2. Skovens sundhedstilstand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. Skovens sundhedstilstand"

Transkript

1 2. Skovens sundhedstilstand

2 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte faktorer. Til de naturgivne faktorer henregnes klimatiske forhold som nedbør, storme og saltnedslag samt biologiske forhold som fx insekters og svampes virkninger på skoven. Til de menneskeskabte faktorer henregnes tilførsel af luftbårne stoffer fra landbrug, industri, trafik- og energiproduktion såvel som skovbehandling. Sundhedstilstanden i de danske skove beskrevet ved træernes blad- og nåletab, er blevet overvåget systematisk siden Skov & Landskab (FSL) gennemfører således hvert år bedømmelser af nåle- og bladtab fra træerne. Skov & Landskab (FSL) overvåger endvidere effekter af naturgivne og menneskeskabte faktorer, deriblandt luftforurening på udvalgte bevoksninger i Danmark. Disse mere intensive undersøgelser sigter mod en beskrivelse af skovenes tilstand og udvikling samt en bedre forståelse for ændringer i skovens sundhedstilstand. I undersøgelserne indsamles bl.a. oplysninger om mængden af tilførte næringsstoffer og luftbårne forurenende stoffer til de danske skove ved analyse af den del af nedbøren, der drypper ned fra trækronerne i skovene (gennemdryp). Oplysninger om andre typer skader på skove overvåges ikke systematisk; men tilgængelige informationer offentliggøres løbende i fagtidsskrifter som fx Skoven. Skovjordsprofiler Udvikling i skovens sundhedstilstand Skov & Landskab (FSL) og Danmarks Jordbrugsforskning har gennemført undersøgelser af danske skovjorder på 4 skovjordsprofiler. Datamaterialet giver en dækkende beskrivelse af variationen i jordbundens næringsstoftilstand, som fx ændringer i puljer af plantetilgængelige næringsstoffer og i jordens surhedsgrad (ph), i indholdet af kulstof og kvælstof samt i jordens evne til at binde næringsstoffer og modstå en forsuring af jordbunden. De nævnte indikatorer er beregnet for alle skovjordsprofiler, hvor der findes egnede og sammenlignelige data. Resultaterne af de ovennævnte påvirkninger er mangesidede, og er samtidig af afgørende betydning for skovenes sundhed, skovbrugets produktion og økonomi samt for kvaliteten af friluftslivet i skovene. Dette afsnit belyser udvalgte indikatorer vedrørende skovsundhed. 2.1 Ændringer i nåle/bladtab Bedømmelser af træernes tab af nåle og blade er siden 1989 blevet anvendt som indikator for træernes sundhed. Træer med et bladtab på mere end 25 pct. betragtes som skadede. Et bladtab på 1 pct. betyder, at træet er dødt, og pct. svarer til at træet er sundt, og har en krone, der er fuldt beløvet.

3 Sundhed - 57 Figur 2.1 Gennemsnitlige bladtab i Danmark Procent Bøg Eg Andre løvtræer Fald i bladtabet i slutningen af 199 erne Høje bladtab i eg skyldes bl.a. angreb af insekter Figur 2.2 Figur 2.1 viser det gennemsnitlige bladtab for bøg, eg og andre løvtræer i perioden Som det ses af figuren, er bladtabet størst for eg og mindst for kategorien andre løvtræer. I hele perioden, bortset for bøg i 1995, er bladtabet for bøg og andre løvtræer under 25 pct., hvilket betyder at disse træarter ikke anses for skadede. År med høje bladtab i bøg kan i de fleste tilfælde sammenkædes med sommertørke (fx 1995), sommerstorme samt kraftig oldensætning. Samlet set har der været en positiv udvikling i de danske løvskoves sundhedstilstand i slutningen af 199 erne. For egs vedkommende er der kun én observation i perioden (1992), hvor bladtabet er under 25 pct. År med særligt høje bladtab i eg skyldes ofte angreb af bladgnavende insekter (1996 og 1997), hvorimod mangelfuldt udspring er årsagen til den dårlige beløvning i egene i årene 1993 og Årsagen til det mangelfulde udspring skyldes muligvis klimatiske forhold. Gennemsnitlige nåletab i Danmark Procent Rødgran Andre nåletræer Markant fald i nåletab siden midten af 199'erne Figur 2.2 viser det gennemsnitlige nåletab i perioden Rødgran og andre nåletræer har stigende nåletab i perioden , hvorefter der kan registreres et markant fald for begge grupper.

4 58 - Sundhed Havsalt forårsager nåletab I størstedelen af perioden har nåletabet i rødgran været af så lille omfang, at træerne ikke har været alvorligt skadede (under 25 pct. nåletab, hvilket ligger indenfor den naturlige variation). Nåletabet i begyndelsen af 199 erne skyldtes kraftigt nåletab øverst i rødgranerne, hvilket medførte et hul i kronen et stykke under toppen. Fænomenet røde rødgraner gjorde sig ligeledes gældende i disse år. Det forøgede nåletab kan sættes i forbindelse med forøget tilførsel af havsalt i forbindelse med perioder med stærk vestenvind i den samme periode. For andre nåletræer har der været enkelte år med alvorligt nåletab. 2.2 Orkanen den 3. december 1999 Orkaner og storme medfører ofte omfattende stormfald og skader på de danske skove. I perioden forårsagede orkanen den 3. december 1999 et omfattende stormfald. Orkanen i december 1999 var den stærkeste storm i Danmark i de seneste hundrede år. Orkanen, der især ramte Sønderjylland, Fyn og den sydlige del af Sjælland, medførte omfattende skader i disse områder. Oversigtstabel 2.1 Opgørelse af stormfaldet den 3. december 1999 Hele landet Sydlige Jylland Øvrige Jylland Fyn Sydlige Sjælland Øvrige Sjælland og øer 1 m 3 Samlet stormfald i alt Nåletræ i alt Løvtræ i alt Private Nåletræ Løvtræ Hedeselskabet Nåletræ Løvtræ Skov- og Naturstyrelsen Nåletræ Løvtræ Som det ses i oversigtstabel 2.1, udgjorde det samlede stormfald 3,6 mio. m 3. Nåletræernes andel af stormfaldet var 3,3 mio. m 3, hvilket svarer til 91 pct. af det samlede stormfald. Størst stormfald i det sydlige Jylland Stormfaldet var med 2,3 mio. m 3 størst i det sydlige Jylland, og denne del af landet tegnede sig for 65 pct. af det samlede stormfald. Stormfaldet på Fyn og i det sydlige Sjælland tegnede sig for henholdsvis 11 pct. og 12 pct. af det samlede stormfald.

5 Sundhed pct. af det samlede stormfald i det sydlige Jylland var nåletræer, hvorimod stormfaldet af nåletræer udgjorde 8 pct. på Fyn såvel som i det sydlige Sjælland. Årsagen til det store stormfald i det sydlige Jylland skyldtes, at vindstødene var kraftigst der, samt at nåletræer er dominerende i store områder i denne del af landet, særligt i den vestligste del af området. Det stormfældede nåletræ stod typisk i bevoksninger, hvor træernes højde var over 1 m. På landsplan svarede det samlede stormfald i nåletræ til 2,3 årshugster og stormfaldet i løvtræ til,8 årshugster. I det sydlige Jylland svarede stormfaldet for nål og for løvtræer til årshugster på henholdsvis 3,5 og 1,1. På Fyn og det sydlige Sjælland, henholdsvis 2,1 og 2, for nåletræer samt,8 og 1, for løvtræer. 4 pct. af arealet blev beskadiget Orkanen i 1999 væltede eller beskadigede træerne på omkring 2. ha, svarende til ca. 4 pct. af det bevoksede skovareal i Danmark. 2.3 Luftforureningens betydning for skovene Luftforurening fra kraftværkerne, trafikken og landbruget medfører sur regn og overgødskning. Selv om udviklingen er gået i den rigtige retning siden 198 erne, er luftforureningen stadig årsag til skader på skove i Danmark, og på europæisk plan menes hvert fjerde træ i skovene svækket på grund af luftforurening. Udslip af svovl- og kvælstofforbindelser omdannes til syrer i atmosfæren, der falder ned med regnen eller afsættes direkte fra luften. Når syren trænger ned i jordbunden, udvasker syren kalk og næringsstoffer, som er nødvendige for træers vækst. Samtidig frigiver jorden aluminiumforbindelser, som er giftige for træers og nogle planters rødder. Nedfald af kvælstofforbindelser fører både til forsuring og til en overgødskning af skove, søer, heder og moser. Det skyldes, at kvælstof i modsætning til svovl er et næringsstof. Hvor meget den enkelte skovbevoksning påvirkes af luftforurening afhænger bl.a. af jordbundstypen og af træarten.

6 6 - Sundhed Figur 2.3 Svovl i nedbør på Frederiksborg og Ulborg Statsskovdistrikter 12 Kg SO 4 - S/ha/år Frederiksborg Ulborg Svovl generelt Figur 2.4 Svovl forekommer i forskellige former i luften og nedbøren (fx sulfat - SO 4 og svovldioxid - SO 2 ). Svovl påvirker træer både som gasart, som nedfaldende partikler og som en del af nedbøren. Af figur 2.3 fremgår det, at indholdet af svovl i nedbøren er halveret fra ca. 1 til 5 kg/ha/år (i form af sulfat) siden 199. Øvrige danske målinger af svovl i luften og i nedbøren bekræfter det faldende udslip af svovl. Siden 1975 er udslippet af svovl for hele Europa faldet med 35-4 pct. til ca. 28 millioner tons/år i år 2 (i form af svovldioxid). Svovl i gennemdryp i rødgran på tre statsskovdistrikter 4 Kg SO 4 -S/ha/år Frederiksborg Lindet Ulborg Svovl i skovene Kvælstof generelt Denne udvikling kan også følges i skovene, som det fremgår af figur 2.4. Indholdet af svovl i den del af nedbøren, der falder igennem træernes kroner (gennemdryppet), er faldet siden 199 fra 25-3 kg/ha/år til kg/ha/år (i form af sulfat). Koncentrationen af sulfat-svovl i gennemdryppet er højere end i nedbøren (se figur 2.3). Dette skyldes, at det svovl, der afsættes fra luften på træerne vaskes ned fra trækronerne, når det regner. Udslip af kvælstof til atmosfæren udgøres af ammoniak (NH 3 ) fra landbruget og kvælstofoxider (NO x ) fra transport og energiproduktion. Kvælstof forekommer i forskellige former, som alle kan påvirke træernes

7 Sundhed - 61 sundhed og vækst - fx gasformerne ammoniak - NH 3 og salpetersyre - HNO 3, partikler af ammonium NH 4 og nitrat NO 3, og væskeformerne ammonium NH 4 og nitrat NO 3. Fra 199 kan man registrere en svag reduktion i udslippet af kvælstof til atmosfæren. Det årlige danske udslip af kvælstof til atmosfæren er på omkring 1. tons i form af ammoniak og 25. tons i form af kvælstofoxid. Hovedparten (98 pct.) af ammoniakudslippet stammer fra husdyrgødning. Koncentrationen af ammoniak i skovene afhænger af årstid og af antallet af husdyr i nærheden. Der er derfor højere ammoniakkoncentrationer i Jylland, hvor der er flere husdyr end på fx Sjælland. Ligeledes er der højere koncentrationer om foråret. Figur 2.5 Kvælstof i gennemdryp i rødgran på tre statsskovdistrikter 4 Kg NO 3 -N + NH 4 -N/ha/år Frederiksborg Lindet Ulborg Kvælstof i skovene Den kritiske tålegrænse og overgødskning Skovjordernes variation I Figur 2.5 vises mængder af kvælstof (nitrat og ammonium) i den del af nedbøren, der kommer igennem træernes kroner (gennemdryppet). Målingerne viser ingen tydelig tendens i udviklingen af mængden af kvælstof i gennemdryppet, men derimod nogen variation fra år til år. Den gennemsnitlige tilførsel af kvælstof til skovene er ca. 2 kg N/ha/år. Generelt er tilførslen af kvælstof størst i Sønderjylland (Lindet), hvor husdyrproduktionen er større. Den belastning forskellige skovjorder tåler gennem længere tid uden at tage skade pga. forsuring eller overgødskning, kaldes for tålegrænsen. Den kritiske tålegrænse for tilførsel af kvælstof til skove er på 1-25 kg pr. ha årligt. Den gennemsnitlige tilførsel af kvælstof fra luften overskrider mange steder i Midtjylland og Sønderjylland den kritiske tålegrænse i skovene. Når grænsen overskrides, bliver der for meget kvælstof i skovjorden i forhold til andre næringsstoffer, idet overskud af nitrat udvaskes sammen med andre vigtige næringsstoffer. Herved forringes træernes vækst og at de oprindelige plantesamfund ændres. Der er på landsbasis en stor variation i skovjordernes næringsstofpuljer og surhedsgrad, som blandt andet skyldes forskelle i jordens udgangsmateriale og i den praktiserede skovdyrkning, særligt træartsvalget. Mængden af næringsstoffer i jorden udtrykkes ved værdien af CEC (kationbytningskapacitet), hvor en høj værdi indikerer mange næringsstoffer. Jordens surhedsgrad udtrykkes ved ph-værdierne, hvor meget lave værdier mindsker mængden af tilgængelige næringsstoffer. Når en

8 62 - Sundhed jordbund har meget kulstof i forhold til kvælstof (udtrykt ved høje værdier af C/N forholdet), mindsker det ligeledes mængden af tilgængelige næringsstoffer. Forholdet mellem kulstof og kvælstof i det øverste lag af skovjorden og i det organiske lag - med løv og nåle - påvirkes af træart og kvælstofdeposition samt jordbundens egenskaber. Oversigtstabel 2.2 Typiske jordbundsindikatorer fordelt på teksturklasser Organisk lag over skovjorden 15 cm af skovjorden Surhed i skovjorden -1 cm af skovjorden C/N ph CEC 1 Kalkholdige lerjorder 12 7,7 1 4 Lerjorder ,9 81 Mellemlerede jorder ,6 22 Grovsandede jorder , Kationbytningskapacitet Grovsandede jorder påvirkes mest af forsuring I oversigtstabel 2.2 er der vist typiske jordbundsindikatorer for forskellige typer af skovjorder opdelt efter forskellig struktur (teksturklasser). Som det ses er der store forskelle på skovjordernes egenskaber og dermed evne til at modstå forsuringsprocessen. I Danmark indeholder jordbunden de fleste steder så meget kalk, at syrerne neutraliseres. Forsuring er dog stadig et problem på sandede og kalkfattige jorder i Midtjylland og Vestjylland. Her findes de grovsandede jorder med de laveste næringspuljer udtrykt ved lave værdier af CEC (16). Endvidere har de grovsandede jorder generelt de laveste ph (4,6) og de højeste C/N forhold (27-3), hvilket også mindsker de tilgængelige næringsstoffer. De kalkholdige lerjorde har derimod en højere ph (7,7). Der er store mængder næringsstoffer til rådighed (CEC = 1.4) samtidig med, at det organiske lag omdannes så hurtigt til jord, at det ikke kan registreres (der kan ikke registreres et C/N forhold i det omsatte organiske lag). De grovsandede jorder er derfor mest følsomme for forurening, hvorfor træernes vækst og sundhed hurtigere påvirkes der end på kalkholdige lerjorde. 2.4 Sammenfatning Siden midten af 199'erne er sundhedstilstanden i de danske skove forbedret betydeligt. På landsplan svarede det samlede stormfald efter orkanen den 3. december 1999 til 2,3 årshugster for nåletræ og,8 årshugster for løvtræ. Siden 199 er der sket en halvering af svovlmængden i luft og nedbør. Der kan ikke registreres nedgang i mængden af kvælstof i luft og nedbør.

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur?

»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur? »Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur? ENVINA Natur og Miljø 2014 Ph.D. Hydrogeolog Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Skov- og Landskabsingeniør

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013.

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. 1. Sammenfatning af programmet Miljøvurderingsmetode Miljøvurderingen

Læs mere

4. Skovenes biodiversitet

4. Skovenes biodiversitet 4. Skovenes biodiversitet 96 - Biodiversitet 4. Indledning Gennem 199 erne har et nyt syn på vore skove vundet frem. Siden Brundtland-kommissionens rapport fra 1987 der fokuserede på bæredygtig udvikling,

Læs mere

Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand

Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn De danske skove og deres sundhedstilstand 0.2

Læs mere

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4.

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Skitseprojekt Åmosen Bilag 6 til hovedrapporten Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Af Bent Aaby Skov- og Naturstyrelsen (SNS) v. skovrider

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet

Læs mere

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere

klimaudfordringen - hos 24 landmænd

klimaudfordringen - hos 24 landmænd Erik Kristensen, Økologisk Landsforening økologikongres 2011: klimaudfordringen - hos 24 landmænd KLIMAHANDLINGSPLANER VEST - indsatser ton CO2 eq Effekt af klimahandlingsplaner % Indsatser ton Mælkeproduktoin

Læs mere

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Glyphosat effekter på træer og miljø. Klima og juletræsdyrkning. Gødskning biomasse og anbefalinger. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Glyphosat - baggrund Få miljøvurdering af Glyphosat

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant

Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Af Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KVL og Jens Jacob Knudsen, Vej og Park, Københavns Kommune Vejsalt forbedrer fremkommeligheden på det danske

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Anlægsrapport nr. 598 Forsøgsnummer 1507

Anlægsrapport nr. 598 Forsøgsnummer 1507 Bilag 3. Anlægsrapport nummer 598, forsøgsnummer 1507, Udbringning af flisaske i dansk skovbrug Økologiske konsekvenser. Thy Statsskovdistrikt, Stenbjerg Klitplantage, Afd. 259c Ingerslev, M., 2001. Anlægsrapport

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi AARHUS UNIVERSITET Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv Konference Christiansborg 9-1-213 Thomas Ellermann, Stefan Jansen,

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

Besøg biotopen Nåleskov

Besøg biotopen Nåleskov Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.

Læs mere

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

5. Skovenes beskyttende funktioner

5. Skovenes beskyttende funktioner 5. Skovenes beskyttende funktioner 106 - Beskyttende funktioner 5.0 Indledning I løbet af de sidste 20 år er en række drikkevandsboringer blevet lukket på grund af forurening med miljøfremmede stoffer

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser

Læs mere

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr.

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr. Husdyrbrug nr. 25 Maj 2002 Stabilisering af drivveje til køer Kaj Hansen, Jan S. Strøm & Morten Levring, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights:

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights: Økonomisk analyse 3. oktober 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ammoniaktabets fordeling på sektorer Highlights: Den seneste opgørelse af fordelingen

Læs mere

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1986L0278 DA 05.06.2003 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden,

Læs mere

TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg

TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg Dansk skovbrug er intensivt i den forstand, at der i et par hundrede år er lagt store anstrengelser

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand

Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand 4.1 Indledning Danmark er et af de lande i verden med den mest intensive arealudnyttelse. Inden for det sidste århundrede er der sket en gennemgribende ændring

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Beton afgiver ingenting til indeklimaet - tværtimod

Beton afgiver ingenting til indeklimaet - tværtimod 1 Beton afgiver ingenting til indeklimaet - tværtimod afdampning fra beton Problemstilling Betonkonstruktioner anklages ofte for at afgive sundhedsfarlig dampe som forårsager et dårligt indeklima. Er det

Læs mere

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Læsevejledning Offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentligt indvirkning på miljøet,

Læs mere

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften DI Danmarks geografiske udfordringer og muligheder Den 29. april 2016 TQCH Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften i Danmark Initiativer der forbedrer de generelle rammevilkår for industrivirksomhederne

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til kulstoffets kredsløb, herunder fotosyntesen Kendskab til nitrogens kredsløb Kunne redegøre for, hvad drivhuseffekt er, herunder problematikken om global opvarmning

Læs mere

Analyse af nitrat indhold i jordvand

Analyse af nitrat indhold i jordvand Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Grundvandsressourcen. Nettonedbør Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen

Læs mere

A F G Ø R E L S E. i sagen om ophævelse af fredskovspligt ved plejehjem i Hjørring Kommune

A F G Ø R E L S E. i sagen om ophævelse af fredskovspligt ved plejehjem i Hjørring Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 23. november 2005 J.nr.: 03-51/NJ-0002 AGS A F G Ø R E L S E

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

MILJØ OG ENERGI. 2002:21 29. november 2002. Familiernes miljøvaner august 2002. 1. Indledning. 2. Transportvaner

MILJØ OG ENERGI. 2002:21 29. november 2002. Familiernes miljøvaner august 2002. 1. Indledning. 2. Transportvaner MILJØ OG ENERGI 2002:21 29. november 2002 Familiernes miljøvaner august 2002 Halvdelen af den voksne befolkning kører dagligt i bil til arbejde eller uddannelsessted. 27 kører på cykel og 13 kører med

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Fårup Klit (skov nr. 76)

Fårup Klit (skov nr. 76) Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2012-13 EUU alm. del Bilag 34 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: NaturErhvervstyrelsen/Center for Jordbrug Sagsnr.: 12-41811-000002/Dep. sagsnr. 7570

Læs mere

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03.

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03. Udrensning i eg: Hård udrensning uden for meget kvas øger skovens rekreative værdi Af Jens Peter Skovsgaard og Frank Søndergaard Jensen, Skov & Landskab (KU) Når der er tale om skovens værdi til friluftsliv,

Læs mere

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: Lokalplan nr. 900.3160 L09 og kommuneplantillæg nr. 15 Kontor/team: Sagsbehandler: Team Plan og Erhvervsudvikling

Læs mere

Den fremtidige udnyttelse af ådalene - Hvordan kan afvandingsinteresser, miljøinteresser og klimatilpasningsinteresser gå hånd i hånd?

Den fremtidige udnyttelse af ådalene - Hvordan kan afvandingsinteresser, miljøinteresser og klimatilpasningsinteresser gå hånd i hånd? Den fremtidige udnyttelse af ådalene - Hvordan kan afvandingsinteresser, miljøinteresser og klimatilpasningsinteresser gå hånd i hånd? Erik Jørgensen, Landbrug & Fødevarer På vegne af Flemming Gertz, Specialkonsulent,

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003 Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 7 1 INDLEDNING 9 2 RENSEANLÆG OG SLAMMÆNGDER 11 3 SLAMBEHANDLING

Læs mere

Dette er hovedindholdet i de indkomne indsigelser og ændringsforslag. For den fulde ordlyd henvises til den enkelte indsigelse.

Dette er hovedindholdet i de indkomne indsigelser og ændringsforslag. For den fulde ordlyd henvises til den enkelte indsigelse. Lokalplan 249 Gartneri og planteskole ved Kastrupvej, Haraldsted Bilag til Plan- og Boligudvalgsmødet den 25. oktober 2011 Indsigelser og forvaltningens bemærkninger Dette er hovedindholdet i de indkomne

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document

Læs mere

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 Til NVP Nordic Property Vision Dokumenttype Notat Dato November 2012 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HERLEV HOVEDGADE 17 Revision V1 Dato 09-11-2012 Udarbejdet

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

Kvælstof i luften, på land og til vands

Kvælstof i luften, på land og til vands kapitel 4 Kvælstof i luften, på land og til vands Planterne har brug for kvælstof for at kunne gro og give et højt høstudbytte. De fleste væsentlige afgrøder er ikke kvælstoffikserende og kan ikke optage

Læs mere

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens

Læs mere

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle.

Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indledningsvis bemærkes, at vi som mangeårige medlemmer

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Notat Jord & Affald J.nr. MST-781-00099 Ref. jeaab Den 7. oktober 2010 Redegørelse over de 13 kortlagte grunde, hvorpå

Læs mere

Kvælstof - et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer

Kvælstof - et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer Kvælstof et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer Det tveæggede sværd Fordele og ulemper O O N O Hyppighed af for stor grenafstand (%)> 4 cm 35 69 138 27 276 Højde (cm) Vækst: Højde og grenafstand

Læs mere

Sundby Sø. Afvandingen

Sundby Sø. Afvandingen Sundby Sø af Henrik Schjødt Kristensen I sidste halvdel af 1800-tallet blev der over hele landet gennemført mange af afvandingsprojekter med betydelige tilskud fra staten. Formålet var at udvide landets

Læs mere

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Rundtur i ord og billeder

Rundtur i ord og billeder Rundtur i ord og billeder På affaldsforbrændingsanlægget udnyttes varmen fra forbrændingen til at producere el og fjernvarme. Varmen fra ovnen opvarmer vand til damp i en kedel. Dampen driver en turbine,

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 4. kvartal 2008 27. januar 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. De gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse

Læs mere

Allé mellem Vester Tostrup og Møldrup

Allé mellem Vester Tostrup og Møldrup Fredningsforslag i Viborg Kommune Allé mellem Vester Tostrup og Møldrup Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening december 2011 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf.

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen

TIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen ph -styring Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen ph-styring Hvorfor er ph så vigtigt? ph har betydning for plantens muligheder til at optage næringsstoffer og regulere optagelsen

Læs mere

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2.

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2. rebro : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte områder

Læs mere