Prædiken til juledag Lemvig Bykirke kl v/ Brian Christensen. Tekst: Es9,1-6a; 1. Joh 4,7-11; Joh 1,1-14

Transkript

1 Prædiken til juledag Lemvig Bykirke kl v/ Brian Christensen Tekst: Es9,1-6a; 1. Joh 4,7-11; Joh 1,1-14 v1 I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. v2 Han var i begyndelsen hos Gud. v3 Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. v4 I ham var liv, og livet var menneskers lys. v5 Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke. v6 Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. v7 Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham. v8 Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset. v9 Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. v10 Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. v11 Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. v12 Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; v13 de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud. v14 Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.

2 Juledag. En dag med budskab om fred på jord. Jeg håber at våbnene tier i det mindste for en dag rundt om i verden på denne hellige dag. Det kan man jo godt tvivle på, for mange af de steder, hvor krigen raser kender man ikke så meget til Jesu Kristi Fødselsdag. Bertel Haarder, vores nuværende kirkeminister, skrev i en kronik i Kristeligt Dagblad for et par dage siden: at da kirke og verdslig magt hang tæt sammen før Reformationen, var det sådan, at brud på julefreden blev direkte forbundet med straf - bøde eller fængsel. Og så fortsætter han med at henvise til Chr. Hostrups salme Julebudet til dem der bygge, her i mørket og dødens skygge, som vi sang før. Det er en salme der ikke taler glansbilled-agtigt om den fred som Jesus bragte til jorden. For når vi mødes rundt i vores hus og hjem og hygger os med alt godt til ganen og nyder at være sammen med familie og venner, så kan vi

3 godt få den forestilling at Guds fred er fravær af smerte og kamp. Men Hostrups salme minder os om at vi kan have Guds fred og samtidig være i kamp mod mørket. Men har vi Guds fred, så kan vi stride vores strid med mod. Så kan vi midt i en til tider kaotisk og forvirrende verden, finde fred i at leve i øjeblikket. Jesus kom ikke for at fjerne alt det onde fra verden ikke endnu. Men når vi tror på ham, så kan vi få Fred for både i går og i morgen. Fred fra de ting, som vi bærer med os fra i går det gør han ved at række os tilgivelse og lære os at forsone os med det som er sket. Og fred fra de ting vi bekymrer os for skal ske i morgen det gør han ved at give os tro på at han går med og bærer med. 1. del Vi tror med hjertet Engang for over 170 år siden sad en evangelisk præst ved navn Frederich Layritz et sted i Tyskland og

4 skrev på et værk om de gamle lutherske salmer så gudstjenesten kunne fornyes. Han fandt de gamle kernesalmer frem fra den lutherske tradition og satte dem ind i en gudstjenestelig sammenhæng og nogle af dem fornyede han også ved at føje flere vers til. Det gjorde han f.eks. med salmen En rose så jeg skyde. Hvor der tidligere var 2 vers, så skrev han tre mere. Et af hans ekstravers er også kommet med i vores salmebog og han tilføjede netop det vers for at understrege, at den rose, som spirede frem i Betlehem, sådan som profeterne spåede, ikke var et almindeligt menneske, men samtidig også Gud. I sandhed mand og Gud - Wahr mensch und wahrer Gott. Et menneskes DNA består af 46 kromosomer, 23 har vi fået fra vores far og 23 fra vores mor. Den genetiske kode i vores celler, der bestemmer, hvordan vi kommer til at se ud, hårfarve, hudfarve, højde og drøjde og meget mere har vi arvet fra vores forældre.

5 Når vi ser ligheder mellem forældre og børn, så skyldes det at børn arver forældrenes gener. Det er ikke så mærkeligt, at børn, der ikke kender deres biologiske forældre, fordi de er vokset op som adoptivbørn eller kun med en forældre er nysgerrige efter at finde ud af, hvor de kommer fra. Og hvis man vil have bekræftet om man i familie med en person, så får man foretaget en DNA-test, der med meget stor sikkerhed kan fastslå om nogle er forældre og børn til hinanden. Det kan bare gøres med en blodprøve og så får man svar kort tid efter. Hvilket svar ville der mon komme af sådan en DNAtest, hvis det var Jesu blod der blev analyseret? Nu kan vi jo lave en sådan test, men gad vist om halvdelen af hans kromosomer var menneskelige og den anden halvdel guddommelige? Kunne man mon afgøre faderskabet til Jesus på den måde?

6 Skal vi forestille os en videnskabsmand der kløede sig nakken og undrede sig over det ukendte overjordiske stof, som han fandt i Jesu celler. Men nej, jeg tror ikke, der var overjordiske, guddommelige kromosomer i Jesu gener han var fuldt og helt et menneske som os, med en helt almindelig menneskelig krop. Det viser alt det som der blev fortalt om ham: Han spiste, sov, voksede og udviklede sig som et almindelig menneske fra baby, til barn, ung, voksen. Samtidig var han fuldt og helt Gud selv, med guddommelige kræfter, myndighed og personlighed. Så en blodprøve ville ikke fastslå hans guddommelige oprindelse, selvom det kunne have være spændende at få lavet en DNA-test på Jesus. At han var både mand og Gud (Wahr mensch und wahrer Gott) er ikke noget vi kan forstå med fornuften det er ubegribeligt for vores forstand. Det er noget vi er nødt til at tro med hjertet.

7 For kun hjertet kan gribe det ubegribelige. Når vi fejrer jul, så fejrer vi netop inkarnationens mysterium. Det er et mysterium, at Gud bliver menneske på en sådan måde, at han bliver ét med en menneskekrop Vi kan ikke forstå det med vores forstand vi må tro det med hjertet. Det latinske ord Carne, der betyder kød, kender vi fra ord som Chili con carne (Chili med kød) eller ordet Karne-val (Farvel til kødet altså dets fornøjelser). In-carne betyder derfor Det at komme i kødet, iklæde sig kødet, blive menneske). Inkarnation betegner det, at en som ikke før var menneske, nu bliver et menneske. Johannes beskriver inkarnationen sådan her: Ordet blev kød og tog bolig iblandt os. Kristendommen forkynder altså det forunderlige evangelium, at Gud bliver menneske inkarnation og vi tager afstand fra re-inkarnation, at mennesker gentager det at blive menneske.

8 Det gode budskab er, at Gud blev menneske for at frelse os til et evigt liv hos Gud og ikke til en evig gentagelse af et liv her på jorden. Med hjertet må vi gribe dette mysterium: At Gud blev menneske. 2. del Vi tror med munden Det som troens hjerte kan gribe, det forstår mørket ikke. Mørket begriber det ikke, vil ikke gribe det. Her taler Johannes om den verden, som har vendt sig fra Gud, taget afstand fra ham og valgt at tilbede sig selv eller andre Guder. Men da Jesus blev født, så tændtes der en stjerne på himlen, et lys i mørket. Som Friedrich Layritz skrev i sit ekstra salmevers: Den rose fin og lille, har dejlig duft og skær; den lyse for os ville og sprede mørket her; i sandhed mand og Gud. Jesus kom for at sprede mørket. Har du tænkt over, at der er forskel på at sprede mørket og sprede mørke?

9 Det lille t er forskellen mellem liv og død. Der er mange mennesker, der spreder mørke omkring sig. Ved den måde man taler til andre på: Nedsættende, fordømmende, koldt, ukærligt, ufølsomt, uvenligt, hårdt, afvisende der er mange ord for det mørke, som vi kan sprede ved at tale ondt til andre og om andre. Men det sker desværre alt for tit og jeg tror ikke nogen af os kan sige os fri fra det. Det er som regel lettere hvis det er nogen vi ikke kender eller det er på skrift, så man ikke står overfor vedkommede. På de sociale medier er det desværre blevet endnu lettere at svine andre til. Og hvis en negativ historie først begynder at rulle i pressen, så er det næsten ikke til at få det stoppet igen. Men når vi bruger vores ord (i tale eller skrift) på den måde, så bliver vi mørkespredere eller skulle man sige møgspredere.

10 Der er grund til at standse op og tænke efter hvordan bruger jeg mine ord? Ligesom vi tror på Jesus som Guds søn og vores frelser med hjertet, sådan tror vi også på Jesus med munden. Det skal kendes på vore ord at vi tilhører Jesus. For Jesus er jo kommet og taget bolig i vores hjerte og Helligåndens kraft, som overskyggede Maria, er blevet skænket til os ved vores dåb. Verdens lys er kommet til os og enhver som tror på Ham er blevet et barn af lyset. Derfor er vi kaldet til at sprede mørket. Vi er kaldet til at være lys-spredere. Jeg bliver ved med at vende tilbage til Paulus s ord til Efesermenigheden i Ef 5,8 I er lys i Herren; lev som lysets børn, for lysets frugt er lutter godhed, retfærdighed og sandhed;. Gode ord spreder lys.

11 Opmuntrende ord. Ord det påskønner. Tilgivende ord. Når Johannes kalder Jesus for Ordet det ord der giver liv - så er det for at fortælle os at Ord har magt til at skabe liv, vækst, nærvær, håb og kærlighed. Når vi bruger dem godt, nemlig til at sprede kærlighed, så bliver vi lysspredere. Vi er lys i Herren, fordi vi har hørt og taget imod det ord, som Gud har talt til os. Søren Kierkegaard har sagt at man skal læse bibelen som et brev fra ens elskede. Forestil dig at være forlovet, men din forlovede er rejst til et andet land eller bor for en tid i en anden by og så skriver I til hinanden. Selv i disse digitale tider og selvom portoen endnu engang stiger, så håber jeg at unge elskede vil tage sig tid til at skrive rigtige breve til hinanden. For det at læse ord fra sin elskede, som man ved er skrevet med eftertanke og kærlighed er noget helt særligt.

12 Sådan skal vi læse bibelen og når vi gør det, så mærker vi Guds nærvær, som man kan mærke ens elskede, når man får et brev fra hende. Sådan er det også generelt. Vi mærker hinanden gennem ord. Vi kan ikke have fortrolighed med gode venner uden ord. Hvis man for alvor skal åbne sig for hinanden i et venskab eller et ægteskab, så sker det gennem ord. Med ord åbner vi vore hjerter for hinanden. Derfor er det også så forunderligt at standse op ved Julens gode ord til os. For der i krybben i stalden ved Betlehem åbnede Gud sit hjerte for os mennesker, som englen sagde: I dag er der født jer en frelser i Davids by. Han er Kristus, Herren. Her sagde han det så tydeligt som muligt: Jeg elsker dig. Derfor skal vi lytte til apostlen Johannes der siger: Mine kære, når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden.

13 3. del Vi tror med hånden. Vi har i dag hørt om at vi tror med hjertet og med munden. Vi tror også med hånden. Sidst i 1800-tallet rejste et fremtrædende medlem af det britiske parlament til Skotland for at holde et foredrag. Undervejs kører hans hestevogn fast i mudderet og en ung skotsk dreng kommer ham til hjælp med et spand heste. Manden ville betale drengen, men det ville han ikke høre tale om. Man skal jo hjælpe hinanden, sagde han. Kan jeg virkelig ikke få lov at betale dig for din hjælp? Det ville han ikke høre tale om. Hvad skal du være, når du bliver voksen?, spurgte politikeren. Han ville gerne være læge, men hans familie havde ikke råd til at give ham en uddannelse, så det tvivlede han på blev til noget. Så vil jeg hjælpe dig til at blive læge, sagde politikeren. Og han holdt sit løfte. Næsten 50 år senere lå en berømt engelsk statsmand dødelig syg af lungebetændelse. Winston Churchill

14 var blevet syg under en konference under 2. verdenskrig og England havde virkelig brug for hans lederskab. Men Churchill overledede takket være et nyt vidundermiddel. Hans læge gav ham nemlig et skud pencillin det var kort forinden blevet opfundet af en læge som hed Alexander Fleming. Det var den skotske dreng som havde hjulpet den fastkørte vogn fri af mudderet og den mand der havde hjulpet ham til at studere medicin var Winston Churchills far, Sir Randolph Churchill. Han havde set potentialet i den lille dreng og hjalp ham til at udnytte det. Jeg har denne historie fra Steve Farrar, sådan som han fortæller den i bogen Fuldfør løbet (Man skal jo angive sine kilder nu om dage for ikke at blive anklaget for plagiat). Men jeg synes det er en meget livsbekræftende historie. Den unge dreng gav ikke hjælpende hånd for at få noget ud af det. Politikeren der gav ham en uddannelse gjorde det ikke for at redde sin søn.

15 Jeg ved ikke om de var kristne om de handlede næstekærligt på grund af deres tro. Men det er et eksempel på, hvordan kærligheden kan give liv også der hvor man ikke forventede det, lang tid senere. Det siger noget om kærlighedens væsen. Det som vi tror af hjertet og siger med munden, leder til håndens gode gerning. Guds ord vender ikke tomt tilbage, men gør den gerning, som Gud har bestemt for det. Og sådan må vi se på vores liv og vores hverdag. Vi ved ikke, hvilke konsekvenser vore handlinger vil få, men er de gode, så vil de bære gode frugter i rette tid. Maria stillede sig til rådighed for Gud og adlød englens ord og hun blev mor til Guds søn langt senere, først da han blev voksen, kom det til at bære frugt. Og Maria blev selv en discipel. Den hånd vi rækker ud mod et andet menneske i dag er måske netop det, som kommer til at skabe en forandring i et andet menneskes liv.

16 Afslutning Lad os slutte med fortsættelsen af de vers fra Efeserbrevet, som vi hørte før lyder: I er lys i Herren; lev som lysets børn, for lysets frugt er lutter godhed, retfærdighed og sandhed; lad kun det gælde, som behager Herren, og tag ikke del i mørkets frugtesløse gerninger, men afslør dem. Vi skal lade det gælde, som behager Gud. Så lad os da bruge vores tid på barmhjertighed. Det lyder meget godt, men måske synes du at der står noget i vejen. Der er forhindringer som gør det svært. Måske har jeg travlt. Måske ved jeg ikke lige, hvem der har mest behov og så gør jeg ikke noget. Måske tror jeg ikke, at det jeg kan gøre nytter noget. Har du det sådan, så lad være med at fokusere på forhindringerne de har det med at vokse sig større eller man stirrer sig blind på dem.

17 Se i stedet på Jesus og bed om Helligåndens kraft. Når vi taler med Jesus, lytter til ham, prøver at gå i hans fodspor, så vil han lede os. Jeg holder meget af salmen Nu takker alle Gud skrevet af endnu en tysk salmedigter, Martin Rinckart i 1600-tallet. Nu takker alle Gud, med hjerte, mund og hænder. Sådan bør vi møde julens gode budskab. Med glæde og taknemmelighed, der viser sig i hjerte, mund og hænder. Så er vi med til at være lys, der skinner i mørket. Amen