Få energiforbruget på byggepladsen under kontrol En guide til bygherrer og rådgivere. Den energieffektive. Byggeplads

Transkript

1 Få energiforbruget på byggepladsen under kontrol En guide til bygherrer og rådgivere Den energieffektive Byggeplads

2 Introduktion Fra start til slut Byggeprocesser dækker over de aktiviteter på byggepladsen, som fører til, at en bygning bliver færdig og klar til beboelse, kontorarbejde, butiksdrift eller andet. Byggeprocesser består af: Driften af byggepladsen (f.eks. skurbyer og pladsbelysning) Konstruktionsprocesser (f.eks. hærdning, udtørring og svejsning) For at få en energieffektiv byggeproces skal I sætte fokus på energiforbruget allerede i det øjeblik, I tager de allerførste beslutninger for et kommende byggeri. Inddrag jeres rådgivere og entreprenører i overvejelserne så tidligt som muligt. Et fokus på energiforbruget under hele byggeperioden kan forbedre kvaliteten af byggeriet. Ved at bruge de redskaber, som denne vejledning beskriver, kan I gøre byggeprocessen mere lean med mindre spildtid og færre fejl blandt andet ved at holde materialerne tørre, beskadige dem mindre og indbygge dem under bedre forhold. Samtidig foregår arbejdsprocesserne under mere planlagte og velordnede forhold, hvilket kan forbedre arbejdsmiljøet. I sidste ende vil jeres indsats også føre til en lavere byggesum. I næsten alle tilfælde kan I holde forbruget under de 0,5 %, uanset hvilken type byggeri og reducere byggesummen med ca. 1 %. Det kan I bl.a. ved at: sætte mål for energiforbruget fra starten arbejde med en realistisk tidsramme inddrage rådgivere og entreprenører tidligt indføre energiledelse under hele byggeperioden begrænse behovet for opvarmning og udtørring vælge energirigtige løsninger inden for skurvogne og belysning Energiomkostning ift. enterprisesum (%) Stort potentiale for at spare energi En undersøgelse over 69 byggeprojekter i perioden viser, at nogle byggeprojekter bruger langt mere energi end andre. I hovedparten af projekterne i undersøgelsen ligger energiforbruget under 0,5-1 % af byggesummen, mens en mindre del afviger og bruger helt op til 4 % af byggesummen. 69 byggeprojekter i perioden Figur 1. Energiomkostning til byggeprocessen set i forhold til byggesummen. Kilde: Teknologisk Institut

3 Relevant for alle bygherrer og rådgivere Denne guide er relevant for alle bygherrer. Uanset hvilken størrelse og type byggeprojekter, I arbejder med, og uanset hvordan I vælger at organisere og udbyde byggeriet, skal I gennem de overvejelser, som denne guide gennemgår. Guiden fører jer gennem de muligheder og beslutninger, som påvirker byggeprocessens samlede energiforbrug. Den giver råd til, hvilke forskellige beslutninger I kan tage for at spare energi i hele forløbet i programfasen, planlægningsfasen og udførelsesfasen. Guiden er relevant for alle rådgivere. Mange af bygherrens problemstillinger løses typisk af en rådgiver. Entreprenører, leverandører og håndværkere kan også hente inspiration her. Jo flere, der tænker energieffektivitet ind i et byggeprojekt, jo nemmere bliver det at nå i mål og sikre en så energieffektiv byggeproces som muligt. 1: Den glemte byggeproces side 4 2: Programfasen side 6 3: Planlægningsfasen side 9 4: Udførelsesfasen side 12 5: Case: Silobygning i Nordhavn side 16 6: Case: Boligrenovering i Kokkedal side 17 7: Case: Kontorbyggeri i Herlev side 18 8: Case: Lejligheder på Islands Brygge side 19 9: Tjekliste side 20 Vejledningen er udarbejdet i samarbejde mellem Energistyrelsen og Viegand Maagøe med input fra Teknologisk Institut, NCC Construction Denmark A/S, Dansk Byggeri, MT Højgaard A/S, DS Håndværk & Industri og Realdania. 3

4 1: Den glemte byggeproces Mens bygherrer som regel har fokus på det færdige byggeris bæredygtighed og energiforbrug, glemmer de selve byggeprocessen i farten. Men i løbet af en bygnings livscyklus går en betydelig del af den samlede energi til selve byggeprocessen. Her er et stort potentiale for at spare på energien på byggepladsen, især inden for opvarmning og udtørring. En bygning påvirker klimaet med... Bygninger er en af de største energiforbrugere i samfundet. Omkring 40 % af Danmarks samlede energiforbrug bruger vi til opvarmning, ventilation og lys i bygninger. Energiforbrug til produktion og transport af materialer (indlejret energi) 1 Energiforbrug under byggeprocessen ift. entreprenørmaskiner, skurvogne, lys m.m. Energiforbrug til drift og vedligehold af bygningen i hele dens levetid Energiforbrug ved nedrivning af bygningen Flere og flere bygherrer og entreprenører tænker bæredygtighed ind i deres byggeprojekter. De tre aspekter social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed skal alle være opfyldte, for at byggeriet er bæredygtigt. Dette kræver mere helhedstænkning og samarbejde end normalt. Ressourceforbruget i hele byggeriet er centralt for at opnå bæredygtighed. Energiforbruget omfatter driften i bygningens levetid og den energi, vi bruger, når vi bygger op og river ned. SOCIAL 1 Eksempel: Det indbyggede energiforbrug i en stålbjælke udgøres af summen af energiforbrug til udvinding af jernmalm, fremstilling af råjern, valsning af stålprofil, overfladebehandling og de forskellige forbrug til transport. Sikkerhed Sundhed Tilgængelighed Tryghed Arbejdsmiljø CSR ØKONOMI Indeklima (forurening Totalværdi i drift) Materialer Transformerbarhed Energi/Idriftsættelse /Drift/Renhold Vand LCC Totaløkonomi Vedligehold Ressourcer LCA (forurening ved udvinding) Affald MILJØ Figur 2. Bæredygtighed i et byggeri favner sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter. Kilde: Hvidbog om bæredygtighed i byggeriet, april

5 Opvarmning og udtørring sluger energi Byggeprocessens energiforbrug under opførelsen af en bygning svarer normalt til 2-4 års fremtidigt varmeforbrug og udgør typisk 0,5-1,5 % af byggesummen. Et af de områder, som sluger meget energi, er opvarmning og udtørring. Det udgør gennemsnitligt 80 % af byggeprocessens samlede energiforbrug. Af hensyn til klimaet, ressourcer og uafhængighed sætter Bygningsreglementet større og større krav til et lavere energiforbrug til driften. Dermed bliver byggeprocessens energiforbrug mere betydende, og bygherrer og entreprenører må tænke mere energivenlige metoder, skurbyer og belysning ind. Byggesager, der ender med et højt energiforbrug, har ofte de største udgifter til udtørring. Omkostningerne til udtørring under et byggeri svinger mellem 0 og kr./m 2 1. Her er der et stort potentiale for at spare energi og penge. 9 % skure og containere 11 % el og lys 80 % opvarmning og udtørring 1 Kilde: Energistyrelsen og Teknologisk Institut, Rapport om Energisparepotentialer i byggeprocessen, maj Figur 3. Fordeling af energiforbruget i byggeprocessen. Generelt er opvarmning af bygningen en ekstrem ineffektiv måde at udtørre materialer på. Den enkleste måde at spare energi på er ved at undgå opfugtning af materialer og bygning. Få ideer til, hvordan du kan sænke energiforbruget til driften af byggepladsen, under afsnittet Udførelsesfasen. 5

6 2: Programfasen Muligheden for at påvirke og reducere energiforbruget i en byggeproces er størst i begyndelsen af projektet. Derfor kan I som bygherrer tage de vigtigste valg i programfasen. Jeres beslutninger i programfasen har konsekvenser, uanset om I udliciterer arbejdsopgaver til en rådgiver eller til en entreprenør. Her følger de områder, I bør tænke ind allerede fra starten. Mulighed for påvirkning af byggepladsens energiforbrug Opstil mål Opstil en målsætning for byggeprocessens energiforbrug og for det færdige byggeris fugtindhold, og beslut, hvordan I vil følge op. Mål skaber fokus og sætter skub i arbejdet med byggeprocessens energiforbrug. Programfasen Planlægningsfasen Udførelsesfasen Indledning af byggeprocessen Afslutning af byggeprocessen Figur 4. Muligheden for at påvirke byggeprocessens energiforbrug er størst i begyndelsen af et byggeprojekt. Byggeprocessens energiforbrug Mål Byggeprocessens energiomkostning må maksimalt andrage 0,5 % af byggesummen. Bemærkning Jf. figur 1 vil 33 af de 69 byggeprojekter opfylde målet. I kan evt. supplere hovedmålsætningen med et mål for udtørring alene (eksempelvis maks. 100 kr./m2). Det færdige byggeris fugtindhold Bygningskonstruktioner og -materialer må ikke have et fugtindhold, der ved indflytning medfører risiko for vækst af skimmelsvamp. I skal udtrykke målsætningen i % af byggesummen, kwh/m2 eller kr./m2, alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt i den aktuelle sag. Målet er et direkte krav i BR10 (Kapitel 4.1 stk. 6). I kan formulere målet mere specifikt ud fra de materialer og løsninger, I har valgt til byggeriet. BR10 stiller også krav om, at I har dokumentation for, at I overholder målet.»» Læs mere i SBi s vejledning Krav til fugtteknisk dokumentation samt fugtsagkyndiges kompetencer og virke fra 27. sep Figur 5. Eksempel på opstilling af mål. De to hovedmålsætninger kan suppleres med specifikke mål for jeres aktuelle byggeri. 6

7 Læg en realistisk tidsramme Undgå stramme tidsrammer, der kræver forceret udtørring. Ofte vil I kunne afpasse udtørringstiden med tidsrummet, fra I starter på arbejdet med råhus, frem til I f.eks. begynder gulvarbejdet. Hvis byggeperioden strækker sig hen over vintermånederne, skal I forsøge at tilrettelægge det, så byggeriet eksponeres for mindst muligt nedbør i første kvartal. Det er især vigtigt, hvis bygningen har store glasfacader. Her bruger håndværkerne typisk de permanente facader som afskærmning, og her skal de gerne etablere facadelukningen inden vintermånederne. Motiver uanset udbudsform Motiver de mennesker, der i sidste ende skal styre energiforbruget på pladsen, til at spare energi. Det kan I f.eks. gøre ved at indføre et bonussystem. Udbudsformen har ikke betydning for, om projektet kan nå målet for energiforbruget. Det afgørende er, at I ud fra den valgte udbudsform skaber en organisering og ansvarsfordeling, som hjælper jer til at nå målet. Figur 6 viser forskellige måder, I kan organisere afregning og ledelse af byggepladsens energiforbrug ud fra de tre hovedtyper af entrepriseformer. 7

8 Enterpriseform Afregning af energiforbrug Energiledelse af byggepladsen Partnering Benchmarking & fælles incitament Defineres i partneringaftalen Totalentreprise Afregning efter dokumenteret forbrug, eller fast pris, evt. kombineret med bonussystem Totalentreprenøren Fagentreprise Afregnet efter dokumenteret forbrug Bygherren eller dennes rådgiver Figur 6. Entrepriseform og mulige samarbejdsmodeller. Løs svære konstruktionsdetaljer i tide Jo mere komplekse konstruktioner, I arbejder med, jo vigtigere er det at lede efter løsninger tidligt i projektet. Ellers får de folk, som senere står med ansvaret, sværere ved at udføre dem og sværere ved at lave en god afdækning. Det kan føre til et højere energiforbrug. Så skub ikke problemet til en senere part. I bør også sikre jer, at projektering og ansvar for konstruktionsløsninger ligger hos den rigtige aktør, og dermed sikre, at detailprojekteringen sker på det rigtige tidspunkt i byggeforløbet. Gennemtænk arkitekturen Vær bevidst om, at jeres valg af arkitektur har stor indflydelse på energiforbruget under byggeprocessen. Start allerede på det konceptuelle stadie med at tænke på, hvad arkitekturen vil betyde for de metoder, I vil bygge huset efter og dermed for mængden af byggefugt og behovet for forceret udtørring. Overvej, hvad I kan præfabrikere andetsteds, så I mindsker behovet for udtørring på pladsen. Tænk igennem fra starten, hvordan I vil lukke konstruktionen i byggeperioden, og hvordan opvarmning og udtørring skal foregå. Bæredygtighedscertificering I har som bygherrer mulighed for at certificere byggeriet. En certificering understøtter arbejdet med energibesparelser, og I kan samtidig dokumentere, at I når jeres mål. De tre vigtigste ordninger er DGNB Denmark, BREEAM og LEEED. Derudover er der certificeringer på produktniveau og for arbejdsprocesser. Vælg kompetente rådgivere Vælg rådgivere, som har kompetence til at udføre netop den type byggeri, I arbejder med. Så sikrer I jer bedst, at planlægningen forløber godt fra starten, og at rådgiverne træffer de rigtige valg på de rigtige tidspunkter. Når I kontraherer med rådgiverene, skal I beskrive, hvem der har ansvaret for de forskellige løsninger. For hvis I laver en uklar kontrakt, kan rådgiveren funktionsudbyde svære konstruktionsløsninger til leverandører, som kommer meget sent ind i byggeprojektet. Her ville en detailprojektering hos rådgiveren have været mere optimal. 8

9 3: Planlægningsfasen Under planlægningsfasen kan I forberede jer godt på, hvordan I skal styre energiforbruget under byggeriet. Før planen ud i livet Lav en handslingsplan for, hvordan I præcis vil føre målsætningen for byggeprocessens energiforbrug ud i virkeligheden. Planen skal indeholde følgende: Hvem er energiansvarlig for byggepladsen? Hvilke aktiviteter skal I gennemføre for at nå energimålet? Hvordan vil I forankre aktiviteterne i de forskellige entrepriser? Hvordan og hvem følger op på aktiviteterne?»» Få inspiration til at lægge en handlingsplan på SparEnergi.dk/energihandlingsplan Lav en fornuftig tidsplan I skal udvikle en tidsplan ud fra de overordnede tidsrammer, som I fastsatte i programfasen. Husk at indføre tid til udtørring som en aktivitet. I mange byggerier kan udtørringstiden ligge parallelt med andre aktiviteter og bliver dermed ikke et problem, som forsinker projektet. Etabler permanente varme- og ventilationssystemer så tidligt som muligt. Så kan I mindske energiomkostningen til udtørring og bedre sikre et godt arbejdsmiljø. Generelt rummer en god tidsplan tid til alle processer. Det gælder også detailprojektering og løsning af konstruktionsdetaljer. Ellers risikerer I forhastede, ugennemtænkte løsninger, som kan betyde, at I får svært ved at lukke bygningen på den mest optimale måde i ordentlig tid. Lukning med U-værdi Et lag plast på lægter 5,8 Interrimsvinduer 2,8 Permanente vinduer 0,9 Figur 7. Typiske U-værdier ved forskellige lukningsmetoder - jo lavere U-værdi jo bedre. 9

10 Gennemtænk konstruktionen Undersøg, om I kan øge brugen af præfabrikerede bygningskomponenter. Sørg for, at leverandørerne lagrer bygningskomponenterne under tag og afdækker det grundigt under transport hele vejen frem til selve montagen. Overvej, hvilke arbejdsmetoder I vil bruge. Løs konstruktionsmæssige udfordringer så tidligt som muligt. Det kan I gøre ved at inddrage leverandørerne, så snart I forudser en kritisk konstruktion eller detaljer, som er uafklarede. Vurder, hvilke muligheder I har for overdækning, og planlæg at lukke bygningen af i tide, alt efter hvilken type facade det drejer sig om. Lukning skal ske med de permanente vinduer eller med fabriksfremstillede interrimslukninger. Et lag plast på lægter har et meget højt varmetab. Jf. figur 7. Husk byggepladsens indretning Gennemarbejd byggepladsens indretning, og sørg for at forankre den i jeres Plan for sikkerhed & sundhed. Planen skal definere ansvar og roller, så ingen er i tvivl om, hvem der skal udføre de forskellige energibesparende tiltag og til hvilket niveau. Hvis byggeperioden strækker sig hen over vinteren, skal I tænke vinterforanstaltningerne ind fra starten og dermed være på forkant og gøre dem til en del af indsatsen for at minimere energiforbruget. 10

11 Levering til tiden Planlæg levering af materiale, så håndværkerne får dem, når de skal bruge dem. Så mindsker I risikoen for, at materialerne bliver opblødte eller beskadiget på byggepladsen, inden I tager dem i brug. Bed leverandøren sikre sig, at alt materiale står under gode lagerforhold eller er afdækket og beskyttet mod fugt. 11

12 4: Udførelsesfasen Alle byggeprojekter bør have en energileder i hele byggeperioden. Så har I en god chance for at nå jeres mål for energiforbruget. Sørg for, at materialet ikke står og får fugt på lager, under transport eller på byggepladsen, og undersøg, om I kan forbedre skurvogne og belysning Få målene i hus med energiledelse Energiledelse er afgørende for, at byggeprojektet holder det fastsatte mål for energiforbruget. Den energiansvarlige skal sikre, at byggeledelsen husker energihandlingsplanen under beslutninger i løbet af byggeriet. Byggeledelsen skal følge op på det faktiske energiforbrug på pladsen under hele forløbet. Den energiansvarlige skal Følge op på handlingsplanen og den daglige energispareindsats Identificere nye besparelsesmuligheder Videreføre den energibevidste adfærd til underentreprenører og leverandører og motivere medarbejderne på pladsen Administrere benchmarking, incitamentredskaber og bonusaftaler Tage sig af energiregnskab/grønt regnskab»» Få inspiration til at planlægge jeres energiledelse på SparEnergi.dk/energiledelse-smv Begræns fugt på lageret, byggepladsen og under transport I kan bedst begrænse udtørringen ved at minimere tilførslen af fugt. Eksempelvis indeholder et nystøbt betonelement ikke meget ekstra vand, da vandet er forbrugt af hærdeprocessen. Opfugtningen sker typisk på leverandørens lagerplads, under transport og på byggepladsen. I kan reducere behovet for udtørring ved at: stille krav til leverandøren om at lagre bygningskomponenter og materialer under tag og afdække det grundigt under transport. afdække bygningskomponenter og materialer grundigt på byggepladsen, så de kan stå imod vind og vejr. afskærme byggeriet under opførelsen. 12

13 Spar på varmeregningen Når I opvarmer bygningen, har lufttætheden inden for afdækningen stor betydning for energiforbruget. Selv et beskedent omfang af utætheder får opvarmningsbehovet til at stige. I byggerier med risiko for kraftigt træk gennem trappeskakte kan I indføre sluseløsninger. Isoleringsevnen kan I forbedre ved tidligt at sætte de blivende vinduer i facaden i stedet for at lave interimsaflukningssystemer. Derudover kan I: varme byggepladsen op med den blivende varmeforsyning. Det sænker ikke selve energiforbruget, men energiregningen bliver lavere ved eksempelvis at anvende fjernvarme i stedet for el. indføre natsænkning, hvis I ikke bruger opvarmningen til at udtørre materiale. Energirigtige skure og containere gør en forskel Investeringen i skure og pavilloner ligger oftest hos en udlejer, mens leje og brug ligger hos entreprenører og betaling for energiforbrug hos bygherren. I kan som bygherrer påvirke energiforbruget ved at udforme udbudsmaterialet, så I med afregningsform eller energikrav til skurene sikrer et lavt forbrug. Entreprenørerne kan spare energi ved at tætne mellem skurene eller bygge dem mere permanent sammen, hvis de skal stå på pladsen i længere tid. For et skur, der kun lever op til Arbejdstilsynets minimumskrav, vil en sammenbygning næsten halvere energiforbruget. Som udlejere kan indkøb af energirigtige skure give en konkurrencefordel, når der kommer mere fokus på byggeprocessens energiforbrug. For at opnå et skur med lavt energiforbrug skal I se på flere tiltag f.eks. forbedret isolering, opvarmning med varmepumpe i stedet for elradiatorer, natsænkning, varmegenvinding på ventilation og bevægelsessensorer. I bør opvarme containere mindst muligt og kun i tilfælde af et egentligt behov, som f.eks. hvis I skal holde produkter fri for frost. Containerne skal være isolerede. 13

14 Tiltag, der alle har en positiv totaløkonomi: Varmepumper i stedet for el-radiatorer Ventilation med varmegenvinding Forbedret isolering Bevægelsessensorer Natsænkning af varme Sammenbygning af skurvogne og lukning og isolering mellem dem Hos mange udlejere er bevægelsessensorer og natsænkning af varme standard og derfor en del af den normale lejepris. De øvrige tiltag vil ofte give en højere lejepris, men som det ses i eksemplet, er der god økonomi i dem. Leje af skurvogn med varmepumpe i et år: El-radiatorer: kwh/år à 1,5 kr./kwh kr. Varmepumpe: kwh/år à 1,5 kr./kwh kr. Sammenbygning af skure er relevant, når byggepladsen har en vis størrelse og varighed, eller hvor pladsen er trang. Elbesparelse Merleje af skurvogn 12 mdr. à 350 kr./md kr kr. Nettobesparelse kr. 14

15 Hold øje med elforbruget på pladsen For at reducere og styre det samlede elforbrug kan I: vurdere energiforbruget af værktøj og lyskilder, når I køber nyt. erstatte halogenlamper med LED i orienterings- og arbejdsbelysning. En stor fordel ved LED er, at de ikke bliver varme som halogenlamperne. Det øger sikkerheden på byggepladsen. sørge for at slukke lys uden for arbejdstiden og arbejdslys, når ingen bruger det. På den måde forbygger I også lysforurening, som kan være til stor gene for naboer. indføre automatik i form af bevægelsessensorer. Sensorerne er samtidig med til at minimere berøringsflader på byggepladsen, som mange personer kan være i kontakt med i løbet af en dag. Endelig øger det komforten og gør det mindre besværligt at bevæge sig rundt med værktøj og andet grej i hænderne. De rette maskiner sparer diesel På byggepladserne bruges der meget brændstof til entreprenørmaskiner. Det er vigtigt at sikre, at det er de rigtige maskiner, der bruges til de forskellige arbejdsopgaver. F.eks. bruger maskiner, der er for store eller ikke er egnede til de opgaver, de udfører, mere brændstof til arbejdsoperationerne end nødvendigt. Hvordan I kan gøre det bedre næste gang? For bygherrer kan der ofte gå længere tid mellem byggeprojekter. Hvis I opsamler erfaringer fra et byggeri, kan det hjælpe jer til at gøre det bedre i fremtidige byggeprojekter. Derfor er det en god ide at lade arbejdet med energiforbruget indgå i jeres evaluering af hele byggeriet. 15

16 5: Case: Silobygning i Nordhavn Silobygning i Nordhavn gør sig klar til vinteren. Energieffektive tiltag: Præfabrikeret permanent facade sat op inden vinter Kontorskure er tætnede og isolerede til BR2015 Mandskabsskure er tætnede Orienteringslys har styringssystem, så det slukker, når det er tilstrækkeligt lyst og om natten På Silo Plads i Københavns Nordhavn er NCC ved at opføre et 59 meter højt kontorhus på 12 etager med to eksisterende runde siloer som fundament. Kontorarealerne bliver bygget i ni meters bredde uden på de to siloer. Indflytning er klar i Mikael Heegaard fra NCC er byggepladsleder og holder øje med energiforbruget. Han mener, det er altafgørende at lægge en god plan inden byggestart. Det hele afhænger af, at vi gør de rigtige ting på de rigtige tidspunkter. Vi vidste, at vi skulle bygge hen over vinteren, og byggepladsen ligger på et meget åbent område med vind og blæst. Så derfor planlagde vi allerede fra starten at sætte de permanente højisolerede præfabrikerede facader op så hurtigt som muligt. Det betyder, at vi nu kan sætte varme på og lade håndværkerne gå i gang med arbejdet tidligere end ellers, siger han. De steder, hvor håndværkerne ikke har monteret de permanente facader, har firmaet i stedet brugt Altiflex interimsaflukning, f.eks. i bunden af siloerne og der, hvor en byggehejs er placeret til at transportere materialer ind i bygningen. Det virker isolerende og afskærmer godt, så vinden ikke piber ind. På den måde får vi et tæt hus at arbejde i og kan holde på varmen. Desuden lejer vi interimsaflukningsmodulerne og pakker dem pænt sammen til næste kunde. På den måde bidrager vi også til at mindske energiforbruget på en større skala. By og Havn er ved at indføre fjernvarme i området, men er forsinket og har ikke lagt forsyningsledningerne ind til silobyggeriet endnu. Vi havde ellers planlagt at bruge fjernvarme. Men det lykkedes desværre ikke i dette tilfælde, og vi måtte finde en anden løsning. Så nu har vi lejet et oliefyr, hvilket helt sikkert ender med at blive dyrere. Jeg anbefaler klart, at andre byggeprojekter planlægger efter at bruge eksisterende eller kommende opvarmningsform, siger Mikael Heegaard. Fakta om Copenhagen Port Company House Bygherre: NCC Property Development A/S Formål: Kontor Areal: m 2 Byggeperiode: Entreprenør: NCC Construction A/S 16

17 6: Case: Boligrenovering i Kokkedal Vi bruger så meget præfabrikeret materiale som muligt. Energieffektive tiltag: Facadekasetterne præfabrikeres indenfor i en hal Færdige facadeelementer pakkes ind i plastik under transporten Facadekasetterne står højst 1-2 dage på pladsen før montering Total overdækning af bygningerne En gennemgående renovering af boligbyggeriet Egedalsvænge i Kokkedal er i fuld sving. De 18 almene boligblokke består af 630 lejligheder og blev bygget i 1970 erne. MT Højgaard er ved at skifte tag og facader. For at mindske energiforbruget i en renoveringssag som denne, gælder det om at bruge præfabrikeret materiale, siger projektleder Thomas Vinding Andersen fra MT Højgaard. Vi sørger for at bruge så meget præfabrikeret materiale som muligt. Vi får produceret alle facadekassetterne til Egedalsvænge i en hal i Jylland hos Scandi Byg. Der står facadekassetterne tørt og godt. Hvis vi ikke havde præfabrikeret dem i hallen, var vi blevet nødt til at slå telte op ved boligblokkene og havde derved brugt en masse strøm og brændstof på at varme teltene op og holde materialet tørt. Det slipper vi for nu, siger han. Vi planlægger det sådan, at facadekassetterne står maksimalt 1-2 dage på byggepladsen. Så får de mindst mulig fugt, men også mindst mulig kulde. Hvis facadekassetterne står for længe ude, bliver de kolde. Når vi så monterer dem i lejlighederne, hvor varmen er på, skaber det kondens på facadekassetter og vinduer. Det kan ødelægge bygningsdele og genere beboerne, siger Thomas Vinding Andersen. Boligrenovering af Egedalsvænge, Kokkedal Bygherre: Boligforeningen 3B Formål: Renovering og energioptimering af boligblokke Areal: m 2 Byggeår: Entreprenør: MT Højgaard A/S Produktionsfolkene hos Scandi Byg pakker facadedelene ind i plastik, så de ikke får fugt under transporten, og de leverer dem kort tid inden, håndværkerne skal montere dem. 17

18 7: Case: Kontorbyggeri i Herlev Tagdækning forkortede byggeperioden og gav arbejderne læ og tørvejr. Energieffektive tiltag: Fjernvarme til opvarmning og udtørring Skurbyer med skørter og varmepumpe Midlertidig tagdækning til at holde på varmen Interimsvinduer placeret langt inde. Så kan håndværkerne senere montere vinduerne udefra uden at åbne op til det fri. Efterfølgende afmonterer de interimsvinduerne. Lemvigh-Müllers domicil i Herlev er formet som en firkant med et glasdækket atrium i midten. Under opbygningen af det m 2 store kontorhus brugte MT Højgaard den fremtidige fjernvarme-installation til at opvarme og udtørre bygningen. Det betød, at projektet fik en lavere energiregning, end hvis de havde brugt olie eller el. Ifølge projektleder Steen Rasmussens fra MT Højgaard har andre løsninger under byggeforløbet hjulpet med at mindske energiforbruget. Med den metode slipper varmen ikke ud, fordi vi ikke åbner vinduespartierne. Det betyder, at vi også her sparer noget energi, siger Steen Rasmussen. Fakta om Lemvigh-Müllers domicil, Herlev Bygherre: LMG Stål A/S Formål: Kontor Areal: m 2 Byggeperiode: Entreprenør: MT Højgaard A/S F.eks. lavede byggefolkene en midlertidig tagdækning med tagnedløb over atrium. Så kunne de arbejde i tørvejr ude og inde på samme tid uden at måtte stoppe aktiviteter om vinteren. Det forkorter byggeperioden og giver dermed et mindre energiforbrug. Derudover brugte MT Højgaard interimsvinduer. Håndværkerne placerede rammerne så langt inde, at de senere kunne montere de permanente vinduer udefra, uden at fjerne interimsvinduerne og åbne op til det fri. Efterfølgende afmonterede de interimsvinduerne. 18

19 8: Case: Lejligheder på Islands Brygge Fra dag ét skal bygherrerne vide, hvordan de vil lukke og opvarme byggeriet. Energieffektive tiltag: Opvarmning med fjernvarme Lukning med permanente vinduer Krav til underentreprenører om at mindske elforbruget Halogenlamper og varme i uisolerede containere er ikke tilladt Skurvogne er bygget sammen og tætnet Præfabrikerede installationsskakte til fremføring af fjernvarme I Havnevigen på Islands Brygge er byggeriet af tre lejlighedstårne i gang. De bliver 11, 14 og 16 etager høje. For at opvarme og udtørre byggeriet har NCC koblet det til fjernvarme og lukket med de permanente vinduer. Ifølge miljøchef hos NCC, Svend Mertz, er effektiv lukning og brug af fjernvarme to af de vigtige forudsætninger for at få styr på energiregningen. Fra dag ét skal bygherrerne have fokus på, hvordan de vil lukke og opvarme byggeriet. Og fjernvarme er naturligvis den mest energirigtige løsning. Det kræver, at projektets tidsplan indeholder tilstrækkelig tid, så fjernvarme når frem til bygningen, og installatøren kan etablere varmecentralen, siger han og fortsætter: Hvis de projekterende ikke har styr på fjernvarmeforsyningen og samtidig ikke har lukket ordentligt af, så risikerer de, at entreprenøren fyrer for gråspurvene med elvarme. Og så bliver det dyrt. Groft sagt er det ofte et spørgsmål om at planlægge byggeriet, så tingene kan gøres i den rigtige rækkefølge, dvs. lukke huset af med permanente vinduer, før man sætter varme på. Det har vi netop gjort i forbindelse med byggeriet af tårnene i Havnevigen. Fakta: Lejlighedstårnene i Havnevigen, København Bygherre: NCC Bolig A/S Formål: Ejerlejligheder Areal: m 2 Byggeperiode: Entreprenør: NCC Construction Danmark A/S Efter hans mening kræver det ikke store tiltag, tid og penge at være energieffektiv. 19

20 Tjekliste til en energieffektiv byggeplads og byggeproces Nr. Emne Tjek Programfasen 1 Hvilke udfordringer giver den valgte arkitektur og byggekoncept med hensyn til fugt og udtørring? Hvordan vil I løse det? 2 Har I fastlagt en målsætning for byggeprocessens energiforbrug? 3 Har I lavet en realistisk overordnet tidsramme? 4 Indeholder udbudsformen indbyggede incitamenter til energibesparelser? 5 Har jeres rådgivere kvalifikationer inden for den type byggeri, I arbejder med? 6 Har I fordelt ansvaret for de forskellige opgaver? 7 Giver ansvarsfordelingen sikkerhed for, at I får løst konstruktionerne bedst til rette tid? Planlægningsfasen 8 Har I lavet en handlingsplan? 9 Hvem er energiansvarlig for byggepladsen? 10 Hvilke aktiviteter skal I gennemføre for at nå energimålet? 11 Hvordan vil I forankre aktiviteterne i de forskellige entrepriser? 12 Hvordan og hvem følger op på aktiviteterne? 13 Har I lavet en fornuftig tidsplan med tid til udtørring? 14 Har I sørget for tidlig etablering af permanent varmeforsyning? 15 Kan I få mere præfabrikeret materiale, så I mindsker fugt på byggepladsen? 16 Har I fundet løsninger til evt. svære konstruktionsdetaljer? 17 Hvilke arbejdsmetoder vil I bruge, og hvad betyder de for behovet for opvarmning og udtørring? 18 Hvilke løsninger har I fundet til de konstruktionsmæssige udfordringer? Har I inddraget leverandørerne? 19 Hvilke muligheder har I for overdækning? 20 Lukker I bygningen af i tide, og gør I det ud fra, hvilken type facade det drejer sig om? 21 Er der brug for en totalinddækning? 22 Kan I bruge de blivende vinduer til lukning? 23 Har I indrettet byggepladsen, så I kan gennemføre jeres energieffektive tiltag? 24 Har I optimeret logistikken, så I får materialerne, når I skal bruge dem og ikke før? 20