Vejbygning i Island i fortid, nutid og fremtid. Valtýr Þórisson, Vejdirektoratet / Vegagerðin

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Vejbygning i Island i fortid, nutid og fremtid. Valtýr Þórisson, Vejdirektoratet / Vegagerðin"

Charlotte Søgaard
8 år siden
Visninger:

1 Vejbygning i Island i fortid, nutid og fremtid Valtýr Þórisson, Vejdirektoratet / Vegagerðin

2 Vejbygning i Island 1. Hestevogneveje og de første broer 2. Opbygning af vejsystem og forbindelse til byer Fornyelse af veje Overfladebehandling Vejunneler Planfrie vejkryds i hovedstadsområdet veje veje 7. Fremtiden

Fornyelse af veje 1960-1975 4. Overfladebehandling 1980-5. Vejunneler 6.

3 Vejbygning i Island De første veje skapt af heste Veje til hestevogne De første broer 1

4 De første veje skapt af heste 5

5 Hestevogneveje:

6 Kort af Island

7 Hestvogneveje

8 De første broer - træbroer De første broer i Island var træbroer, som ikke varede længe

9 De første stålbroer - Ölfusá Den første stålbro med trædæk var bygget i Den skulle holde gående og ridende trafik

10 De første stålbroer - Þjórsá Den næste var bygget over Þjórsá i 1895

11 De første stålbroer - Örnólfsdalsá Broen over Örnólfsdalsá var lavet Broen er den eneste fra 1800 tallet som er stadigvæk i brug

12 De første stålbroer - Örnólfsdalsá Broen over Örnólfdalsá var renoveret i 2010

13 De første stålbroer - Jökulsá Jökulsá í Axarfirði

14 Broen over Fnjóská Broen over Fnjóská var lavet i Buen var af armeret beton som spænder over 55 m. Buen var den længste i norden til den tid af denne type

15 Broen over Fnjóská Broen var designet for gående, ridende og hestevogne, men var brugt for almindelig biltrafik indtil Dereftir kun for let trafik. Broen var renoveret i 1993

16 Jökulsá á Brú ved Hákonarstaðir Broen over Jökulsá á Brú var bygget i Den var 27 m lang stål bro og var importeret fra USA.

17 Den skulle holde gående og ridende, men var senere ændret lidt så at den kunne holde kørende trafik også. Denne bro er den ældste som stadigvæk bruges af bile i Island

18 Vejbygning i Island Opbygning af vejsystem, Forbindelse til byer

19 Nationale veje km

20 Forbindelse til byer

21 Forbindelse til byer

22 Hvítá i Borgarfjörður Broen over Hvítá var lavet i Det er en 106 m lang betonbro i to span

23 Hvítá í Borgarfjörður

24 Skjálfandafljót først 1883 Den første bro over Skjálfandafljót var en træbro fra 1883

25 Skjálfandafljót Den næste bro var stålbro med trædæk fra Totallængde er 71 m, længste span er 37 m

26 Skjálfandafljót Broen var brugt for almindelig trafik indtil 1972, men er nu brugt for gående og ridende

27 Vej fra Reykjavík til Akureyri

28 Markarfljót I sydlandet var floden Markarfljót spredt over et stort area. Tidligere var den en stor hindring for rejsende

29 Markarfljót For at kunne lave en bro over jøkelelven måtte man først lave kanalen smallere Derfor byggede man dæmninger ved åen De første dæmninger var lavet i 1910 for at beskytte landbrugsjord i sydlandet

30 Markarfljót Broen over Markarfljót var bygget i Det var en 242 m lang betonbro

31 1943: Effektive arbejdsmaskiner

32 Vejkort af Island

33 Jökulsá á Fjöllum Vigtig forbindelse mellem nord og østlandet. Åbnet m lang hængebro

34 Forbindelse til byer

35 Vejkort af Island

12 45 65 120 146 164 186 266 322 371 Antal broer på vejsystemet Bygget i 10 års perioder og totalt (røde linien) 400 350

36 Antal broer på vejsystemet Bygget i 10 års perioder og totalt (røde linien) Broer som er bygget i perioden Total antal broer

37 Vejbygning i Island Fornyelse af veje De første veje med bundet slidlag

38 De første veje med bundet slidlag 1960 var der kun 6 km af veje med bundet slidlag. De var i Reykjavík og fra Reykjavík til Hafnarfjörður 37 km vej fra Hafnarfjörður til Keflavík (Lufthavn) var bygget op med cementbeton som slidlag

39 De første veje med bundet slidlag Fra var den 50 km lange vej til Selfoss fornyet og lagt med bundet slidlag Også den første del af vejen til nordlandet fra Reykjavík

40 Fornyelse af veje

41 Vejkort af Island

42 Den sidste del af ringvejen

43 G. Pétur Matthíasson upplýsingafulltrúi 44

44 Vejkort af Island

45 Vejbygning i Island Overfladebehandling

46 Overfladebehandling Det var først med den billige overfladebehandling at man begyndte at lave veje med bundet slidlag i Island i større grad Dette var efter 1980

47 Nationale veje og bundet slidlag km Bundet slidlag

48 Bundet slidlag Hvert år og totalt (røde linien) Nyt bundet slidlag 250 Total bundet slidlag G. Pétur Matthíasson upplýsingafulltrúi

49 Bundet slidlag

50 Bundet slidlag

51 Bundet slidlag

52 Bundet slidlag

53 Bundet slidlag

54 Bundet slidlag

55 Bundet slidlag

56 Bundet slidlag

57 Vejbygning i Island Vejtunneler 5

58 Vejtunneler i Island I perioden var der sprængt 3 vejtunneler med total lænde 1,5 km

59 Vejtunneler i Island vejtunneler 42 km

60 Bolungarvíkurgöng fra 2010

61 Fáskrúðsfjarðargöng fra 2005

62 Vejbygning i Island Planfrie vejkryds i hovedstadsområdet veje veje 6

63 Planfrie vejkryds 20 planfrie vejkryds i hovedstadsområdet 16 af dem lavet efter 1990

64 Planfrie vejkryds

65 Planfrie vejkryds

66 Planfrie vejkryds

67 2+2 vej til Keflavík lavet biler/dag 68

68 Deler av vejen fra Reykjavík til sydlandet har været lavet til 2+1 veje med midtrækværk biler/dag 69

69 G. Pétur Matthíasson upplýsingafulltrúi 70

70 Vejbygning i Island Fremtiden? Transportplan

71 MIlljarder Budget til nye veje/broer (priser 2012) Produktions bugdet i ISK Transportplan Transportplan

72 milliarder Budget til vedligehold 2012 priser 7 6 Transportplan Transportplan

73 Transportplan Større vægt på kollektiv trafik Fokus på de landsdele hvor der er dårligt vejnet i dag - sydlige delen af Vestfjordene Større vægt på forbedring af transport med andre former af rejser end privatbiler, især i byområder

74 Transportplan Aftale mellem staten og kommunerne i hovedstadsområdet om kollektiv trafik til de næste 10 år. Formålet er at fordoble andelen af kollektiv trafik over de næste 10 år Indeholder også besluttning om forsænkelser af store vejprojekt i hovedstadsområdet Vejdirektoratet betaler ca. 900 milljoner hvert år til drift af bussystemet Kommunerne betaler stadigvæk største delen af bussystemet

75 Transportplan / Cykelstier En anden aftale mellem Vejdirektoratet og kommuner i hovedstadsområdet er om cykelstier ved siden af de største statsveje Vejdirektoratet betaler halvdelen af nye cykelstier imod halvdelen fra kommunerne Ca. 300 millj. kr hvert år fra Vejdirektoratet

76 Transportplan

77 Transportplan

78 Mange tak

Relaterede dokumenter

Trafikken bliver værre og værre

Af Annette Christensen, Seniorchefkonsulent Anch@di.dk NOVEMBER 2017 Trafikken bliver værre og værre Over halvdelen af virksomhederne oplever, at trafikken er blevet værre de seneste fem år. Det gælder