MAGASINET. læs inde i bladet FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER

Transkript

1 Nr. 4 august årgang MAGASINET FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER ISSN Nr læs inde i bladet Genkendelse af kronisk smerte hos kat af Stud.med.vet. Cathrine Amalie Agger og Dyrlæge, Ph.D. Helle Harding Poulsen Dyrlægeforeningen har overtrådt konkurrenceloven af journalist (DJ) Charlotte Rafn Dental Wars Episode V Af Specialdyrlæge Jens Ruhnau, Dipl.EVDC. Betydningen af nyrelidelser hos katte af BVSc (Dist) MVetMed PhD DipACVIM MRCVS Rosanne Jepson

2

3 Ansvarshavende: John Vabø, cand. polit. Journalist: Charlotte Rafn INDHOLD 4/13 Ansvarshavende fagredaktør: Fagdyrlæge Finn Boserup Redaktionen: Dyrlæge Jens Møller Dyrlæge Susanne Schantz Laursen Dyrlæge Hanne Birgit Gredal Artikler, pressemeddelelser, produktinformationer m.v. modtages på cd i wordperfect eller på tbv@scanpublisher.dk, og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet. Illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginalmateriale eller elektronisk som PDF, JPG. Power Point filer kan ikke bruges. Citat tilladt med kildeangivelse. Skriv til redaktionen: red_dm@scanpublisher.dk Annoncer: Adriana Radaic ar@scanpublisher.dk Abonnement: 6 udgaver (incl. moms): Kr. 225,- Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på hs@scanpublisher.dk Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Redaktionens og udgivers adresse: Scanpublisher A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg Tlf.: Fax: www. scanpublisher.dk ISSN Nr Center med fokus på forsøgsdyr af journalist (DJ) Charlotte Rafn 4 Genkendelse af kronisk smerte hos kat af Stud.med.vet. Cathrine Amalie Agger og Dyrlæge, Ph.D. Helle Harding Poulsen, Universitetshospitalet for Familiedyr, SUND, Ku 6 Dyrlægeforeningen har overtrådt konkurrenceloven af journalist (DJ) Charlotte Rafn 10 Dental Wars Episode V Af Specialdyrlæge Jens Ruhnau, Dipl.EVDC. 14 Fisk med udfordringer af journalist (DJ) Charlotte Rafn 18 Betydningen af nyrelidelser hos katte af BVSc (Dist) MVetMed PhD DipACVIM MRCVS Rosanne Jepson 22 Dyrene stilles til skue af journalist (DJ) Charlotte Rafn 26 Baune har job som besøgshund 30 Historien bliver gemt på loftet af journalist (DJ) Charlotte Rafn 33 Nu lanceres Nordens første borrelia-vaccine til hunde 36 Administration: Tina Brage Vabø tbv@scanpublisher.dk Layout og tryk: Scanprint a s Kontrolleret af Kontrolleret oplag: 2700 I perioden 1. juli juni 2012 dyrlæge magasinet 4 3

4 Center med fokus på forsøgsdyr Forhenværende fødevareminister Mette Gjerskov har oprettet et nyt center, der skal arbejde med alternativer til forsøgsdyr. Centeret skal finde metoder, der kan erstatte forsøgsdyr med for eksempel computermodeller og kemiske analyser. Desuden skal det sikre velfærden hos de forsøgsdyr, som stadig skal bruges af journalist (DJ) Charlotte Rafn Den bedste velfærd for forsøgsdyr må være, at der slet ikke bliver brugt forsøgsdyr. Men der er vi desværre ikke endnu, siger forhenværende fødevareminister Mette Gjerskov, der samtidig glæder sig over, at det nye 3R-center er et skridt på vejen. Foto: Fødevareministeriet. Det nye center kommer til at hedde 3R-centret. Navnet kommer af de engelske udtryk replacement, reduction og refinement. Det betyder, at centret skal arbejde med at finde alternativer til dyreforsøg (replacement), udvikle metoder der bruger så få dyr som muligt (reduction) og sikre, at man får mest muligt ud af de forsøgsdyr, det stadig er nødvendigt at bruge, og at de samtidig får de bedst mulige forhold (refinement). Den bedste velfærd for forsøgsdyr må være, at der slet ikke bliver brugt forsøgsdyr. Men der er vi desværre ikke endnu, så derfor vil jeg nu sætte ekstra fart på arbejdet med at udvikle alternativer, bruge så få dyr som muligt og sikre de dyr, vi bruger, de bedst mulige forhold, siger forhenværende fødevareminister Mette Gjerskov, (S). Danmark brugte ifølge Dyrenes Beskyttelse forsøgsdyr i Det svarer til 775 dyr om dagen. I 2010 var tallet Samarbejde på tværs Danmarks nye 3R-center bliver oprettet af fødevareministeren i et samarbejde med både medicinalindustrien og dyreværnsforeninger. I fællesskab vil man fremover udvikle alternativer til dyreforsøg og skabe bedre forhold for forsøgsdyr. Bag centeret står Fødevareministeriet, Alternativfondet, Dyrenes Beskyttelse, Forsøgsdyrenes Værn, LEO Pharma, Lundbeck og Novo Nordisk. For Dyrenes Beskyttelse har det længe været et mål at få skabt bedre forhold for de mange forsøgsdyr, der hvert år bliver brugt i Danmark. Både så forsøgene er mindre belastende for dyrene men i høj grad også for at udvikle alternativer til forsøgsdyr. Derfor er det en stor glæde, at vi i dag er nået så langt, at centret er en realitet, så der kan ske konkrete forbedringer for dyrene, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse, der støtter centeret med kroner om året i tre år. Bestyrelse søges 3R-centret vil få i alt 4.5 millioner kroner om året, hvoraf de tre millioner kroner kommer fra Fødevareministeriet. Bestyrelsen kommer til at bestå af i alt syv personer, som alle skal være anerkendte eksperter på området. Først på sommeren udsendte ministeriet opslag med opfordring til interesserede i at melde sig. Den nye bestyrelse ventes sammensat i sensommeren, og den vil komme til at bestå af personer, der til daglig har fingeren på pulsen, når det drejer som om udviklingen af alternativer og dyreforsøg i praksis. Bestyrelsen vil i det daglige blive assisteret af et sekretariat, der bliver bemandet med medarbejdere særligt uddannede inden for området. Sekretariatet bliver placeret i Fødevarestyrelsen i Glostrup. Med det unikke samarbejde, der danner grundlag for 3R-centret, vil vi i Danmark komme i front også internationalt set når det drejer sig om den meget alvorlige opgave, det er på den ene side at sikre dyrevelfærd og samtidig på den anden side udvikle eksempelvis ny nødvendig medicin til gavn for syge mennesker over hele verden, siger Mette Gjerskov. 3R-centret skal samarbejde med lignende centre i hele verden og udveksle viden og information.

5

6 Genkendelse af kronisk smerte hos kat specielt med henblik på osteoartrose. af Stud.med.vet. Cathrine Amalie Agger og Dyrlæge, Ph.D. Helle Harding Poulsen, Universitetshospitalet for Familiedyr, SUND, KU En klient kommer ind i klinikken med sin ældre kat, og i løbet af konsultationen fortæller klienten glædesstrålende at katten nu endelig efter sit 12. år har lært at den ikke må hoppe op på køkkenbordet! For dyrlægen er dette en vigtig kommentar, da det snarere end længeventet god opdragelse, er et spørgsmål om, hvorvidt katten rent faktisk kan hoppe op på bordet! Genkendelse af kroniske smerter er langt vanskeligere end af akutte smerter, hvilket som tidligere beskrevet kan være en ret detaljereorienteret disciplin. Kendskab til, hvad man som dyrlæge skal kigge efter for at bestyrke sin mistanke om kroniske smerter, kan derfor være af stor faglig værdi. Formålet med denne artikel er at give praktiserende dyrlæger et overblik over smerterelaterede adfærdsændringer hos katte med kroniske smerter. Herved kan smerten erkendes og efterfølgende kan behandling initieres. Oprindelse af kronisk smerte Kronisk smerte kan opstå af varierende årsager og ses ofte i forbindelse med osteoartrose hos den ældre kat. I tabel 1 er listet lidelser, som kan forårsage kronisk smerte hos kat. Genkendelse af kronisk smerte Da katte maskerer deres smerte godt især hos dyrlægen, er klienterne ofte en udslagsgivende faktor i udredningen af kronisk smerte hos kat. Dyrlæger står ofte overfor den udfordring, at mange klienter oplever, at deres kat ændrer adfærd, når den bliver ældre. Klienterne tror ofte at denne ændrede adfærd, i form af mindre aktivitet, ændret søvnmønster osv., skyldes alderdom. Det er relevant, at klienter med ældre katte informeres om, at disse adfærdsændringer i mange tilfælde vil være tegn på en underliggende sygdom eller smerte. Det er observationer af små adfærdsændringer i hjemmet, der kan give en mistanke om smerterelaterede problemer. Generelt er der fire hovedområder i kattens normale adfærd, som kan ændre sig i forbindelse med kronisk smerte. Mobilitet Nedsat mobilitet kan være et tydeligt tegn på kronisk smerte især ved tilstedeværelsen af osteoartrose. Det kan Tabel 1. Her listes årsager til kronisk smerte hos kat. (mod.e. Flaherty et al. 2011) Osteoartrose Muskelsmerter Spinalsmerter Dentale/orale smerter Cancer Ansigtssmerter Oculære smerter Viscerale smerter Aurale smerter Osteoartrose er en noninflammatorisk degenerativ ledsygdom, som kendes ved en degeneration af ledbrusken, hypertrofi af knogle i periferien og ændringer i synovialmembranen. Kan opstå sekundært til stumpt traume, somatiske/viscerale smerter eller som følge af osteoartrose. Relateret til disci, irritation/inflammation af nerverødder, spondylose/spondylitis. Eksempler er ulcerativ eller proliferativ gingivostomatitis, abscesser eller sekundær ansigtssmerte. Smerter i forbindelse med forskellige former for cancer: Leukæmi, mammatumorer Mistænkes ofte at være neuropatisk (som opstår direkte fra nervetrauma eller fra en dysfunktion i nervesystemet), men kan også skyldes muskulær oprindelse. Uveitis (inflammation af uvea (iris, corpus ciliare og choroidea)) Interstitiel cystitis, pancreatitis Dermatologiske årsager heriblandt selvfremkaldte traumer.

7 give sig til udtryk i nedsat villighed til at springe. At katten tøver, inden den skal hoppe, eller at den deler et højt spring op i flere trin, er typiske tegn på smerter i leddene (Flaherty et al. 2011). Katten kan også have svært ved at komme i gang/bevæge sig efter en lur. Katten kan strække sig færre gange end den plejer, eller den kan eventuelt holde op med at med at bruge sit kradsetræ (Bennett & Morton 2009). Hvis katten spiser mindre end vanligt, kan smerter i albuerne være årsagen hertil. Madskåle er ofte placeret på gulvet, og det kræver derfor kraftig fleksion af albueleddene og derved påførsel af smerte, hvis katten skal spise. Hvis katten tidligere havde et højtliggende yndlingssted (sofaryg, reol, en hule på et stativ eller lign.), og pludselig har fundet et nyt yndlingssted på gulvet, kan det være et tegn på, at katten har problemer med at komme op til det oprindelige yndlingssted (Robertson 2011). Aktivitet Det forhold, at katten pludselig sover mere end den plejer, kan det være et tegn på smerter ved bevægelse (Robertson 2008), hvorfor ændringer i sovemønster er væsentligt at tage med i overvejelserne omkring, hvorvidt katten lider af kronisk smerte. Udekatte kan miste lysten til at skulle udenfor, og de vil også typisk bruge mindre tid på at lege, jage og interagere med klienten (Flaherty et al. 2011). Pludselig vægtforøgelse uden anden forklarende årsag kan også være et tegn på stærkt nedsat aktivitet som følge af smerter. Adfærd Er katten mere tilbagetrukket og undgår kontakt til andre? Er katten mindre tolerant overfor opmærksomhed fra medlemmer i familien? (Bennett & Morton 2009) Hvordan er kattens forhold til eventuelt andre katte i familien, har hierarkiet ændret sig? Er der kommet mere aggression iblandt kattene? (Bennett & Morton 2009) Disse spørgsmål er væsentlige at stille til klienter, da de alle kan tyde på, at katten har smerter og dermed er mindre tolerant og social. Toilette og soignering Bliver der urineret og defækeret upassende steder, kan det tyde på, at kattebakkens kant er for høj eller, at kattebakken står et sted, som kræver god fysik for at nå (Bennett & Morton 2009). Rammer katten pludselig ved siden af bakken? Har katten mat og kedelig pels eller andre tegn på dårlig soignering, kan det tyde på, at katten har ondt, når den eksempelvis skal soignere den bagerste del af kroppen (hyppigst bemærkes en dårlig soigneret bagpart) (Bennett & Morton 2009). Har den steder, som er oversoigneret, kan det være omkring et smertefuldt område. Alle disse tegn skal naturligvis verificeres og ses i lyset af eventuelle ændringer i kattens miljø. Ny baby i huset, flytning, ny kat, nabokatten overtager haven, kattelemmen er spærret og tvinger dermed katten til at blive inden døre osv. Smerte hos katte med osteoartrose Osteoartrose, som er en degenerativ ledsygdom (Degenerativ Joint Disease, DJD), er den mest almindelige årsag til kronisk smerte hos kat. Et studie fra 2010 viste at hele 91 % ud af 100 tilfældigt udvalgte katte i alderen 6 måneder til 20 år, havde radiografiske tegn på DJD (Lascelles et al. 2010). Samme studie viste, at der var en signifikant sammenhæng imellem alder og forekomsten af DJD, hvorfor seniorkatte især skal undersøges for denne lidelse (Lascelles et al. 2010). De radiografiske billeder stemmer ikke altid overens, med den smerte katten oplever, hvorfor osteoartrose ikke altid kan diagnosticeres ud fra et røntgenbillede. Clarke og Bennett rapporterede, at 34% af de led, som ved den kliniske undersøgelse virkede smertepræget under manipulation, ikke havde nogen radiologiske tegn på osteoartrose (Clarke & Bennett 2006). Omvendt har andre studier vist at langt fra alle de katte, som på røntgenbillederne havde tegn på DJD, viste kliniske tegn på artrose eller havde mobilitetsproblemer. Hardie et al. fandt at selvom 90% af de katte, som blev vurderet, havde radiografiske beviser på DJD, havde kun 4% mobilitetsproblemer eller andre tegn på lidelsen (Hardie et al. 2002). De mest almindelige kliniske tegn hos katte, som lider af osteoartrose, er adfærdsændringer, hvorfor fokus på disse, vil være det bedste redskab til diagnosticering af lidelsen. Stive led og halthed, som er det primære symptombillede hos hunde med samme lidelse, er ikke et hyppigt symptombillede hos katte med osteoartrose (Clarke & Bennett 2006). Derfor kan det være svært for en dyrlæge at diagnosticere tilstanden i klinikken (og også for klienterne at få øje på tilstanden i hjemmet). Når lidelsen skal diagnosticeres, vil et spørgeskema baseret på ovenstående adfærdsændringer være særdeles behjælpeligt og et uovertruffent udgangspunkt til den kliniske undersøgelse af den ældre kat. Klienter er gode til at detektere kattes aktivitet eller mangel på samme. Dette blev vist i et forsøg, hvor klienternes observationer stemte godt overens med den målte aktivitet, som blev målt af en aktivitetsmåler sat fast i kattenes halsbånd (Lascelles et al. 2007). En god procedure, for at vurdere om en kat har osteoartrose, og som klienten kan udføre i hjemmet (evt. under filmoptagelse), er at opfordre katten til at springe op og ned fra højder (f.eks. med mad som lokkemiddel). Her vil man se om katten tøver inden hoppet, nægter at hoppe eller halter/bliver stiv i leddene umiddelbart efter hoppet. Disse observationer kan sættes i sammenhæng med kattens normale adfærd; dyrlæge magasinet 4 7

8 en kat, som er meget madglad, men som nægter at hoppe op til madskålen på bordet, vil muligvis have meget ondt. En tidligere meget renlig kat, som pludselig ikke bruger kattebakken mere, kan sandsynligvis også have smerter. På denne måde kan det indirekte konkluderes, om katten har smerter i bevægeapparatet. Undersøgelse af katten med kronisk smerte I klinikken udføres den kliniske undersøgelse varsomt og stille, når katten mistænkes for kronisk smerte. Katten skal være så afslappet som muligt, da det vil være nemmere at finde eventuelle muskelsmerter på en afslappet kat. (Flaherty et al. 2011) Findes muskelsmerter, kan disse være sekundære til det egentlige problem og dermed hjælpe til med at give en idé om smertens oprindelse. Undersøgelsen kan startes med blide tryk (for at opdage evt. allodyni) og vil med fordel kunne startes længst væk fra det område, som mistænkes at være problemområdet (Flaherty et al. 2011). Det vil være svært at bestemme ROM (Range Of Motion), da katte for det meste vil modsætte sig ekstension af leddene uanset om de har mekaniske forandringer eller ej (Flaherty et al. 2011). Ledhævelser, effusioner eller krepitus er normalt ikke tilstede hos katte med osteoartrose (Clarke & Bennett 2006). Sidst undersøges katten for mængden af muskelmasse på bagparten (dette vurderes bedst ved at betragte katten oppefra). Katte med osteoartrose i knæled og/eller hofte vil ofte miste muskelmasse på den bagerste del af kroppen. Dette muskeltab stammer typisk fra, at katten skåner bagpartiet. Konklusion Da osteoartrose er en udbredt smertevoldende lidelse, som mange katte skjuler mesterligt, er det væsentligt med information til klienter med ældre katte. Generelt set skal klienten være opmærksom på, om der er udfoldelser, som katten kunne før i tiden, men som den ikke længere kan. Klienten skal mere specifikt være opmærksom på følgende ændringer: Mobilitet: Tøven inden et spring, deles spring op i mindre trin, ligger den mere på gulvet end tidligere? Aktivitet: Sover katten mere end tidligere? Bruger den mindre tid på jagt/ leg? Er katten blevet overvægtig? Adfærd: Er katten mindre tolerant? Er der ændringer i forholdet til husets andre katte? Soignering/toilette: Er der nedsat soignering og urinering/defækering upassende steder? Radiologisk billeddiagnostik og ROM kan ikke bruges som direkte mål for, om katten har smerter eller ej. Spørgeskemaer, som leder ind til ovenstående adfærdsændringer kan, af den årsag, med fordel udleveres til alle klienter med ældre katte. Herved kan klienterne observere kattens adfærdsmønstre og medbringe skemaet som bidrag til den kliniske undersøgelse af den ældre kat. Referencer Bennett D, Morton C (2009): A study of owner observed behavioural and lifestyle changes in cats with musculoskeletal disease before and after analgesic therapy. Journal of Feline Medicine and Surgery, Vol 11, pp Clarke SP, Bennett D (2006): Feline osteoarthritis: a prospective study of 28 cases. Journal of Small Animal Practice. Vol 47, pp f Flaherty D, Lindley S, Robertson SA (2011): Identikit Advancing the recognition and relief of acute and chronic feline pain. Handout fra foredrag: Akut smerte hos kat Hvordan bedømmer man den? Adskiller symptomerne på akut smerte sig fra dem man ser ved kronisk smerte? Hvordan skal man håndtere smerte hos kat?.12. maj Boehringer Ingelheim, Strødamvej 52, 2100 Kbh Ø. Hardie EM, Roe SC, Martin FR (2002):. Radiographic evidence of degenerative joint disease in geriatric cats: 100 cases ( ). Journal of the American Veterinary Medical Association. Vol 220, pp Lascelles BDX, Hansen BD, Roe S, DePuy V, Thomson A, Pierce CC, Smith ES, Rowinski E (2007): Evaluation of Client-Specific Outcome Measures and Activity Monitoring to Measure Pain Relief in Cats with Osteoartritis. Journal of Veterinary Internal Medicine. Vol 21, pp Lascelles BDX, John B, Henry JB, Brown J, Robertson I, Sumrell AT, Simpson W, Wheeler S., Hansen BD, Zamprogno H, Freire M, Pease A (2010): Cross-Sectional Study of the Prevalence of Radiographic Degenerative Joint Disease in Domesticated Cats. Veterinary Surgery. Vol 39, pp Robertson SA (2008): Managing pain in feline patients. Veterinary Clinics of Small Animal Practice. Vol 38, pp Robertson SA (2011). Akut smerte hos kat Hvordan bedømmer man den? Adskiller symptomerne på akut smerte sig fra dem man ser ved kronisk smerte? Hvordan skal man håndtere smerte hos kat?. 12. Maj Boehringer Ingelheim Danmark A/S, Strødamvej 52, 2100 København Ø.

9

10

11 Dyrlægeforeningen har overtrådt konkurrenceloven Dyreejere skal frit kunne vælge hvilken dyrlæge, de ønsker at gå til. Derfor har Konkurrencerådet påbudt Den Danske Dyrlægeforening at fjerne konkurrencebegrænsende formuleringer i foreningens etiske kodeks. Dyrlægeforeningen er uenig i afgørelsen og har derfor anket den af journalist (DJ) Charlotte Rafn Med formuleringerne i det etiske kodeks ønsker vi at sende et signal til medlemmerne om, at de skal huske at opføre sig anstændigt over for hinanden, siger Arne Skjoldager, formand for Den Danske Dyrlægeforening. Foto: Den Danske Dyrlægeforening. Indtil for nylig stod der i Den Danske Dyrlægeforenings etiske Kodes: Det anses for god etik at undlade at søge at fastholde henviste klienter. Der stod også: Det anses for god etik at afholde sig fra at skabe sig en praksis eller andre fordele på bekostning af en syg kollega og Det anses for god etik at undlade at nedsætte sig indenfor en geometrisk afstand af 15 kilometer fra en afdød kollegas praksis udgangspunkt, før pågældende praksis er solgt dog længst i 6 måneder. Disse formulering har Konkurrencerådet vurderet til at være konkurrencebegrænsende, og efter et påbud fra rådet har dyrlægeforeningen nu fjernet dem. Konkurrencerådet sikrer med sin afgørelse, at forbrugeren altid kan gå til den dyrlæge, som, de synes, er den bedste. Det har de hidtil ikke haft mulighed for i alle situationer på grund af Den Danske Dyrlægeforenings regler, siger Agnete Gersing, direktør i Konkurrenceog Forbrugerrådet. Sikrer anstændighed Den Danske Dyrlægeforening har anket afgørelsen til Konkurrenceankenævnet. Formand Arne Skjoldager vil gerne have andre øjne til at se på sagen, da han mener, at formuleringerne skal vægtes anderledes, end Konkurrencerådet har gjort. Formuleringerne er ikke lavet for at forhindre, at dyreejerne frit kan vælge den dyrlæge, de ønsker. Det har de altid haft mulighed for, og det har de heldigvis stadig. De er skrevet, fordi vi gerne ville sikre almindelig anstændighed opførsel mellem vores medlemmer. Vi synes, at det er god etik ikke at hamstre hinandens kunder i forbindelse med en henvisning eller en kollegas sygdom eller død, siger Arne Skjoldager. Han mener, at henvisninger, som ellers er fagligt velbegrundede, vil blive begrænset. Hvis den henvisende dyrlæge må forvente aldrig at se klienten igen, fordi specialisten har søgt at fastholde klienten, vil lysten til at henvise klienter, jo nok blive svækket, siger Arne Skjoldager. Som eksempel på at reglerne har begrænset dyreejernes ret til frit at vælge dyrlæge, nævner Konkurrencerådet en sag fra Odense. Her blev en katteejer af sin faste dyrlæge henvist til en specialist. Nogle måneder senere havde samme katteejer problemer med en anden kat, og opsøgte i den forbindelse specialisten for at få katten behandlet. Her blev katteejeren dog afvist, med den begrundelse, at det var mindre end et halvt år siden, at katteejeren var blevet henvist fra sin faste dyrlæge. Dyrene skal naturligvis altid have optimal behandling, Det er allerede sikret i både dyrlægeloven og Den Danske Dyrlægeforenings øvrige etiske regler. Og det ændrer konkurrencerådets afgørelse ikke på, siger Agnete Gersing. Hjemmesider i søgelyset På flere praktiserende dyrlægers hjemmesider har Konkurrencerådet fundet formuleringer, som viser, hvordan reglerne er blevet udmøntet i praksis. Det er for eksempel formuleringer som: dyrlæge magasinet 4 11

12 Den Danske Dyrlægeforenings formuleringer er blevet gennemgået på vores initiativ. Vi har kigget på flere foreninger og brancheorganisationer, og dyrlægeforeningen er ikke ene om at få et påbud, siger Martin Nyvang, kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der er sekretariat for Konkurrencerådet. Foto: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Vi gør opmærksom på, at henviste klienter og deres familiedyr ikke kan registreres som klienter på Odense Dyrehospital før et halvt år efter sidste henvisningskonsultation. Dette er af konkurrencemæssige hensyn. På Faxe Dyrehospitals hjemmeside lyder formuleringen: Da disse patienter er henvist med et specifikt problem, er det kun behandlingen af dette, vi tager os af. Al anden behandling skal foretages af egen dyrlæge. Uden at tage konkret stilling til de enkelte hjemmesider kan jeg sige, at hvis der er formuleringer, som er konkurrencebegrænsende, så er de ulovlige og skal fjernes, siger Martin Nyvang, kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der er sekretariat for Konkurrencerådet. formuleringer, der er dømt ulovlige. Medlemmerne kan frit overtage hinandens kunder, også når det gælder henviste kliner samt syge elle afdøde kollegers klienter, understreger Konkurrencerådet. Den Danske Dyrlægeforening har som nævnt anket Konkurrencerådets afgørelse til Konkurrenceankenævnet. Der ventes en afgørelse i sagen omkring årsskiftet. Vejledende regler Det er konkurrencerådet, der har taget initiativ til at kigge nærmere på dyrlægeforeningens regler. Det er altså ikke utilfredshed blandt dyrlæger eller klager fra kunder, der er udgangspunktet. Vi har den seneste tid kigget på flere foreninger og brancheorganisationers formuleringer for at sikre, at de lever op til konkurrenceloven. Og dyrlægeforeningen er ikke den eneste, vi har givet påbud, siger Martin Nyvang. Ifølge Arne Skjoldager har det etiske kodeks altid kun skullet opfattes som vejledende. Derfor er der heller ikke indført sanktionsmuligheder over for dyrlæger, som bryder reglerne og for eksempel tager en henvisningspatient ind som ny kunde. Vi smider ikke medlemmer ud, som ikke lever op til de etiske regler. Men vi ønsker at sende et signal til medlemmerne om, at de skal huske at tænke sig om. Nok er det et liberalt erhverv, hvor vi er konkurrenter, men vi er også naboer, der skal opføre os ordentlig overfor hinanden, siger Arne Skjoldager. I forbindelse med Konkurrencerådets afgørelse er dyrlægeforeningen blevet påbudt at orientere sine medlemmer om, at det ikke er tilladt at håndhæve de

13

14 Dental Wars Episode V Af Specialdyrlæge Jens Ruhnau, Dipl.EVDC. Den traumatiserede tand (The Empire strikes back) Traumatiserede tænder er et af de hyppigste fund i klinikken. Derfor kommer her en kort oversigt over korrekt behandling. Husk på at hunde og katte sjældent viser kliniske tegn på tandsmerter. Den frakturerede tand Hos hunde og katte ses hyppigt frakturerede tænder. Ved en fraktur knækker et stykke af emaljen og eventuelt dentinen af. Frakturen kan være begrænset til kronen (kronefraktur) eller strække sig ned i roden også (krone-rod fraktur). En fraktur er altid akut opstået også selvom der ofte gå lang tid før det opdages. Min erfaring er, at under 10 % af de frakturer jeg behandler, er opstået i situationer, hvor ejer har set det ske. (Hertil kommer alle de ikke opdagede frakturer jeg ikke behandler.) I forhold til behandlingen deles frakturerne i to hovedgrupper; kompliceret og ukompliceret fraktur. Ved en ukompliceret fraktur er pulpa ikke blottet. Ved en kompliceret fraktur er pulpa blottet. Når pulpa er blottet, kræver tanden behandling. En blottet pulpa kan ikke hele op af sig selv. Kompliceret fraktur Den blottede pulpa bliver i akutfasen inflammeret. Det er sandsynligvis den mest smertefulde periode for patienten, hvor både de hurtige a-smertefibre og de langsomme c-smertefibre aktiveres. Inflammationsfasen afløses af en infektionsfase, hvor bakterier fra mundhulen trænger ned i pulpa og efterhånden helt ned til det periapikale område af alveolen. Disse tænder har en regulær tandbyld, også selvom den ikke kan erkendes ved en klinisk hævelse. Ofte kan den ikke engang erkendes på røntgen. Udover betændelsen i alveolen, forårsager tandbylden også en vedvarende hæmatogen spredning af bakterier. Behandlingen af en kompliceret fraktur er rodbehandling eller ekstraktion. Tidligere sagde man, at hvis en kompliceret fraktur blev behandlet indenfor 48 timer (og endnu længere hvis det var dyr under 18 måneder), kunne der laves en amputation af den yderste del af pulpa efterfulgt af en fyldning en såkaldt partiel pulpektomi. I dag ved vi dog, at der er stor risiko for postoperative nervesmerter og senkomplikationer med pulpanekrose op til flere år efter behandlingen, så partiel pulpektomi bør kun anvendes som en midlertidig behandling indtil en komplet rodbehandling (eller ekstraktion) kan finde sted. På f.eks. helt unge hunde med endnu rodåbne permanente tænder, kan en partiel pulpektomi være en løsning, så tanden danner mere substans i form af dentin, inden den rodbehandles. Hvis pulpaen allerede er nekrotisk på en rodåben tand, kan man forsøge med en såkaldt apexifikation, hvor det nekrotiske væv renses op og der fyldes med CaOH, som efterlades i 4-6 uger. Herved kan dannes en fibrøs bund i tanden, så en rodbehandling efterfølgende kan udføres. En sådan tand vil dog være meget svag på grund af den ringe mængde dentin og man vælger derfor normalt at extrahere tanden i stedet. Ukompliceret fraktur Ukomplicerede frakturer vil i nogle tilfælde ikke behøve behandling. Man bør dog være opmærksom på, om der er skarpe kanter som er til gene for mundhulens bløddele. I givet fald slibes de til. Er der blottet dentin, vil denne ofte være følsom (som når mennesker har følsomme blottede tandhalse) og bør derfor behandles med en desensibiliserende lak eller fyldning. Afgrænsningen mellem pulpahule og dentin er ikke skarp. Dentinen er porøs i sin opbygning og især tæt ved pulpahulen løber en række nervetråde fra pulpaen ud i de dentinale tubuli. I praksis betyder det, at grænsen mellem en kompliceret og en ukompliceret fraktur Knækket hjørnetand. Kompliceret fraktur Samme hjørnetand under kirurgisk ekstraktion. Bemærk infektionen i roden

15 ikke klart kan erkendes klinisk. Hvis man skal have en fuldstændig ukompliceret fraktur, hvor nervetråde fra pulpaen ikke blottes og forårsager en pulpainflammation skal der være 2 mm dentindække over pulpahulen. Radiologisk kan det være umuligt, at definere afstanden fra overflade til pulpa på et 2-dimentionelt billede af et 3-dimensionelt objekt. Vi bruger derfor ofte den klinisk visuelle vurdering; spontan blødning fra pulpa eller blødning ved sondering vil svare til en kompliceret fraktur. Hvis der kan anes en rødfarvning på frakturfladen, uden at der kan sonderes hul til pulpa, ligger vi i gråzone-området, hvor pulpaen sandsynligvis er inflammeret som følge af traumet, men ikke egentlig blottet. I sådanne tilfælde renses af og lægges en tynd CaOH-cement og en fyldning udenpå. CaOH stimulerer den underliggende pulpa til en lokal øget dentinaflejring, hvorved pulpa kan reddes. Ved et traume på tanden det kan være både fysisk og termisk kan opstå skader på pulpa uden at tanden frakturerer. En sådan inflammation i pulpa medføret ofte, at der presses elementer af blod ud i de dentinale tubuli, hvorved der opstår en misfarvning. Misfarvningerne kan være røde, lilla, brunlige, grålige og opak hvide i alle nuancer. De kan endda skifte farve med tiden. Misfarvede tænder Misfarvede tænder er også hyppigt forekommende hos hund. En opgørelse af Dr. Fraser Hale (offentliggjort i Journal of Veterinary Dentistry vol. 18:1, marts 2001) viser at 94 % af helt eller delvist misfarvede tænder har en komplet eller delvis nekrose af pulpa. Af disse tænder, kunne der på 58 % ikke erkendes forandringer på røntgenbillederne. Makrofager vil forsøge at nedbryde og fjerne nekrotisk væv, men de kan ikke aktivt entre pupahulen, så de samles periapikalt i et granulom. Et periapikalt granulom kan være smertevoldende og vil være prædilektionssted for infektion (hæmatogent spredt fra mundhulen). Misfarvede tænder anbefales derfor normalt altid rodbehandling eller ekstraktion. Uanset at mere end halvdelen af de misfarvede tænder med nekrotisk pulpa ikke har radiologiske forandringer, skal der altid tages røntgen, da resorptive læsioner kan give misfarvninger, som kan forveksles med pulpanekrose. I tilfælde af resorptive læsioner extraheres tanden. Brune linjer af misfarvning i emaljen kaldes emalje-infraktioner og er mikroskopiske knusninger i emaljen, hvor der efterfølgende indlejres farvepigment. Tilstanden ses hyppigt hos hårdt tyggende hunde som f.eks. muskelhunde typer. Det har ingen klinisk betydning og kræver ikke behandling. Slid på tænderne Modsat frakturer, der altid opstår akut, sker slid over tid. Man deler slid op i to grupper; abrasion og attrition. Attrition sker som følge af tænders slid mod hinanden. Typisk kan det ses ved malokklusioner hvor hjørnetænderne sidder i kontakt. Racer som Bull Terriere og Staffordshire Bull Terriere er kendte for dette problem. Abrasion skyldes slid som er udefra kommende. Det ses typisk ved hunde som bærer sten, tygger på tennisbolde eller punkterede læderfodbolde. Et moderat slid kan også forekomme hos brugshunde, der bider meget i sisal bideærmer. Cage-biter Syndrome er en anden form for abrasion, hvor hunde står og bider i tremmer/ hegn og derved slider den distale flade af hjørnetænderne. Hvis slid af tænderne sker langsomt, kan pulpa danne tertiær dentin under sliddet og på den måde beskytte sig selv. Pulpas evne til denne ekstra dannelse af dentin er dog meget begrænset og i tilfælde af længerevarende slid, ses ofte blottelse af pulpa. På slidfladen af tænderne kan den tertiære dentin ses som brunlige misfarvninger og det kan være meget vanskeligt t skelne en blottet nekrotisk pulpa fra en tertiær dentin. Den tertiære dentin vil dog altid være helt glat og uden mulighed for, at en sonde kan fæstne i midten. Er pulpaen blottet, er behandlingen præcis som ved den komplicerede fraktur. Da sliddet altid sker over længere tid, vil pulpaen dog altid være nekrotisk og der er derfor større risiko for mere alvorlig patologi i alveolen periapikalt. Dette skal medtages i overvejelserne, når der vælges ekstraktion eller rodbehandling. Hvordan er skaden sket? Som tidligere nævnt, er det sjældent, at ejere ved hvad den direkte årsag til frakturerede tænder er. Min erfaring er følgende: 108 og 208 (P4 i overkæben) frakturerer ofte som følge af en tyggeskade. 309 og 409 (M1 i underkæben) kan i nogle tilfælde frakturere som følge af en tyggeskade. Alle andre frakturer er overvejende sandsynligt sket som følge af et udefra kommende traume. knækket kindtand med perforation til pulpa. Kompliceret fraktur Hjørnetand med både, attrition, abrasion og emalje infraktioner på samme tid Slid uden perforation til pulpa dyrlæge magasinet 4 15

16 Danskere får salmonellainfektioner i udlandet I 2012 steg antallet af salmonellatilfælde svagt efter den rekordlave forekomst i Knapt halvdelen af de danskere, der bliver syge med salmonella, bliver smittet i udlandet. Blandt personer smittet i Danmark er dansk svine- og oksekød de største kilder til salmonellatilfælde, mens ingen tilfælde kan tilskrives dansk kyllingekød. Det viser den årlige rapport om forekomsten af sygdomme, der kan smitte fra dyr og fødevarer til mennesker. Rapporten er udarbejdet af Zoonosecentret i DTU Fødevareinstituttet i samarbejde med Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsen. Halvdelen fra udlandet I 2012 blev danskere registreret syge af en salmonellainfektion, hvilket svarer til 21 tilfælde pr borgere. Det er lidt flere end i 2011, hvor forekomsten var rekordlav. Knap halvdelen af salmonellainfektionerne, 45 procent, tog danskerne med hjem fra en udenlandsrejse. Det er særligt i forbindelse med rejser til Egypten, Thailand og Tyrkiet, at danskerne bliver smittet halvdelen af tilfældene fra rejser stammer fra rejser i de tre lande. Den hyppigste salmonellatype hos danskere er Salmonella Enteritidis. Den type var årsag til 241 tilfælde i Det er til gengæld det laveste antal, siden handlingsplanerne til bekæmpelse af salmonella blev indført i 1990 erne. Salmonellatypen har historisk været relateret til æg, men i dag stammer hovedparten af Salmonella Enteritidis tilfældene, 77 procent, fra rejser i udlandet. Dansk kyllingekød frikendt Knap halvdelen af alle salmonellainfektionerne i 2012, 45 procent, har danskerne haft med hjem fra en udenlandsrejse. Foto: DTU Fødevareinstituttet. I 2012 blev 11 udbrud med salmonella registreret. To udbrud stammede fra dansk oksekød, et fra dansk svinekød og et fra importeret and. I de øvrige syv salmonellaudbrud kendes fødevarekilden ikke med sikkerhed. Ved et udbrud bliver flere personer syge fra samme fødevarekilde. I smittekilderegnskabet for 2012 kan ingen tilfælde af salmonella tilskrives dansk kyllingekød. Det er kun sket en gang tidligere i de 18 år, hvor Zoonosecentret i DTU Fødevareinstituttet har lavet smittekilderegnskabet. Godt en fjerdedel af alle salmonellatilfælde i Danmark kan ikke henføres til en specifik fødevarekilde. Årsagen kan være, at tilfældene skyldes fødevarer, som ikke indgår i modellen til smittekilderegnskabet, for eksempel frugt og grønt, eller andre smittekilder som for eksempel kontaktsmitte fra husdyr og kæledyr. Kilde: DTU Fødevareinstituttet Kit til hurtigere diagnose I dag kan der ofte gå op til flere uger, inden læger og dyrlæger kan få svar på hvilken type bakterie, der er skyld i opståede infektioner. Et konsortium bestående af DTU Fødevareinstituttet, Statens Serum Institut samt biotekvirksomhederne DNA Diagnostic og CLC bio vil udvikle et avanceret laboratorieprodukt, der kan påvise og typebestemme sygdomsfremkaldende bakterier i fødevarer og hos dyr i løbet af få dage. Det udviklede kit kan på en kost-effektiv måde hurtigt bestemme, hvilke bakterier der er årsag til for eksempel et udbrud af salmonella, og om flere individer er blevet smittet fra den samme fødevare. Parterne bruger den nyeste teknologi inden for DNA-sekventering, der gør det muligt at sekventere DNA fra mange bakterier i én prøve uden først at dyrke bakterierne. Dyrkning af bakterier forlænger i dag processen væsentligt. Ved at udvikle det nye analysekit vil læger og dyrlæger hurtigere kunne få svar og dermed hurtigere og mere effektivt påvise sygdomsudbrud og identificere mulige smittekilder. Herved bliver det muligt at begrænse udbruddets videre spredning, siger Jeffrey Hoorfar, professor, DTU Fødevareinstituttet. Kilde: DTU Fødevareinstituttet

17

18 Fisk med udfordringer Kasper Jørgensen er dyrlæge i Den Blå Planet. Her har han ansvaret for fisk og havdyr i det nye Danmarks Akvarium, der er Nordeuropas største og ventes at blive blandt de fem mest populære attraktioner i Danmark af journalist (DJ) Charlotte Rafn Alle zoologiske anlæg skal have en tilsynsførende dyrlæge, som mindst en gang om måneden tilser dyrene og de forhold, de lever under. I Den Blå Planet i Kastrup har man ansat dyrlæge Kasper Jørgensen på fuld tid. Min opgave er ligesom andre dyrlægers at behandle syge dyr og sikre, at dyrene lever under så optimale betingelser som muligt. Det kan godt være en udfordring, når det gælder fisk, da de stadig er uudforskede på mange områder. Det særlige ved mit job er desuden, at der samtidig skal tages hensyn til publikums ønsker og forventninger. Det kan godt være lidt en balancegang, men det er også utrolig spændende og en kæmpe chance, som jeg ikke ville lade gå fra mig, siger Kasper Jørgensen. Kasper Jørgensen blev uddannet dyrlæge i Han skrev speciale om parasitter i øjnene hos ørreder, da det er en sygdom, som giver store problemer for ørred-opdrættere. På 3. semester fandt jeg ud af, at jeg har pelsdyrallergi, så det var oplagt for mig at gå den vej, siger Kasper Jørgensen med et skævt smil. Ud over fisk og dyr skal Kasper Jørgensen også holde øje med, at vandkvaliteten er i orden i de 53 forskellige akvarier med i alt syv millioner liter vand. Det nye akvarium har kostet 700 millioner kroner, og det ventes at tiltrække gæster om året. Siden åbningen 21. marts er publikum strømmet til, og besøgstallet ventes at være nået allerede i løbet af sommeren. Pjaltefisk bliver nemt stressede, og det har voldt Kasper Jørgensen en del problemer. Mange behandlingsmetoder har været forsøgt for at få den fredede fisk til at trives. Det har været både tids- og ressourcekrævende, og problemerne er endnu ikke fuldstændig løst. Foto: Per Fløng/Den Blå Planet.

19 I trykkammer på Riget I Den Blå Planet findes akvarier med både fersk- og saltvand, ligesom de geografisk afspejler hele verden. Den kvadratmeter store bygning er opdelt i fem afdelinger: Det Færøske Fuglefjeld, Amazonas Regnskov, Oceanakvariet, Afrikas Søer og Koralrevet. I et af akvarierne går pjaltefiskene, og de er et godt eksempel på, hvilke udfordringer Kasper Jørgensen står over for i sit job. Pjaltefisk er utrolig sårbare overfor alle typer forandringer. De bliver nemt stressede, og så ophober de gas i svømmeblæren. Det betyder, at de kommer til at ligge på siden i overfalden af bassinet. En behandlingsmetode kan være at sænke fiskene ned på bunden. Det gjorde vi, men det hjalp ikke. Desuden har vi suget gassen ud af fisken med en kanyle, men efter nogle timer var den gendannet. En af husets erhvervsdykkere forslog, at vi fik fiskene behandlet i et trykkammer. Derfor har vi også haft fiskene transporteret til Rigshospitalet. Desværre var trykkammeret heller ikke løsningen på problemet, siger Kasper Jørgensen, der for god ordens skyld tilføjer, at fiskene blev behandlet om aftenen, så de ikke kom i vejen for den humane behandling på stedet. Nu har vi slukket en pumpe, som får vandet i akvariet til at cirkulere på en bestemt måde, da det kan være årsagen til, at fiskene er stresset. Desuden overvejer vi en antibiotikabehandling, men det afhænger blandt andet af, hvilke resultater vi får fra de prøver af gassen, som i øjeblikket bliver undersøgt på et laboratorium i Aarhus, siger Kasper Jørgensen. Nødvendige udgifter Undervejs er flere pjaltefisk døde. En ny koster kroner, desuden har der været væsentlige udgifter forbundet med de forskellige behandlingsforsøg. Men der er ikke nogen vej uden om. Både vi og publikum har høje etiske standarder, så selvfølgelig skal vi gøre, hvad der skal til, for at fiskene har det godt. Vi håbede, at vi med trykkammeret havde løst problemet og kunne give det gode råd videre til andre, der har samme problemer med pjaltefiskene. Sådan gik det ikke. Men hele processen har givet mig ny viden og åbnet mine øjne for alternative behandlingsmuligheder. De erfaringer, som jeg får opsamlet undervejs, er utrolig værdifulde for mit fremtidige arbejde, siger Kasper Jørgensen. Den store rokke er næsten ligeså tam som en labrador. Fisk er meget mere nuancerede, end mange tror, og man kan sagtens træne og kommunikere med dem, siger Kasper Jørgensen. Foto: Charlotte Rafn. Muræne på operationsbordet Der findes kun ganske få dyrlæger i Danmark, som arbejder med fisk i zoologiske anlæg, og Kasper Jørgensen udveksler viden og gode råd med dem, ligesom han jævnligt er i kontakt med eksperter på universiteterne. Desuden har han gode internationale kontakter, han kan trække på. I den Blå Planet arbejder også flere biologer, ligesom akvariet deltager i forskelligt forskningsarbejde. Kasper Jørgensens egne erfaringer danner dog grunden for en stor del af hans arbejde. For eksempel da en muræne havde bidt en af de andre muræner, og den blev tilført et stort sår, som skulle sys. Vi bedøvede fisken ved at hælde bedøvelsesmiddel direkte i vandet. Her efter kunne vi uden problemer håndterer den og sy den. Efterfølgende har den gået i sit eget bassin, og her bliver den indtil vi er helt sikre på, at såret er helet, siger Kasper Jørgensen. Han arbejdede med en tilsvarende fremgangsmåde for bedøvelse af fisk, da han skrev sit speciale. Forberedt til håndtering Heldigvis hører den slags mere spektakulære opgaver til sjældenhederne. Langt de fleste fisk og dyr trives godt i deres nye omgivelser. Kun 3000 af dem er flyttet med fra det gamle Danmarks Akvarium i Charlottenlund. De resterende er nyindkøbte. Selv om dyrene i dag har det godt, så forsøger Kasper Jørgensen sammen med stedet dyrepassere at forberede sig på, at der en dag kan komme sygdomme. Vi arbejder meget med at træne dyrene, så vi kan komme tæt på dem. Det kan være altafgørende i forbindelse med undersøgelser eller behandlinger, for når fiskene først er syge, er det for sent, siger Kasper Jørgensen. En af akvariets helt store attraktioner er Oceantanken. Her kan publikum komme under overfalden ved at benytte en tunnel eller kigge ind via et stort panoramavindue. Hvad publikum ikke kan se er, at der øverst i bassinet er et lille hjørne med lavt vand. Vi træner stort set dagligt hajerne i at svømme ind i det lille bassin. Når de er her, kan vi for eksempel komme til at give dem en injektion, noget som er helt umuligt, når de er i det store bassin, siger Kasper Jørgensen. På samme måde bliver havkatten, som Kasper Jørgensen beskriver som overraskende lærenem, og de store rokker håndfodret. På et bestemt signal kommer de helt hen til dyrepasseren, som kan tjekke, at de er ok eller give dem foder, hvor der er tilsat medicin. Fisk er, i modsætning til hvad mange tror, imponerende lærenemme, og ligesom med andre dyr kan man kommunikere med dem. For eksempel er vores største rokke tæt på at være ligeså tam som en labrador, siger Kasper Jørgensen. Den Blå Planet har åben 365 dage om året. dyrlæge magasinet 4 19

20 Første bison født på Bornholm For første gang i flere tusinde år er der født en bison i den danske natur. En bisonkalv på omkring 30 kilo kom til verden sidst i juni. Dermed har de europæiske bisoner i Almindingen leveret en lille sensation. Bisonkalven er det ultimative bevis på, at den nye koloni af bisoner på Bornholm trives og er kommet godt gennem den hårde vinter. Når bisonerne formerer sig, er det et sikkert tegn på, at fødegrundlaget er i orden, og dyrene føler sig hjemme, siger skovrider Søren Friese fra Naturstyrelsen på Bornholm. Familieforøgelsen kommer næsten præcis på årsdagen for, at syv polske bisoner blev sluppet løs på Bornholm af miljøminister Ida Auken. Der er seks bisonkøer og én bisontyr i flokken. Det er godt gået af den unge tyr, når man tænker på, at den kun lige er kønsmoden, og at dyrene både skulle lære hinanden og det nye område at kende, siger Søren Friese. Naturstyrelsen har endnu ikke været tæt nok på bisonkalven til at kunne bestemme, om det er en han eller en hun. Den vejer cirka 30 kilo og stod på benene en halv time efter fødslen. De første måneder lever kalven udelukkende af bison-mælk. Den europæiske bisonerne er på den internationale rødliste for globalt truede dyrearter, og fødslen er dermed et vigtigt bidrag til det fælles europæiske samarbejde om at sikre bisonens overlevelse. Kilde: Naturstyrelsen. Optælling af skuldersår I svinebesætninger, der ved årsskiftet 2012/2013 havde mindst 300 søer, gylte eller orner, og som har en sundhedsrådgivningsaftale med tilvalgsmodul, skal der foretages optælling af søer med lette og svære skuldersår. Det sker på baggrund af den bekendtgørelse, som trådte i kraft d. 1. juni Baggrunden for, at der skal foretages en optælling af skuldersår er, at der i 2006 var en voldsom stigning af politianmeldelser af svære skuldersår. I den anledning blev der nedsat en arbejdsgruppe under Justitsministeriet, som skulle komme med forslag til, hvordan man kunne reducere forekomsten af skuldersår i Danmark. På baggrund af arbejdsgruppens forslag og som led i veterinærforlig I fra 2008 blev der udarbejdet en national handlingsplan for skuldersår hos søer. Denne handlingsplan indeholder en række initiativer, der blandt andet har til formål at reducere antallet af lette skuldersår hos søer i den aktive produktion i farestalden. Fødevarestyrelsens kontrolresultater tyder imidlertid på, at forekomsten af svære skuldersår er aftagende. For at tilvejebringe et grundlag for en politisk beslutning om, hvorvidt initiativerne i den nationale handlingsplan for skuldersår skal gennemføres eller ej, er det derfor besluttet, at der skal foretages en optælling af forekomsten af både lette og svære skuldersår. Kilde: Fødevarestyrelsen