Lygteføring samt brug af sikkerhedssele og styrthjelm i Danmark i 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lygteføring samt brug af sikkerhedssele og styrthjelm i Danmark i 2006"

Transkript

1 Lygteføring samt brug af sikkerhedssele og styrthjelm i Danmark i 2006 Notat Tove Hels Annette Meng Nils Troland Poul Lyk Sørensen

2 Lygteføring samt brug af sikkerhedssele og styrthjelm i Danmark i 2006 Notat Af Tove Hels Annette Meng Nils Troland Poul Lyk Sørensen Tryk: Danmarks TransportForskning Oplag: 150 Copyright: Hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med kildeangivelse Udgivet af: Danmarks TransportForskning Knuth-Winterfeldts Allé Bygning 116 Vest 2800 Kgs. Lyngby Rekvireres hos: ISSN: ISBN: ISSN: ISBN:

3 Forord Dette notat beskriver resultaterne af en landsdækkende optælling af selebrug, lygteføring og hjelmbrug. Tællingerne er udført i samtlige landets 54 politikredse i perioden 21. august til 1. september 2006, og følgende er registreret: Lygteføring på dansk indregistrerede personbiler Selebrug hos førere og forsædepassagerer Lygteføring på tohjulede motordrevne køretøjer Antal personer og hjelmbrug på de tohjulede motordrevne køretøjer. Data er yderligere blevet analyseret i forhold til de 12 nye politikredse, som er blevet aktuelle 1. januar Endelig er resultaterne blevet sammenlignet med resultaterne fra Tællingen er udført på opdrag af Rigspolitiets Færdselsafdeling. Registreringerne er udført af administrativt personale i kommuner og amter, studentermedhjælpere og pensionister. Danmarks TransportForskning har rekrutteret og vejledt tællerne, analyseret data og skrevet nærværende rapport. Kgs. Lyngby, marts 2007 Søren Rude Forskningschef Niels Buus Kristensen Direktør

4

5 Indhold 1 Sammenfatning Indledning Metode Registreringer Udpegning af observationspositioner Målingens omfang Observatørkorps Observationsmetode Orientering af politikredse og observatører Analyser Resultater Overordnede resultater lygteføring, selebrug, hjelmbrug Lygteføring, personbiler Selebrug Lygteføring, tohjulede motordrevne køretøjer Hjelmbrug De nye politikredse Lygteføring, personbiler Selebrug Lygteføring, tohjulede motordrevne køretøjer Hjelmbrug By og land Diskussion Kommentarer til registreringerne Lygteføring Sele- og hjelmbrug De nye politikredse Konklusion Referencer Appendiks Appendiks Appendiks

6 Appendiks Appendiks Appendiks Appendiks Appendiks Appendiks Appendiks Appendiks Appendiks Appendiks Appendiks Appendiks Appendiks Appendiks Appendiks Appendiks

7 1 Sammenfatning Danmarks TransportForskning har på opdrag af Rigspolitiets Færdselsafdeling i lighed med 2005 gennemført registreringer af korrekt lygteføring på personbiler og tohjulede motordrevne køretøjer (det vil sige motorcykler, store og små knallerter), selebrug hos førere af personbiler og forsædepassagerer og hjelmbrug hos personer på tohjulede motordrevne køretøjer. Registreringerne har været landsdækkende og har fundet sted i samtlige 54 politikredse (efter 1. januar 2007: 12 politikredse). Der er blevet registreret en time på hver af to typer vejstrækninger: Gade/vej i større bysamfund (hastighedsgrænse km/t) Gade/vej på landevej (hastighedsgrænse km/t) Desuden er der blevet registreret en time inden for to forskellige tidsintervaller på hver vejstrækning: I myldretiden (kl ) og uden for myldretiden (kl ). Alle registreringer har i lighed med undersøgelsen i 2005 fundet sted i uge 34 og 35, det vil sige i perioden 21. august til 1. september Der blev i undersøgelsen registreret i alt personbiler og 829 tohjulede motordrevne køretøjer. Gennemsnitlig selebrug for førere af personbil var 93,3 % - en signifikant stigning på 1,8 procentpoints i forhold til Gennemsnitlig selebrug for forsædepassagerer var 92,2 % - en usignifikant stigning på 1,5 procentpoints i forhold til Gennemsnitlig korrekt lygteføring for alle registrerede personbiler var 96,8 % - en signifikant stigning på 1,1 procentpoints i forhold til Gennemsnitlig korrekt lygteføring for tohjulede motordrevne køretøjer var 94,5 % - en betydelig, men statistisk usignifikant stigning på 6,4 procentpoints i forhold til Gennemsnitlig hjelmbrug for personer på tohjulede motordrevne køretøjer var 97,0 % - en usignifikant stigning på 1,3 procentpoints i forhold til Der er i undersøgelsen ikke skelnet mellem førere og passagerer på tohjulede motordrevne køretøjer. 1

8 Der er generelt en højere regelefterlevelse på veje med høj tilladt hastighed end veje med lav tilladt hastighed. Således var der signifikant flere personbilførere og forsædepassagerer, som havde spændt sikkerhedsselen på veje med høj tilladt hastighed typisk landeveje end på veje med lav tilladt hastighed typisk bygader. Dette svarer til resultaterne for Lygteføring for personbiler var signifikant højere i Storkøbenhavn end i de tre største byer i provinsen og i den øvrige provins. Samme mønster var gældende for førerselebrug og forsædepassagerselebrug; her var forskellen blot ikke signifikant, men en kraftig tendens. På alle målte områder er der tale om en gennemsnitlig øget regelefterlevelse i forhold til Dermed føjer 2006-undersøgelsen sig ind i en længere række af registreringer, der viser øget regelefterlevelse gennem årene. Dette kan skyldes øget kontrolindsats fra politiets side plus den øgede fokus der er på trafiksikkerhed, både i medierne og i forbindelse med fx klippekortets indførelse. 2

9 2 Indledning Der er gennem årene foretaget mange lovmæssige tiltag for at øge trafiksikkerheden. For eksempel har det siden 1976 været lovpligtigt at benytte sikkerhedssele for førere og forsædepassagerer i person- og varebiler, og siden 1990 har det været lovpligtigt, at alle motordrevne køretøjer anvender kørelys i dagtimerne. I 2006 blev målinger gennemført for at kunne vurdere effekten af de enkelte politikredses indsats for at maksimere regelefterlevelsen på områderne selebrug for førere og forsædepassagerer i personbil, hjelmbrug for tohjulede motordrevne køretøjer og lygteføring for personbiler og tohjulede motordrevne køretøjer. Nærværende rapport beskriver disse målinger. Hjelmbrug for motorcyklister og knallertkørere blev lovpligtigt i 1977, og samme år blev det lovpligtigt at køre med nær- eller fjernlys på motorcykler i dagtimerne. Elvik og Vaa (2004) konkluderer på baggrund af en grundig gennemgang af den internationale litteratur, at tvunget kørelys på biler medfører en nedgang i de fleste typer uheld med %. Elvik og Vaa nævner en procentsats for at køre med lys i dagtimerne på i de lande, hvor det er lovpligtigt. Elvik og Vaa vurderer effekten af lovpligtigt kørelys på tohjulede motorkøretøjer til at være en nedgang i uheld på 3 %. Brugen af sikkerhedssele påvirker ikke antallet af uheld, men påvirker uheldets alvorlighedsgrad i form af personskader. Elvik og Vaa angiver på baggrund af en gennemgang af den internationale litteratur på området, at antal personskader gennemsnitligt falder med % for føreren af bilen ved brug af sikkerhedssele i forhold til ingen brug af sikkerhedssele. De alvorlige skader falder mest i antal. For forsædepassagerer er det tilsvarende fald lidt mindre, nemlig %. Brugen af styrthjelm på tohjulede motorkøretøjer reducerer antallet af hovedskader for føreren med omkring 45 % (Elvik og Vaa 2004). Set i lyset af ovenstående er der ingen tvivl om, at det af trafiksikkerhedsmæssige årsager er en rigtig god idé at arbejde på at få korrekt lygteføring, sele- og hjelmbrug så tæt på 100 % som overhovedet muligt. 3

10 Som led i opfølgningen på Flerårsaftalen mellem politiet på den ene side og regeringen og Dansk Folkeparti på den anden for (en del af Finansloven for 2004) har Rigspolitiet udarbejdet et evalueringssystem, Politiets Resultat Evaluerings System (PRES), til brug for evaluering af indsats og resultater i den enkelte politikreds. Endvidere er der opstillet et antal kriterier for vurdering af effekt af indsatser for centrale dele af politiets virksomhed. På færdselssikkerhedsområdet skal der således foretages målinger af trafikantadfærden på særlige områder samt foretages målinger af politikredsenes indsats over for trafikfarlige færdselslovovertrædelser. En arbejdsgruppe nedsat af Rigspolitiet med repræsentanter for Politimesterforeningen og Københavns Politi tog i denne forbindelse kontakt med Danmarks TransportForskning (DTF). Dette med henblik på, at DTF kunne medvirke til at få gennemført målinger af trafikanternes anvendelse af sikkerhedssele og hjelm samt lygteføring i samtlige politikredse. Dette udmundede i rapporten Lygteføring samt brug af sikkerhedssele og styrthjelm i Danmark i Af denne rapport fremgår det, at gennemsnitlig selebrug for førere af personbiler var på 91,5 % og 90,7 % for forsædepassagerer. Gennemsnitlig korrekt lygteføring var på 95,7 % for personbiler og 88,1 % for tohjulede motordrevne køretøjer. Endelig var den gennemsnitlige hjelmbrug for personer på tohjulede motordrevne køretøjer på 95,8 %. 4

11 3 Metode Så vidt muligt foregik dataindsamlingen som i Hensigten med dette var, at resultaterne fra 2005 og 2006 skulle være så sammenlignelige som muligt. Der var dog enkelte opstramninger af proceduren inspireret af sidste års erfaringer for at minimere antallet af tvivlstilfælde i observationerne (jf. afsnit 5.1). 3.1 Registreringer Ved målingen blev følgende registreret: Lygteføring på dansk indregistrerede personbiler, stationcars og 4- hjulstrækkere med hvide nummerplader Selebrug hos førere og forsædepassagerer i ovennævnte personbiler (børn såvel som voksne) Lygteføring på tohjulede motordrevne køretøjer (motorcykler samt små og store knallerter) Antal personer på ovennævnte tohjulede motordrevne køretøjer Antal hjelme i brug på personer på ovennævnte tohjulede motordrevne køretøjer. Undtaget fra registrering var hyrevogne, udrykningskøretøjer, last- og varebiler med gule nummerplader, biler med udenlandske nummerplader samt cyklister. 3.2 Udpegning af observationspositioner Samtlige observationspositioner var de samme som i Disse var primært blevet udpeget af det lokale politi og visse steder i samarbejde med det lokale færdselssikkerhedsudvalg og amtets/kommunens vejmyndigheder. Følgelig var der igen i år to observationspositioner i hver politikreds: Gade/vej i større bysamfund (50-60 km/t) Gade/vej på landevej (70-80 km/t) Da observationspositionerne blev udpeget, blev der lagt vægt på, at trafikken på de udvalgte positioner skulle passere med så tilpas lav hastighed, at observatøren kunne foretage de ønskede observationer med tilstrækkelig nøjagtighed. Af denne årsag blev observationspositionerne både i byområder og på landeveje ofte placeret på steder, hvor trafikanterne på 5

12 grund af eksempelvis rundkørsel, lysregulering, indsnævring eller hajtænder blev tvunget ned i hastighed. I enkelte politikredse var det ikke muligt at udpege observationspositioner med de ønskede hastighedsbegrænsninger. Dette drejer sig om observationsposter på veje med høj hastighed i politikredsene København, Frederiksberg og Gentofte. I disse politikredse findes ikke veje med hastighedsbegrænsninger på km/t. Observatørerne blev forsynet med de skitser, der blev udarbejdet i 2005 over alle observationspositioner med angivelse af positionsnummer, politikreds, amt, vejtype, tidsintervaller for observationerne samt hvilken trafikstrøm, der skulle registreres (trafik i én eller flere retninger, svingende trafik og så videre). Endvidere var det angivet, hvor observatøren skulle tage opstilling og foretage sine observationer. Beskrivelserne af observationsposterne er vedlagt som appendiks 19. Ovennævnte procedure skulle medvirke til at sikre, at resultaterne blev så konsistente med resultaterne fra 2005 som muligt. 3.3 Målingens omfang I 2006 blev der i hver politikreds foretaget observationer i to en-times perioder på hver strækning, altså en strækning med en hastighedsbegrænsning på km/t og en strækning med en hastighedsbegrænsning på km/t. Den ene af disse perioder blev placeret i myldretiden, det vil sige tidsrummet fra kl til kl. 9.00, den anden time blev placeret uden for myldretiden, det vil sige i tidsrummet fra kl til kl Det samlede antal observationstimer var således 4 timer pr. politikreds x 54 politikredse = 216 timer. Målingerne blev udført på hverdage (mandag fredag) i uge 34 og 35 (21. august til 1. september 2006). Observationerne viser således trafikantadfærden på hverdage i morgenmyldretiden og i normal hverdagstrafik uden for myldretiden. 3.4 Observatørkorps 164 observationstimer er udført af studentermedhjælpere og pensionister, mens 52 observationstimer er udført af administrativt personale i amter og kommuner. En stor del af observatørerne havde deltaget i undersøgelsen i 2005, men der var også nye observatører. Studentermedhjælpere og pensionister blev primært rekrutteret med assistance fra vejafdelingerne i amter og kommuner og lokale politikredse. Endvidere deltog en af DTF s egne studentermedhjælpere. Følgende amter og kommuner har deltaget med administrativt personale: 6

13 Fyns Amt, Ribe Amt, Sønderjyllands Amt samt Vejle Kommune. 3.5 Observationsmetode Observationerne blev som nævnt udført på steder, hvor trafikken passerede med tilpas lav hastighed, hvorfor observationspositionerne både i byområder og på landeveje ofte blev placeret ved rundkørsler, lysreguleringer, indsnævringer eller hajtænder. I appendiks 19 er en oversigt over samtlige observationsposters placering. Observatørerne fik tilsendt kortskitser over de positioner, hvor de skulle foretage observationer, med nøje angivelse af, hvor han/hun skulle tage opstilling, samt inden for hvilke tidsintervaller observationerne skulle foretages. Observatørerne blev stillet frit med hensyn til, på hvilke hverdage inden for den to ugers periode, de ville foretage observationerne. Endvidere fik observatørerne tilsendt udførlig vejledning samt et antal registreringsskemaer til brug for manuel registrering. Alle observatører har foretaget optællingen manuelt; ingen af observatørerne har benyttet tællepult. Alle variable blev registreret samtidigt. Observatørerne har ikke nødvendigvis observeret 100 % af de forbipasserende køretøjer. I vejledningen blev det pointeret, at korrekte observationer var vigtigere end flest mulige observationer. I år blev der yderligere lagt vægt på, at tvivlstilfælde ikke skulle registreres, men blot springes over. 3.6 Orientering af politikredse og observatører I lighed med 2005 modtog hver enkelt politikreds før observationsperiodens start kopier af de to kortskitser over politikredsens lokale observationspositioner, vejledning, registreringsskema samt navn, adresse og telefonnummer på den person, der skulle foretage observationerne. 7

14 3.7 Analyser Materialet er analyseret med udgangspunkt i den enkelte politikreds som analyseenhed. Dette betyder, at det er muligt at genkende hver enkelt politikreds og dens tal for lygteføring, sele- og hjelmbrug. Andelen af lygteføring, sele- og hjelmbrug er fundet ved simpel procentberegning: Antal registreringer med korrekt lygteføring/selebrug/hjelmbrug ud af samtlige registrerede med hver enkelt politikreds som analyseenhed. Gennemsnit og 95 %-konfidensgrænse for lygteføring, sele- og hjelmbrug er fundet for hele landet og markeret i diagram- og tabelform sammen med resultatet for hver enkelt politikreds. Det er undersøgt med variansanalyse, om der er signifikant forskel på graden af lygteføring, sele- og hjelmbrug i og uden for myldretiden og på strækninger med høj og lav tilladt hastighed. Desuden er materialet analyseret for by/land-tendenser: Det er analyseret, om der er signifikant forskel på graden af lygteføring, sele- og hjelmbrug mellem Storkøbenhavn, de tre største provinsbyer under et (Århus, Odense og Ålborg) og resten af provinsen. Analyserne er lavet som samlede variansanalyser; det vil sige, at der er analyseret for betydningen af tidspunkt, vejstrækning og geografi på en gang. Det betyder igen, at når man ser på betydningen af én variabel, for eksempel tidspunkt, er der korrigeret for den eventuelle betydning af de to andre variable. De enkelte variable er arc-sinustransformerede i alle gennemregninger for at tage højde for, at der er tale om andele (procentdele) og ikke absolutte tal. I analyserne er angivet antal observationer, der for personbiler summerer op til 210, for tohjulede motordrevne køretøjer til 180 i resultatafsnittet angivet som N=210, henholdsvis N=180. Som udgangspunkt var der en observation for hver politikreds (54 stk.) for hvert tidspunkt (2 stk.) for hver vejtype (2 stk.), i alt 2x2x54=216. Imidlertid mangler der observationer på den hurtige vejstrækning i politikredsene 1, 2 og 3. Disse mangler på begge tidspunkter (både i myldretiden og uden for), altså mangler der seks i alt. I alt skal seks observationer trækkes fra de mulige 216, og sådan fremkommer de 210. Når det gælder de tohjulede motordrevne køretøjer, mangler både disse seks observationer plus en del andre, fordi antallet af tohjulede motordrevne køretøjer har været nul i den pågældende observationsperiode. I analyserne af variationer mellem årene 2005 og 2006 er der dobbelt så mange observationer, fordi resultaterne fra 2005 også er inkluderet. I analyserne af forskelle i Storkøbenhavn, de tre store provinsbyer og resten af provinsen er inddelingen en anden. Her vurderes de tre regioner for 8

15 sig, og derfor var der som udgangspunkt en observation for hver region (3 stk.) for hvert tidspunkt (2 stk.) for hver vejtype (2 stk.), i alt 3x2x2=12. I analyserne af forskelle i de nye politikredse var der som udgangspunkt en observation for hver kreds (12 stk.) for hvert tidspunkt (2 stk.) for hver vejtype (2 stk.), i alt 12x2x2=48 observationer. Når nogle af analyserne har lavere N, er det fordi der mangler observationer i en eller flere af kategorierne. 9

16 4 Resultater 4.1 Overordnede resultater lygteføring, selebrug, hjelmbrug Der blev i alt observeret personbiler. Ligesom i 2005 fordelte antallet sig således, at der blev registeret flere personbiler i myldretiden og på veje med lav tilladt hastighed (50-60 km/t) i forhold til uden for myldretiden og på veje med høj tilladt hastighed (70-80 km/t), nemlig i myldretiden mod uden for myldretiden og på veje med lav tilladt hastighed mod på veje med høj tilladt hastighed (70-80 km/t). Af samtlige personbiler havde 96,8 % korrekt lygteføring; dette er 1,1 procentpoints flere end sidste år. Der blev i alt registreret førere af personbil, af disse havde 93,3 % sikkerhedsselen fastspændt, igen en stigning i forhold til sidste års 91,5 %. Af de forsædepassagerer, der blev registeret, havde 92,2 % sikkerhedsselen fastspændt; dette er igen mere end 90,7 % i 2005, men stigningen er usignifikant. Stigningen fra 2005 til 2006 i andelen, der kørte med korrekt lygteføring, er signifikant (N=419, P<0,002). Stigningen fra 2005 til 2006 i andelen af personbilførere, der kørte med sikkerhedsselen fastspændt, var også signifikant (N=419, P<0,002). Der blev i år registeret 829 tohjulede motordrevne køretøjer, som fordelte sig således, at 482 blev registeret i myldretiden og 347 uden for myldretiden. 506 blev registeret på veje med lav tilladt hastighed (50-60 km/t), og 323 på veje med høj tilladt hastighed (70-80 km/t). Altså blev der igen i år registeret flere tohjulede motordrevne køretøjer i myldretiden og på veje med lav tilladt hastighed i forhold til uden for myldretiden og på veje med høj tilladt hastighed. 78 af de 829 tohjulede motordrevne køretøjer havde passagerer med, og der blev i alt registreret 907 personer. Af disse havde 97,0 % hjelm på, hvilket repræsenterer en usignifikant stigning i forhold til 95,7 % i 2005 (N=365, P<0,12). Der er ikke skelnet mellem førerens og eventuelle passagerers hjelmbrug. Af de 829 tohjulede motordrevne køretøjer havde 94,5 % korrekt lygteføring, hvilket er betydelig flere end sidste års 88,1 %, men ikke en signifikant stigning (N=366, P<0,25). 10

17 4.2 Lygteføring, personbiler Andelen af personbiler med korrekt lygteføring varierede fra 92,9 % i Silkeborg politikreds til 100 % i Gråsten politikreds. Der var ikke nogen af politikredsene, der skilte sig bemærkelsesværdigt ud. Gennemsnittet for alle politikredsene var 96,8 %, med et 95 %-konfidensinterval på 1,0 % (figur 1 og appendiks 1). Ved sammenligning af veje med høj tilladt hastighed og veje med lav tilladt hastighed var der ikke nogen signifikant forskel på den gennemsnitlige andel af personbiler med korrekt lygteføring (N=210, P=0,98). Det samme gælder ved sammenligning af den gennemsnitlige andel af personbiler med korrekt lygteføring i og uden for myldretiden (N=210, P=0,95) (figur 2, appendiks 4 og 5). Når man sammenligner den gennemsnitlige andel af personbiler med korrekt lygteføring i henholdsvis Storkøbenhavn, de tre største provinsbyer og resten af provinsen, kan man se, at den er størst i Storkøbenhavn (97,9 %), derefter resten af provinsen (96,5 %) og mindst i de tre største provinsbyer, Århus, Ålborg og Odense, (95,3 %). Dette viste sig at være en signifikant forskel (N=12, P=0,003). Dette er anderledes end sidste år, hvor den gennemsnitlige andel af personbiler med korrekt lygteføring var mindst i Storkøbenhavn (93,2 %) og størst i de tre største provinsbyer (96,9 %). 11

18 Andelen af personbiler med korrekt lygteføring Hver politikreds Landsgennemsnit 100% 90% 80% 70% 60% Pct. 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 1: Frekvensdiagram over andelen af personbiler, der kørte med korrekt lygteføring, i de forskellige politikredse. Numrene står for følgende politikredse: 1: København, 2: Frederiksberg, 3: Gentofte, 4: Lyngby, 5: Gladsaxe, 6: Hvidovre, 7: Glostrup, 8: Tårnby, 9: Helsingør, 10: Hillerød, 11: Frederikssund, 12: Roskilde, 13: Køge, 14: Holbæk, 15: Kalundborg, 16: Ringsted, 17: Slagelse, 18 Næstved, 19: Vordingborg, 20: Nykøbing F., 21: Nakskov, 22: Bornholm, 23: Odense, 24: Svendborg, 25: Nyborg, 26: Assens, 27: Middelfart, 28: Sønderborg, 29: Gråsten, 30: Tønder, 31: Haderslev, 32: Ribe, 33: Esbjerg, 34: Varde, 35: Fredericia, 36: Kolding, 37: Vejle, 38: Horsens, 39: Herning, 40: Ringkøbing, 41: Holstebro, 42: Århus, 43: Odder, 44: Silkeborg, 45: Randers, 46: Grenå, 47: Viborg, 48: Skive, 49: Thisted, 50: Løgstør, 51: Aalborg, 52: Hobro, 53: Frederikshavn, 54: Hjørring. 12

19 Korrekt lygteføring på personbiler - i og uden for mydretiden Korrekt lygteføring på personbiler - hurtig og langsom vej I myldretid Uden for myldretid Hurtig vej Langsom vej 100% 100% 90% 90% 80% 80% 70% 70% 60% 60% Pct. 50% Pct. 50% 40% 40% 30% 30% 20% 20% 10% 10% 0% % a) b) Figur 2: Den procentvise andel af personbiler, der havde korrekt lygteføring, i samtlige politikredse. a) myldretid og uden for myldretid, b) veje med høj tilladt hastighed (hurtig, km/t) og veje med lav tilladt hastighed (langsom, km/t). Nummerering af politikredse som i figur Selebrug Andelen af personbilførere, som havde spændt sikkerhedsselen, varierede fra 86,0 % i Sønderborg politikreds til 99,3 % i Hvidovre politikreds. Derudover er der en usædvanlig lav måling i Assens politikreds på 71,6 %, men denne må betragtes som en outlier. Andelen af forsædepassagerer, som havde spændt sikkerhedsselen i personbiler, varierede fra 75,0 % i Helsingør politikreds til 100 % i Ribe politikreds. Gennemsnittet for alle politikredsene var på 93,3 % (95 %-konfidensinterval på 2,0 %) og 92,2 % (95%- konfidensinterval på 2,7 %) for henholdsvis førere og forsædepassagerer i personbiler (figur 3 og 4, appendiks 2). Ved sammenligning af veje med høj tilladt hastighed og veje med lav tilladt hastighed kan man se, at der gennemsnitligt var flere personbilførere, som havde spændt sikkerhedsselen, på veje med høj tilladt hastighed (94,3 %) end lav tilladt hastighed (92,6 %). Dette viste sig at være en signifikant forskel (N=210, P<0,0002). Der var ikke nogen signifikant forskel mellem andelen af personbilførere, som havde spændt sikkerhedsselen, i myldretiden og uden for myldretiden (N=210, p=0,55). Disse resultater afspejler sidste års resultater (figur 5 og appendiks 6 og 7). Den gennemsnitlige andel af forsædepassagerer, som havde spændt sikkerhedsselen, på veje med høj tilladt hastighed og lav tilladt hastighed, viste sig at være signifikant forskellig (N=209, P=0,02). Den gennemsnitlige 13

20 andel af forsædepassagerer, som havde spændt sikkerhedsselen, var højst på veje med høj hastighed 93,9 % mod 91,4 % på veje med lav tilladt hastighed. Der var ikke nogen signifikant forskel på den gennemsnitlige andel af forsædepassagerer, som havde spændt sikkerhedsselen, i og uden for myldretiden (N=209, P=0,81) (figur 6 og appendiks 8 og 9). Den gennemsnitlige andel af personbilførere, som havde spændt sikkerhedsselen, var størst i Storkøbenhavn (95,2 %), efterfulgt af de tre største provinsbyer (94,3 %) og derefter resten af provinsen (92,6 %). Dette viste sig at ligge lige på grænsen til at være en signifikant forskel (N=12, p=0,06). Dette er den samme tendens, som fremgik af sidste års resultater; dog var der i år en større andel af personbilførere, som havde spændt sikkerhedsselen, i alle tre områder. Dette svarer til undersøgelsens overordnede resultat, som er øget selebrug. For forsædepassagerer i personbiler var den gennemsnitlige andel, som havde spændt sikkerhedsselen, størst i Storkøbenhavn (92,8 %) efterfulgt af provinsen med 91,0 % og sidst de tre største provinsbyer meget tæt på med 90,9 %. Dette viste sig ikke at være en signifikant forskel (N=12, P=0,07). Sidste år viste resultaterne et andet billede med de tre store provinsbyer i spidsen, derefter København og sidst provinsen. Der var dog også dengang tale om en usignifikant tendens. Selebrug blandt bilførere Hver politikreds Landsgennemsnit 100% 90% 80% 70% 60% Pct. 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 3: Frekvensdiagram over andelen af personbilførere, som havde spændt sikkerhedsselen i samtlige politikredse. Kredsenes numre er som på figur 1. 14

21 Selebrug blandt forsædepassagerer Hver politikreds Landsgennemsnit 100% 90% 80% 70% 60% Pct. 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 4: Frekvensdiagram over andelen af forsædepassagerer, som havde spændt sikkerhedsselen, i personbiler i samtlige politikredse. Kredsenes numre er som på figur 1. Selebrug blandt personbilførere - i og uden for myldretiden Selebrug blandt personbilførere - hurtig og langsom vej I myldretid Uden for myldretid Hurtig vej Langsom vej 100% 90% 80% 70% 60% 100% 90% 80% 70% 60% Pct. 50% Pct. 50% 40% 40% 30% 30% 20% 20% 10% 10% 0% % a) b) Figur 5: Den procentvise andel af personbilførere, som havde spændt sikkerhedsselen, i samtlige politikredse. a) i og uden for myldretid, b) veje med høj tilladt hastighed (hurtig, km/t) og lav tilladt hastighed (langsom, km/t). enes numre som på figur 1. 15

22 Selebrug blandt forsædepassagerer - i og uden for myldretiden Selebrug blandt forsædepassagerer - hurtig og langsom vej I myldretid Uden for myldretid Hurtig vej Langsom vej 100% 100% 90% 90% 80% 80% 70% 70% 60% 60% Pct. 50% Pct. 50% 40% 40% 30% 30% 20% 20% 10% 10% 0% % a) b) Figur 6: Den procentvise andel af forsædepassagerer, som havde spændt sikkerhedsselen, i samtlige politikredse. a) i og uden for myldretid, b) veje med høj tilladt hastighed (hurtig, km/t) og veje med lav tilladt hastighed (langsom, km/t). enes numre som på figur Lygteføring, tohjulede motordrevne køretøjer Andelen af tohjulede motordrevne køretøjer, der havde korrekt lygteføring, varierede fra 62,5 % i Thisted politikreds til 100 % i adskillige politikredse. Her er det vigtigt at notere, at der var betydelig færre observationer af tohjulede motordrevne køretøjer end personbiler, og dette giver større udsving på procenttallene. I 21 af de 54 politikredse var der kun ti eller færre observationer, i otte af disse 21 kredse var der fem eller færre observationer. Gennemsnittet for alle politikredsene var 94,5 % korrekt lygteføring med en 95 %-konfidensgrænse på 4,9 % (figur 7 og appendiks 3). Der var ikke signifikant forskel mellem den gennemsnitlige andel af tohjulede motordrevne køretøjer, der havde korrekt lygteføring, på veje med høj og lav tilladt hastighed (N=180, P=0,24). Der var heller ikke signifikant forskel mellem den gennemsnitlige andel af tohjulede motordrevne køretøjer, der havde korrekt lygteføring, i og uden for myldretiden (N=180, P=0,21) (figur 8 og appendiks 10 og 11). Ved sammenligning af den gennemsnitlige andel af tohjulede motordrevne køretøjer med korrekt lygteføring var der ingen signifikant forskel mellem Storkøbenhavn, de tre største provinsbyer og resten af provinsen (N=12, P=0,31) (se tabel 1 s. 23 for oversigt over procent korrekt lygteføring). 16

23 Andelen af tohjulede motorkøretøjer med korrekt lygteføring Hver politikreds Landsgennemsnit 100% 90% 80% 70% 60% Pct. 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 7: Frekvensdiagram over andelen af tohjulede motordrevne køretøjer, der kørte med korrekt lygteføring, i de forskellige politikredse. Kredsenes numre er som på figur 1. I Tårnby politikreds (nr. 8) blev der ikke observeret nogen tohjulede motordrevne køretøjer. 100% Korrekt lygteføring på tohjulede motorkøretøjer - i og uden for myldretiden I myldretid Uden for myldretid 100% Korrekt lygteføring på tohjulede motorkøretøjer - hurtig og langsom vej Hurtig vej Langsom vej 90% 90% 80% 80% 70% 70% 60% 60% Pct. 50% Pct. 50% 40% 40% 30% 30% 20% 20% 10% 10% 0% % a) b) Figur 8: Den procentvise andel af tohjulede motordrevne køretøjer, der havde korrekt lygteføring, i samtlige politikredse. a) i og uden for myldretid, b) veje med høj tilladt hastighed (hurtig, km/t) og veje med lav tilladt hastighed (langsom, km/t). Kredsenes numre er som på figur 1. 17

24 4.5 Hjelmbrug Andelen af førere og passagerer, som brugte hjelm, varierede fra 48,7 % i Horsens politikreds til 100 % i adskillige politikredse. Igen er det vigtigt at være opmærksom på, at der i mange tilfælde var tale om meget få observationer af tohjulede motordrevne køretøjer i de enkelte politikredse. Gennemsnittet for alle politikredsene var 97,0 %, som havde hjelm på (figur 9 og appendiks 3). 95 %-konfidensintervallet var på 4,05 %. Der var ikke signifikant forskel på andelen af hjelmbrugere på veje med lav tilladt hastighed og veje med høj tilladt hastighed (N=180, P=0,10). Til gengæld var der signifikant forskel på den gennemsnitlige andel af hjelmbrugere i og uden for myldretiden (N=180, P=0,01). Der var en større andel af personer, som brugte hjelm i myldretiden (99,1 %) end uden for myldretiden (96,8 %). Dette er den samme tendens som i Der var en større andel af personer, som brugte hjelm i 2006 i begge kategorier (figur 10, appendiks 12 og 13). Der var ikke nogen signifikant forskel i hjelmbrug mellem Storkøbenhavn, de tre største provinsbyer og resten af provinsen (N=12, P=0,14, tabel 1). Hjelmbrug hos førere og passagerer på tohjulede motorkørertøjer Hver politikreds Landsgennemsnit 100% 90% 80% 70% 60% Pct. 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 9: Frekvensdiagram over andelen af førere og passagerer, som brugte hjelm, på tohjulede motordrevne køretøjer i samtlige politikredse. Kredsenes numre er som på figur 1. I Tårnby politikreds (nr. 8) blev der ikke observeret nogen tohjulede motordrevne køretøjer. 18

25 Hjelmbrug hos førere og passagerer på tohjulede motorkørertøjer - i og uden for myldretiden Hjelmbrug hos førere og passagerer på tohjulede motorkørertøjer - hurtig og langsom vej I myldretid Uden for myldretid Hurtig vej Langsom vej 100% 100% 90% 90% 80% 80% 70% 70% 60% 60% Pct. 50% Pct. 50% 40% 40% 30% 30% 20% 20% 10% 10% 0% % a) b) Figur 10: Den procentvise andel af førere og passagerer, som brugte hjelm, på tohjulede motordrevne køretøjer. a) i og uden for myldretid, b) veje med høj tilladt hastighed (hurtig, km/t) og veje med lav tilladt hastighed (langsom, km/t). Kredsenes numre er som på figur De nye politikredse De nuværende 54 politikredse blev pr. 1. januar 2007 slået sammen, så de udgør 12 politikredse i stedet. Derfor vil lygteføring, selebrug og hjelmbrug i det følgende blive gennemgået i forhold til de nye politikredse Lygteføring, personbiler Andelen af personbiler med korrekt lygteføring varierede i de nye politikredse fra 95,1 % i Østjyllands til 98,8 % i Syd- og Sønderjyllands. Dette var en signifikant forskel (N=48, P<0,0001) (figur 11 og appendiks 14). Gennemsnittet var 96,71 % med en 95 %- konfidensgrænse på 1,43 %. 19

26 Andelen af personbiler med korrekt lygteføring Hver politikreds Landsgennemsnit 100% 90% 80% 70% 60% Pct. 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 11: Frekvensdiagram over andelen af personbiler, der havde korrekt lygteføring, i de nye politikredse. Numrene står for følgende politikredse: 1: Nordjyllands, 2: Østjyllands, 3: Midt- og Vestjyllands, 4: Sydøstjyllands, 5: Syd- og Sønderjyllands, 6: Fyns, 7: Sydsjællands og Lolland Falsters, 8: Midt- og Vestsjællands, 9: Nordsjællands, 10: Københavns Vestegns, 11: Københavns, 12: Bornholms Selebrug Andelen af førere af personbiler, som brugte sikkerhedssele, varierede fra 89,8 % i Fyns til 95,4 % i Københavns med et gennemsnit på 93,41 % og et 95 %-konfidensinterval på 1,89 %. For forsædepassagerer i personbiler varierede brugen af sikkerhedssele fra 80,9 % i Nordsjællands til 94,2 % i Sydøstjyllands. Gennemsnittet var 90,91 % med et 95 %-konfidensinterval på 4,07 %. Forskellene var signifikante både for førere (N=48, P=0,003) og forsædepassagerer (N=48, P=0,03) af personbiler (figur 12 og 13 og appendiks 14). 20

27 Selebrug blandt bilførere Hver politikreds Landsgennemsnit 100% 90% 80% 70% 60% Pct. 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 12: Frekvensdiagram over andelen af personbilførere, som havde spændt sikkerhedsselen, i de nye politikredse. Kredsenes numre er som på figur 11. Selebrug blandt forsædepassagerer Hver politikreds Landsgennemsnit 100% 90% 80% 70% 60% Pct. 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 13: Frekvensdiagram over andelen af forsædepassagerer, som havde spændt sikkerhedsselen, i de nye politikredse. Kredsenes numre er som på figur

28 4.6.3 Lygteføring, tohjulede motordrevne køretøjer Andelen af tohjulede motordrevne køretøjer, der havde korrekt lygteføring, varierede fra 83,3 % i Sydsjællands- og Lolland-Falsters e til 100 % i Bornholms politikreds med et gennemsnit på 93,1 % og et 95 %- konfidensinterval på 6,46 % (figur 14 og appendiks 15). Også her var der tale om en signifikant forskel (N=45, P=0,003). Da de nye politikredse er sat sammen af flere af de nuværende, betyder det, at der er i denne undersøgelse er registreret flere observationer i hver af de nye politikredse i forhold til de oprindelige. Der var derfor ikke nogen af de nye politikredse, der havde færre end ti observationer; faktisk var der kun fire politikredse, der havde færre end 45 observationer. Andelen af tohjulede motorkøretøjer med korrekt lygteføring Hver politikreds Landsgennemsnit 100% 90% 80% 70% 60% Pct. 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 14: Frekvensdiagram over andelen af tohjulede motordrevne køretøjer, der havde korrekt lygteføring, i de nye politikredse. Kredsenes numre er som på figur Hjelmbrug Andelen af førere og passagerer, som brugte hjelm, varierede fra 61,4 % i Sydøstjyllands til 100 % i Midt- og Vestsjællands, Københavns og Bornholms e, igen en signifikant forskel (N=45, P<0,0001) (figur 15 og appendiks 15). Gennemsnittet for hjelmbrug over samtlige nye politikredse var 94,9 % med et 95 %-konfidensinterval på 9,65 %. 22

29 Hjelmbrug hos førere og passagerer på tohjulede motorkørertøjer Hver politikreds Landsgennemsnit 100% 90% 80% 70% 60% Pct. 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 15: Frekvensdiagram over andelen af førere og passagerer, som brugte hjelm, på tohjulede motordrevne køretøjer i de nye politikredse. Kredsenes numre er som på figur By og land Det blev undersøgt, om der var forskel på de målte variable i byen og på landet. By og land blev defineret som København som by, de tre store provinsbyer Århus, Ålborg og Odense som en mellemkategori og resten af provinsen som land. Resultatet kan ses i tabel 1. Variable København Århus, Ålborg og Odense Provinsen Signifikant forskel på 95 % niveau? Lygteføring personbil 97,9 % 95,3 % 96,5 % Ja Førerselebrug 95,2 % 94,3 % 92,6 % (Ja) Forsædepassagerselebrug 92,8 % 90,9 % 91,0 % Nej Lygteføring på tohjulet 92,1 % 95,7 % 90,5 % Nej motordrevet køretøj Hjelmbrug 95,1 % 94,6 % 87,4 % Nej Tabel 1: Procent korrekt anvendelse af lygteføring, sele og hjelm. For førerselebrug er signifikansen i parentes, fordi den ligger lige på grænsen. 23

30 5 Diskussion 5.1 Kommentarer til registreringerne Langt de fleste af observatørerne havde også deltaget i undersøgelsen. Det betyder, at observatørerne var mere erfarne med registrering i forhold til Yderligere blev der i år lagt væk på, at observatørerne ikke skulle registrere observationer, som de var usikre på. For at forøge nøjagtigheden af registreringerne blev der lavet en korrektion af registreringsskemaet til tohjulede motordrevne køretøjer. Sidste år skulle der ikke krydses af, hvis der ikke var nogen hjelme i brug. Dette skabte lidt forvirring, hvorfor der i år også var en rubrik til afkrydsning ved ingen hjelme i brug. På grund af ovenstående er der grund til at tro, at registreringerne er mindst lige så grundige og præcise som i Ligesom sidste år blev der registreret betydelig flere personbiler (40.594) end tohjulede motordrevne køretøjer (829). For tohjulede motordrevne køretøjer var der adskillige politikredse med under ti registreringer, hvor der for personbiler ikke var nogen politikredse, der havde under 169 registreringer. Det betyder, at resultaterne for personbiler er mere pålidelige end for de tohjulede motordrevne køretøjer. Dette gælder især, når data deles op i underkategorier som eksempelvis i myldretid/uden for myldretid, hvor det i en del af analyserne ses, at antallet af observationer er mindre end det kunne være, fordi der mangler data i nogle af kategorierne. På grund af det lavere antal observationer er der større variation i resultaterne mellem politikredsene for tohjulede motordrevne køretøjer end for personbiler, og dette aflæses blandt andet i bredere konfidensintervaller for førstnævnte. Da observationsposterne i denne undersøgelse var de samme som sidste år, var der igen i år tre politikredse (København, Frederiksberg og Gentofte), hvor der ikke var observationer fra veje med høj tilladt hastighed. 24

31 5.2 Lygteføring Den gennemsnitlige andel af personbiler med korrekt lygteføring var 96,8 %. Spredningen på resultaterne var lille, og langt de fleste af politikredsene havde en høj gennemsnitlig andel af korrekt lygteføring for personbiler. Andelen af personbiler med korrekt lygteføring er steget siden 2005 og ligger højt. Højere end Elvik og Vaas (2004) estimat for andelen af personbiler med korrekt lygteføring i Norden på %. Der kunne se ud til at være tale om en reel tendens til en stigning i andelen af personbiler med korrekt lygteføring. Der var ikke signifikant forskel i andelen af personbiler, der havde korrekt lygteføring, på veje med høj tilladt hastighed og veje med lav tilladt hastighed. Det samme gælder ved sammenligning af lygteføring i og uden for myldretiden. Ved sammenligning mellem København, de tre største provinsbyer (Århus, Ålborg og Odense) og resten af provinsen kan man se, at andelen af personbiler, der havde korrekt lygteføring, var størst i København (97,9 %) og mindst i de tre største provinsbyer (95,3 %). Denne tendens er anderledes end i 2005, hvor de tre største provinsbyer havde den højeste andel korrekt lygteføring, nemlig 96,9 %. Den gennemsnitlige andel af tohjulede motordrevne køretøjer, der havde korrekt lygteføring, var 94,5 % - altså noget lavere end personbiler. For tohjulede motordrevne køretøjer var der en væsentlig større spredning i resultaterne, nemlig fra 62,5 % i Thisted til 100 % i adskillige politikredse. Dette kan i høj grad forklares ved de relativt færre observationer for tohjulede motordrevne køretøjer end personbiler. Sammenlignet med 2005 har der været en betydelig stigning i andelen af tohjulede motordrevne køretøjer med korrekt lygteføring på 6,04 procentpoints. Elvik og Vaa (2004) estimerer andelen af tohjulede motordrevne køretøjer med korrekt lygteføring til at være %, og årets tal ligger inden for dette estimat. 5.3 Sele- og hjelmbrug Andelen af personbilførere, som havde spændt sikkerhedsselen, var 93,2 %. Andelen af forsædepassagerer, som havde spændt sikkerhedsselen, var lidt lavere, nemlig 92,2 %. Denne forskel afspejler resultaterne fra 2005, og begge tal er steget i forhold til Tallene for selebrug er meget høje. I en parallel undersøgelse (Behrensdorff 2006), finder forfatteren en førerseleprocent på 91,0. Undersøgelserne er sammenlignelige, begge er landsdækkende; Behrensdorff har færre observationer end denne undersøgelse, 25

32 men absolut nok til at undersøgelsen er troværdig. Ser man på resultaterne fra Behrensdorffs (2001, 2003, 2005, 2006) undersøgelser, viser de ligeledes en stigning i selebrug blandt førere af personbiler gennem årene: 81 % i 2001, 84 % i 2003, 87 % i 2005 og endelig 91 % i Der var både hos førerne og forsædepassagererne signifikant flere, som havde spændt sikkerhedsselen, på veje med høj tilladt hastighed (typisk på landet) end på veje med lav tilladt hastighed (typisk i byen). Dette er et kendt fænomen, som også er set i andre undersøgelser også internationalt (Behrensdorff 2001, 2003, 2006, Elvik og Vaa 2004). Dette kan skyldes, at risikoen for uheld vurderes som større på landeveje end i byen, plus at ture i byen er kortere, og at en del bruger det som undskyldning for ikke at have sikkerhedssele på. Der var en tendens til større grad af selebrug i Storkøbenhavn i forhold til de tre store provinsbyer og provinsen i øvrigt; denne tendens var signifikant for personbilførerne. Denne tendens svarer til 2005-undersøgelsens resultat. Andelen af personer på tohjulede motordrevne køretøjer, som havde hjelm på, var 97,0 %. Andelen er steget i forhold til 2005, hvor 95,8 % af personerne på de tohjulede motordrevne køretøjer havde hjelm på. Der var signifikant flere, som brugte hjelm i myldretiden end uden for myldretiden. Man kunne tænke sig, at det er forskellige mennesker, der kører på tohjulede motordrevne køretøjer på arbejde og i fritiden, og at det måske er derfor, forskellen opstår. Det vil dog kræve yderligere undersøgelser at belyse dette. 5.4 De nye politikredse Spredningen i resultaterne mellem politikredsene blev betydelig mindre, når de 54 politikredse blev slået sammen til 12. Dette gælder især resultaterne for de tohjulede motordrevne køretøjer, da der er færre observationer i disse kategorier. For eksempel er der for lygteføring på tohjulede motorkøretøjer en spredning fra 62,5 % til 100 % i de 54 politikredse, mens der for de nye 12 politikredse er en spredning fra 83,3 % til 100 %. Gennemsnittene for de forskellige resultater i de nye politikredse ligger naturligt nok meget tæt på gennemsnittene for de gamle politikredse. Ideelt set burde gennemsnittene være ens, da de bygger på nøjagtig samme talmateriale. Imidlertid opstår der mindre afrundingsunøjagtigheder, og derfor får man ved en anderledes gruppering et lidt andet resultat. 26

33 5.5 Konklusion På alle målte områder er der tale om en gennemsnitlig øget regelefterlevelse i 2006 forhold til Dermed føjer 2006-undersøgelsen sig ind i en længere række af registreringer, der viser øget regelefterlevelse gennem årene. Dette kan skyldes øget kontrolindsats fra politiets side plus den øgede fokus der er på trafiksikkerhed, både i medierne og i forbindelse med fx klippekortets indførelse. Årsagerne til den øgede regelefterlevelse er dog ikke undersøgt systematisk. 27

34 6 Referencer Behrensdorff, I Brug af sikkerhedssele i person- og varebil. Danmarks TransportForskning Rapport nr. 1, pp. Behrensdorff, I Brug af sikkerhedssele i person- og varebil i Danmarks TransportForskning Notat nr. 3, pp. Behrensdorff, I Brug af sikkerhedssele en tælling i person og varebil i Rådet for Større Færdselssikkerhed. 59 pp. Behrensdorff, I Brug af sikkerhedssele i personbiler, varebiler og taxaer i Rådet for Større Færdselssikkerhed. 55 pp. Elvik, R. og Vaa, T The handbook of road safety measures. Elsevier Ltd pp. Hels, T., Sørensen, P., L. og Troland, N Lygteføring samt brug af sikkerhedssele og styrthjelm i Danmark i Danmarks TransportForskning. Notat nr. 5, pp. 28

35 Appendikser Appendiks Appendiks Appendiks Appendiks Appendiks Appendiks Appendiks Appendiks Appendiks Appendiks Appendiks Appendiks Appendiks Appendiks Appendiks Appendiks Appendiks Appendiks Appendiks

36 Appendiks 1 Oversigt over andelen af personbiler med korrekt lygteføring i samtlige politikredse sammenlignet med tallene fra Tabellen danner baggrund for figur 1. Biler lygteføring Korrekt lygteføring (%) I forhold til 2005 (+/-) 1 København 96,22 5,35 2 Frederiksberg 97,54 8,32 3 Gentofte 97,03 1,45 4 Lyngby 96,87 2,42 5 Gladsaxe 98,01 4,06 6 Hvidovre 97,75 2,04 7 Glostrup 97,49 5,41 8 Tårnby 99,78 5,96 9 Helsingør 92,96-4,28 10 Hillerød 97,87 2,22 11 Frederikssund 95,90 5,96 12 Roskilde 96,88 7,21 13 Køge 95,17 2,90 14 Holbæk 96,30-0,86 15 Kalundborg 97,32 0,36 16 Ringsted 96,56-0,72 17 Slagelse 97,82 0,56 18 Næstved 94,42-3,39 19 Vordingborg 95,81-0,02 20 Nykøbing F. 95,30-0,45 21 Nakskov 93,49-3,16 22 Bornholm 95,77-1,48 23 Odense 94,75 0,62 24 Svendborg 97,03-0,99 25 Nyborg 97,76 2,79 26 Assens 98,21 1,91 27 Middelfart 95,88-1,50 28 Sønderborg 97,37-1,55 29 Gråsten 100,00 2,99 30 Tønder 97,28-0,37 31 Haderslev 99,70 2,04 32 Ribe 98,00 1,38 33 Esbjerg 98,81 0,39 30

37 34 Varde 96,95-1,19 35 Fredericia 94,70-4,01 36 Kolding 98,04-0,93 37 Vejle 94,74 3,41 38 Horsens 96,84-0,43 39 Herning 97,16 0,63 40 Ringkøbing 96,37-0,41 41 Holstebro 97,14 1,28 42 Århus 93,85-1,80 43 Odder 96,16-2,52 44 Silkeborg 92,90-4,37 45 Randers 96,13-1,89 46 Grenå 94,08-3,93 47 Viborg 95,07-1,05 48 Skive 96,09 1,32 49 Thisted 95,26 0,75 50 Løgstør 97,77 7,30 51 Aalborg 96,66-1,28 52 Hobro 97,46 1,72 53 Frederikshavn 98,65 5,39 54 Hjørring 94,06-0,85 Landsgennemsnit 96,79 1,10 31

38 Appendiks 2 Oversigt over selebrug for førere og forsædepassagerer af personbiler i samtlige politikredse inklusiv sammenligning med tallene fra Tabellen danner baggrund for figur 3 og 4. Biler - førersele og passagersele Selebrug, fører (%) I forhold til 2005 (+/-) Selebrug, passager (%) I forhold til 2005 (+/-) 1 København 96,25 0,89 93,58 2,51 2 Frederiksberg 91,08-1,68 90,14-4,90 3 Gentofte 97,49 4,25 95,92 7,33 4 Lyngby 95,18 0,48 88,24 2,88 5 Gladsaxe 97,07 2,45 99,13 9,06 6 Hvidovre 99,34 5,23 95,54 1,90 7 Glostrup 89,60-4,09 89,54-4,28 8 Tårnby 97,81 4,30 92,04-0,96 9 Helsingør 86,60-0,66 75,00-3,06 10 Hillerød 95,43 10,00 79,28 5,26 11 Frederikssund 93,36 2,82 78,18 3,15 12 Roskilde 96,72 3,21 96,47 2,05 13 Køge 95,79 3,91 95,75 6,74 14 Holbæk 95,38-0,41 89,80-5,90 15 Kalundborg 93,51 3,03 94,05-0,76 16 Ringsted 92,98 3,49 96,15 1,45 17 Slagelse 93,54 1,31 94,35-0,72 18 Næstved 89,64 5,50 90,57 2,10 19 Vordingborg 86,28-1,19 89,95-2,67 20 Nykøbing F. 88,13-2,43 93,30-0,99 21 Nakskov 91,17-1,03 87,50-7,39 22 Bornholm 94,61 0,47 87,31-4,65 23 Odense 94,11 5,89 94,25 1,30 24 Svendborg 92,94-1,19 89,09-6,07 25 Nyborg 93,72 2,90 95,19-1,70 26 Assens 71,64-13,77 89,21-3,18 27 Middelfart 93,54-1,03 95,60-1,35 28 Sønderborg 85,95-3,14 86,36-2,63 29 Gråsten 96,55 3,96 92,71 1,51 30 Tønder 93,42-5,50 91,03-8,55 31 Haderslev 95,46 4,72 89,55 2,19 32 Ribe 92,62-3,57 100,00 1,54 33 Esbjerg 96,84-0,10 96,28 0,05 32

39 34 Varde 92,68-0,39 91,89-4,47 35 Fredericia 89,85-1,83 89,54-7,17 36 Kolding 93,46 1,28 96,07 8,13 37 Vejle 95,21 1,30 93,65 3,78 38 Horsens 92,07 3,72 94,94 7,66 39 Herning 94,44 2,27 94,07 3,23 40 Ringkøbing 96,10 5,58 94,55 1,34 41 Holstebro 96,45 1,19 96,00 2,78 42 Århus 94,49-1,27 85,55-0,43 43 Odder 94,04 10,19 95,75 26,13 44 Silkeborg 87,79-6,47 78,91-11,41 45 Randers 93,17 1,48 86,50 2,00 46 Grenå 90,53-0,79 96,00 1,73 47 Viborg 91,86 1,26 85,57-7,69 48 Skive 95,54 2,90 96,05 3,04 49 Thisted 92,43 3,69 92,55 7,00 50 Løgstør 92,86 2,94 92,19-1,87 51 Aalborg 94,32 3,52 94,22-1,07 52 Hobro 94,19 0,80 95,62 1,86 53 Frederikshavn 86,88-4,69 85,00-11,19 54 Hjørring 91,06 2,87 92,44 10,70 Landsgennemsnit 93,30 1,80 92,20 1,50 33

Lygteføring samt brug af sikkerhedssele og styrthjelm i Danmark i 2005

Lygteføring samt brug af sikkerhedssele og styrthjelm i Danmark i 2005 Lygteføring samt brug af sikkerhedssele og styrthjelm i Danmark i 2005 Notat 5 2005 Tove Hels Poul Lyk Sørensen Nils Troland Lygteføring samt brug af sikkerhedssele og styrthjelm i Danmark i 2005 Notat

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004 Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 4 O Trafikuheld Året 24 April 25 Niels Juels Gade Postboks 98 22 København K Tlf. 4 Fax 5 65 Notat Trafikuheld Året 24 April 25 Dato 28. april 25 Forfattere Stig R. Hemdorff

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Politikreds 1 Nordjyllands Politi Jyllandsgade 27, 9000 Aalborg tlf Kode Station Adresse Telefon Fax

Politikreds 1 Nordjyllands Politi Jyllandsgade 27, 9000 Aalborg tlf Kode Station Adresse Telefon Fax Politikreds 1 Nordjyllands Politi Jyllandsgade 27, 9000 Aalborg tlf. 9630 1448 50KK Løgstør Torvegade 15 9670 Løgstør 50P3 Aars Løgstørvej 14 9600 Aars 7258 9949 (mobilnr.) 7258 9948 Alt sendes til Funktionsp

Læs mere

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro Notat Kommunalvalg Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne Bo Panduro Kommunalvalg - Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde

Tal for klamydiatilfælde Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2016 2017 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2012-2016 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897

Læs mere

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren Bilag til pjece om Ny Løn Fandt du vej til Ny Løn? Statistisk materiale som bilag til pjece. Allerede i februar måned udsendte sektoren et særnummer af vores

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 533 Offentligt J.nr. 2011-518-0180 Dato: 07.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj 2011.

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Andel af personer registreret med sager i RKI register

Andel af personer registreret med sager i RKI register 8,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Juli 2010 4,62% 6,48% 6,92% 6,71% 7,08% 6,90% 7,43% 7,19% 7,50% 7,49% 7,00% 6,00% Januar 2011 4,72% 4,80% 5,00% i RKI registret 0,47% 0,49%

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro Notat Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne Bo Panduro Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-13-3 Layout: 1508

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn. Navn: Klasse: A: Kolding B: Næstved C: Svendborg D: København E: Odense F: Helsingør G: Frederikshavn H: Aarhus I: Herning J: Ålborg K: Silkeborg L: Randers M: Fredericia N: Hillerød O: Køge P: Horsens

Læs mere

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn. Navn: Klasse: A: Køge B: Holstebro C: Ålborg D: Frederikshavn E: Vejle F: Horsens G: Viborg H: Aarhus I: Silkeborg J: Hillerød K: Herning L: Sønderborg M: Næstved N: Roskilde O: Kolding P: Helsingør Q:

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation Silkeborg Kommune 26,02 I idrift Randers Kommune 21

Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation Silkeborg Kommune 26,02 I idrift Randers Kommune 21 Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation 1 31-03-2014 29189641 Silkeborg Kommune 26,02 I idrift 2 2014-03-31 29189668 Randers Kommune 21 Ikke idriftsat 3 2014-03-31 29189900 Vejle Kommune 6

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Indberetninger til Landspatientregisteret for 1998

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Der er stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom i Danmark. Mens over 5 pct. af børnene i København og på Lolland tilhører gruppen af étårs-fattige,

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse

ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Stigning i konkurrenceudsættelsen, men store forskelle på

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

PLO Analyse Stigende antal patienter pr. læge

PLO Analyse Stigende antal patienter pr. læge PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 17. juli 2017 PLO Analyse Stigende antal patienter pr. læge Sagsnr. 2017-3110 Aktid. 559353 Hovedbudskaber Det gennemsnitlige antal patienter (sikrede) pr. læge er

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022

Kun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022 Kun de 9 rigeste betaler topskat i 2022 Nye tal fra Skatteministeriet viser, at der i 2022 skønnes at være ca. 437.000 topskattebetalere. Det er mere end en halvering siden 2008, hvor godt 1 million danskere

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Ministeriet har offentliggjort søgetallene fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Ministeriet offentliggør ikke søgetallene til den enkelte

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til?

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? 31,25% 5 50,00% 8 18,75% 3 1 / 23 Q2 Hvem stiles posten som udgangspunkt til vedrørende

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende C E N T E R F O R V A L G O G P A R T I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T AKTUEL GRAF 8 Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne

Læs mere

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato: 10. februar 2017 Sagsnr. 2017-451 Aktid. 396716 PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder Hovedbudskaber De praktiserende læger er i gennemsnit blevet yngre

Læs mere

Kommuneundersøgelse om Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan

Kommuneundersøgelse om Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan Hvilken kommune arbejder du i? Aabenraa Kommune Aalborg Kommune Aarhus Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Kommune Brøndby Kommune Brønderslev

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

P R E S S E M E D D E L E L S E

P R E S S E M E D D E L E L S E P R E S S E M E D D E L E L S E Boligmarkedet: Fremgang i langt de fleste kommuner I 76 kommuner er både priser og antallet af handler steget. Det er ret usædvanligt, og kun i tre kommuner er hverken priser

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere