62. årgang 4. hæfte. l KOMMISSION HOS P. HAASE & SØN, KØBENHAVN CLBMBNSTRYKKERIET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "62. årgang 4. hæfte. l KOMMISSION HOS P. HAASE & SØN, KØBENHAVN CLBMBNSTRYKKERIET"

Transkript

1 62. årgang 4. hæfte Tidsskriftet er medlemsblad for "Naturhistorisk Forening for Jylland", "Naturhistorisk Forening for Sjælland", "Naturhistorisk, Foreniog for Lolland-Falster", "Naturhistorisk Forening for Fyn", "Naturhistorisk Forening for Bornholm" og "Lepidopterologisk Forening" Redaktion: Edwin Nørgaard l KOMMISSION HOS P. HAASE & SØN, KØBENHAVN CLBMBNSTRYKKERIET AARHUS 1956

2 Største lager i Danmark af zoologiske præparater til brug ved undervisning er hos Konservator Chr. Aaboe Sørensen, Silkeborg Vestergade 117. Tlf. 297 Vi leverer bl. a. følgende (alt i udstoppet stand og en del deraf i vore lovbeskyttede celluloid kasser) : Fugle, pattedyr, fisk, krybdyr, padder, krebs m. fl. samt kranier, skeleller, kasser med biller og sommerfugle til undervisning, insektl>asser, formalinpræparater af rødspættens, ålens og frøens udvikling m. m. m. Skal De købe? - forlang da vore illustrerede salgslister, der bl. a. er vejledende m. h. t. skolesamlinger Alt modtages til udstopning Forretningen grund! Insektkasser efter opgivet mål. Spændbrætkasser ned brætter efte1 ønske leveres i fineste, håndlavet udførelse.- Skriv efter prisliste Viceinspektør S. Johs. Sørensen Ros engaardsvej 29. Odense. Tlf NATUR og MUSEUM Populær-videnskabelige småskrifter Udgivet af NATURHISTORISK MUSEUM, AARHUS Udkommer med fire numre årligt. Enkelte numre kr. l,50. Abonnement kr. 5,00 Abonnenter får foruden tidsskriftet tilsendt meddelelser om "Søndagens filmserie", ekskursioner, udstillinger, årsberetning m. m. Museet er åbent hverdage (undtagen mandag) 14-17, søndage Kontortid Tlf. Aarhus 29777

3 81 En imponerende naturhistorisk indsats. O. Hagemp & V. Petersson: Botanisk Atlas. 550 sider. Pris indb. h. 96..!vlunksgaards forlag For tolv år siden påbegyndte de to botanikere og tegnere, dr. phil. Olaf Hagerup og lektor Vagn Petersson, arbejdet med at fremstille et billedværk omfattende Danmarks dækfrøede planter. Resultatet foreligger nu i form af et stateligt bind: B o t a n i s k A t l a s udgivet med støtte af Videnskabsfondet, Carlsbergfondet og Tipsmidlerne. Værket er på 550 sider i stort format, og på det fornemt glittede papir præsenterer de minutiøst udførte tegninger sig overordentlig smukt. Nogle vil måske savne farverne; men andre vil som undertegnede synes, det er en fordel, at planternes fine bygning ikke tilsløres af mere eller mindre veltrufne kulører. Lektor Petersson har udført de tegninger af hele planter, som værket omfatter, medens det har været dr. Hagerups opgave at udarbejde de mere end 2000 detailtegninger, der fremhæver karakteristiske bygningstræk eller biologiske ejendommeligheder. På hver side falder man i forundring over, at det er lykkedes de to tegnere at fæsble så meget af den levende plantes skønhed til papiret.?\tlen at give skønhedsindtryk er dog kun en sekundær opgave for dette atlas. Det er først og fremmest en håndbog, et nyttigt stykke værktøj, for både den begyndende og den viderekomne botaniker. Dets opgave er at supplere de eksisterende tekstfloraer. I dette Øjemed er der ved vanskelige familier udarbejdet indledende figur- og tekstoversigter. For græssernes vedkommende består indledningen således af en tavle, der illusb erer bladgrundens og skedehindens udseende hos forskellige arter, en tavle med bladtværsnit og to tavler med småaksets og blomstens bygning foruden ledsagende tekstsider. Ved gøgeurtfamilien gøres blomstens bygning og funktion til genstand for en grundig behandling. I afsnittet om skærmplanter belyses frugternes karakteristiske udseende. Og således videre. Eksemplernes antal kunne let forøges. Som navnet antyder, er teksten indskrænket til et minimum. Men rundt om i bogen b æffer man på beskrivelser af interessante træk af planternes naturhistorie. Det kan være bestøvningsforhold, frugtspredning eller anatomiske ejendommeligheder. Et par af disse ting skal fremhæves her. Krokus (s. 134) har som bekendt sin frugt siddende nede i jorden. I frugtknudens skillevægge findes nektarier, der udmunder på frugtens overside. :Men kronrøret er så snævert, at ingen insekter, hvor langsnablede de end er, kan nå honningen. Problemet er løst på den måde, at der

4 82 er tre fine længdefurer på griflens overflade. Gennem disse presses hmmingen op til blomstens tragtformede del, hvor den let kan nås af bier og andre insekter. Om Hvid åkande (s. 226) fortælles, hvorledes nogle af stænglerne frigøres i løhet af vinteren, fordi rødderne rådner. Stænglernes ældre dele dør også og fyldes med luft. Derved bliver de i stand til at flyde på vandets overflade. De levende skudspidser udvikler om foråret blade, der bøjer sig mod lyset, hvorved bladstilkene bliver til kroge, der kan hænge fast i vegetationen nær bredden. Skuddet hindres således i at blive kastet på land, og senere synker det til bunds og kan slå rødder på en passende vanddybde. Allerinteressantest er vel alle de mange biologiske tilpasninger, der knytter sig til blomstens bestøvning. Engblomme er f. eks. selvsteril og må derfor have fremmedbestøvning for at sætte frugt; men til trods herfor er dens store lukkede blomster ret utilgængelige for større insekter. Kun den lille flue Ch:iastochaeta trolui skaffer sig let adgang til blomstens indre. Her kravler den livligt rundt mellem støvblade og støvveje helt overpudret med støv. Også dens mave er tæt stoppet med blomsterstøv, der udgør dens hovednæringsmiddel Det er særlig hunnerne, man finder inde i blomsten, medens hannerne sidder udvendigt. Herude foregår også parringen, når hunnerne forlader en blomst for at flyve til den næste. Hunnen kitter æggene fast til frugtbladene nær deres basis. Larven kommer snart frem og borer sig ind gennem frugtknudens væg. Den æder nu nogle af frøene, og en halv snes dage senere er den udvokset og gnaver sig ud af hugten igen. Dens videre skæbne er ikke kendt. Engblomme må således ofre lidt af sit støv og nogle frø for at opnå frenm1edbestøvning. 1vlen at det er prisen værd, kan man se deraf, at planten ikke sætter frugt i Nordamerika, hvortil den er indført, men hvor man ikke har den bestøvende flue. tvlan kunne måske indvende mod bogen, at der ikke overalt er gjort rede for de omtalte arters biologi. Forklaringen herpå er vel til dels den ganske simple, at man ved for lidt om forholdene hos de enkelte arter. Men vejen fremad er vist, og så må man blot håbe, en eller flere vil følge den og påtage sig den opgave at Idadægge problemerne vedrørende nogle af vore blomsterplanters biologi. En rig og interessant arbejdsmark ligger og venter på den initiativrige forsker. Både botanikeren og entomologen kan bidrage til at udvide vort kendskab til blomsterbiologien. B o t a n i s k A t l a s vil for fremtiden være et selvfølgeligt og uundværligt hjælpemiddel for alle, der sysler med botanik i dette land, og det må desuden, som netop antydet, kunne blive en inspirationskilde for enhver aktiv naturinteresseret Edwin Nørgaard.

5 83 En elektrisk lysfælde. Af Ib Norgaard, Lyogbygnrdsvej 87, Lyngby. Da jeg på grund af mit arbejde for 2 år siden ikke havde lejlighed til at ch age ud på jagt på de kære dyr om aftenen så ofte, som jeg kunne Ønske, fik jeg lyst til at forsøge at samle dyrene ved hjælp af en elektrisk lysfælde, som jeg satte op på min terrasse ved min bopæl i»forhmbyen«i Kgs. Lyngby. Det viste sig ret hurtigt til min store overraskelse, at jeg ikke alene kunne vedligeholde samlingen, men jeg fandt også nu og da fine arter, ja, der kom endog nye arter for samlingen i fælden. Da der muligvis er samlere ud over landet, som kunne tænke sig at prøve at samle på samme måde, vil jeg her give en beskrivelse af den fælde, jeg selv byggede med. få midler. Af materialer skal bruges: en zinkplade, 0,8 mm, 100 cm X 150 cm, en zinkbalje, fabrk >>Glud & Mm strand«, diam. 35 cm, en kviksølvdamplampe»hp 500«, fabrk.»philips«, 125 vv., en drosselspole svarende til lampen, ca. 5 m svær gummikabel, et»hanstik«samt en lampefatning med messingstuts, 3 messingkroge, 3 små svampe samt l liter acetylentetraklorid. Zinkpladen opmærkes efter tegningen fig. l a. Stykket nu kt. I skal danne selve h agten, og den inderste lille cirkelbue afklippes. Tragten dannes, idet cirkeludsnittets lige flader sanm1enloddes. Det må tilrådes tillige at nitte fladerne sammen. Stykkerne II og III udklippes, og der skæres en rille i hver af dem fra den ene af de parallelle sider ind til midten. Husk, at rillen i den ene skal gå fra den korte side ind til midten, mens rillen i den anden skal gå fra den lange side ind til midten, således at de kan sættes sammen i korsform. De skæve sider på II og III klippes op vinkelret på kanten i passende stykker, så der darmes flige, der skiftevis bukkes i en vinkel på 90. På denne måde dam1es bedre muligheder for pålodning inden i h agten. Det dannede kors sættes ned i tragten og loddes til dennes inderside. Stykkerne IV, V, VI og VII klippes dernæst ud, og deres ene skæve side fligklippes på samme måde, hvorefter stykkerne sættes ned på plads som vist på tegningen fig. l d. De sidsmævnte stykker loddes derefter fast til tragtens inderside. Dem1e tragt passer nu ned i baljen, men man kan lodde en tættering af tiloversbleven zink fast på tragtens yderside som vist på fig. l b; men dette er dog ikke absolut påkrævet.

6 84 I baljen bores nu 3 huller et stykke under kanten. Hullerne skal have messingkrogenes diameter, og hullerne skal helst sidde lige langt fra hinanden (120 ), og de 3 messingkroge stikkes gennem hullerne og fastloddes. V- Fig. la Fig.ld Svamp vædet med ==' Acetylentetraklorid af Fig. le essingst;.::'l gennemsavet 8 l i koraform Fig,le 7 O 10!lO 30 '/O 50 'O?o &O ,_ 7So." Fig. l. Arbejdstegninger til lysfælden. Beskrivelse i teksten.

7 85 Skal fælden stå på en sådan måde, at den evt. vil kunne opfange regnvand, må det tilrådes at bore små huller i baljens bund. Dette vil imidlertid sætte forbruget af acetylentetraklorid noget op. Messingstutsen skrues op i fah1ingens bund og fæstnes med pinolshuen. Forinden skal der skæres et kors op i stutsens (bøsningens) nederste ende, således at den kan sættes ned over midten af tragtens kors, se fig. l e. Fatningen forbindes med det svære gummikabel, der fra fat- Fig. 2. Den færdige fælde, opstillet på en haveterrasse. rungen går ned gennem bøsrungen og ud gennem et savet eller boret hul i den ene side af bøsningen oven over det skårne kors. I den anden ende af gummikablet monteres hanstikket. Hanstikket sættes i forbindelse med drosselspolen, der igen tilsluttes lysnettet (220 volt vekselstrøm). Når fælden skal bruges, sættes fatningens bøsning ned over tragtens kors, HP-pæren skrues i fatningen, og der sættes sh øm på anlægget. Forinden vædes de 3 svampe (helst natursvampe) med acetylentetraklorid, og svampene s k a l vrides hårdt op bagefter, idet der ellers vil dryppe vædske ned i baljens bund, hvorved dyrene ødelægges. Svampene sættes på de 3 messingkroge i baljen, og b agten sættes ned i baljen, hvorefter fælden er klar til brug.

8 86 Er der mulighed for at grave fælden ned, så tragtens Øverste rand er i flugt med jordens overflade, bør dette gøres, da»slagskyggen«derved bortelimineres. Efter fremkomsten af "blandingslyspærer«er en drosselspole - det dyreste ved anlægget - ikke mere nødvendig. Disse pærer er forsynet med»edisonfatning«, d. v. s. den normale fatning for husholdningspærer. En "blandingslyspære«vil umiddelbart kunne tilsluttes lysnettet (220 volt jævn- eller vekselstrøm), men dette gælder ikke for >>H P 500«. Der er drosselspolen obligatorisk ved 220 volt vekselstrøm. Der findes endnu rundt i landet steder, der kun er forsynet med 220 volt jævnsh øm. I dette tilfælde er det ikke tilrådeligt at anvende drosselspole. I stedet for skal der i s e r i e indskydes en moclstandspære: 130 volt Dlm. fabrk.»pope«. Når fælelen er i gang, bør man så vidt muligt lade den brænde fra soh1edgang, da også»skumringsdyrene«går i fælden, selv om det endnu ikke er helt mørkt.!vlan bør lade den brænde, til det er helt lyst, da der erfaringsvis er en meget stor flyvning - ofte af de sjældnere arter - ved claggq. Ofte kom der i min fælde indtil 200% flere dyr i baljen mellem midnat og daggry end mellem skumring og midnat. Husk, at de dyr, man ikke har brug for, kan man atter sætte ud, når baljen er»røgtet«, da dyrene kun er bevidstløse af acetylenteh akloridet. Ved aften er de atter på vingerne - hvis ikke fuglene har ædt dem. Det skal bemærkes, at dyrene ikke - som man muligvis kunne vente -bliver»snaskede«af at flakse rundt i baljen, idet de ret hurtigt mister bevidstheden. Har man først overvundet sin aversion mod den lidet sportsmæssige fældefangst, vil man opdage, at man ikke før brugen af fælden har haft noget rigtigt kendskab til "bestanden«på fangststedet Sjældne storsommerfugle på Læsø. Af Ib Norgaard, I.yngbygårdsvej 87, Lyngby. Jeg tilbragte sammen med min familie 1 ar sommerferien i tiden fra den 2/ til den 21/ hos noget familie i Byrum på Læsø. Det var første gang, jeg besøgte LæsØ, men til gengæld har jeg lovet mig selv, at det ikke er sidste gang, jeg konuner der, hvis det står til mig. Da jeg intet større kendskab havde i forvejen til evt. fangstmuligheder på Øen, henvendte jeg mig allerede den 3/7 til Øens sommerfuglejæger - førstelærer Høgh Jacobsen på skolen i

9 87 Vesterø. Han modtog mig overordentlig venligt og gav mig beredvilligt alle de oplysninger, jeg kmme Ønske. Vi besluttede at forsøge allerede samme aften at tænde min medbragte kviksølvdamplampe på skolens fodboldbane. Ved skolen var det muligt at få elekh isk strøm (jævnstrøm), og vi lagde ledninger ca. 100 m ud på banen, hvor i Øvrigt Toxocampa craccae blev taget første gang af hr. Høgh Jacobsen for få år siden. I samme Øjeblik vi havde tilendebragt udlægningen af ledningerne, gav regnen sig til at sb Ømme ned, samtidig med at tordenen rnllede. Vi måtte derfor fortrække til familien Høgh Jacobsens hyggelige hjem, hvor vi havde det så rart, at det næsten var med beklagelse, at jeg kl. ca. 23 opdagede, at det var holdt op at regne. Vi tændte derefter kviksølvdamplampen, og selv om der nu og da kom nogle slenune byger, holdt vi dog stand til kl. 2. Jeg konstaterede fra kl ialt 61 arter»storsommerfugle«på lagenet. Der var stort set, hvad man kunne vente på en sådan lokalitet, og der var ingen større sjældenheder imellem. J eg havde sat næsen op efter Lycaena alcon, som det var mit håb at sikre mig under mit ophold på øen, og lu. Høgh Jacobsen havde fortalt mig, at jeg skulle søge til en lokalitet- Revm-kær - der er beliggende i»sigene«, ca. l km nord for skolen. Der havde han taget adskillige stykker, og han mente, at det nok var den rette tid for fangsten af denne art. Den første uge af mit ophold var vejret imidlertid ret regnfuldt og stærkt blæsende, hvorfor der intet var at gøre, rent sommerfuglemæssigt, og først den 8/7 var vejret tilfredsstillende, idet solen skinnede. Det var stadig ret blæsende, men jeg fangede dog alene ialt 32 stk. alcon ved Reverkær mellem kl. 10 og 12. Senere samme dag fangede jeg yderligere l stk. alcon i en hedemose i»nordmarken«i nærheden af Hmneks Odde. Den næste dag - den 9/7 - tog min 6-årige søn Jan og jeg atter til Reverkær, og i sh ålende sol med svag vind fangede han og jeg tilsammen fra kl. 10,15 til kl. 12 ialt yderligere 60 stk. alcon, og herunder konstaterede vi, at der var flest af arten på sydvestsiden af Reverkær, hvor også artens næringsplante - Ensian - voksede i stort antal. Det skal, bemærkes, at Reverkær ':.._som i Øvrigt de andre kær i»sigene«- er ganske fladvandede med hård bund. Det er muligt at vade over kærene iført alm. gummistøvler. Dyrene fløj imidlertid mest inde over lyngbevoksningerne m fra bredden af kæret. Den 12/7 tog hele familien på tur ud på»rønnerne«, der er et stort, fladt areal syd for Byrum. Arealet er ge1memskåret af et stort antal kanaler samt af»floden«, der er ca. 50 m bred. >>Floden«er dog så lavvandet, at man kan vade over med bare ben,

10 88 og så bliver man endda kun våd til anklerne. Store sten ligger spredt i vandet, og der er et rigt fugleliv på stedet. I nærheden af»storepigestenen«fangede jeg 14 alcon, men jeg så intet til næringsplanten. J eg havde sat JTiig for, at jeg ville prøve at sikre mig arten Orgy'ia, er'icæ, hvis den fandtes, men jeg havde ikke set noget til hverken larver eller pupper i lyngen på de steder, hvor jeg indtil da havde været på øen. Nu satte min søn og jeg os ned et tilfældigt sted i lyngen ude på»rønnerne<<, og i løbet af godt lo mi- Fig. l. Parti fra Rønnerne. mitter havde vi fundet 15 larver og l puppe af ericæ. Larverne var i alle størrelser, lige fra ganske små til forpupningsfærdige. De sad for det meste i toppen af lyngen, men de var ret svære at få Øje på alligevel. Den 15/7 tog Jan og jeg sammen med yderligere 2 familiemedlemmer fra Øen atter op til Reverkær, hvor vi i fint vejr på ca. 2 timer fangede ialt 148 alcon, der nu sværmede tæt på stedet. Samtidig gennemså vi nu lyngen på vej fra skolen i VesterØ til Reverkær, og nu, da vi havde lært ericæ-larven at kende, lykkedes det os at finde adskillige stykker på de steder, hvor vi ikke tidligere havde kunnet finde den. Også her satte vi os ned et tilfældigt sted i lyngen, og så så vi larverne. Den 17/7 var J an og jeg atter i Reverkær, da en mængde sommerfuglevenner havde bedt mig sende dem en række alcon, og da der tilsyneladende var uendelig mange af dem, havde jeg ikke

11 89 nogen betænkeligheder ved at efterkomme bønnerne. På vejen op fandt vi 22 larver og pupper af e l"icæ i lyngen, og mens vi var ved Reverkær, kom lu. Høgh Jacobsen til stede. Han havde hørt, at vi var deroppe, og han ville gerne hjælpe med til fangsten. Tilsammen fangede vi 121 alcon. Også denne gang fløj arten i meget stort antal - også efter at vi var holdt op at fange. Hr. Høgh Jacobsen mente, at der aldrig tidligere havde været så mange alcon på stedet. Overalt stod Ensian med hvide æg af alcon, så såfremt intet usædvanligt hænder, er artens videre beståen sikret også næste år. Samme aften besøgte jeg atter skolen i VesterØ, og hr. Høgh Jacobsen og jeg havde atter kviksølvdamplampen ude på fodboldbanen. Denne gang var vejret bedre, og fra kl. 21,30 til kl. 2,30 konstaterede jeg ialt 62 arter af»storsommerfugle«på lagenet. Der var flere gode arter, men ingen sjældenheder. Den 16/7 havde vor vært ført os til Øens eneste rigtige skov, der hedder»skoven«. Den er beliggende ca. 3 km fra Byrum og er et yndet udflugtssted. i\ilan kommer derud ad vejen fra Byrum til Øens flyveplads, men»skoven«er beliggende længere ude. >>Skoven«består for det meste af ældre egeh æer, og der er en meget,,fin«underskov af birk, el, unge ege o. m. a. Jeg havde selvfølgelig besluttet at prøve en sulelærlokning på stedet til trods for den næsten bedøvende duft af caprifolier, der voksede overalt, og jeg havde besluttet mig til at forsøge den 19/7, hvor vejret tegnede fint. Jeg smurte en pæn»runde«og tog nogle dyr i skumringen. Den første >>nmde«gav intet ophidsende. Der sad en forrygende masse atripucis på næsten alle h æerne. Anclen >>runde«begyndte på samme måde, men et st:yld<e nede ad ruten sad der pludselig en Henninia clerivalis på smøringen på et ungt egeh æ. Jeg var naturligvis ovenud lykkelig. Jeg tog den i giftglasset, og da den lå stille, skulle jeg naturligvis have proppen af for at være ganske sikker. Mens jeg stod sådan, så jeg pludselig et lille dyr flyve om i nærheden, og det viste sig - i ketsjeren - at det også var en clerivalis. Jeg besluttede selvfølgelig, at jeg ikke ville forlade stedet nogensinde mere, men der skete overhovedet intet det næste kvarter, hvorfor jeg gik videre på runden. 3-4 h æer henne sad der atter en clerivalis på sukkeret og på det næste igen atter en o. s. v., til jeg havde sihet mig 5 stykker. På dette tidspunkt begyndte jeg nu at få mine tvivl om, hvorvidt det i det hele taget k u n n e være derivat-is. J eg vidste, at der indtil sæsonen 1956 kun var taget ialt 12 stk. derivalis, alle på Bornholm (11 stk. på Dueodde og l stk. ved Stampen). Disse 12 var taget over en periode på 19 år. Mens jeg tvivlrådig stod og funderede på et hjørne, så jeg et

12 90 dyr flyve forbi- clerivalis. Mens jeg var ved at putte dyret i glasset, fløj der 2 dyr forbi - begge derival-is. :tviens jeg var ved at putte disse dyr i glasset, fløj der 3 dyr forbi - alle deriva.lis o. s. v. Det viste sig, at der på en strækning af ca. 50 m fløj clerivalis så tæt, at jeg med eet slag fik 5 derivolis i nettet på een gang. Det var frygteligt. En overgang var det så slemt, at»kapaciteten«kun var afhængig af, hvor hurtigt jeg kunne få dyrene dræbt. Desværre havde jeg ved starten af tmen allerede besluttet, at det skulle være en kort tur, hvorfor jeg kun havde fyldt lidt petroleum på petromaxen, og da klokken var 1,00, gik lygten simpelthen ud. Mæt tog jeg hjem; men næste aften (20/7) trillede jeg atter ud til»skoven«på min motorcykel. Jeg havde naturligvis >>strøget«sukkerlokningen, og på det samme sted som aftenen i forvejen fandt jeg clerivalis i mængder. Jeg fangede løs på en lidet sportsmæssig vis, men til undskyldning havde jeg i tankerne, at jeg kunne glæde en mængde af mine sommerfuglevenner med derivahs. Vejret var knap så godt som den foregående aften, og flyvningen var ikke så tæt, men ved at ryste de unge træers grene jog jeg en masse ud. Nu var jeg så blasert, at jeg ikke gad anstrenge mig særligt for at tage en vanskelig clerival is, og det ærgrede mig overhovedet ikke, at en del fløj fra mig. Kl. 0,30 var jeg træt og holdt op, og ved hjemkomsten viste det sig, at jeg den aften alligevel havde taget yderligere 75 stk. Herm:inia derival'is. Dyrene var uden undtagelse alle pæne. Turen til LæsØ bragte mig 2 nye arter for samlingen: ericæ og derivaus. Af ericæ hjembragte jeg ialt 92 larver og pupper, og af dem er indtil i dag - den 21. august fremkonunet 4 hunner og 16 harmer. Jeg har draget omsorg for, at i hvert fald de 3 af hunnerne er pmtet, så jeg håber at kunne få en mængde larver af den ret sjældne art til næste år. Og så har jeg da den tilfredsstillelse, at der ingen snyltestukne er imellem. Det har vist sig i klækkeburet, at der af pupperne er fremkommet 2 arter af snyltehvepse samt en mængde fluer, som nahuligvis blev aflivet så hurtigt som muligt. Det kan anbefales sommerfuglesamlere at tage hu en til Læsø, idet der tilsyneladende er et rigt sommerfugleliv på Øen, endda af arter, der ikke er så rigeligt repræsenteret andre steder i landet. Øen, der er ca. 12 kvadratmil, ligger ikke ret langt fra den svenske kyst, og der er rige muligheder for flere af de arter, vi endnu har tilgode her i landet. Jeg hm ikke nået alt det, jeg gerne ville i år, men jeg håber at få tid og lejlighed til at incll1ente det forsømte i den retning i de kommende år. Jeg har langt fra været»overalt på Øen«, men så er der jo noget at glæde sig til.

13 91 Philantus triangulum på Mols. Af B. Overgaa.rd Nielsen, Giiseholmvej 201, Herlev. Den indløb der til Molslaboratoriet klager over nogle kraftige, gultegnede hvepse, som havde anlagt en stor koloni på Lyngsbækgårds brolagte gårdsplads. Da det samtidigt blev oplyst, at hvepsene bmgte honningbier som foder, hvilket var den direkte årsag til klagen, var det ikke vanskeligt at konstatere, hvilket dyr det drejede sig om - det var biulven, Ph:ilantus triangulum.. Den næste dag tog jeg hen for at se på kolonien, og da det var første gang, jeg havde lejlighed til at stifte bekendtskab med denne interessante gravehveps, var det med stor forventning, jeg tog afsted. Kolonien var anlagt på den del af gårdspladsen, der ligger nærmest hovedbygningen. Her findes en solid brolægning, men kolonien røbede sig ved de store tuer af løst, gult sand, som lå mellem stenene; ingen af disse ekstremt tennofile insekter havde gravet reder i den del af gårdspladsen, som kunne beskygges af bygningerne. Da jeg besøgte kolonien ved middagstid, var alle gravehvepsene naturligvis yderst aktive i den stegende hede, og uophørligt landede der biulve, hver tungt lastet med en lammet honningbi, som de transporterede på den i litteraturen beskrevne måde, men man kunne alene på lyden afgøre, om en bi ulv vendte hjem med bytte eller ej - de, der transporterede bytte, frembragte den dybeste summen. Ved hjemkomsten fjernede hinlvene den sandprop, hvormed indgangen var tillukket, og når reden igen blev forladt, blev den atter tildækket, dette træk og hvepsenes opførsel ved reden i al almindelighed stemte udmærket med beskrivelserne i litteraturen, så hvad biologien angår henvises til litteraturlisten. Rederne var i dette tilfælde ikke egnet til udgravning eller afstøbning, men der er næppe gmnd til at antage, at de var forskellige fra den kendte type - en hovedgang vinkelret på overfladen, i 30 cm dybde vandret, og forsynet med et vekslende antal sidegange. Det lammede bytte - lammelsen synes at være særdeles omfattende - placeres i ægformede huler, der udgår fra sidegangene. Den iagttagne koloni dækkede et areal på 360 m2 uden tydelig kerne, og ved en løselig optælling blev ca. 600 reder fastslået. Ph:ilantus er udbredt i 'lellemeuropa, hvor den mange steder er til stor gene for biavlen, og mange penge må årligt investeres for at bekæmpe den. Her i Danmark befinder biulven sig ved nordgrænsen for sin udbredelse, hvor den har besvær med at

14 92 oparbejde en bestand, der ligger over en vis, kritisk minimumsgrænse. Den stiller store krav til sommerens længde, tørhed og temperatur, og dette bevirker, at dens Horeren kun sjældent begunstiges af det danske klima. I Danmark er biulven fundet på Bornholm, ved Maribo, i Nordsjælland og i Jylland på Molslaboratoriets terræn, men her var der dog kun tale om en lille koloni i Da biulven er fundet i Sverige og er udbredt i Tyskland, er der grund til at henlede opmærksomheden på denne karakteristiske gravehveps - alene dens fodervalg gør, at man ikke kan tage fejl, når man står overfor den, og den store, gultegnede hveps selv lader sig vanskeligt forveksle med nogen anden dansk art. De store kolonier vil biavlerne registrere, da en koloni på nogle hundrede individer vil koste en bifamilie livet i en sommer, der begunstiger lang flyvetid, men der er stor chance for, at en lille koloni overses; disse mindre forekomster er det entomologernes opgave at fastslå, og det er vigtigt, at alle iagttagelser publiceres, idet en nærmere undersøgelse af artens udbredelse og spredning i Danmark ville være Ønskelig. Alle oplysninger om forekomsten af biulven, Philantus t1 iangu1:um., i Danmark vil med taknemmelighed blive modtaget af forf. (stud. mag. B. Overgaard Nielsen, Gåseholmvej 201, Herlev). lvian bedes notere lokalitet, jordbund, størrelse af kolonien (omtrentlige areal og antal reder) samt dato. Litteratur. F. Vv. Bræstrup & E. Tetens Nielsen: Philantus triangulum i Danmark - Vid. Med. fra dansk naturhist for. Vol. 104, A. M. Hemmingsen & E. Tetens Nielsen: Ent. Jvled. 16, 1925, Jørgensen: Flora og Fauna 1915, 31. C. \Vesenberg-Lund: Ent. Med. 3, 1891 (19-44), J. C. Nielsen: Gravehvepse og Gedehamse, Danm. Fauna Palle Johnsen: Honningbiens fjender, 1956.

15 93 På musefangst i Thy. Af Carsten Pederseu. Meddelelsel' f a Naturhistorisk Museum, Århus. (With an Euglish Summnry) Som et led i»dansk zootopografisk undersøgelse af Thy«er der foretaget en indsamling af mus og spidsmus forskellige steder i denne landsdel. I første omgang foretoges indsamlingen af forskellige lokale personer. Hver enkelt mus præmieredes med 25 eller 50 Øre. Selve indsamlingen foretoges for det meste af skolebørn, og der er ikke til fangsterne knyttet nogen som helst notater om biotoper eller fangslokalitet eller -dato.!\1iusene blev blot konserverede i formalin og gemt, til de blev afhentede. Det siger sig selv, at en indsamling foretaget på denne måde ikke kan give et helt udtømmende billede af en egns småpattedyr-fauna. Man vil få en meget stor overvægt af de arter, der findes i nærheden af vore boliger eller i disse, mens f. eks. udprægede skovdyr måske slet ikke vil blive repræsenteret i materialet, selvom de visse steder er de hyppigst forekommende. Det kunne gælde en art som rødmusen; dens mangel i materialet behøver ikke at betyde, at den ikke findes i Thy. TVED PL. NORS SØ Fig. l. Undersøgelsesområdets beliggenhed.

16 94 Efter den måde, materialet var indsamlet på, var det venteligt, at der ville være en meget stor overvægt af husmus. Resultatet af indsamlingen var følgende: Husums, Mus 1nusculus Skovmus, Apodem.us sylvaticus Dværgmus, Mic1'0mys minutus Alm. markmus, M ic1'0tus agrestis Vandrotte, Arvicolcl terrestris Birkemus, S icista betulina Alm. spidsmus, Sorex araneus Dværgspidsmus, Sorex minu.tus Vandspidsmus, Neo mys fodiens Nogen overraskelse indeholdt materialet ikke, alle ovennævnte arter er tidligere kendt fra Thy. Men på den anden side er alle de småpattedyr, der hidtil er kendt fra Thy, fundet ved denne indsamling. Det fortæller lidt om, hvor gode indsamlere det var lykkedes at kontakte. Den store overvægt af husmus er ganske rigtigt til stede: 4 femtedele af alle musene var husmus. Det er af en vis interesse at kunne afgøre, om musene i farven adskiller sig fra andre egnes mus. Derfor ville man gerne have indsamlet en del mus, der opbevaredes skindlagte i stedet for konserverede i formalin. I september 1954 foretog jeg derefter for»dansk zootopografisk undersøgelse«en rejse til Thy for at samle yderligere materiale af mus. Denne indsamlingsrejse bød for så vidt heller ikke på nogen overraskelser. Der blev ikke fanget nogen arter, som ikke hidtil er kendt fra Thy; men den gav dog anlech1ing til visse interessante betraghlinger. Det var kun i Tved plantage og allernærmeste omegn, fangsten fandt sted. Jordbunden består her af sand, og hovedparten af plantagen er bjergfyrbevoksninger. Der er dog også plantet mere udbyttegivende nåletræer, især langs kanterne af plantagen. Enkelte steder er der endog løvh ækulturer. Musene fangedes i Longworth-fælder, der er fremstillet i England og specielt beregnet på musefangst i videnskabeligt Øjemed. De, der Ønsker en nøjere beskrivelse af denne fældetype, kan henvises til D. Chitty and D. A. Kempson, 1949: >>Prebaiting small mammals and a new design of livetrap«. Fælderne er fremstillet af aluminium og fanger musene levende. Dette betyder en stor fordel, idet alle skind og kranier herved er velegnede til præparering og opbevaring for senere nærmere studium. Disse fæleler har vist sig særdeles effektive til fangst af alle småpatteclyr, der er almindeligt forekommende herhjemme, måske dog med undtagelse af clværgspiclsmusen. Fælderne udsattes på forskellige biotoper, i første række på biotoper, der især syntes at være velegnede for mus; musefat-

17 95 tige biotoper var dog også repræsenteret. Til fangsten anvendtes der ialt 926 fældenætter, d. v. s. antal fælder multipliceret med antal døgn, hvori fælderne havde mulighed for fangst. De 926 fældenætter fordelte sig over de forskellige biotoper på følgende måde: inde i skoven og i udkanten af skoven 441, dyrkede marker 317, i og ved huse 66, fugtige arealer med høj tæt vegetation 57, hede 45. Resultatet blev mængdemæssigt særdeles godt, i løbet af de ti dage, fangsten varede, fangedes der ialt 252 mus og spidsmus. Det giver for alle fælderne en gennemsnitlig fangstprocent på 27; for den "bedste«halvdel af lokaliteterne var fangstprocenten endog 42 (187 mus fanget på 450 fældenætter). Det eneste sted, hvor fangsten intet resultat gav, var hedelokaliteten. Det samlede resultat af fangsten var følgende: 89 skovmus, 34 husmus, l dværgmus, 54 markmus, l vandrotte, 70 almindelige spidsmus og 3 vai1dspidsmus. Skovmus (Apodem.us sylvaticus L.) fangedes både inde i skoven (45 individer) og ude på åben dyrket mark (27 individer); i kanten af skoven fangedes 17 skovmus. Endog i en bjergfyrbevoksning uden anden bundvegetation end mos fangedes der skovmus, der toges 5 mus på 48 fældenætter. Fangsten foregik dog tæt ved en mere afvekslende biotop, indtil 70 m derfra; så muligheden for, at det har drejet sig om tilfældige strejfere, kan ikke helt udelukkes. På markerne ved Ørgård fangedes ingen skovmus. Disse marker er adskilt fra nærmeste skovmuselokalitet ved et flere hundrede meter bredt bælte af hede, som skovmusen åbenbart ikke har formået at forcere. Inde i skoven blev der fanget skovmus så langt fra marken, ca. en halv km, at der ikke kunne være tale om tilfældige strejfere, men at det tværtimod måtte dreje sig om en fast bestand. Ligeså måtte de skovmus, der var fanget på marken, hidrøre fra en fast bestand der. Både i skoven og på marken var skovmusen den hyppigst fangede mus. Der blev ikke fanget nogen halsbåndsmus (Apodemtts flavicollis rvielch.), og den er heller ikke tidligere fanget i Thy (Ursin 1952). Over størstedelen af det Øvrige land forekommer begge arter, og man kan også fange dem begge på samme lokalitet og samme biotop; men ellers findes skovmusen især knyttet til det åbne land, og i skoven synes den kun at færdes, hvor der er åbne marker i nærheden. Halsbåndsmusen findes der som den typiske skovfm m, og findes den på åben mark, er det altid i nærheden af en skov, en park eller lignende. Ved hjælp af en række eksempler har Elton (1946) vist, at indenfor et vist område på den samme biotop forekommer der for det meste kun een art af samme slægt. Han giver den sandsynlige forklaring herpå, at forskellige arter af samme slægt ligger hinanden så nær m. h. t. økologi, at den af arterne, der har et

18 96 lille forb in, i det lange løb vil konkurrere den anden eller de andre ud. H vor man finder mere end een art af samme slægt, er denne konkurrence endnu ikke afsluttet. Dette forhold synes også at gøre sig gældende for skovmuseslægten (Apodem.us). Som helhed gælder det, at i Thy, hvor kun skovmusen forekommer, findes den både i skoven og på marken; men hvor der findes både halsbåndsmus og skovmus, holder den første til i skoven, hvor den har udkonkurreret skovmusen, der så har sit hovedtilholdsted på markerne. SpØrgsmålet bliver nu, hvorfor er halsbåndsmusen ikke fanget Fig. 2. Udsigt over Nors sø. i Thy, eller rettere i den undersøgte del af Thy. De anvendte fælder har andetsteds vist sig forh inlige til fangst af halsbåndsmus, og der var anbragt et stort antal fælder på steder, hvor man netop ville vente at finde denne art. Nian kan altså roligt gå ud fra, at halsbåndsmusen virkelig mangler her. Det kunne tænkes, at den ikke yndede den form for skov, der findes i Thy, eller måske er den ikke i stand til at tage konkurrencen op med skovmusen under disse betingelser. I Østjylland er den imidlertid ofte fanget i nåletræsbevoksninger, og den synes endog at have en svag forkærlighed herfor. I foråret har jeg i Kompedal plantage i Midtjylland fanget halsbåndsmus på steder,_ der i lighed stod Tved plantage meget nær. I Kompedal plantage blev der også fanget skovmus, men ikke på de samme steder som halsbåndsmusen. Da den kendes fra Vendsyssel (Ursin 1952), er

19 97 det næppe heller klimaet, der holder den ude fra Thy. Halsbåndsmusens eksistensbetingelser skulle altså være opfyldt. Sparck (1942) anser halsbåndsmusen for en tidligere indvandrer her i landet end skovmusen; så den skulle ligesåvel som derme kunne have nået Thy. Plantagerne er jo imidlertid ikke af gammel dato; det er ikke før i sidste århundrede, at man med disse har skabt eksistensmuligheder for halsbåndsmusen i Thy. Men den var ikke i nærheden og formåede derfor ikke at udnytte mulighederne. Skovmusen klarer sig også på det åbne land, og den var til stede, da plantagerne oprettedes, og udnyttede sine eksistensmuligheder i disse. Det ville nu være interessant at se, om halsbåndsmusen, i lighed med muldvarpen, er under fremtrængen i Thy, hvor grænsen for dens udbredelse ligger i Øjeblikket, og om den vil være i stand til at fortrænge skovmusen fra plantagerne. Halsbåndsmusens lejlighedsvise opb æden i menneskets boliger byder den en fordel under dens eventuelle fremtrængen i Thy. Herved har den chancer for at blive indslæbt og således hurtigere nå frem til nye områder. Alle husmusene (Mtts muscultts L.) tilhørte som ventelig (Ursin 1952) racen M. m. musculus. 18 husmus blev taget på dyrkede marker, 3 blev taget i kanten af skoven, ikke langt fra markerne, og 13 blev taget i og ved huse. Den ene dværgmus (Micro mys minutus Pall.), der fangedes, blev taget i skoven i en blandet bevoksning ca. 20 m fra marken. Ligesom i andre dele af landet (Degerbøl 1949) har dværgmusen først i dette århundrede indfundet sig i Thy. Den blev første gang taget her så sent som i 1945 af lærer Foged, Boddum (Foged 1946); han gav også en sandsynlig forklaring på dens pludselige opdukken. Foged fangede sine dværgmus i Sydthy. Dette eksemplar er derimod taget i den nordvestlige del af Thy. Dværgmusen kan derfor nu anses for at have udbredt sig over størstedelen af Thy. De 54 markmus var alle almindelig markmus (Microtus agrestis L.). Sydmarkmusen (Mlcrotus aroaus Pall.) er hidtil kun kendt syd for Limfjorden, så heller ikke det bød på nogen overraskelse. 39 af markmusene fangedes inde i skoven eller i udkanten af den, alle på steder hvor der var rigelig plantevækst eller kvasdække, 13 fangedes andetsteds i høj tæt vegetation, og 2 fangedes i og ved en roemark Rødmusen er endnu ikke kendt fra Thy. Erna Mohr (1936) mener dog, den findes her; men denne antagelse er kun baseret på en beskrivelse og må vist betragtes med en god portion skepsis. I Tved plantage tør jeg næsten garantere for, at den ikke findes. Ligesom for halsbåndsmusens vedkommende blev der gjort alt muligt for at fange netop denne art, hvis den fandtes på

20 98 egnen. Rødmusens mangel skyldes utvivlsomt også, at den endnu ikke har nået at indvandre til plantagerne. Den er en endnu mere udpræget skovform end halsbåndsmusen, og da den aldrig søger ind til mern1eskeboliger, er den henvist til selv at finde sig en vej ind i Thy. I Midtjylland er rødmusen fanget i en plantage af lignende karakter som Tved plantage, betingelserne for dens eksistens her skulle altså være opfyldt. Den er utvivlsomt nu under langsom fremtrængen fra Vendsyssel ind i Thy eller mod Thy. Fra Vestjylland i det hele taget er den heller ikke tidligere kendt; Fig. 3. Sø i Tved plantage. En stor del af musene blev fanget i plantagen ved denne sø. men her er den sikkert også ved at indfinde sig. For denne art ville det ligeledes være af stor betydning at få fastslået, om den er under fremh ængen i Thy, hvor langt den eventuelt er nået, og hvor hurtigt den 1ykker frem. Skønt de anvendte fælder kun var beregnet til musefangst, var det dog lykkedes en voksen vandrotte at klemme sig ind i en af dem. Den blev taget i en elle-bevoksning ved Nors sø. Almindelig spidsmus (Sorex ara.neus L.) fangedes overalt, hvor der var tæt og høj vegetation, både i skoven og udenfor denne. Langs kanten af skoven var den endog det hyppigst fangede pattedyr. På dyrkede marker fangedes der ikke nogen spidsmus. 2 vandspidsmus (Neomys focliens Schreb.) fangedes ved bredden af en lille sø i udkanten af Tved plantage. Den h edie vandspidsmus blev taget på et fugtigt areal med tæt vegetation. Vandspidsmusen er også tidligere kendt fra Thy omend kun i et enkelt eksemplar.

21 99 Dværgspidsmusen (So rex m-inutus L.) fangede jeg ikke selv; men den var blevet taget under den forudgående indsamling, og den er tidligere fanget i Thy; Molu fandt den således i Det er forlængst fastslået, at birkemusen findes ret almindeligt i Thy (Lauridsen 1938, Foged 1943). Den blev første gang taget her i 1908 og er siden taget i mange eksemplarer, især dog fra Sydthy. Det lykkedes ikke for mig at fange nogen eksemplarer; men da dens tilstedeværelse jo er velkendt, blev der ikke. ofret denne gnaver nogen speciel opmærksomhed. Til slut skal det endnu en gang fremhæves, at en nærmere undersøgelse af rødmusens og halsbåndsmusens eventuelle forekomst i Thy sikkert vil afsløre højst interessante forhold. Litteratur. Chitty, D. and D. A. Kempson, 1949: Prebaiting small mammals and a new design of live trap. Ecology, 30, pp Degerbøl, M., 1947: Dyrelivet i»landet mod nordvest«, pp Degerbøl, M., 1949: Dværgmus i»vort lands dyreliv l«, pp Elton, Ch., 1946: Competition and the structure of ecological communities. J. Anim. EcoL, 15, pp Foged, E., 1943: Birkemusen findes temmelig udbredt i Sydthy. Flora og Fauna, 49. årg., p Foged, E., 1946: Dværgmus fundet i Thy. Flora og Fauna, 52. årg., p. 24. Lauridsen, J., 1938: Birkemusen i Jylland. Flora og Fauna, 44. årg., pp Mohr, Erna, 1936: På musejagt i Thy. Flora og Fauna, 42. åi g., pp Sparck, R., 1942: Den danske Dyreverden. Ursin, E., 1952: Musenes udbredelse i Danmark. Flora og Fauna, 58. årg., pp Summary. As a part of»danish zootopographical investigation of Thy«small mammals have been collected during the last few years, and the result appears from the table on page 94. Thy is the northwestem part of Jutland, and ane of the most interesting features concerning the small mammal fauna of this province is the absence of the bank vole (Clethrionomys glareoz.us) and the yellow-necked mouse (Apodemus flavicollis). Both species are found in Jutland to the east of Thy (Ursin 1952). Until the second half of the 19th century there was no suit ble habitat in Thy for these two species. Then the big plantalions were established, but none of the species have reacl1ed Thy so far. In Thy A. sylvat-icus lives both in the woods and in the Helds. In East Julland it lives only in the Helds, while A. fiavieo/lis occupies the woods. In this conneelion Elton's paper (1946) must be mentioned. The supposed expansion into Thy of C. glareolus and A. fiavicalus will be followed in the future, and it will bs of special interest to see if the latter will be able to outcompete A. sylvaticlis in the woods.

22 100 Ny dansk dagsommerfugl, Carterocephalus palaernon Pall. Af T. W. La.11ger (Det kgl. Bibliotek, København). Af denne slægtsfælle til C. silvicola 1\tleig. (siloius Knoch) er der fanget 2 stykker i Danmark, i Ekkodalen på Bornholm den 27. juli 1954; finderen var Ole Jørgensen. Som det fremgår af billedet, blev begge stykker stærkt beskadiget ved et uheld, men de er dog umiskendelige, både ved mønsteret, den mørkebrune grundfarve og de orangegule pletter. Det sene tidspunkt på året kan forekomme besynderligt, da arten både nord for os (Sverige-Norge-Finland) og syd for os (Tyskland-Holland-England) kun flyver i een generation i maj-juni, men Lempke opgiver, at arten i fugtige og kolde år har optrådt så sent som den 16. august, og året 1954 var så vist både koldt og vådt. En 2. generation er ikke nogensinde konstateret i Europa. Om de to dyr er blevet indslæbt, kommet tilflyvende' fra Nordtyskland eller tilhører en lille, hidtil overset koloni, ved vi endnu ikke. Larven, der er hvidgrøn med mørk ryglinie og hvid sidestribe, lever på græsser, især Brachypoclium sylvaticum, i et sammenspundet blad. Arten er internationalt betydeligt almindeligere end C. silvicola og en af dem, vi kum1e forvente at finde her i landet. Summary C. palaem.on Pall. new for Denmark 2 specimens were caught on the island of Bornholm on July 24th, 1954 by Ole Jørgensen. The late appearance is without doubt due to the very cold and wet weather of that summer. vve do not know yet if the specimens are immigrants, have cmne by boat or belong to a small hitherto unrecognized colony. The species is found on the German coast just south of Bornholm.

23 101 Mindre meddelelser. Kaskelothvaler ved Esbjerg. I slutningen af december måned 1949 strandede i alt 5 store kaskelothvaler (Physeter catodon) mellem Fanø, Manø og Darum sluse, og da jeg bortset fra en ganske lille notits i tidsskriftet»natur og Museum«(efterårsnumret 1951) ikke har set det publiceret noget sted, kan det muligvis interessere >>Flora og Fauna«s læsere at høre lidt om det, der blev mit livs største zoologiske oplevelse. Den første hval strandede ca. 2 km udenfor Darum sluse, og den dag, Fig. L Fig. 2.

24 102 jeg var derude, kunne man vade ud til den i cirka 30 cm vand. Det var et meget ejendommeligt syn at se, hvorledes vand, slim og blod ustandselig rislede ud af hvalens mund, der stod ganske åben. Det var den mindste af de strandede hvaler. Den var ca. 16 m lang og vejede ca kg, og dens halefinne var ca. 3 m bred. Den næste hval strandede lidt syd for Sønderho på Fanøs sydspids, og de tre sidste blev fundet drivende ved højvande i nærheden af Manø. Den største af disse havde en længde på ca. 20 m og en vægt på ca kg. Halefinnen var ca. 5 m bred. Som det fremgår af billedet (fig. 2), virker munden lille i det store hovede. Der er ca. 40 tænder, og de største af disse måler 6 cm i diameter og er 15 cm lange. Vægten af en sådan tand er godt 300 g. Alle fem hvaler var hanner. De blev alle købt af Esbjerg Andels Svineslagteri, og den samlede vægt af kød og spæk blev godt og vel kg. S. R. Rasmussen. To afvigende sommerfugle. I»Flora og Fauna«1949, side 104, er afbildet en mørk Arctica caia. fra Sandvig den Fig. l viser en endnu mørkere ca;a. taget i Steenstrup den På forvingerne er kun smalle hvide partier Fig. l. tilbage. Bagvingerne er orangerøde og lidt lysere end normalt. - Fig. 2 viser en Spilosama m.enthastri, der er taget i Steenstrup den Den er vel nok noget nær det mest afvigende fra Helge Christensens S. menthastl'i fra Svendborg, omtalt i»flora og Fauna«1939, side 100. Denne var kru:akteristisk ved sine lange, udflydende pletter. Som det ses af figuren, har mit eksemplar sine enkelte mørke pletter samlet på få steder. Endvidere har bagvingerne en tendens til gulfarvning. E. Jensen. Fig. 2.

25 103 Foreningsmeddelelser. Naturhistorisk Forening for Lolland-Falster. De botaniske ture i Der indledtes med en meget velbesøgt tur til Fejø den 15. maj. På grund af den kolde forsommer var vegetationen på de åbne marker og strandenge ikke særlig udviklet endnu, og der blev ikke gjort andre fund end dem, man havde ventet. Den 12. juni var der tur til Vesterborg-egnen på Vestlolland. Allerede i Maglemer blev deltagerne præsenteret for en sjældenhed, nemlig Havrerod eller Porrebladet gedeskæg, Tragopogon porri.folius, der vokser i en vejgrøft her. I et væld i Vedby mose fandtes Småfrugtet vandstjerne, Cal Ut riche palvstris, der var ny for distriktet. Videre fandtes Tæppegræs, Catabrosa aquat-ica, der ikke før var fundet på denne lokalitet, og i grøft ved Rosningen Vandkarse, Cardmnine amara. Den 18. juni var der en stærkt besøgt ekskursion til øerne i Mruibo Søndersø. På Hestø lagde man særlig mærke til de store populationer af Dansk ingefær, Anl'm maculatum., og Æg-fliglæbe, Ustera. ovata, i krattet mellem højskoven og søbredden. Indenfor tagrørsbræmmen fandtes en meget tæt bevoksning af Bittersød natskygge, Solanvm. Dulcamara, med Duskblomstret fredløs, Lysi.machia thyrsiflora. På Præstø (en af Maribo-øerne), der ikke før havde været besøgt af foreningen, noteredes bl. a. : Vellugtende agermåne, Agrimonia odorata, Lægestenfrø, Uthospe1'1n ll'll1 off'icinale, Løgmt eller Løg-kortlæbe, Teucri.um scordi.. u.m., Liden lærkespore, Garydal-is fabacea og Gifttyde, Gieuta vi1'0sa. Den 20. august var der en tur til Bøtø skoven, hvor det navnlig var bregnerne, der blev undersøgt, og man konstaterede, at Kambregnen, Blechnwn spicant, stadig fandtes i et par eksemplarer ved Fårevasken, ligesom man beundrede de meget kraftige eksemplarer af Kongebregne, Osnwnda mgalis, som findes her. De nævnte ture blev alle ledet af viceskoleinspektør L. Kring, Nykøbing F. Den 28. august havde man en interessant ekskursion til Holmegårds mose under ledelse af konsulent P. Grøntved, Næstved. Den karakteristiske højmoseflora blev nærmere gennemgået, og de skiftende plantesamfund, der karakteriserer genvæksten i tørvegravene, blev påvist og forklaret af konsulenten. Rs. Dreyer. 25/ foretog Naturhistorisk Forening for Lolland-Falster sin årlige svampetur til Store Hestehave på Jungshoved og Hollænderskoven ved Præstø. De 60 deltagere blev befordret i bus og småbiler til Bønsvig, hvorfra man kl. 9 spadserede fra Skovly i nordøstlig retning gennem Store Hestehave ud til stranden, der fulgtes ca. 2 km mod vest, hvorefter man svingede gennem gran- og løvskov direkte mod syd ned til vejen Roneklint-Bønsvig. Langs kysten findes en smal bræmme med ældre træer, bl. a. gamle ege

26 104 og enkelte store skovfyr på morbund, og her noteredes de to sjældne rørhatte: Tenstokket rørhat (Boletus appencuculatus) og Bleg rørhat (B. i:lnpolitus). Udbyttet blev ellers kun 78 storsvampe. Af disse bør endvidere nævnes: Clitocybe fritillifonnis sensu Lange, Mycena subalpina (syn. Collybia pseudoradicata), N(IIICOria centunculus (på Fagus-stød), Pluteus nwrinus Bres. (Musegrå skærmhat) og Russula luteotacta (Gulplettet skørhat). Pluteus nwrinus er en middelstor, jordboende art med gråbrunt filtet hathud, der langs randen er tilbøjelig til at sprække i radiær retning. Stokken er hvid med lille basisknold, som også er mørkfiltet Sporerne er ret små (5-7X5-5,5 p), og cystiderne på lamelflade og -æg er uden horn i toppen, bredt tenformede, hyaline, Xl0-25 P Basiclierne X 7-8 P Hathudhyferne løber ud i svagt tenformede, lange endeled ( X l4-18 p ) med brunt indhold og hyalin væg. Sammen med Plu.teus ephebeus, som vistnok findes på Lolland-Falster, tilhører den altså gruppen Trichodermei. Depauperati hos Lange, men ingen af disse to arter, som har en vis lighed med Pluteus umbrasus sensu Ricken, er optaget hos denne. Kl. 12 indtoges frokosten på Frederiksminde Hotel i Præstø, hvor svampedemonstrationen skete i det fri. Derefter fortsattes ekskursionen i Hollænderskoven, som var ret rig på svampeindivider. På en times tid noteredes 43 arter storsvampe, mest andre arter end om formiddagen. Her sås dog igen Tenstokket rørhat og desuden i mange eksemplarer Kogleskællet rørhat, på levende bøg en flot bevoksning af Børstehåret poresvamp (Polyponts cuticularis) og på jorden den sjældne skærmhat Pluteus godeyi. samt Ferskengul skørhat (Russula uioleipes) og Drue-køllesvampen. Turen fik en smuk og interessant finale, idet lektor Ferdinand, tidl. Herlufsholm, nu boende i Broskov, havde indbudt os til at se hans orkidesamling og haveanlæg. Ægteparret Ferdinand bød os velkommen ude på vejen foran villaen og førte os ind i forhaven, hvor lektoren på borde havde opstillet typer af forskellige epifytiske og jordboende orkideer og derpå i et livfuldt foredrag skildrede disse planters interessante morfologi og biologi, idet han særligt drog sammenligninger mellem blad- og stængelformer (knolde), forklarede blomsterbygning, bestøvningsforhold o. s. v. samt gav til slut en kort fremstilling af orkideernes pasning med demonstration af bregnerødder og sphagnum, som mange orkideer plantes i. I modsætning til de fleste af vore vildtvoksende orkideer, der elsker kalk, kan mange af drivhusarterne slet ikke tåle kalk, hvorfor vanding må ske med blødt vand, og torvemosset må før brugen udvaskes. Lektor Ferdinand førte os dernæst holdvis ind i sine stuer og sit drivhus, hvor der overalt bugnede af herlige blomster, men særligt blev beundret de vidunderlige farver og former hos orkicleeme, disse de højest udviklede af tretalsplanterne. På en stejl, sydeksponeret skråning ned mod den tilgroede Even Sø har ægteparret fremtryllet det skønneste stenhøjsanlæg, hvor netop tætte grupper af blå Aster amellus stod i flor. De B time, vi tilbragte her, blev en sjælden oplevelse for mange af deltagerne, og vi forlod dette blomsterparadis med sinelet fyldt af skønhedsindtryk og taknemmelighed over for

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

1.B's sommerfugle logbog

1.B's sommerfugle logbog 2010 1.B's sommerfugle logbog 1.B Pilehaveskolen Maj/juni 2010 FREDAG DEN 21. MAJ 2010 I dag modtog vi vore sommerfuglelarver fra England. De var lidt over 1 cm lange. De så ud til at have det godt, for

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

MUS et undervisningsmateriale fra klasse

MUS et undervisningsmateriale fra klasse MUS et undervisningsmateriale fra 5.-10. klasse 1 Forord I forbindelse med et besøg i Guldager Naturskole: http://skoletjenesten.esbjergkommune.dk/besøgssteder%20for%20folkeskoler/guldager%20natursk ole.aspx,

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Julemandens arv. Kapital 13

Julemandens arv. Kapital 13 Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten

Læs mere

HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther

HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther En bi er et insekt. Men en bi er ikke bare en bi. I Danmark lever der næsten 300 forskellige arter af bier. Men det

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Lidt om honningbiernes levevis

Lidt om honningbiernes levevis Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år.

Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år. Tårnfalkene 2014 Af Knud Erik Sonne Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år. 15. maj. Middag flakser en fugl rundt på græsset foran huset. En tårnfalk, viser det sig. Undersøger

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

På Læsø 16. - 20. april 2007

På Læsø 16. - 20. april 2007 På Læsø 16. - 20. april 2007 Med Vicki Morten Nina Kasper Martin og Jytte, Alex og Peter Mandag Vi kørte i to busser, skolens røde og Mortens grå Transit, fra Limfjordsskolen klokken 9.15 over Aalborg

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Helenenyt. Nr. 7 (juli - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650

Helenenyt. Nr. 7 (juli - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 nr 7 - juli 2013 Helenenyt Nr. 7 (juli - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email: mgr@ok-helenesminde.dk

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede. Her er seks ord. bil sko hus bus bi ur Træk streg til det rigtige billede. Skriv de seks ord med en eller et foran. hus bus bi sko ur bil en eller et 1 Skriv en linje med hvert bogstav. b - i - l - s -

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

for prangende og påfaldende. Den der lever skjult lever godt.

for prangende og påfaldende. Den der lever skjult lever godt. På en blæsende, iskold og klar dag beslutter vi at tage til Voderup lyset er flot. I dag kan der skydes gode billeder. Vinden er i nordvest og går susende langs øen. Vandet bliver drevet modvilligt frem.

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene.

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013 Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. Turfølget var ikke stort, men det var godt: Jan Michalik, Peter Henrik Sørensen, Gorm

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Mikkelsen, Kirsten L.K. på vegne af AAR - Aarhus hovedpostkasse Sendt: 19. oktober :00 Til:

Mikkelsen, Kirsten L.K. på vegne af AAR - Aarhus hovedpostkasse Sendt: 19. oktober :00 Til: Hansen, Gitte Fra: Mikkelsen, Kirsten L.K. på vegne af AAR - Aarhus hovedpostkasse Sendt: 19. oktober 2009 16:00 Til: Brøndum, Jette Cc: Gregor, Ole Emne: VS: Kritik og forslag til kæmpe vindmøller i Amos

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Rapport over fornyelse af trappe samt vedligeholdelsesarbejde udført ved Jættestuen Mårhøj Hindsholm.

Rapport over fornyelse af trappe samt vedligeholdelsesarbejde udført ved Jættestuen Mårhøj Hindsholm. Rapport over fornyelse af trappe samt vedligeholdelsesarbejde udført ved Jættestuen Mårhøj Hindsholm. Foretaget i perioden 3. til 6. september 2012. SMV 8546. Jættestuen Mårhøj. Matr. nr. 3i af Martofte

Læs mere

Husk tilmelding til stationslederen i god tid

Husk tilmelding til stationslederen i god tid Vejledning i fremstilling af parrekasetter til parrestationerne Parringsfamilier til parringsstationerne For at opnå et godt resultat på parringsstationerne er det vigtigt, at klargøringen af parrekassetten

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Klubtur til Lyø den 8 12. maj 2013

Klubtur til Lyø den 8 12. maj 2013 Klubtur til Lyø den 8 12. maj 2013 Torsdag morgen ved halv 10 tiden mødtes Søren C., Richard, Knudsen og jeg ved færgen i Fåborg. Foran os lå 3 potentielt gode fiskedage på Lyø. Optimismen var i top, selvom

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Klasse: Pattedyr Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Tørt sand og vådt sand.

Tørt sand og vådt sand. 1 2 Våd, vådere, vådest Målet med dette idékatalog er at inspirere til en række naturvidenskabelige og natur-sproglige aktiviteter for de helt små børn i dagpleje og vuggestue med udgangspunkt i elementet:

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

INSTRUKTION Leg med vind vindmølleværksted. Vejledning til fremstilling af vindmølle:

INSTRUKTION Leg med vind vindmølleværksted. Vejledning til fremstilling af vindmølle: INSTRUKTION Leg med vind vindmølleværksted I dette værksted skal I bygge en vindmølle med en dynamo, som kan give strøm nok til at en el-pære kan lyse Vejledning til fremstilling af vindmølle: Tag skabelonen

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE 1 På alle enhedens arealer gælder: At sten- og jorddiger skal betragtes som fredede fortidsminder. Det er tilstræbt at få indtegnet samtlige sten- og jorddiger på skovkortene, men der findes uden tvivl

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

4 Strategier til giftfri bekæmpelse af rotter og mus

4 Strategier til giftfri bekæmpelse af rotter og mus 4 Strategier til giftfri bekæmpelse af rotter og mus Jens Lodal, Mette Knorr & Herwig Leirs Statens Skadedyrlaboratorium 4.1 Indledning I nærværende delprojekt er første fase en kortlægning, der identificerer

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Skagenrosen. Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst

Skagenrosen. Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst Skagenrosen Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst kunne man ikke kalde den, for den havde ingen krone kun en stilk med nogle grønne blade. Hver dag kiggede den ud over det åbne hav, og når det

Læs mere

Byg din fladskærm. ind i væggen. Flot ser den ud, den nye fladskærm,

Byg din fladskærm. ind i væggen. Flot ser den ud, den nye fladskærm, Byg din fladskærm ind i væggen Lad dit fladskærms-tv sidde helt i plan med væggen, og skjul samtidig alle ledninger fra tv et til spillemaskiner, optagere og stikkontakt. lot ser den ud, den nye fladskærm,

Læs mere

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste

Læs mere

Livet. i ferskevande

Livet. i ferskevande Livet i ferskevande EN BID AF NATUREN Der er mange typer for ferskvand og livet er ikke det samme overalt. Nogle dyr foretrækker de rindende bække og åer, andre er til dammen og søens stillestående vand.

Læs mere

Marianne Hesselbjerg

Marianne Hesselbjerg Marianne Hesselbjerg Projektbeskrivelse, Coffee Spot, Tårn G4 Projektet er udarbejdet med respekt for coffee spottets stramme design. Temaet for projektet er tid. Hvad er tid, kan man måle tid, se tid,

Læs mere

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Hvis du leder efter et billigt haveskur,

Hvis du leder efter et billigt haveskur, Den overdækkede hyggekrog giver skuret en ekstra dimension. Med plads til alle havens redskaber og en hyggekrog oven i købet overgår dette solide haveskur langt de skure, du kan købe dig til. Den solide

Læs mere

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af.

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af. Fra Vibeke Nielsen [vibeke@bikat.dk] Til!De tekniske områder [teknisk@struer.dk] CC BCC Emne Vindmølleplan. "Hindsels" på Thyholm Afsendt 07-02-2015 20:05:24 Modtaget 07-02-2015 20:05:24 indmøllesagen.odt

Læs mere

MANDAG 14.FEBRUAR TIRSDAG 15.FEBRUAR. Det er nu ved at blive hverdag. Anne Marie smutter på Uni.

MANDAG 14.FEBRUAR TIRSDAG 15.FEBRUAR. Det er nu ved at blive hverdag. Anne Marie smutter på Uni. MANDAG 14.FEBRUAR Det er nu ved at blive hverdag. Anne Marie smutter på Uni. Min dagsopgave lyder på at skaffe kakerlaklokkedåser. Vi har mødt to i køkkenet så nu starter 3.verdenskrig. Anne Marie kan

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 38+39 2012

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 38+39 2012 Fælles info Studerende. Vi har fast studerende fra pædagogseminarierne. Vi syntes man som arbejdsplads har pligt til at deltage i uddannelsen af de kommende personer indenfor ens eget fag! Ud over at have

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010

Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010 Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010 Tekst og foto: Per G. Henriksen Her et referat fra en noget usædvanlig ØBF-tur. Jørgen Mørup Jørgensen havde nemlig været så venlig, at tilbyde ØBF-medlemmer

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

Installationsvejledning I denne vejledning er der angivet varenumre i parentes efter omtalte monteringsdele, så du kan finde dem i vores prisliste.

Installationsvejledning I denne vejledning er der angivet varenumre i parentes efter omtalte monteringsdele, så du kan finde dem i vores prisliste. Installationsvejledning I denne vejledning er der angivet varenumre i parentes efter omtalte monteringsdele, så du kan finde dem i vores prisliste. 1 Indhold 1 Sikkerhedsregler ved brug af centralstøvsugeren...............

Læs mere

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Fiskeriet er et karpeanlæg, anlagt omkring 1910 (foto fra 2014) En lørdag i april var jeg i lidt praktik på et noget anderledes dambrug end jeg er vant til og

Læs mere

Monteringsvejledning

Monteringsvejledning Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Nødvendigt værktøj Fundament Kontrol af pakkens indhold Kantramme og strøer Vægge Dør og vinduer Gavltrekant Tag Forankring af tag Gulv Overfladebehandling Vedligeholdelse

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Interessante dagsommerfugle på besøg i haven i 2002

Interessante dagsommerfugle på besøg i haven i 2002 2002-1 Interessante dagsommerfugle på besøg i haven i 2002 Otto Buhl Den 20. april begyndte det lille blå flimmer Celastrina argiolus (L.) (Skovblåfugl), som det er blevet sædvane i de senere mange år,

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.

Læs mere

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.

Læs mere

Mörrum 29/5-1/6 2014

Mörrum 29/5-1/6 2014 Mörrum 29/5-1/6 2014 Endelig kom turen til Mörrum. Vi var 5 seniorer og 2 juniorer tilmeldt. Vi kørte fra Hørsholm torsdag morgen kl. 04.00. Kenneth ville køre senere. Forventningerne til at fange den

Læs mere