BIBELTEKSTER. - Esajas 1 - Esajas Esajas 9,1-6 - Esajas 11 - Esajas 42 - Esajas Esajas 65,17 66 OPGAVE.

Transkript

1 BIBELTEKSTER - Esajas 1 - Esajas Esajas 9,1-6 - Esajas 11 - Esajas 42 - Esajas Esajas 65,17 66 OPGAVE I grupper af Læs 1 sektion af gangen, og find: o Forbandelser (død og ulykke) o Løfter (liv og lykke) - Hvad anklager Gud dem for? - Hvad lover Han for dem? Brug kuglepen, markerpen, el.lign til at markere i teksterne her eller i din bibel. Individuel opgave: Hvad synes du er det bedste løfte? Skriv ned hvilke vers det er

2 ESAJAS 1 v1 Det syn om Juda og Jerusalem, som Esajas, Amos' søn, modtog, dengang Uzzija, Jotam, Akaz og Hizkija var konger i Juda. Det syndige folk v2 Hør, himmel, lyt, jord, for Herren taler: Børn har jeg opfostret og opdraget, men de har brudt med mig. v3 Oksen kender sin ejer, æslet sin herres krybbe; men Israel kender ikke mig, mit folk fatter intet. v4 Ve det syndige folk, et folk der er læsset med skyld, en slægt af forbrydere, børn der volder fordærv; de har svigtet Herren, ladet hånt om Israels Hellige og vendt ham ryggen. v5 Hvor vil I have flere slag, siden I fortsætter frafaldet? Hovedet er ét stort sår, hjertet er blevet sygt. v6 Fra isse til fod er der ikke et helt sted, kun flænger, skrammer og åbne sår; de er ikke presset ud og forbundet eller lindret med olie. v7 Jeres land er en ødemark, jeres byer er brændt ned, fremmede fortærer jeres jord for øjnene af jer; det er en ødemark som Sodomas ødelæggelse. v8 Kun Zions datter er tilbage, som en hytte i vingården, som et vagtskur i melonmarken, som en belejret by. v9 Havde ikke Hærskarers Herre levnet os nogle få overlevende, var vi blevet som Sodoma og havde lignet Gomorra. v10 Hør Herrens ord, Sodomas stormænd, lyt til vor Guds belæring, Gomorras folk! v11 Hvad skal jeg med jeres mange slagtofre? siger Herren. Jeg er mæt af brændofre af væddere og fedtet af fedekvæg; blod af tyre, lam og bukke vil jeg ikke have. v12 Når I kommer for at se mit ansigt, hvem kræver så af jer, at mine forgårde bliver trampet ned? v13 Bring ikke flere tomme afgrødeofre, røgelsesoffer væmmes jeg ved. Nymånedag og sabbat, festforsamling jeg kan ikke udholde festdag og ondskab; v14 jeg hader jeres nymånedage og fester, de er blevet en byrde, jeg ikke kan bære. v15 Når I rækker hænderne frem imod mig, lukker jeg øjnene; hvor meget I end beder, hører jeg det ikke. Jeres hænder er fulde af blod, v16 vask jer, rens jer! Fjern jeres onde gerninger fra mine øjne, hold op med at handle ondt, v17 lær at handle godt! Stræb efter ret, hjælp den undertrykte, skaf den faderløse ret, før enkens sag! v18 Kom, lad os gå i rette med hinanden, siger Herren. Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne; er de røde som purpur, kan de blive som uld. v19 Hvis I er villige og lydige, skal I fortære landets goder; v20 men hvis I er modvillige og genstridige,

3 skal I fortæres af sværdet. Herren selv har talt. v21 Tænk, at hun skulle blive skøge, den trofaste by! Engang var den fuld af ret, retfærdighed boede i den, nu bor der mordere! v22 Dit sølv er blevet til slagger, din vin er blandet med vand. v23 Dine stormænd er oprørske; de er i ledtog med tyve. Alle elsker bestikkelse og jager efter gaver; de skaffer ikke den faderløse ret og tager sig ikke af enkens sag. v24 Derfor siger Herren, Hærskarers Herre, Israels Mægtige: Ve dem! Jeg gør gengæld mod mine fjender og tager hævn over mine modstandere. v25 Jeg vender min hånd imod dig; jeg udrenser dine slagger med lud og udskiller alt dit bly. v26 Jeg giver dig dommere som før og rådsherrer som tidligere; så skal du kaldes retfærdigheds by, den trofaste stad. v27 Zion skal udfries med ret, dens indbyggere med retfærdighed. v28 Men ulykke skal ramme lovbrydere og syndere, og de, der har svigtet Herren, går til grunde. v29 Skam skal I få af de ege, I elsker, skændsel skal I få af de haver, I har valgt jer! v30 For I bliver som en eg, hvis blade visner, som en have, der ikke får vand; v31 den stærke skal blive til blår og hans værk til en gnist; sammen går de op i luer, som ingen kan slukke.

4 ESAJAS 4 v2 På den dag bliver Herrens spire til herlighed og ære, og landets frugt bliver til stolthed og pryd for Israels overlevende. v3 De, der er til rest i Zion, de, der bliver tilbage i Jerusalem, skal kaldes hellige, alle i Jerusalem, der er indskrevet til livet. v4 Når Herren har vasket urenheden af Zions døtre og har skyllet blodet ud af Jerusalem med dommens og udrensningens ånd, v5 så skaber Herren over hele Zions bjerg og over festforsamlingen dér en sky om dagen og en rygende og flammende ild om natten, for over alt herligt skal der være et dække. v6 Der skal være en hytte, som kan skygge mod heden om dagen og give ly og læ mod skybrud og regn. ESAJAS 5 v1 Jeg vil synge en sang om min ven, min elskedes sang om hans vingård. Min ven havde en vingård på en frugtbar skråning. v2 Han gravede den, rensede den for sten og plantede den til med vinstokke. Han byggede et vagttårn i den og udhuggede også en perse. Han ventede, at den ville give vindruer, men den gav vilddruer. v3 Og nu, Jerusalems indbyggere, Judas mænd, døm mellem mig og min vingård. v4 Hvad var der mere at gøre ved min vingård, som jeg ikke har gjort? Når jeg ventede, at den ville give vindruer, hvorfor gav den så vilddruer? v5 Men nu vil jeg lade jer vide, hvad jeg vil gøre ved min vingård: Jeg vil fjerne hegnet om den, så den bliver afgnavet, nedrive gærdet om den, så den bliver trampet ned. v6 Jeg lader den forfalde, den bliver hverken beskåret eller hakket, så den gror til med tjørn og tidsel, og jeg forbyder skyerne at give den regn. v7 For Hærskarers Herres vingård er Israels hus, og Judas mænd er hans yndlingsplante. Han ventede ret, men der kom retsløshed. Han ventede retfærdighed, men der kom nødskrig. v8 Ve dem, der lægger hus til hus og føjer mark til mark, indtil der ikke er mere plads, og I bor alene i landet. v9 Fra Hærskarers Herre lyder det i mine ører: De mange huse skal lægges øde, store og fine huse skal stå tomme; v10 for ti tønder land giver kun ét anker, og to tønder såsæd giver kun én sæk korn. v11 Ve dem, der fra tidlig morgen jager efter øl og langt ud på aftenen blusser af vin. v12 Med citer og harpe, med pauke og fløjte og med vin holder de gilde; men Herrens gerninger har de ikke øje for, hans hænders værk ser de ikke. v13 Derfor skal mit folk føres bort, for de forstår ingenting; de fornemme dør af sult, folkets mængde vansmægter af tørst. v14 Derfor åbner dødsriget sit svælg, spærrer det op på vid gab, og ned styrter både de fornemme og den larmende hob, det lystigt buldrende slæng. v15 Mennesket skal bøjes, manden ydmyges, de stoltes blik skal ydmyges; v16 men Hærskarers Herre ophøjes ved dommen, den hellige Gud helliges ved retfærdighed v17 Får skal græsse som på en græsgang, geder skal æde i de fedes ruiner.

5 v18 Ve dem, der holder skylden i løgnens reb og synden i vognskagler, v19 dem, som siger: Nu skal han skynde sig med sit værk, så vi kan se det; lad Israels Helliges plan snart blive til virkelighed, så vi kan lære den at kende! v20 Ve dem, der kalder det onde godt og det gode ondt, som gør mørke til lys og lys til mørke, gør det bitre sødt og det søde bittert. v21 Ve dem, der er vise i egne øjne og forstandige efter egen mening. v27 Ingen bliver træt, ingen snubler, ingen blunder eller sover; intet bælte løsnes, ingen sandalrem brister. v28 Dets pile er hvæsset, alle buer er spændt; hestenes hove er som flint, vognhjulene som en hvirvelvind. v29 Folkets brøl er som hunløvens, det brøler som ungløver; det knurrer, griber byttet og bringer det i sikkerhed, ingen kan redde det. v30 Det knurrer imod det på den dag, som når havet knurrer. Ser man ud over landet, er der mørke og trængsel, lyset er blevet til mørke under skyerne. v22 Ve dem, der er helte til at drikke vin og dygtige til at krydre øl, v23 dem, der frikender skyldige mod bestikkelse og berøver uskyldige deres ret. v24 Derfor, som ilden fortærer strå, og hø synker sammen i flammerne, skal deres rod rådne og deres blomst hvirvles bort som støv. For de har forkastet Hærskarers Herres lov og ladet hånt om Israels Helliges ord. v25 Derfor er Herrens vrede flammet op mod hans folk, han har løftet sin hånd imod det og slået det, så bjergene rystede, og ligene lå som skarn på gaderne. Trods det har hans vrede ikke lagt sig, hans hånd er stadig løftet. v26 Så rejser han banner for et folk fra det fjerne, han fløjter ad det fra jordens ende, og se, det kommer hurtigt og let.

6 ESAJAS 9,1-6 v1 Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land. v2 Du gør jubelen stærk, du gør glæden stor; de glæder sig for dit ansigt, som man glæder sig over høsten, som man jubler, når man deler byttet. v3 For det tyngende åg, stangen over deres skulder, og slavefogedens kæp brækker du som på Midjans dag. v4 Hver støvle, der tramper i larmen, og kappen, der er sølet i blod, skal brændes og fortæres af ild. v5 For et barn er født os, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre. Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste. v6 Stort er herredømmet, freden uden ophør over Davids trone og over hans rige, så han kan grundfæste det og understøtte det med ret og retfærdighed fra nu af og til evig tid. Hærskarers Herres nidkærhed skal udvirke dette. ESAJAS 11 v1 Men der skyder en kvist fra Isajs stub, et skud gror frem fra hans rod. v2 Over ham hviler Herrens ånd, visdoms og indsigts ånd, råds og styrkes ånd, kundskabs og gudsfrygts ånd; v3 han lever og ånder i frygt for Herren. Han dømmer ikke efter, hvad hans øjne ser, fælder ikke dom efter, hvad hans ører hører; v4 han dømmer de svage med retfærdighed, fælder retfærdig dom over landets hjælpeløse. Han slår voldsmanden med sin munds stok, og med læbernes ånde dræber han den uretfærdige; v5 retfærdighed er bæltet om hans lænder, trofasthed bæltet om hans hofter. v6 Ulven skal bo sammen med lammet, panteren ligge sammen med kiddet; kalv og ungløve græsser sammen, en lille dreng vogter dem. v7 Koen og bjørnen bliver venner, deres unger ligger sammen, og løven æder strå som oksen. v8 Spædbarnet leger ved slangens hule, det lille barn stikker sin hånd ind i hugormens hul. v9 Ingen volder ondt eller ødelæggelse på hele mit hellige bjerg; for landet er fyldt med kundskab om Herren, som vandet dækker havets bund. v10 På den dag skal Isajs rodskud stå som et banner for folkeslagene; til ham skal folkene søge, og hans bolig skal være herlighed. v11 På den dag løfter Herren atter sin hånd for at genvinde den rest af sit folk, der er tilbage i Assyrien og Egypten, Patros, Nubien og Elam,

7 Sinear, Hamat og havets fjerne øer. v12 Han rejser et banner for folkene, han samler Israels fordrevne og bringer Judas spredte tilbage fra de fire verdenshjørner. v13 Da forsvinder Efraims skinsyge, og Judas fjendskab udryddes; Efraim er ikke skinsyg på Juda, og Juda er ikke fjendtlig mod Efraim. v14 I vest slår de ned på filistrenes skulder, sammen plyndrer de Østens folk; Edom og Moab lægger de hånd på, ammonitterne bliver deres undersåtter. v15 Herren lægger band på Egypterhavets vig, han svinger sin hånd mod floden; med sin kraftige storm slår han den til syv bække, så man kan gå tørskoet over. v16 Der bliver en banet vej for den rest af hans folk, der er tilbage i Assyrien, ligesom der var for Israel, den dag de drog op fra Egypten.

8 ESAJAS 42 v1 Se min tjener, ham støtter jeg, min udvalgte, i ham har jeg fundet velbehag. Jeg lader min ånd komme over ham, og han skal bringe ret til folkene. v2 Han skriger ikke, han råber ikke, han løfter ikke sin røst i gaderne. v3 Det knækkede rør sønderbryder han ikke, den osende væge slukker han ikke, han fører retten til sejr. v4 Han bliver ikke svag og knækkes ikke, til han har ført retten igennem på jorden; de fjerne øer venter på hans belæring. v5 Dette siger Gud Herren, han som skabte himlen og spændte den ud, som bredte jorden ud med dens vækster, som gav åndedræt til folkene på jorden, livsånde til dem, der færdes på den: v6 Jeg, Herren, har kaldt dig i retfærdighed; jeg tager dig ved hånden. Jeg danner dig og gør dig til en pagt med folket, til et lys for folkene. v7 Du skal åbne de blindes øjne, føre fangerne ud af fængslet og dem, der sidder i mørket, ud af fangehullet. v8 Jeg er Jahve, det er mit navn! Jeg giver ikke min ære til nogen anden eller min pris til gudebillederne. v9 Hvad der tidligere blev sagt, det er sket, nu fortæller jeg det nye; før det spirer frem, forkynder jeg det. Den nye sang om Herrens sejr v10 Syng en ny sang for Herren, hans pris fra jordens ende, I, der færdes på havet med hvad det rummer, I, der bor på de fjerne øer! v11 Ørkenen og dens byer skal løfte røsten, lejrene, hvor Kedar bor; Selas beboere skal juble, fra bjergenes toppe skal de råbe. v12 De skal give Herren ære og forkynde hans pris for de fjerne øer. v13 Herren drager ud som en helt, som en kriger vækker han sin lidenskab; han skriger, han udstøder kampråb, over for fjenderne bryster han sig af sin styrke. v14 Jeg har tiet i lange tider, jeg har været tavs og holdt mig tilbage; nu skriger jeg som en fødende, jeg stønner og snapper efter vejret. v15 Jeg lægger bjerg og høj øde og lader alt, hvad der gror der, visne; jeg gør floderne til fast land og tørrer oaserne ud. v16 Jeg fører de blinde ad veje, de ikke kender, jeg leder dem ad stier, de ikke kender. Jeg gør mørket foran dem til lys, det bakkede land til slette. Det vil jeg gøre, og jeg opgiver det ikke. v17 Men de, der stoler på gudebilleder, må vige tilbage med skam, de, der siger til de støbte billeder: I er vore guder. Det ulydige folks frelse v18 I døve, hør efter! I blinde, se jer om! v19 Hvem er blind som min tjener og døv som mit sendebud? Hvem er blind som den udsendte, blind som Herrens tjener? v20 Mange ting så han, men gav ikke agt på det, trods åbne ører hørte han ikke. v21 For sin retfærdigheds skyld vil Herren gøre sin belæring stor og herlig. v22 Men de er et udbyttet og udplyndret folk; de er alle lænket i fangehuller og gemt bort i fængsler. De er gjort til bytte, og ingen redder dem,

9 de er udplyndret, og ingen siger:»lad dem gå!«v23 Hvem af jer vil høre dette, lytte og høre efter for fremtiden? v24 Hvem overgav Jakob til plyndring, hvem udleverede Israel til røvere? Var det ikke Herren, ham vi havde syndet mod? De ville ikke vandre ad hans veje eller lytte til hans belæring. v25 Derfor udøste han sin glødende vrede og krigens vold over dem. Den blussede op omkring dem, uden at de ville forstå det; den brændte dem, men de lagde sig det ikke på sinde.

10 ESAJAS v1 Vågn op, vågn op, ifør dig din styrke, Zion, ifør dig din festdragt, Jerusalem, du hellige by! For uomskårne og urene skal ikke længere komme i dig! v2 Ryst støvet af dig, rejs dig, du fangne Jerusalem! Løs dine halslænker, du fangne Zions datter! v3 For dette siger Herren: I blev solgt for intet, og I skal løskøbes, men ikke for penge. v4 For dette siger Gud Herren: I sin tid drog mit folk ned til Egypten for at bo der som fremmede, og Assyrien har undertrykt det uden grund. v5 Og hvad er der nu for mig at gøre her? siger Herren. For mit folk er blevet taget for intet; dets herskere jamrer, siger Herren, og altid bliver mit navn spottet dagen lang. v6 Derfor: Den dag skal mit folk lære mit navn at kende, for det er mig, der taler, her er jeg! v7 Hvor herligt lyder budbringerens fodtrin hen over bjergene! Han forkynder fred, han bringer godt budskab og forkynder frelse. Han siger til Zion:»Din Gud er konge.«v8 Hør, dine vægtere løfter røsten, de jubler i kor, for med egne øjne ser de Herren vende hjem til Zion. v9 Bryd ud i jublende kor, Jerusalems ruiner! For Herren trøster sit folk, han har løskøbt Jerusalem. v10 Herren har blottet sin hellige arm for øjnene af alle folkene, hele den vide jord skal se vor Guds frelse. v11 Bryd op, bryd op, drag bort fra byen, rør ikke ved noget urent! Drag bort fra den, rens jer, I, som bærer Herrens kar! v12 I skal ikke drage bort i hastværk, I skal ikke flygte; for Herren går i spidsen for jer, Israels Gud er bag jer. Herrens lidende tjener v13 Se, min tjener får lykken med sig, han knejser, han ophøjes og løftes højt. v14 Som mange gyste over ham så umenneskeligt ussel så han ud, så ussel var hans skikkelse blandt mennesker v15 sådan hensætter han mange folk i forundring, over ham lukkes munden på konger; for det, de ikke har fået fortalt, ser de, og det, de ikke har hørt, indser de. v1 Hvem troede på det, vi hørte? For hvem blev Herrens arm åbenbaret? v2 Han skød op foran Herren som en spire, som et rodskud af den tørre jord. Hans skikkelse havde ingen skønhed, vi så ham, men vi brød os ikke om synet. v3 Foragtet og opgivet af mennesker, en lidelsernes mand, kendt med sygdom, én man skjuler ansigtet for, foragtet, vi regnede ham ikke for noget. v4 Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud. v5 Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt. v6 Vi flakkede alle om som får, vi vendte os hver sin vej; men Herren lod al vor skyld ramme ham. v7 Han blev plaget og mishandlet,

11 men han åbnede ikke sin mund; som et lam, der føres til slagtning, som et får, der er stumt, mens det klippes, åbnede han ikke sin mund. v8 Fra fængsel og dom blev han taget bort. Hvem tænkte på hans slægt, da han blev revet bort fra de levendes land? For mit folks synd blev han ramt. v9 Man gav ham grav blandt forbrydere og gravplads blandt de rige, skønt han ikke havde øvet uret, der fandtes ikke svig i hans mund. v10 Det var Herrens vilje at knuse ham med sygdom. Når hans liv er bragt som skyldoffer, ser han afkom og får et langt liv, og Herrens vilje lykkes ved ham. v11 Efter sin lidelse ser han lys, han mættes ved sin indsigt. Min tjener bringer retfærdighed til de mange, og han bærer på deres synder. v12 Derfor giver jeg ham del med de store, med de mægtige deler han bytte, fordi han hengav sit liv til døden og blev regnet blandt lovbrydere. Men han bar de manges synd og trådte i stedet for syndere.

12 ESAJAS 65,17 ESAJAS 66 v17 Nu skaber jeg en ny himmel og en ny jord; det, der skete tidligere, skal ikke længere huskes, og ingen skal tænke på det. v18 Men I skal fryde jer og juble til evig tid over det, jeg skaber. For jeg skaber Jerusalem om til jubel, dens folk om til fryd; v19 jeg vil juble over Jerusalem og fryde mig over mit folk. Der høres ikke mere gråd eller skrig. v20 Der er ikke længere børn, der dør som spæde, eller gamle, der ikke lever deres tid til ende. Ung er den, der dør som hundredårig, og den, der ikke når de hundrede, er forbandet. v21 De skal bygge huse og bo i dem og plante vingårde og nyde deres frugt. v22 Andre skal ikke bo i det, de bygger, eller spise, hvad de har plantet. Mit folk skal nå træets alder, mine udvalgte skal nyde frugten af deres hænders værk. v23 De slider ikke forgæves, de føder ikke børn til den bratte død; for de er Herrens velsignede afkom, og de har deres efterkommere hos sig. v24 Før de kalder, svarer jeg, endnu mens de taler, hører jeg. v25 Ulven og lammet græsser sammen, løven æder strå som oksen; men slangens føde er støv. Der findes hverken ondskab eller ødelæggelse på hele mit hellige bjerg, siger Herren. Den nye himmel og nye jord v1 Dette siger Herren: Himlen er min trone, jorden min fodskammel. Hvilket hus skulle I kunne bygge mig, eller hvilket sted skulle være min bolig? v2 Min hånd har skabt alt dette, sådan blev det hele til, siger Herren. Det er den hjælpeløse, jeg ser til, den modløse og den, der skælver for mit ord. v3 Den, der slagter en okse, er en manddræber, og den, der ofrer et får, er en hundemorder; den, der bringer afgrødeoffer, ofrer svineblod, den, der brænder røgelse, velsigner det onde. Som de vælger deres egne veje og elsker deres ækle guder, v4 sådan vælger jeg at plage dem og bringe dem, hvad de frygter. For ingen svarede, da jeg kaldte; ingen hørte, da jeg talte; men de gjorde, hvad der var ondt i mine øjne, og valgte, hvad der var imod min vilje. v5 Hør Herrens ord, I, der skælver for hans ord! Således siger jeres brødre, der hader jer, og som støder jer bort for mit navns skyld:»lad Herren vise sig i herlighed, så vi kan se jeres glæde;«men de skal blive til skamme. v6 Hør larmen fra byen, lyden fra templet! Hør, Herren gengælder sine fjenders gerning. v7 Før hun får veer, har hun født; før smerterne kommer over hende, har hun bragt en dreng til verden. v8 Hvem har hørt mage, hvem har set dets lige? Kommer et land til verden på én dag? Fødes et folk på et øjeblik? Ja, Zion får veer og føder straks sine børn. v9 Skulle jeg åbne moderlivet uden at lade hende føde? siger Herren. Skulle jeg sætte fødslen i gang og hindre den igen? siger din Gud. v10 Glæd jer med Jerusalem, fryd jer med hende,

13 alle I, der elsker hende; tag del i hendes glæde, alle I, der sørgede over hende. v11 Så skal I drikke og mættes og finde ro ved hendes bryst, I skal die og glæde jer ved hendes dejlige bryst. v12 For dette siger Herren: Jeg leder til hende en flod af velstand og folkenes rigdom i en rivende strøm. Hendes børn skal bæres ved hoften og vugges på knæ. v13 Som en mor trøster sit barn, trøster jeg jer, så I finder trøst hos Jerusalem. v14 Når I ser det, skal jeres hjerte glæde sig, og jeres krop skal trives som græs. Da giver Herrens magt sig til kende for hans tjenere og hans vrede for hans fjender. v15 For se, Herren kommer i ild, hans vogne er som et stormvejr; han slipper sin vrede løs i en brand og sin harme i flammende ild. v16 For Herren fælder dom over alle mennesker med ild og med sværd, og mange bliver dræbt af Herren. v17 De, der helliger sig og renser sig, når de går til haverne og søger én derinde, de, der æder svinekød og ækelt kryb og mus, de bliver alle sammen udryddet, siger Herren. bjerg, Jerusalem, siger Herren, på samme måde som israelitterne bringer offergave til Herrens hus i rene kar. v21 Også blandt dem vil jeg tage nogle til præster og levitter, siger Herren. v22 For ligesom den nye himmel og den nye jord, som jeg skaber, skal bestå for mit ansigt, siger Herren, sådan skal jeres slægt og jeres navn bestå. v23 Hver måned på nymånedagen og hver uge på sabbatten skal alle mennesker komme for at tilbede mig, siger Herren. v24 Og de skal gå ud og se på ligene af dem, der brød med mig. For deres maddiker dør ikke, og deres ild slukkes ikke. De skal være til afsky for alle mennesker. v18 Jeg kommer selv for at samle alle folk og sprog, og de skal komme og se min herlighed. v19 Jeg sætter et tegn på dem og sender dem, der undslipper, ud til folkene i Tarshish, Pul, Lud, Meshek, Tubal, Javan og de fjerne øer, der ikke har hørt om mig og ikke har set min herlighed. De skal fortælle folkene om min herlighed, v20 og som en offergave til Herren skal de bringe alle jeres brødre fra alle folkene på heste, vogne, bærestole, muldyr og kameler til mit hellige