En tablet daglig mod forhøjet risiko

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En tablet daglig mod forhøjet risiko"

Transkript

1 En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge sygdom. Fx medicin mod for højt blodtryk, for højt kolesteroltal eller mod knogleskørhed. Det er medicin, som skal tages hver dag i mange år, og som kan give både bivirkninger og lommesmerter. Derfor er det godt selv at kende fordelene og ulemperne ved forebyggende medicin. Når det gælder om at undgå sygdom senere i livet, har din livsstil i de fleste tilfælde stor indflydelse. Det gælder både for sygdomme som knogleskørhed, type 2 diabetes, slidgigt, hjertesygdom eller blodpropper i hjertet og hjernen. Du kan derfor selv gøre en indsats. Som altid handler det om at dyrke motion, spise sundt, tabe dig hvis du er overvægtig, lade være med at ryge og kun indtage alkohol i moderate mængder. Er du først blevet syg, er medicin dog i mange tilfælde nødvendigt, men det nytter fortsat at gøre noget selv. Det er derfor ikke et spørgsmål om at vælge mellem medicin eller ændring af livsstil. Det er både og. Man har ikke "ondt i kolesterolet" Fru Petersen er netop på apoteket for at hente sin medicin. På recepten står, at hun skal tage en tablet om aftenen mod for højt kolesterol. Det har hun nu gjort hver aften i flere år. "Ja det vil altså sige næsten hver aften". Hun glemmer det af og til, betror hun farmaceuten. Før i tiden sprang hun gerne en måned eller to over en gang imellem, da der jo ikke lige altid var råd til det sidst på måneden, "men nu koster det jo heldigvis ikke så meget mere", siger hun, og tilføjer, at kolesterol-tallet, ifølge lægen, jo også ligger nogenlunde pænt. Fru Petersen er i samme situation som andre danskere, som hver dag tager forebyggende medicin mod for højt kolesterol. Mange glemmer nemlig at tage medicinen eller lader bevidst være med at tage den i perioder. En hyppig årsag er, at medicinen tages for en tilstand, som du ikke mærker noget til her og nu. Fru Petersen har jo ikke "ondt i kolesterolet". Så hvorfor tage medicin hver dag, som måske oven i købet er dyr eller giver bivirkninger såsom muskelsmerter. Man ved imidlertid fra mange videnskabelige undersøgelser, at sænker man kolesterolet eller blodtrykket, så nedsætter man også risikoen for at få en blodprop i hjertet eller hjernen. Og det er det egentlige formål med behandlingen. Så der burde i virkeligheden stå "forebyggende mod blodprop" på fru Petersens recept frem for "mod for højt kolesterol". Forebyggende medicin er ikke en garanti Det er vigtigt at understrege, at forebyggende medicin på ingen måde fjerner din risiko for at blive syg. Den nedsætter i bedste fald din risiko for at blive syg med nogle få procent eller udskyder tidspunktet herfor med nogle måneder, så du så at sige, lever i længere tid uden sygdom. Det lyder måske ikke af meget. Forklaringen er, at det jo ikke er alle der får en blodprop, fordi de har et forhøjet blodtryk eller kolesteroltal. Det er heller ikke alle med knogleskørhed, der brækker hoften. Med andre ord. Der er større sandsynlighed, for at du forbliver rask end, at du bliver syg, uanset om du tager forebyggende medicin eller ej. 1

2 Gavner de mest syge Effekten af forebyggende medicin kan i fagsprog udtrykkes som NNT (Number Needed to Treat). Det betyder antal personer, der skal behandles for at én person undgår en uønsket hændelse (fx knoglebrud, blodprop eller i værste fald død) i en given periode (fx inden for 5 år). Jo større din risiko er for at blive syg, des større er chancen for, at du får gavn af medicinen. Din risiko for at få en blodprop er lille, hvis du har et kolesteroltal på fx 6-7 mmol/l, og i øvrigt er rask. Det betyder, at chancen for, at du får gavn af medicinen dermed også er meget lille. I nogle videnskabelige undersøgelser finder man endda slet ingen effekt. I andre undersøgelser finder man, at NNT er omkring 200 altså, hvis 200 personer tager medicinen, er der kun én af dem som får gavn af medicinen. De 199 andre får ingen effekt. Det synes oplagt at spørge, hvorfor man så ikke nøjes med at behandle denne ene person? Svaret er, at man ikke på forhånd kan vide, hvem den ene person er, og det er netop problemet med forebyggende medicin. Til gengæld ved man, at de syge har en større chance for at være den ene person der får gavn af medicinen. Har du tidligere haft en blodprop er NNT nede på omkring for at undgå en ny blodprop ved 5 års behandling med kolesterolsænkende medicin. Så her vil lægen næsten altid give dig denne medicin. Et tankevækkende resultat Men hvor går grænsen for hvor mange eller hvor få, der skal behandles for at redde én? I en undersøgelse blev både læger og lægfolk spurgt, om de ville være villige til at tage blodtryksænkende medicin i 5 år, hvis det kunne redde ét liv. Resultatet var tankevækkende. Lægfolk ville nemlig kun acceptere at tage medicinen, hvis NNT var under 33. Altså hvis 1 ud af 33 personer som alle havde taget medicinen undgik at dø inden for de næste fem år. De praktiserende læger satte grænsen ved 50, og specialisterne satte først grænsen ved 100. Det kunne dermed tyde på, at lægen er mere villig til at ordinere medicin, end patienten er villig til at tage den, hvis patienten altså vel og mærke kender effekten af medicinen. Det kan dog være rigtigt svært for patienten at forstå betydningen af begrebet NNT. En anden god måde at udtrykke effekten på er, hvor meget længere man kan forvente at leve uden sygdom eller leve længere i det hele taget, hvis man tager medicinen. Man plejer at sige, at en ikke-ryger i gennemsnit lever 10 år længere end en ryger. Til sammenligning lever kan en person som tager kolesterolmedicin højst forvente at leve nogle måneder længere end en der ikke tager medicinen. Alt dette kan være relevant at have i baghovedet, hvis du allerede tager forebyggende medicin, eller det en dag bliver aktuelt for dig. Spørg din læge hvad effekten er af din medicin, for i sidste ende er det dig, der skal tage stilling til, om du synes effekten er det værd. 2

3 10 spørgsmål til lægen om forebyggende medicin 1. Hvor lang tid kan jeg forvente at leve længere, hvis jeg tager medicinen? 2. Hvilken uønsket hændelse skal medicinen forebygge (fx blodprop, knoglebrud)? 3. Er det dokumenteret, at denne medicin faktisk forebygger en uønsket hændelse (fx ikke kun, at den sænker kolesterolet) 4. Hvor lang tid udskyder medicinen den uønskede hændelse? 5. Hvor mange personer som mig skal tage medicinen for at én undgår den uønskede hændelse? 6. Hvilke almindelige bivirkninger er der ved medicinen? 7. Hvor ofte ses der alvorlige bivirkninger ved medicinen? 8. Hvad sker der, hvis jeg vælger medicinen fra? 9. Hvad kan jeg selv gøre (motion, rygeophør mv.)? 10. Hvor kan jeg evt. få hjælp til selv at gøre noget for at forebygge sygdom? Procenttal er svære at tolke Risiko udtrykkes ofte i procent. I en undersøgelse fik 2 % af de patienter, som ikke tog medicin, en blodprop efter 5 år. Blandt de patienter som tog medicinen, fik kun 1 % en blodprop. Man kan sige, at medicinen halverer din risiko eller nedsætter den med 50% (fra 2% til 1%). Men man kan også sige, at medicinen nedsætter din risiko med 1 % (2%-1%). Begge dele er rigtigt, men mon ikke du hellere vil have en medicin, hvis lægen sagde den sænkede din risiko med 50% end hvis han kun sagde 1%? Procent tal kan derfor være vanskelige at forholde sig til og er endda nogle gange misvisende. Hvad er NNT? NNT står for Number Needed to Treat. Det er et udtryk for, hvor mange personer der får gavn af medicinen. Hvis NNT er et lavt tal, fx 10, betyder det, at 1 ud af 10 får gavn af medicinen. Hvis NNT er et højt tal, fx 100, betyder det, at kun 1 ud af 100 får gavn af medicinen. Altså jo højere NNT er, jo mindre er sandsynligheden for, at medicinen hjælper netop dig. Dorte Glintborg Institut for Rationel Farmakoterapi 17. april

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Information om tandbehandlingen

Information om tandbehandlingen N r. 2 7 Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Du bestemmer selv Som patient hos tandlægen vælger du selv, om du vil modtage den

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

Jo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom

Jo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom Jo mere udsat jo mere syg Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Kolofon Oplag: 2. Grafisk produktion og layout:

Læs mere

HER ER FAMILIEN DANMARK

HER ER FAMILIEN DANMARK HER ER FAMILIEN DANMARK Der er cirka 800.000 børnefamilier i Danmark, men en børnefamilie er faktisk et vidt begreb, og det kan man for alvor få syn for, hvis man dykker ned i Danmarks Statistiks tal om

Læs mere

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop 7 Cutting når unge snitter og skærer i egen krop Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 103 1. Indledning Selvskadende handlinger er ikke noget nyt fænomen. Man har længe kunnet

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Guide. Foto: Iris. August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Lider du af lavt. sider. stofskifte?

Guide. Foto: Iris. August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Lider du af lavt. sider. stofskifte? Foto: Iris Guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 20 sider Lider du af lavt stofskifte? 2 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web:

Læs mere

Tag dig nu sammen, skat

Tag dig nu sammen, skat Lisbeth Fruensgaard Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes af stress eller angst Go Bog Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

At finde balancen. - en undersøgelse om stress og trivsel hos døvblinde

At finde balancen. - en undersøgelse om stress og trivsel hos døvblinde At finde balancen - en undersøgelse om stress og trivsel hos døvblinde At finde balancen mellem at bevare selvstændigheden og at afgive kontrol det er en af de mange svære og energikrævende udfordringer,

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn

Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn NORMALITET OG SELVDESTRUKTIVITET Interview: Liv Johns Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn Det er både skræmmende, provokerende og fascinerende at møde personer, der insisterer og kæmper for

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

patientvejledning type 2-diabetes

patientvejledning type 2-diabetes patientvejledning type 2-diabetes En patientvejledning for dig! Med denne patientvejledning ønsker vi at give dig et godt indblik i type 2-diabetes Vejledningen er tænkt som et supplement til den information,

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

De Seks Paramitaer. Belæringer v. Geshe Pema Samten 2. - 3. juni 2007 i Phendeling Center for Tibetansk Buddhisme PHENDELING TRYK

De Seks Paramitaer. Belæringer v. Geshe Pema Samten 2. - 3. juni 2007 i Phendeling Center for Tibetansk Buddhisme PHENDELING TRYK De Seks Paramitaer Belæringer v. Geshe Pema Samten 2. - 3. juni 2007 i Phendeling Center for Tibetansk Buddhisme PHENDELING TRYK Kopiering af denne publikation, eller af dele af den, må kun ske med udgiverens

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Temahæfte for patienter med migræne I. Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation

Temahæfte for patienter med migræne I. Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation Temahæfte for patienter med migræne I Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation Indledning Dette hæfte handler om migræne i forbindelse med menstruation, i fagsprog

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 2006 2 AMI s korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI har i 2005-06 udviklet

Læs mere

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere