ER København en rig eller fattig By? Slaar man op i Stadens

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ER København en rig eller fattig By? Slaar man op i Stadens"

Transkript

1 BYENS PENGE ER København en rig eller fattig By? Slaar man op i Stadens højtidelige Regnskab, kan man finde saadanne Tal, som at dens Formue er op omkring 60 Millioner, eller at der aarlig indkommer en Millioner i Skatter og Afgifter, at Belysningsvæsnet indbringer omkring 4 Millioner osv. Saadanne løsrevne Tal siger dog ikke stort, fordi de altid skal ses i Forhold til andre. Mere Besked faar man vel, naar man spørger om, hvad der lægges op og spares sammen i en By som København. Sparekasse- Inspektionen kan svare herpaa med et Tal, der fortæller, at den halve Million, Stor-København er vokset op til at være, har staaende saadan noget som 270 Millioner, som der altsaa har været Raad til at lægge tilside. Alligevel siger maaske heller ikke disse sidste Tal stort. Selv om de kan fortælle noget om, at hver af Hovedstadens Indbyggere i Gennemsnit har saa og saa mange Kroner staaende i Banken, faar man intet at vide om, hvorledes de i Virkeligheden er fordelt. Tallene hindrer jo ikke, at der ved Siden af mange pæne smaa Formuer eller, hvis Ordet er for stort, ikke helt smaa Nødkapitaler, findes adskillig virkelig Fattigdom og Nødstilstand i København. At der findes det, tvivler vel ingen om, Magistratens Fattigforsørgelse, de forskellige Understøttelsesselskaber, Assistenshuset, Pantelaanerne og flere kan tale med derom. Alligevel er der den Forskel paa København og de store Storstæder, at saa udprægede Fattigkvarterer som dér, Londons White - chapel f. Eks., finder man ikke i København. Det er naturligvis ikke Velstand og Komfort, man finder mest af ude i Vesterbros trøstesløst lange og triste Sidegader, saalidt som i de Kvarterer i den indre By, Vognmagergade- og Holmensgade-Kvarteret, der jo nu heldigvis er i Færd med at forsvinde, men den aabenbare Usselhed er det dog heldigvis i de færreste Tilfælde. Alle Forhold taget i Betragtning

2 KØBENHAVNSK OVERDAADIGHED 225 tør det vel siges, at København er en forholdsvis velstillet By. Den har ingen Rigdomme at prale med, de meget store Formuer er snart talt, selvom man ikke længer har nogen Skattebog at slaa op i, Reglen er en nogenlunde Indtægt, der tillader Byens Borgere at klare sig og endda lidt til. En svensk Forfatter, der har skrevet en Bog om det moderne København, har med megen Beundring talt om det paa en Gang nøjsomme og velhavende Københavnerliv, han har lært at kende. Hans Dom er vel nok bygget over Iagttagelser fra det ydre og udendørs Liv, han har lært at kende, men i al Almindelighed har han sikkert Ret. Det Storstads-Tilsnit, andre Storbyer kan rose sig af paa det offenlige Livs og de mondæne Forlystelsers Omraade, ejer København ikke stort af. Hersker der nogen Overdaadighed i København, holder den sig i hvert Fald inden Døre, hvilket meget naturligt kommer af, at den ikke har nogen plausibel Grund til at vise sig paa offenlige Steder. De mindre tilladelige men derfor ikke helt utilladte Nydelsers Tal begrænses blandt andet stærkt deraf, at den danske Hovedstad i sin Uskyldighedstilstand ikke ejer ret mange præsentable Eksemplarer af den kvindelige Halvverden", der andre Steder giver Farve til de lette Glæders Liv. Den københavnske Levemand" er da heller ikke nogen Type, der kan sidestilles med Udlandets Millionbyers, og hans Ekstravagancer er ikke af dem, der faar store Arveformuer til at smelte som Dug for Solen. Som Regel holder de velhavende Københavnere ret godt fast paa deres Skillinger, og hvad der ikke anvendes paa Hus og Hjem og Gaard og Grund, hvortil ogsaa hører den obligate Strandvejs-Villa, anbringes i solide Værdipapirer, der omhyggeligt opbevares i Bankens Bokslokaler til de halvaarlige Kuponklipninger. Stor-København. 11

3 226 BANKER FØR OG NU Deraf følger dog ikke, at det er Jævnhed og Tilforladelighed altsammen. En By i saa stærk Fremvækst som København kommer ikke sovende til sin Storhed. Det er store Kapitaler, der arbejdes med, og det gaar her som allevegne, at hvor der handles, der spildes. De store Krach, der som et pludseligt vulkansk Udbrud vælter højtansete Huse overende og sluger Formuer i sit Krater, kender vi vel ikke saa mange af herhjemme, men der er dog Tilfælde nok, der viser, at det ikke altid er helt sikker Grund, vi gaar paa, enten det nu skyldes mere personlige Forhold, som ikke har svaret til, hvad de har haft Udseende af, eller det kan, være de store Svingninger paa Verdensmarkedet, der ogsaa sender deres Dønninger hertil og trækker Rebet fast om Halsen paa dem, der ikke var altfor stive i Papirerne. Bankerne kan tale med derom. Bankerne! Det er ganske betegnende for den Udvikling, København gennemgaar, saa stor en Rolle de efterhaanden er kommet til at spille, og saa forandret Befolkningens Syn paa dem og Stilling til dem efterhaanden er blevet. I tidligere Dage var det Institutioner, som almindelige Mennesker saa op til med Højtidelighed og en Slags Ærefrygt, og hvis Virksomhed de slet ikke forstod noget af. Omtrent som den gamle Vismand i Tolstoys Mørkets Magt", der er hæftigt forarget over saadanne Ting som de nye Retirader og Bankerne, der ganske ubegribeligt paatager sig at gemme Folks Penge for dem og ovenikøbet giver dem flere til i Stedet for at lade sig betale derfor! Men den Sky, hvormed man betragtede disse moderne Pengemaskiner, der paa den ubegribeligste Maade malede Aktionærernes Lommer fulde, som Jættekvinderne malede Guld til Kong Frode, var heller ikke helt ubegrundet. Den skyldtes bl. a. den Fornemhed, hvormed Bankerne selv afspærrede sig. Der gaar Sagn om, hvorledes københavnske Banker for et halvt Hundrede Aar siden behandlede deres Publikum med den største Bureaukratisme og kun som i Form af en Naadesakt nedværdigede sig til at modtage dets Penge. Eller hvorledes det at faa en Veksel omsat krævede en højtidelig Antichambrering og var en overmaade vidtløftig Ting, der som oftest ikke gik i Orden, og i hvert Fald krævede adskillige Dage, før den ekspederedes. Forholdene har forandret sig. Publikum véd nu, at en Bank er en Forretning som enhver anden, og Bankerne har forstaaet - den store Konkurrence mellem dem indbyrdes har lært dem det at

4 1 Bankens Ekspeditionslokale.

5 228 DRISTIGE SPEKULATIONER det gælder om at fange Publikum ind og holde det fast. Det har ført til, at de efterhaanden har sendt deres Fangearme ud over den hele By og til Forstæderne med, og at der ikke findes mange Kvarterer, hvor de ikke har deres Afdelinger. Det var et Par mindre Banker, der for nogle Aar siden begyndte at descentralisere deres Virksomhed paa denne Maade, men de ældre og fornemmere har efterhaanden maattet følge Trop. Bankfunktionærerne holder Frokosthvil. Helt sund er denne Griben om sig maaske ikke, hverken for Bankerne selv eller for Publikum. Den vil bidrage til, at den almindelige Leven paa Kredit, der i de senere Aar har grebet saa stærkt om sig, end mere finder Indpas, og den vil næppe kunne vejes op mod den Opfordring til at spare og lægge Øre til Øre og Krone til Krone, som skulde være den anden Side af Bankernes Opgave. Den moderne Bank er jo ikke mere alene en Sparekasse, der frugtbargør Folks overflødige Mammon, den er en Spekulationsforretning i stor Stil, ofte ude i ret vovede Dispositioner, men hvor Gevinsten saa til Gengæld kan blive saa meget større, og det ene Tab dækkes af de andre Chancers Overskud. Der har ofte, ogsaa fra bankmæssig Side, været raabt Varsko i Anledning af de altfor mange Banker

6 DET STORE RUN" 229 København efterhaanden har faaet, men det synes ikke at frugte stort, og det vil sikkert ogsaa være vanskeligt paa det Omraade at gaa Udviklingen imod. Til vi en Gang staar foran den store Nedgang, foran Krisen, hvor run"'et mod Bankerne bringer dem ud af Ligevægt og for lange Tider berøver dem deres Prestige. Som de nu formerer sig, synes de kun at vokse i Rigdom og I Bankens Boksafdeling. Anseelse, og det ikke mindst i det Ydre. Klogt lægger det moderne Bankinstitut en betydelig Vægt paa, hvorledes det præsenterer sig udadtil. Selv de mindre Afdelingers Lokaler tager al Nutidens tekniske Raffinement i Brug og søger ved en solid Elegance at hæve sig op over Gadens øvrige Forretninger, og de store Hovedbanker indretter sig hele Palæer, værdige den Kong Mammon, der skal residere i dem. Det er et saadant Bankslot, der giver det rette Begreb om Pengenes Magt, og det er med bevidst Hensigt udstyret baade udvendig og indvendig saa luksuriøst, at det maa imponere selv den mest forvænte. Af Ydre og af Arkitektur langtfra pralende, snarest virkende ved en vis Massivitet, stilfuldt i sin Enkelhed og af rolig

7 230 DET MODERNE PENGESLOT Værdighed med sine røde Sten, sit mægtige Granitfundament, sine slanke Granitsøjler og de rige Vinduesindfatninger. Roligt og fornemt, paa en Gang helt moderne og dog stilfuldt stemt ind blandt sine gamle fornemme Omgivelser. Og det indre virker ikke mindre. Ad en pragtfuld Marmortrappe, hvis Vægge er beklædt med samme kostbare Sten, kommer man op i Vestibulen, hvor Bankens Grundlægger hilser den kommende med sit kolde Stensmil, og derfra gennem de mægtige Teaktræs Svingdøre med de kunstnerisk udformede Messingbeslag ind i Bankens Ekspeditionslokale. Gulvet er marmortavlet, det rigt facetterede Loft, hvorfra de mægtige elektriske Kroner hænger ned, bæres af vældige slebne Granitsøjler med ciselerede Broncekapitæler. Alle Skranker og Pulte er af fuldt Mahogni eller Teak, Inventaret efter Kunstneres Tegning, Rum- og Lysforhold de bedst tænkelige med baade Side- og Ovenlys, saa der ikke findes én mørk Krog. Og det er ikke alene de Lokaler, som søges af det daglige Publikum, der er saa komfortabelt udstyret. Den samme elegante Smagfuldhed hersker i alle de mange andre Kontorer eller Sale, hvor Bankens mange forskellige Afdelinger har Sæde, for slet ikke at tale om den overdaadigste af dem alle, hvor Bankraadet holder sine Møder, en hel Festsal, kun med den lidt strengere Karakter dens Bestemmelse paabyder. Og knap behøver det vel at siges, at Banken har taget alle moderne tekniske Forbedringer i sin Tjeneste, at Elektriciteten sender sit hvide Lys ud gennem Tusinder af Lamper, at Telefon, elektrisk Elevator, Rørpostsystem osv. osv. overalt er bragt i Anvendelse for at lette Ekspeditionen og Forbindelsen mellem de forskellige Kontorer. Og at der, hvad Udenomsbekvemmeligheder som Frokoststuer og Samlingsværelser, Baderum, Cyklestald osv. angaar, er gjort det muligste, for at det store Personale en af vore største Banker opgør det til over 300 Mennesker, Filialerne iberegnet, foruden ca. 50 Bude - kan befinde sig saa godt som mulig indenfor dens Enemærker. Men Bankens Stolthed er dog dens Boksafdeling, det store, underjordiske Rum, hvælvet som en gammel Kirkekrypt, Loftet baaret af en mægtig Granitpille. Ved alle tænkelige Sikkerhedsforanstaltninger er dette Rum gjort uangribeligt. Ild kan ikke naa derind og vilde ikke have noget at sætte sine Tænder i, hvis den kunde tænkes at opstaa derinde, og selv det mest udspekulerede Selskab af Banktyve vilde forgæves prøve alle sine snildeste Opfin-

8 Et Møde i en Banks Direktion.

9 232 KVINDELIG ARBEJDSKRAFT delser for at trænge ind i denne Helligdom, hvor Værdipapirer og alle Slags Kostbarheder opbevares i Staalskabenes Hundreder af dirkefri Rum. Banken har to Boksrum, et for Publikum, hvor enhver mod en vis aarlig Afgift kan leje et Rum til Opbevaring af Værdipapirer og lignende, og et, hvor Banken selv har sine Kassebeholdninger og Omsætningspapirer samt de Værdipapirer ofte I Bankens Kælder. til flere Hundrede Tusinde Kroners Værdi der er deponerede mod Laan eller til Opbevaring. Det er et helt lille Samfund, der lever indenfor en saadan Banks Mure, et Samfund med sine egne Love og sine egne Traditioner og ogsaa lignende det store Samfund deri, at den kvindelige Arbejdskraft har begyndt at rykke ind paa Livet af den mandlige. Det er efterhaanden ikke saa faa Damer, der erobrer sig en Plads i Bankerne, og som her finder god Anvendelse for de Egenskaber, Orden og Akkuratesse, der særlig kendetegner Kvindens Arbejde, og som Banken har særlig god Brug for. Naturligvis er der stærk Rift om Assistentpladserne, baade de

10 MANGE BÆKKE SMAA! 233 mandlige og de kvindelige. Som Regel er de ikke stort bedre aflønnede end Assistentpladser i Almindelighed i andre offentlige Kontorer, med en lille Begyndelsesgage og en langsom Stigning til et ikke altfor svimlende Maksimum, som de færreste naar op over, men det er dog altid det sikre", som det for de fleste kommer an paa, og endda med Udsigt til en Slags Pensionering efter et tilstrækkeligt langt Aaremaal. Det er først, naar de naar op over de underordnede Stillinger til de mere betroede som Kasserere, Bogholdere, Prokurister, Kontorchefer osv., at Gagen forhøjes betydelig, ekstra forbedret med Andel i Tantieme osv., til den kan naa Højder, der staar i Forhold til de enorme Summer, der arbejdes med. Men saa højt op i Rangforordningen naar kun de allerfærreste. Institutionernes tiltagende Omfang har efterhaanden, akkurat som det er Tilfældet med Storindustrien, nødvendiggjort en Specificering af Arbejdet, hver Mand til hans lille Speciale, hvert enkelt Hjul til sin bestemte lille Rundgang i det store Maskineri, hvoraf Følgen naturligvis bliver den, at det kun er de overordenlige Evner og den usædvanlige Interesse hvis det da ikke er formaaende Protektion der bringer sin Mand saaledes frem, at han kan erhverve sig en virkelig Indsigt i en moderne Bankinstitutions mangegrenede Virksomhed. Thi mere og mere drager Bankerne ind under deres Felt. De modtager og forvalter Smaafolks Sparepenge og kimser ikke af selv de mindste Summer det er betegnende at se, hvilken Udbredelse de efter amerikansk System indførte Hjemmesparebøsser, der opsamler de daglige overflødige Kobber- og smaa Sølvpenge, har faaet herhjemme i Løbet af ganske faa Aar, de griber ind i Handel og Industri, i Bygningsforetagender, selv i Litteraturen og Kunsten kan man nu og da spore dem og det ikke alene gennem et og andet Mæcenat i Politiken og de sociale Forhold spiller de som Fisk i rørt Vande, og det bekendte Ord, at det ikke længere er Staterne eller Fyrsterne, der bestemmer over Krig og Fred, men Bankerne, kan ogsaa overføres paa de hjemlige Forholds Krig og Fred. Kun én Ting gør Bankerne ikke naar undtages Nationalbanken, der trykker sine Sedler i stor Hemmelighedsfuldhed, men ikke altid saaledes, at de kan staa for en kritisk Prøvelse de laver ikke Pengene selv. Den rigtige Pengemølle er Statens Mønten".

11 234 I ÆVENTYRETS LAND Mønten, den kongelige Mønt der er i Navnet en Klang af Guld og Sølv, som behageligt kildrer Øret og frister Tankerne paa Fart langt udover den jævne Pasgang, de graa Dage tvinger dem ind paa. Hvad kunde man ikke naa, hvor rigt kunde Livet ikke forme sig, hvis! Og passerer man en Dag Møntens Bygning paa Mønten. Hjørnet af Holbergsgade og Herluf Trollesgade, synes man, at det er selve Æventyret, der boer tilhuse bag det høje Jærngitter og de fængselsagtig beskyttede Vinduer. Det er jo derinde, at Guldet og Sølvet forvandles til de Mønter, der spiller saa stor en Rolle i alles Tanker, og man gør sig allehaande Forestillinger om, hvad der foregaar indenfor den altid omhyggeligt aflaasede Port. Hvilke mystiske Kræfter er der i Bevægelse derinde, hvilke hemmelighedsfulde Processer foregaar der med det røde Guld og det hvide Sølv, inden det kommer for Dagens Lys som nypræget skinnende Mønt for at tjene Menneskenes Børn. Hvem der med et Trylleord kunde løse Stedets Trolddom og aabne Vejen for alle dets Skatte!

12 PROSA MOD POESI 235 For den, der med lovligt Ærinde naar ind i Helligdommen, svinder dog hurtigt alle æventyrlige Forestillinger, og selv en Vilhelm Bergsøe skulde have ondt ved at omforme denne gamle Pengefabriks ret nøgne Prosa til romantisk Poesi. Institutionen er vel gammel, forsaavidt Mønten blev anlagt af Frederik den 5. i 1748 omtrent paa samme Sted, hvor den nu findes, men den nuværende Bygning er kun 35 Aar gammel, en regelret Kontor- og Fabriksbygning uden al Mystik. Her er ingen skumle Kroge og ingen gamle Smuthuller med haarrejsende Spøgelsehistorier, og selve Arbejdet gaar med fabrikmæssig Præcision uden noget æventyrligt over sig. Her er ingen Jættekvinder, der maler Guld til Kongen, ingen langskæggede Dværge, der i Nattens Mulm hamrer det kostelige Metal ved den flammende Esse. I den kongelige danske Mønt foregaar alt i fuldt Dagslys, og er der noget, der adskiller denne Fabriksvirksomhed fra andre, er det vel kun den større Forsigtighed og Paapasselighed, der er en Følge af, at det gælder et saa værdifuldt Raamateriale og Fabrikat. Det er Kemikerne og Teknikerne, der her fører Ordet, Mystiken er Videnskabens, det er moderne, indviklede Maskiner, der besørger Prægningen, og det er Mennesker som alle andre, der forestaar og deltager i Arbejdet. Alligevel kan dette have Interesse nok, fordi det er vor Mønt, vore Penge, det gælder. Vi stiller jo til dem visse Fordringer, som vi ikke stiller til nogen anden Vare, først og sidst Fordringen til dens Paalidelighed. Den skal mere end noget andet være, hvad den udgiver sig for, fordi dens Brugbarhed som Omsætningsmiddel beror derpaa. Et Lands Mønt er det bedste Barometer for dets økonomiske Stabilitet, paa den hviler den rolige, daglige Omsætning, og kun derigennem opnaas den Tryghed i alle Forhold, som ikke er af mindre Værdi, fordi den bliver noget selvfølgeligt dagligdags, hvoraf man kun mærker Sarøet under urolige Forhold. Men netop denne absolute Præcision og nøje gennemførte Paalidelighed er det, man stærkest faar Indtryk af under et Besøg paa Mønten, medens en Udmøntning staar paa. Altsaa er vi der paa en saadan Dag, hvor alt er i travl Virksomhed lige fra Smelteriet til Prægemaskinerne; man er just ifærd med de nye Sølvtokroner, der i Anledning af Tronskiftet udmøntes i et Antal af 150,000 Stykker, og som bærer to Kongers Billeder, Christian den 9.s og Frederik den 8.s.

13 236 SØLV I BARRER Den første Form, hvori man stifter Bekendtskab med dem, er Sølvbarren, det gedigne, hvide Metal, af Størrelse og Form som et mindre Rugbrød, der efter Tilbud leveres af udenlandske Firmaer. Den vejer godt til den gennemsnitlige Vægt af en saadan Barre, hvoraf der kan blive op omkring 3000 Tokronestykker, er ca. 75 Pund og man løber ikke langt med mange af dem uden at udsætte sig for at komme til at dele den stakkels Correggios Skæbne. Men Smelteriet. det er da heller ikke nogen lang Vej, de har at tilbagelægge, fra den brandsikre Hvælving i Kontoret, hvor de opbevares, og ind i Smelteriet, hvor de store Digler af ildfast Ler og Grafit i utaalmodig Hede venter paa dem; den største af Diglerne tager ikke mindre end sine syv Hundrede Pund. Her smeltes Metallet ved en Temperatur paa over de 1000 Gr., og tilsættes med de mindre ædle Substanser, der er nødvendige for at give Mønten dens rette Haardhed Møntloven sætter for Guldmønternes Vedkommende Blandingen til 90 Vægtdele fint Guld og 10 Vægtdele Kobber, medens der for Sølvmønter (To- og Eenkronestykker) er fastsat en Blanding af rent Sølv og Kobber i Forholdet 12 til 3 og for Kobbermønter af 95 Vægtdele Kobber, 4 Vægtdele Tin og 1 Vægtdel Zink. Under Smeltningen, der for Sølvets Vedkommende tager omkring 5 Timer,

14 NAAR MØNTEN BLIVER TIL 237 tages der Prøver af Blandingen for at se, om den er, som den skal være, alt medens der paa god Husmodervis flittigt røres i Gryden. Naar Tiden er omme, øses det flydende Metal med lange Støbesker, der er beklædt med et Lag af ildfast Ler, for at intet skal hænge ved og gaa tilspilde, over i Støbeformene, hvorfra det størknet udgaar som lange, en halv Finger tykke Sølvlinealer, Tene" som deres I lustérkamret. tekniske Benævnelse er der vejes og med en Skivesaks beklippes for de Støberande, de har fra Støbeformene. Processen er ikke indviklet, det hele gaar til efter en jævn Kogebogs Opskrift. Mellem stærke Staalvalser udvalses Tenene, til de har den passende Tykkelse, naturligvis en meget nøjagtig Tykkelse maalt i Millimeter, og i Maskiner slaas saa de runde Pengestykker, Blanketterne", ud. Endnu er de dog kun i deres Vorden. Paa flade Træbakker, der hver har Hundrede smaa Fordybninger, hvori Mønten akkurat passer, tælles de hastigt og gaar saa op i Justérkamret, hvor den sidste Prøvelse af Størrelse og Vægt finder Sted; er de for tunge og tykke, skrabes og files de til, er de undervægtige, kasseres de og maa nok en Gang i Diglen. En snild

15 238 I PRÆGEMASKINEN Maskine tager saa mod dem og giver dem ved et stærkt Tryk deres ophøjede Kant. Men de mange Processer har ikke pyntet Blanketterne, der er sorte og anløbne at se til, og en Renselsesproces er nødvendig. Den foregaar i Vaskeriet, hvor de rystes rundt i store Trækar med Svovlsyre, der opløser Kobberilten, og herfra udgaar de skinnende hvide og blanke. Saa mangler de kun Præget for at kunne gaa ud i Verden til Glæde, eller undertiden til det modsatte, for Menneskenes Børn. Det faar de i Prægemaskinerne, som er høje, snildt indrettede Jern- og Staalvæsener, hvor de glatte Mønter hurtigt løber igennem, oghvorved detstærke Pres de udskaarne Stempler paa én Gang præger dem Prægemaskinerne. p a a ReveTSen Og Aversen, samtidig med at de faar deres riflede Kant. Saa hurtigt og præcist arbejder disse Maskiner, at hver af dem præger 70 Mønter i Minuttet; med en lille Klatskilling som de 150,000 nye Tokroner faar de da hurtig Bugt. Det gamle Ord, at hvor der handles, der spildes, maa vel ogsaa gælde en Institution som Mønten, hvor saa værdifuldt et Materiale passerer saa mange Stadier og saa mange Hænder. Alligevel er det sikkert her Tilfældet i mindre Grad end mange andre Steder. Der

16 GULD I SKORSTENSRØGEN 239 er saavist ingen Fare for, at Arbejderne om Aftenen gaar hjem med Lommerne fulde af nye Kronestykker, derfor sørger den nøje gennemførte og af sig selv virkende Kontrol, der holder Regnskab selv med hver lille Øre, som passerer Maskinen. Men ogsaa over det, man kunde kalde Affaldet hvad det dog ikke er i højere Grad, end at ogsaa det en skønne Dag genopstaar som blanke Penge holdes der Regnskab. Saa stor er Omhuen her, hvor selve Luften indeholder Metalværdier, at det er det kvindelige Personale forbudt at gaa med lange Kjoler, der slæber mod Jorden, at al Tøj skiftes efter endt Arbejde, og at end ikke Vaskevandet slaas ud og faar Lov at gaa i Kloaken; af det har man en Gang efter en Møntning indvundet Værdier for omkring 300 Kroner. Allerstørst Omhu udvises der naturligvis, naar det er Guld, der møntes. Alene i Røgen og Soden fra en Guldovn forsvinder der adskilligt, og selv om det er en lidt overdreven Anekdote, der beretter om Londons Mønt, at Røgen fra dens Skorsten helt havde ægteforgyldt en nærliggende Kirkekuppel, saa er der dog saa meget derom, at man her i København efter Møntningen i 1874 ved at nedbryde Ovnene og Kanalerne og udvaske Soden indvandt ca. 10,000 Kroner. Hvor hyppigt saadanne Udmøntninger foregaar, er grumme forskelligt, og der er i og for sig ingen anden Regel, end at det sker, naar det paakræves, hvilket vil sige, naar Nationalbanken erklærer sig nær ved at være renonce paa en Møntsort. Banken lader da Finantsministeriet det vide, og fra Ministeriet udgaar der Ordre til Mønten om at udmønte det nødvendige. Dog ogsaa Private kan lade Penge mønte, at sige hvis de møder med tilstrækkeligt meget Guld - ikke under for en halv Million hvis Guldet er af tilstrækkelig Finhed og f. Ex. ikke er Mineralguld, som Mønten ikke er indrettet paa at udsmelte, og hvis de betaler, hvad det i Arbejdsløn, Slid paa Maskiner osv. koster at udmønte det. I saa Fald kan Mønten ikke vægre sig, medens den derimod ikke indlader sig paa at udmønte Sølv til andre end Nationalbanken. Det hænger naturligvis sammen med, at Sølvpengene saa lidt som anden Skillemønt har den Metalværdi, de lyder paa. En Tokrone er efter Sølvets nuværende ringe Kurs ikke stort mere værd end ca. 80 Øre; skulde den indeholde Metal for Pengene, vilde den blive af en ganske uhandlelig Størrelse; paa samme Maade er der langtfra Metal for Pengene i en 5 Øre, der for Alvor vilde blive en slem Ladegaardsspecie, hvis den

17 240 EN MILLION I RENDESTENEN svarede til sit Navn. Men hvad der herved vindes, den Renteindtægt, som Forskellen i Værdi og Paalydende giver, er forbeholdt Staten, og for Statens Borgere spiller Forholdet ingen Rolle, forsaavidt de altid kan faa Guld, der har den paalydende Værdi, for deres Sølv. Naturligvis er det grumme sjældent, at Privatfolk møder op for at faa Guld møntet, ligesom Guldudmøntningen i det Hele taget kun foregaar med store Mellemrum. Guld er ikke saa stærkt i Omløb, det slides altsaa ikke saa meget, hvorimod Skillemønten ret snart bliver saa medtaget, at Nationalbanken og de offentlige Kontorer holder den tilbage og den igen gaar til Mønten til Indsmeltning. Hyppigst er det naturligvis Kobberet, der maa udmøntes paany, omtrent hvert tredie Aar, men det kommer ikke saa meget af Slidet som deraf, at der forsvinder ikke saa faa Mønter mellem Aar og Dag. Guldet passer Folk i Reglen omhyggeligt paa og gemmer det i Portemonnæens inderste Rum, ogsaa Sølvet er de nogenlunde omhyggelige med omend det er sket, at flitttige Samlere har kunnet sammenpille sig ikke helt ubetydelige Summer i Sølvmønt ude paa Lossepladserne og lignende Steder men Kobberet faar gladelig Lov til at rulle. Der regnes, at der forsvinder 1 Million Stykker Kobbermønt om Aaret! Det lyder af noget, men det er i Virkeligheden ikke saa betydeligt, naar man tager Danmarks Folkemængde i Betragtning; det vil da kun sige, at hvert Individ taber eller bortkaster én Kobbermønt hvert andet Aar. Var det endda alt, hvad Københavnerne tabte eller sløsede væk, men det tør jo næppe paastaas. Er de end gennemsnitlig set et ret sparsommeligt Folkefærd, udelukker det jo ikke en vis Portion af Ligegladhed og Letsindighed, der lader Mønten rulle og hver Dag have nok i sin Plage. Og hænder det, at en Dag faar mere, end den ret vel kan overkomme, saa kan der ogsaa være Raad for det, saa er der jo de barmhjærtige Institutioner, der hjælper Folk i deres bittre Nød. Forrest blandt dem er det hæderværdige Assistentshus, der danner Hjørnet af Nybrogade og Snaregade, med en af sine Fløje ud imod Gammelstrand. Gammelt og ærværdigt ligger Huset der med sit røde Tegltag og sine mange gittrede Vinduer, i et af Byens ældste og smukkeste Kvarterer. Kjøbenhavneren, der gaar det forbi, hilser det med det lidt forlegne Genkendelsesblik, hvormed man møder det, der minder om de heldigvis længst forsvundne Dage, da man nu og da

18 HOS ONKEL" 241 nødtes til at tage sin Tilflugt til Onkel"s Barmhjærtighed. Hvis han da ikke netop selv har Ærinde hos ham! Saa sagtner han sin Gang, naar han nærmer sig den smukke Portal i Nr. 2, og hans Blik glider hurtigt undersøgende op og ned ad Gaden. Nej, der er vist ingen Bekendte i Farvandet! Med en hastig, skarp Drejning er han inde i Porten, hvor han for alle Tilfældes Skyld bliver staaende et Øjeblik, studerende med stor Iver de officielle Auk- Assistentshuset set fra Gammelstrand. tionsbekendtgørelser indenfor Udhængsskabenes Staaltraadsnet. Skulde alligevel nogen have set ham, kan de endnu redde ham Skinnet. Det er først, naar han er inde i Gaarden og oppe ad Trappen til Expeditionslokalerne, at han for Alvor føler, at han har risikeret sit Rygte for at bytte sit Uhr mod tyve blanke Kroner. Men er han omsider naaet op foran Disken og har overbevist sig om, at han ikke har været saa uheldig at komme i Stue med en af sine gode Venner, bliver han rolig. Han ved, at derindefra møder der ham ingen utidig Nysgerrighed, forsaavidt han da er der i lovligt Ærinde. Af den gode Grund, at ogsaa den menneskelige Nysgerrighed har sine Grænser, og at den vilde faa mere end nok at gøre, om den skulde udstrække sig til alle dem, der, selv eller pr. Kommission, søger Assistentshusets Hjælp. Her Stor-København. II 16

19 242 EN MEDGØRLIG KREDITOR overraskes man ikke. Man er vant til at se Folk af alle Stænder indenfor Dørene. Her kommer den fatttige Kone med sit Vinterskørt, naar Varmen er kommen i Luften, her kommer Kommisen med sit Søndagstøj til Opbevaring Ugen ud, Studenten med sine Bøger, naar Sommerferien er inde; herhen sender Grossereren sin Karl med et Parti Varer, naar det kniber med en Vexel, eller Baronen sin Tjener med Familjesølvtøjet, naar Pengene fra Godset lader vente paa sig. Assistentshus-Gaarden. Onkel" har Trøst for dem alle og behandler dem alle ens. Han er Forretningsmand men uden det, som ellers stærkest kendetegner Forretningsmanden: Lysten til Gevinst. Han skal intet tjene, eller da saa lidt som mulig: fra en halv til én Øre for hver Krone om Maaneden (til Forskel fra de mange Gange flere, de private Pantelaanerforretninger suger ud af deres Offre). Og han er ingen skrap Kreditor. Et helt Aar opbevarer han sine mange Nevøers og Niecers betroede Gods, før han lader det gaa til Auktion, og i Aar og Dag gemmer han det mulige Overskud, Salget har givet. Han er et Fænomen, den virkelige uegennyttige Menneskeven, og Folk benytter sig af det. Ikke alene de, der er i Trang og Bekneb, men ogsaa praktiske Folk, der her finder et nemt og forholdsvis billigt Opbe-

20 FRA KÆLDER TIL KVIST 243 varingssted for Ting, de har vanskeligt ved at huse. Her faar man sin Pels forsvarligt nedpebret for Sommeren, og her finder man en billig Box til sine Sølv- og Guldting, medens man farter Hvropa rundt i sin Avtomobil. Alt tager Assistentshuset imod, og alt opbevarer det med en næsten rørende Omhu. Fra Kælder til Kvist er det fyldt af Alverdens Frembringelser, fra et Par udslidte Benklæder, der har indbragt sin Ejer en eller to Femogtyveøre, til Perler og Diamanter for Tusinder; i Skuffer og Skabe, paa Hylder og Reoler ligger det altsammen omhyggeligt indpakket, de mindre Ting i nette Papiromslag, Tøjet og Sengklæderne i den Emballage, Laanerne selv medbringer, eller i rene Sejldugsposer, Assistentshuset hvert Aar lader forfærdige i Tusindvis, altsammen nøjagtigt nummereret og rubriceret, for at det øjeblikkelig kan findes og Laantageren spares for at vente for længe, naar han kommer for at hente sit Pant hjem. Det er en lang Vandring, inden man kommer gennem alle disse Lagerrum, der huser en saa betydelig Del af Københavnernes Ejendele, ad Korridorer og snævre Passager, op ad Trapper og ned ad Trapper, gennem svære Jærndøre, der lukker sig efter En saa eftertrykkeligt, som skulde de aldrig aabnes igen, gennem smaa Hummere, hvor der er knap nok med Lys og Luft men saa meget mere af gammelt Støv og muggen Lugt, og gennem store Sale, hvor Vindu sidder tæt ved Vindu, og hvor Loftets pragtfulde Stukornamenter og Dørkarmenes kunstfærdigt udskaarne Egetræ fortæller, at det i Virkeligheden er et fornemt gammelt Hus, der er endt som dette Stor-Pulterkammer. Thi Husets Bestemmelse var jo en anden, da det byggedes op paa Tomten efter den store Brand, som i 1728 hjemsøgte København og lagde hele Kvarteret i Aske. Det byggedes som en storstilet Privatejendom, og dets pragtfulde Gemakker med deres syv Alen fra Loft til Gulv havde hyppigt fremmede Magters Gesandter tilhuse; paa Festaftener straalede Hundreder af Lys ud af alle de høje Vinduer, og Gigers og Fløjters Lyd og Pokalernes Klang og høje, glade Stemmers Brus slog som Ekko tilbage over den mudrede Kanal fra Kristiansborgs tykke Mure. Da var ikke Fløjen ud mod Nybrogade bygget den kom først til efter 1757, da Bygningen blev købt til Assistentshus og Hovedfacaden var ud mod Snaregade. Men Assistentshuset var da allerede en Institution med adskillige Aar paa Bagen. Dets Fødselsdag er den 3. April 1688, da en 16*

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon.

DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon. TELEFONEN DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon. Den er et Led i hans Tilværelse, en Nødvendighed i hans Liv baade Dag og Nat. Gennem Telefonen fortælles hans første Pip til Slægt

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Roskilde Amatør Matador klub Regler for sæsonen 2014-2015

Roskilde Amatør Matador klub Regler for sæsonen 2014-2015 1 Om disse regler Roskilde Amatør Matador klub Regler for sæsonen 2014-2015 1.1 Reglerne er en præcisering og et tillæg til de gængse matadorregler. Såfremt en af nedenstående paragraffer i modstrid med

Læs mere

Indhold... Info... 4-5. Lille håbløs entré 6-7. Badeværelse m. handicap. Den meget lille stue 9-10. Wellness i kælderen 11-12. Hyggekrog i køkkenet

Indhold... Info... 4-5. Lille håbløs entré 6-7. Badeværelse m. handicap. Den meget lille stue 9-10. Wellness i kælderen 11-12. Hyggekrog i køkkenet Info... Indhold... Tak fordi du købte min E-bog! Efter download, har du bogen til evigt eje! Men husk at det ikke er tilladt at videregive bogen, lægge den op på sociale medier på nettet, låne ud til andre

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Fyrtøiet Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien; een, to! een, to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 Sag 104/2010 (1. afdeling) A/S Roskilde og Omegns Fællesbageri (advokat Jens Ahrendt) mod Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

KJØBENHAVNS PORCELAINSHANDLER FORENING 23. JANUAR

KJØBENHAVNS PORCELAINSHANDLER FORENING 23. JANUAR KJØBENHAVNS OG PORCELAINSHANDLER FORENING 23. JANUAR 1872 1922 1 ET MINDESKRIFT KJØBENHAVNS GLAS- OG P O RCELAINS HANDLER FORENING I ANLEDNING AF DENS 50 AARS JUBILÆUM VED C. V. KJÆR OG VILH. HOLM KØBENHAVN

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Jeg har i år fået mulighed for at få sløjd i 7.klasse, så denne klasse nu har haft sløjd siden 5.klasse. Tidligere havde de kun i 5-6

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

Guide: Spar en månedsløn hvert år

Guide: Spar en månedsløn hvert år Guide: Spar en månedsløn hvert år Danskernes rod i økonomien kan for en stor del undgås, hvis vi bliver bedre til at lægge budget og leve efter det. PLUS guider dig til et bedre økonomisk overblik og giver

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 28. juli 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870]

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870] Samfundets støtter [1870] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Mette Witting 1 1 [HIS: Med blyant: «Trykt Ibsen 8:154»] Optegnelser til lystspillet. (1870.)

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Øjesplejsning, wiresplejsning og takling

Øjesplejsning, wiresplejsning og takling Øjesplejsning, wiresplejsning og takling i flettet tovværk Det her er den bedste beskrivelse af splejsning i flettet tovværk, jeg har set. Den var i "Båden i dag" nr. 4, 1977, dengang flettet tovværk var

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Gode råd om stiftelse og driften af en forening

Gode råd om stiftelse og driften af en forening Gode råd om stiftelse og driften af en forening Velkommen til Foreningshåndbogen Du sidder med Arbejdernes Landsbanks Foreningshåndbog - Gode råd om stiftelse og drift af en forening, der er en guide til

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

rolige farver i sydfrankrig

rolige farver i sydfrankrig Af Vanessa Popplewell foto: Joanna Maclennnan/living Inside rolige farver i sydfrankrig Det fine franske hus emmer af historie og sydfransk charme. Husets beboere har sat det i stand fra kælder til kvist

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Et fund. Gækkebreve fra Djursland. Per-Olof Johansson

Et fund. Gækkebreve fra Djursland. Per-Olof Johansson Et fund Gækkebreve fra Djursland Per-Olof Johansson Per-Olof Johansson: Et fund - Gækkebreve fra Djursland På Internet 2014 http://per-olof.dk Påskegæk.. Jeg fandt ikke en Rembrandt. Men jeg købte en lille

Læs mere

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn Se originalt dokument Stempel: 1 Krone og 65 Øre Litra B Nr. 1741 Jeg underskrevne erkjender herved at være skyldig til Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Tilegnet min onkel Georg Mavredakis. Tak for alt.

Tilegnet min onkel Georg Mavredakis. Tak for alt. Tilegnet min onkel Georg Mavredakis. Tak for alt. Indledning. Forklaring følger Det er sværere at køre en isbjørn ind i en stue, end man skulle tro. Det kræver et vindue stort nok til, at en bil kan køre

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat.

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Omtale 1/3 (fuldt gengivet) Nykøbing finansielle Stilling. Borgmesteren oprullede et mørkt Billede af Kommunens Økonomi og foreslår sluttelig

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Fotoringens guide til undervandsfoto

Fotoringens guide til undervandsfoto Fotoringens guide til undervandsfoto Digitalkameraet stormer frem og er ved også at gøre undervandskamera til hvermandseje. Med et digital undervandskamera i hånden har du pludselig en hel verden af muligheder

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere