Navnemiljøer og ting på Island

Transkript

1 Navnemiljøer og ting på Island Denne artikel handler om stednavne i forbindelse med tingsteder på Island og deres forhold til navne, der indeholder eller udgøres af ordet Hof. Det er et forsøg på at se et bestemt navnemiljø, der har tilknytning til magtcentre i landet. På Þingvellir (Tingsletten) ved Öxará, hvor altinget blev oprettet i 930, er der forskellige stednavne, som har tilknytning til tingshandlingerne. Vi ved ikke, hvilket navn stedet havde før 930, men søen, der nu hedder Þingvallavatn, havde oprindelig navnet Ölfusvatn, ligesom en gård i nærheden også stadigvæk hedder (Þorsteinn Jósepsson & Steindór Steindórsson 1984 s. 255). Navnet Almannagjá vidner om, at folk samledes der for at følge tingshandlingerne. Stednavne med Almanna- findes andre steder, også selvom der ikke har været ting (Bjarni Einarsson 1987 s ). Navnet Þingið på det sted, hvor nogle af tingshandlingerne foregik, ligger neden for Lögberg (Lovbjerget), stedet hvor loven blev fremført. Lögrétta (Lovretten) er også navnet på mere end et sted på Þingvellir, hvilket tyder på, at stedet er blevet flyttet i tidens løb (Björn Þorsteinsson 1984 s ; Matthías Þórðarson 1945 s ). På tingstedet var det nødvendigt med forskellige slags aktiviteter så som ølbrygning. Et stednavn som Ölkofrahóll i nærheden af tingspladsen viser det, men Ölkofri var et tilnavn på bryggeren (Ölkofra þáttr, s. 84). Navne fra mytologien var også til stede. Valhöll var navnet på Snorri Sturlusons bod på Þingvellir (Íslendinga saga s. 344, 374). Disse stednavne har ikke i og for sig været forbillede for navne på andre tingsteder i landet. Nogle få steder findes Þingvellir, mens Þingbrekka (Tingskråning) er hyppigere, og Lögrétta har flere forekomster, nogle gange i forbindelse med stenkredse. Navnet Lögberg findes ikke andre steder. På tingstederne i landet er der først og

2 2 fremmest bevaret stednavne med Þing- og Leið- som første led. Der var tale om to slags ting. Vorþing (forårsting) blev holdt i maj måned og varede 4 7 dage. Det var både domsting og gældsting. Sager blev anlagt og dømt, og betalinger blev udredt. Der havde man også marked, og priser, der skulle gælde i tingsdistriktet, skulle fastsættes. Herredets indre anliggender blev afgjort på tinget, hvor goderne havde herredømmet (Jakob Benediktsson 1975 s ). Ifølge lovbogen Grágás (1992 s. 414) skulle alle vårtingene have et navn, og de fik så navne efter de steder, hvor de blev holdt. Leiðarþing var efterårsting der blev afholdt af goderne på vej fra Altinget. Der fik bønderne, der ikke var på altinget, at vide, hvad der var foregået på tinget. Leiðarþing varede en eller to dage og havde ikke funktion som domstol (Magnús Már Lárusson 1965 s. 432). Altinget på Þingvellir var ikke landets ældste ting, eftersom Kjalarnesþing i Ingólfur Arnarsons landnam har været dets forgænger. Kjalarnesþing har været forbillede for de andre herredsting. Stednavnet Leiðvöllur (Leið-slette) og Leiðtjörn (Leið-dam) ved Mógilsá i Kollafjörður ved Leiðhamrar (Leið-klipper) giver et fingerpeg om, at der har været tingplads, men hvor den akkurat har været, er ikke sikkert, eftersom der ikke findes spor af tingstedet. Kjalarnesþing er sandsynligvis blevet flyttet til Þingnes (Krossnes) ved Elliðavatn i nærheden af Reykjavík. Der har man fundet ruiner af boder, og af det kan man slutte, at der har været tingmiljø fra ca. 900 ca (Árbók 1985 s ; Heinrich Beck 2000 s. 598; Gunnar Karlsson 2005 s. 478). Tingstederne har i øvrigt skiftet noget fra tid til anden. Som eksempel kan nævnes, at Þingnes findes mellem Hvítá og Grímsá i Borgarfjörður (Árbók 2004 s. 20). Ved Þinghóll (Tinghøj) vest for Hvítá har der sandsynligvis været et ting frem til efter midten af det 11. årh. Navnet Þingbrekka vidner også om det samme. I kilderne findes navnet Þingey (Tingø) i Borgarfjörður, et navn der sandsynligvis henviser til Stafholtsey mellem Þverá og Hvítá, hvor Þverárþing blev holdt (Árbók 2004 s. 97). Ikke så langt derfra var et handelssted, hvor skibe kunne lægge til i Hvítá, det ene af to steder

3 NAVNEMILJØER OG TING PÅ ISLAND 3 hvor et ting og et handelssted lå tæt på hinanden. Det andet var Kaupangur/Gásar på Nordlandet. På Snæfellsnes var Þórsnesþing på Þórsnes, og i sagaerne omtales der Þingskálanes og Þingvöllur. Þórsnes blev senere kaldt Nónnes (Ólafur Lárusson 1958 s. 96). I nærheden står Þórssteinn eller Blótsteinn (Offersten). Eyrbyggja saga fortæller om, at man endnu kunne se blodfarve på stenen efter offerhandlinger, og det siges, at den har stået midt i en stenkreds (Íslenzk fornrit IV s. 18). Þingvallaborg, en høj, ligger der i nærheden (foto i Árbók 1986 s. 122). På Vestfjordene skiftede man mellem Þorskafjörður, hvor der fandtes Þorskafjarðarþing og Þingeyrar i Dýrafjörður (nu Þingeyri), hvor tinget blev kaldt Þingeyraþing. To volde lå ved Sandafell, og man mener, at de har afgrænset tingfreden på Þingeyrar. Den ene vold havde det mytologiske navn Ásgarður. I det vestlige Nordland fandtes to ting, Húnavatnsþing på Þingeyrar og Hegranesþing i Skagafjörður. Vöðlaþing eller Vaðlaþing hed tinget i Eyjafjörður, hvor der stadigvæk kan ses ruiner efter boder. Der i nærheden lå Kaupangur, et handelssted der senere blev flyttet til Gásar længere ude ved fjorden. Eyjarþing var det oprindelige navn på det, som senere blev Þingeyjarþing. Det blev afholdt på en ø i Skjálfandafljót, Þingey. Eyjarþing nævnes i Reykdæla saga (Íslenzk fornrit X s. 236, ). En anden ø, kaldet Skuldaþingsey (Gældtingsø), ligger lige nordøst for den, og efter alt at dømme er den ældre end Þingey. I Skuldaþingsey findes minder om et ting. Navnene Þinghóll, Þingvellir og Þinglág (Tinglavning) findes på Þingey, og området nedenfor Goðafoss er også nævnt Þingdalur (Svavar Sigmundsson 2009 s ). På Østlandets nordlige del var der tale om fem steder, hvor ting blev afholdt. Det ældste af dem, Sunnudalsþing i Vopnafjörður, blev senere afløst af hovedtingstedet Þingmúli, kaldet Múlaþing, hvor ruiner efter boder findes samt stednavnene Þinghóll, Þingeyrar (Tingør), Goðasteinn, Goðatún og Goðatættur (Goderuiner). I sammensatte navne med Goð- eller Goða- ved man ikke, hvorvidt der henvises til goð (gud) eller til goði (gode, høvding).

4 4 I Østlandets sydlige del har man haft det såkaldte Skaftafellsþing ved gården Skaftafell, men tingstedet er ikke kendt. Det kan have sin forklaring i, at jøkelelvene neden for gården har skyllet en del af området væk. Gården Freysnes har sandsynligvis stået nærmere Skaftafell, end den gør nu, og den har muligvis haft tilknytning til tingstedet (Þórður Tómasson 1980 s. 13). På Sydlandet er Leiðvöllur et gårdnavn i Meðalland i Vestur- Skaftafellssýsla, hvor navnene Þinghóll, Búðatættur (Bodtomter) og Búðahraun (Bodlava) peger på et tingsted. Kommunen har også fået navn efter gården, Leiðvallarhreppur, hvilket viser, at stedet har været centralt. Rangárþing blev afholdt på Þingskálar i Rangárvellir, i Njáls saga kaldet Þingskálaþing (Íslenzk fornrit XII s. 118), hvis ruiner også er synlige hjemme ved gården. Den blev flyttet til stedet fra den tidligere gård Víkingslækur på grund af sandflugt. Øst for gården ligger Þinghóll, og på gårdsarealet er der en sten kaldet Blótsteinn eller Höggsteinn (Huggesten). Tre navne på boder er også bevaret, og de har alle kendte navne fra Njáls saga som forled: Njálsbúð, Gunnarsbúð og Marðarbúð. Navnene kan være ægte, men muligheden for at de er eftertidens, kan man ikke udelukke. Árnesþing har sandsynligvis været fælles for beboere i Árnessýsla og Rangárvallasýsla i Árnes ved Þjórsá, der tidligere var et næs, men nu er en ø. Þinghólar er et stednavn ude i Árnes. Ruiner efter boder kan ses ved Búðafoss i nærheden, på den vestlige side af Þjórsá, hvortil Árnessýsla-beboerne har flyttet deres ting, efter at Árnes blev til en ø. Samtidig er tinget ved Þingskálar (Tinghytter) sandsynligvis oprettet (Gunnar Karlsson 2005 s ). Det antages, at der har været 13 officielle forårsting (vorþing) registreret i landet, mens der er 4 andre tidligere eller usikre ting, Þingnesþing, Hvolseyrarþing, Krakalækjarþing og Lambanessþing. En oversigt over de forskellige þing med kildehenvisninger findes hos Gunnar Karlsson (2004 s ). Nogle stednavne går igen på disse tingpladser, Þinghóll på nogle af dem, ved Þverá, Þingmúli, Leiðvöllur og Þingskálar, men slet ikke alle. Der er forskellige andre steder, hvor navnet Þinghóll findes, mindst 23, der peger på tingsteder fra senere århundreder,

5 NAVNEMILJØER OG TING PÅ ISLAND 5 hvor de såkaldte manntalsþing fandt sted i hver kommune efter Der er adskillige andre Þing-navne i landet, Þingbrekka, Þingholt, Þinghólmi, Þinghöfði (Tingforbjerg) og Þingsteinar, men de tilhører for det meste de yngre tingsteder. Professor Ólafur Lárusson (1952) skrev en artikel i festskrift til Vilhelm Lundstedt om hov og ting. Han diskuterer den almene mening, at den islandske fristats forfatning havde religiøse rødder, og at høvdingevældet var opstået på den måde, at nogle af de rigeste landnamsmænd havde bygget hove på deres gårde og holdt offerfester. Deres naboer havde deltaget i disse fester og betalt hovejeren en slags hovskat, og på den måde var de blevet underordnet ham. Ólafur mente, at hvis denne teori var rigtig, skulle man forvente, at den anden del af forvaltningen, tingene, var opstået på lignende måde, at de var knyttet til lokalbefolkningens fester ved hovene. At man således kunne forene det religiøse og det verdslige, og at hovejeren dermed var selvskrevet leder af sammenkomsten. I så fald ville det have været naturligt, at begge dele foregik nogenlunde samme sted, altså at tingene blev holdt i nærheden af hovene. Ólafur mener videre, at hvis tingene var opstået i nær tilknytning til offerfesterne, ville man kunne finde spor af det senere hen, da tingene var blevet en fast institution. Han prøvede derfor at se, hvor hovene var placeret for at kunne bevise eller afkræfte sin antagelse. Ólafur diskuterede, i hvilken grad stednavne med hof fandtes i nærheden af tingstederne, og han mente, at der fandtes 44 gårde på Island med navneelementet hof, usammensatte og sammensatte. Hof-navne findes i alle landsdele, og de er især interessante som gårdnavne. Hof usammensat er navn på 23 gårde, og 11 gårde har navnet Hofsstaðir. Derudover har vi gårdnavnene Hofakur, Hofgarðar, Hofdalir (Hofdæli), Hoffell, Hofströnd og Hofteigur. Landnamsmænd siges at have boet på 7 Hof-gårde, 1 på Hofsstaðir og 1 på Hoffell. Mindst 16 Hof-gårde blev senere til kirkesteder (Svavar Sigmundsson 2009 s , Orri Vésteinsson 2007 s ). Olaf Olsen mente, at dyrkelsen af guderne foregik ude under åben himmel, men at offerfester foregik inde i huse, og at "ordet hof ikke nødvendigvis må oversættes ved 'tempel', men antagelig kan op-

6 6 "Hof"-gårde og þing på Island. "Hof"-gårde betegner gårde ved navn Hof eller navne sammensat med hof undtagen Hofstaðir. Kort: Ólafur Valsson. fattes som betegnelse for en gård, på hvilken der er foregået kulthandlinger, vel især blótgilder, for en større gruppe mennesker end gårdens egne beboere" (Olsen 1966 s. 192). Hovruiner nævnes tit i senere århundreder på de gårde, der har navnet Hof, men sandsynligvis er det noget, man tolker ud fra gårdnavnet. Ordet hof kan i islandsk også betyde 'høj', og som sådan findes det i stednavne som Sönghof, og nogle gange også i den plurale form Hofin. Det er muligt, at man har haft den overbevisning, at sådanne høje var "hellige". I Grágás (1992 s. 283) omtales "heiðnir menn hof blóta" (hedninge ofrer hov), ikke "at hofi" eller "í hofi", som om man dyrkede selve hovet. Ólafur Lárusson mente (1944 s. 228), at der ikke forelå en forbindelse mellem stednavne med hof- og þing-, fordi der som regel var for lang afstand imellem dem. Af de steder i landet, hvor der menes at have været ting, er der efter hans skøn kun ét sted, hvor der muligvis har været hof i nærheden. Dette er dog ikke altid tilfældet. Ser man nærmere på forholdene, er det ikke udelukket, at en forbindelse kan have eksisteret, selvom Hof-gårdene ikke er i umid-

7 NAVNEMILJØER OG TING PÅ ISLAND 7 delbar nærhed. Orri Vésteinsson (2006 s. 310) har argumenteret for, at der trods alt er forbindelse mellem þing og hof. Hof-gårdene ligger efter hans mening centralt i de fleste af landets bygder. På Kjalarnes ligger gården Hof ca. 7 km fra Leiðvöllur på det oprindelige Kjalarnesþing i Kollafjörður. I nærheden af gården findes både Goðhóll og Blótkelda (Offersump). Hvis tinget oprindelig var i Þingnes, er afstanden fra Hofsstaðir i Garðabær knap 9 km. I Borgarfjörður er gården Hofsstaðir i Stafholtstungur ca. 2 km fra Þverárþing mellem Þverá og Hvítá. På Snæfellsnes ligger gården Hofsstaðir, hvor det i Eyrbyggja saga (1935 s. 10) siges, at Þórsnesþing begyndte. Det blev senere flyttet til Þingvellir på Þórsnes 5,5 km væk, hvor der stadigvæk findes ruiner. Ruiner efter Þorskafjarðarþing ligger ca. 7 km fra Hofsstaðir i Reykhólasveit. I Dýrafjörður, hvor Þingeyrarþing fandtes, er gården Hof i Kirkjubólsdalur knap 5 km derfra. I Vatnsdalur ligger Hof ca. 21 km fra Þingeyraþing. Hegranesþing i Skagafjörður ligger 5,7 km fra Hofsstaðir i Viðvíkursveit. Vöðluþing/Vaðlaþing har sandsynlig ligget, hvor navnet Búðalág findes. Stednavnene Hofsbót og Hofshamar findes ca. 3,8 km derfra i Stóra-Eyrarland på den anden side af Eyjafjörður. I Mývatnssveit ligger de kendte Hofsstaðir men dog ikke i nærheden af Þingeyjarþing. I Vopnafjörður, hvor Sunnudalsþing blev holdt, ligger gården Hof 3,3 km fra Sunnudalur, men stedet er ikke nøjere kendt. Múlaþing var ikke i nærheden af noget Hof-stednavn. I Skaftafellsþing er Hof i Öræfi (Litlahérað) i samme sogn som Skaftafell, dog 18 km derfra. Þingskálaþing ligger 13 km fra gården Hof på Rangárvellir. I Árnesþing ligger gården Minnahof 4,5 km fra tingstedet i Árnes, men 1,5 km fra tingstedet ved Búðafoss inden for gårdens ejendom, hvor tinget senere blev holdt. Ólafur Lárusson sluttede sin artikel med at konstatere, at intet af tingene blev holdt i nærheden af et hov, og at afstanden havde været 4 20 km. Det eneste sted, hvor afstanden var mindre (2,5 km), har der sandsynlig været et yngre ting, stiftet efter at kristendommen var kommet til landet. Nogle af Hof-gårdene lå fjernt fra tingstederne, men var dog høvdingesæder. Trods dette var det Ólafur Lárussons holdning, at islændingenes ældste konstitution slet ikke havde religiøse rødder: "Det har vid denna granskning

8 8 också blivit klart, att tingen icke ha hållits i grannskapet av gårdar, där de landtagare bodde, som blevo stamfäder för godeätterna, icke ens då dessa kallade sina gårdar Hof" (Ólafur Lárusson 1952 s. 639). Orri Vésteinsson skriver i en artikel (2007) om oprindelsen til hof-stednavnene og politikken i Island i det 10. århundrede. Han bygger sin teori på udgravningen af den store hal fra 10. årh. på Hofsstaðir i Mývatnssveit. Han mener, at den blev bygget som et forsøg på at skabe et politisk center baseret på modstand mod den voksende kristne indflydelse, og at gårdnavne med hof aldrig har været en del af den oprindelige landnamsbebyggelse, men har været båret af sekundære bebyggelser, stiftet efter at bondesamfundet blev stabiliseret. Han antager, at hof-gårdene repræsenterer et forsøg på at skabe et alternativt magtcenter i allerede eksisterende miljøer. Hof-gårdene er da efter hans mening først og fremmest festlokaler, hvor fokus er på de socio-politiske aktiviteter i disse centre. Orri mener iflg. dette, at den religiøse, hedenske konnotation af ordet hof er en udvikling fra sent i det 10. århundrede, da disse festhaller blev centre for den anti-kristne modstand. Orri henviser til Per Vikstrands resultat af svenske Hov-undersøgelser i Mälardalen i denne forbindelse. Man kan medgive Orri, at der godt kan have været en forbindelse mellem hof og þing, selvom tingstederne som regel ikke er placeret indenfor Hof-gårdenes jordejendomme. Tre kommuner har haft navn efter gårdene ved navn Hof, Hofshreppur og Hofsóshreppur i Skagafjörður og Hofshreppur i Austur-Skaftafellssýsla, hvilket peger på, at der har været samlingssteder eller ting. Foruden Freysnes i Skaftafellsþing findes ved floden Lagarfljót på Østlandet stednavnet Freysnes, hvor traditionen siger, at der har været tingsted dog uden nogen sikre spor efter boder. Derimod findes der ruiner af noget, der kaldes Goðatættur (Godetomter). Man mente i det 19. årh., at det var rester af et hov. Ingen historisk kilde refererer dog til stedet som tingsted. I Droplaugarsona saga (Íslenzk fornrit XI s. 168) omtales Lambanessþing, som ellers er ukendt. På den anden side af floden Lagarfljót findes Þórsnes, dog ikke et tingsted. Det er som om et navnemiljø tegner sig, med Goða-, Freys-

9 NAVNEMILJØER OG TING PÅ ISLAND 9 og Þórs-navne inden for et overskueligt område. Ved gården Eyrarland ved Vaðlaþing i Eyjafjörður fandt man i det 19. årh. en statue af Þór, som man har sat i forbindelse med tingstedet (Richard Perkins 2001 s.?). Men forbindelsen mellem disse gude-stednavne og tingene er langt fra sikker. Navnet Blótsteinn forekommer på nogle af tingstederne men også i forbindelse med hovene. De stednavne, som findes på Hof-gårdene og som afspejler til deres rolle som religiøse samlingssteder, er Blótkelda (Offersump), Blótsteinn, Goðhóll, Goða-navne, bl.a. Goðatóttir og Hoftótt (Hovtomt). En udvikling i navnemiljøet på en gård i Miðfjörður i Húnavatnssýsla er interessant. Et sted på gården Melurs jord, hvor der findes en særlig sten, har tiltrukket sig en historie om, at der dér har været et hof med offersten. I det 10. årh. blev der bygget en gård ved navn Steinsstaðir. Ingen person ved det navn er blevet knyttet til gården, så den er måske blevet opkaldt efter stenen. Gården var stadigvæk beboet i den senere halvdel af middelalderen. I det 18. årh. blev en gård ved navn Hof bygget dér, hvor man troede, at en gammel hovruin havde stået. En ny gård blev siden bygget i Steinsstaðirs ruiner i 1894 ved et andet navn. Her bygger navngivningen Hof på en tradition om et hov, der igen bygger på eksistensen af en sten på stedet, som man mente var en offersten (Þór Magnússon 2003 s ). Fortællinger om tingsteder omtaler tit, at en dómhringur (stenkreds) findes på stedet eller i nærheden af det, og det regnes ofte som stednavn. Forskellige ringformede ruiner er blevet til et fast inventar til tingstederne. Arkeologerne Adolf Friðriksson og Orri Vésteinsson har undersøgt mange af disse stenkredse og er kommet til det resultat, at der er al grund til at tvivle på disse folkeetymologier, og at sådanne ringkredse ikke eksisterer på de gamle tingsteder eller uden for dem. De siger bl.a. (1992 s. 71) "Stenkredse er åndelige kendemærker. At tolke et artefakt som stenkreds er ikke så forskelligt fra at digte et digt om fædrelandet, nationens bedrifter og naturens skønhed" (min oversættelse). Det samme gælder måske navnet Lögrétta, der findes på mange af de mindre kom-

10 10 munale tingsteder men kun én gang på de gamle tingsteder (Hegranes). Finnur Jónsson (1913 s. 116) omtaler hof som 'omgærdet gårdsanlæg' og fremhæver, at nogle også mener, at det oprindelig betød 'høj'. I sine dagbogsnotater har Kristján Eldjárn skrevet, at ifølge gammel sædvane skulle en død begraves "milli hofs og engja" (mellem hov og enge) (mundtligt efter Ólafur Þorvaldsson), hvor hof må opfattes som 'gård el. gårdsanlæg'. I Kristenretten i Grágás (1870 s. 11) står følgende: "Det lig som ikke maa begraves ved Kirke, skal man begrave paa et Sted, som er fjernere fra en Mands Hjemmemarksgjerde, end i Pileskuds Afstand derfra, og hvor der hverken er Ager eller Eng". Flere forskere mener også, at ordene hof og hofstaður har haft betydelsen 'storgård, høvdingesæde', bl.a. Arnheiður Sigurðardóttir i sin bog om boligforhold i middelalderen (1966 s. 25). Hun henviser til Eyrbyggja saga, hvor Þorsteinn þorskabítur, søn til Þórólfur Mostrarskegg, lod et hus bygge på gården Helgafell, og med sagaens ord: "var þar inn mesti hofstaðr" (1935 s. 18), men der siges ikke noget om, at han fik bygget et hof. På Snæfellsnes siges det, at bønderne talte om gårdene som "hofin" (mundtligt efter prof. Magnús Már Lárusson) (Arnheiður Sigurðardóttir 1966 s. 25 fodnote). I en oversat tekst fra 1602 bruger biskop Guðbrandur Þorláksson (1602 s. Nn IVr) ordet herragarður ved siden af hof i følgende stykke: "vér liggjum til herbergis á hans eigin herragarði eða hofi". Eftersom hof-navne ikke umiddelbart er på tingstederne, men inden for op til 20 km derfra, synes Hof-gårdene at betegne høvdingesæder, hvor der var mulighed for at tage imod mange mennesker til fester, og der har været store haller, der gav anledning til hof-navnet, enten Hof eller Hofsstaðir. Udgravninger på Hofsstaðir i Mývatnssveit viser en usædvanlig stor gård, hvor der både har været bolig for en familie og samtidig en festsal, der har været i brug i ca. 160 år, fra ca. 940 til ca Nogen sikre beviser om offerhandlinger er ikke fundet, men flere kokranier er blevet fundet i den ene langvæg, hvilket tyder på, at de har været til pynt uden på hallen. Gården var ikke nogen større gård, oprindelig en sekundær gård fra landnamsgården Geirastaðir. Dér har været mere konsumption

11 NAVNEMILJØER OG TING PÅ ISLAND 11 end produktion i forhold til andre gårde i omegnen. Hofsstaðir er den eneste Hof-gård, hvis hal er blevet arkæologisk undersøgt, fordi den er den største, knap 38 m lang. Kun Hofteigur på Østlandet har haft en hal af lignende størrelse. Hofsstaðir er sandsynligvis en undtagelse fra hof-gårdene, både med hensyn til størrelse og afstand fra et ting. Gavin Lucas (2007 s. 204) mener, at Hofsstaðir har været bevidst oprettet på en neutral plads og ikke på hovedgården, hvor høvdingen sad, og at den er blevet stiftet som "an ideological central place where people could meet in a context that maintained the illusion of traditional forms of power through ritual hosting on a monumental scale but at a site which in fact had no real host." Han mener, at tingstederne har afløst denne form for centralsteder, fordi de ikke kunne holde i længden. Undersøgelser af tingsteder mangler, så man ved ikke, hvor gamle de er. Man ved, at Þingeytingspladsen er ældre end 1300, men man ved ingenting mere om dens alder. Gavin Lucas vil dog ikke udelukke, at billedet kan se anderledes ud andre steder. Man ved ikke meget om tingstederne førend efter 960 (da hallen på Hofsstaðir blev bygget). Selv mener jeg, at udviklingen i Hof-navnene kan være følgende. Hof betyder oprindelig 'mindre høj'. Det at dyrke hof har været at udføre et offer ude i naturen (evt. på tingsteder), hvor man kan sammenligne det med "at blóta lund og hörga". Derfor findes Goðahóll på nogle af tingstederne. Goderne byggede store gårde, hvor de holdt fester. Storgårdene fik navnet Hof eller Hofsstaðir, ikke først og fremmest fordi blót foregik dér, men fordi hof efter fremmed indflydelse fik betydningen 'storgård'. Det middelnedertyske hof betød både "Hof, der (meist umschlossene) Raum neben einem Gebäude oder um dasselbe" og "Bauernhof" (Lübben 1979 s. 150). Til sammenligning kan nævnes, at i nederlandsk gennemgik betegnelsen hofstede/hofstad udviklingen fra "'plot for a house' to 'plot with a house' and even to 'house' as such" (Rentenaar 2007 s. 307). Man kan tale om centrale områder, hvor magtfulde mænd sidder på storgårde, og selvom tinget ikke er i umiddelbar nærhed, har de været centralt placeret i herredet. Høvdingen har forenet en slags gudedyrkelse og magt på sin storgård. Det er så spørgsmålet hvilken af delene der har spillet den største rolle, da han byggede

12 12 kirke på gården efter kristendommens indførelse, for mange af Hofgårdene blev da kirkesteder. Litteratur Adolf Friðriksson og Orri Vésteinsson, 1992: Dómhringa saga. I: Saga. Tímarit Sögufélags XXX. Arnheiður Sigurðardóttir Híbýlahættir á miðöldum. Reykjavík. ' Árbók Ferðafélag Íslands. Þættir um nágrenni Reykjavíkur. Reykjavík. Árbók Ferðafélag Íslands. Snæfellsnes norðan fjalla. Reykjavík. Árbók Ferðafélag Íslands. Borgarfjarðarhérað milli Mýra og Hafnarfjalla. Reykjavík. Beck, Heinrich, 2000: Kjalarnes. 2. Historisches. I: Reallexikon der Germanischen Altertumskunde. Berlin. Bjarni Einarsson, 1987: Vættatrú og nokkur íslenzk örnefni. I: Mælt mál og forn fræði. Safn ritgerða eftir Bjarna Einarsson gefið út á sjötugsafmæli hans 11. apríl Reykjavík. Björn Þorsteinsson, 1984: Lögberg; Lögrétta. I: Þorsteinn Jósepsson & Steindór Steindórsson 1984, s Brennu-Njáls saga Íslenzk fornrit XII. Einar Ól. Sveinsson gaf út. Reykjavík. Droplaugarsona saga Austfirðinga sögur. Íslenzk fornrit XI. Jón Jóhannesson gaf út. Reykjavík. Eyrbyggja saga Íslenzk fornrit IV. Einar Ól. Sveinsson og Matthías Þórðarson gáfu út. Reykjavík. Finnur Jónsson Goðafræði Norðmanna og Íslendinga. Reykjavík. Grágás Islændernes Lovbog i Fristatens Tid, udgivet efter det kongelige Bibliotheks Haandskrift og oversat af Vilhjálmur Finsen. Tredie Del. Oversættelse I. Kjøbenhavn. (Det nordiske Literatur-Samfund.) Grágás Lagasafn íslenska þjóðveldisins. Gunnar Karlsson, Kristján Sveinsson, Mörður Árnason sáu um útgáfuna. Reykjavík. Guðbrandur Þorláksson (overs.) Summaria Viti Theodori Yfer allar Spamanna Bækurnar. Hólum. Gunnar Karlsson Goðamenning. Staða og áhrif goðorðsmanna í þjóðveldi Íslendinga. Reykjavík. Gunnar Karlsson, 2005: Þingstaðr. I: Reallexikon der Germanischen Altertumskunde 30. Berlin. Íslendinga saga Sturlunga saga I. Jón Jóhannessson, Magnús Finnbogason and Kristján Eldjárn sáu um útgáfuna. Reykjavík. Jakob Benediktsson. 1975: Várþing. I: Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder 19. København. Lucas, Gavin, 2007: The Viking Settlement at Hofstaðir. I: Íslenska söguþingið Reykjavík.

13 NAVNEMILJØER OG TING PÅ ISLAND 13 Lübben, August Mittelniederdeutsches Handwörterbuch. Darmstadt. Magnús Már Lárusson, 1965: Leið. I: Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder 10. København. Matthías Þórðarson, 1945: Þingvellir. Alþingisstaðurinn forni. Reykjavík. Olsen, Olaf, 1966: Hørg, hov og kirke. Historiske og arkæologiske vikingetidsstudier. København. Orri Vésteinsson, 2006: Central Areas in Iceland. I: Dynamics of Northern Societies. Proceedings of the SILA/NABO Conference on Arctic and North Atlantic Archaeology, Copenhagen, May 10th 14th, Ed. by Jette Arneborg & Bjarne Grønnow. Copenhagen. Orri Vésteinsson, 2007: "Hann reisti hof mikið hundrað fóta langt...". Um upphaf hof-örnefna og stjórnmál á Íslandi á 10. öld. I: Saga. Tímarit Sögufélags XLV:1. Ólafur Lárusson, Byggð og saga. Reykjavík. Ólafur Lárusson, 1952: Hov och ting. I: Skrifter tillägnade Vilhelm Lundstedt den 11. september (Svensk Juristtidning, h. 7 9.) Ólafur Lárusson, Lög og saga. Reykjavík. Perkins, Richard, 2001: Thor the wind-raiser and the Eyrarland image. London. Rentenaar, Rob Hofstede, huisstede en heemstede in de Nederlandse. I: Landschap in ruimte en tijd. Amsterdam. Reykdæla saga ok Víga-Skútu Íslenzk fornrit X. Björn Sigfússon gaf út. Reykjavík. Svavar Sigmundsson, 2009: Átrúnaður og örnefni. I: Nefningar. Greinar eftir Svavar Sigmundsson gefnar út í tilefni af sjötugsafmæli hans 7. september Reykjavík. Þorsteinn Jósepsson & Steindór Steindórsson, 1984: Landið þitt Ísland 5. Reykjavík. Þór Magnússon, 2003: Hof í Miðfirði. I: Árbók Hins íslenzka fornleifafélags Reykjavík. Þórður Tómasson, Skaftafell. Þættir úr sögu ættarseturs og atvinnuhátta. Reykjavík. Ölkofra þáttr Austfirðinga sögur. Íslenzk fornrit XI. Jón Jóhannesson gaf út. Reykjavík.

14 14 Name environments in Iceland The article discusses place-names connected to lawmaking assemblies and thingsteads in Iceland and their association with the farm-name Hof and names containing the element hof. Place-names at Þingvellir við Öxará, such as Almannagjá and Lögberg, did not serve as models for place-names associated with other thingsteads. But the names Þingvellir and Lögrétta exist elsewhere, the latter particularly in connection with dómhringur ('court circles'). The place-name Þingbrekka is also found in several other places, and Þinghóll is widespread. Place-names containing the elements Þing- and Leið- are the most common names for the ancient spring assemblies, of which there were at least 13. According to the legal code of the Icelandic Commonwealth, Grágás, assemblies were supposed to be given names, and the name of the place for the assembly site was usually chosen, for instance Þórsnesþing. There are also Búða- names for several thingsteads, as well as the names Blótsteinn and Goðasteinn, and several other names containing the elements goð ('god') or goði ('chieftain'). In some places, the names of heathen gods can be associated with a thingstead, such as Þórssteinn ('Þór's stone') and Freysnes ('Freyr's ness'). Professor Ólafur Lárusson did not believe that there was a direct connection between temples and assemblies because they were located too far apart. The Commonwealth was therefore not based on a religious foundation, he said. But Orri Vésteinsson believed there was a connection between þing ('assembly') and hof ('temple'): farms with temples were, after all, important centres in most districts. He does not believe temple-farms were among the oldest settlement-age farms but that they were created later as a form of resistance to the growing influence of Christianity and an attempt to create new centres of power in an established society. He asserts that the word hof did not have a religious meaning until the late 10 th century, citing the example of the large longhouse at Hofsstaðir in the Mývatnssveit district that served as a meeting place to encourage socio-political activity.

15 NAVNEMILJØER OG TING PÅ ISLAND 15 The word hof can mean 'elevation, mound', and it also has the meaning 'large estate, manor' as seen in both early and later texts, but the religious meaning' temple' then becomes predominant. It is thus possible to see þing and hof names and the place-names connected with them as part of the same name environment, even though the connections between them are open to question. Svavar Sigmundsson Stofnun Árna Magnússonar