stor andel af jobcentrene uagtet deres produktivitet og beskæftigelseseffekt. For de få forbedringstiltag, som i nogle jobcentre umiddelbart kan stå i kontrast til ovennævnte investeringstankegang, afspejler vurderingen af det estimerede potentiale en vis forsigtighed og for nogle få forslag er potentialet ikke kvantificeret. En nærmere metodebeskrivelse og beskrivelse af robusthedskontrollerne findes i appendiks til hovedrapporten. 6

8 4. LOVGIVNING, LEDELSE OG MEDARBEJDERKOMPETENCER ER CENTRALT FOR RESSOURCEFORBRUGET Ressourceforbruget i jobcentrene påvirkes af både de fælles lovgivningsmæssige rammer 2, og af de ledelsesmæssige rammer og medarbejderkompetencer, som er defineret lokalt. Generelt er der ved jobcenterbesøgene observeret en tendens til, at håndteringen af regelsættet samt den interne arbejdstilrettelæggelse og -udførelse af arbejdet varierer markant på tværs af jobcentrene. Beskæftigelsesområdet er tungt reguleret Beskæftigelsesområdet er et regeltungt politikområde med omfattende og kompleks lovregulering. Regelsættet nødvendiggør mange interne administrative funktioner og opgaver og reguleringen sætter rammerne for jobcentrenes drift og aktive indsats. Lovgivningen og rammerne er forskellige på tværs af ydelsesområderne det samme er kravene til borgerne inden for de respektive områder. Jobcenterbesøgene har vist, at særligt de centrale proceskrav omkring rettidighed og dokumentation i høj grad påvirker jobcentrenes drift. Det er oplevet, at det i mange tilfælde er en udfordring for jobcentrene at håndtere omfattende regel- og proceskrav og samtidig skabe værdi for borgere og virksomheder. Det gælder i særdeleshed krav om samtaler i kontaktforløbet, rettidighed og oprettelsen af virksomhedsrettede tilbud. Særligt i forhold til sidstnævnte peger jobcentrene på, at komplekse regler og procedurer medfører mange ekstra arbejdsgange og ventetid, før borgeren kan starte i tilbuddet. Derudover er der de senere år sket betydelige ændringer i lovgivningen på de fire hovedområder, bl.a. som følge af reformen af førtidspension og fleksjob samt kontanthjælpsreformen. Implementeringen af reformerne har lagt beslag på meget betydelige ressourcer i jobcentrene, jf. nedenfor side Jobcentrenes håndtering af regelsættet spænder bredt De enkelte jobcentre har inden for de lovgivningsmæssige rammer truffet forskellige valg om, hvordan arbejdet på tværs af de enkelte ydelsesområder tilrettelægges. Mange jobcentre holder sig til kadencerne og minimumskravene fastsat i loven, bl.a. fordi det har været forbundet med økonomiske sanktioner, hvis de formelle krav ikke blev overholdt. Det er på jobcenterbesøgene oplevet, at dette i mange tilfælde bidrager til, at afholdelsen af samtaler sker for at overholde loven snarere end med fokus på at flytte borgere tættere på beskæftigelse, fordi et stift regelsæt sætter sit præg på organisationskulturen. En mindre gruppe af de besøgte jobcentre tilgår modsat samtaleindsatsen ud fra fx principper om tidlig indsats, straksaktivering samt mere hyppige samtalefrekvenser for særlige borgergrupper, hvorfor rettidighedskravene her bliver mindre styrende i forhold til arbejdstilrettelæggelsen og ressourceforbruget. Det er oplevet, at det kræver et stærkt ledelsesmæssigt fokus på samtalernes formål, for at sikre en høj kvalitet. God ledelse er afgørende for en ressourceeffektiv jobcenterdrift Jobcenterbesøgene har tydeliggjort betydningen af god ledelse for en ressourceeffektiv drift i jobcentrene. God ledelse er helt centralt i forhold til et jobcenters performance, men er samtidig et parameter, som det er vanskeligt at kvantificere værdien af. Analysen peger på, at såvel jobcenterchefen som afdelingslederne har en central rolle i at sikre fremdrift og resultater. Afdelingslederne har gennem den daglige personaleledelse og sagsopfølgning et særligt ansvar for at udvikle et effektivt sagsarbejde med det nødvendige resultatfokus. På baggrund af jobcenterbesøgene kan der formuleres følgende opmærksomhedspunkter for udvikling af ledelsesopgaverne med henblik på at forbedre jobcentrenes ressourceeffektivitet. Strategisk ledelse og performanceledelse Jobcenterledelsen har ansvaret for en effektfuld og ressourceeffektiv lokal beskæftigelsespolitik. De skal kunne formidle beskæftigelsespolitikkens overordnede visio- 2 Med undtagelse af de 8 frikommuner, som på forskellig vis har gjort brug af undtagelser fra en række lovgivningsmæssige bestemmelser på beskæftigelsesområdet og andre jobcentre, som har opnået dispensation på enkelte udvalgte områder. 7

9 ner og gøre den til en relevant fortælling i egen organisation, fastlægge mål og strategier for kommunens fremtidige indsats i tæt samspil med kommunalbestyrelsen, og få lagt sporene for den indsats, der skal leveres overfor borgere og virksomheder. Der er behov for, at alle ledelsesniveauer besidder kompetencer til at arbejde strategisk i forhold til realisering af mål og systematisk i forhold til at fastlægge spor og retningslinjer for indsatsen overfor de forskellige målgrupper. Den samlede ledelses evne til at formulere konkrete målsætninger, oversætte målsætninger til individuelle mål på medarbejderniveau og følge struktureret op på disse med henblik på at benytte resultaterne til at træffe kapacitets- og kompetencemæssige dispositioner - vurderes afgørende for en ressourceeffektiv drift samt opnåelse af en god beskæftigelseseffekt. I et af de besøgte jobcentre anvendes ugentlig driftsopfølgning på medarbejderniveau i forhold til udvikling i antal sager og varighed, hvor den enkelte medarbejder forholder sig til forventninger om udviklingen heri. I et andet jobcenter omsættes beskæftigelses- og ressourcemål til medarbejderniveau, hvorved der opstilles klare og realiserbare mål for den enkelte medarbejder, som bidrager til tydelige rammer for og forventninger til den enkelte medarbejders performance. Udmøntning af performanceledelse bidrager til, at der på alle organisatoriske niveauer er opmærksomhed på sammenhængen mellem produktion og tilgængelige ressourcer og på effekten af jobcentrets indsats. Andre af de besøgte jobcentre opleves ikke at have samme konsekvente fokus på disse områder på hverken ledelses- eller medarbejderniveau, hvilket bl.a. kan resultere i et uensartet service- og kvalitetsniveau mellem medarbejderne og deraf manglende gennemsigtighed i forhold til at kunne træffe de rette strategiske og organisatoriske dispositioner. En sammenhængende indsats kræver et strategisk fokus på effektive snitflader til andre dele af kommunens indsats, og bidrager til at skabe sammenhæng på tværs af ydelsesområderne internt i jobcenteret. I et af de besøgte jobcentre var afdelingslederne i fællesskab gjort ansvarlige for hele jobcenterbudgettet med henblik på at reducere snitfladeomkostninger og silotænkning. Afdelingslederne i det pågældende jobcenter deltog ligeledes på hinandens afdelingsmøder for at sikre informationstransparens og forståelse for hinandens respektive situation og udfordringer. Det øger fleksibiliteten i jobcentret og handlekraften i forhold til hurtigt at kunne tilpasse sig fx ny regulering og politiske prioriteter, hvilket påvirker sagsproduktiviteten og beskæftigelseseffekterne positivt. Faglig ledelse - Det er en central ledelsesopgave at sikre høj kvalitet i sagsbehandlingen, og sikre at arbejdet tilrettelægges og gennemføres således, at en god beskæftigelseseffekt understøttes. God faglig ledelse kommer bl.a. til udtryk i, at ledelsen 1) relativt hyppigt gennemfører kvalitetssikring af og tilsyn med mere komplekse sager, 2) har fokus på faglig kvalitet i screeningen af borgere og 3) har fokus på anvendelse af relevante tilbud, som kan være med til at sikre en god beskæftigelseseffekt. I et af de besøgte jobcentre blev hyppige ledelsestilsyn og kvalitetssikring i vid udstrækning anvendt som et strategisk værktøj i forhold til at styre længden af samtaler og tiden anvendt til efterbehandling. Baseret på stikprøver af sager blev gode og mindre gode eksempler på fx konkret journaliseringstekst gennemgået i medarbejdergruppen for at sætte rammer for længden og indholdet. På tilsvarende vis blev indholdet og længden af den gode samtale løbende drøftet. De hyppige ledelsestilsyn fungerer således som fora for faglig dialog. I mange andre jobcentre er ledelsestilsyn noget der gennemføres hver måned af hensyn til revisionen og ikke med fokus på faglig udvikling. I stedet forsøger man at anvende afdelingsmøder som fagligt forum, hvilket i mindre udstrækning giver afdelingslederen mulighed for at understøtte den enkelte medarbejder med specifik sparring i forhold til medarbejderens kompetencer og faglige udvikling. Observationer fra jobcentrebesøgene peger ligeledes på betydningen af kompetent personaleledelse samt ledelsens evne til at tilpasse organisationen til ændringer (i fx rammevilkår og lovgivning) i relation til at sikre optimale rammer for en effektiv ressourceudnyttelse, jf. nedenstående afsnit. 8

10 Jobcentermedarbejdernes kompetencer kan særligt styrkes i forhold til processuelle og ITmæssige kompetencer Medarbejdernes kompetenceniveau påvirker både produktiviteten og kvaliteten af det arbejde, som udføres i jobcentrene. På baggrund af jobcenterbesøgene vurderes det, at der i mange jobcentre kan være et betydeligt potentiale for i højere grad at prioritere medarbejderressourcerne aktivt i forhold til de konkrete opgaver for at øge specialiseringen og mindske overkvalificering. Antallet af kursus- og uddannelsesdage udgør i gennemsnit ca. 6 dage pr. årsværk, hvilket vurderes at ligge på niveau med sammenlignelige organisationer. Gennemsnittet dækker imidlertid over en stor spredning i de besøgte jobcentre fra to til 14 arbejdsdage pr. årsværk. I nogle tilfælde blev kurserne givet til alle medarbejderne i jobcenteret, i stedet for at målrette specifikke kurser mod relevante medarbejdere. Det er vurderingen, at kurser og videreuddannelse i mange jobcentre i langt højere grad vil kunne fokuseres og målrettes medarbejdernes specifikke behov. Der er i forbindelse med jobcenterbesøgene sat fokus på niveauet for medarbejdernes kompetencer. Jobcenteropgaverne kræver forskellige kompetencer; lige fra tunge socialfaglige kompetencer til drifts- og processuelle kompetencer (herunder evnen til at kunne håndtere en række borgere med forskelligt udgangspunkt og tilpasse sin sagsbehandling hertil). Desuden kræves også relativt simple IT-kompetencer målrettet betjening af konkrete fagsystemer, journaliseringsprogrammer, databasesøgninger mv. Der er i jobcentrene ikke observeret efterspørgsel efter yderligere socialfaglig opkvalificering i forhold til, hvad der tilbydes i dag. De gennemførte interviews i jobcentrene indikerer derimod, at der er en relativ stor spredning i medarbejdernes processuelle og IT-mæssige kompetencer. Der vurderes således at være behov for i højere grad at målrette opkvalificering og videreuddannelse mod 1) de medarbejdere der har svage processuelle kompetencer, da det kan understøtte en mere ensartet og produktiv sagsbehandling, og 2) de medarbejdere der kan forbedre deres udnyttelse af de eksisterende funktionaliteter i ITfagsystemerne. Det vurderes, at korte og målrettede indsatser for den enkelte medarbejder kan løfte disse basiskompetencer betydeligt for en række medarbejdere i jobcentrene. Løbende implementering af ny regulering øger ressourceforbruget Beskæftigelsesområdet er et område under løbende udvikling og forandring. Siden de kommunale jobcentre overtog beskæftigelsesindsatsen, har jobcentrene skulle implementere en række reformer, senest reformen af førtidspension og fleksjob i 2013 og kontanthjælpsreformen i Den kontinuerlige tilpasning til ny regulering og praksisændringer med dertilhørende faglig ajourføring og ændringer i arbejdsprocesser og IT-systemer er en stor udfordring for samtlige jobcentre. De reguleringsmæssige ændringer reducerer i kortere eller længere perioder jobcentrenes produktivitet, og særligt i forbindelse med implementeringen af større reformer kan det tage særdeles lang tid før organisationer, sagspraksis og IT-understøttelse er fuldt tilpasset. Dette har bl.a. som konsekvens, at jobcentrenes medarbejdere i en længere periode delvist må gå tilbage til mere manuel sagsbehandling. Jobcenterbesøgene efterlader generelt et indtryk af, at de enkelte jobcentre på mange måder er alene om at håndtere den løbende implementering af ny regulering og at der ikke er meget koordination på tværs af jobcentrene. Det gælder såvel i forhold til fortolkning af ny regulering og udarbejdelse af nye processer, som i forhold til fx nye blanketter mv., hvor flere jobcentre udarbejder deres egne, midlertidige versioner, mens de afventer centrale løsninger. Håndteringen af disse udfordringer varierer imidlertid også jobcentrene imellem. Nogle få af de mere ressourceeffektive jobcentre anvender fx systematisk superbrugere, hvor en eller flere udpegede medarbejdere opkvalificeres via kurser mv., og dernæst har ansvaret for at udarbejde oversigter, forslag til ændrede arbejdsgange mv. og sikrer en klar ressourcestyring af implementeringsprocessen. Herigennem minimeres den tid, som størstedelen af medarbejderne skal bruge på at tilpasse sig ændringerne. Ansvaret for en god reformimplementering er tredelt. Det er således centralt, at lovgivning, nationale vejledninger, systemunderstøttelse og blanketter implementeres og er klar i tilstrækkelig god tid før en reform træder i kraft, ligesom jobcenterledelsen bærer et stort ansvar for en vellykket proces herop til. 9

11 Hertil kommer, at der bruges betydelige unødige ressourcer som følge af manglende opdateringer af ITsystemer, herunder fra kommunernes IT-leverandører. Særligt de mindre jobcentre føler ikke, at de har tilstrækkelig gennemslagskraft i forhold til at rykke IT-systemleverandører for opdateringer og ændringer. Der vurderes på den baggrund at være et betydeligt potentiale for bedre implementering af reformer både fra statsligt, fælleskommunalt og kommunalt hold samt fra de eksterne leverandører. 10

12 5. 30 FORBEDRINGSFORSLAG FOR JOBCENTERDRIFTEN Analysen anviser 30 forbedringsforslag for jobcenterdriften Der er på baggrund af jobcenterbesøgene udarbejdet et inspirationskatalog med 30 forbedringsforslag. Hver især og samlet kan forslagene bidrage til en mere ressourceeffektiv jobcenterdrift og frigøre ressourcer på tværs af medarbejdergrupper og ydelsesområder. Forslagene kan kategoriseres i seks overordnede forbedringsområder: Regler og procesbindinger: Et stort og kompliceret regelsæt lægger væsentlige bindinger på jobcentrenes ressourcer, og i en række tilfælde bliver proceskrav bestemmende for tilrettelæggelsen af jobcentrenes drift uden hensynstagen til hverken beskæftigelsesindsatsen eller den optimale jobcenterdrift. Alle jobcentre er underlagt stort set de samme regler og procesbindinger, men der er stor forskel i måden, hvorpå reguleringen håndteres af jobcentrene. For flere af de besøgte jobcentre er rettighedskravene dog drivende og i vid udstrækning bestemmende for samtalefrekvensen med borgeren. Det er vurderingen, at bl.a. mere fleksible rammer for tilrettelæggelsen vil kunne bidrage til en mere effektiv drift og øge sagsproduktiviteten. Anvendt arbejdstid: For at sikre optimal udnyttelse af medarbejdernes arbejdstid er det først og fremmest afgørende, at medarbejderne har tid til direkte borgerkontakt (personlige samtaler mv.) og virksomhedskontakt. I nogle af de mest ressourceeffektive jobcentre er der derfor et relativt lavt tidsforbrug på fx pauser, interne møder, sygefravær, ligesom der er fastlagt gode og klare rammer for sparring mellem kollegaer. Arbejdstilrettelæggelse: Selve arbejdstilrettelæggelsen omkring håndteringen af konkrete sager, dvs. fra borgeren møder op i jobcenteret første gang til vedkommende er i beskæftigelse eller uddannelse, er tilsvarende afgørende for ressourceforbruget. I de besøgte jobcentre er der set stor variation i forhold til, i hvilket omfang ledelsen følger op på sagsproduktiviteten på medarbejderniveau, i rammerne for forberedelse, samtale og efterbehandling og i anvendelsen af faste eller fælles sagsstammer. Organisering og medarbejderkompetencer: De mest ressourceeffektive jobcentre er kendetegnet ved at have en høj grad af opgavespecialisering. Her er de borgerrettede opgaver (samtaler, rådgivning mv.) centreret omkring sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter, mens administrative opgaver (fx mødeindkaldelser, produktion af opfølgningsplaner, befordring, klagesager mv.) er centreret omkring specialiserede stabs- og støttefunktioner. Herudover er der tilsvarende en specialisering inden for de enkelte ydelsesområder, eksempelvis mellem lette og tunge sager eller mellem specialsager og de sager, som kræver hurtig ekspedering og en lavere grad af socialfaglig kompetence. I et af de besøgte jobcentre er medarbejdersammensætningen fx strategisk målrettet borgergruppens profil, således at de socialfaglige kompetencer hos socialrådgivere og socialformidlere primært er målrettet vanskelige sager på fx sygedagpenge- og kontanthjælpsområdet. IT-understøttelse og digitalisering: For at sikre en ressourceeffektiv drift er det afgørende, at den fornødne IT-understøttelse er til stede og fungerer optimalt med henblik på at skabe resultater, hvor borgere kommer i job og virksomhederne oplever god service. Det er vigtigt, at medarbejderne er klædt på til at få mest muligt ud af de digitale redskaber. Jobcentrene benytter tre forskellige fagsystemer (Opera, Workbase eller FASIT), men der er stor forskel på de tilkøbsmoduler og støttesystemer, som anvendes i driften, fx CV-søgningsmoduler og digital check-ind ved ankomst i jobcentre. Øvrige tjenesteydelser: En mere fokuseret brug af lægeerklæringer, der udgør en relativ stor andel af omkostningerne, vil kunne øge det ressourcemæssige prioriteringspotentiale. De konkrete forbedringsforslag med tilhørende prioriteringspotentialer fremgår af tabel 1 nedenfor. 11

13 Tabel 1: Oversigt over forbedringsforslag og prioriteringspotentialer Kategori Forbedringsforslag Prioriteringspotentiale (DKK mio.) A. Regler og procesbindinger A.1 Øget fleksibilitet ift. rettidighedskrav på SDP og ADP A.2 Fokuseret tilgang til rettidighedskrav om revurdering af borgere visiteret til fleksjob A.3 Tilpasning af krav til fri ansøgning om førtidspension A.4 Mere fleksibel tilrettelæggelse af genvisitation af KTH-modtagere A.5 Klarere snitflader til A-kasser A.6 Digitalisere håndtering af befordringsgodtgørelse A.7 Forbedre blanketter A.8 Reduceret anvendelse af lægeerklæringer A.9 Tilpasning til ny regulering og praksis B. Anvendt arbejdstid B.1 Normalisering af arbejdstid B.2 Reducere sygefravær B.3 Reducere tidsforbrug på interne møder B.4 Ressourceanvendelsen til administrative stabsfunktioner C. Arbejdstilrettelæggelse C.1 Anvendelse af performance management (individuel produktivitet) C.2 Anvende fælles sagsstamme for a-dagpengesager og lette kontanthjælpssager C.3 Bedre rammer for proces omkring forberedelse, samtale og efterbehandling C.4 Bedre rammer for tilgang til sparring C.5 Styring af sager til rehabiliteringsmøder C.6 Implementere kontaktstrategi Ikke kvant. Ikke kvant D. Organisering og medarbejderkompetencer D.1a Medarbejderkompetencer D.1b Utilstrækkelige IT-kompetencer D.2 Etablere en centraliseret indkaldelsesfunktion D.3 Øget opgavespecialisering D.4 Tilpasning af lønniveauer Ikke kvant Ikke kvant E. IT og digitalisering E.1 Borgere skal verificere egne oplysninger E.2 Give indblik i egen sag E.3 Tilpasning af indkaldelsesbreve E.4 Anvende digital check-in E.5 Effektivisere CV-søgning E.6 IT-understøtte produktion af ledelsesinformation F. Øvrige tjenesteydelser F.1 Sætte rammer for indhentning af lægeerklæringer I alt for forslag Reduktion pga. mulige overlap Samlet prioriteringspotentiale Kilde: Quartz+co/BDO-analyse Note: Data i forhold til anvendt arbejdstid og aktiviteter i jobcentrene er indsamlet på workshops i forbindelse med jobcenterbesøgene samt stikprøve-interview i udvalgte jobcentre med henblik på at afklare forbedringsforslagenes potentielle udbredelsesgrad på landsplan. Hertil kommer registerdata fra bl.a. jobindsats. De workshop- og interviewbaserede data er forbundet med en vis usikkerhed. Det bemærkes, at omprioriteres ressourcerne indenfor jobcenteret er elimineringen Reduktion sfa. mulig overlap ikke relevant. Forbedringsforslagene kan skabe grundlag for omprioriteringer i indsatsen svarende til DKK ~ mio. årligt De identificerede forbedringsforslag udgør et samlet prioriteringspotentiale på DKK millioner årligt, svarende til pct. af den opgjorte omkostningsbase. Da det ikke kan forudsiges, hvor hyppigt der fremover vil komme store reformer på beskæftigelsesområdet, indgår der ikke i prioriteringspotentialet et skøn over potentialet for bedre implementering af store reformer. Det skønnes imidlertid, at der vil være et ganske betydeligt yderligere potentiale ved en bedre reformimplementering fra alle aktører. En alternativ tilgang til at vurdere det mulige potentiale i jobcentrene er at estimere prioriteringspotentialet på baggrund af produktivitetsforskellene mellem jobcentrene. Beregnes prioriteringspotentialet ved forskellige benchmark-baserede tilgange, hvor der tages højde for såvel jobcentrenes produktivitet som beskæftigelseseffekter, fås ligeledes et potentiale på i omegnen af DKK ~ millioner årligt. Som nævnt ligger der en væsentlig udfordring i at afdække jobcentrenes ressourceforbrug, fordi der er forskelle i jobcentrenes organisering og opgavesplit. I lyset af at der både i estimeringen af de enkelte forbedringsforslags prioriteringspotentiale og ved de benchmark-baserede tilgange, er anlagt en forholdsvis konservativ tilgang i forhold til antagelser og estimater, er det vurderingen, at det angivne prioriteringspotentiale i jobcentrene er realistisk. En del af forslagene vurderes at kunne realiseres inden for den almindelige ledelsesret og uden væsentlige investeringer. En række forslag, herunder inden for IT og digitalisering forudsætter investeringer til både udvikling og implementering, ligesom styrkede ledelses- og medarbejderkompetencer kræver en 12

14 løbende konstant udvikling. Desuden kan en række forslag ikke gennemføres af jobcentrene selv, da de kræver ændringer i lovgivning og regler. For at opnå det fulde potentiale skal forbedringsforslagene ses i kontekst med betydningen af god ledelse i jobcentrene, som også i et implementeringsøjemed er helt afgørende for, hvorvidt forslagene kan implementeres på en hensigtsmæssig måde. 13

15 ANALYSE AF JOBCENTRENES RESSOURCEFORBRUG ENDELIG AFRAPPORTERING JUNI COPENHAGEN STOCKHOLM OSLO COPENHAGEN Ryesgade 3A Birger Jarlsgatan 7 Wergelandsveien 21 Havneholmen Copenhagen N Stockholm 0167 Oslo 1561 Copenhagen V (0)

16 INDHOLD 1. Indledning Baggrund og formål med analysen Analysens Hovedkonklusioner Rapportens opbygning Analysedesign Stort administrativt tidsforbrug Men også stor variation jobcentrene imellem Jobcentrenes opgaver og samlet ressourceforbrug til drift Jobcentrenes produktivitet og ressourceeffektivitet Reguleringens betydning for jobcentrenes drift implementering af ny regulering Betydningen af god ledelse Medarbejdernes kompetencer og behovet for opkvalificering forbedringstiltag for jobcenterdriften Forbedringstiltag som vil bidrage til at frigøre ressourcer i jobcentrene Regler og proceskrav Situationen i dag Forbedringsforslag Anvendt arbejdstid Situationen i dag Forbedringsforslag Arbejdstilrettelæggelse Situationen i dag Forbedringsforslag Organisering og medarbejderkompetencer Situationen i dag Forbedringsforslag It og digitalisering Situationen i dag Forbedringsforslag Øvrige tjenesteydelser Situationen i dag Forbedringsforslag Overordnede implementeringsforudsætninger

17 1. INDLEDNING 1.1 BAGGRUND OG FORMÅL MED ANALYSEN Det fremgår af Aftale om kommunernes økonomi for 2014, at Regeringen og KL er enige om, at der er brug for et styrket lokalpolitisk fokus på beskæftigelsesindsatsen. Klare politiske mål og rammer for en effektiv indsats i den enkelte kommune er afgørende for, at færrest muligt ender på permanent offentlig forsørgelse. ( ) KL har iværksat et partnerskab om styringen af beskæftigelsesindsatsen med en række udvalgte kommuner. Partnerskabet skal sætte fokus på, at der er rum til lokalpolitisk styring og prioritering på området. Regeringen og KL er enige om at understøtte dette projekt og gennemføre en kortlægning af ressourceforbruget i jobcentre. Analysen har baggrund i Aftale om kommunernes økonomi for 2014, og formålet med analysen er at: 1. Kortlægge ressource- og tidsforbruget i jobcentrene 2. Give en vurdering af årsagerne hertil, herunder hvorledes god ledelse samt regler og lovgivning indvirker på ressourceforbruget i jobcentrene. 3. Udarbejde konkrete forslag vedrørende organisering, styring, ledelse, medarbejderkompetencer og tilrettelæggelse af opgavevaretagelsen i jobcentrene ved at identificere prioriteringspotentialer. Quartz+Co og BDO Consulting har i perioden fra januar til juni 2014 gennemført analysen i tæt samarbejde med KL, Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet og med stor deltagelse af de 94 kommunale jobcentre. Analysen omfatter samtlige jobcentre i Danmark, og søger at afdække jobcentrenes ressourceforbrug på sagsbehandling og administration. Opgaver og ressourcer vedrørende udbetaling af ydelser samt udførelse af aktive tilbud er ikke omfattet af analysen. En række områder med betydning for jobcentrenes ressourceeffektivitet, herunder love og regler, kvaliteten af IT-systemer mv. er medtaget i analysen i det omfang, at de har en direkte påvirkning på tilrettelæggelsen og gennemførslen af jobcentrenes drift. Formålet har dog ikke været at gennemføre en egentlig regelforenklingsanalyse eller et udtømmende IT-review. 1.2 ANALYSENS HOVEDKONKLUSIONER Afdækningen af jobcentrenes omkostningsbase viser, at jobcentrene beskæftiger ca årsværk. Omkostningerne til driften af jobcentrene udgør ca. 4,5 mia. kr. 90 pct. af driftsomkostningerne i jobcentrene udgøres af lønudgifter til sagsbehandlere, virksomhedskonsulenter samt administrative medarbejdere/ledelse. Lønomkostningerne til sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter ligger primært indenfor de fire hovedydelser: a-dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse/fleksjob (knap 90 pct.). Omkostningsbasen er større end i tidligere opgørelser. Det skyldes, at der i analysen er søgt at korrigere for opgavesnitflader ved ikke udelukkende at medtage udgifter, som er konteret på jobcenterkontoen i den kommunale kontoplan (funktion ), men derimod også at omfatte andre relevante driftsudgifter, som direkte relaterer sig til arbejdet i jobcentrene. Ud af den gennemsnitlige arbejdstid anvendes 26 pct. på direkte kontakt med borgere og virksomheder Den lave andel direkte borgertid indikerer et betydeligt potentiale for en bedre anvendelse af ressourcerne i jobcentrene, både gennem ændringer af regelsættet og af jobcentrenes praksis. En bedre anvendelse af ressourcerne kan fx frigive ressourcer til mere direkte kontakt med borgere og virksomheder og dermed understøtte en bedre beskæftigelsesindsats. Resultatet er på linje med indikationer fra tidligere analyser. 3

18 Der er stor spredning i jobcentrenes anvendte arbejdstid og der er stor forskel i jobcentrenes sagsproduktivitet De fem mest produktive jobcentre håndterer i gennemsnit 45 sager per årsværk, mens de fem mindst produktive jobcentre i gennemsnit håndterer 22 sager per årsværk. Analysen viser, at der overordnet hverken er nogen umiddelbar sammenhæng mellem produktivitet og kommunens socioøkonomiske rammevilkår eller mellem produktivitet og kommunens beskæftigelseseffekt. Det indikerer, at der er et generelt potentiale for at hæve produktiviteten i mange jobcentre uden at gå på kompromis med beskæftigelseseffekten. Konklusionerne baserer sig på både registerdata og en spørgeskemaundersøgelse. Et kompliceret regelsæt og implementering af store reformer lægger beslag på jobcentrenes ressourcer Jobcenterbesøgene har vist, at centrale proceskrav i høj grad påvirker jobcentrenes drift, herunder særligt rettidighedskrav og dokumentationskrav. Ligeledes har jobcenterbesøgene vist, at implementeringen af de seneste års store reformer på beskæftigelsesområdet har lagt beslag på betydelige ressourcer i alle jobcentre. Jobcentrene imellem er der imidlertid også tydelige forskelle på, hvordan administrationen af regler og implementeringen af reformer håndteres og hvor mange ressourcer de lægger beslag på. Et kompliceret regelsæt bidrager fx til, at det er oplevet, at regler og vejledninger fortolkes forskelligt i kommunerne. God ledelse er afgørende for en ressourceeffektiv jobcenterdrift Den ledelsesmæssige ramme vurderes at være en helt afgørende faktor for et jobcenters performance og effektivitet. Analysen peger særligt på, at et konsekvent og systematisk strategisk fokus på såvel jobcenterets som medarbejdernes performance er centralt i forhold til at opnå en ressourceeffektiv jobcenterdrift. Der vurderes i den forbindelse, at der i mange jobcentre er behov for at styrke de ledelsesmæssige kompetencer samt målrettet at fokusere opkvalificerings- og videreuddannelsesindsatsen med henblik på at styrke medarbejdernes processuelle kompetencer i forhold til at indgå i en resultatstyret organisation. Der er identificeret 30 forbedringsforslag for jobcenterdriften, som tilsammen på længere sigt kan skabe grundlag for omprioriteringer i driften svarende til ~ mio. kr. årligt Der er på baggrund af jobcenterbesøgene udarbejdet et inspirationskatalog med 30 meget forskelligartede forbedringsforslag indenfor områderne regler og procesbindinger, anvendt arbejdstid, arbejdstilrettelæggelse, organisering og medarbejderkompetencer samt IT og digitalisering. Hertil kommer et betydeligt yderligere potentiale ved bedre implementering af reformer, som dog ikke er kvantificeret. 1.3 RAPPORTENS OPBYGNING Rapporten er opdelt i tre kapitler med en række underafsnit: Kapitel 2 beskriver kort projektets analysedesign, herunder datakilder, metodiske tilgange, baggrundsdata for de besøgte jobcentre. Kapitel 3 beskriver jobcentrenes udgangspunkt anno foråret Således kortlægges jobcentrenes ressourceforbrug og produktivitet på basis af register- og spørgeskemadata ligesom forskelle og ligheder i jobcentrenes opgavevaretagelse afdækkes på basis af 15 jobcenterbesøg. Kapitel 4 trækker erfaringerne fra de 15 jobcenterbesøg frem og identificerer de indsatsområder og forbedringstiltag, der vurderes at have størst og bredest relevans i forhold til at identificere et prioriteringspotentiale i jobcentrene. Kapitel 5 omhandler de potentielle bindinger på de foreslåede forbedringsforslag samt foreløbige overvejelser om implementering. Til rapporten hører desuden et appendiks med metodebeskrivelse og understøttende materialeindhold til analyserne og forbedringsforslagene. 4

19 2. ANALYSEDESIGN For at kunne skabe et så komplet og retvisende billede som muligt af jobcentrenes ressourceanvendelse, kombinerer analysen tre forskellige datakilder: For det første anvendes allerede eksisterende data i form af datamateriale fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL), Danmarks Statistik, Jobindsats.dk samt KORAs og SFI s analyse af de kommunale rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen. Ved at tage udgangspunkt i KO- RA s og SFI s effektmål sikres, at resultaterne fra de enkelte jobcentre relateres til forskelle i jobcentrenes socioøkonomiske rammevilkår og beskæftigelseseffekter. For det andet er der gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt landets 94 jobcentre, hvor jobcentercheferne er blevet bedt om at bidrage med data om organisering, ressourceforbrug og snitflader til andre udgiftsområder for deres respektive jobcentre. Der er opnået en meget høj svarprocent (86 jobcentre har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, svarende til mere end 90 pct.), hvilket har bidraget til et robust analysegrundlag. Spørgeskemaundersøgelsen har bl.a. haft til formål at indhente årsværkdata til at kunne beregne omkostningsbasen og gennemføre produktivitetsanalyser på tværs af landets jobcentre. For det tredje er der gennemført 15 1 jobcenterbesøg af 2-5 dages varighed. Her er der blevet indsamlet data ved interviews og workshops med ledere, teamledere samt ikke mindst sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter på de fire centrale ydelsesområder: Kontanthjælp, sygedagpenge, a-dagpenge og ledighedsydelse. I alt skønnes det, at der som led i jobcenterbesøgene har været involveret omkring ledere og medarbejdere. De 15 jobcenterbesøg har bidraget med input til kortlægning af ligheder og forskelle mellem jobcentrene i forhold til anvendt arbejdstid, arbejdstilrettelæggelse, organisering mv. Derudover har besøgene i jobcentrene været anvendt til at teste forbedringshypoteser, indsamle struktureret viden om betydningen og omfanget af forskellige lovgivningsmæssige krav, IT-understøttelse mv. Det er første gang, at der er foretaget en så omfattende kortlægning af jobcentrenes ressourceforbrug. Den omfattende dataindsamling gennem spørgeskemaundersøgelse og jobcenterbesøg har bl.a. gjort det muligt at sammenholde eksisterende registerdata med nye datakilder og derigennem søge at kvalitetssikre data. Datakilderne vil i sagens natur være forbundet med en vis usikkerhed, men det vurderes, at tilgangen overordet giver et mere retvisende billede af jobcentrenes reelle omkostningsbase, end hvad tidligere analyser har afdækket. Datagrundlaget har desuden muliggjort en række robusthedstjek af konklusionerne gennem alternative afgrænsninger og definitioner i den metodiske tilgang. På denne baggrund har det også været muligt, i en vis udstrækning, at imødegå en af de centrale udfordringer i at afdække jobcentrenes ressourceforbrug, som skyldes forskelle i jobcentrenes organisering og opgavesplit såvel internt i jobcentret som i forhold til andre kommunale enheder og brug af anden aktør mv. Analysens robusthedstjek viser, at nogle jobcentre, afhængig af metodiske valg, kan komme ud med varierende resultater for sagsproduktivitet, beskæftigelseseffekt etc. Vurderingen af ressourceeffektiviteten i den enkelte kommunes jobcenter skal således ses i sammenhæng med disse robusthedstjek, ligesom der vil være behov for nærmere individuelle analyser for detaljeret at kortlægge de enkelte jobcentres ressourceeffektivitet. Netop som følge af analysens robusthedstjek er det imidlertid vurderingen, at der er solid dokumentation for analysens overordnede konklusioner, herunder at der er betydelig variation i jobcentrenes sagsproduktivitet i et omfang, der sandsynliggør et forbedringspotentiale. Analysen har fokus på jobcentrenes ressourceforbrug og produktivitet, og det er således ikke analysens 1 Foruden de 15 længerevarende jobcentrebesøg, blev der gennemført et halvdags besøg hos Holstebro Jobcenter, hvor der var lejlighed til at tale med jobcenter- og afdelingsledelsen samt enkelte sagsbehandlende medarbejdere 5

20 formål at vurdere betydningen af forskelle i den aktive indsats og dens effekter. Alligevel er det en central forudsætning for hele analysen, at ressourceforbruget analyseres under hensyntagen til jobcentrenes beskæftigelseseffekter, og at konklusioner og anbefalinger ikke må indebære en forringet beskæftigelseseffekt. Figur 1 giver et overblik over de 15 besøgte jobcentre, hvor der er blevet indsamlet data. Samlet set repræsenterer de 15 besøgte kommuner 22 pct. af de samlede årsværk til driften af landets jobcentre. Figur 1: Oversigt over besøgte jobcentre og andel af samlede årsværk til driften af landets jobcentre Note: Desuden er der afholdt et møde med jobcenterledelsen i Holstebro, hvilket ikke indgår i illustrationen. De besøgte jobcentre fordeler sig forskelligt på tværs af klynger, størrelser, geografi og produktivitet. Figur 2 opridser de overordnede oplysninger vedrørende region og klyngeplacering for de besøgte jobcentre, og angiver centrale nøgletal, herunder beskæftigelseseffektmål, observeret forsørgelsesgrad samt den gennemsnitlige sagsproduktivitet pr. jobcenter afbilledet. Placering i klyngen angiver jobcenterets placering i klyngen målt på observeret forsørgelsesgrad, således at Morsø eksempelvis er anden bedst i klynge 1, da de har den næstlaveste observerede forsørgelsesgrad i klyngen. 6

21 Figur 2: Baggrundsdata for de besøgte jobcentre Jobcenter Region Klynge alle yd. Placering i klyngen Sagsproduktivitet** Effektmål* Observeret forsørgelsesgrad Morsø Nordjylland 1 2 af 5 2,3 23 7,9 Skive Midtjylland 2 2 af 15 2,3 26 7,5 Vordingborg Sjælland 2 7 af 15 0,9 36 9,1 Slagelse Sjælland 2 12 af 15 0, ,2 Faaborg-Midtfyn Syddanmark 3 1 af 27 0,9 32 8,6 Holstebro Midtjylland 3 2 af 27 1,8 42 7,6 Jammerbugt Nordjylland 3 12 af 27 0,5 22 8,8 Aabenraa Syddanmark 3 25 af 27 1,6 35 8,6 Ikast-Brande Midtjylland 4 6 af 22-0,4 33 9,1 Herning Midtjylland 4 15 af 22 1,1 35 8,3 Viborg Midtjylland 4 19 af 22 1,1 41 8,3 København Hovedstaden 5 9 af 12-0, ,7 Rebild Nordjylland 5 7 af 12 0,8 22 7,4 Hedensted Midtjylland 5 12 af 12 0,8 29 7,8 Hillerød Hovedstaden 6 3 af 7 0,5 39 7,1 Hørsholm Hovedstaden 7 5 af 6 0,8 29 5,4 * Angiver differencen mellem forudsagt og observeret forsørgelsesgrad for ydelserne arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge ** Antal sager (fuldtidspersoner) per årsværk Kilde: SFI/KORA, Statistikbanken; Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse Den overvejende del af omkostningerne til jobcenterdriften konteres under funktion i det kommunale budget og regnskab. For at tilvejebringe et fyldestgørende billede af ressourceanvendelsen på udførelsen af myndighedsopgaven er det imidlertid nødvendigt at tage hensyn til, at jobcentrene i varierende omfang konterer jobcenteropgaver på andre konti/funktioner. Således kan fx administrative medarbejdere, der løser jobcenteropgaver i en fælles modtagelse, fælles HR, eller lignende være konteret på øvrige funktioner under konto 6. Ligeledes er lønudgifter, der som led i den aktive indsats under funktion , som kommunerne vurderer understøtter sagsbehandlingen, medtaget i denne analyse Udfordringen er, at forskellene i konteringspraksis ikke kan afdækkes af data fra KRL og Danmarks Statistik, da det eksempelvis ikke heraf fremgår, hvor stor en andel af jobcenterudgifterne der konteres på andre konto 6-funktioner end funktion , samt på funktion For at imødekomme forskellene i konteringspraksis på tværs af landets jobcentre er der derfor i spørgeskemaundersøgelsen indhentet oplysninger om årsværk, der løser opgaver, som ligger direkte op af sagsbehandlingen i jobcenteret. For at sikre datakvaliteten og en ens forståelse af, hvilke opgaver på konto 6. og funktion , der skal indgå, har jobcentrene via en hotline haft adgang til at stille eventuelle spørgsmål, hvilket mange jobcentre har benyttet sig af. Desuden er outliers i forhold til kontering af årsværk blevet valideret telefonisk og via . Den samme praksis har været fulgt i forhold til at klarlægge evt. forskelle mellem det angivne antal årsværk i spørgeskemaet og data fra KRL. Der har under hele forløbet med gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelsen været en tæt dialog med jobcentrene med henblik på at sikre den fornødne validering af indkomne data. Ovenstående betyder imidlertid, at omkostningsbasen, som opgjort i nærværende rapport, ikke kan sammenlignes med opgørelserne hos KRL og Danmarks Statistik, eller fx opgørelsen i Carsten Kochudvalgets rapport 2. 2 Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats: Veje til job, februar I Ekspertgruppens rapport er omkostningerne opgjort som nettoomkostninger, hvor der er fratrukket indtægter konteret på funktion , jf. appendiks. 7

22 3. STORT ADMINISTRATIVT TIDSFORBRUG MEN OGSÅ STOR VARIATION JOBCENTRENE IMELLEM I dette kapitel præsenteres kortlægningen af jobcentrenes ressourceforbrug og forskelle i produktivitet. Desuden beskrives også de overordnede observationer af, hvad der kendetegner de mest ressourceeffektive jobcentre. Det sker med henblik på at etablere et udgangspunkt for præsentationen af forbedringsforslagene i kapitel JOBCENTRENES OPGAVER OG SAMLET RESSOURCEFORBRUG TIL DRIFT Der er i alt 94 kommunale jobcentre i Danmark, som beskæftiger ca medarbejderårsværk 3. Medarbejdernes primære opgave er at bistå arbejdssøgende med at få arbejde eller uddannelse, at yde service til private og offentlige arbejdsgivere, der søger arbejdskraft eller vil fastholde ansatte i beskæftigelse, og at støtte personer, der på grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få arbejde (LAB 1). Dette formål opfyldes bl.a. ved at understøtte et hurtigt og effektivt match mellem jobsøger og virksomhed, ved at afklare og opkvalificere borgerne til at komme nærmere eller blive fastholdt på arbejdsmarkedet samt ved at sikre, at borgeren står til rådighed for indsats eller arbejdsmarked. Som figur 3 nedenfor angiver, er den samlede omkostningsbase for analysen opgjort til i alt DKK 4,5 mia. årligt, hvoraf lønudgifterne udgør knap 90 procent 4. Lønomkostningerne fordeler sig på i alt årsværk, heraf: sagsrelaterede årsværk fordelt på sagsbehandlere (5.621 årsværk), virksomhedskonsulenter (1.396 årsværk) og øvrige sagsunderstøttende medarbejdere (679 årsværk) årsværk til ledelse og administrative medarbejdere i stabsfunktioner (økonomi, HR, it mv.). Figur 3: Analysens samlede omkostningsbase og tilhørende årsværkfordeling * Årsværk er inklusiv en opskrivning for de ~10 pct. af jobcentrene, som ikke har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Opgjort som fuldtidspersoner, dec ** Øvrige sager består primært af ressourceforløb, revalidering, forrevalidering, jf. jobindsats, hertil kommer en række sager der ikke opgøres på jobindsats, fx selvforsørgende, danskundervisning, barselssager og integration u. kontrakt mv. 3 Plus ekstraordinært ansatte (fleksjobbere, elever, seniorjob, løntilskud, mv.), som udgør ca. 680 årsværk på landsbasis 4 Omkostningsbasen er opgjort som bruttoomkostninger, hvor der ikke er fratrukket eventuelle indtægter. 8

23 Kilde: Statistikbanken (Kommunernes budgetter 2014), spørgeskemaundersøgelse, KRL, Jobindsats.dk, Quartz+Co analyse Sagsbehandlerne og virksomhedskonsulenterne udfører primært opgaver inden for de fire hovedområder; a-dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse/fleksjob, som tilsammen tegner sig for knap 90 pct. af årsværkene og 97 pct. af sagerne. Dertil kommer 679 øvrige sagsunderstøttende administrative årsværk (7 pct.), der understøtter sagsbehandlingen på de enkelte ydelsesområder. Opgørelsen af tidsanvendelsen viser, at en fuldtidsmedarbejder i et jobcenter i gennemsnit har timer til rådighed, når generel administration og ledelse medtages, jf. figur 4. Vægtet i forhold til jobcenterstørrelse anvender jobcentrene i gennemsnit 374 timer på direkte borgerkontakt 5 (svarende til 26 pct.), 459 timer på indirekte sagsbehandling (svarende til 32 pct.), 151 timer på øvrig administration (svarende til 11 pct.) og 271 timer om året på generel administration og ledelse (svarende til 19 pct.). Derudover bruges især tid på interne møder, uddannelse og lokalt aftalte pauser, som tilsammen i gennemsnit udgør 174 timer på årsbasis (svarende til 12 pct.). Figur 4: Gennemsnitlig arbejdstidsanvendelse for samtlige medarbejdergrupper i jobcentrene Arbejdstid fordelt på aktiviteter for administration/ledelse og sagsbehandlere/virksomhedskonsulenter Timer fordelt på årsbasis (vægtet gns. for de besøgte jobcentre) Hovedopgaver under tidskategorierne Spredning* Timer pr. år Arbejdsår Fraværende tid 417 Potentiel arbejdstid Sygefravær 78 Gennemsnitlig arbejdstid Interne møder og uddannelse Til rådighed for jobcenteropgaver Generel administration og ledelse ugers ferie Søgne-helligdage Omsorgsdage Frokost Sygefravær Personalemøde, afdelingsmøder, teammøder, m.v Faglige dage, kurser, videreuddannelse, m.v Lokal bestemte pauser 1 78 Varetagelse af generel administration og ledelse Spildtid på IT, ny IT og regulering, transport, fejlopkald Anden øvrig tid (fx mødebooking og posthåndtering) 5 98 Adm. opgaver ifm. sagsbehandling Kilde: Indirekte sagsbehandling Direkte borgerkontakt Forberedelse og efterbehandling Øvrig indirekte sagsbehandlingstid (fx rehabilitering og sparring) Fysiske samtaler, telefonsamtaler og s Øvrig direkte sagsbehandling (fx opfølgning med borger i virksomhed) * Spredning på tværs af besøgte jobcentrene (gennemsnit på tværs af sagsområder) Workshops vedrørende A-dagpenge (13 jobcentre), kontanthjælp (14 jobcentre) og sygedagpenge (13 jobcentre); KRL-data Jobcentrenes anvendte arbejdstid på tværs af de tidsmæssigt store kategorier direkte borgerkontakt, indirekte sagsbehandling og generel administration og ledelse indikerer stor spredning. En af forskellene er tid anvendt på andre pauser end frokost, hvor nogle jobcentre afholder arbejdsgiverbetalte pauser i et samlet omfang på op til 3 timer ugentligt pr. medarbejder. Derudover ses eksempelvis forskelle i direkte borgerkontakt, hvor nogle jobcentre bruger 251 timer pr. årsværk på direkte kontakt med borgere og virksomheder, mens andre bruger op til 460 timer pr. årsværk. Hvis man alene fokuserer på sagsbehandlerne og virksomhedskonsulenterne og ikke medregner generel administration og ledelse, så udgør den direkte kontakt til borgere og virksomheder 512 timer af den gennemsnitlige arbejdstid på timer (svarende til 36 pct.). Her ses ligeledes en stor spredning mellem jobcentrene, da sagsbehandlerne og virksomhedskonsulenterne i nogle jobcentre bruger 313 timer 5 Direkte borgerkontakt dækker både kontakt til virksomheder og borgere 9

24 (svarende til 22 pct.), og i andre jobcentre bruger op til 573 timer (svarende til 40 pct.). Forskellene i anvendt arbejdstid påvirker således jobcentrenes produktivitet, idet de produktive jobcentre er kendetegnet ved, at de sagsbehandlende medarbejdere håndterer flere sager (opgjort i fuldtidspersoner pr. årsværk) end de mindre produktive. Fælles for jobcentrene gælder, at der er stor spredning i den anvendte arbejdstid på tværs af de fire ydelsesområder. På grund af varierede kompleksitet i sagerne anvendes eksempelvis i gennemsnit 37 pct. mindre borgervendt tid pr. sagsbehandlerårsværk på sygedagpengeområdet end på a- dagpengeområdet. Figur 5 angiver tidsanvendelsen og spredningen for kerneprocesserne (forberedelse, samtale og efterbehandling) på tværs af ydelsesområderne a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge i de besøgte jobcentre. Det er tydeligt, at variationen eksisterer både på tværs af ydelsesområderne såvel som internt inden for de enkelte ydelsesområder. Inden for a-dagpengeområdet er der stor variation i samtalernes længde, hvor det højeste gennemsnit er på 55 minutters samtaletid pr. borger, mens det laveste er på 19 minutter i gennemsnit pr. samtale. Samtalerne med a-dagpengemodtagerne har den korteste gennemsnitlige varighed med 34 minutter pr. samtale, mens der for kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere anvendes henholdsvis 47 minutter og 46 minutter på en gennemsnitlig fysisk samtale. Figur 5: Forskel i sagsbehandlingstid på tværs af ydelsesområderne Forberedelse Tid per samtale i min Samtaletid Tid per samtale i min +36 Efterbehandling Tid per samtale i min +38 A-dagpenge Kortest Gns. Længst Kortest Gns. Længst Kortest Gns. Længst Kontanthjælp Kortest Gns. Længst Kortest Gns. Længst Kortest Gns. Længst Sygedagpenge Kortest Gns. Længst Kortest Gns. Længst Kortest Gns. Længst Kilde: Workshop med sagsbehandlende medarbejdere på a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge i 14 jobcentre Forskellen i samtalelængde på tværs af ydelsesområderne er i høj grad et udtryk for forskellen i sagernes kompleksitet og de behov, som borgeren har. Lettere a-dagpengesager tager således mindre tid end de tungere sygedagpenge- og kontanthjælpssager. For kontanthjælpsgruppen eksisterer endvidere en vis intern variation pga. kontanthjælpsmodtagernes store forskellighed. Variationen jobcentrene imellem er bl.a. et resultat af en forskellig tilrettelæggelse af samtaleforløbene. Der er således stor forskel på opfattelsen af hvad, der er et tilstrækkeligt forberedelsesniveau, og ikke mindst på hvad og hvor meget der skal dokumenteres og følges op på efter en samtale. Således varierer tid anvendt på henholdsvis forberedelse og efterbehandling mellem de jobcentre, som anvender kortest 10

25 og længst tid herpå, med flere hundrede procent. De mest produktive jobcentre arbejder aktivt med at rammesætte både samtaletid og efterbehandlingstid i form af ledelsestilsyn, produktionsstyringsværktøjer og interne sparringsmøder med teamleder for bedst muligt at give medarbejderne de rette forudsætninger for høj produktivitet. 3.2 JOBCENTRENES PRODUKTIVITET OG RESSOURCEEFFEKTIVITET I sammenligningen af landets jobcentre er det vigtigt både at tage hensyn til jobcentrenes produktivitet og til den relative beskæftigelseseffekt: Beskæftigelseseffekten opgøres her som forskellen mellem jobcenterets forudsagte forsørgelsesgrad på baggrund af jobcentrets rammevilkår og den observerede forsørgelsesgrad 6 (opdateret 2013) 7. Beskæftigelseseffekten måles på a-dagpenge-, kontanthjælp- og sygedagpengesager. Produktivitet opgøres her som antallet af fuldtidspersoner inden for a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge, som et jobcenters samlede antal årsværk håndterer på et år. Et ressourceeffektivt jobcenter er defineret som ét, der kombinerer høj produktivitet med en beskæftigelseseffekt, der er bedre end gennemsnittet. Figur 6: Sammenhæng forudsagt forsørgelsesgrad og produktivitet samt mellem produktivitet og effekt Forudsagt forsørgelsesgrad og produktivitet Produktivitet og effekt 2013 Rammevilkår (forsørgelsesgrad - procent) Produktivitet (Fuldtidspersoner per årsværk) Effekt 2013 (procentpoint) -1,0-0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2, Produktivitet (Fuldtidspersoner per årsværk) Kilde: Note: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA og SFI De røde cirkler angiver de besøgte jobcentre Figur 6 angiver sammenhængen mellem jobcentrenes forudsagte produktivitet og forsørgelsesgrad samt produktivitet og beskæftigelseseffekt. På baggrund af produktivitetsanalyserne konstateres to overordnede interessante forhold mellem jobcentrenes produktivitet og beskæftigelseseffekt: 1. Der er ingen overordnet sammenhæng mellem jobcenterets produktivitet og kommunens socioøkonomiske rammevilkår (herunder klyngeplacering). Der er således både høj- og lavproduktive jobcentre i klynger med gode og mindre gode rammevilkår. Dette understøttes også af observationer fra 6 Dermed indikerer en positiv effekt, at et jobcenter klarer sig relativt godt og bedre end forventet i forhold til dets rammevilkår. 7 Jf. KORA og SFI 2013: Kommunernes rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen. Det bemærkes at positivt fortegn her angiver en positiv beskæftigelseseffekt, modsat opgørelsesmetoden benyttet af KORA og SFI. Forsørgelsesgraden er for ydelserne arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp mv. og sygedagpenge. Hermed medtages ikke førtidspension, da forsørgelsesgraden for permanente ydelser vil vægte uforholdsmæssigt tungt når der relateres til den aktuelle jobcenterdrift. Beskæftigelseseffekten inkl. permanente ydelser er analyseret i appendiks. 11

26 Allerød 9,60 Gentofte 9,90 Rudersdal 10,6 Lyngby-Taarbæk 10,9 Hørsholm 11,0 Egedal 11,5 Frederiksberg 12,7 Lejre 13,1 Furesø 13,2 Hillerød 13,2 Solrød 13,6 Roskilde 14,0 Glostrup 14,7 Favrskov 14,8 Gladsaxe 15,0 Fredensborg 15,2 Greve 15,5 Rebild 15,7 Odder 15,9 København 16,0 Gribskov 16,2 Høje-Tåstrup 16,2 Hedensted 16,4 Frederikssund 16,6 Vallensbæk/Ishøj 16,7 Aarhus 16,8 Herlev 16,9 Ikast-Brande 17,0 Syddjurs 17,2 Hvidovre 17,3 Stevns 17,4 Silkeborg 17,4 Billund 17,6 Sorø 17,6 Middelfart 17,8 Herning 18,0 Køge 18,0 Kolding 18,1 Ringkøbing-Skjern 18,1 Faxe 18,2 Albertslund 18,2 Viborg 18,2 Ringsted 18,3 Faaborg-Midtfyn 18,3 Horsens 18,4 Aalborg 18,4 Holstebro 18,4 Struer 18,5 Vejen 18,6 Brønderslev 18,7 Assens 18,8 Varde 18,9 Holbæk 18,9 Nordfyns 18,9 Jammerbugt 19,1 Rødovre 19,1 Halsnæs 19,2 Lemvig 19,3 Brøndby 19,5 Helsingør 19,6 Svendborg 19,7 Mariagerfjord 19,8 Haderslev 19,8 Hjørring 19,9 Sønderborg 19,9 Aabenraa 19,9 Ærø 20,1 Vesthimmerland 20,1 Skive 20,2 Nyborg 20,5 Fredericia 20,6 Randers 20,7 Thisted 20,9 Vordingborg 21,0 Esbjerg/Fanø 21,1 Tønder 21,3 Kalundborg 21,3 Slagelse 21,6 Guldborgsund 21,6 Odsherred 21,7 Norddjurs 21,9 Frederikshavn/Læsø 22,6 Morsø 22,8 Bornholm 22,9 Langeland 24,5 Lolland 25,6 jobcenterbesøgene, hvor det har været tydeligt, hvordan en konsekvent ledelsesmæssig indsats med styring og prioritering har betydning for produktiviteten. 2. Der er ikke nogen umiddelbar overordnet sammenhæng mellem et jobcenters produktivitet og kommunens beskæftigelseseffekt. Der er således ikke fundet belæg for, at produktive jobcentre i gennemsnit hverken er bedre eller dårligere til at få borgerene i job eller uddannelse sammenlignet med mindre produktive jobcentre. På den baggrund er det en hovedkonklusion i analysen, at mange jobcentre vurderes at kunne hæve deres sagsproduktivitet uden, at det svækker beskæftigelsesindsatsen. Figur 6 viser, at de produktive jobcentre ikke nødvendigvis er produktive, fordi de er gået på kompromis med kvaliteten i deres opgaveløsning. Hertil kommer, at jobcenterbesøgene har vist, at også de mest ressourceeffektive jobcentre kan gennemføre tiltag der forbedrer produktiviteten. Figur 7 nedenfor viser en opgørelse af jobcentrenes produktivitet og beskæftigelseseffekt fordelt i jobcentrenes klyngetilhørsforhold. Figur 7: Jobcentrenes produktivitet og beskæftigelseseffekt Produktivitet og beskæftigelseseffekt fordelt efter forudsagt forsørgelsesgrad (klynger) x Klynge Produktivitet (Helårspersoner per årsværk) Beskæftigelseseffek (pct. point) Besøgte ,3 0,0 0,1 0,9 0,9 0,8 0,9 1,3 0,9 1,0 1,0 1,7 2,0 2,3 2,4 0,0 0,4 0,9 1,1 1,1 1,4 1,3 0,9 1,5 1,4 1,6 2,3-0,5 0,3 0,1 0,5 0,5 2,3 0,3 1,3 1,4-0,5 0,5-0,1 1,7 1,8 0,5 0,9 1,1 0,9 0,0 0,2-0,1 0,6 1,1 1,1 1,2 1,4 0,1 0,2 0,2 0,9 2,1-0,9-0,4-0,5-0,9 0,3 0,1 0,6 0,5 0,5 0,6 0,6 0,6 0,9 0,8 0,9 0,8 0,9 0,8 1,0 0,8 1,4 1,3 1,2 1,2 1,4 0,8 1,5 1,3 Note: Kilde: Jobcentrene er rangeret efter deres socioøkonomiske rammevilkår og klynger (jo bedre rammevilkår, jo højere klyngenr.). De længste opadgående søjler angiver de mest produktive jobcentre, mens de længste nedadgående søjler angiver jobcentrene med bedst beskæftigelseseffekt. De mest ressourceeffektive jobcentre har således de længste søjler i både op- og nedadgående retning. Jobindsats.dk, Spørgeskemaundersøgelse, KORA, Quartz+Co analyse Figur 7 illustrerer, at de mest ressourceeffektive jobcentre ligger bredt fordelt på de forskellige klynger, og at der ikke er noget klart billede mellem jobcentrenes produktivitet og beskæftigelseseffekt. Eksempelvis har Herning med en forudsagt forsørgelsesgrad på 18,0 (klynge 4) en produktivitet på 35 fuldtidspersoner pr. årsværk og en effekt på 1,1. Generelt set er der en relativ stor spredning i jobcentrenes produktivitet fra under 20 fuldtidspersoner pr. årsværk til 52 fuldtidspersoner pr. årsværk og tilsvarende en spredning i beskæftigelseseffekten fra knap -1 til 2,5 procentpoint. At der for alle jobcentre samlet set ikke er nogen sammenhæng mellem jobcentrenes produktivitet og beskæftigelseseffekt betyder imidlertid ikke, at der ikke er jobcentre, der ud fra en investeringstankegang, aktivt har prioriteret at bruge flere ressourcer end andre jobcentre, for at nedbringe andelen af personer på offentlig forsørgelse. Dette gælder bl.a. nogle jobcentre, som på denne måde har søgt at imødegå fx mindre gunstige rammevilkår. I analysen vil nogle af disse jobcentre være kendetegnet ved en relativ lav produktivitet og en høj beskæftigelseseffekt. Nærværende analyse kan ikke kausalt identifi- 12

27 cere de jobcentre der bevidst har prioriteret at bruge flere ressourcer med henblik på at opnå en bedre effekt Den enkelte kommunes placering i denne analyse som mere eller mindre produktiv kan afhænge af særlige forhold og skal som nævnt ovenfor også ses i sammenhæng med jobcenterets beskæftigelseseffekt. Der er derfor foretaget en række robusthedstest for forskellige tilgange til opgørelser af jobcentrenes produktivitet og beskæftigelseseffekter, jf. appendiks. De forskellige opgørelsesmetoder kan påvirke det enkelte jobcenters resultater, men ændrer ikke ved hovedkonklusionerne ovenfor. Hovedparten af de identificerede konkrete forbedringsforslag er relevante for en stor andel af jobcentrene uagtet deres produktivitet og beskæftigelseseffekt. For de få forbedringstiltag, som i nogle jobcentre umiddelbart kan stå i kontrast til ovennævnte investeringstankegang, er vurderingen af det estimerede potentiale foretaget med en vis forsigtighed og for nogle få forslag er potentialet ikke kvantificeret. Opgørelsen af produktivitet er forbundet med den datausikkerhed, der er ved et spørgeskemabaseret datagrundlag, ligesom beskæftigelseseffekten skal tages med de forbehold, som SFI og KORA angiver i forbindelse med deres opgørelse af kommunernes socioøkonomiske rammevilkår. SFI og KORA s analyse tillægges dog en høj akademisk kvalitet, hvorfor der ikke i nærværende projekt er lavet selvstændige analyser af jobcentrenes beskæftigelseseffekt. 3.3 REGULERINGENS BETYDNING FOR JOBCENTRENES DRIFT Beskæftigelsesområdet er et regeltungt politikområde med omfattende og kompleks lovregulering. Regelsættet nødvendiggør mange interne administrative funktioner og opgaver og reguleringen Case: Komplekse regler koster ressourcer I flere af de besøgte jobcentre indebar den komplekse lovgivning en udfordring i forhold til at administrere efter reg- sætter rammerne for jobcentrenes drift og aktive indsats. Lovgivningen og rammerne er lerne og samtidig skabe værdi for borgere og virksomheder. forskellige på tværs af ydelsesområderne det samme er kravene til borgerne inden for de Flere af jobcentrene pegede på processen omkring oprettelsen af virksomhedsrettede tilbud som et eksempel på respektive områder. en Jobcenterbesøgene har vist, at særligt de centrale proceskrav omkring rettidighed og dokumentation i høj grad påvirker jobcentrenes drift. Det er oplevet, at det i mange tilfælde er en udfordring for jobcentrene at håndtere omfattende regel- og proceskrav og samtidig skabe værdi for borgere og virksomheder. Det gælder i særdeleshed krav, der er fastsat i reglerne om samtaler i kontaktforløbet, om rettidighed og om oprettelsen af virksomhedsrettede tilbud. Derudover er der de senere år sket betydelige ændringer i lovgivningen på de fire hovedområder, bl.a. som følge af reformen af førtidspension og fleksjob samt kontanthjælpsreformen. Implementeringen af reformerne har lagt beslag på meget betydelige ressourcer i jobcentrene. proces, hvor de komplekse regler medførte mange ekstra arbejdsgange og ventetid, før borgeren kunne starte i et tilbud. Før en borger kan starte i et virksomhedsrettet tilbud skal oplysninger om forholdstal, merbeskæftigelse, ledighedsanciennitet m.fl. kontrolleres, hvilket bliver gjort ved udfyldelse af fx blanketterne AB101 og AB105, som virksomheder og borgere ligeledes skal underskrive. Denne proces er ressourcekrævende, indebærer risiko for fejl, og kan afskrække virksomheder fra at deltage, da processen opleves som unødigt administrativ tung. En del af jobcentrene havde dog fundet løsninger til at begrænse ressourceforbruget ved eksempelvis at give virksomhedskonsulenterne ipads, således de kunne udfylde oplysningerne sammen med virksomhederne, når de besøgte dem. De enkelte jobcentre har inden for de lovgivningsmæssige rammer individuelt truffet forskellige valg om, hvordan arbejdet på tværs af de enkelte ydelsesområder tilrettelægges. Mange jobcentre holder sig til kadencerne og minimumskravene fastsat i loven, bl.a. fordi det har været forbundet med økonomiske sanktioner, hvis de formelle krav ikke blev overholdt. Det er ved jobcenterbesøgene oplevet, at dette i mange tilfælde bidrager til, at afholdelsen af samtaler sker for at overholde lovens krav snarere end for at flytte borgere tættere på beskæftigelse, fordi et stift regelsæt sætter sit præg på organisationskulturen. 13

28 En mindre gruppe af de besøgte jobcentre tilgår derimod samtaleindsatsen ud fra fx principper om tidlig indsats, straksaktivering samt mere hyppigere samtalefrekvenser for særlige borgergrupper, hvorfor rettidighedskravene her bliver mindre indflydelsesrige i forhold til arbejdstilrettelæggelsen og ressourceforbruget. Det er oplevet, at det kræver et stærkt ledelsesmæssigt fokus på samtalernes formål at sikre en høj kvalitet. De enkelte jobcentre tilrettelægger arbejdsprocesserne omkring dokumentationskravene forskelligt. Enkelte jobcentre har en bevidst tilgang til at minimere ressourceforbruget forbundet med dokumentationskravene, herunder både registreringer i fagsystemerne til det fælles datagrundlag, notatpligt og dokumentation af borgerens oplysninger på sagen samt blanketterne der skal forsimple kompleks lovgivning. I hovedparten af jobcentrene håndteres dokumentationskravene ved brug af fagsystemerne og fagkonsulenter tilknyttet de sagsbehandlende enheder, men der er fortsat begrænset fokus på ressourceforbruget forbundet hermed. I enkelte af de besøgte jobcentre er der til gengæld stor opmærksomhed på dokumentationskravene, fx hvordan notatpligten fortolkes i forhold til, hvor meget medarbejderne skal dokumentere på borgerens sag. På tværs af alle de besøgte jobcentre opleves efterlevelsen af dokumentationskravene som værende ressourcekrævende. 3.4 IMPLEMENTERING AF NY REGULERING Beskæftigelsesområdet er et område under løbende udvikling og forandring. Siden de kommunale jobcentre overtog beskæftigelsesindsatsen, har jobcentrene skulle implementere en række reformer, senest reformen af førtidspension og fleksjob i 2013 og kontanthjælpsreformen i Den kontinuerlige tilpasning til ny regulering og praksisændringer med faglig ajourføring og ændringer i arbejdsprocesser og IT-systemer er en stor udfordring for samtlige jobcentre. De reguleringsmæssige ændringer reducerer i kortere eller længere perioder jobcentrenes produktivitet, og særligt i forbindelse med implementeringen af større reformer kan det tage lang tid før organisationer, sagspraksis og ITunderstøttelse er fuldt tilpasset. Dette har bl.a. som konsekvens, at jobcentrenes medarbejdere i en længere periode delvist må gå tilbage til mere manuel sagsbehandling. Jobcenterbesøgene efterlader generelt et indtryk af, at de enkelte jobcentre på mange måder er alene om at håndtere den løbende implementering af ny regulering og at der ikke er meget koordination på tværs af jobcentrene. Det gælder såvel i forhold til fortolkning af ny regulering og udarbejdelse af nye processer, som i forhold til fx nye blanketter mv., hvor flere jobcentre udarbejder deres egne, midlertidige versioner, mens de afventer centrale løsninger. Case: Tovholder på implementering af reformer I de fleste af de besøgte jobcentre foregik reformimplementeringen ved, at en fagkonsulent/afdelingsleder orienterede sig grundigt i den nye lovgivning og udarbejdede nye overordnede arbejdsgange, som medarbejderne ofte selv måtte sætte sig ind i og fortolke. I et af de besøgte jobcenter havde man imidlertid nedsat en arbejdsgruppe med en tovholder som leder, der lavede oplæg til ledelsen i forhold til de ressourcemæssige konsekvenser ved den nye reform. Formålet med oplæggene var bl.a. Håndteringen af disse udfordringer varierer at afdække behovet for reorganisering, nye arbejdsgange, imidlertid også jobcentrene imellem. Nogle få af kurser og opkvalificering, nye IT og nye snitfladeproblematikker. de mere ressourceeffektive jobcentre anvender fx systematisk superbrugere, hvor en eller flere udpegede medarbejdere opkvalificeres via kurser mv., og dernæst har ansvaret for at udarbejde oversigter, forslag til ændrede arbejdsgange mv. og sikrer en klar ressourcestyring af implementeringsprocessen. Herigennem minimeres den tid, som størstedelen af medarbejderne skal bruge på at tilpasse sig ændringerne. Ansvaret for en god reformimplementering er tredelt. Det er således centralt, at lovgivning, nationale vejledninger, systemunderstøttelse og blanketter implementeres og tilstræbes at være klar i tilstrækkelig god tid før en reform træder i kraft, ligesom jobcenterledelsen bærer et stort ansvar for en vellykket pro- 14

29 ces herop til. Hertil kommer, at der bruges betydelige unødige ressourcer som følge af manglende opdateringer af IT-systemer, herunder fra kommunernes IT-leverandører. Særligt de mindre jobcentre oplever, at når de efterspørger konkrete systemmæssige tilpasninger indarbejdes de ikke eller med stor forsinkelse fra systemleverandørens side. Jobcentrene beretter i vid udstrækning om, at det er som at møde en mur at kontakte leverandørerne af fagsystemerne med henblik på at gennemføre ændringer. Som oftest har ændringsforslagene endvidere en almengyldig karakter, hvilket gør det uhensigtsmæssigt, at tilpasninger skal identificeres og foranlediges af det enkelte jobcenter. Ideelt set vurderes det hensigtsmæssigt at udvikle en fælleskommunal strategi, der understøtter velfungerende fagsystemer på tværs af samtlige jobcentre, og som sikrer at der tales med én fælles stemme i forhold til systemleverandører. Der vurderes på den baggrund at være et betydeligt potentiale for bedre implementering af reformer både fra statsligt, fælleskommunalt og kommunalt hold samt fra de eksterne leverandører. 3.5 BETYDNINGEN AF GOD LEDELSE God ledelse er helt centralt i forhold til et jobcenters performance, men er samtidig et parameter, som det er vanskeligt at kvantificere værdien af. Analysen peger på at ledelsens evne til at sætte den rigtige retning, styre efter den og motivere medarbejderne til at følge den ofte gør forskellen mellem de gode og de gennemsnitlige jobcentre. Ydermere er den gode ledelse i mange tilfælde en forudsætning for at kunne gennemføre eller reagere på forandringer, herunder for at kunne implementere mange af de forslag, denne rapport omhandler. Ledelse tænkes i denne sammenhæng både i forhold til arbejdsmarkeds/jobcenterchef(er) og afdelingsledere/teamledere, hvilket flere steder også kan være forklaringen på, at det samme jobcenter kan være blandt landets bedste inden for ét ydelsesområde og mindre god på et andet. På baggrund af jobcenterbesøgene kan der formuleres følgende opmærksomhedspunkter for udvikling af ledelsesopgaverne med henblik på at forbedre jobcentrenes ressourceeffektivitet. Strategisk ledelse og performanceledelse Jobcenterledelsen har ansvaret for en effektfuld og ressourceeffektiv lokal beskæftigelsespolitik. Ledelsen skal kunne formidle beskæftigelsespolitikkens overordnede visioner og gøre den til en relevant fortælling i egen organisation, fastlægge mål og strategier for kommunens fremtidige indsats i tæt samspil med kommunalbestyrelsen, og få lagt sporene for den indsats, der skal leveres overfor borgere og virksomheder. Der er behov for, at alle ledelsesniveauer besidder kompetencer til at arbejde strategisk i forhold til realisering af mål og systematisk i forhold til at fastlægge spor og retningslinjer for indsatsen overfor de forskellige målgrupper. Den samlede ledelses evne til at formulere konkrete målsætninger, oversætte målsætninger til individuelle mål på medarbejderniveau og følge struktureret op på disse med henblik på at benytte resultaterne til at træffe kapacitets- og kompetencemæssige dispositioner - vurderes afgørende for en ressourceeffektiv drift samt opnåelse af en god beskæftigelseseffekt. Ved strategisk ledelse forstås ledelsens evne til at holde et langsigtet fokus på den strukturelle udvikling af jobcentrets kernekompetencer og fx arbejde med langsigtede investeringsplaner. I strategisk ledelse indgår desuden også evnen til effektivt at agere i snitflader og opnå synergier med andre dele af den kommunale forvaltning og private aktører mv. Følgende observationer kan fremhæves: Løbende ressourcetilpasninger: De bedste jobcentre gennemfører løbende ressourcetilpasninger i jobcenteret og reorganiserer sig i forhold til særlige fokusområder og behændigt i forhold til ændringer i sagsvolumen. 15

30 Organisering i henhold til samarbejdspartnere: Ressourceforbruget til håndtering af snitflader og fremme af tværfaglighed forbedres flere Case: Produktionsopfølgning på individniveau steder ved at organisere på den måde, I et af de besøgte jobcentre havde de implementeret produktivitetsopfølgning på medarbejderniveau i forhold til der bedst fremmer relationen til samarbejdspartnere. Et eksempel er at organisere medarbejderne på a- bejder forholder sig til forventninger om udviklingen heri, udvikling i antal sager og varighed, hvor den enkelte medar- dagpengeområdet efter de lediges faggrupper eller placere sygedagpengegelsessager. udover de sædvanlige opfølgninger på rettidighed og forlænmedarbejderne i fysisk nærhed af ydelseskontoret. Ved at operationalisere jobcenterets resultatmål til medarbejderniveau og arbejde med løbende opfølgninger på disse Skabelsen af en fælles kultur: Silotænkning begrænses de steder, hvor driftslederne balancerer egne målsætninger en ressourcebesparelse. mål, havde jobcenteret opnået en forbedret målopfyldelse og med hele jobcenterets målsætninger. Jobcenteret havde på medarbejderniveau oversat de over- I et af de besøgte jobcentre var afdelingslederne i fællesskab gjort ansvarlige for hele jobcenterbudgettet med henblik på at reducere snitfladeomkostninger og silotænkning. Afdelingslederne i det pågældende jobcenter deltog ligeledes på hinandens afdelingsmøder for at sikre informationstransparens og forståelse for hinandens respektive situation og udfordringer. Det øger fleksibiliteten i jobcentret og handlekraften i forhold til hurtigt at kunne tilpasse sig fx ny regulering og politiske prioriteter, hvilket påvirker sagsproduktiviteten og beskæftigelseseffekterne positivt. Med performanceledelse menes ledelsens evne til at formulere ambitiøse og konkrete resultatmål for enheder og individuelle medarbejdere om eksempelvis produktivitet og varighed af borgernes ydelsesforløb, gennemføre ledelsesmæssige vurderinger af medarbejderes målopfyldelse og præstationer samt sikre en klar og transparent sammenhæng mellem præstationer og konsekvenser i forhold til eksempelvis løn, avancementer, rokeringer mv. inden for rammerne af en ansvarlig lønstyring. I forbindelse med formulering og opfølgning på mål for enheder og individuelle medarbejdere i jobcentre er det afgørende, at mål er knyttet tæt til og understøtter kerneopgaven at bistå jobsøgende samt yde service til private og offentlige arbejdsgivere og ikke leder til yderligere proceskrav. Følgende observationer kan fremhæves: ordnede resultatmål, således at medarbejderne skulle forholde sig til, hvor mange borgere de forventede at kunne bringe ud af ledighed og i ordinær beskæftigelse eller uddannelse. Mål og niveauer var differentieret for de enkelte målgrupper, så en sygedagpengemedarbejder ikke havde samme mål som en a-dagpenge-medarbejder, ligesom der internt i fx sygedagpengeteamet var forskellige mål afhængig af medarbejderprofil og kompetencer. Ingen af de besøgte jobcentre var overgået fra produktionsstyring til produktivitetsstyring, hvor produktionen (antal sager) og effekten systematisk sammenholdes med de anvendte ressourcer i form af medarbejdertimer og lønkroner. Omsætning af beskæftigelses- og budgetmål til medarbejderniveau: Operationalisering af målene i budget og beskæftigelsesplanen til få og klare, ambitiøse men realiserbare mål på medarbejderniveau, samt etablering af ramme for systematisk opfølgning på målopfyldelsen. Gøres dette på en måde, hvor medarbejderne skal forholde sig til måltallet for antal af borgere i enten job eller uddannelse og ikke de overordnede økonomiske mål, bliver styringen mere målrettet, og medarbejderne har en klar ramme og retning for deres arbejde. Implementeringsplaner: En opfølgning på større indsatser med implementeringsplaner giver medarbejderne den løbende indsigt i status og resultater og har en motiverende effekt ved at gøre medarbejderne til en del af en succes, når produktionsmålene nås. Produktionsstyringsværktøjer: Investeringer i den rette IT-understøttelse til at levere ledelsesinformation, der kan levere detaljeret produktivitetsopfølgning for hver enkelt medarbejder og samtidig er fuldt transparent, således at afdelingsledere kan følge og håndtere deres medarbejderes produktivitet og medarbejderne deres egen og kollegaernes produktivitet. 16

31 Udmøntning af performanceledelse bidrager til, at der på alle organisatoriske niveauer er opmærksomhed på sammenhængen mellem produktion og tilgængelige ressourcer og på effekten af jobcentrets indsats. Mange af de besøgte jobcentre opleves ikke at have konsekvent fokus på disse områder på hverken ledelses- eller medarbejderniveau, hvilket bl.a. kan resultere i et uensartet service- og kvalitetsniveau mellem medarbejderne og deraf manglende gennemsigtighed i forhold til at kunne træffe de rette strategiske og organisatoriske dispositioner. Faglig ledelse. Det er en central ledelsesopgave at sikre høj kvalitet i sagsbehandlingen, og sikre at arbejdet tilrettelægges og gennemføres således at en god beskæftigelseseffekt understøttes. God faglig ledelse kommer bl.a. til udtryk i: Hyppige ledelsestilsyn: Ved at afdelingsledere gennemfører ledelsestilsyn minimum hver tredje måned af udvalgte sager for hver enkelt medarbejder, kan der opnås en struktureret sparring, der højner kvaliteten af sagsbehandlingen. Ledelsestilsynet anvendes ligeledes som forum for at rammesætte samtalens og efterbehandlingens længde, således at der fastsættes et fælles serviceniveau og en klar ressourcestyring på medarbejdernes tid. Screening af borgerne: Flere jobcentre formår at differentiere deres indsats gennem aktiv ledelsesmæssig stillingtagen til borgernes ressourcebehov, understøttet af konkrete værktøjer. Gennemføres denne screening samtidig med en klar ledelsesmæssig prioritering af ressourcerne for hver enkelt borgermålgruppe, eksempelvis lavere ressourceforbrug på ressourcestærke borgere, vil den differentierede sagsbehandling medføre en højere produktivitet og effekt. Afdelingsledere som kvalitetssikring: Afdelingslederne udgør bindeleddet i organisationen og fagligt uddannede afdelingsledere kan fungere som en kvalitetssikring i forhold til forlængelser af sager, indhentning af lægeerklæringer eller andre omkostningsfulde praksisser. I et af de besøgte jobcentre blev hyppige ledelsestilsyn og kvalitetssikring i vid udstrækning anvendt som et strategisk værktøj i forhold til at styre længden af samtaler og tiden anvendt til efterbehandling. Baseret på stikprøver af sager blev gode og mindre gode eksempler på fx konkret journaliseringstekst gennemgået i medarbejdergruppen for at sætte rammer for længden og indholdet. På tilsvarende vis blev indholdet og længden af den gode samtale løbende drøftet. De hyppige ledelsestilsyn fungerer således som fora for faglig dialog. I mange andre jobcentre er ledelsestilsyn noget der gennemføres hver måned af hensyn til revisionen og ikke med fokus på faglig udvikling. I stedet forsøger man at anvende afdelingsmøder som fagligt forum, hvilket i mindre udstrækning giver afdelingslederen mulighed for at understøtte den enkelte medarbejder med specifik sparring i forhold til medarbejderens kompetencer og faglige udvikling. Personaleledelse. Observationer fra jobcentrebesøgene peger ligeledes på betydningen af kompetent personaleledelse samt ledelsens evne til at tilpasse organisationen til ændringer (i fx rammevilkår og lovgivning) i relation til at sikre optimale rammer for en effektiv ressourceudnyttelse. Med personaleledelse refereres til ledelsens evne til at skabe et arbejdsmiljø, der tiltrækker, motiverer, udvikler og fastholder de dygtigste medarbejdere og dermed sikrer, at de bedst mulige menneskelige ressourcer er til rådighed i jobcenteret. Kompetent personaleledelse er en driver for høj ressourceeffektivitet. Ledere, som formår at skabe et arbejdsmiljø, der motiverer, udvikler og fastholder de dygtigste medarbejdere, opnår også et generelt højere kompetenceniveau og en større driftssikkerhed og produktivitet. Det afspejler sig bl.a. i den gennemsnitlige medarbejderomsætning. Følgende observationer kan fremhæves: Målrettet rekruttering til ydelsesområderne: En bevidst rekrutteringsstrategi i forhold til at opnå den rette medarbejdersammensætning af socialfaglige og ikke-socialfaglige profiler for det enkelte ydelsesområde kan bidrage til, at der opbygges en kultur omkring de rette mål for ydelsesområdet. Målsætningen er at opnå en klar differentiering mellem a-dagpenge-, kontanthjælp- og sygedagpengeområderne. 17

32 Frihed under ansvar: Ved at rammesætte medarbejdernes bevillingskompetencer, således der er forventninger om, at medarbejder træffer faglige skøn og afgørelser, men der samtidig følges løbende op på, hvad der bevilliges og indhentes (fx lægeerklæringer). 3.6 MEDARBEJDERNES KOMPETENCER OG BEHOVET FOR OPKVALIFICERING Medarbejdernes kompetenceniveau påvirker både produktiviteten og kvaliteten af det arbejde, som udføres i jobcentrene. På baggrund af jobcenterbesøgene vurderes det, at der i mange jobcentre kan være et betydeligt potentiale for i højere grad at prioritere medarbejderressourcerne aktivt i forhold til de konkrete opgaver for at øge specialiseringen og mindske overkvalificering. Antallet af kursus- og uddannelsesdage udgør i gennemsnit ca. 6 dage pr. årsværk, hvilket vurderes at ligge på niveau med sammenlignelige organisationer. Gennemsnittet dækker imidlertid over en stor spredning i de besøgte jobcentre fra to til 14 arbejdsdage pr. årsværk. I nogle tilfælde blev kurserne givet til alle medarbejderne i jobcenteret, i stedet for at målrette specifikke kurser mod relevante medarbejdere. Det er vurderingen, at kurser og videreuddannelse i mange jobcentre i langt højere grad vil kunne fokuseres og målrettes medarbejdernes specifikke behov. Der er med denne analyse ikke gennemført en omfattende kompetencegap-analyse, men der er ved jobcenterbesøgene sat fokus på niveauet for medarbejdernes kompetencer. Jobcenteropgaverne kræver forskellige kompetencer; lige fra tunge socialfaglige kompetencer Case: Målrettet medarbejderudvikling I forhold til medarbejderudvikling varierer niveauet i jobcentrene i forhold til både omfanget og typen af kurser og ud- til drifts- og processuelle kompetencer (herunder evnen til at kunne håndtere borgere med dannelser, som medarbejderne tilbydes. forskellige udgangspunkter og tilpasse sin sagsbehandling hertil). Desuden kræves også relativt simple IT-kompetencer målrettet betjening I et jobcenter var der et målrettet fokus på, at de benyttede uddannelsestilbud skulle have klare formål relateret til medarbejdernes konkrete opgavevaretagelse, og at der som af konkrete fagsystemer, journaliseringsprogrammer, databasesøgninger mv. udgangspunkt ikke var mulighed for tage langvarige uddannelsesforløb. Det betød, at det pågældende jobcenter eksempelvis fokuserede på at forbedre og ensrette jobcente- Overordnet set og på tværs af jobcentrene er der flere socialfagligt uddannede medarbejdere rets tilgang til samtaleafholdelse. på sygedagpengeområdet og dele af kontanthjælpsområdet end på fx dagpengeområdet, I et andet jobcenter blev uddannelse anvendt flittigt, og hvilket skyldes sagernes kompleksitet. I nogle af typen var af meget forskelligartet karakter. Sagsbehandlerne de besøgte jobcentre gav medarbejdersammensætningen dog også indtryk af et potentiale for i bekræftede selv, at ikke al uddannelse var lige relevant, men betragtede det som et personalgode at få adgang til højere grad at prioritere medarbejderressourcerne aktivt i forhold til de konkrete opgaver for videreuddannelse. at øge specialiseringen og mindske overkvalificering. Der er i jobcentrene herudover ikke observeret en efterspørgsel efter yderligere socialfaglig opkvalificering i forhold til, hvad der tilbydes i dag. De gennemførte besøg i jobcentrene indikerer derimod, at der er en relativ stor spredning i medarbejdernes processuelle og IT-mæssige kompetencer. Der vurderes således at være behov for i højere grad at målrette opkvalificering og videreuddannelse mod 1) de medarbejdere der har svage processuelle kompetencer 8, da det kan understøtte en mere ensartet og produktiv sagsbehandling, og 2) de medarbejdere der kan forbedre deres udnyttelse af de eksisterende funktionaliteter i IT-fagsystemerne. Det vurderes, at korte og målrettede indsatser for den enkelte medarbejder kan løfte disse basiskompetencer betydeligt for en række medarbejdere i jobcentrene. 8 Det vil bl.a. sige evnerne til at planlægge og tilrettelægge arbejdet på en hensigtsmæssig måde, herunder evnen til at kunne håndtere borgere med forskellige udgangspunkter og tilpasse sin sagsbehandling hertil, differentiere mellem borgerne og disponere kun den nødvendige og tilstrækkelige tid til hver enkelt sag. 18

33 4. 30 FORBEDRINGSTILTAG FOR JOBCENTERDRIFTEN I kapitel 3 uddybes kortlægningen af jobcentrenes ressourceforbrug og der identificeres konkrete uhensigtsmæssigheder for en ressourceeffektiv drift af jobcentrene. På den baggrund beskrives en række forbedringstiltag og deres ressourcemæssige omprioriteringspotentialer. 4.1 FORBEDRINGSTILTAG SOM VIL BIDRAGE TIL AT FRIGØRE RESSOURCER I JOBCENTRENE For at opnå reelle optimeringsmuligheder for jobcentrene er det afgørende at identificere konkrete tiltag, der er realiserbare og egnede til udbredelse blandt jobcentrene. For at sikre dette, er der først gennemført en kortlægning af det nuværende ressourceforbrug i jobcentrene, opdelt på en række dimensioner, der muliggør en så objektiv identifikation af uhensigtsmæssigheder som mulig og forskellige måder at tilrettelægge arbejdet på. På denne baggrund er der dernæst udarbejdet en række forbedringstiltag, som sigter mod at optimere produktiviteten i jobcentrene uden at kompromittere beskæftigelseseffekten. Forbedringstiltagene er identificeret under de gennemførte jobcenterbesøg, der også er grundlag for det estimerede tidsforbrug. Tiltagenes udbredelsesgrad er i flere tilfælde skønnet på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen og opfølgende stikprøver. De i alt 30 foreslåede forbedringstiltag dækker hele omkostningsbasen, herunder de fire centrale ydelsesområder og øvrige driftsudgifter. Analysen har taget afsæt i jobcentrenes nuværende situation, hvilket betyder, at der ikke er taget højde for ændringer som fx kommer med den nye sygedagpengereform eller en reform af beskæftigelsessystemet. Kommunerne var på tidspunktet for jobcenterbesøgene (januar-marts 2014) i gang med at gennemføre kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft januar Der er søgt at tage højde for den ekstraordinære situation omkring implementeringen, således at estimerede tidsforbrug så vidt muligt afspejler en normalsituation. Forbedringstiltagene er kategoriseret i seks områder (A-F): Regler og proceskrav (A): Ressourceforbruget i jobcentrene påvirkes i væsentlig grad af de lovgivningsmæssige rammer, som i stort omfang er fælles for alle jobcentre 9. Det gælder blandt andet den for beskæftigelsesområdet centrale regulering i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor der er fastsat krav i forhold til fx samtalefrekvens og proceskrav for de forskellige ydelsesområder samt i nogle tilfælde særskilte krav om dokumentation mv. 10 Anvendt arbejdstid (B): Den gennemsnitslige arbejdstid for et jobcenterårsværk er timer. Der er imidlertid en stor spredning i hvad arbejdstiden anvendes til, både hvad angår tid anvendt til direkte borger- og virksomhedskontakt, tid til indirekte sagsbehandling, tid anvendt til ledelse og administration samt tid til øvrige formål som fx møder, pauser og transport. Arbejdstilrettelæggelse (C): Arbejdstilrettelæggelsen af jobcenteropgaverne er afgørende for, hvorvidt medarbejderne anvender deres tid på en produktiv måde. Der er to overordnede komponenter: 1) Drift og ledelse og 2) medarbejdernes arbejdsprocesser. Den drifts- og ledelsesmæssige del omhandler hvilke rammer, der sættes op for at understøtte et ressourceeffektivt sagsflow, mens de konkrete arbejdsprocesser indenfor de forskellige ydelsesområder handler om tilrettelæggelsen af sagsgangen, fra borgeren kommer ind i jobcenteret til borgeren er i ordinær beskæftigelse eller uddannelse. 9 Med undtagelse af de 8 frikommuner, som på forskellig vis har gjort brug af undtagelser fra en række lovgivningsmæssige bestemmelser på beskæftigelsesområdet og andre jobcentre, som har opnået dispensation på enkelte udvalgte områder, som led i fx udfordringsretten. 10 Journaliseringskrav og de fleste sagsbehandlingskrav følger af Offentlighedslovens

34 Organisering og medarbejderkompetencer (D): Jobcentrene har typisk en medarbejdersammensætning med stor kompetencevariation på tværs af socialfaglige, processuelle og IT-mæssige kompetencer. Medarbejdernes kompetenceniveau spiller ind på både produktiviteten og kvaliteten af det arbejde, som udføres i jobcentrene. Jobcentrene er desuden organiseret forskelligt. IT og digitalisering (E): For at understøtte en ressourceeffektiv drift er det afgørende, at sagsbehandlere, virksomhedskonsulenter og ledere har en velfungerende IT-understøttelse. Tilpasningen af ITsystemer til ny regulering og praksisændringer er imidlertid ikke altid tilstrækkelig, hvilket har en række produktivitetsmæssige konsekvenser. Øvrige tjenesteydelser (F): Øvrige tjenesteydelser udgør den del af omkostningsbasen, som ikke er årsværksrelateret. Den centrale post her er omkostninger til lægeerklæringer, som udgør godt 40 pct. af udgifterne til de øvrige tjenesteydelser. Der er identificeret i alt 30 forbedringsforslag inden for de seks ovenstående områder, som vil kunne frigøre ressourcer og dermed optimere driften af jobcentrene. Det bemærkes, at tiltagene skal ses som isolerede bud på, hvordan der vil kunne frigøres ressourcer i jobcentrene. Frigørelsen af ressourcer og optimering af driften vil dog også kunne ske gennem andre tiltag, end de her beskrevne. De samlede estimerede potentialer er opsummeret i figur 8 nedenfor. Figur 8: Samlet omprioriteringspotentiale Prioriteringspotentiale (DKK millioner) Prioriteringspotentiale som andel af omkostningsbasen (DKK millioner) A Regler og procesbindinger ~ B C D Anvendt arbejdstid ~ Organisering og medarbejderkompetencer Arbejdstilrettelæggelse ~ ~ % 16% E IT og digitalisering ~ F Øvrig tjenesteydelser ~11-27 ~517 ~730 Eliminering ~33-56 Samlet prioriteringspotentiale Samlet omkostningsbase Prioriteringspotentiale (lavest) Prioriteringspotentiale (højest) Note: Kilde: Tiltag opgjort beskrives under de enkelte tiltagsområder. Quartz+Co/BDO analyse Som det fremgår af figur 8 ovenfor, udgør tiltagene et estimeret prioriteringspotentiale på i størrelsesordenen DKK ~ millioner, svarende til pct. af den samlede omkostningsbase for analysen. Hertil kommer, at nogle af forbedringsforslagene har betydelige yderligere potentialer, som dog vanskeligt kan kvantificeres. Det gælder særligt i forhold til implementering af reformer, ledelse og samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser, den øvrige del af den kommunale forvaltning og samarbejdet kommunerne imellem. Generelt skal det bemærkes, at der er en vis usikkerhed i potentialeberegningerne. Eksempelvis er den skønnede udbredelsesgrad, som baseres på jobcenterbesøgene samt erfaringer fra tidligere jobcenterprojekter, behæftet med usikkerhed, som kan påvirke potentialeestimaterne. Yderligere har nogle tiltag som forudsætning, at der gennemføres investeringer i fx IT, hvilket ikke er medregnet. 20

35 Usikkerhederne og de oplistede forbehold skal dog også ses i sammenhæng med de potentialespænd, som er lagt ind. Derudover gælder, at der lagt et generelt forsigtighedsprincip ned over potentialeberegningerne. Eksempelvis er der ikke indregnet stordriftsfordele i potentialerne. Der er ligeledes ikke medtaget forbedringsforslag, som vurderes at kunne mindske beskæftigelseseffekten. I de efterfølgende afsnit vil hvert af tiltagsområderne blive beskrevet yderligere først ved en kortlægning af området, dernæst ved en beskrivelse af de uhensigtsmæssigheder, der er identificeret, og endelig ved en beskrivelse og kvantificering af forbedringsforslagene. Som alternativ til tilgangen med at identificere forbedringstiltag kan en benchmark-baseret opgørelse af det samlede omprioriteringspotentiale bidrage med en overordnet dimensionering af, hvilke ressourceoptimeringer af driften i jobcentrene, der er mulige, uden at disse står i kontrast til beskæftigelseseffekten. Det benchmark-baserede prioriteringspotentiale estimeres på baggrund af jobcentrenes produktivitetsforskelle. Analysen har opsat tre forskellige benchmarks, som hver især angiver en potentiel måde at opgøre et samlet prioriteringspotentiale. De tre tilgange giver et potentiale på i størrelsesordenen DKK mio. jf. appendiks. 4.2 REGLER OG PROCESKRAV SITUATIONEN I DAG Case: Investeringer der midlertidigt øger jobcenterets driftsomkostninger Prioriteringer der umiddelbart bidrager til øgede driftsomkostninger kan være baseret på lokalpolitiske strategiske valg. I flere af de besøgte jobcentre arbejdede man aktivt med at indfri besparelsespotentialer i forsørgelsesudgiften ved målrettet at opnormere antallet af sagsrelaterede medarbejdere i jobcenteret. Opnormeringerne gennemførtes typisk baseret på business cases, hvor de øgede driftsomkostninger til lønninger medførte en større reduktion i forsørgelsesydelser. Ofte anvendtes business cases således i forbindelse med ansættelse af virksomhedskonsulenter til at understøtte oprettelsen af flere virksomhedsrettede tilbud eller fastholdelseskonsulenter til at sikre sygedagpengemodtagere vendte tilbage til beskæftigelse efter endt sygdomsforløb. Beskæftigelsesområdet er et komplekst og tungt lovreguleret politikområde. Af særlig betydning Mere generelt kan prioriteringer der bidrager til øgede driftsomkostninger på tilsvarende vis være baseret på lokalpoliti- er lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som går på tværs af ydelsesområder, ligesom lov om ske strategiske valg. aktiv socialpolitik samt lov om sygedagpenge har direkte betydning for et eller flere ydelsesområder. Der er i de senere år sket betydelige ændringer i lovgivningen, bl.a. som følge af reformen af førtidspension og fleksjob og kontanthjælpsreformen. Lovgivningen udstikker rammerne for, hvorledes jobcentrene skal agere. På tværs af ydelsesområderne er der stor forskel på vilkårene og kravene til borgere. For jobcentrene og de enkelte medarbejdere på tværs af ydelsesområderne er der fastsat en Case: Aktiv håndtering af rettidighedskrav række centrale reguleringsmæssige proceskrav, I flere af de besøgte jobcentre havde de valgt alternative som påvirker jobcentrenes arbejdsgange, tilgange til at styre på rettidighed. I modsætning til hovedparten af jobcentrene, der indkalder borgeren i forhold til herunder særligt rettidighedskrav og dokumentationskrav. seneste rettidige dato for afholdelse af en samtale, har man i et par af de besøgte jobcentre valgt at gennemføre samtaler Lovgivningen regulerer antallet af samtaler og med en højere samtalefrekvens end det lovgivningsmæssige samtaletyper på ydelsesområderne, tidspunkter krav tilsiger. Den højere samtalefrekvens for fx a- for samtalernes seneste rettidige afholdelse og dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere indebar, at de anvendte kontaktkanaler. Jobcentrenes jobcentrene efterlever rettidigheden uden at medarbejderne arbejdstilrettelæggelse er endvidere påvirket af, bruger ressourcer på at følge op herpå. at den samme type krav er fastsat i forhold til indsatsen, dvs. for ret og pligt-tilbud samt aktiveringstilbuddene i øvrigt. Denne analyse inkluderer ikke indsatsdelen, men omfatter den del af arbejdet i jobcentrene, som vedrører de aktive tilbud i det omfang, at det tager tid fra jobcentermedarbejderne. 21

36 Der findes en række forvaltningsmæssige og øvrige dokumentationskrav i forhold til såvel efterbehandlingen af samtaler som tilbud, som indbefatter krav om journalisering samt dokumentationsindsamling til myndighedsafgørelser. Figur 9 opridser de centrale og specifikke områder, hvor lovgivningen påvirker arbejdstilrettelæggelsen omkring rettighed og dokumentation 11. Figur 9: Regulering og dokumentationspligt og eksempler på indvirkning på anvendt arbejdstid Regulering Dokumentationspligt Eksempler på lovgivningsmæssige konsekvenser Antal samtaler som skal gennemføres på tværs af ydelsesområder Rettidighedskrav for samtaler Indrapportering til det fælles datagrundlag Dokumentationsindsamling og -krav i forbindelse med revurderingssager og rehabiliteringssager Direkte Borgertid Proceskrav om samtale hver 4. uge for borgere i Match 2 på sygedagpengeområdet Krav om kvartalsmæssige samtaler for borgere på a-dagpenge Krav om visitering af alle borgere der kommer fra anden ydelsesgruppe Samtalekanal Indhold og formål med samtale Rettidighedskrav for ret og pligt tilbud Notatpligt Opfølgningsplaner Rehabiliteringsplaner Lægeerklæringer inklusiv LÆ265 Udarbejdelse af Jobplan Indirekte sagsbehandling Tunge dokumentationskrav ifm. årlige revurderinger af borgere visiteret til fleksjob Krav om fuld behandling af borgere, som ansøger om førtidspension Mange og tidskrævende blanketter, der laves for at leve op til notat- og dokumentationspligt Aktiveringsvarighed Underretning til A-kasser Afgørelsesskabeloner med begrundelse, hjemmelshenvisning og ankevejledning Øvrig tid påvirket af regulering Ajourføring af viden og tilpasning af arbejdsgange til ny lovgivning og praksisændringer Tid til work-arounds, når ITunderstøttelse ikke er klar ved reformlancering Kilde: Quartz+Co/BDO analyse Som figur 9 ovenfor illustrerer, er en stor andel af sagsbehandlernes og virksomhedskonsulenternes arbejdstid i mere eller mindre grad direkte påvirket af reguleringen. Det gælder således både i den direkte borgertid, tid anvendt til forberedelse og efterbehandling (indirekte sagsbehandling) samt øvrig tid. Krav for samtalen - herunder frekvens, indhold og formål - samt offentlighedslovens notatpligt er de centrale elementer, som påvirker medarbejdernes arbejde FORBEDRINGSFORSLAG Besøgene hos jobcentrene har givet anledning til en række observationer af uhensigtsmæssigheder på tværs af reguleringsområder. Nedenstående opsamler for hvert af de identificerede områder, de centrale observationer. Faste krav i lovgivningen om rettidighed går på tværs af ydelsesområder og lægger nogle grundlæggende styringsmæssige præmisser ned over jobcentrenes drift. Dette gælder bl.a. frekvenser for samtaler og ret og pligt tilbud samt form, dvs. hvilken kontaktkanal (fysisk, tlf. etc.), der skal benyttes til samtalerne. De enkelte jobcentre har indenfor rammerne af lovgivningen individuelt truffet valg om, hvordan arbejdet på tværs af de enkelte ydelsesområder tilrettelægges, herunder valg/fravalg om principper om tidlig indsats, straksaktivering eller opprioritering af særlige borgergrupper inden for de respektive ydelsesområder. Det kan eksempelvis være et særligt unge-fokus eller fokus på et intensiveret kontaktforløb de første 6 måneder, hvor evidensgrundlaget tilsiger, at der opnås størst effekt ved en øget samtale-frekvens. Afhængig af det enkelte jobcenters valg og prioritering opleves rettidighedskravet forskelligt fra jobcenter til jobcenter og ikke mindst fra medarbejder til medarbejder. For en lang række jobcentres vedkommende er rettighedskravet drivende og i vid udstrækning dikterende for samtalefrekvensen med borgeren, og 11 Slotsholm A/S har tidligere gennemført en analyse af udvalgte regler om de organisatoriske rammer for beskæftigelsesindsatsen for Arbejdsmarkedsstyrelsen (2012). 22

37 særligt her fylder kravet meget og bidrager til afholdelse af en række samtaler med nulstillingsformål. I en række jobcentre findes der imidlertid også eksempler på ydelsesområder, hvor rettidighedskravene ikke opleves som styrende for arbejdstilrettelæggelsen. I nogle tilfælde skyldes det, at man sørger for hele tiden at være på forkant med rettidighedskravet. De enkelte medarbejderes oplevelse af, hvor meget indsatsen er styret af rettidighedskrav, bunder også i, hvordan arbejdstilrettelæggelsen italesættes af ledelsen. I flere jobcentre har man ved bl.a. at holde en højere samtalefrekvens end lovgivningen tilsiger opnået ikke at styre på rettidighed og derved reduceret medarbejdernes fokus herpå. Følgende forbedringsforslag gennemgås nedenfor: Øget fleksibilitet i forhold til rettidighedskrav (A1) Fokuseret tilgang til rettidighedskrav om revurdering af borgere visiteret til fleksjob (A2) Tilpasning af krav til fri ansøgning om førtidspension (A3) Øget kommunikation om tilrettelæggelse af genvisitation af kontanthjælpsmodtagere (A4) Klarere snitflader til a-kasser (A5) Digitalisere håndtering af godtgørelse til transport (A6) Forbedre blanketter (A7) Reduceret anvendelse af lægeerklæring LÆ265 (A8) Tilpasning til ny regulering og praksis (A9) For tiltag A4, A5 og A9 gælder, at der ikke er tale om lovgivningsmæssige bindinger, men om bedre implementering, samarbejde og kommunikation i forhold til lovningen og processerne omkring lovgivningen. Øget fleksibilitet i forhold til rettighedskrav (A1): Blandt de mange forskellige rettidighedskrav oplever jobcentrene særligt kravet om opfølgningssamtaler hver fjerde uge for sygedagpengemodtagere i matchkategori 2 som uhensigtsmæssigt, da det indebærer en meget ufleksibel opgavevaretagelse for denne målgruppe. Sagsbehandlerne nævner, at det er uhensigtsmæssigt at skulle gennemføre samtaler med borgere, hvor der ikke er tilgået nye oplysninger siden sidste samtale, eller hvor der kort tid efter samtalen sker en afklaring, fx hos lægen eller ved en operation. Det betyder, at sagsbehandlerne oplever, at en lang række samtaler afholdes uden en nævneværdig værdi for hverken sagsbehandler eller Et jobcenter var, som et led i deltagelsen i det igangværende Case: Lempelse af rettidighedsforpligtelse borger. frikommuneforsøg, fritaget fra rettidighedsforpligtelsen på I dette forbedringsforslag foreslås en opblødning af rettidighedskravet for at øge fleksibiliteten i jobcentrenes tilrettelæggelse af samtalerne. Denne fleksibilitet indebærer, at samtalerne kan udskydes i en i kortere periode, hvis der afventes nye oplysninger. Det vurderes, at forslaget vil indebære, at indholdet af samtalerne herved forbedres. En række jobcentre har allerede i dag valgt en mere pragmatisk tilgang, hvor der ses bort fra rettighedskravet i en række situationer ved enten ikke at afholde samtalen eller alternativt at afholde den telefonisk. Inden for den nuværende lovgivning er der mulighed for, at jobcentrene afholder opfølgningssamtalerne telefonisk, men ikke alle jobcentre benytter sig af denne mulighed. flere områder. Konkret betød det, at der fx for sygedagpengemodtager i kategori 2 ikke var krav om samtalefrekvens hver 4. uge. Derimod var samme krav som for kategori 1 og kategori 3 med samtalefrekvenskrav hver 3. måned gældende. For sagsbehandlerne indebar det reducerede samtalekrav mere tid, selvom det samlede samtaleantal ikke var reduceret betydeligt. Samtalerne kunne planlægges mere fleksibelt, så den enkelte sagsbehandler i større udstrækning havde mulighed for at benytte sin faglighed til at lave individuelle vurderinger af hensigtsmæssigheden og behovet for den enkelte samtale. På tværs af de adspurgte sagsbehandlere var der tilfredshed med fleksibiliteten, som ifølge dem bidrog til en bedre og mere meningsfuld sagsbehandling til gavn for borgerne. For de ressourcestærke borgere på a-dagpenge oplever mange sagsbehandlere, at den samtale, der skal afholdes i jobcenteret hver tredje måned, ikke i tilstrækkelig grad flytter borgeren. Således afholdes en række samtaler med det formål at nulstille rettidigheden. Oplevelsen af at samtalen ikke har en reel værdi, skal ses i sammenhæng med, at borgeren har et tilsvarende parallelt samtaleforløb hos a-kassen. 23

38 En lang række sagsbehandlere efterspørger således en mere fleksibel ordning, hvor kravet fx er målrettet et vist antal samtaler pr. år, og hvor det i højere grad er op til den enkelte sagsbehandlers vurdering og faglighed, hvornår det er hensigtsmæssigt at afholde samtalerne. Forbedringsforslag: En mere fleksibel tilrettelæggelse af samtaler for sygedagpenge kategori 2 borgere og a-dagpengemodtagere vil muliggøre, at jobcentrene planlægger efter borgerens specifikke situation. Potentiale: DKK ~17-27 mio. årligt. I beregningen af potentialet er det forudsat, at den mere fleksible tilrettelæggelse indebærer, at der vil kunne ske udskydelse af samtaler, hvis særlige grunde taler herfor, i op til 2 uger, og at der i de sager, hvor der sker udskydelse, som følge heraf vil blive afholdt én samtale mindre pr. forløb på grund den øgede fleksibilitet. Fokuseret tilgang til krav om revurdering af borgere visiteret til fleksjob (A2): Borgere, som modtager ledighedsydelse, skal til samtale i jobcenteret hver tredje måned som en del af kontaktforløbet. Hertil kommer krav om en formel revurdering, når borgeren har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Den formelle revurdering opleves i mange tilfælde af jobcentermedarbejderne som overflødig og unødigt ressourcekrævende og ændrer yderst sjældent ved vurderingen af borgeren (~1 pct.). Det vurderes, at hver enkel revurderingssag medfører arbejde i omegnen af i alt timer i jobcenteret samt omkostninger til lægeerklæringer mv. Gøres revurderingen af borgere til en del af kontaktforløbet, kan den formelle revurdering i mange tilfælde undværes og i stedet erstattes af mindre ressourcekrævende screeninger. Med tiltaget vil jobcentrene kunne give tilbud til ledighedsydelsesmodtagere kontinuerligt, i lighed med i dag. Jobcentrene har dog i dag pligt til at anvende tilbud ved revurderingen. Forbedringsforslag: En afskaffelse af den formelle revurdering for i stedet at indføre et krav om en halvårlig vurdering/screening af behovet for gennemførelse af en revurdering, vil kunne give jobcentrene mere fleksibilitet og være med til at understøtte et mere løbende fokus på behovet for en egentlig revurdering. Potentiale: DKK ~8-25 mio. årligt. I beregningen af potentialet er det forudsat, at den formelle revurdering erstattes med mindre tidskrævende screeninger i forlængelse af kontaktforløbet. Tilpasning af krav til fri ansøgning om førtidspension (A3): I dag har borgere i medfør af 17 i Lov om social pension ret til at søge om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Hvis en borger søger om førtidspension, vil borgerens sag skulle behandles på et rehabiliteringsmøde hvilket indebærer betydelig forberedelse og efterbehandling. Ansøgningen fører i langt de fleste sager ikke til, at der tildeles førtidspension på det foreliggende grundlag. For borgeren indebærer en ansøgning, at vedkommende kan forblive på sin forsørgelsesydelse, indtil rehabiliteringsteamet har afgivet indstilling i sagen og kommunen har truffet en afgørelse, hvilket kan tage op til uger. Størstedelen af omkostningerne er uden for denne analyses ramme, da der udelukkende her er fokus på driftsudgifterne og ikke på forsørgelsesudgifterne. 24

39 Forbedringsforslag: Det foreslås at indføre minimumskrav til, hvornår der kan ansøges om førtidspension og ved at se på kravene til, at alle ansøgninger skal behandles af rehabiliteringsteamet. En eventuel ændring af ansøgningskravene skal fortsat sikre borgerens retssikkerhed. Potentiale: DKK ~6-9 mio. årligt. Potentialet er baseret på en tilpasning af kravene til ansøgning der reducerer antallet af ansøgninger på det foreliggende grundlag med ca. 50 pct. Der er forudsat et gennemsnitligt ressourceforbrug til sagshåndtering i jobcenteret på i alt timer per ansøgning. Note: Lov om social pension hører under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Ovenstående tal er fra Ankestyrelsen, hvilket indebærer, at det kun er sager, hvor der er truffet afgørelse. Ansøgninger, som jobcenteret har vendt ved dialog med borgerne inden, der blev skrevet en formel ansøgning på, indgår således ikke. Herudover angiver jobcentrene, at der er en lang række sager, der stoppes i dialogen frem til rehabiliteringsmødet. Disse er ikke medregnet her, og ovenstående potentiale er udelukkende driftsudgifter i jobcenteret til afgørelsessager iht. 17. Øget kommunikation om tilrettelæggelse af genvisitation af kontanthjælpsmodtagere (A4): Borgere, som af forskellige årsager går ind og ud af kontanthjælpssystemet med korte intervaller, giver anledning til et stort ressourceforbrug særligt til genvisitering. Den typiske praksis for jobcentrene er med henvisning til 126 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at hvis en borger har været ude af systemet i mere end 1 kalendermåned, behandles vedkommende på præcis samme måde som en borger, der møder systemet for første gang. Det betyder, at borgeren skal genvisiteres for herefter at deltage forfra i kommunens informationsmøder, ret og pligt-samtaler samt tilbud. I dag er det en gængs opfattelse blandt jobcentrene, at kravet om en kalendermåned uden ydelse indebærer, at der skal startes et helt nyt forløb. Bedre kommunikation og vejledning fra centralt hold om, hvad der kræves af jobcenteret, når borgeren har været ude af systemet i en periode vil kunne medføre, at borgeren ikke behandles præcist som første gang, den pågældende borger mødte systemet. Hermed muliggøres en individuel stillingtagen til og håndtering af borgere, der starter på kontanthjælp igen. Forbedringsforslag: Den eksisterende praksis i kommunerne om genvisitation og håndtering af borgere på kontanthjælpsydelse, som går ind og ud af systemet, kan ved en mere individuel stillingtagen til, hvad der kræves i den enkelte sag, gøres mere ressourceeffektiv. Potentiale: DKK ~5-16 mio. årligt. Potentialet er beregnet med udgangspunkt i, at en genvisitation i praksis ofte medfører den samme opstart som et nyt forløb. Opstartsprocessen er ikke helt så ressourcekrævende som en almindelig opstartsproces, da medarbejderne ved at læse op på borgeren, kan benytte eksisterende viden tilgængeligt i fagsystemet. Klarere snitflader til a-kasser (A5): For a-dagpengemodtagerne gælder i dag, at der er to parallelle samtaleforløb i hhv. a-kassen og jobcenteret i hele ledighedsperioden. I vid udstrækning indgår de samme elementer i samtalerne ved begge instanser, hvilket borgerne ifølge jobcentermedarbejderne generelt oplever som unødigt og ukoordineret. En klarere arbejdsdeling mellem de to instanser kan reducere ressourceforbruget og potentielt resultere i et mere hensigtsmæssigt og meningsfuldt samtaleforløb. Som eksempler på ovenstående problemstilling kan det nævnes, at jobcentrene oplever, at de anvender uforholdsmæssig meget tid på at arbejde videre med borgernes CV er (som er godkendt af a-kassen), tid 25

40 på at tale med borgerne om, hvad der er aftalt med a-kassen (herunder om borgerens jobsøgning), tid på at vejlede borgerne og tid på at tage kontakt til a-kasserne om borgerne. Få jobcentre har adgang til direkte numre til kontaktpersoner i a-kasserne, og jobcentermedarbejderne må derfor ofte bruge tid på at sidde i telefonkø, da de skal igennem en central omstilling, hver gang a-kassen kontaktes. Enkelte jobcentre har med succes inddelt medarbejderne i a-dagpengeenheden i forhold til borgernes a- kassetilhørsforhold, således at én medarbejder er ansvarlig for kontakten til bestemte a-kasser, hvilket muliggjorde et bedre samarbejde, og at den pågældende jobcentermedarbejder har direkte numre på medarbejderne i a-kasserne. Enkelte jobcentre afholder også løbende dialogmøder med a-kasserne omkring samarbejdsrelationer, hvilket de oplever skaber en forbedret relation. Forbedringsforslag: Jobcentrenes ressourceforbrug vil kunne reduceres ved en klarere opgavedeling, bedre og mere strukturerede samarbejdsformer og en bedre IT-understøttelse, som vil kunne fremme dialogen mellem a- kasser og jobcentre. Potentiale: DKK ~7-15 mio. årligt. Det er lagt til grund for potentialet, at sagsbehandlere på a-dagpengeområdet kan omprioritere 0,5-1 time ugentligt, uden at der ændres i opgavevaretagelsen i jobcentre og a-kasser. Hertil vurderes der at være et betydeligt yderligere potentiale, hvis arbejdsdelingen mellem jobcentre og a-kasser gøres mere entydig. Digitalisere håndtering af godtgørelse til transport mv. (A6): Hovedparten af de borgere, der modtager kontanthjælp, får godtgørelse for bl.a. transport, når de deltager i aktive tilbud (ca. 90 pct. af alle i aktive tilbud). Sagsbehandlerne angiver, at håndteringen af processen omkring godtgørelsen er besværlig. De oplever ofte, at der sker fejl i forbindelse med udbetalingerne samt i forbindelse med det efterfølgende arbejde med at sikre, at udbetalinger stopper, når der ikke længere er grundlag for at udbetale godtgørelse til borgeren. Godtgørelsen for transport håndteres af enten sagsbehandlere eller administrative medarbejdere i jobcenteret ved at gå ind på krak.dk og slå kilometerafstanden op mellem borgers hjem og tilbudsstedet (ved transport over 24 km bevilliges godtgørelse). Herefter regnes kilometerprisen ud efter 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der tildeles ligeledes godtgørelse efter 83, hvilket øger kompleksiteten. Forbedringsforslag: Indførelse af en digital understøttelse af håndteringen af godtgørelsen til transport mv. kan frigøre ressourcer for jobcenteret samt reducere antallet af fejludbetalinger. Potentiale: DKK ~7-11 mio. årligt. Potentialet er alene beregnet på baggrund af antallet af aktiverede kontanthjælpsmodtagere, hvor langt hovedparten modtager befordringsgodtgørelse mv. Borgere på a-dagpenge modtager også befordringsgodtgørelse, men omfanget kendes ikke og er ikke inkluderet her. Foruden løsningsforslaget vil andre tilgange også kunne reducere ressourceforbruget til håndtering af transportgodtgørelse, fx en ændring af reglerne, så de bliver nemmere at administrere, eksempelvis ved at give kommunerne ret til at bruge tro- og love erklæringer fra borgeren/aktiveringssted. I enkelte jobcentre anvendes en praksis med at give borgeren et 2 zoners klippekort på forhånd, hvilket også kan reducere det administrative ressourceforbrug. Forbedre blanketter (A7): Der anvendes en række blanketter som dokumentationsgrundlag for bl.a. virksomhedsrettet aktivering. Jobcentrene anvender over 60 forskellige blanketter til borgere, virksomheder, arbejdsmarkedets parter 26

41 mv. Sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter angiver, at blanketterne opleves som en stor administrativ belastning. Udfordringerne med blanketterne drejer sig overordnet om: 1) At håndteringen af blanketterne er en tung proces. 2) At blanketterne ofte ikke er tilstrækkeligt opdaterede Ad 1) Håndteringen af blanketter involverer mange parter (jobcenteret, borger, virksomhed, etc.) som skal læse, forstå og underskrive dem. Dette vanskeliggøres af, at dele af blanketindholdet ikke er letforståeligt, hvis man ikke har kendskab til beskæftigelseslovgivningen. Der bruges på den baggrund rigtig meget tid på at udfylde, printe, scanne og sende blanketter samt bistå virksomheder med at udfylde blanketter ved de virksomhedsrettede tilbud (fx AB101, AB105, AB131 og AB201). I mange tilfælde (op mod 80 pct. er blevet angivet under jobcenterbesøgene) er blanketterne forkert udfyldt af virksomhederne, hvilket betyder, at de skal genudsendes med henblik på korrekt udfyldning. Det skyldes ofte, at virksomhederne ikke forstår blanketterne, herunder eksempelvis hvad et P-nummer er, hvad der ligger i begreb såsom Merbeskæftigelse og Forholdstal, samt at der mangler underskrifter fra fx tillidsrepræsentanter. Ad 2) Blanketterne er ment som standarder til at aflaste jobcentermedarbejderen og søger at standardisere en lang række lovgivningsmæssige dokumentationskrav. De er imidlertid ofte ikke tilstrækkeligt opdaterede. Når blanketter genereret i fagsystemer ikke er opdaterede med de nyeste lovgivningsmæssige ændringer, betyder det, at medarbejderne skal lave manuelle work-arounds og lave egne blanketter. Dette opleves af medarbejderne som tidskrævende, forstyrrende og frustrerende samtidig med, at det juridiske grundlag for blanketterne ikke er sikret ved lovændringer. Den langsigtede løsning, som jobcentrene efterspørger, er en fuld digitalisering. Forbedringsforslag: En digital understøttelse af blanketterne og tilkobling til fagsystemerne kan reducere ressourceforbruget i jobcentrene. Potentiale: DKK ~7-16 mio. årligt. Potentialet er udregnet ud fra en gennemsnitlig tidsbesparelse ved at undgå unødigt tidsforbrug for sagsbehandlerne i forbindelse med udfyldelse af blanketter i forbindelse med virksomhedsrettede såvel som øvrige tilbud. Dette kan understøttes af en fast-track løsning, der forventes i udbud i 2014 Fokuseret anvendelse af lægeerklæring LÆ265 (A8) Lægeerklæringen LÆ 265 skal indhentes for alle borgere, som skal have deres sag behandlet ved et rehabiliteringsmøde, undtagen borgere, som søger førtidspension på det foreliggende grundlag. Når borgeren deltager i rehabiliteringsmødet, er vedkommendes sundhedsmæssige tilstand imidlertid i høj grad afdækket gennem andre erklæringer mv. Der vil således typisk være indhentet speciallægeerklæringer og flere lægeerklæringer fra egen læge undervejs i forløbet og ofte også ganske kort tid inden indhentelsen af LÆ265 fx som en del af dokumentationsgrundlaget for at komme med en indstilling på rehabiliteringsmødet. Dermed opfylder LÆ265 ikke det formål, som den er tiltænkt, nemlig at give et overblik over borgerens sag. Samtidig virker LÆ265 ifølge jobcentrene som endnu en sagsakt, der sjældent bidrager med noget nyt om borgeren. Sagsbehandlerne beretter endvidere, at lægerne typisk i vidt omfang gentager tidligere lægeerklæringer i udfyldelsen af LÆ265, eksempelvis benyttes formuleringen jf. tidligere angivet ofte af mange læger ved udfyldelse af erklæringen. LÆ265 medfører således ikke nødvendigvis en forbedret dialog med borgerens egen læge, som det ellers fremgår af lægeerklæringens formålsbeskrivelse. Forbedringsforslag: Omkostningerne til LÆ265 kan reduceres ved mere fokuseret og fleksibel tilgang til brugen heraf. Den primære effektiviseringsgevinst knytter sig til udgiften til udarbejdelse af lægeerklæringer. 27

42 Potentiale: DKK ~15-20 mio. årligt. Potentialet er baseret på en reduktion i antallet af indhentede lægeerklæringer på pct. samt en reduktion i sagsbehandlertiden anvendt ved indhentning og efterbehandling. Tilpasning til ny regulering og praksis (A9): Der er stor forskel på, hvordan jobcentrene håndterer løbende lovgivningsmæssige ændringer. I en række af jobcentrene er det i vid udstrækning op til den enkelte medarbejder selv at holde sig ajour i forhold til ny lovgivning og praksisændringer. Det kan ske ved gennemlæsning af lovgivningsmæssigt materiale og suppleres ofte med enkelte kursusdage i lov- og praksisændringer. Ved at overlade ansvaret til den enkelte medarbejder er der stor forskel på, i hvilken udstrækning den enkelte formår at løfte den opgave, og der efterlades samtidigt et større fortolkningsrum, som giver sig udslag i forskellige praksis fra medarbejder til medarbejder på det enkelte jobcenter og jobcentrene imellem. Sagsbehandlere anvender i gennemsnit ~0,2 timer/uge på at sætte sig ind i ny lovgivning på tværs af ydelsesområderne (mindst på a-dagpenge) og endvidere ~0,3-0,5 timer/uge på at tilpasse arbejdsgange. Derudover bruges tid på work-arounds, når IT-understøttelsen ikke er opdateret ift. nyeste regelændringer. Nogle jobcentre har en mere struktureret tilgang end andre til at håndtere ændringer i lovgivningen eller ny praksis på tværs af jobcenteret. I de bedste jobcentre er et klart ledelsesmæssigt fokus og en prioritering af, at udvalgte medarbejdere får ansvaret for at sætte sig mere grundigt ind i lov- eller praksisændringer og efterfølgende udarbejder en opsummering af konsekvenserne for de øvrige medarbejdere. Dette reducerer den individuelle medarbejders fortolkningsrum, tilpasning af arbejdsgange og behov for større grad af sparring i de enkelte sager senere hen. Forbedringsforslag: En struktureret tilgang til implementeringen af ny lovgivning og praksisændringer vil kunne frigøre ressourcer i jobcentrene ved for eksempel at benytte udvalgte medarbejdere som lovgivningsmæssige superbrugere, der samler viden om konsekvenserne af ny regulering og praksisændringer og deler denne viden ud til de øvrige medarbejdere, samt står for sparring og tilrettelæggelse af nye arbejdsgange mv., Potentiale: DKK ~18-26 mio. årligt. Det er lagt til grund for potentialet, at en mere struktureret tilgang indebærer en mindre tidsmæssig besparelse for sagsbehandlere, virksomhedskonsulenter og sagsunderstøttende administrative årsværk. Det vurderes, at det samlede potentiale er betydeligt større, end hvad der kan kvantificeres i denne analyse. 28

43 Figur 10: Prioriteringspotentiale for forbedringstiltag for regulering og procesbindinger Prioriteringspotentiale DKK millioner A1 Øget fleksibilitet ift. rettidighedskrav A2 Fokuseret tilgang til rettidighedskrav om revurdering af borgere visiteret til fleksjob 8-25 A3 Tilpasning af krav til fri ansøgning om førtidspension 6-9 A4 Øget kommunikation om tilrettelæggelse af genvisitation af kontanthjælpsmodtagere 5-16 A5 Klarere snitflader til a-kasser 7-15 A6 Digitalisere håndtering af godtgørelse til transport 7-11 A7 Forbedre blanketter 7-16 A8 Reduceret anvendelse af lægeerklæring LÆ A9 Tilpasning til ny regulering og praksis Total Prioriteringspotentialet ved forbedringstiltag på regulering og procesbindinger estimeres til samlet set at udgøre DKK ~ millioner. 4.3 ANVENDT ARBEJDSTID SITUATIONEN I DAG Sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter udgør knap 80 procent af de samlede årsværk, som er beskæftiget i jobcentrene. Med henblik på at skabe et detaljeret overblik over medarbejdernes tidsanvendelse, er der indsamlet tidsdata i workshops med medarbejderne på henholdsvis sygedagpengeområdet, a-dagpengeområdet og kontanthjælpsområdet i de 15 besøgte jobcentre. Der har i kortlægningen af tidsanvendelsen været fokus på at skabe et billede af tidsanvendelsen fordelt på direkte borgertid, tid anvendt til forberedelse og efterbehandling i forbindelse med sagsbehandlingen (indirekte kontakt) samt øvrig tid, herunder afdækning af mødekultur, sygefravær og sparring samt kutyme for afholdelse af pauser udover frokost. Jobcentrenes samlede gennemsnitlige tidsanvendelse er primært koncentreret omkring indirekte sagsbehandling (32 pct.), direkte sagsbehandling (26 pct.) og administration og ledelse (19 pct.), jf. figur 11. Rettes fokus alene på sagsbehandlernes og virksomhedskonsulenternes arbejdstid efter sygefravær, ferie, m.m., er der stor forskel på, hvor meget tid, der anvendes på direkte kontakt til borgere og virksomheder. Det estimeres således, at der anvendes 638 timer pr. årsværk (svarende til 45 pct.) på direkte kontakt til borgere og virksomheder på a-dagpengeområdet, mens tallet på sygedagpengeområdet estimeres til 412 timer pr. årsværk (svarende til 29 pct.). Kontanthjælpsområdet ligger ca. midt imellem med 504 timer pr. årsværk (svarende til 35 pct.). Variationen skyldes bl.a., at der på a- dagpengeområdet generelt bruges mindre tid på forberedelse således, at der kan afholdes flere samtaler pr. sagsbehandler. 29

44 Figur 11: Arbejdstidsanvendelse for sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter (timer pr. årsværk) Note: Kilde: *Lokalaftalte pauser Workshops vedrørende A-dagpenge (13 jobcentre), kontanthjælp (14 jobcentre) og sygedagpenge (13 jobcentre); survey Sygedagpengeområdet er karakteriseret ved, at der anvendes flere timer på den indirekte sagsbehandling, end der bruges på både kontanthjælps- og a-dagpengeområdet. Dette skyldes bl.a. et øget behov for forberedelsestid, men hovedforklaringen ligger især i tid anvendt på forberedelse til rehabiliteringsmøder og sparring med kollegaer. Fsva. sidstnævnte anvendes der i gennemsnit henholdsvis 1,2 timer/uge og 0,7 timer/uge mere pr. medarbejder på sygedagpengeområdet end på a-dagpengeområdet og kontanthjælpsområdet. Den øgede sparring skydes ifølge sagsbehandlerne, at sagernes kompleksitet og forskelligartede karakter kræver en øget koordination og faglighed FORBEDRINGSFORSLAG Besøgene hos jobcentrene generelt og kortlægningen af tidsanvendelsen specifikt har givet anledning til en række observationer af uhensigtsmæssigheder og til identifikation af tilhørende forbedringsforslag i forhold til anvendt arbejdstid. Følgende forbedringsforslag gennemgås nedenfor: Normalisering af arbejdstid (B1) Reducere sygefravær (B2) Reducere tidsforbrug på interne møder (B3) Tilpasning af ressourceanvendelsen til administrative stabsfunktioner (B4) Normalisering af arbejdstid (B1): Der er i mange jobcentre indført kutymebaserede, formaliserede pauser på op til min. hver formiddag samt yderligere 30 min. om torsdagen, hvor der er lang åbningstid. Disse pauser dækker ikke korte uformelle kaffepauser og frokostpauser mv. I nogle jobcentre udgør denne ekstra pausetid op til tre timer ugentligt per årsværk. Pauserne er ikke inkluderet i overenskomsten for fx socialrådgivere og soci- 30

45 alformidlere indgået mellem KL og Dansk Socialrådgiverforening i 2013, hvor frokostpausen er den eneste pause, som indgår. Det er ikke alle jobcentre og/eller medarbejdere som benytter sig af ekstra kutymebaserede pauser, men praksis vedrørende de ekstra pauser anvendes i vid udstrækning på tværs af jobcentrene. Nogle få jobcentre har meget bevidst gjort op med denne kultur og har afskaffet de uformelle, kutymebaserede pauser. De jobcentre, der har normaliseret arbejdstiden, har håndteret dette ved en udmelding på direktørniveau fremfor på fagchefniveau. Flere større jobcentre har normaliseret arbejdstiden, hvilket reducerer forslagets samlede potentiale. Forbedringsforslag: Der er et prioriteringspotentiale ved at tilpasse lokalaftalte pauser til overenskomsterne således at tiden anvendt på formelle faste pauser (ekskl. frokost) afskaffes. Potentiale: DKK ~ mio. årligt. I ovenstående potentiale er lokalaftalte pauser ikke beregnet for de fire største byer, da der i disse jobcentre anvendes en anden tilgang til formaliserede pauser. Reducere sygefravær (B2): Der er stor spredning i sygefraværet jobcentrene imellem (fra 3 til 20 dage pr. medarbejder på tværs af jobcentrene med et gennemsnit på 10,6 dage). Nogle steder er der et målrettet fokus på at nedbringe og håndtere sygefraværet, eksempelvis med en klar strategi om tidlig og gradvis tilbagevenden til job efter eksempelvis et stress-forløb. Andre steder håndteres sygemeldinger mere passivt uden der arbejdes aktivt for at minimere sygefraværet. I et jobcenter har man indført en praksis, hvor alle sygemeldinger fra medarbejdere sker direkte til jobcenterchefen modsat tidligere, hvor en sidestillet kollega blev adviseret. Et forstærket ledelsesmæssigt fokus i det pågældende jobcenter har medført et fald i sygefraværet. Forbedringsforslag: En reduktion af sygefraværet kan realiseres gennem ledelsesmæssig prioritering, sygemeldinger direkte til leder mv., opfølgningsprocedurer og klare strategier, herunder for hurtig og eventuel delvis tilbagevenden til arbejdet. Potentiale: DKK ~18-27 mio. årligt. Potentialet er beregnet ud fra, at jobcentre med en højere sygefraværsprocent end gennemsnittet reducerer deres sygefravær til det gennemsnitlige niveau ved indførsel af en mere målrettet sygefraværsstrategi. Reducere tidsforbrug på interne møder (B3): Der er stor variation i tiden anvendt på interne møder i jobcenteret (fx centermøder, personalemøder, afdelingsmøder og teammøder). Forskellene i jobcentrenes mødetid kommer både til udtryk i, hvilke møder der afholdes og mødernes længde. Der er kun i få tilfælde identificeret en bevidst ledelsesmæssig bevæggrund bag mængden og længden af møderne, hvorimod de ofte er kutymebestemte. Fra enkelte jobcentre er der eksempler på, at møderne bliver anvendt meget strategisk. Fx bliver teammøderne brugt som formelle sparringsmøder med gennemgang af sager med fokus på ensretning af tilgang på tværs af Case: Differentiering af interne møder I hovedparten af de besøgte jobcentre blev der anvendt betydelige ressourcer på interne møder. Samtidig kunne der konstateres store forskelle i behovet for og kvaliteten af møderne. Flere af medarbejderne i de besøgte jobcentre oplevede således, at de møder sig ihjel. Meget få jobcentre havde konkret ressourcestyring på mødetid og sjældent havde man beregnet omkostningerne ved møderne. I et af de besøgte jobcentre havde man bevidst reduceret mødetiden for den enkelte medarbejder ved eksplicit at tage stilling til, hvem der skulle deltage på de enkelte møder. Dette betød, at det eksempelvis ikke var alle sagsbehandlere fra kontanthjælpsgruppen, som skulle deltage i alle møder omkring kontanthjælp. Ligeledes var det aftalt, at medarbejdere måtte gå under møder, hvis deres deltagelse eksempelvis kun vedrørte den første del af mødet. 31

46 sagsbehandlergruppen med ønsket om at reducere tid til sparring. Der er ligeledes eksempler på, at mødetiden opprioriteres for udvalgte medarbejdere med henblik på at opnå en ressourceoptimering ift. jobcentrets snitflader til andre afdelinger - herunder, ved at udvalgte medarbejderne deltager i andre afdelingers møder (fx Socialafdelingen). Forbedringsforslag: En klarere ledelsesmæssig prioritering kan bidrage til at tidsanvendelsen til møder reduceres på tværs af jobcentrene. Potentiale: DKK ~43 mio. årligt. Potentialet er beregnet ved, at jobcentre med et højere ressourceforbrug på interne møder end gennemsnittet reducerer deres mødetid til det gennemsnitlige niveau. Jobcentre under gennemsnittet har fortsat et potentiale ved at tilpasse interne møder, men dette er ikke medregnet i ovenstående potentiale. Tilpasning af ressourceanvendelsen til administrative stabsfunktioner (B4): Jobcentrene anvender samlet set årsværk til såkaldt generel ledelse og administration, herunder: 464 årsværk til ledelse (dvs. jobcenterchefer og afdelingschefer) 679 årsværk til administrative jobcentermedarbejdere der udfører sagsunderstøttende arbejde (fx vagttelefon, indkaldelsesbreve, mødebookning mv.) 957 årsværk til administrative medarbejdere i stabsfunktioner (fx økonomi, HR, IT, politisk betjening mv.). Det er vurderingen, at der ikke er grundlag for at frigøre ressourcer fra ledelsen, dels som følge af jobcentrenes struktur med 94 enheder, dels fordi der umiddelbart synes at være et passende forhold mellem antallet af ledere og medarbejdere i gennemsnit på tværs af jobcentrene. De administrative jobcentermedarbejdere, der udfører sagsunderstøttende arbejde, påvirkes i høj grad af en række af de øvrige forbedringsforslag i denne rapport (fx digital check-in og forbedrede blanketter), hvorfor der heller ikke her lægges op til yderligere ressourcetilpasninger. Til gengæld anvendes de administrative medarbejdere i stabsfunktioner i meget varierende omfang jobcentrene i mellem. Der er på tværs af jobcentrene store forskelle i de administrative ressourcer tilknyttet jobcentret uden, at der er synes at være nogen sammenhæng med en højere produktivitet eller højere effekt. Det er derfor vurderingen, at der bør kunne ske en tilpasning af ressourceforbruget til administrative stabsfunktioner. I jobcentre der ud fra en investeringstankegang har et højt antal administrative medarbejdere vil disse typisk være sagsunderstøttende og ikke omfattet af potentialet. Forbedringsforslag: En tilpasning af ressourceforbruget til administrative stabsfunktioner til et gennemsnitsniveau i administrativt ressourcetunge jobcentre, vil medføre en ressourceoptimering af den generelle ledelse og administration. Ledelsesårsværk og sagsunderstøttende administrative årsværk er ikke medregnet i potentialet Potentiale: DKK mio. Potentialet er beregnet ved, at jobcentre med et højere ressourceforbrug til administrative stabsfunktioner reduceres til det gennemsnitlige niveau. Jobcentre under gennemsnittet har fortsat et potentiale, men dette er ikke medregnet i ovenstående potentiale. Prioriteringspotentialet ved forbedringstiltag for anvendt arbejdstid estimeres til samlet set at udgøre DKK ~ millioner. 32

47 Figur 12: Prioriteringspotentiale for forbedringstiltag for anvendt arbejdstid Prioriteringspotentiale DKK millioner B1 Normalisering af arbejdstid B2 Reducere sygefravær B3 Reducere tidsforbrug på interne møder 43 B4 Tilpasning af ressourceanvendelsen til administrative stabsfunktioner Total ARBEJDSTILRETTELÆGGELSE SITUATIONEN I DAG Uagtet jobcentrenes fælles udgangspunkt er der i vid udstrækning forskel på, hvorledes det enkelte jobcenter har valgt at tilrettelægge arbejdet. Det gælder bl.a. ift. produktivitetsopfølgning, rammesætning af samtaler, anvendelse af kontaktkanalstrategier mv. Valg og fravalg er i høj grad en ledelsesmæssig beslutning, og således giver jobcentrenes arbejdstilrettelæggelse i en vis udstrækning et billede af ledelsens fokus og prioriteringer. Afdækningen af jobcentrenes arbejdstilrettelæggelse tager afsæt i, hvordan tiden anvendes for sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter på ydelsesområderne a-dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp og ledighedsydelse. Fokus er i den forbindelse særligt rettet mod arbejdstilrettelæggelsen ift. håndteringen af den enkelte borger; fra borgeren møder op i jobcenteret den første gang og til vedkommende er i beskæftigelse eller uddannelse. For hvert af de 15 jobcenterbesøg er der afholdt 3-4 procesworkshops af ca. 2,5-4 timers varighed med fokus på den konkrete opgavevaretagelse og afdækning af kerneprocesser i sagsbehandlingen på de centrale ydelsesområder. Figur 13 viser et eksempel på optegningen af samtaleforløbet på a-dagpengeområdet. På linje med billedet på tværs af jobcentrene fylder samtalen, dvs. den direkte kontakt med borgeren, samt efterbehandlingen af samtalen mest, og der er således kun en mindre tidsanvendelse på forberedelse. 33

48 Figur 13. Eksempel på procesoptegning for a-dagpengeområdet Overordnede trin i a-dagpengeprocessen Del-trin i proces Identificerede forbedringsområder 1 Første samtale 2 Anden samtale 3 Ret og pligt tilbud 10% 75% 15% Forberedelse: Indhentning af oplysninger Indkaldelse Kontakt til A-kasse Samtale med borger: Afklaring af borger Udarbejdelse af handlingsplaner Hjælp til CV 10% 50% Forberedelse: Samtale med borger: Gennemgang af sagen Opfølgning på 1.møde Indhentning af information, Afklaring om muligheder bl.a. kontakt til A-kasse Oplysning om aktivering Undersøge jobmuligheder Forberedelse: Kontakt med virksomhedskonsulenter Kontakt med aktive tilbud Samtale med borger: Aktiveringsplan Opfølgning på foregående møder Efterbehandling: Indskrive noter Registrering i systemet Evt. aftaler om aktivering 40% 10% 60% 30% Efterbehandling: Aftaler om aktivering Indskrive noter Kontakt til samarbejdspartnere Udfyldelse af blanketter Efterbehandling: Aftaler om aktivering Indskrive noter Kontakt til samarbejdspartnere Udfyldelse af blanketter Unødigt mange trin i fagsystemet i oprettelsesprocessen Ikke mulighed for datoændring ved tilmelding til erhvervsuddannelser Man kan ikke se historik hos tidligere bopælskommuner Dobbeltbeskrivelser: Samme skal skrives i to systemer Kontakt til A-kassen giver meget spildtid (ikke direkte nummer) Udfyldning i hånden af lang tilmeldingsblanket til uddannelse (har ikke været tilpasset siden 1997) Afholdelse af indholdsløse samtaler pga. rettidighedskrav Aktiveringsdatoer: Borgere kan blive sendt i uhensigtsmæssig jobsøgning, fordi uddannelse eller tilbud først begynder på en senere dato end krav opsat Kilde: Workshop vedrørende arbejdsprocesser på a-dagpengeområdet, marts 2013 Figur 13 giver et billede af processen og de deltrin, som gennemføres i jobcentrene, men der er stor forskel på tidsanvendelsen hertil, afhængig af ydelsesområde og jobcenter. Figur 5 i afsnit 2.1. angiver variationen blandt de besøgte jobcentre mellem jobcenteret med lavest og højest tidsanvendelse på tværs af ydelsesområderne inden for kategorierne forberedelse, samtale og efterbehandling. Der er også en række aktiviteter rundt om selve samtaleforløbet, hvor den forudgående visitation og de efterfølgende dokumentationskrav og oprettelse af tilbud er de centrale elementer. På linje med selve samtalerne er der stor forskel på, hvordan jobcentrene griber disse opgaver an, hvilket har betydning for ressourceforbruget. Figur 14 illustrerer centrale måder at gribe løsningen af specifikke opgaver an på for henholdsvis visitationsdelen og efterbehandlingen med angivelse af, hvor ressourcekrævende løsningen er. Eksempelvis tilbyder nogle jobcentre et højt serviceniveau for borgeren i forbindelse med aktive tilbud. Således ydes i nogle jobcentre en stor opsøgende indsats for at skaffe virksomhedsrettede tilbud til borgere, mens andre i langt større udstrækning flytter ansvaret over til borgeren, som selv eksempelvis må skaffe sin egen virksomhedspraktik. Det er ikke indenfor nærværende analyses afgrænsning at vurdere hvilken metode der har den bedste beskæftigelseseffekt. 34

49 Figur 14: Forskellig ressourceanvendelse i forbindelse med visitation og tilbudsgivning Fysisk samtale Tilbud Samtale Visitation/infomøde Forberedelse Efterbehandling Mindst ressourcekrævende Mest ressourcekrævende Mindst ressourcekrævende Mest ressourcekrævende Indkaldelse af borger Overdragelse fra sagsbehandler til virksomhedskonsulent Borgere indkaldes af adminsitrativt personale Borgere indkaldes af sagsbehandler Borger indkaldes af virksomhedskonsulenten Særskilt virksomhedskonsulentteam Virksomhedskonsulenter Fælles sagsstammer og sagsbehandlere i samme kontor Delte funktioner Metode for oplysning om ret og pligt Fællesmøde med op til 30 borgere Fællesmøde og efterfølgende korte individuelle samtaler Individuelle samtaler med borger Serviceniveau overfor virksomheder Fordeling af borgere til sagsbehandlere Fordeling på CPR nummer Fordeling ift risiko for langtidsledighed Flydende sagsstammer Fordeling ift match Fordeling ift. borger specialisering Virksomheder udfylder blanketter Serviceniveau overfor borger Virksomhedskonsulenter tilbyder hjælp til udfyldelse af blanketter Virksomhedskonsulenter udfylder og transporterer blanketter til og fra virksomheder Brug af screeningværktøj Brug af udarbejdet screeningsværktøj Brug af opmærksomhedspunkter Begrænset anvendelse af screeningværktøj Borger finder praktik Virksomhedskonsulent og Virksomhedskonsulent borger finder praktik udsøger tilbud Kilde: Input fra interview og workshop hos i alt 15 jobcentre Anskues arbejdstilrettelæggelsen på tværs af de 15 besøgte jobcentre er der alt andet lige en stor spredning på tværs af ydelsesområderne og på tværs af forberedelses-, samtale og efterbehandlingsandel. Figur 15 illustrerer således en forskel på 130 pct. for sygedagpenge, 149 pct. på kontanthjælp og 168 pct. på a-dagpenge mellem det jobcenter med henholdsvis kortest og længst tid anvendt i forbindelse med afholdelse af fysiske samtaler. 35

50 Figur 15. Betingede faktorer for arbejdstidsanvendelse for sagsbehandlere Kilde: Workshops vedrørende A-dagpenge (13 jobcentre), kontanthjælp (14 jobcentre) og sygedagpenge (13 jobcentre) FORBEDRINGSFORSLAG Kortlægningen af arbejdsprocesser med de sagsbehandlende medarbejdere har givet anledning til en række observationer af uhensigtsmæssigheder, ligesom interview med afdelings- og jobcenterledelse har givet et dybdegående indblik i, hvordan arbejdstilrettelæggelsen er organiseret og varierer på tværs af jobcentrene. På den baggrund kan der peges på en række forbedringsforslag. Følgende forbedringsforslag gennemgås nedenfor: Anvendelse af performanceledelse (Individuel produktivitet) (C1) Anvende fælles sagsstamme for a-dagpengesager og lette kontanthjælpssager (C2) Bedre rammer omkring samtaleprocessen (C3) Bedre rammer for tilgang til sparring (C4) Styring af sager til rehabiliteringsmøder (C5) Kontaktstrategi (C6) Anvendelse af performanceledelse (Individuel produktivitet) (C1): Der er generel stor variation i anvendelsen af produktivitets- og effektmål på tværs af jobcentrene. I langt de fleste tilfælde fokuseres der ikke på individuelle produktivitetsmål. Til gengæld er de typiske performancemål generelle og dækker antal borgere i de forskellige ydelsesgrupper (sager), varighed og aktiveringsgrad. I et af de besøgte jobcentre er der - modsat det generelle billede - over de seneste par år blevet arbejdet intensivt med at have en tæt opfølgning på medarbejderniveau med særskilt fokus på udviklingen i antal borgere og den gennemsnitlig varighed af borgerens ydelsesforløb fordelt de enkelte medarbejderes sagsstamme. Den tætte individuelle opfølgning har her skabt et stort fokus blandt medarbejdergruppen, hvilket også kan måles på effekten, hvor andelen af kommunens borgere i forsørgelse på sygedagpenge er reduceret fra 2,7 pct. i 2011 til 1,9 pct. i Dette er bedre end tendensen på landsplan, hvor der er et fald på knap 0,5 pct. point fra

51 Fra besøgene er det generelle billede, at det ledelsesmæssige fokus ikke er særligt medarbejderspecifikt, hvilket fører til, at der typisk er vide rammer for den enkelte sagsbehandler i forhold til dennes arbejdstilrettelæggelse (længde af samtale, indhold, kontaktkanal, mv.) og dermed for hvor meget tid, der kan anvendes på de enkelte sager. I et andet jobcenter har man opnået forbedret medarbejderproduktivitet ved at indføre tættere medarbejderopfølgning. I det konkrete tilfælde skete det med udvikling af et produktionsstyringssystem på sygedagpengeområdet, der er baseret på en række nøgletal, hvor den enkelte medarbejders produktivitet måles. Tiltaget har skabt øget transparens omkring målene og sikrer, at der systematisk følges op på de relevante produktivitetsmål. Forbedringsforslag: En lang række jobcentre bruger ikke performance ledelse og opgør således ikke individuel produktivitet. Anvendelse af individuelle produktivitetsmålinger og transparens herom som ledelsesværktøj kan øge medarbejderbevidstheden på produktivitet og forbedre det ledelsesmæssige fokus i medarbejderudviklingen, samt understøtte en tættere kobling mellem præstationer og konsekvenser, herunder løn, avancementer, rokeringer mv. Potentiale: Er ikke kvantificeret, da det vil kræve en mere dybdegående analyse. Anvende fælles sagsstamme for a-dagpengesager og lette kontanthjælpssager (C2): Generelt benytter jobcentrene faste sagsstammer for sagsbehandlerne. Nogle jobcentre benytter fælles sagsstammer på områder, hvor borgerne er mere ressourcestærke og mere selvkørende - særligt i forhold til a-dagpengemodtagerne. Med fælles sagsstammer har sagsbehandlerne ikke en fast række borgere tilknyttet deres sagsstammer. I stedet får borgerne tildelt en sagsbehandler fra gang til gang ift. sagsbehandlernes tilgængelighed. Den primære fordel herved er, at det for jobcentre med fælles sagsstammer er identificeret, at den totale samtalelængde (inklusiv forberedelse og efterbehandling) gennemsnitligt er 10 min. kortere end for jobcentre med faste sagsstammer. Det er bl.a. et resultat af, at sagsbehandlerne holder nogle mere fokuserede samtaler, hvor snak rundt om kernen reduceres, og hvor der bruges mindre tid på at bygge en relation op, fordi borgerne i de mere ressourcestærke grupper har en kort overlevelseskurve og ofte ganske hurtigt vender tilbage til almindelig beskæftigelse. Nogle jobcentre oplever dog også en udfordring ved at have fælles sagsstammer, da det svækker indsatsen overfor de langtidsledige i kraft af, at borgerne ikke har en fast kontaktperson tilkoblet forløbet, og opfølgningen på den enkelte borger bliver mindre intens. Enkelte jobcentre har indført differentierede løsninger på a-dagpengeområdet, hvor borgere i risiko for langtidsledighed eller med mere end 52 ugers ledighedsanciennitet er tilknyttet en fast sagsbehandler, mens de øvrige borgere har skiftende sagsbehandlere. Forbedringsforslag: I de fleste jobcentre anvendes fast sagsstamme for sagsbehandlere på a-dagpenge og de lette kontanthjælpsmodtagere (jobparate/uddannelsesparate). Ved at indføre en differentieret tilgang til sagsstammer, hvor ressourcekrævende borgere på kontanthjælp og sygedagpenge har faste sagsbehandlere, mens de øvrige borgere har skiftende, kan jobcentrene opnå, at den gennemsnitlige tid anvendt på samtalerne reduceres, og at ressourcerne kan anvendes mere optimalt, fx ved samtaleaflysninger. Potentiale: Er ikke kvantificeret, da det vil kræve en mere dybdegående analyse. Bedre rammer omkring samtaleprocessen (C3): På tværs af jobcentrene anvender de sagsbehandlende medarbejdere en stor del af deres arbejdstid på de fysiske samtaler med borgerne. Der er dog generelt fra ledelsen/teamledelsens side ikke oplevet et særlig stort fokus på at sætte klare rammer for samtalerne, uagtet at der bred enighed om, at der er et specifikt indhold i samtalerne, som altid bør være inkluderet, og at en 1,5-times samtale kun i sjældne tilfælde er mere effektfuld end en 1-times samtale. Der er således de fleste steder stort rum for fortolkning/frihed for den enkelte sagsbehandler til at definere længden og indholdet af samtalerne. Det bety- 37

52 der, at individuelle præferencer, uddannelsesmæssig baggrund (socialfaglig, autodidakt mv.) og tilgang til lovgivningen er afgørende for, hvad jobcentrene oplever som en passende samtalelængde. Det nævnes i flere jobcentre, at nogle medarbejdere har tendens til at italesætte for mange uvedkommende elementer (herunder fx borgernes svagheder), hvilket medfører klientgørelse og risiko for, at forsørgelsesforløbene øges snarere end reduceres. Denne praksis indebærer ligeledes et uensartet serviceniveau for borgerne afhængigt af, hvem deres sagsbehandler er. En mindre gruppe medarbejdere indskriver noter i journalerne direkte under borgersamtalen, hvilket de hverken vurderer som forstyrrende for samtalen eller som noget, der opleves upersonligt af borgeren. Andre sagsbehandlere angiver det som et barriere. Et konkret råd er ifølge sagsbehandlerne, der praktiserer dette, at have borgeren siddende på samme side af skærmen, så sagsbehandleren og borgeren nærmest udfylder dokumentationen sammen. Den langt største gruppe har dog svært ved at skrive noter ind i journalen under samtalen og laver i stedet manuelle noter, som efterfølgende skal renskrives og journaliseres. Der er ingen tvivl om, at der her er tale om en opfattelse af, at det at skrive noter under samtalen ikke er høfligt og ikke er det rigtige at gøre. Det ændrer ikke på, at flere gør det med succes og på tværs af aldersgrupper, om end de yngste medarbejdere anvender metoden hyppigst. Medarbejdere oplært i 10-fingersystemet skriver oftest noter direkte ind i journalen. Ved at sætte ledelsesmæssigt fokus på, hvornår medarbejderne med fordel kan skrive noter direkte ind og evt. øge inddragelsen af borger undervejs kan der frigives ressourcer. Det vil naturligt være de mest ressourcestærke borgere, hvor sagsbehandler med fordel kan indskrive noter direkte, da samtalen typisk er af en mindre følsom karakter og inddragelse af computeren ikke vil være upassende. Tilsvarende vil det også kunne være en god måde at medinddrage svage borgere på, fordi sagsbehandleren samtidig kan forklare, hvad der ligger i det, der skrives i sagen til borgere, som ofte har svært ved at forstå de sagsakter, der ligger i sagen. Tiltaget vil således have bred relevans. Der er oplevet stor forskel på længden af den dokumentation som udarbejdes ved efterbehandling. Således skriver nogle medarbejdere med egne ord sociologiske afhandlinger. Et af de besøgte jobcentre har via kvartalvise ledelsestilsyn for alle sagsbehandlere formået at sætte klare rammer for længden af efterbehandlingen. I dette tilfælde styres der fra afdelingslederens side på, hvor meget medarbejderne særligt på sygedagpengeområdet dokumenterer i sagen. Forbedringsforslag: Ved i højere grad at sætte rammer for sagsbehandlernes tid omkring samtalen (fx ved at anvende samtaleværktøjer, sætte rammer for længden af samtalerne, notere i sagen under samtaler mv.), og særligt for efterbehandlingstiden, kan tidsanvendelsen omkring de fysiske samtaler effektiviseres. Potentiale: DKK ~57-76 mio. årligt. Potentialet er beregnet ud fra en forudsætning om, at jobcentre, som anvender længere samtaletid end gennemsnittet, kan reducere deres samlede tid hertil til et gennemsnitsniveau. Potentialet inkluderer ikke forventninger til at jobcentre, som er mere ressourceeffektive end gennemsnittet kan forbedre tidsanvendelsen og det er således anvendt en konservativ beregningstilgang. 38

53 Bedre rammer for tilgang til sparring (C4): Tidsforbruget på sparring er generelt stort for sagsbehandler- og virksomhedskonsulentgruppen. Der er dog meget stor variation, og i nogle medarbejderes tilfælde synes enhver sag at skulle vendes med kollegaerne, mens andre medarbejdere er langt Case: Ledelsesforankret faglig sparring mere selvkørende. Der er sjældent sat specifikke rammer op for sparring fra ledelsesmæs- medarbejderne omkring faglig sparring. Der var således I et af de besøgte jobcentre var der sat klarer rammer op for sig side, så enkelte steder udgør tidsanvendelsen en betydelig andel af den ugentlige tidsan- den relevante fagkoordinator og i nogle tilfælde afdelings- afsat faste tidspunkter til at vende faglige udfordringer med vendelse (op til 4 timer ugentligt). Med henblik chefen. Samtidig var tidsforbruget på kollega-til-kollega på at styre niveauet har et jobcenter valgt at sparring begrænset, om end der fortsat var rum til 2-3 minutters samtaler med kollegaer omkring konkrete sager. indføre en praksis om at holde faste møder, hvor forskellige typer af sager bliver vendt med henblik på at kunne målrette og formalisere sparringstiden. sparringen. For det første reducerede det den samlede Jobcenteret oplevede flere fordele ved at ledelsesforankre tidsanvendelse på faglig sparring. Ledelsestilsyn bliver ligeledes anvendt mere For det andet forventedes sagsbehandleren at komme med aktivt og med mere hyppige frekvenser i nogle oplæg til sparringssessioner, for at understøtte en kultur for jobcentre end andre med ønsket om at bidrage ansvar og stillingstagen fra medarbejdernes side. Derudover til at drive en hensigtsmæssig sagsbehandling. anvendte afdelingslederen også disse sparringssessioner til Ledelsestilsynet anvendes her til at give individuel sparring på den enkelte medarbejders des at den faglige udvikling kunne understøttes med ud- at få et indblik i medarbejdernes faglige kompetencer, såle- sagsbehandling, hvilket opleves at reducere gangspunkt i individuelle behov. den ustrukturerede tid anvendt på sparring. Der er ikke observeret nogen sammenhæng mellem et højt niveau af sparring og en bedre beskæftigelseseffekt. Forbedringsforslag: Der er store forskelle i tid pr. sagsbehandler (op til 4 timer ugentligt) anvendt til sparring med kollegaer mv. Ved at strukturere og rammesætte sparringen med kollegaer omkring sagsbehandlingen kan den samlede tid effektiviseres samtidig med, at der fortsat er rum til uformel sparring med kollegaer om konkrete sager. Dette kunne eksempelvis gennemføres ved at oprette fokuserede sparringsmøder. Potentiale: DKK ~42 mio. årligt Potentialet er beregnet ud fra at jobcentre med højere tidsanvendelse end gennemsnittet reduceres til gennemsnittet, mens jobcentre med et lavere tidsforbrug end gennemsnittet ikke antages at kunne forbedre tidsanvendelsen. Styring af sager til rehabiliteringsmøder (C5): Det vurderes, at der på nuværende tidspunkt anvendes uforholdsmæssigt mange ressourcer på rehabiliteringsteams og rehabiliteringsmøder. Det skyldes, at der ikke er sat rammer for hverken forberedelsestid, mødetid eller efterbehandlingstid, og at det i høj grad er op til den enkelte medarbejder at afgøre, hvor meget der skal forberedes og dermed hvor meget tid der anvendes per rehabiliteringssag. Dette kan have sammenhæng med, at rehabiliteringsmøderne fortsat er relativt nye i jobcentrene. Der angives stor variation fra medarbejder til medarbejder i de forskellige jobcentre i, hvor lang tid der anvendes til forberedelse af rehabiliteringsmøder, idet fortolkningsrummet for, hvad der er tilstrækkelig forberedelse, er meget stort. Tidsanvendelsen varierer fra ca. en halv dag til flere dage per sag. Forbedringsforslag: En klarere arbejdsdeling og fast definerede rammer omkring sagsforløbene ved rehabiliteringsmøder vil kunne effektivisere ressourceforbruget. Potentiale: DKK ~9-13 mio. årligt. 39

54 Potentialet er beregnet ud fra input fra sagsbehandlerne om at klarere rammer for sagsforløbene vil indebære at der kan spares ca. 20 pct. af tidsanvendelsen per rehabiliteringsmøde. Der kommer med sygedagpengereformen til at være en betydelig stigning i antallet af rehabiliteringsmøder, hvilket vil øge ressourceforbruget betydeligt. Dette er ikke indregnet i potentialet. Kontaktstrategi (C6): Et fåtal af jobcentrene arbejder aktivt med forskellene i omkostninger forbundet med anvendelse af forskellige kontaktkanaler (fysisk, tlf., , mv.). Såvel den indgående kontaktstrategi, Case: Færre telefonbeskeder og bedre service hvor sagsbehandlerne i nogle jobcentre anvender meget tid på telefonvagten frem for at at dirigere borgernes indkommende kontakt mod mindre I et af de besøgte jobcentre var der taget konkrete tiltag til benytte administrativt personale, som den ressourcekrævende kommunikationskanaler samtidig med at udgående kontakt, hvor det er meget op til man sikrede opretholdelsen af et højt serviceniveau i forhold den enkelte medarbejder, hvorvidt præferencerne er for fysisk samtale, telefonsamtale til borgerne. eller skriftlig dialog via og sms. Et element, der fyldte meget i sagsbehandlernes hverdag var telefonsvarbeskeder fra borgerne, hvor nogle sagsbehandlere kunne have op imod 20 beskeder efter et møde. Derfor En række borgere vil kunne flyttes mod de billigere kontaktkanaler, hvis der blev sat et havde jobcenteret frakoblet telefonsvaren og i stedet blev større strategisk fokus herpå. Mange af jobcentrene anvender elektronisk post (doc2mail), dret til at sende en mail til sagsbehandleren. borgeren stillet tilbage til omstillingen, hvor de blev opfor- men videre digitalisering er fortsat begrænset, og særligt omkring borgerens indgående kontakt til jobcenteret kan der frigøres ressourcer, mulighed for at tale med en anden sagsbehandler eller - som Havde borgeren ikke ressourcerne til at sende en mail fik de hvis digitale kanaler anvendes i højere grad. sidste mulighed - at lægge en besked hos omstillingen, der Ved i højere grad at flytte borgere, der kan mailede denne videre til sagsbehandleren. Sagsbehandleren klare sig selv, over til digitale kanaler kan der kunne dermed lettere overskue henvendelser, da de var i frigøres ressourcer til at understøtte de borgere, der ikke umiddelbart kan håndtere den kontakt med sagsbehandleren fremfor at blive viderestillet til mailboksen, og borgeren fik ligeledes mulighed for personlig digitale kommunikation. en telefonsvarer. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi vil naturligt flytte flere borgere over på de digitale kanaler, og forslaget understøtter således en udvikling i den retning. Forbedringsforslag: En målrettet indsats for at kanalisere borgere over mod mindre ressourcekrævende kontaktkanaler (fra fysisk fremmøde til digital selvbetjening, telefonbetjening og øget anvendelse af s) kan frigøre ressourcer i jobcentrene. Potentiale: DKK 13 mio. Potentialet er beregnet ud fra medarbejdernes angivelse af, hvor meget tid der anvendes på ikkerelevante mails og ikke-relevante opkald, samt at tidsanvendelsen i jobcentre med en tidsanvendelse over gennemsnittet på dyre kontaktkanaler reduceres til det gennemsnitlige niveau. Prioriteringspotentialet ved forbedringstiltag for arbejdstilrettelæggelse estimeres til samlet set at udgøre DKK ~ millioner. 40

55 Figur 16: Prioriteringspotentiale for forbedringstiltag for arbejdstilrettelæggelse Prioriteringspotentiale DKK millioner C1 C2 C3 Anvendelse af performance management (Individuel produktivitet) Anvende fælles sagsstamme for a-dagpengesager og lette kontanthjælpssager Bedre rammer omkring samtaleprocessen C4 Bedre rammer for tilgang til sparring 42 C5 Styring af sager til rehabiliteringsmøder 9-13 C6 Kontaktstrategi Total ORGANISERING OG MEDARBEJDERKOMPETENCER SITUATIONEN I DAG De i alt 94 jobcentre fungerer som særskilte organisatoriske enheder. De har hver især frihed til at vælge den organisering, som det enkelte jobcenter finder mest hensigtsmæssig givet de fælles rammer. Det indebærer, at der på tværs af landet eksisterer en lang række forskellige jobcenterorganisationsmodeller, som dog indeholder en række fælles karakteristika. De mest gængse organisatoriske principper er en opdeling efter ydelsesområde og borgerens alder I spørgeskemaundersøgelsen blev jobcentrene bedt om at angive, hvilke organisatoriske principper (kendetegn), som bedst beskriver deres organisering. Besvarelsen viste med alt tydelighed, at opdeling på ydelsesområder er det drivende organisatoriske princip, idet 96 pct. af jobcentrene angiver, at ydelsesområder er anvendt som grundlag for den valgte organisering. Tilsvarende er borgerens alder (typisk over/under 30 år) samt borgerens matchkategori (jobparate kontra aktivitetsparate) bredt anvendt på tværs af jobcentrene som et organisatorisk princip. Således svarer henholdsvis 67 pct. og 62 pct., at dette er tilfældet. Endelig er det blot 6 pct. som angiver, at borgernes brancheorientering har betydning for jobcenterets organisering. Valg af organiseringsprincip indebærer nogle fordele og ulemper i sin konkrete udmøntning, men der er i analysen ikke identificeret organisationsmodeller, som i udgangspunktet er mere ressourceeffektive end de øvrige modeller. Denne kendsgerning skyldes ikke mindst jobcentrenes meget forskellige størrelse, hvor antallet af årsværk blandt de besøgte jobcentre varierer fra 26 medarbejdere i Hørsholm til 858 medarbejdere i København, og valget af organisering er drevet af en række hensyn, hvor størrelsen på jobcenteret spiller en stor rolle. Fordele ved opgavespecialisering Generelt drager jobcenteret med den mere fokuserede og specialiserede organisering fordel af, at den enkelte medarbejders produktivitet gennemsnitlig er højere, da specialisering indebærer, at medarbejderne bliver dygtigere i kraft af kontinuerlig gennemførsel af de samme processer. Omvendt giver en høj specialiseringsgrad også nogle steder anledning til højere transaktionsomkostninger, når en borger fx skifter mellem sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter eller ved interne sagsbehandlerskift (fx ved ændret matchning eller ydelsesskift). Organiseringen af virksomhedskonsulenter kan bidrage til koordineret virksomhedsindsats En specialiseret tilgang for virksomhedskonsulenterne er central for at sikre den nødvendige forståelse for de forskelle, der eksempelvis ligger i at få en velfungerende a-dagpengemodtager eller en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager, som har gået ledig i flere år, tilbage i beskæftigelse. En organisering med ydelsesopdelte virksomhedskonsulenter indebærer dog, at der i vid udstrækning sker et overlap i den virk- 41

56 somhedsrettede indsats, da virksomhedskonsulenterne ofte tager ukoordineret på virksomhedsbesøg med fokus på forskellige borgergrupper. Det overlap sker endvidere også på tværs af jobcentrene, idet virksomhedskonsulenterne ligeledes aktivt søger uden for kommunegrænsen med henblik på at etablere virksomhedsrettede tilbud til borgerne fra hjemkommunen i virksomheder i andre kommuner. Spredning i medarbejderkompetencer Afdelingslederne angiver en relativ stor spredning i medarbejdernes kompetenceniveau på tværs af ydelsesområderne. Dette gælder særligt på kontanthjælpsområdet, hvor 42 pct. af de adspurgte angiver, at der er stor eller meget stor spredning i medarbejdernes kompetencer. Billedet er mindre udtalt på sygedagpengeområdet og i særdeleshed på a-dagpengeområdet. cestærke borgere på tværs af ydelser) blev aktivt understøttet af afdelingslederne som fx opfordrede sagsbehandlere til Figur 17 opsummerer svarene på tværs af de adspurgte afdelingsledere i jobcentrene. Som ikke at tale om helbred med de ressourcestærke borgere for opfølgning på deres svar angiver lederne, at det at imødekomme unødig klientgørelse af borgerne. primært er de processuelle kompetencer som variationen tager udspring i - altså evnen til at Tilgangen blev ligeledes afspejlet i de kriterier afdelingslederne vægtede ved rekruttering af nye medarbejdere. kunne håndtere en række borgere med forskellige udgangspunkter og tilpasse sin sagsbehandling hertil. De medarbejdere der formår dette, bruger mere tid på de borgere, som de vurderer at have størst mulighed for at påvirke, og tilsvarende differentierer de indsatsen med et lavere ressourceforbrug, der hvor det vurderes muligt og hensigtsmæssigt. Figur 17: Spredning i medarbejderkompetencer Case: Tilpasning af medarbejdersammensætning til borgergruppeprofiler I nogle af de besøgte jobcentre var medarbejdersammensætningen målrettet borgergruppens profil, således borgere med problemer udover ledighed var matchet med de mere socialfagligt tunge medarbejdere. Afgrænsningen mellem den meget socialfaglige tilgang(for ressourcekrævende kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere) og den beskæftigelsesrettede tilgang (for de ressour- Sagsområde A-dagpenge Kompetencespredning i jobcentrene 42% 33% 17% 8% Kvalitative input fra interviews og workshops Et forholdsvist standariseret forløb på a-dagpengeområdet har medført forholdsvist ensartede medarbejderkompetencer En betydelig andel af medarbejderne har baggrund i HK eller A-kasser. Mange af medarbejderne medbringer erfaringer fra det tidligere statslige Arbejdsformidlingssystem Kontanthjælp 17% 42% 17% 25% Medarbejdere på kontanthjælpsområdet er bredt fagligt funderede med baggrund både i det socialfaglige og ikke-socialfaglige område Sagsbehandlere skal ifølge kontanthjælpsreformen fungere som koordinatorer for indsatserne fremfor traditionel sagsbehandling Sygedagpenge 33% 33% 8% 25% Medarbejderne på sygedagpengeområdet er valgt ud fra at have en stærk socialfaglig profil I stigende grad bliver der lagt fokus på en bred række af kompetencer indenfor myndighedssagsbehandling Ingen spredning Nogen spredning Meget stor spredning Kilde: Interview med afdelingsledere i 10 jobcentre. 42

57 I forhold til at imødekomme kompetencespredningen bliver der i en række jobcentre gennemført målrettede kursusforløb med fokus på eksempelvis den gode samtale eller konflikthåndtering, hvilket i forhold til et driftsmæssigt perspektiv er hensigtsmæssigt ud fra ønsket om at forbedre medarbejdernes jobvaretagelse. Tidsanvendelsen til uddannelse, faglige kurser mv. udgør ca. 6 dage årligt, hvilket vurderes at være et nogenlunde almindeligt niveau, når der sammenliges med lignende områder. Foruden de kortere kursusforløb har nogle jobcentre også valgt at tilbyde at give deres medarbejdere længerevarende diplomuddannelser, vejlederuddannelse eller en uddannelse som psykoterapeut. at skabe informationstransparens og forståelse for hinandens situationer og tilhørende udfordringer. De længerevarende uddannelsesforløb er imidlertid svære at retfærdiggøre ud fra en ressourcemæssig betragtning set i lyset af, at det med afsæt i en analyse fra KL fra januar konkluderes, at det generelle uddannelsesniveau blandt jobcentermedarbejderne er relativt højt. Således har to ud af tre medarbejdere i jobcentrene som minimum gennemført en mellemlang videregående uddannelse. Der er også i flere tilfælde eksempler på, at uddannelse er blevet anvendt som et personalegode, hvilket ikke vurderes hensigtsmæssigt ud fra en ren produktivitetsmæssig betragtning FORBEDRINGSFORSLAG Organisatorisk repræsenterer jobcentrene stor variation, som individuelt har fordele og ulemper tilknyttet, jf. ovenstående betragtninger. Det er dog vanskeligt på tværs af jobcentrene at udstikke nogle specifikke anbefalinger til ideel organisering, hvorfor nedenstående forbedringsforslag er primært centraliseret omkring medarbejderkompetencer. Følgende forbedringsforslag gennemgås nedenfor: Medarbejderkompetencer (D1) Etablere en centraliseret indkaldelsesfunktion (D2) Øget opgavespecialisering (D3) Tilpasning af lønniveauer (D4) Tilsvarende vurderes der også at være klare forbedringsmuligheder i forhold til medarbejdernes ITmæssige kompetencer, herunder korrekt og Case: Høj opgavespecialisering kombineret med fælles effektiv udnyttelse af de eksisterende funktionaliteter i fagsystemer mv. Ulemperne ved en høj opgavespecialisering er i mange kultur jobcentre, at snitfladeproblematikkerne forstærkes. Derved risikeres de vundne ressourcer at blive tabt igen på grund af et dårligere samarbejde mellem afdelingerne i jobcenteret. To af de besøgte jobcentre forsøgte at kombinere høj opgavespecialisering med skabelsen af en fælles-kultur i jobcenteret som modstykke til de forstærkede snitfladeproblemer, som en specialisering indebærer. Et konkret eksempel herpå er, at man i et af jobcentrene havde indført en model, hvor alle mellemledere var ansvarlige for hele jobcenterbudgettet og ikke alene deres egne delbudgetter. A- dagpengelederen nåede således ikke sine mål, hvis de reducerede a-pengesager blot var blevet overflyttet til sygedagpenge. Derudover deltog afdelingslederne i det pågældende jobcenter i hinandens respektive afdelingsmøder, med henblik på Medarbejderkompetencer (D1): Jobcenter- og afdelingsledelsen påpeger på tværs af ydelsesområderne, at der er stor forskel på medarbejderkompetencerne. Det gælder på flere områder: Helt overordnet set vurderes der at være stor forskel på, hvor reflekterede medarbejderne er ift. de valg/fravalg, de foretager i forhold til deres afgørelser og den daglige sagsbehandling. Eksempelvis er nogle meget reflekterende omkring, hvordan samtalerne tilpasses for henholdsvis ressourcestærke og ressourcesvage borgere, mens andre afholder standardiserede samtaler på tværs af gruppen. 12 KL, Kompetencer i jobcentrene, januar

58 IT-kompetencerne nævnes af afdelingslederne og IT-ansvarlige som et område, hvor der er store kompetenceforskelle mellem medarbejderne. Konkret indebærer det i det daglige arbejde med fagsystemerne, at nogle formår at udnytte systemernes funktionaliteter fuldt ud - fx i forhold til at anvende diverse genveje som sikrer en optimal og ressourceeffektiv systemanvendelse eller at undgå at arbejde i både elektroniske formater og printe alle sager. En central forklaring på de varierende IT-kundskaber skal findes i oplæringen af medarbejdere, hvor der i enkelte jobcentre udbydes introduktionskurser og efterfølgende oplæring af superbrugere, mens andre i høj grad overlader det til den enkelte medarbejder at sætte sig ind i systemerne. I sidstnævnte tilfælde anvendes således i højere grad sidemandsoplæring fra nærmeste kollega (der måske ikke selv kender systemerne tilstrækkelig indgående). Processuelt er der stor forskel på, hvor gode medarbejderne er til at håndtere en (stor) sagsstamme og tilbyde differentieret behandling uden at miste overblikket og fokus på en ressourceeffektiv udnyttelse af sin egen tid. De kompetente medarbejdere har en struktureret tilgang til arbejdet, hvor strukturen ikke kun er lagt an på rettidighedsstyring samtidig med, at de har evnen til at differentiere indsatsen afhængigt af borgeren. Jobcenterledelserne påpeger, at medarbejderkompetencerne i stort omfang påvirker produktiviteten. En hypotese er, at det er afgørende at sikre et godt match ved at ressourcesvage borgere allokeres til medarbejdere med en mere socialfaglig profil, mens mere ressourcestærke borgere allokeres til mere beskæftigelsesorienterede medarbejderprofiler. Forbedringsforslag: Et løft i de processuelle og IT-mæssige kompetencer, fx gennem et struktureret opstartsforløb for nye medarbejdere med introduktionskursus og efterfølgende oplæring af superbrugere, vil kunne øge medarbejderproduktiviteten og i relation til IT-kompetencer reducere spildtid på ineffektiv systemanvendelse. Det samme vil et løbende fokus på at holde medarbejdernes IT-kompetencer ved lige, særligt når der kommer systemopdateringer og nye digitale redskaber. Potentiale: DKK ~16-32 mio. årligt. Potentialet er beregnet med udgangspunkt i, at et kompetenceløft vil bidrage til at effektivisere opgaveløsningen med 5-10 minutter pr. medarbejder pr. dag. Etablere en central indkaldelsesfunktion (D2) Der er forskel på, om det er den enkelte sagsbehandler eller en dedikeret administrativ medarbejder, som står for mødebookningen af borgere. Særligt for de større jobcentre er det hensigtsmæssigt at høste stordriftsfordele herved og specialisere denne del af arbejdet, således at sagsbehandlerne kan fokusere deres tidsanvendelse mod de borgerrettede opgaver. I kontanthjælpsreformen er selvbooking lanceret med udgangspunkt i tidligere forsøg med Jobcenter Planner, og dette system vil træde i kraft i løbet af Der er dog fortsat langt størstedelen af indkaldelser, der foregår manuelt ved at sagsbehandlerne booker samtaler via fagsystemerne. Case: Central indkaldelse reducerer indkaldetid I flere af de besøgte jobcentre havde man centraliseret indkaldefunktionen, således sagsbehandlerne ikke selv skulle indkalde borgerne til samtaler, men i stedet overlod dette til en administrativ medarbejder. Det indebar bl.a. stordriftsfordele ved indkaldelser. Den centrale indkaldefunktion er især relevant for jobcentre med fælles sagsstamme på a-dagpenge, men kan også være relevant for jobcentre med faste sagsstammer. En række af jobcentrene med faste sagsstammer havde således for at frigøre mere borgertid til sagsbehandlerne samlet funktionen hos den administrative medarbejder, der enten via sagsbehandlerne eller igennem data fra fagsystem og mailsystem indkaldte borgerne til samtaler. 44

59 Forbedringsforslag: En centraliseret indkaldelsesfunktion placeret hos administrative medarbejdere kan reducere den anvendte tid på at indkalde borgere på tværs af ydelsesområder til samtaler i jobcentre, som ikke allerede har organiseret sig således. Tiltaget vil have særlig relevans for de jobcentre, som primært indkalder borgere efter rettidighed og benytter fælles sagsstammer. Ligeledes kan digital selvbooking reducere tiden på at indkalde borgere til samtaler, ombooke samtaletider mv. Potentiale: DKK ~9-13 mio. årligt. Potentialet er beregnet med udgangspunkt i, hvor meget tid der anvendes på at indkalde borgere til både individuelle samtaler og informationsmøder ved hjælp af en central indkaldefunktion sammenlignet med en decentral indkaldefunktion. Øget opgavespecialisering (D3): Specialisering af medarbejdernes arbejdsopgaver er generelt meningsfuldt ud fra en effektiv udnyttelse af ressourcerne. Der er dog alt efter jobcenterets størrelse variationer i, hvor stor udstrækning specialisering er hensigtsmæssig. I forhold til sagsbehandlere kan der eksempelvis være fordele i at specialisere indsatsen på sygedagpengeområdet på henholdsvis ledige sygemeldte, fastholdelse af personer i arbejde og langtidssyge/kronisk syge. Det samme gør sig gældende på kontanthjælpsområdet, hvor der er stor forskel på håndtering af de over og under 30-årige og ikke mindst på tværs af uddannelses-/jobparat og aktivitetsparate. Formålet med en øget opgavespecialisering er at opnå en højere kvalitet og en mere produktiv opgaveløsning. Jobcentrene er imidlertid også bevidste om, at de tværgående kompetencer skal bevares, da tværgående kompetencer bl.a. øger muligheden for proaktiv driftsstyring ift. allokeringeren af medarbejdere samt mindsker interne snitfladeudfordringer mellem medarbejdergrupper og ydelsesområder. Forbedringsforslag: Der er stor forskel i jobcentrenes specialiseringsgrad. En øget opgavespecialisering af sagsbehandlere, virksomhedskonsulenter og administrative støttefunktioner på sagstyper kan bidrage til øget erfaring på specifikke opgaver og øge produktiviteten Potentiale: Er ikke kvantificeret, da det kræver en mere dybdegående analyse Tilpasning af lønniveauer (D4) Uddannelsesniveauet blandt medarbejderne er generelt højt i jobcentrene, idet mere end 2/3 af medarbejderne, som tidligere nævnt, har en mellemlang videregående uddannelse eller højere. I hovedparten af jobcentrene er der ikke transparens omkring lønniveauet og sammenhængen til kompetencer og performance. I et af de besøgte jobcentre er der iværksat en række kvalifikationstaxametre, der er blevet godkendt af Dansk Socialrådgiverforening (DS) og HK/Danmark, og som anvendes til at tildele dygtige medarbejdere et kvalifikationstillæg som belønning for deres kompetencer. Det indebærer, at jobcentrene med fordel kan tiltrække medarbejdere med relativt lavere lønniveauer og gradvist opkvalificere dem og give dem kvalifikationstillæg i takt med, at de øger deres kvalifikationer. Dette er således betydeligt billigere end at ansætte højtuddannede og højtlønnede medarbejdere. Målsætningen i forhold til en tilpasning af lønniveauer er at få en større sammenhæng mellem kompetencer og lønniveau, og at der som minimum skabes transparens og bevidsthed omkring lønniveauer. Forbedringsforslag: På tværs af jobcentrene ses en betydelig spredning i lønniveauerne (forskelle op imod DKK /årsværk), der ikke korrelerer med produktivitet eller beskæftigelseseffekt. Ved fx at tiltrække og opkvalificere medarbejdere med relativt lave lønniveauer, særligt for arbejdet med de ressourcestær- 45

60 ke borgere (a-dagpenge, lette kontanthjælpssager) og virksomhedskonsulentfunktionen, kan der opnås en samlet effektivisering af lønomkostningerne uden at sænke kompetenceniveauet. Inden for en årrække forventes ~25-50 pct. af denne tilpasning af lønniveauer at kunne ske gennem naturlig afgang. Potentiale: DKK ~32-47 mio. årligt. Potentialet er beregnet ved, at jobcentrene med et lønniveau over gennemsnittet over tid bringes ned til gennemsnittet. Det angivne potentiale viser et konservativt scenarie, hvor det antages at under halvdelen af det samlede potentiale kan indfries. Prioriteringspotentialet ved forbedringstiltag for organisering og medarbejderkompetencer estimeres til samlet set at udgøre DKK ~57-93 millioner. Figur 18: Prioriteringspotentiale for forbedringstiltag for organisering og medarbejderkompetencer Prioriteringspotentiale DKK millioner D1 Medarbejderkompetencer D2 D3 Etablere en centraliseret indkaldelsesfunktion Øget opgavespecialisering 9-13 D4 Tilpasning af lønniveauer Total IT OG DIGITALISERING SITUATIONEN I DAG Den systemmæssige kerne i understøttelsen af opgaveløsningen hos jobcentrene er overordnet centreret omkring tre fagsystemer: KMD s Opera, Medialogics Workbase samt Schultz Facit system. De to førstnævnte systemer dækker 91 jobcentre (heraf flest på Opera), mens tre jobcentre anvender Facit. Overordnet angiver sagsbehandlere og ledere på tværs af de to store fagsystemer, at systemerne løser opgaven med at understøtte sagsbehandlerne i afholdelsen af samtaler, herunder holde styr på sagsstamme og tidspunkt for samtaleafholdelse, indkaldelse af borgeren, journalisering af sagsakter mv. Jobcentrene oplever dog generelt set ikke, at systemerne i tilstrækkelig grad er forretningsunderstøttende (dvs. understøttende i forhold til jobcentres kerneopgaver), da systemerne ifølge medarbejderne er tunge og langsomme at navigere i, kræver unødig mange klik for at komme fra A til B samt ikke i tilstrækkelig grad spiller sammen med den øvrige systemunderstøttelse. Et eksempel herpå gælder i forhold til søgning på borgerkompetencer, hvor det kan være vanskeligt at matche CV er med jobopslag, hvilket ofte indebærer ressourcekrævende work-arounds. En generel opfattelse i forhold til systemernes grad af forretningsunderstøttelse er, at fagsystemerne mere er sat op til dokumentation og kontrol end til at understøtte jobcentrenes kerneopgaver. 46

61 Foruden fagsystemet er der i relation til den daglige opgavevaretagelse tre andre systemer, som er centrale for en hensigtsmæssig arbejdsgang. Det gælder journaliseringssystemer, systemunderstøttelsen i Ydelse (som varetager udbetalingen af forsørgelsen) samt Det Fælles Datagrundlag (DFDG) (som opsamler data fra det enkelte jobcenter samt fra en række øvrige kilder). Herudover er der Jobnet.dk, som særligt er borgernes og virksomhedernes systemindgang. I forhold til driftssikkerheden er systemernes oppetid høj, og der jobcentrene oplever sjældent deciderede nedbrud, hvor der ikke er adgang til fagsystemerne i længere tid. De eksempler, der dog alligevel er herpå, er som oftest drevet af kompatibilitetsproblemer systemerne imellem, hvor den hyp- Flere af de besøgte jobcentre oplevede mangler i fagsyste- Case: Manglende it-understøttelse efter reform pigste årsag til nedbrud og nedetid er forbundet met i forhold til at understøtte medarbejderne i deres arbejde med borgeren. Særligt ved implementering af store re- med, at opdateringer af fagsystemerne. Det sker som udgangspunkt løbende med en række former havde IT-understøttelsen været forsinket eller mangelfuld. større opdateringer 3-4 gange årligt. Det er vigtigt for en effektiv jobcenterdrift, at IT-understøttelsen på beskæftigelsesområdet fungerer, og IT-understøttelsen formår at følge med, når der sker ændringer og justeringer på området - som senest med kontanthjælpsreformen og den kommende sygedagpengereform. Udfordringen er, at de lovgivningsmæssigt gennemførte ændringer ofte ikke i tilstrækkelig grad og med et tilstrækkeligt tempo tilpasses og understøttes IT-mæssigt. Det gælder både i forhold til tilpasning af indholdet i eksempelvis blanketter og den efterfølgende systemmæssige implementering i fagsystemerne. Eksempelvis oplevede flere jobcentre i forbindelse med kontanthjælpsreformen i januar, at de nye borgermålgrupper ikke var tilgængelige i fagsystemet efter en opdatering henover jul og nytår. Det indebar, at medarbejderne var nødt til at føre manuelle registreringer via skuffelister, som de efterfølgende skulle indtaste i systemet, når det igen var blevet opdateret. Ligeledes oplevedes det, at en række af de understøttende værktøjer ikke var klar til brug ved reformers ikrafttræden. Eksempelvis forventede man først, at progressionsværktøjet i kontanthjælpsreformen var operationelt medio Som et konkret eksempel herpå er tilpasningen af blanketter. I en række tilfælde er disse således ikke tilpasset efter, at ny lovgivning er trådt i kraft. Dette besværliggør en hensigtsmæssig opgaveløsning og medfører, at samtlige jobcentre med det pågældende fagsystem må lave manuelle tilpasninger og work-arounds. I værste fald kan dele af lovgivningens intentioner ikke efterleves grundet manglende systemsupport. Case: Digital check-in De fleste jobcentre har i dag en skranke som indgang til jobcenteret, hvor borgerne henvender sig ved ankomst. Enkelte af jobcentrene har derimod indført digital check-in enten i form af et finger-touch system eller ved anvendelse af sygesikringskort. I to af de besøgte jobcentre havde de med succes indført digital check-in med sygesikringskort. Foruden besparelse af tiden i modtagelsen, berettede sagsbehandlerne om, at de oplevede det som en stor fordel i forhold til deres individuelle arbejdstilrettelæggelse. En besked blev vist på deres En ikke uvæsentlig udfordring i forlængelse computerskærm, når borgeren bekræftede sin ankomst, heraf er, at jobcentrene oplever, at når de efterspørger konkrete systemmæssige tilpasninger hvilket muliggjorde, at medarbejderen kunne arbejde mere effektivt op til og rundt om borgersamtalerne. indarbejdes de ikke eller med stor forsinkelse fra systemleverandørens side. Jobcentrene beretter i vid udstrækning om, at det er som at møde en mur at kontakte leverandørerne af fagsystemerne med henblik på at gennemføre ændringer. Som oftest har jobcentrenes ændringsforslag endvidere en almengyldig karakter, hvilket gør det uhensigtsmæssigt, at tilpasninger skal identificeres og foranlediges af det enkelte jobcenter. Ideelt set vurderes det hensigtsmæssigt at udvikle en fælleskommunal strategi, der understøtter velfungerende fagsystem(er) på tværs af samtlige jobcentre, og som sikrer, at der tales med én fælles stemme i forhold til systemleverandører. De IT-ansvarlige afdelingsledere er i forbindelse med jobcenterbesøgene alle blevet bedt om at forholde sig til en række udsagn på IT-området. Figur 19 opsummerer deres besvarelser inklusiv centrale bemærkninger: 47

62 Figur 19: IT-funktionalitet, IT-kompetencer og digitalisering i de besøgte jobcentre Kilde: Interviews med IT-ansvarlige afdelingsledere under 10 jobcenterbesøg Der er generelt variation i besvarelserne, men på tværs af svarkategorierne svarer få/ingen helt uenig på udsagnene, hvilket indikerer at utilfredsheden med IT-systemerne ikke opleves så stor blandt de ITansvarlige afdelingsledere, som der ind i mellem gives udtryk for blandt medarbejderne. Generelt oplever jobcentrene systemerne som driftssikre, og der er en nogenlunde tilfredsstillende kompatibilitet mellem systemerne. Sidstnævnte opleves dog meget varieret mellem jobcentrene. Det vurderes at ITsystemerne i større omfang kan være endnu mere forretningsunderstøttende FORBEDRINGSFORSLAG Analysens afsæt er ikke at gennemføre et gennemgribende IT-review af jobcentrenes forskellige fagsystemer mv. men at fokusere på, i hvilken udstrækning den nuværende anvendelse giver anledning til, at der kan ske justeringer med henblik på en mere ressourceeffektiv opgavevaretagelse. Følgende forbedringsforslag gennemgås nedenfor: Borger skal verificere egne oplysninger (E1) Give indblik i egen sag (E2) Tilpasning af indkaldelsesbreve (E3) Anvende digital check-in (E4) Effektivisere CV-søgning (E5) IT-understøtte produktion af ledelsesinformation (E6) Borger skal verificere egne oplysninger (E1): I dag startes stort set alle førstegangssamtaler med, at sagsbehandleren sammen med borgeren gennemgår og verificerer borgerens basale oplysninger og får bekræftet disse. Forskellige jobcentre angiver, at den proces tager 5-10 min. pr. borger. Ved at indføre en digital løsning, hvor borgere via nettet skal bekræfte egne oplysninger, som er fremkommet via registerdata, kan denne ikke-værdiskabende samtaletid reduceres til fordel for at anvende samtaletiden på øvrige emner. 48

63 Forbedringsforslag: En digital løsning på sygedagpengeområdet, hvor borger selv kan verificere egne grundoplysninger, der er fremkommet via registerdata, vil kunne effektivisere samtaletiden omkring borgeroplysninger og frigøre mere tid til øvrig samtaletid. Potentiale: DKK ~12-16 mio. årligt. Potentialet er beregnet med afsæt i antal påbegyndte sygedagpengeforløb. A-dagpengemodtageres oplysninger skal i første omgang verificeres i a-kassen og er ikke indregnet, mens der med kontanthjælpsreformen indføres en udvidet anvendelse af Jobnet for kontanthjælpsmodtagere, hvor de kan se egne oplysninger. Der forventes med sygedagpengereformen at blive indført et digitalt system, hvor borgeren via Min Side kan se og bekræfte egne oplysninger. Give indblik i egen sag (E2): I dag er det ikke muligt for en borger at få indblik i egen sag på nettet. Muliggøres indblik for borgeren, så den enkelte kan se og følge sin egen sag digitalt, vil borgeren løbende have direkte adgang til at se journaloplysninger skrevet i bl.a. opfølgningsplaner og ikke have behov for at søge om aktindsigt. Sygedagpengeområdet er det område med flest aktindsigtssager, og forslaget retter sig alene mod dette ydelsesområde. Herved kan tid anvendt på aktindsigter og telefoniske henvendelser fra borgere reduceres på sygedagpengeområdet samtidig med, at borgeren oplever større ejerskab for egen sag. Med ønsket om øget gennemsigtighed i den enkelte sag, bliver der i forbindelse med kontanthjælpsreformen oprettet en job-log på Jobnet.dk. Her skal borgeren registrere alle sine jobsøgningsaktiviteter. Fordelen for borgeren og sagsbehandlerne er, at alle oplysninger om borgerens jobsøgning er tilgængelige ét sted og for alle centrale aktører hvilket øger gennemsigtigheden. Forbedringsforslag: Oprettelse af en digital løsning, hvor borgere på sygedagpenge selv kan følge egen sag og opnå fuld transparens heri, vil kunne frigøre ressourcer. Et større indblik i egen sag vil kunne reducere antallet af aktindsigtssager og hermed reducere omkostninger forbundet med håndtering af disse sager. Et sammenligneligt digitalt system findes i form af Arbejdsskadestyrelsens Se sag. Potentiale: DKK ~16-21 mio. årligt. Potentialet er udelukkende beregnet for sygedagpengemodtagere, på trods af at der vurderes at være et potentiale på a-dagpenge og kontanthjælp også. I forslaget er ikke indregnet udgifter til eventuelle flere henvendelser fra borgerne på baggrund af deres udvidede adgang til at se egne oplysninger. Dette forslag skal ses i relation til sygedagpengereformen, hvor det er foreslået at etablere Min Side, hvor borger får indblik i egen sag. Tilpasning af indkaldelsesbreve (E3): Mange af sagsbehandlerne omskriver de indkaldelsesbreve, som ligger i deres fagsystemer, inden de udsendes til borgeren. Mange sagsbehandlere opfatter således formuleringerne i standardbrevene som uhensigtsmæssige og ikke egnede til udsendelse, idet brevenes formuleringer om ret og pligt opleves som hårde og skadelige for en god dialog. Medarbejderne kopierer derfor brevene over i Word og omskriver dem, inden de printes, scannes og udsendes. Dette giver spildtid for medarbejderne samt udgør et juridisk problem, fordi medarbejdernes breve ikke altid lever op til de krav, der er til brevene ifølge lovgivningen, herunder fordi de ikke opdateres løbende som de indkaldebreve, der ligger i fagsystemet. Forbedringsforslag: I mange jobcentre på tværs af ydelsesområderne anvendes ikke de standardbreve til mødeindkaldelser, som er i fagsystemerne, da brevene i vid udstrækning opleves som uklart formuleret og med anvendelse af et uhensigtsmæssigt sprogbrug i forhold til modtagerne. Der anvendes derfor tid på at justere brevene med afsæt i egen skabelon samt tilpasse dato og tidspunkt svarende til en samlet ekstra tidsanvendelse på 2-3 minutter per indkaldelsesbrev. 49

64 Potentiale: DKK ~25-37 mio. årligt. Potentialet er beregnet ved at effektivisere 2-3 min. pr. indkaldelse. En alternativ mulighed for at løse denne problematik er ved at indføres selvbooking, hvor borger ikke får tilsendt indkaldelsesbreve. En selvbookningsløsning eksisterer allerede i dag og anvendes i et mindre antal kommuner. Anvende digital check-in (E4): Digitalt check-in med sygesikringskort vil bidrage til en mere ressourceeffektiv administration af modtagefunktionen i jobcenteret. I en stor del af jobcentrene vil digital check-in kunne spare administrativt personale (en række jobcentre angiver ca. 1 årsværk) til at sidde og tage imod borgeren og sende mails til sagsbehandlerne om, at borgeren er ankommet. Derudover vil tiltaget kunne give mange sagsbehandlere en mere effektiv arbejdsgang op imod samtalerne. I dag går sagsbehandleren således ofte op til modtagelsen for at hente borgeren på mødetidspunktet, men hvis borgeren ikke er kommet, går sagsbehandleren tilbage og vender tilbage 5-10 min. senere. Det digitale system indebærer, at der kommer en besked op på medarbejderens skærm, når borgeren møder ind, og sagsbehandleren kan så gøre sit igangværende arbejde færdig og derefter hente borgeren, som står klar. Et sådan fremmødesystem fungerer allerede i dag i nogle jobcentre. Ligeledes kan borgerens registrering indgå ved partshøringer og derigennem reducere tidsanvendelsen forbundet hermed, da der automatisk genereres digitale fremmødelister, som kan anvendes til at dokumentere uberettiget fravær. Dette indgår dog ikke i potentialet. Forbedringsforslag: En lang række jobcentre har manuelle fremmødesystemer (reception). Ved at indføre et digitalt fremmødesystem, hvor sagsbehandlere får melding om borgers fremmøde automatisk, kan der reduceres i ressourcerne anvendt i receptionen/modtagelsen samt reduceres i sagsbehandlernes spildtid (ved sent fremmøde, være der i god tid mv.). Potentiale: DKK ~13-25 mio. årligt. Potentialet er beregnet ved at reducere i administrative årsværk til modtagelse af borgerne samt effektivisere 1-2 min. pr. samtale i form af en forbedret tidsanvendelse for sagsbehandlerne, der bl.a. ikke skal anvende tid på at undersøge, hvorvidt borgeren er ankommet. Effektivisere CV-søgning (E5): I fagsystemerne kan der i dag ikke udsøges på specifikke kompetencer på borgeren (fx et regnskabskursus, lastbilkørekort eller lignende) hvorfor udsøgningen, når en arbejdsgiver eftersøger specifik arbejdskraft hos jobcenteret, typisk foregår manuelt ved, at jobcentermedarbejderen gennemgår sin sagsstamme og åbner den enkelte borgers CV. En række jobcentre har tilkøbt udsøgningsmoduler for at understøtte denne matchning. Jobnet.dk har ligeledes en række udsøgningsfunktioner, men disse er ifølge sagsbehandlerne ikke tilstrækkelige til at kunne foretage det rette match. Det anbefales, at der sikres bedre og bredere centrale søgefunktioner for både virksomheder og jobcentre (og borger) i CV-databasen eller i fagsystemet. Endvidere er det helt centralt for, at en succesfuld CV-søgning kan gennemføres, at borgernes CV er er udarbejdet i tilstrækkelig høj kvalitet, hvilket stiller yderligere krav til, hvad et CV skal indeholde, og hvad man som borger skal oplyse i CV et for at det er et godt redskab for virksomhederne til at søge efter kvalificeret arbejdskraft. Forbedringsforslag: Tilkøb af CV-søgningsmoduler til fagsystemer og aktiv forbedring af CV er ift. søgbarhed kan bidrage til reduceret tid på match mellem virksomhedsbehov og borgere (i stedet for mange work-arounds og le- 50

65 den i enkelte borgersager) Potentiale: DKK ~3-7 mio. årligt. Potentialet er beregnet med udgangspunkt i de jobmatches, som jobcenteret foretager på baggrund af indkommende jobordrer fra virksomhederne, hvor jobcenteret skal udsøge borgere ud fra deres CV er. IT-understøtte produktion af ledelsesinformation (E6): Der er stor forskel på systemunderstøttelsen til generering af ledelsesinformation. For mange jobcentre er processen meget manuel og omstændelig, hvor der trækkes data fra fagsystemet over i excel, som efterfølgende behandles og gøres præsenterbart. Det er ikke ressourcemæssigt hensigtsmæssigt og hindrer flere steder, at der bliver lavet relevant ledelsesinformation i en tilstrækkelig kvalitet. Få steder er der investeret i et ledelsesinformationsmodul, men særligt LIS til Opera-systemet og Target virker hensigtsmæssige, idet de kan generere overskuelige rapporter på kort tid. KL har iværksat et projekt omkring ledelsesinformation på beskæftigelsesområdet, som dette forslag vil kunne spille sammen med. Forbedringsforslag: En digital løsning til generering af driftsnær ledelsesinformation (eksempelvis måltal på antal borgere i løntilskud) vil kunne reducere den anvendte tid med minutter ugentligt pr. medarbejder i en række jobcentre. Potentiale: DKK ~5-10 mio. årligt. Potentialet er beregnet med en udbredelsesgrad på ca. en fjerdel af jobcentrene, da hovedparten af jobcentrene ikke anvender tid på ledelsesinformation på medarbejderniveau eller har fuldt digitale løsninger. Prioriteringspotentialet ved forbedringstiltag for organisering og medarbejderkompetencer estimeres til samlet set at udgøre DKK ~ millioner. Figur 20: Prioriteringspotentiale for forbedringstiltag for IT og digitalisering Prioriteringspotentiale DKK millioner E1 E2 E3 E4 E5 Borger skal verificere egne oplysninger Give indblik i egen sag Tilpasning af indkaldelsesbreve Anvende digital check-in Effektivisere CV-søgning E6 IT-understøtte produktion af ledelsesinformation 5-10 Total ØVRIGE TJENESTEYDELSER SITUATIONEN I DAG Ud af den samlede omkostningsbase udgør øvrige tjenesteydelser DKK ~0,5 mia. Disse omkostninger dækker omkostninger forbundet med generelle driftsomkostninger (kontorinventar, computere, etc.), køb af tjenesteydelser ved anden aktør samt ikke mindst indkøb af lægeerklæringer. Sidstnævnte dækker over generelle helbredsattester, speciallægeerklæringer mv. som indhentes for borgerne i det omfang det findes relevant og er samlet set den største omkostningsgruppe under øvrige tjenesteydelser. Således estimeres det baseret på spørgeskemadata, at jobcentrene afholder DKK ~200 mio. årligt hertil. 51

66 FORBEDRINGSFORSLAG Der er både i spørgeskemaundersøgelsen og under jobcenterbesøgene blevet fokuseret på de forskellige omkostningsgrupper for øvrige tjenesteydelser og både spørgeskemabesvarelserne og besøgene peger på, at det særligt er anvendelsen af lægeerklæringer, som kan optimeres. Af denne grund fokuseres prioriteringspotentialet for øvrige tjenesteydelser på at sætte rammer for indhentningen af lægeerklæringer. Sætte rammer for indhentning af lægeerklæringer (F1): Lægeerklæringer udgør en stor omkostningspost for jobcentrene, og mange jobcentre har oplevet udgifterne stige uden at kunne gøre noget mærkbart for at begrænse stigningen. I hovedparten af jobcentrene er det op til den enkelte sagsbehandler at vurdere behovet for indhentelse af lægeerklæringer. Sagsbehandleren indhenter som oftest erklæringen automatisk i forbindelse med forberedelsen til samtaler. Lægeerklæringerne er afgørende for oplysningen af sagen, men de høje dokumentationskrav til administrationen på specielt sygedagpengeområdet, som følge af de forvaltningsretlige regler, krav om retssikkerhed, kompleksiteten i de skønsmæssige afgørelser og Ankestyrelsens kontrolfunktion, skaber ifølge sagsbehandlerne en nulfejlskultur som gør, at tendensen er hellere en lægeerklæring for meget end en for lidt. En kultur, hvor sikringen af dokumentationsgrundlaget kan resultere i overbelysning af sagerne og dermed en unødig lang sagsbehandlingstid samt et stort forbrug af lægeerklæringer. Med andre ord har effekten af at konsultere en lægekonsulent positiv indflydelse på det enkelte jobcentres ressource- En løsning herpå er et øget ledelsesmæssigt fokus på udgiftsstyring ved fastlæggelse af bevillingsgrænser (kompetenceplaner) samt faglig anvendelse. understøttelse i de skønsmæssige afgørelser. Sidstnævnte kan bl.a. gennemføres ved brug af lægekonsulenter til at fortolke lægeerklæringer til at udrede diskrepanser i lægelige oplysninger og til fagligt at afgrænse behovet for speciallægeerklæringer. Det bemærkes, at lægeerklæringer opfylder et klart formål i at oplyse borgerens sag tilstrækkeligt til, at sagsbehandleren kan træffe den rette afgørelse og derved også sikre, at der kun bevilliges sygedagpenge til de rette modtagere. Forbedringsforslag: Et større fokus og ledelsesmæssig styring af indhentning af lægeerklæringer vil kunne reducere udgifterne hertil ved eksempelvis at anvende lægekonsulenterne som kontrolfunktion. Potentiale: DKK ~11-27 mio. Case: Lægeerklæringer indhentes efter anvendelse af lægekonsulentsparring I enkelte jobcentre har man som følge af de høje udgifter til lægeerklæringer iværksat en målrettet tilgang til at reducere udgifterne til lægeerklæringer ved at indlægge en kvalitetssikring med anvendelse af lægekonsulenten som sparringspartner til sagsbehandlerne i forbindelse med indhentelse af erklæringen. Denne tilgang har betydet, at anvendelsen af lægeerklæringer er reduceret, og der i højere grad er sket en ensretning af sagsbehandlernes tilgang til indhentelse af lægeerklæringer - herunder hvilke betingelser, der skal være opfyldt for, at en indhentelse af en lægeerklæring er hensigtsmæssig. Det er forudsat at udgifterne anvendt til indkøb af lægeerklæringerne kan reduceres med % og at reduktionen yderligere indebærer, at tidsforbruget forbundet med at indhente og indarbejde lægeerklæringerne kan reduceres med min. pr. sparet lægeerklæring 52

67 5. OVERORDNEDE IMPLEMENTERINGSFORUDSÆTNINGER Kapitel 4 præsenterede en række forbedringsforslag med dertilhørende potentialer. I dette kapitel adresseres forudsætningerne for at kunne realisere forbedringsforslagenes potentialer, og hvilke faktorer der er afgørende for, at forbedringsforslagene konkret kan overføres til en lokalt tilpasset implementeringsplan for det enkelte jobcenter. Det er afgørende i udformningen af en implementeringsplan at tage højde for den kompleksitet og bindingstype, som de enkelte forbedringstiltag har, herunder om implementeringen kræver lovændringer, IT-investeringer eller umiddelbart kan iværksættes inden for ledelsesretten. Implementeringskompleksiteten vil påvirke tidshorisonten for fuld gevinstrealisering, og overvejelser om rækkefølge kan derfor med fordel bygges op omkring forslagenes potentialer og bindingstyper. I figur 21 nedenfor illustreres de foreslåede tiltag for optimering af jobcentrenes drift i forhold til deres prioriteringspotentialer samt bindingstypen for det enkelte tiltag. Figur 21: Oversigt over potentialer og bindingstyper på forbedringstiltag Illustration af implementeringspotentialer og bindingstyper Kategori Forbedringsforslag Høj Mellem Lav Potentiale B1 C3 B3 D4 D1b B2 C6 B4 C4 F1 D2 C5 Kutyme/ ledelsesret E3 E4 E2 E1 A6 E6 E5 Bindingstype IT-investering A9 A1b A2 A7 A5 A1a A8 A4 A3 Love og bekendtgørelser Anvendt arbejdstid Regler og procesbindinger Arbejdstilrettelæggelse Organisering og medarbejderkompetencer IT og digitalisering Øvrig drift A1a Rettidighedskrav om hver 4. uge SDP kat. 2 A1b Rettidighedskrav om kvartalsmæssig samtale på ADP A2 Rettidighedskrav om revurdering af borgere visiteret til ledighedsydelse A3 Fri ansøgning om førtidspension A4 Øget kommunikation vedr. genvis. af KTH A5 Snitflader til A-kasser A6 Digitalisere håndtering af godtgørelser A7 Forbedre blanketter A8 Lægeerklæringer A9 Tilpasning til ny regulering B1 Normalisering af arbejdstid B2 Reducere sygefravær B3 Reducere tidsforbrug på interne møder B4 Tilpasning ressourceanvendelse til adm. stab C1 Performance management (ikke kvantificeret) C2 Fælles sagsstamme for a-dagpenge og lette KTH-sager (ikke kvantificeret) C3 Bedre rammer omkring samtaleprocessen C4 Bedre rammer for tilgang til sparring C5 Styring af sager til rehabiliteringsmøder C6 Kontaktstrategi D1a Medarbejderkompetencer (ikke kvantificeret) D1b Utilstrækkelige IT-kompetencer D2 Etablere en centraliseret indkaldelsesfunktion D3 Øget Opgavespecialisering (ikke kvantificeret) D4 Tilpasning af lønniveauer E1 Borgere skal verificere egne oplysninger E2 Give indblik i egen sag E3 Tilpasning af indkaldelsesbreve E4 Anvende digital check-in E5 Effektivisere CV-søgning E6 IT-understøtte produktion af ledelsesinfo. F1 Rammer for indhentning af lægeerklæringer Kilde: Quartz+Co/BDO analyse Som det fremgår af figuren ovenfor, er der anført tre overordnede bindingstyper, som hver især har tilknyttet forhold omkring implementeringskompleksitet mv. Kutyme/ledelsesret: Langt de fleste af forslagene foreslået i nærværende analyse ligger inden for jobcentrenes eget ledelsesrum og er derfor umiddelbart implementerbare. Der kan være behov for implementeringsressourcer samt en indfasningsperiode og lokale tilpasningsbehov. IT-investering: En række af tiltagene vil kræve IT-investeringer for at realisere potentialerne, og derfor skal det angivne potentiale holdes op imod eventuelle anskaffelsesomkostninger, der ikke er estimeret her. Derudover må der for de fleste af tiltagene påregnes en implementeringsperiode samt ressourcer til indarbejdelse i arbejdsgange m.v. Love og bekendtgørelser mv.: Tiltag med denne bindingstype vil for nogle af forslagene kræve ændring af det nuværende regelgrundlag for jobcentrene. Nogle af forholdene har enkelte job- 53

68 centre som led i et forsøg fået dispensation for, fx som led i Udfordringsretten. Andre af forholdene administrerer visse jobcentre ikke på baggrund af i dag, da de har frikommunestatus. Generelt set vil det dog være en forudsætning for realisering af en stor del af potentialerne, at der ændres i det nuværende regelgrundlag. Kategorien indeholder imidlertid også bedre implementering af lovgivning og bedre blanketter fra centralt hold, der ikke kræver lovændringer. Disse overvejelser omkring implementeringskompleksitet leder til en vurdering af en realistisk tidshorisont for de enkelte tiltag, jf. figur 22. Tidshorisonten afspejler: Kort sigt: 0-2 år ( ) Mellemlangt sigt: 3-4 år ( ) Langt sigt: 5 år eller mere (2020-) Figur 22. Prioriteringspotentialer og estimering af tidshorisont Prioriteringspotentialer i forhold til tidshorisont (DKK millioner) (58%) Kort sigt ( ) (36%) Mellemlangt sigt ( ) (6%) Langt sigt (2020+) (-7%) Potentiel eliminering (100%) Fuld indfasning I figuren er angivet en reduktion af det samlede potentiale som følge af overlap i potentialer mellem forslagene, hvis alle forslag gennemføres. Eksempelvis vil en fuld gennemførelse af forslaget om tilpasning af ressourcer til administrative stabsfunktioner medføre, at det fulde potentiale for forslaget om normali- Forbedringsforslag A1 A2 A3 A4 A5 A6 A7 A8 A9 B1 B2 B3 B4 C1 C2 C3 C4 C5 C6 D1 D2 D3 D4 E1 E2 E3 E4 E5 E6 Kort sigt (DKK mio.) Mellemlangt sigt (DKK mio.) Ikke kvant F Eliminering Langt sigt (DKK mio.) Ikke kvant. Ikke kvant ~ ~ ~ ~32-47 Kilde: Quartz+Co/BDO-analyse. Note: Bemærk afrundinger i tal. Som det fremgår af figur 22, skønnes det at omkring 60 pct. af det samlede prioriteringspotentiale kan realiseres på kort sigt. Dette beror på en opgørelse af, at halvdelen af forbedringsforslagene vil kunne implementeres inden for en periode på to år. Hertil kommer forslag omkring anvendelse af performance management, fælles sagsstammer på a-dagpengesager og lette kontanthjælpssager samt øget opgavespecialisering, som rummer betydelige potentialer, men som ikke er kvantificeret. På mellemlang sigt vil det endvidere være muligt at realisere yderligere en tredjedel af de potentialer, som enten er betinget af ændringer i den nuværende regulering eller udvikling af IT-understøttelse til jobcenterdriften. Denne del af prioriteringspotentialet udgør samlet set mellem ca. DKK millioner. Det bemærkes, at ændringer i den nuværende regulering samt central it-udvikling kan implementeres hurtigere, hvis der er politisk tilslutning til det. Det vurderes kun at være tiltag om tilpasning af lønniveauer, som først er fuldt realiserbart på lang sigt. 54

69 sering af arbejdstiden ikke kan indfries. Det samlede potentiale er angivet efter at denne reduktion er fratrukket. Foruden forudsætningerne om ændring af den nuværende regulering og IT-investeringer, kræver realisering af potentialerne også, at ledelsen i de enkelte jobcentre tilgår forslagene ud fra en samlet betragtning omkring de forandringer, som skal ske. Herigennem bliver det muligt at indtænke gensidige afhængigheder i implementeringen, herunder ressourcetræk på nøglepersoner. 55

70 ANALYSE AF JOBCENTRENES RESSOURCEFORBRUG Appendiks JUNI DANMARK SVERIGE NORGE DANMARK Ryesgade 3A 2200 Copenhagen N T: Birger Jarlsgatan Stockholm T: +46 (0) Wergelandsveien Oslo T: Havneholmen København V T:

71 Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og forbedringsforslagene Afsnit Delafsnit Metode 1 1. Eksisterende datakilder 2. Operationalisering af centrale variable 3. Spørgeskemaundersøgelse 4. Jobcenterbesøg 5. Datavalidering Appendiks til hovedrapport Kortlægning 2 3 Ressourceeffektivitet og analysens robusthed 1. Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug 2. Regler og proceskrav 3. Anvendt arbejdstid 4. Arbejdstilrettelæggelse 5. Organisering og medarbejderkompetencer 6. IT og digitalisering 7. Øvrige tjenesteydelser 1. Produktivitet og ressourceeffektivitet 2. Robusthedskontrol Forbedringsforslag 4 1. Prioriteringspotentialer 2. Implementeringsforudsætninger 2

72 1.1 EKSISTERENDE DATAKILDER Oversigt over eksisterende datakilder (I/II) Datakilder Variable Data 1 Jobindsats.dk Nedenstående variabler har været anvendt til at indsamle data på tværs af ydelser samt på de enkelte ydelser Antal fuldtidspersoner 2013 Antal personer (CPR nr.) 2013 Antal forløb 2013 Antal aktiverede 2013 Observeret forsørgelsesgrad 2013 Samlede omkostninger pr. sag for konto Gennemsnitlig varighed af forløb Afgang før første tilbud (motivationseffekter) Overlevelseskurve Antal forløb pr. borger Danmarks statistik Udgifter til funktion og Regnskab 2012 Indbyggertal 4kv Disponibel indkomst pr. indbygger 2012 Erhvervsfrekvens

73 1.1 EKSISTERENDE DATAKILDER Oversigt over eksisterende datakilder (II/II) Datakilder Variable Data 3 KORA/SFI Nedenstående variabler har været anvendt til at indsamle data på tværs af ydelser samt på de enkelte ydelser Relativ forsørgelsesgrad - difference mellem forudsagt og observeret forsørgelsesgrad KORA/SFI (2013) Data er fra 2011 mens analyserne er gennemført i 2013 Forudsagte forsørgelsesgrad Observeret forsørgelsesgrad 4 KRL Antal medarbejdere fordelt på stillingskategorier Antal sagsbehandlere Antal virksomhedskonsulenter Dec nov Dec nov Antal administrative medarbejdere Dec nov Antal administrative medarbejdere, som understøtter sagsbehandlingen Antal ledere Dec nov Dec nov Gennemsnitsløn fordelt på stillingskategorier Gennemsnitsløn for sagsbehandlere Dec nov Gennemsnitsløn for virksomhedskonsulenter Dec nov Gennemsnitsløn for administrative medarbejdere Dec nov Gennemsnitsløn for medarbejdere, som understøtter sagsbehandlingen Gennemsnitsløn for ledere Dec nov Dec nov Sygefravær målt i dage pr. medarbejder for

74 Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og forbedringsforslagene Afsnit Delafsnit Metode 1 1. Eksisterende datakilder 2. Operationalisering af centrale variable 3. Spørgeskemaundersøgelse 4. Jobcenterbesøg 5. Datavalidering Appendiks til hovedrapport Kortlægning 2 3 Ressourceeffektivitet og analysens robusthed 1. Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug 2. Regler og proceskrav 3. Anvendt arbejdstid 4. Arbejdstilrettelæggelse 5. Organisering og medarbejderkompetencer 6. IT og digitalisering 7. Øvrige tjenesteydelser 1. Produktivitet og ressourceeffektivitet 2. Robusthedskontrol Forbedringsforslag 4 1. Prioriteringspotentialer 2. Implementeringsforudsætninger 5

75 1.2 OPERATIONALISERINGEN AF CENTRALE VARIABLE Operationalisering af produktivitet og effekt Analysetema Variable Operationaliseringer Kilder Sager Antal fuldtidspersoner Jobindsats (2013) Opgørelse af produktivitet (sager og årsværk) og effekt Årsværk Antal sagsbehandlere Spm. 3.5a-e i spørgeskemaet Antal virksomhedskonsulenter Spm. 3.6a-f i spørgeskemaet Admin. medarbejdere, som understøtter sagsbehandlingen + øvrige admin. Spm. 3.4a-d i spørgeskemaet Konto-5-medarbejdere, der understøtter sagsbehandlingen Spm. 3.10b-h i spørgeskemaet Øvrige medarbejdere på konto 6 end Spm. 3.8b-h i i spørgeskemaet Effekt Relativ forsørgelsesgrad (2013) - opdateret difference mellem forudsagt forsørgelsesgrad fra 2011 (KORA) og observeret forsørgelsesgrad fra 2013 (Jobindsats) Jobindsats (2013) og KORA (2013. data 2011) 6 Note Produktivitet måles som a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpengesager i forhold til samtlige ordinære årsværk. Desuden er produktivitet og effekt også opgjort på enkeltydelser (a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge)

76 1.2 OPERATIONALISERINGEN AF CENTRALE VARIABLE Operationalisering af variable anvendt i forbindelse med gennemførelsen af en række robusthedstjek for betydningen af forskelle i rammevilkår blandt jobcentrene Analysetema Variable Operationaliseringer Kilder Forudsagte forsørgelsesgrad (rammevilkår) for alle ydelser KORA (2013) data fra 2011 Effekter (ikke renset for rammevilkår) Gennemsnitlig varighed Jobindsats.dk Overlevelseskurve Jobindsats.dk Socioøkonomiske Robusthedstjek Stordriftsfordele Antal sager (fuldtidspersoner) Jobindsats (2013) Frikommune 9 frikommuner på beskæftigelsesområdet KL Øvrige Kontrolleret for 2012 sagstal Jobindsats.dk 7

77 1.2 OPERATIONALISERINGEN AF CENTRALE VARIABLE Omkostningsbasen er fastlagt gennem forskellige datakilder med henblik på at afdække mest muligt af driften Afdækket omkostningsbase DKK milliarder (2014) 4,5 3,5 0,3 Øvrige omkostninger Opgjort fra Danmarks Statistik Estimeret* Årsværk fra survey og lønudgifter fra KRL (nov.2013) Løn 4,1 3,2 0,2 0,2 0,4 Øvrig udg. 0,5 0,3 0,5 Total omkostningsbase Lønudgifter på 6.53 Relaterede årsværk under konto 6 Relaterede årsværk under konto 5.90 Øvrige udgifter på * Årsværk er inklusiv en opskrivning for de ~10% af jobcentrene, som ikke har besvaret surveyen Kilde: Statistikbanken (Kommunernes budgetter 2014), surveybesvarelser, KRL løndata

78 Type footer here Analysens samlede omkostningsbase er primært beregnet ved brug af data fra spørgeskemaundersøgelsen. Disse data er suppleret med data fra Danmarks Statisk og KRL Del af omkostningsbase Omkostningsbase (mia. DKK) Beregningsmetode og antagelser Lønudgifter på konto ,5 0,3 3,2 Opgjort fra DST Beregnet fra survey For de 8 jobcentre, der ikke har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, trækkes lønudgifterne fra kommunernes budgetter 2014 (DST) For de 86 jobcentre, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, beregnes lønudgiften ved at sammenholde det oplyste årsværksantal med løndata fra KRL 0,5 Øvrige udgifter på konto 6.53 Opgjort fra DST Øvrige udgifter på konto 6.53 er trukket fra kommunernes budgetter 2014 fra Danmarks Statistik for alle jobcentre Relaterede årsværk under konto 6* 0,2 0,0 0,2 Estimeret Beregne fra survey For de 86 jobcentre, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, beregnes lønudgiften ved at sammenholde det oplyste årsværksantal med løndata fra KRL For de 8 jobcentre, der ikke deltog i surveyen er det antaget, at der i disse kommuner i gennemsnit er det samme forhold mellem lønudgifter på 6.53 og lønudgifter på konto 6 i øvrigt som i de 86 kommuner. Relaterede årsværk under konto 5.90* 0,4 0,0 Estimeret 0,3 Beregnet fra survey For de 86 jobcentre, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, beregnes lønudgiften ved sammenholde det oplyste årsværksantal med løndata fra KRL For de 8 jobcentre, der ikke deltog i surveyen er det antaget, at der i disse kommuner i gennemsnit er det samme forhold mellem lønudgifter på 6.53 og lønudgifter på konto 5.90 som i de 86 kommuner. 9 * For en nærmere uddybning af de relaterede årsværk henvises der til hovedrapportens kapitel 2.

79 Opgørelsen af driftsomkostninger til beskæftigelsesindsatsen adskiller sig fra andre offentlige kilder Kilder Omkostningsbase (mia. DKK) Quartz+Co/BDO opgørelsen adskiller sig ved Danmarks Statistik 3,6 0,5 Øvrige udgifter på 6.53 I Danmarks Statistiks opgørelse er anvendt data fra regnskab 2012 (Regk31) Danmarks Statistik medtager ikke lønudgifter til centralt konterede årsværk på konto 6, der løser jobcenteropgaver eller sagsunderstøttende årsværk på funktion ,1 Lønudgifter 6.53 Danmarks Statistik tager ikke højde for alternative konteringspraksisser, fx at nogle jobcentre anvender 6.51 frem for I opgørelsen er der anvendt en bruttoopgørelse af udgifterne på funktion 6.53 Veje til job (Carsten Koch) 3,2 0,2 Øvrige udgifter på ,1 Lønudgifter 6.53 Veje til job anvender regnskab 2012 og Finanslov Veje til job medtager ikke lønudgifter til centrale årsværk på konto 6, der løser jobcenteropgaver, eller sagsunderstøttende årsværk på funktion Veje til Job anvender nettoopgørelse af øvrige udgifter på funktion

80 Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og forbedringsforslagene Afsnit Delafsnit Metode 1 1. Eksisterende datakilder 2. Operationalisering af centrale variable 3. Spørgeskemaundersøgelse 4. Jobcenterbesøg 5. Datavalidering Appendiks til hovedrapport Kortlægning 2 3 Ressourceeffektivitet og analysens robusthed 1. Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug 2. Regler og proceskrav 3. Anvendt arbejdstid 4. Arbejdstilrettelæggelse 5. Organisering og medarbejderkompetencer 6. IT og digitalisering 7. Øvrige tjenesteydelser 1. Produktivitet og ressourceeffektivitet 2. Robusthedskontrol Forbedringsforslag 4 1. Prioriteringspotentialer 2. Implementeringsforudsætninger 11

81 1.3 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelsen opnåede en svarprocent på ~91 pct. med stor spredning i respondenterne, som er pænt fordelt på tværs af befolkningsstørrelse, regioner, forsørgelsestryk per borger og klynger Besvaret Ikke besvaret xx% Under gns. svarprocent xx% Over gns. svarprocent Kommune størrelse (# indbyggere) Beskæftigelsesregioner Forsørgelsestryk per borger (DKK) Klynger Store kommuner ( ) Region Hovedstaden 1. Kvartil (DKK ) % % % Klynge % 2 Mellem kommuner ( ) Region Sjælland 2. Kvartil (DKK ) Klynge % % % % Små kommuner ( ) Region Syddanmark 3. Kvartil (DKK ) Klynge % % % % Klynge % Region Midtjylland 4. Kvartil (DKK ) Klynge % % % Region Nordjylland Klynge % % Klynge % 0 12 Kilde: Danmarks Statistik, Kommunaløkonomisk Forum 2014

82 Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og forbedringsforslagene Afsnit Delafsnit Metode 1 1. Eksisterende datakilder 2. Operationalisering af centrale variable 3. Spørgeskemaundersøgelse 4. Jobcenterbesøg 5. Datavalidering Appendiks til hovedrapport Kortlægning 2 3 Ressourceeffektivitet og analysens robusthed 1. Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug 2. Regler og proceskrav 3. Anvendt arbejdstid 4. Arbejdstilrettelæggelse 5. Organisering og medarbejderkompetencer 6. IT og digitalisering 7. Øvrige tjenesteydelser 1. Produktivitet og ressourceeffektivitet 2. Robusthedskontrol Forbedringsforslag 4 1. Prioriteringspotentialer 2. Implementeringsforudsætninger 13

83 1.4 JOBCENTERBESØG Udvælgelseskriterier for valg af jobcentre til dybdegående casestudier Udvælgelseskriterier Motivation for valg af kriterier Variationsbredde 1. Kommunens indbyggertal Indbyggertallet anvendes som et overordnet mål for kommunens størrelse. Læsø: København: Geografi Geografisk spredning på tværs af landet af hensyn til rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 5 regioner 3. Klynge (alle ydelser) Klyngen angiver jobcenterets rammevilkår for beskæftigelses- indsatsen målt på alle ydelser 7 klynger 4. Placering i klyngen (alle ydelser) Placeringen internt i klyngen indikerer jobcenterets performance relativt til rammebetingelserne for alle ydelser Mindste klynge: 1-6 Største klynge: Effektmål Værdien (i procentpoint) viser forskellen mellem den forudsagte værdi relativt til den observerede værdi og indikerer, hvorvidt jobcenteret over- eller underperformer -2,9 til +2,9 6. Sagsproduktivitet Sagsproduktivitet viser jobcentrenes produktivitet for a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge Lavest: 20 - højest: Observeret forsørgelsesgrad Observeret forsørgelsesgrad angiver jobcenterets rammevilkår på tværs af klynger. Den gennemsnitlige observerede del af året for borgere målt på alle ydelser (procent) for hver kommune. Højest: 11,8 % - lavest: 5,8 % 8. Frikommuner Kommuner der har mulighed for at afprøve helt nye måder at styre opgaveløsningen på Ni frikommuner 14

84 1.4 JOBCENTERBESØG De besøgte jobcentre er valgt ud fra et ønske om at sikre god spredning på tværs af klynger, geografi og produktivitet Jobcenter Region Klynge alle yd. Placering i klyngen Effektmål* Sagsproduktivitet** Observeret forsørgelsesgrad Morsø Nordjylland 1 2 af 5 2,3 23 7,9 Skive Midtjylland 2 2 af 15 2,3 26 7,5 Vordingborg Sjælland 2 7 af 15 0,9 36 9,1 Slagelse Sjælland 2 12 af 15 0, ,2 Faaborg-Midtfyn Syddanmark 3 1 af 27 0,9 32 8,6 Holstebro*** Midtjylland 3 2 af 27 1,8 42 7,6 Jammerbugt Nordjylland 3 12 af 27 0,5 22 8,8 Aabenraa Syddanmark 3 25 af 27 1,6 35 8,6 Ikast-Brande Midtjylland 4 6 af 22-0,4 33 9,1 Herning Midtjylland 4 15 af 22 1,1 35 8,3 Viborg**** Midtjylland 4 19 af 22 1,1 41 8,3 København Hovedstaden 5 9 af 12-0, ,7 Rebild Nordjylland 5 7 af 12 0,8 22 7,4 Hedensted Midtjylland 5 12 af 12 0,8 29 7,8 Hillerød Hovedstaden 6 3 af 7 0,5 39 7,1 Hørsholm Hovedstaden 7 5 af 6 0,8 29 5,4 15 Note: * Placering i forhold til rammevilkår (forudsagt minus observeret forsørgelse). *** ½ dages besøg. ** Antal sager (fuldtidspersoner) per årsværk **** Frikommune Kilde: KORA, SFI, Statistikbanken; Jobindsats.dk; BDOs databank, spørgeskemaundersøgelse

85 Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og forbedringsforslagene Afsnit Delafsnit Metode 1 1. Eksisterende datakilder 2. Operationalisering af centrale variable 3. Spørgeskemaundersøgelse 4. Jobcenterbesøg 5. Datavalidering Appendiks til hovedrapport Kortlægning 2 3 Ressourceeffektivitet og analysens robusthed 1. Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug 2. Regler og proceskrav 3. Anvendt arbejdstid 4. Arbejdstilrettelæggelse 5. Organisering og medarbejderkompetencer 6. IT og digitalisering 7. Øvrige tjenesteydelser 1. Produktivitet og ressourceeffektivitet 2. Robusthedskontrol Forbedringsforslag 4 1. Prioriteringspotentialer 2. Implementeringsforudsætninger 16

86 1.5 DATAVALIDERING Der er gennemført både ekstern og intern validering af data fra spørgeskemabesvarelserne Data validering Der er gennemført en omfattende validering af spørgeskemabesvarelserne, både i forhold til den interne konsistens i besvarelserne og i forhold til eksterne kilder. Intern validering: Jobcentrene har i spørgeskemaet opdelt antallet af årsværk på tre overordnede medarbejderkategorier: Ledelse og administration, sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter. Efterfølgende har jobcentrene fordelt de tre medarbejdergrupper på en række underkategorier. Hvis summen af underkategorierne afveg mere end 10% fra deres respektive overkategori blev jobcenteret kontaktet med henblik på at korrigere deres besvarelse Jobcentre hvor andelen af medarbejdere på funktion overstiger 33% af medarbejderne på funktion blev kontaktet med henblik på at validere deres besvarelse Kvalitativ vurdering af samtlige besvarelser. Jobcentre der havde angivet ulogiske svar der afveg fra normalen blev kontaktet med henblik på at validere deres besvarelse Spørgeskemabesvarelse Jobcentre der har besvaret spørgeskemaet 86 Antal jobcentre 94 Svarprocent 91 % Ekstern validering Jobcentrenes angivelse af årsværk i spørgeskemaet blev sammenholdt med data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL). I den forbindelse blev en række jobcentre, hvor årsværkene angivet i spørgeskemaet afveg fra data fra KRL, kontaktet med henblik på at validere deres besvarelse. Jobcentrene bekræftede i samtlige tilfælde de årsværk de havde angivet i spørgeskemaet 17

87 1.5 DATAVALIDERING Data indsamlet ved jobcenterbesøg er valideret ved, at jobcentercheferne har fået tilsendt en afrapporteringspakke på sider til godkendelse - herunder data og observationer fra interviews, workshops og spørgeskemaet 18

88 1.5 DATAVALIDERING Afrapporteringspakken indholdt ligeledes til validering de tidstrapper, som medarbejderne udarbejdede på workshops for de forskellige ydelsesområder - her eksempelvis for a-dagpenge Gennemsnitlig 37-timers arbejdsuge fordelt på aktiviteter på a-dagpengeområdet Timeforbrug fordelt på ugentlig arbejdstid 37,0 2,5 34,5 8,3 2,4 2,4 Forberedelse til fysiske samtaler Efterbehandling af fysiske samtaler 4,6 1,2 3,4 Forberedelse til telefonsamtaler Efterbehandling af telefonsamtaler 1,2 0,9 1,5 4,8 0,8 2,0 0,9 Arbejdsuge Frokost Arbejdsuge efter frokost Fysiske samtaler Forber./ Efterbeh. Telefonsamtaler Forber./ Efterbeh. s til/fra borgere Infomøder Møder u. borgere Sparring Transport Pauser (udover frokost) Øvrig tid* 19 * Sætte sig ind i ny regulering, sætte sig ind i ny IT, IT-opgaver (fx i forbindelse med nedbrud), m.v. Kilde: Workshop d. 18. februar 2014

89 Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og forbedringsforslagene Afsnit Delafsnit Metode 1 1. Eksisterende datakilder 2. Operationalisering af centrale variable 3. Spørgeskemaundersøgelse 4. Jobcenterbesøg 5. Datavalidering Appendiks til hovedrapport Kortlægning 2 3 Ressourceeffektivitet og analysens robusthed 1. Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug 2. Regler og proceskrav 3. Anvendt arbejdstid 4. Arbejdstilrettelæggelse 5. Organisering og medarbejderkompetencer 6. IT og digitalisering 7. Øvrige tjenesteydelser 1. Produktivitet og ressourceeffektivitet 2. Robusthedskontrol Forbedringsforslag 4 1. Prioriteringspotentialer 2. Implementeringsforudsætninger 20

90 2.1 JOBCENTRENES OPGAVER OG RESSOURCEFORBRUG Jobcentrene gennemfører sagsforløb på fire overordnede ydelsesområder Jobcentrenes opgaver Antal sager* (Fuldtidspersoner i tusinde) Sagernes opdeling Kommunerne har hovedansvar for at gennemføre beskæftigelsesindsatsen ved bl.a. at: Gøre jobåbninger synlige og skaffe plads til ledige, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet Hjælpe hvis medarbejdere har brug for særlige løsninger for at fastholde deres arbejde Assistere virksomheder med rekruttering A-dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge L.Y og fleksjob Øvrige sagsområder Total antal sager A-dagpenge, særlig uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Jobparate modtagere, aktivitetsparate, udd.-hjælp, uddparate, udd.-hjælp, aktivitetsparate og integrationssager Matchgruppe 1, 2 og 3 Ledighedsydelse, Matchgruppe 1, 2 og 3, Fleksjob Ressourceforløb, revalidering og forrevalidering 21 * Jobindsats.dk (december 2013) Kilde: Finansloven 2012; KL

91 2.1 JOBCENTRENES OPGAVER OG RESSOURCEFORBRUG Udover de ordinært ansatte, som er fokus for nærværende analyse, beskæftiger landets jobcentre ligeledes en række ekstraordinært ansatte årsværk Antal ordinært ansatte i jobcentrene Årsværk, N = Ø 7 0 Jobcentre 22 Note: En ekstraordinært ansat dækker eksempelvis over personer ansat som elever, fleksjobbere, i seniorjob, i løntilskud m.v. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse

92 Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og forbedringsforslagene Afsnit Delafsnit Metode 1 1. Eksisterende datakilder 2. Operationalisering af centrale variable 3. Spørgeskemaundersøgelse 4. Jobcenterbesøg 5. Datavalidering Appendiks til hovedrapport Kortlægning 2 3 Ressourceeffektivitet og analysens robusthed 1. Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug 2. Regler og proceskrav 3. Anvendt arbejdstid 4. Arbejdstilrettelæggelse 5. Organisering og medarbejderkompetencer 6. IT og digitalisering 7. Øvrige tjenesteydelser 1. Produktivitet og ressourceeffektivitet 2. Robusthedskontrol Forbedringsforslag 4 1. Prioriteringspotentialer 2. Implementeringsforudsætninger 23

93 2.2 REGLER OG PROCESKRAV Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven) er det centrale lovgrundlag, som har direkte konsekvenser for indsatsen på de fire centrale ydelsesområder, som analysen afdækker Beskæftigelsesområdet er et af de mest regulerede politikområder, hvor de centrale lovgivningsmæssige rammeværk er konkretiseret omkring fire separate love som har betydning på udformningen af indsatsen på de fire centrale ydelsesområder, som analysen fokuserer på Lovgivning Kernefokus i lovgivningen ift. jobcentrene Relevant ydelsesområde 1 Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven) Kerneopgaven i loven er centreret om at regulere indsatsen overfor både virksomheder og borgere, herunder kontaktformer, sagsbehandlingsregler, dokumentationsredskaber i indsatsen, den digitale kommunikation, tilbudstyper og minimumsrettigheder og pligter for borgeren A-dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge Ledighedsydelse/fleksjob 2 Lov om en aktiv socialpolitik (LAS-loven) Jobcenteret løser de opgaver, der vedrører den aktive beskæftigelsesindsats, herunder visitation, det individuelle kontaktforløb, rådighed, tilbud mv. for kontanthjælp og ledighedsydelse/fleksjob Kontanthjælp Ledighedsydelse/fleksjob 3 Sygedagpengeloven Jobcentret løser de opgaver for målgruppen, der vedrører den aktive beskæftigelsesindsats, herunder visitation, opfølgning, løbende vurdering af uarbejdsdygtighed, medvirken og tilbud Sygedagpenge 4 Lov om ansvaret for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats Fastlægge ansvaret for og styringen af beskæftigelsesindsatsen. Dette medfører, at alle afgørelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats hører under jobcentret sammen med dele af lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge og lov om integration af udlændinge Lov om arbejdsløshedsforsikring mv. administreres af a-kasserne A-dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge Ledighedsydelse/fleksjob 24 Kilde: LAB-loven; LAS-loven; Sygedagpengeloven; Lov om ansvaret for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats

94 Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og forbedringsforslagene Afsnit Delafsnit Metode 1 1. Eksisterende datakilder 2. Operationalisering af centrale variable 3. Spørgeskemaundersøgelse 4. Jobcenterbesøg 5. Datavalidering Appendiks til hovedrapport Kortlægning 2 3 Ressourceeffektivitet og analysens robusthed 1. Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug 2. Regler og proceskrav 3. Anvendt arbejdstid 4. Arbejdstilrettelæggelse 5. Organisering og medarbejderkompetencer 6. IT og digitalisering 7. Øvrige tjenesteydelser 1. Produktivitet og ressourceeffektivitet 2. Robusthedskontrol Forbedringsforslag 4 1. Prioriteringspotentialer 2. Implementeringsforudsætninger 25

95 Sygedagpenge Kontanthjælp A-dagpenge 2.3 ANVENDT ARBEJDSTID Det estimeres, at den direkte kontakt til borgere og virksomheder er ca. 55 % større på a-dagpenge end sygedagpenge, når man opgør sagsbehandlernes og virksomhedskonsulenternes arbejdstid efter sygefravær, ferie, m.m (89%) (36%) (45%) (88%) (87%) (45%) 701 (49%) (35%) 412 (29%) Gns. arbejdstid Møder, udd. og pauser* Til rådighed for sagsbeh. Adm. opg. ifm. sagsbehandling Indirekte kontakt Forberedelse Efterbehandling Øvrig indirekte kontakt Direkte kontakt Fysiske samtaler Telefonsamtaler Mails/ SMS Øvrig direkte kontakt 26 * Lokalt aftalte pauser Kilde: Workshops på ADP (14 jobcentre), KTH (13 jobcentre) og SDP (13 jobcentre); spørgeskema

96 2.3 ANVENDT ARBEJDSTID På a-dagpenge-, sygedagpenge- og kontanthjælpsområdet bruges der i gennemsnit henholdsvis 15,5 timer, ~9 timer og ~12 timer på direkte borgerkontakt om ugen Tid anvendt på direkte borgerkontakt Timer på en gennemsnitlig uge Jobcenter med højest anvendt tid Jobcenter med lavest anvendt tid A-dagpenge 9,4 19,6 19,0 17,1 16,9 16,6 15,5 15,4 15,4 15,3 14,4 13,9 13,6 Gns. 15,5 +10,2 Jobcenter med højest anvendt tid Jobcenter med lavest anvendt tid Gns. Sygedagpenge 8,9 8,9 8,0 7,6 7,3 7,0 6,5 12,3 12,0 11,3 11,0 9,2 9,1 8,9 +5,8 Jobcenter med højest anvendt tid Jobcenter med lavest anvendt tid Gns. Kontanthjælp 16,7 16,5 14,4 14,0 13,0 12,1 12,0 11,4 11,2 11,0 10,6 10,2 8,4 6,8 12,1 +9,9 På a-dagpenge er der en forskel på ~10 timer i tid anvendt på direkte borgertid På sygedagpenge er der en forskel på ~6 timer i tid anvendt på direkte borgertid På kontanthjælp er der en forskel på ~ 10 timer i tid anvendt på direkte borgertid 27 Kilde: Workshops på a-dagpengeområdet, kontanthjælpsområdet og sygedagpengeområdet

97 2.3 ANVENDT ARBEJDSTID På a-dagpenge-, sygedagpenge- og kontanthjælpsområdet bruges der i gennemsnit henholdsvis 12,5 timer, 17 timer og ~16 timer på indirekte sagsbehandling om ugen Tid anvendt på indirekte sagsbehandling Timer på gennemsnitlig uge Jobcenter med højest anvendt tid Jobcenter med lavest anvendt tid Gns. A-dagpenge Sygedagpenge Kontanthjælp Jobcenter med højest anvendt tid Jobcenter med højest anvendt tid 15,5 15,4 14,5 14,3 14,3 12,4 12,3 11,6 11,6 11,3 10,1 8,7 8,3 12,5 +7,2 Jobcenter med lavest anvendt tid Gns. 17,0 20,9 20,1 19,3 19,2 18,1 17,8 17,6 +6,9 17,0 13,1 17,0 13,0 15,6 12,5 15,2 12,2 14,2 14,0 Jobcenter med lavest anvendt tid Gns. 17,1 16,7 15,7 15,2 14,3 12,0 11,6 11,6 15,7 19,4 19,2 +7,8 På a-dagpenge er der en forskel på ~7 timer i tid anvendt på indirekte sagsbehandling På sygedagpenge er der en forskel på ~7 timer i tid anvendt på indirekte sagsbehandling På kontanthjælp er der en forskel på ~8 timer i tid anvendt på indirekte sagsbehandling 28 Kilde: Workshops på a-dagpengeområdet, kontanthjælpsområdet og sygedagpengeområdet

98 2.3 ANVENDT ARBEJDSTID På a-dagpenge- og kontanthjælpsområdet bruges der i gennemsnit ~2,7 timer timer på administrative opgaver ifbm. sagsbehandling. På sygedagpengeområdet bruges der ~3,2 timer Tid anvendt på administrative opgaver ifbm sagsbehandling Timer på gennemsnitlig uge Jobcenter med højest anvendt tid Jobcenter med lavest anvendt tid Gns. 2,0 1,9 1,9 1,6 1,6 A-dagpenge Sygedagpenge Kontanthjælp Jobcenter Jobcenter 7,3 med højest 7,5 med højest 6,6 anvendt tid anvendt tid 2,8 2,7 2,7 2,3 2,7 3,8 3,6 +5,7 Jobcenter med lavest anvendt tid Gns. 2,0 2,0 1,6 1,6 0,8 3,6 3,3 3,2 2,3 3,2 5,0 4,9 4,2 +6,7 Jobcenter med lavest anvendt tid Gns. 2,6 2,1 2,1 2,0 1,7 1,2 3,0 2,8 2,7 4,7 3,6 6,2 6,0 5,6 7,0 +5,8 På a-dagpenge er der en forskel på ~6 timer i tid anvendt på administrative opgaver På sygedagpenge er der en forskel på ~7 timer i tid anvendt på administrative opgaver På kontanthjælp er der en forskel på ~ 6 timer i tid anvendt på administrative opgaver 29 Kilde: Workshops på a-dagpengeområdet, kontanthjælpsområdet og sygedagpengeområdet

99 Lavest Højest 2.3 ANVENDT ARBEJDSTID Det gennemsnitlige sygefravær i jobcentrerene er 10,5 dagsværk. Der er dog betydelig varians imellem jobcentrene Jobcenter sygefravær Dagsværk Jobcentre 30 Note: Administrationschefen i Jobcenter Slagelse kunne ikke genkende det høje sygefravær. Sygefraværet vedrører egen sygdom og arbejdsulykker Kilde: KRL, Der er ikke data for Herlev, Hørsholm og Langeland. Slagelse er eksluderet da de udgør en outlier med 27 dagsværk

100 Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og forbedringsforslagene Afsnit Delafsnit Metode 1 1. Eksisterende datakilder 2. Operationalisering af centrale variable 3. Spørgeskemaundersøgelse 4. Jobcenterbesøg 5. Datavalidering Appendiks til hovedrapport Kortlægning 2 3 Ressourceeffektivitet og analysens robusthed 1. Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug 2. Regler og proceskrav 3. Anvendt arbejdstid 4. Arbejdstilrettelæggelse 5. Organisering og medarbejderkompetencer 6. IT og digitalisering 7. Øvrige tjenesteydelser 1. Produktivitet og ressourceeffektivitet 2. Robusthedskontrol Forbedringsforslag 4 1. Prioriteringspotentialer 2. Implementeringsforudsætninger 31

101 2.4 ARBEJDSTILRETTELÆGGELSE Aktiviteter under borgerens procesforløb varierer fra jobcenter til jobcenter Visitation/infomøde Fysisk samtale Tilbud Forberedelse Samtale Efterbehandling Mindst ressourcekrævende Mest ressourcekrævende Mindst ressourcekrævende Mest ressourcekrævende Indkaldelse af borger Overdragelse fra sagsbehandler til virksomhedskonsulent Borgere indkaldes af adminsitrativt personale Borgere indkaldes af sagsbehandler Borger indkaldes af virksomhedskonsulenten Særskilt virksomhedskonsulentteam Virksomhedskonsulenter Fælles sagsstammer og sagsbehandlere i samme kontor Delte funktioner Metode for oplysning om ret og pligt Fællesmøde med op til 30 borgere Fællesmøde og efterfølgende korte individuelle samtaler Individuelle samtaler med borger Serviceniveau overfor virksomheder Fordeling af borgere til sagsbehandlere Fordeling på CPR nummer Fordeling ift risiko for langtidsledighed Flydende sagsstammer Fordeling ift match Fordeling ift. borger specialisering Virksomheder udfylder blanketter Virksomhedskonsulenter tilbyder hjælp til udfyldelse af blanketter Virksomhedskonsulenter udfylder og transporterer blanketter til og fra virksomheder Brug af screeningværktøj Serviceniveau overfor borger Brug af udarbejdet screeningsværktøj Brug af opmærksomheds-punkter Begrænset anvendelse af screeningværktøj Borger finder praktik Virksomhedskonsulent og Virksomhedskonsulent borger finder praktik udsøger tilbud 32 Kilde: Jobcenterbesøg

102 Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og forbedringsforslagene Afsnit Delafsnit Metode 1 1. Eksisterende datakilder 2. Operationalisering af centrale variable 3. Spørgeskemaundersøgelse 4. Jobcenterbesøg 5. Datavalidering Appendiks til hovedrapport Kortlægning 2 3 Ressourceeffektivitet og analysens robusthed 1. Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug 2. Regler og proceskrav 3. Anvendt arbejdstid 4. Arbejdstilrettelæggelse 5. Organisering og medarbejderkompetencer 6. IT og digitalisering 7. Øvrige tjenesteydelser 1. Produktivitet og ressourceeffektivitet 2. Robusthedskontrol Forbedringsforslag 4 1. Prioriteringspotentialer 2. Implementeringsforudsætninger 33

103 2.5 ORGANISERING OG MEDARBEJDERKOMPETENCER Jobcentrenes organisering er karakteriseret ved en række kendetegn, hvoraf langt størstedelen er organiseret efter borgernes ydelsesgrupper, men også efter borgerens alder Kendetegn ved jobcentrenes organisering (jobcentrene kan have flere kendetegn) Andel af total i procent Ydelsestyper 96 Jobcentrene blev i surveyen adspurgt til deres organisatoriske udformning Der var opsat en række valgmuligheder for at karakterisere deres organisering Jobcentrene kunne vælge flere forhold, som de mente beskrev deres nuværende organisering Borgerens alder Matchkategori Afdeling for virksomhedskonsulenter Brancher 6 34 Kilde: Survey

104 Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og forbedringsforslagene Afsnit Delafsnit Metode 1 1. Eksisterende datakilder 2. Operationalisering af centrale variable 3. Spørgeskemaundersøgelse 4. Jobcenterbesøg 5. Datavalidering Appendiks til hovedrapport Kortlægning 2 3 Ressourceeffektivitet og analysens robusthed 1. Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug 2. Regler og proceskrav 3. Anvendt arbejdstid 4. Arbejdstilrettelæggelse 5. Organisering og medarbejderkompetencer 6. IT og digitalisering 7. Øvrige tjenesteydelser 1. Produktivitet og ressourceeffektivitet 2. Robusthedskontrol Forbedringsforslag 4 1. Prioriteringspotentialer 2. Implementeringsforudsætninger 35

105 IT-understøttelse (illustrativ) Kontaktkanaler i jobcentrene 2.6 IT OG DIGITALISERING Jobcentrene har i begrænset omfang en bevidst tilgang til anvendelse af kontaktkanalerne eller indblik i enhedsomkostningerne, og sagsbehandlerne mangler fx understøttelse til CV-søgning Observationer Illustration Indikatorer på prioriteringspotentialer a Tidligere analyser har anvist store omkostningsforskelle per kontaktkanal, hvorfor der indikativt kan forventes prioriteringspotentialer på området De adspurgte jobcentre har generelt set ingen definerede strategier for anvendelsen af de forskellige kontaktkanaler til borgerne og virksomheder Borger og virksomheder Telefon Direkte til sagsbehandler/virksomhedskon. Telefon til omstilling Telefonvagter i grupper/teams Fysisk fremmøde og kommunikation Skranke/information/visitation Møder i jobcenter, herunder cafe Møder hos borger, virksomhed, aktiv tilbud Fysisk post Digitale kanaler Digital selvbetjening s og SMS Hjemmeside Ingen umiddelbare guidelines for, hvilke kontaktkanaler som sagsbehandlere m.v. skal anvende i hvilke situationer Meget begrænset indsigt i volumen på de forskellige kanaler samt forskelle i omkostningerne herved Tid på fejlopkald, efterbehandling (viderestilling m.v.) og ventetid b Ledere tilkendegiver generel udbredelse af utilstrækkelige it-kompetencer blandt medarbejdere til at udnytte eksisterende funktionaliteter i fagsystemer m.v. ITunderstøttelse i hvert jobcenter Fagsystem (Fx Opera) Journaliseringssys. (Fx ESDH) Ydelse (Fx KMD Aktiv/SDP) Sidemandsoplæring kan være suboptimal, da effektiviteten heraf beror på sidemandens forståelse af og evner i ITsystemerne Søgning på borgerkompetencer (match til jobopslag) er vanskelig og work-arounds er ressourcekrævende Fælles IT for jobcentre For at finde ledige til virksomhedsordrer bruger jobcentrene uforholdsmæssigt mange ressourcer på at gennemgå CV er på Jobnet 36 Kilde: Quartz+Co- og BDO-analyse; Jobcenterbesøg

106 Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og forbedringsforslagene Afsnit Delafsnit Metode 1 1. Eksisterende datakilder 2. Operationalisering af centrale variable 3. Spørgeskemaundersøgelse 4. Jobcenterbesøg 5. Datavalidering Appendiks til hovedrapport Kortlægning 2 3 Ressourceeffektivitet og analysens robusthed 1. Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug 2. Regler og proceskrav 3. Anvendt arbejdstid 4. Arbejdstilrettelæggelse 5. Organisering og medarbejderkompetencer 6. IT og digitalisering 7. Øvrige tjenesteydelser 1. Produktivitet og ressourceeffektivitet 2. Robusthedskontrol Forbedringsforslag 4 1. Prioriteringspotentialer 2. Implementeringsforudsætninger 37

107 2.7 ØVRIGE TJENESTEYDELSER Jobcentrene benytter i gennemsnit ~DKK årligt per årsværk til kompetenceudvikling af medarbejderne Jobcentrenes udgifter til kompetenceudvikling DKK per årsværk, N = Gns Jobcentre 38 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse

108 2.7 ØVRIGE TJENESTEYDELSER Jobcentrene anvender i gennemsnit DKK 2,8 millioner årligt til lægeerklæringer Årlige udgifter til lægeerklæringer DKK i 1.000, N = Ø Jobcentre 39 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse

109 Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og forbedringsforslagene Afsnit Delafsnit 1. Eksisterende datakilder Metode 1 2. Operationalisering af centrale variable 3. Spørgeskemaundersøgelse 4. Jobcenterbesøg 5. Datavalidering 1. Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug Appendiks til hovedrapport Kortlægning 2 2. Regler og proceskrav 3. Anvendt arbejdstid 4. Arbejdstilrettelæggelse 5. Organisering og medarbejderkompetencer 6. IT og digitalisering 7. Øvrige tjenesteydelser Ressourceeffektivitet og analysens robusthed 3 1. Produktivitet og ressourceeffektivitet 2. Robusthedskontrol Forbedringsforslag 4 1. Prioriteringspotentialer 2. Implementeringsforudsætninger 40

110 Underafsnit i afsnit 3.1. Produktivitet og ressourceeffektivitet 3.1. Produktivitet og ressourceeffektivitet Sammenhæng mellem produktivitet og effekt: Samlet 3.2. Robusthedskontrol Sammenhæng mellem produktivitet og effekt: På de enkelte ydelsesområder Produktivitet og effekt inklusiv adm. og ledelse (6.53) Prioriteringspotentiale på basis af produktivitetsvarians 41

111 Allerød 9,60 Gentofte 9,90 Rudersdal 10,6 Lyngby-Taarbæk 10,9 Hørsholm 11,0 Egedal 11,5 Frederiksberg 12,7 Lejre 13,1 Furesø 13,2 Hillerød 13,2 Solrød 13,6 Roskilde 14,0 Glostrup 14,7 Favrskov 14,8 Gladsaxe 15,0 Fredensborg 15,2 Greve 15,5 Rebild 15,7 Odder 15,9 København 16,0 Gribskov 16,2 Høje-Tåstrup 16,2 Hedensted 16,4 Frederikssund 16,6 Vallensbæk/Ishøj 16,7 Aarhus 16,8 Herlev 16,9 Ikast-Brande 17,0 Syddjurs 17,2 Hvidovre 17,3 Stevns 17,4 Silkeborg 17,4 Billund 17,6 Sorø 17,6 Middelfart 17,8 Herning 18,0 Køge 18,0 Kolding 18,1 Ringkøbing-Skjern 18,1 Faxe 18,2 Albertslund 18,2 Viborg 18,2 Ringsted 18,3 Faaborg-Midtfyn 18,3 Horsens 18,4 Aalborg 18,4 Holstebro 18,4 Struer 18,5 Vejen 18,6 Brønderslev 18,7 Assens 18,8 Varde 18,9 Holbæk 18,9 Nordfyns 18,9 Jammerbugt 19,1 Rødovre 19,1 Halsnæs 19,2 Lemvig 19,3 Brøndby 19,5 Helsingør 19,6 Svendborg 19,7 Mariagerfjord 19,8 Haderslev 19,8 Hjørring 19,9 Sønderborg 19,9 Aabenraa 19,9 Ærø 20,1 Vesthimmerland 20,1 Skive 20,2 Nyborg 20,5 Fredericia 20,6 Randers 20,7 Thisted 20,9 Vordingborg 21,0 Esbjerg/Fanø 21,1 Tønder 21,3 Kalundborg 21,3 Slagelse 21,6 Guldborgsund 21,6 Odsherred 21,7 Norddjurs 21,9 Frederikshavn/Læsø 22,6 Morsø 22,8 Bornholm 22,9 Langeland 24,5 Lolland 25,6 3.1 PRODUKTIVITET OG RESSOURCEEFFEKTIVITET De mest ressourceeffektive jobcentre fordeler sig på tværs af alle klyngerne Produktivitet og effekt 2013 fordelt efter forudsagt forsørgelsesgrad (klynger) x Klynge Produktivitet (helårspersoner per årsværk) Beskæftigelseseffekt (pct.-point) Besøgte ,9 2,0 0,3 2,3 0,0 0,9 1,3 1,7 0,8 0,9 0,9 1,0 1,0 0,1 2,4 0,0 0,4 0,9 1,1 1,4 1,3 0,9 1,5 1,4 1,6 2,3 1,1-0,5 2,3 0,3 0,1 0,5 0,5 0,3 1,3 1,4-0,5 1,7 0,5 1,8-0,1 0,5 0,9 1,1 0,9 0,0 0,2 0,6 1,1 1,1 1,4-0,1 0,1 0,2 0,2 0,9 1,2 2,1-0,9-0,4 0,6 0,9 0,8 1,4-0,5 0,3 0,1 0,5 0,9 0,8 1,0 1,3 1,2-0,9 0,5 0,6 0,9 0,8 1,2 1,4 0,8 1,5 1,3 0,6 0,8 0,6 42 Note: Jobcentrene er rangeret efter deres socioøkonomiske rammevilkår og klynger (jo bedre rammevilkår, jo højere klyngenr.). De længste opadgående søjler angiver de mest produktive jobcentre, mens de længste nedadgående søjler angiver jobcentrene med bedst beskæftigelseseffekt. De mest ressourceeffektive jobcentre har således de længste søjler i både op- og nedadgående retning. Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA

112 3.1 PRODUKTIVITET OG RESSOURCEEFFEKTIVITET Sammenhængen mellem produktivitet og effekt på tværs af ydelsesområder Produktivitet og effekt 2013 Fuldtidspersoner per årsværk, procent point Effekt ,0-0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2, Note: Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk. Beskæftigelseseffekten opgøres som forskellen mellem jobcenterets forudsagte forsørgelsesgrad og den observerede forsørgelsesgrad (opdateret 2013). Dermed indikerer en positiv effekt, at et jobcenter klarer sig relativt godt og bedre end forventet i forhold til dets rammevilkår. Den vandrette linje markerer gennemsnitlig effekt. Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA/SFI(2013) Produktivitet

113 3.1 PRODUKTIVITET OG RESSOURCEEFFEKTIVITET Sammenhængen mellem produktivitet og effekt på a-dagpengeområdet (a-dagpengesager samt a-dagpengeårsværk) Produktivitet og effekt 2013 Fuldtidspersoner per årsværk, procent point Effekt ,2 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 1,8 2, Note: Produktivitet er beregnet på basis af ordinære årsværk tilknyttet a-dagpenge. Beskæftigelseseffekten opgøres som forskellen mellem jobcenterets forudsagte forsørgelsesgrad og den observerede forsørgelsesgrad (opdateret 2013). Dermed indikerer en positiv effekt, at et jobcenter klarer sig relativt godt og bedre end forventet i forhold til dets rammevilkår. Den vandrette linje markerer gennemsnitlig effekt. Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA/SFI(2013) Produktivitet

114 3.1 PRODUKTIVITET OG RESSOURCEEFFEKTIVITET Sammenhængen mellem produktivitet og effekt på kontanthjælpsområdet (kontanthjælpssager samt kontanthjælpsårsværk) Produktivitet og effekt 2013 Fuldtidspersoner per årsværk, procent point Effekt ,4-1,2-1,0-0,8-0,6-0,4-0,2 0,0 0,2 0,4 0,6 0, Note: Produktivitet er beregnet på basis af ordinære årsværk tilknyttet kontanthjælp. Beskæftigelseseffekten opgøres som forskellen mellem jobcenterets forudsagte forsørgelsesgrad og den observerede forsørgelsesgrad (opdateret 2013). Dermed indikerer en positiv effekt, at et jobcenter klarer sig relativt godt og bedre end forventet i forhold til dets rammevilkår. Den vandrette linje markerer gennemsnitlig effekt. Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA/SFI(2013) Produktivitet

115 3.1 PRODUKTIVITET OG RESSOURCEEFFEKTIVITET Sammenhængen mellem produktivitet og effekt på sygedagpengeområdet (sygedagpengesager samt sygedagpengeårsværk) Produktivitet og effekt 2013 Fuldtidspersoner per årsværk, procent point Effekt ,2-0,1 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0, Note: Produktivitet er beregnet på basis af ordinære årsværk tilknyttet sygedagpenge. Beskæftigelseseffekten opgøres som forskellen mellem jobcenterets forudsagte forsørgelsesgrad og den observerede forsørgelsesgrad (opdateret 2013). Dermed indikerer en positiv effekt, at et jobcenter klarer sig relativt godt og bedre end forventet i forhold til dets rammevilkår. Den vandrette linje markerer gennemsnitlig effekt. Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA/SFI(2013) Produktivitet

116 Hedensted Sønderborg Vordingborg Glostrup Randers Odder Holstebro Sorø Frederikshavn/Læsø Viborg Aabenraa Lemvig Solrød Odsherred Thisted Ringkøbing-Skjern Silkeborg Hillerød Assens Hørsholm Greve Guldborgsund Nordfyns Horsens Haderslev Vejen Aalborg Hjørring Middelfart Ikast-Brande Egedal Rebild Varde Svendborg Skive Lolland Herning Syddjurs Brønderslev København Tønder Aarhus Nyborg Billund Struer Faxe Faaborg-Midtfyn Favrskov Gentofte Slagelse Rudersdal Helsingør Roskilde Rødovre Holbæk Langeland Vesthimmerland Halsnæs Lyngby-Taarbæk Morsø Stevns Fredensborg Mariagerfjord Fredericia Frederikssund Herlev Kalundborg Ringsted Kolding Norddjurs Allerød Gribskov Høje-Tåstrup Furesø Albertslund Gladsaxe Esbjerg/Fanø Frederiksberg Brøndby Hvidovre Vallensbæk/Ishøj Lejre Ærø Bornholm Jammerbugt Køge 3.1 PRODUKTIVITET OG RESSOURCEEFFEKTIVITET Der er stor varians i produktiviteten på fleksjob- og ledighedsydelsesområdet (Fleksjob og ledighedsydelsessager samt fleksjob- og ledighedsydelsesårsværk) Jobcenter produktivitet Fuldtidspersoner per årsværk Note: Produktivitet er beregnet på basis af ordinære årsværk tilknyttet fleksjob og ledighedsydelse Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse

117 3.1 PRODUKTIVITET OG RESSOURCEEFFEKTIVITET ESTIMATER BEHÆFTET MED EN VIS USIKKERHED Baseret på jobcentrenes forskellige produktivitet og under hensyntagen til effekt viser tre top-down estimeringer af prioriteringspotentialet et umiddelbart potentiale på DKK 0,5-0,8 mia. 1 Jobcentre til gennemsnit af top 5 mest ressourceeffektive 2 Jobcentre til gennemsnit af top 10 ressourceeffektive 3 Laveste til gennemsnit, gennemsnit til top 5 mest ressourceeffektive og top 5 øget 5% Potentiale Potentiale Illustration BP BP BP BP BP BP Bund BP Gns BP Top 5 Ny top Metode og data for beregningen Jobcentrenes produktivitet beregnes ud fra alle sager på ADP, KTH og SDP og alle årsværk i jobcentret Jobcentrenes produktivitet beregnes ud fra alle sager på ADP, KTH og SDP og alle årsværk i jobcentret Jobcentrenes produktivitet beregnes ud fra alle sager på ADP, KTH og SDP og alle årsværk i jobcentret Rationale for model Der er ingen strukturelle (rammevilkårsmæssige) hindringer for at gå op til et gennemsnit af de mest ressourceeffektive jobcentrene, fx top 5 Der er ingen strukturelle (rammevilkårsmæssige) hindringer for at gå op til et gennemsnit af de mest ressourceeffektive jobcentrene, fx top 10 De lavest performende jobcentre vil kunne udnytte forbedringstiltag mest, gennemsnitlige næstmest, og fx IT- og reguleringsmæssige tiltag vil også øge produktivitet for de bedste jobcentre Prioriteringspotentiale DKK 780 millioner årsværk (~17 % af omkostningsbasen) DKK 597 millioner årsværk (~13 % af omkostningsbasen) DKK 480 millioner årsværk (~11 % af omkostningsbasen) 48 Note: De mest ressourceeffektive jobcentre er defineret ud fra højest produktivitet kombineret med en effekt, der er bedre en gennemsnittet

118 Appendiks til hovedrapport: Analysens metode og tilgang samt detaljeringer til kortlægningen og forbedringsforslagene Afsnit Delafsnit 1. Eksisterende datakilder Metode 1 2. Operationalisering af centrale variable 3. Spørgeskemaundersøgelse 4. Jobcenterbesøg 5. Datavalidering 1. Jobcentrenes opgaver og ressourceforbrug Appendiks til hovedrapport Kortlægning 2 2. Regler og proceskrav 3. Anvendt arbejdstid 4. Arbejdstilrettelæggelse 5. Organisering og medarbejderkompetencer 6. IT og digitalisering 7. Øvrige tjenesteydelser Ressourceeffektivitet og analysens robusthed 3 1. Produktivitet og ressourceeffektivitet 2. Robusthedskontrol Forbedringsforslag 4 1. Prioriteringspotentialer 2. Implementeringsforudsætninger 49

119 Underafsnit i afsnit 3.2. Robusthedskontrol 3.1. Produktivitet og ressourceeffektivitet Robusthedstjek af produktivitetsopgørelser 3.2. Robusthedskontrol Sammenhæng mellem produktivitet og alternative effektmål Sammenhæng mellem produktivitet og rammevilkår, stordriftsfordele, frikommunestatus og konto 5.90-udgifter Kontrol for alternative produktivitets- og effektopgørelser Kontrol for alternative opgørelser af tidsanvendelse 50

120 Slagelse 21,6 Guldborgsund 21,6 Odsherred 21,7 Norddjurs 21,9 Frederikshavn/Læsø 22,6 Morsø 22,8 Bornholm 22,9 Langeland 24,5 Lolland 25,6 Ikast-Brande 17,0 Syddjurs 17,2 Hvidovre 17,3 Stevns 17,4 Silkeborg 17,4 Billund 17,6 Sorø 17,6 Middelfart 17,8 Herning 18,0 Køge 18,0 Kolding 18,1 Ringkøbing-Skjern 18,1 Faxe 18,2 Albertslund 18,2 Viborg 18,2 Ringsted 18,3 Faaborg-Midtfyn 18,3 Horsens 18,4 Aalborg 18,4 Holstebro 18,4 Struer 18,5 Vejen 18,6 Brønderslev 18,7 Assens 18,8 Varde 18,9 Holbæk 18,9 Nordfyns 18,9 Jammerbugt 19,1 Rødovre 19,1 Halsnæs 19,2 Lemvig 19,3 Brøndby 19,5 Helsingør 19,6 Svendborg 19,7 Mariagerfjord 19,8 Haderslev 19,8 Hjørring 19,9 Sønderborg 19,9 Aabenraa 19,9 Ærø 20,1 Vesthimmerland 20,1 Skive 20,2 Nyborg 20,5 Fredericia 20,6 Randers 20,7 Thisted 20,9 Vordingborg 21,0 Esbjerg/Fanø 21,1 Tønder 21,3 Kalundborg 21,3 Allerød 9,60 Gentofte 9,90 Rudersdal 10,6 Lyngby-Taarbæk 10,9 Hørsholm 11,0 Egedal 11,5 Frederiksberg 12,7 Lejre 13,1 Furesø 13,2 Hillerød 13,2 Solrød 13,6 Roskilde 14,0 Glostrup 14,7 Favrskov 14,8 Gladsaxe 15,0 Fredensborg 15,2 Greve 15,5 Rebild 15,7 Odder 15,9 København 16,0 Gribskov 16,2 Høje-Tåstrup 16,2 Hedensted 16,4 Frederikssund 16,6 Vallensbæk/Ishøj 16,7 Aarhus 16,8 Herlev 16,9 3.2 ROBUSTHEDSKONTROL Produktiviteten ændres kun i begrænset omfang, når produktivitet måles ift. forløb fremfor fultidspersoner Produktivitet og effekt 2013 fordelt efter forudsagt forsørgelsesgrad (klynger) Forløb per årsværk x Klynge Produktivitet (Helårspersoner per årsværk) Beskæftigelseseffek (pct.-point) Besøgte ,9 2,0 0,3 2,3 0,0 0,9 1,3 1,7 0,8 0,9 0,9 1,0 1,0 0,1 2,4 0,0 0,4 0,9 1,1 1,4 1,3 0,9 1,5 1,4 1,6 2,3 1,1-0,5 2,3 0,3 0,1 0,5 0,5 0,3 1,3 1,4-0,5 1,7 0,5 1,8-0,1 0,5 0,9 1,1 0,9 0,0 0,2 0,6 1,1 1,1 1,4-0,1 0,1 0,2 0,2 0,9 1,2 2,1-0,9-0,4 0,6 0,9 0,8 1,4-0,5 0,3 0,1 0,5 0,9 0,8 1,0 1,3 1,2-0,9 0,5 0,6 0,9 0,8 1,2 1,4 0,8 1,5 1,3 0,6 0,8 0,6 51 Note: A) Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk B) Forudsagt forsørgertryk er angivet efter jobcentrets navn Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA

121 Slagelse 21,6 Guldborgsund 21,6 Odsherred 21,7 Norddjurs 21,9 Frederikshavn/Læsø 22,6 Morsø 22,8 Bornholm 22,9 Langeland 24,5 Lolland 25,6 Ikast-Brande 17,0 Syddjurs 17,2 Hvidovre 17,3 Stevns 17,4 Silkeborg 17,4 Billund 17,6 Sorø 17,6 Middelfart 17,8 Herning 18,0 Køge 18,0 Kolding 18,1 Ringkøbing-Skjern 18,1 Faxe 18,2 Albertslund 18,2 Viborg 18,2 Ringsted 18,3 Faaborg-Midtfyn 18,3 Horsens 18,4 Aalborg 18,4 Holstebro 18,4 Struer 18,5 Vejen 18,6 Brønderslev 18,7 Assens 18,8 Varde 18,9 Holbæk 18,9 Nordfyns 18,9 Jammerbugt 19,1 Rødovre 19,1 Halsnæs 19,2 Lemvig 19,3 Brøndby 19,5 Helsingør 19,6 Svendborg 19,7 Mariagerfjord 19,8 Haderslev 19,8 Hjørring 19,9 Sønderborg 19,9 Aabenraa 19,9 Ærø 20,1 Vesthimmerland 20,1 Skive 20,2 Nyborg 20,5 Fredericia 20,6 Randers 20,7 Thisted 20,9 Vordingborg 21,0 Esbjerg/Fanø 21,1 Tønder 21,3 Kalundborg 21,3 Allerød 9,60 Gentofte 9,90 Rudersdal 10,6 Lyngby-Taarbæk 10,9 Hørsholm 11,0 Egedal 11,5 Frederiksberg 12,7 Lejre 13,1 Furesø 13,2 Hillerød 13,2 Solrød 13,6 Roskilde 14,0 Glostrup 14,7 Favrskov 14,8 Gladsaxe 15,0 Fredensborg 15,2 Greve 15,5 Rebild 15,7 Odder 15,9 København 16,0 Gribskov 16,2 Høje-Tåstrup 16,2 Hedensted 16,4 Frederikssund 16,6 Vallensbæk/Ishøj 16,7 Aarhus 16,8 Herlev 16,9 3.2 ROBUSTHEDSKONTROL Produktiviteten ændres kun i begrænset omfang, når produktivitet måles ift. CPR-numre fremfor fultidspersoner Produktivitet og effekt 2013 fordelt efter forudsagt forsørgelsesgrad (klynger) CPR-numre per årsværk x Klynge Produktivitet (Helårspersoner per årsværk) Beskæftigelseseffekt (pct.-point) Besøgte ,9 2,0 0,3 2,3 0,0 0,9 1,3 1,7 0,8 0,9 0,9 1,0 1,0 0,1 2,4 0,0 0,4 0,9 1,1 1,4 1,3 0,9 1,5 1,4 1,6 2,3 1,1-0,5 2,3 0,3 0,1 0,5 0,5 0,3 1,3 1,4-0,5 1,7 0,5 1,8-0,1 0,5 0,9 1,1 0,9 0,0 0,2 0,6 1,1 1,1 1,4-0,1 0,1 0,2 0,2 0,9 1,2 2,1-0,9-0,4 0,6 0,9 0,8 1,4-0,5 0,3 0,1 0,5 0,9 0,8 1,0 1,3 1,2-0,9 0,5 0,6 0,9 0,8 1,2 1,4 0,8 1,5 1,3 0,6 0,8 0,6 52 Note: A) Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk B) Forudsagt forsørgertryk er angivet efter jobcentrets navn Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA

122 Lolland 25,6 Langeland 24,5 Bornholm 22,9 Morsø 22,8 Frederikshavn/Læsø 22,6 Tønder 21,3 Kalundborg 21,3 Slagelse 21,6 Guldborgsund 21,6 Odsherred 21,7 Norddjurs 21,9 Fredericia 20,6 Randers 20,7 Thisted 20,9 Vordingborg 21,0 Esbjerg/Fanø 21,1 Nyborg 20,5 Skive 20,2 Vesthimmerland 20,1 Ærø 20,1 Aabenraa 19,9 Sønderborg 19,9 Hjørring 19,9 Haderslev 19,8 Mariagerfjord 19,8 Svendborg 19,7 Helsingør 19,6 Brøndby 19,5 Lemvig 19,3 Halsnæs 19,2 Rødovre 19,1 Jammerbugt 19,1 Nordfyns 18,9 Holbæk 18,9 Varde 18,9 Assens 18,8 Brønderslev 18,7 Vejen 18,6 Struer 18,5 Holstebro 18,4 Aalborg 18,4 Horsens 18,4 Faaborg-Midtfyn 18,3 Ringsted 18,3 Viborg 18,2 Albertslund 18,2 Faxe 18,2 Ringkøbing-Skjern 18,1 Kolding 18,1 Køge 18,0 Herning 18,0 Middelfart 17,8 Sorø 17,6 Billund 17,6 Silkeborg 17,4 Stevns 17,4 Hvidovre 17,3 Syddjurs 17,2 Ikast-Brande 17,0 Herlev 16,9 Aarhus 16,8 Vallensbæk/Ishøj 16,7 Frederikssund 16,6 Hedensted 16,4 Høje-Tåstrup 16,2 Gribskov 16,2 København 16,0 Odder 15,9 Rebild 15,7 Greve 15,5 Fredensborg 15,2 Gladsaxe 15,0 Favrskov 14,8 Glostrup 14,7 Roskilde 14,0 Solrød 13,6 Hillerød 13,2 Furesø 13,2 Lejre 13,1 Frederiksberg 12,7 Egedal 11,5 Hørsholm 11,0 Lyngby-Taarbæk 10,9 Rudersdal 10,6 Gentofte 9,90 Allerød 9, ROBUSTHEDSKONTROL Der er ikke stor variation i produktivitetsopgørelsen alt efter, om den beregnes på basis af december 2012 fuldtidspersoner eller 2013 fuldtidspersoner Produktivitet og effekt 2013 fordelt efter forudsagt forsørgelsesgrad (klynger) x Klynge Produktivitet (Helårspersoner per årsværk) Beskæftigelseseffekt (pct.-point) Besøgte ,9 2,0 0,3 2,3 0,0 0,9 1,3 1,7 0,8 0,9 0,9 1,0 1,0 0,1 2,4 0,0 0,4 0,9 1,1 1,4 1,3 0,9 1,5 1,4 1,6 2,3 1,1-0,5 2,3 0,3 0,1 0,5 0,5 0,3 1,3 1,4-0,5 1,7 0,5 1,8-0,1 0,5 0,9 1,1 0,9 0,0 0,2 0,6 1,1 1,1 1,4-0,1 0,1 0,2 0,2 0,9 1,2 2,1-0,9-0,4 0,6 0,9 0,8 1,4-0,5 0,3 0,1 0,5 0,9 0,8 1,0 1,3 1,2-0,9 0,5 0,6 0,9 0,8 1,2 1,4 0,8 1,5 1,3 0,6 0,8 0,6 53 Note: A) Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk B) Forudsagt forsørgertryk er angivet efter jobcentrets navn Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA

123 Roskilde Jammerbugt Brøndby Esbjerg/Fanø Morsø Greve Struer Gribskov Thisted Kolding Hedensted Hørsholm Brønderslev Lemvig Rebild Fredensborg Egedal Odder Hjørring Rudersdal København Frederiksberg Allerød Holstebro Vordingborg Viborg Bornholm Odsherred Kalundborg Halsnæs Silkeborg Vallensbæk/Ishøj Tønder Frederikssund Lejre Aarhus Ringkøbing-Skjern Høje-Tåstrup Lolland Assens Ærø Favrskov Holbæk Guldborgsund Herlev Nordfyns Hvidovre Hillerød Haderslev Herning Faaborg-Midtfyn Ringsted Aabenraa Gladsaxe Aalborg Køge Fredericia Glostrup Syddjurs Vesthimmerland Faxe Rødovre Sønderborg Lyngby-Taarbæk Stevns Mariagerfjord Helsingør Billund Langeland Varde Nyborg Vejen Middelfart Ikast-Brande Skive Solrød Frederikshavn/Læsø Albertslund Slagelse Svendborg Norddjurs Randers Sorø Furesø Horsens Gentofte 3.2 ROBUSTHEDSKONTROL Når administration og ledelse på konto 6.53 medregnes, er der fortsat stor spredning i produktiviteten på tværs af a-dagpenge-, kontanthjælps- og sygedagpengeområdet Jobcenter produktivitet Fuldtidspersoner per årsværk Note: Produktivitet er beregnet på basis af ordinære årsværk tilknyttet a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge samt derudover administration og ledelse på konto 6.53 Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse

124 3.2 ROBUSTHEDSKONTROL Sammenhængen mellem produktivitet og effekt, når administration og ledelse på 6.53 medregnes årsværk tilknyttet a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge Produktivitet og effekt 2013 Fuldtidspersoner per årsværk, procent point Effekt ,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5-2,0-2, Note: A) Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk tilknyttet a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge samt derudover administration og ledelse på konto 6.53 Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA Produktivitet

125 Frederikshavn/Læsø 22,6 Morsø 22,8 Bornholm 22,9 Langeland 24,5 Lolland 25,6 Allerød 9,60 Gentofte 9,90 Rudersdal 10,6 Lyngby-Taarbæk 10,9 Hørsholm 11,0 Egedal 11,5 Frederiksberg 12,7 Lejre 13,1 Furesø 13,2 Hillerød 13,2 Solrød 13,6 Roskilde 14,0 Glostrup 14,7 Favrskov 14,8 Gladsaxe 15,0 Fredensborg 15,2 Greve 15,5 Rebild 15,7 Odder 15,9 København 16,0 Gribskov 16,2 Høje-Tåstrup 16,2 Hedensted 16,4 Frederikssund 16,6 Vallensbæk/Ishøj 16,7 Aarhus 16,8 Herlev 16,9 Ikast-Brande 17,0 Syddjurs 17,2 Hvidovre 17,3 Stevns 17,4 Silkeborg 17,4 Billund 17,6 Sorø 17,6 Middelfart 17,8 Herning 18,0 Køge 18,0 Kolding 18,1 Ringkøbing-Skjern 18,1 Faxe 18,2 Albertslund 18,2 Viborg 18,2 Ringsted 18,3 Faaborg-Midtfyn 18,3 Horsens 18,4 Aalborg 18,4 Holstebro 18,4 Struer 18,5 Vejen 18,6 Brønderslev 18,7 Assens 18,8 Varde 18,9 Holbæk 18,9 Nordfyns 18,9 Jammerbugt 19,1 Rødovre 19,1 Halsnæs 19,2 Lemvig 19,3 Brøndby 19,5 Helsingør 19,6 Svendborg 19,7 Mariagerfjord 19,8 Haderslev 19,8 Hjørring 19,9 Sønderborg 19,9 Aabenraa 19,9 Ærø 20,1 Vesthimmerland 20,1 Skive 20,2 Nyborg 20,5 Fredericia 20,6 Randers 20,7 Thisted 20,9 Vordingborg 21,0 Esbjerg/Fanø 21,1 Tønder 21,3 Kalundborg 21,3 Slagelse 21,6 Guldborgsund 21,6 Odsherred 21,7 Norddjurs 21,9 3.2 ROBUSTHEDSKONTROL Når administration og ledelse på 6.53 medregnes, fordeler de mest ressourceeffektive jobcentre sig fortsat på tværs af alle klyngerne Produktivitet og effekt 2013 fordelt efter forudsagt forsørgelsesgrad (klynger). x Klynge Produktivitet (Helårspersoner per årsværk) Beskæftigelseseffekt (pct. Point) Besøgte ,9 2,0 0,3 2,3 0,0 0,9 1,3 1,7 0,8 0,9 0,9 1,0 1,0 0,1 2,4 0,0 0,4 0,9 1,1 1,4 1,3 0,9 1,5 1,4 1,6 2,3 1,1-0,5 2,3 0,3 0,1 0,5 0,5 0,3 1,3 1,4-0,5 1,7 0,5 1,8-0,1 0,5 0,9 1,1 0,9 0,0 0,2 0,6 1,1 1,1 1,4-0,1 0,1 0,2 0,2 0,9 1,2 2,1-0,9-0,4 0,6 0,9 0,8 1,4-0,5 0,3 0,1 0,5 0,9 0,8 1,0 1,3 1,2-0,9 0,5 0,6 0,9 0,8 1,2 1,4 0,8 1,5 1,3 0,6 0,8 0,6 56 Note: A) Produktivitet er beregnet på basis af ordinære årsværk tilknyttet a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge samt derudover adm. og ledelse på konto 6.53 B) Forudsagt forsørgertryk er angivet efter jobcentrets navn Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA

126 3.2 ROBUSTHEDSKONTROL Brug af overlevelsesgrad efter 39. uge som et alternativt effektmål ændrer ikke nævneværdigt på jobcentrenes placering Produktivitet og overlevelsesgrad Fuldtidsperson per årsværk, procent point. Overlevelsesgrad Produktivitet 57 Note: A) Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk B) Linjen angiver gennemsnitlig overlevelsesgrad Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse

127 3.2 ROBUSTHEDSKONTROL Brug af gennemsnitlig varighed som et alternativt effektmål ændrer ikke nævneværdigt på jobcentrenes placering Produktivitet og overlevelsesgrad Fuldtidsperson per årsværk, procent point. Gns. varighed 3,85 3,80 3,75 3,70 3,65 3,60 3,55 3,50 3,45 3, Produktivitet 58 Note: A) Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk B) Linjen angiver gennemsnitsværdien af den gennemsnitlige varighed Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse

128 3.2 ROBUSTHEDSKONTROL Sammenholdes produktivitet og rammevilkår er der stor varians og en umiddelbar svag negativ sammenhæng. Forudsagt forsørgelsesgrad og produktivitet Procent, Fuldtidspersoner per årsværk Produktivitet R 2 = 0, Forudsagt forsørgelsesgrad 59 Note: Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk Der er ikke taget højde for kontrolvariable. Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA og SFI

129 3.2 ROBUSTHEDSKONTROL Sammenholdes produktivitet og jobcenterstørrelse (målt på antal sager) er der stor varians og en umiddelbar svag positiv sammenhæng. Antal sager og produktivitet Fuldtidsperson, fuldtidspersoner per årsværk Produktivitet R 2 = 0, Sager 60 Note: Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk. Esbjerg/Fanø, Aalborg, Aarhus og København er taget ud som outliers. Der er ikke taget højde for kontrolvariable. Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse

130 Nyborg Thisted Brønderslev Skive Brøndby Lemvig Egedal Odder Hjørring Morsø Fredensborg Rebild Jammerbugt Gribskov Billund Hørsholm Struer Helsingør Mariagerfjord Solrød Kolding Furesø Vordingborg Køge Bornholm Herlev Herning Aalborg Aabenraa Rødovre Allerød Lyngby-Taarbæk Faxe Hvidovre Haderslev Roskilde Slagelse Svendborg Varde Vejen Fredericia Sorø Randers Ikast-Brande Lolland Stevns Faaborg-Midtfyn Albertslund Favrskov Middelfart Gladsaxe Langeland Lejre Horsens Greve Norddjurs Glostrup Esbjerg/Fanø Frederikshavn/Læsø Ærø Syddjurs Vesthimmerland Hedensted Halsnæs Nordfyns Odsherred Ringsted Sønderborg Silkeborg Rudersdal Holstebro Viborg Kalundborg Høje-Tåstrup Gentofte Vallensbæk/Ishøj Hillerød Tønder Holbæk Frederikssund Ringkøbing-Skjern Aarhus Assens Guldborgsund København Frederiksberg 3.2 ROBUSTHEDSKONTROL 7 ud af 9 frikommuner har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen og de fordeler sig på tværs af produktivitetsrangordningen Jobcenter produktivitet Fuldtidspersoner per årsværk Frikommune Note: Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse

131 3.2 ROBUSTHEDSKONTROL Der er ingen indikationer på, at jobcentre med høj produktivitet systematisk har højere konto 5.90 udgifter per sag Produktivitet og 5.90 udgifter Fuldtidspersoner per årsværk, 5.90 udgifter per sag 5.90 udgifter/sager R 2 = 0, Note: Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk. Konto 5.90 udgifter per sag er beregnet med fuldtidspersoner på a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge. Der er ikke taget højde for kontrolvariable. Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, Danmarks Statistik Produktivitet

132 3.2 ROBUSTHEDSKONTROL Sammenhæng mellem produktivitet og effekt, når produktiviteten opgøres på basis af antal ordinære årsværk på ADP, KTH og SDP samt sager på ADP, KTH og SDP Produktivitet og effekt 2013 Fuldtidsperson per årsværk, procent point. Effekt ,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5-2,0-2, Produktivitet 63 Note: A) Produktivitet er beregnet på basis af ordinære årsværk tilknyttet a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge B) Effekt beregnet som forudsagt (2011) versus observeret (2013) forsørgelsesgrad på a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse; KORA

133 Holbæk 18,9 Nordfyns 18,9 Jammerbugt 19,1 Rødovre 19,1 Halsnæs 19,2 Lemvig 19,3 Brøndby 19,5 Helsingør 19,6 Svendborg 19,7 Mariagerfjord 19,8 Haderslev 19,8 Hjørring 19,9 Sønderborg 19,9 Aabenraa 19,9 Ærø 20,1 Vesthimmerland 20,1 Skive 20,2 Nyborg 20,5 Fredericia 20,6 Randers 20,7 Thisted 20,9 Vordingborg 21,0 Esbjerg/Fanø 21,1 Tønder 21,3 Kalundborg 21,3 Slagelse 21,6 Guldborgsund 21,6 Odsherred 21,7 Norddjurs 21,9 Frederikshavn/Læsø 22,6 Morsø 22,8 Bornholm 22,9 Langeland 24,5 Lolland 25,6 Brønderslev 18,7 Assens 18,8 Varde 18,9 Vejen 18,6 Struer 18,5 Holstebro 18,4 Aalborg 18,4 Horsens 18,4 Faaborg-Midtfyn 18,3 Ringsted 18,3 Viborg 18,2 Albertslund 18,2 Faxe 18,2 Ringkøbing-Skjern 18,1 Køge 18,0 Kolding 18,1 Allerød 9,60 Gentofte 9,90 Rudersdal 10,6 Lyngby-Taarbæk 10,9 Hørsholm 11,0 Egedal 11,5 Frederiksberg 12,7 Lejre 13,1 Furesø 13,2 Hillerød 13,2 Solrød 13,6 Roskilde 14,0 Glostrup 14,7 Favrskov 14,8 Gladsaxe 15,0 Fredensborg 15,2 Greve 15,5 Rebild 15,7 Odder 15,9 København 16,0 Gribskov 16,2 Høje-Tåstrup 16,2 Hedensted 16,4 Frederikssund 16,6 Vallensbæk/Ishøj 16,7 Aarhus 16,8 Herlev 16,9 Ikast-Brande 17,0 Syddjurs 17,2 Hvidovre 17,3 Stevns 17,4 Silkeborg 17,4 Billund 17,6 Sorø 17,6 Middelfart 17,8 Herning 18,0 3.2 ROBUSTHEDSKONTROL Produktivitet, effekt og forudsagt forsørgelsesgrad, når produktiviteten opgøres ved antal ordinære årsværk på ADP, KTH og SDP samt sager på ADP, KTH og SDP Produktivitet og effekt 2013 fordelt efter forudsagt forsørgelsesgrad (klynger) x Klynge Produktivitet (Helårspersoner per årsværk) Beskæftigelseseffekt (pct.-point) Besøgte ,9 2,0 0,3 2,3 0,0 0,9 1,3 1,7 0,8 0,9 0,9 1,0 1,0 0,1 2,4 0,0 0,4 0,9 1,1 1,4 1,3 0,9 1,5 1,4 1,6 2,3 1,1-0,5 2,3 0,3 0,1 0,5 0,5 0,3 1,3 1,4-0,5 1,7 0,5 1,8-0,1 0,5 0,9 1,1 0,9 0,0 0,2 0,6 1,1 1,1 1,4-0,1 0,1 0,2 0,2 0,9 1,2 2,1-0,9-0,4 0,6 0,9 0,8 1,4-0,5 0,3 0,1 0,5 0,9 0,8 1,0 1,3 1,2-0,9 0,5 0,6 0,9 0,8 1,2 1,4 0,8 1,5 1,3 0,6 0,8 0,6 64 Note: A) Produktivitet er beregnet på basis af ordinære årsværk tilknyttet a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge B) Forudsagt forsørgertryk er angivet efter jobcentrets navn Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA

134 3.2 ROBUSTHEDSKONTROL Sammenhæng mellem produktivitet og effekt, når produktiviteten opgøres på basis af samlet antal ordinære årsværk og samlet antal sager på ADP, KTH og SDP, mens effekt opgøres på tværs af alle ydelsesområder Produktivitet og effekt 2013 Fuldtidsperson per årsværk, procent point. Effekt ,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5-2,0-2,5-3,0-3, Produktivitet 65 Note: A) Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk B) Effekt beregnet som forudsagt (2011) versus observeret (2013) forsørgelsesgrad på alle ydelsesområder C) Rød markerer besøgte jobcentrer Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse; KORA

135 Lolland 25,6 Langeland 24,5 Bornholm 22,9 Morsø 22,8 Frederikshavn/Læsø 22,6 Norddjurs 21,9 Odsherred 21,7 Guldborgsund 21,6 Slagelse 21,6 Kalundborg 21,3 Tønder 21,3 Esbjerg/Fanø 21,1 Vordingborg 21,0 Thisted 20,9 Randers 20,7 Fredericia 20,6 Nyborg 20,5 Skive 20,2 Vesthimmerland 20,1 Ærø 20,1 Faxe 18,2 Albertslund 18,2 Viborg 18,2 Ringsted 18,3 Faaborg-Midtfyn 18,3 Horsens 18,4 Aalborg 18,4 Holstebro 18,4 Struer 18,5 Vejen 18,6 Brønderslev 18,7 Assens 18,8 Varde 18,9 Holbæk 18,9 Nordfyns 18,9 Jammerbugt 19,1 Rødovre 19,1 Halsnæs 19,2 Lemvig 19,3 Brøndby 19,5 Helsingør 19,6 Svendborg 19,7 Mariagerfjord 19,8 Haderslev 19,8 Hjørring 19,9 Sønderborg 19,9 Aabenraa 19,9 Furesø 13,2 Hillerød 13,2 Solrød 13,6 Roskilde 14,0 Glostrup 14,7 Favrskov 14,8 Gladsaxe 15,0 Fredensborg 15,2 Greve 15,5 Rebild 15,7 Odder 15,9 København 16,0 Gribskov 16,2 Høje-Tåstrup 16,2 Hedensted 16,4 Frederikssund 16,6 Vallensbæk/Ishøj 16,7 Aarhus 16,8 Herlev 16,9 Ikast-Brande 17,0 Syddjurs 17,2 Hvidovre 17,3 Stevns 17,4 Silkeborg 17,4 Billund 17,6 Sorø 17,6 Middelfart 17,8 Herning 18,0 Køge 18,0 Kolding 18,1 Ringkøbing-Skjern 18,1 Gentofte 9,90 Rudersdal 10,6 Lyngby-Taarbæk 10,9 Hørsholm 11,0 Egedal 11,5 Frederiksberg 12,7 Lejre 13,1 Allerød 9, ROBUSTHEDSKONTROL Produktivitet, effekt og forudsagt forsørgelsesgrad, når produktiviteten opgøres ved samlet antal ordinære årsværk og samlet antal sager på ADP, KTH og SDP, mens effekt opgøres på tværs af alle ydelsesområder Produktivitet og effekt 2013 fordelt efter forudsagt forsørgelsesgrad (klynger) x Klynge Produktivitet (Helårspersoner per årsværk) Beskæftigelseseffekt (pct.-point) Besøgte ,4 1,3 0,4 1,5 2,7 3,0-1,4-0,5-0,4 2,2 2,1 2,7-0,2 0,0 0,7 1,0-1,5 0,8 0,7 1,0 2,1 1,9 1,2-0,1 0,5 0,9 3,0-2,0 2,8 0,6 1,3 1,7-0,8 1,3 1,7-0,7-0,3 0,1 1,5 1,7 1,7-1,2-0,9-0,7 0,5 0,6 0,2 0,3 0,7 0,4 1,6 1,1-0,6 0,5 0,8 1,5-1,7-1,2-0,2-0,8 0,8-0,7-0,3-1,4 0,0 0,4 0,5 0,4 1,2 1,2 1,0 1,0 1,7 1,4 1,4-0,2-0,4 2,7 1,7 0,5 0,5 0,9 1,1 1,1 1,5 1,5 66 Note: A) Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk B) Forudsagt forsørgertryk er angivet efter jobcentrets navn Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA

136 3.2 ROBUSTHEDSKONTROL Sammenhæng mellem produktivitet og effekt, når produktiviteten opgøres på basis af samlet antal ordinære årsværk og samlet antal sager på ADP, KTH, SDP, FLX og LY, mens effekt opgøres på tværs af alle ydelsesområder Produktivitet og effekt 2013 Fuldtidsperson per årsværk, procent point. Effekt ,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5-2,0-2,5-3,0-3, Produktivitet 67 Note: A) Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk B) Effekt beregnet som forudsagt (2011) versus observeret (2013) forsørgelsesgrad på alle ydelsesområder Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse; KORA

137 Allerød 9,60 Gentofte 9,90 Rudersdal 10,6 Lyngby-Taarbæk 10,9 Hørsholm 11,0 Egedal 11,5 Frederiksberg 12,7 Lejre 13,1 Furesø 13,2 Hillerød 13,2 Solrød 13,6 Roskilde 14,0 Glostrup 14,7 Favrskov 14,8 Gladsaxe 15,0 Fredensborg 15,2 Greve 15,5 Rebild 15,7 Odder 15,9 København 16,0 Gribskov 16,2 Høje-Tåstrup 16,2 Hedensted 16,4 Frederikssund 16,6 Vallensbæk/Ishøj 16,7 Aarhus 16,8 Herlev 16,9 Ikast-Brande 17,0 Syddjurs 17,2 Hvidovre 17,3 Stevns 17,4 Silkeborg 17,4 Billund 17,6 Sorø 17,6 Middelfart 17,8 Herning 18,0 Køge 18,0 Kolding 18,1 Ringkøbing-Skjern 18,1 Faxe 18,2 Albertslund 18,2 Viborg 18,2 Ringsted 18,3 Faaborg-Midtfyn 18,3 Horsens 18,4 Aalborg 18,4 Holstebro 18,4 Struer 18,5 Vejen 18,6 Brønderslev 18,7 Assens 18,8 Varde 18,9 Holbæk 18,9 Nordfyns 18,9 Jammerbugt 19,1 Rødovre 19,1 Halsnæs 19,2 Lemvig 19,3 Brøndby 19,5 Helsingør 19,6 Svendborg 19,7 Mariagerfjord 19,8 Haderslev 19,8 Hjørring 19,9 Sønderborg 19,9 Aabenraa 19,9 Ærø 20,1 Vesthimmerland 20,1 Skive 20,2 Nyborg 20,5 Fredericia 20,6 Randers 20,7 Thisted 20,9 Vordingborg 21,0 Esbjerg/Fanø 21,1 Tønder 21,3 Kalundborg 21,3 Slagelse 21,6 Guldborgsund 21,6 Odsherred 21,7 Norddjurs 21,9 Frederikshavn/Læsø 22,6 Morsø 22,8 Bornholm 22,9 Langeland 24,5 Lolland 25,6 3.2 ROBUSTHEDSKONTROL Produktivitet, effekt og forudsagt forsørgelsesgrad, når produktiviteten opgøres ved samlet antal ordinære årsværk og samlet antal sager på ADP, KTH, SDP, FLX og LY, mens effekt opgøres på tværs af alle ydelsesområder Produktivitet og effekt 2013 fordelt efter forudsagt forsørgelsesgrad (klynger) x Klynge Produktivitet (Helårspersoner per årsværk) Beskæftigelseseffekt (pct.-point) Besøgte ,4 1,3 0,4 1,5 2,7 3,0-1,4-0,5-0,4 2,2 2,1 2,7-0,2 0,0 0,7 1,0-1,5 0,8 0,7 1,0 2,1 1,9 1,2-0,1 0,5 0,9 3,0-2,0 2,8 0,6 1,3 1,7-0,8 1,3 1,7-0,7-0,3 0,1 1,5 1,7 1,7-1,2-0,9-0,7 0,5 0,6 0,2 0,3 0,7 0,4 1,6 1,1-0,6 0,5 0,8 1,5-1,7-1,2-0,2-0,8 0,8-0,7-0,3-1,4 0,0 0,4 0,5 0,4 1,2 1,2 1,0 1,0 1,7 1,4 1,4-0,2-0,4 2,7 1,7 0,5 0,5 0,9 1,1 1,1 1,5 1,5 68 Note: A) Produktivitet er beregnet på basis af alle ordinære årsværk B) Forudsagt forsørgertryk er angivet efter jobcentrets navn Kilde: Jobindsats.dk, spørgeskemaundersøgelse, KORA

138 3.2 ROBUSTHEDSKONTROL Tidstrappen opgjort på baggrund af de 15 besøgte jobcentre svarer stort set til tidstrappen opgjort på basis af surveyen Opskalering af sagsområder ift. vægt i besøgte JC er Timer fordelt på årsbasis (vægtet gns. for de besøgte jobcentre) Arbejdsår Opskalering af sagsområder ift. vægt i data fra survet Timer fordelt på årsbasis (vægtet gns. for de besøgte jobcentre) Arbejdsår Forskel** Timer pr. år 0 Fraværende tid 417 Fraværende tid Potentiel arbejdstid Potentiel arbejdstid Sygefravær 78 Sygefravær 78 0 Gennemsnitlig arbejdstid Gennemsnitlig arbejdstid Interne møder og uddannelse 174 Interne møder og uddannelse Til rådighed for jobcenteropgaver Til rådighed for jobcenteropgaver Generel administration og ledelse 271 Generel administration og ledelse Adm. opgaver ifm. sagsbehandling 151 Adm. opgaver ifm. sagsbehandling Indirekte sagsbehandling 459 Indirekte sagsbehandling Direkte borgerkontakt 374 Direkte borgerkontakt * Beregnet ift. projektets scope - dvs. administration/ledelse, virksomhedskonsulenter og sagsbehandlere ** Forskel på, om sagsområder opskaleres ift. data i spørgeskemaundersøgelsen eller på tværs af jobcentrene (gns. på tværs af sagsområder) Kilde: Workshops på ADP (14 jobcentre), KTH (13 jobcentre) og SDP (13 jobcentre); spørgeskemaundersøgelse

ANALYSE AF JOBCENTRENES RESSOURCEFORBRUG LEDELSESRESUME

ANALYSE AF JOBCENTRENES RESSOURCEFORBRUG LEDELSESRESUME ANALYSE AF JOBCENTRENES RESSOURCEFORBRUG LEDELSESRESUME UDARBEJDET I SAMARBEJDE MED KL, BESKÆFTIGELSESMINISTERIET OG FINANSMINISTERIET JUNI 2014 www.quartzco.com www.bdo.dk COPENHAGEN STOCKHOLM OSLO COPENHAGEN

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Notat - Forsørgertrykket.

Notat - Forsørgertrykket. SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Notat - Forsørgertrykket. Indledning. BSK Sekretariat Rådhuset, Torvet 7400 Tlf.: 9628 2828 bskps@herning.dk www.herning.dk Kontaktperson: Peter Sønderby Dato: 10. februar

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Nedenfor gennemgås fremgangsmåden ved beregningen af målet, herunder målet for det enkelte jobcenter.

Nedenfor gennemgås fremgangsmåden ved beregningen af målet, herunder målet for det enkelte jobcenter. NOTAT 24. august Bilag A Fastsættelse af mål 1: Antal kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 i virksomhedsaktivering Kampagnens mål 1 er, at der på månedsbasis er 9.000 kontant- og smodtagere matchgruppe

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige

Læs mere

Flere i job Hurtigere i job Fastholdelse i job Forsørgelsesudgift. Andel der er i beskæftigelse 3 måneder efter afsluttet forløb

Flere i job Hurtigere i job Fastholdelse i job Forsørgelsesudgift. Andel der er i beskæftigelse 3 måneder efter afsluttet forløb Kontanthjælp Aktuel måling 2 kvartal 201 Forsørgelsesudgift Antal fuldtidspersoner på kontanthjælp måneder efter afsluttet forløb - aktuel måling 2. kvt 201 01 - samme periode sidste måling 2. kvt 201

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5

Læs mere

Resultatrevision Furesø Kommune

Resultatrevision Furesø Kommune Resultatrevision 2008 Furesø Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...1 2. Opsummering...1 3. Resultatoversigt primo 2009...2 3.1. Resultater af indsatsen for særlige grupper... 2 3.1.1. Arbejdskraftreserven...

Læs mere

Flere i job Hurtigere i job Fastholdelse i job Forsørgelsesudgift. Andel der er i beskæftigelse 3 måneder efter afsluttet forløb

Flere i job Hurtigere i job Fastholdelse i job Forsørgelsesudgift. Andel der er i beskæftigelse 3 måneder efter afsluttet forløb A-Dagpenge Aktuel måling 3 kvartal 201 Forsørgelsesudgift Antal fuldtidspersoner på A- Dagpenge Niveau * Udvikling - aktuel måling Aug 201 333 - samme periode sidste år Aug 201 3 Kommunale udgifter pr.

Læs mere

Appendiks ANALYSE AF JOBCENTRENES RESSOURCEFORBRUG JUNI 2014. www.bdo.dk. www.quartzco.com DANMARK DANMARK NORGE SVERIGE

Appendiks ANALYSE AF JOBCENTRENES RESSOURCEFORBRUG JUNI 2014. www.bdo.dk. www.quartzco.com DANMARK DANMARK NORGE SVERIGE ANALYSE AF JOBCENTRENES RESSOURCEFORBRUG Appendiks JUNI 2014 www.quartzco.com www.bdo.dk DANMARK SVERIGE NORGE DANMARK Ryesgade 3A 2200 Copenhagen N T: +45 33 17 00 00 Birger Jarlsgatan 7 111 45 Stockholm

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

ANALYSE AF JOBCENTRENES RESSOURCEFORBRUG

ANALYSE AF JOBCENTRENES RESSOURCEFORBRUG ANALYSE AF JOBCENTRENES RESSOURCEFORBRUG ENDELIG AFRAPPORTERING JUNI 2014 www.quartzco.com www.bdo.dk COPENHAGEN STOCKHOLM OSLO COPENHAGEN Ryesgade 3A Birger Jarlsgatan 7 Wergelandsveien 21 Havneholmen

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Nøgletal for implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob. April 2017

Nøgletal for implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob. April 2017 Nøgletal for implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob April 2017 Antal personer i reformens målgrupper Antal fuldtidspersoner på førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse og ressourceforløb.

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet 1 - Borgmesterbrev om nyeste nøgletal på skoleområdet. Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-31-16 Til borgmesteren Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet KL s bestyrelse

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Nedenstående oversigt viser resultatet af en forespørgsel i de kommunale byggesagsafdelinger, hvor der er spurgt ind til kommunernes overvejelser og forventninger

Læs mere

Resultatrevision 2015

Resultatrevision 2015 Resultatrevision 2015 Jobcenter Frederikssund maj 2016 Indledning Om resultatrevisionen Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Frederikssund. Resultatrevisionen

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Den økonomiske krise trækker Danmark skævt. Ref. alm Den 30. januar 2009

Den økonomiske krise trækker Danmark skævt. Ref. alm Den 30. januar 2009 1 Ref. alm Den 30. januar 2009 Den økonomiske krise trækker Danmark skævt Ordrebøgerne har gennem noget tid set stadig tyndere ud, og virksomhedernes behov for at ansætte ny arbejdskraft er derfor styrtdykket.

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Forvaltningsrevision på beskæftigelsesområdet Syddjurs Kommune

Forvaltningsrevision på beskæftigelsesområdet Syddjurs Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Forvaltningsrevision på beskæftigelsesområdet Syddjurs Kommune Bilag 1 til revisionsberetning nr. 21 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse 1 RESUME... 3 2 FORMÅL... 4 3 METODE OG DATAGRUNDLAG...

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Ledelsesinformation, september 2014 Jobcenter Vejen

Ledelsesinformation, september 2014 Jobcenter Vejen 1.1 Oversigt over antal kontaktforløb i, jobindsats, juli... 2 2.1 Oversigt over udvikling i antal uddannelseshjælpsmodtagere i pct. af befolkningen... 3 2.2 Oversigt over udvikling i andel uddannelseshjælpsmodtagere

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Effektivisering af jobcentrene

Effektivisering af jobcentrene Effektivisering af jobcentrene Et dybere indblik i Jobcenter Frederikshavns produktivitet, effekter og udviklingsmuligheder Dagsorden 1 Introduktion og præsentation 2 Analyse af jobcentrenes ressourceforbrug

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde

Tal for klamydiatilfælde Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2016 2017 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2012-2016 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Tema 1: Resultater, side 1

Tema 1: Resultater, side 1 Tema 1: Resultater, side 1 Gennemsnitlige afgangskarakterer Udvikling i gennemsnitlige afgangskarakterer 2013/2014 - Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Udvikling i andel med karakteren

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Gennemsnitlig varighed af forløb målt i uger (løbende) - aktuel måling 1. kvt ,6 1,6 - samme periode sidste måling 1.

Gennemsnitlig varighed af forløb målt i uger (løbende) - aktuel måling 1. kvt ,6 1,6 - samme periode sidste måling 1. Uddannelseshjælp Aktuel måling 1 kvartal 2015 Vurdering * aktuel måling Baggrundstal Flere i job Andel fuldtidsmodtagere if. arbejdsstyrken (anvendes til niveau) Antal fuldtidsmodtagere (anvendes til udvikling)

Læs mere

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015.

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015. Kommunerne Beskæftigelsesregionerne Indberetning af oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning Til brug for a-kassernes administration af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Forvaltningsrevision på beskæftigelsesområdet Tønder Kommune

Forvaltningsrevision på beskæftigelsesområdet Tønder Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Forvaltningsrevision på beskæftigelsesområdet Tønder Kommune 11. december 2014 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse 1 RESUME... 3 2 FORMÅL... 3 3 METODE OG DATAGRUNDLAG... 4 4 ANALYSE...

Læs mere

Budgetår Hele kr priser

Budgetår Hele kr priser Social-udvalg Driftsønske Skema DRI Budgettering af Værdighedsmilliarden Forslag nr. 2 Budgetår Hele 1.000 kr. - 2017 priser 2017 2018 2019 2020 I alt 0 0 0 8.740 Indtægtsbudget vedr. Værdighedsmilliarden

Læs mere

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16.

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Bilag 1 Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Kommunens effektive sagsbehandlingstid er sagsbehandlingstiden

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Lennart Damsbo-Andersen Lennart.Damsbo-Andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere