Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Besparelsesforslag. Adresse: Vesterbro 125

Transkript

1 SIDE 1 AF 11 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vesterbro 125 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: 1796 MWh fjernvarme Oplyst for perioden: 01/01/08-31/12/08 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 18 Højhuset: Alle varmerørene i kælderen isoleres med 30 mm mineraluld afsluttet med PVC kappe. 19 Højhuset: Lysstofarmaturerne i trapperne udskiftes til nye med kompaktrør m³ Fjernvarme kr kr. 2.3 år kwh el kr kr. 0.8 år 20 Højhuset: 60 w pærerne i loftbelysningerne i luftsluserne udskiftes til sparepærer. 21 Højhuset: I den udvendige belysning med 60 w pærer udskiftes pærene til sparepærer. 197 m³ Fjernvarme, kwh el 197 m³ Fjernvarme, 678 kwh el kr kr. 0.1 år 3330 kr. 300 kr. 0.1 år 22 Højhuset: Varmt brugsvands- og cirkulationsrørene i kælderen isoleres med 30 mm. VVB med 100 mm m³ Fjernvarme kr kr. 1.6 år

2 SIDE 2 AF Højhuset: Cirkulationspumpen på varmeanlægget udskiftes til Magna FN kwh el 2190 kr kr. 9.1 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. De angivne tilbagebetaligstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: kr./år Samlet besparelse på el: kr./år Samlet besparelse på vand: 0 kr./år Besparelser i alt: kr./år Investeringsbehov: kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidigt med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset.

3 SIDE 3 AF 11 Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. 1 Højhuset: Kælderloftet isoleres med 300 mm mineraluld. 483 m³ Fjernvarme 4830 kr. 1 Udstillingsbygningen: Ydervæggene isoleres med 200 mm mineraluld udvendigt. 1 Bygning 3, billard mv.: Ydervæggene isoleres med 200 mm mineraluld udvendigt. 2 Bygning 3, billard mv.: Blændstykker mellem døre og vinduer isoleres med 250 mm mineraluld. 2 Udstillingsbygningen: Taget isoleres med 350 mm mineraluld. 2 Højhuset: Vægge i stueetagen isoleres med 200 mm mineraluld udvendigt. 3 Højhuset: Vægge på trappetårnene isoleres med 200 mm mineraluld udvendigt. 3 Udstillingsbygningen: Vinduer og døre udskiftes til nye med 2 lags lavenergiruder. 3 Bygning 3, billard mv.: Taget isoleres med 350 mm mineraluld. 4 Bygning 3, billard mv.: Vinduer og døre udskiftes til nye med 2 lags lavenergiruder. 193 m³ Fjernvarme 1930 kr. 854 m³ Fjernvarme 8540 kr. 5.2 m³ Fjernvarme 50 kr. 148 m³ Fjernvarme 1480 kr. 255 m³ Fjernvarme 2550 kr. 354 m³ Fjernvarme 3540 kr. 215 m³ Fjernvarme 2150 kr. 762 m³ Fjernvarme 7620 kr. 214 m³ Fjernvarme 2140 kr. 4 Udstillingsbygningen: Belysningsarmaturerne udskiftes til nye med kompaktrør. -28 m³ Fjernvarme, 2347 kwh el 4420 kr. 4 Højhuset: Lette ydervægge til lejligheder i luftsluserne isoleres med yderligere 150 mm mineraluld. 5 Højhuset: Vægge mod kælderen i de 2 lejligheder under broen isoleres med 100 mm mineraluld. 5 Bygning 3, billard mv.: dør med 1 lag glas udskiftes til ny med 2 lags lavenergiruder. 355 m³ Fjernvarme 3550 kr. 242 m³ Fjernvarme 2420 kr. 10 m³ Fjernvarme 100 kr. 6 Bygning 3, billard mv.: Belysningsarmaturerne udskiftes til nye med kompaktrør m³ Fjernvarme, kwh el kr. 6 Bowling:Vægge mod kælderen isoleres med 100 mm mineraluld. 7 Højhuset: Taget også på trappetårnene isoleres med 350 mm mineraluld. 312 m³ Fjernvarme 3120 kr. 296 m³ Fjernvarme 2960 kr.

4 SIDE 4 AF 11 8 Højhuset: Tagene over udbygningerne i stueetagen isoleres med 350 mm mineraluld. 9 Højhuset: Etageadskillelsen over søjlegangen i stueetagen isoleres med 200 mm mineraluld. 10 Højhuset: Loft under luftsluser i tagetagen, vestfacaden isoleres med 200 mm mineraluld. 11 Højhuset: Etageadskillelsen under luftsluser på 1. sal, østfacaden isoleres med 200 mm mineraluld. 12 Højhuset: Tag på karnapper i nord- og sydgavlen isoleres med 250 mm mineraluld. 13 Højhuset: Loftet under altanen i tagetagen, østfacaden isoleres med 300 mm mineraluld. 14 Højhuset: Alle vinduer og døre med termoruder udskiftes til nye med 2 lags lavenergiruder. 15 Højhuset: 1. lags ruder over trappedørene til luftsluser udskiftes til nye med 2 lags lavenergiruder 16 Højhuset: De 2 sidevinduer med 1. lag glas ved opgangsdørene udskiftes til nye med 2 lags lavenergi 17 Bowling: Vinduerne og dørene udskiftes til nye med 2 lags lavenergiruder. 278 m³ Fjernvarme 2780 kr. 258 m³ Fjernvarme 2580 kr. 200 m³ Fjernvarme 2000 kr. 201 m³ Fjernvarme 2010 kr. 199 m³ Fjernvarme 1990 kr. 234 m³ Fjernvarme 2340 kr. 876 m³ Fjernvarme 8760 kr. 265 m³ Fjernvarme 2650 kr. 212 m³ Fjernvarme 2120 kr. 298 m³ Fjernvarme 2980 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Højhuset og bowlinglokalets energimærke er udregnet til mærke E. Udstillingsbygningens energimærke er udregnet til mærke G. Bygning 3 s, Billard mv. energimærke er udregnet til mærke G. Højhuset og bowlinglokalets transmissionstab ekskl. vinduer og døre er udregnet til 19,3 w/m2. Udstillingsbygningens transmissionstab ekskl. vinduer og døre er udregnet til 32,7 w/m2. Bygning 3, Billard mv. ekskl. vinduer og døre er udregnet til 29,9 w/m2. Håndbog for Energikonsulenter 2008 version 2 er anvendt. Højhuset og bowlinglokalet: Det opvarmede boligareal er udregnet til 5787 m2. Det opvarmede ehvervsareal er udregnet til 442 m2 i stueetagen og 1790 m2 i kælderen. Udstillingsbygningen: Det opvarmede boligareal er udregnet til 134 m2. Bygning 3, Billard mv.: Det opvarmede boligareal er udregnet til 751 m2. Varmefobruget er ikke oplyst. Derfor er det beregnede forbrug anvendt som oplyst forbrug. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele

5 SIDE 5 AF 11 Tag og loft Højhuset: Tagkonstruktionen består af et jernbetondæk hvorpå der er opbygget en trægitterkonstruktion med ensidigt fald til tagrende. Taget er tækket med tagpap. Tagkonstruktionen er ikke tilgængeligt men er i følge tegninger isoleret med 40 mm mineraluld. Udstillingsbygningen: Tagkonstruktionen er træbjælker/åse, som hviler af på betonrammekonstruktioner. Taget er tækket med tagpap. Træbjælkerne er underbeklædte. Det er ikke muligt uden destruktive indgreb at bese isoleringen. Det antages, at der er isoleret med 40 mm mineraluld. Bygning 3, Billard mv.: Tagkonstruktionen er dels træbjælker/åse, som hviler af på betonrammekonstruktioner og dels en trægitterkonstruktion med ensidigt fald til tagrende. Taget er tækket med tagpap. Gitterkonstruktionen er underbeklædt. Det er ikke muligt uden destruktive indgreb at bese isoleringen. Det antages, at der er isoleret med 40 mm mineraluld. Forslag 2: Udstillingsbygningen: Ved isolering af taget nedtages loftbeklædningen. Eksisterende isolering fjernes. 350 mm mineraluld oplægges. Der oplægges dampspærre på isoleringens varme side. Ny loftbeklædning etableres. Forslag 3: Bygning 3, billard mv.: Ved isolering af taget nedtages loftbeklædningen. Eksisterende isolering fjernes. 350 mm mineraluld oplægges. Der oplægges dampspærre på isoleringens varme side. Ny loftbeklædning etableres. Forslag 7: Højhuset: Taget på højhuset også på trappetårnene isoleres med 350 mm mineraluld. For at isolere er det nødvendigt at fjerne den eksisterende tagbelægning og tagplader. Den eksisterende isolering fjernes, og der indlægges ny dampspærre på den varme side af isoleringen. Efter at isoleringen er nedlagt pålægges nye tagplader og tagpap. Forslag 8: Højhuset: Tagene over udbygningerne i stueetagen isoleres med 350 mm mineraluld. For at isolere er det nødvendigt at fjerne den eksisterende tagbelægning og tagplader. Den eksisterende isolering fjernes, og der indlægges ny dampspærre på den varme side af isoleringen. Efter at isoleringen er nedlagt pålægges nye tagplader og tagpap. Forslag 9: Højhuset: Etageadskillelsen over søjlegangen i stueetagen isoleres med 200 mm mineraluld. Den eksisterende underbeklædning nedtages. Isoleringen oplægges og underbeklædningen genetableres. Der indlægges dampspærre på den varme side af isoleringen. Forslag 10: Højhuset: Loftet under luftsluser i tagetagen, vestfacaden isoleres med 200 mm mineraluld. Isoleringen indbygges i en let stålkonstruktion afsluttet med 13 mm gipsplader. Der indlægges dampspærre på den varme side af isoleringen. Forslag 11: Højhuset: Etageadskillelsen under luftsluser på 1. sal, østfacaden isoleres med 200 mm mineraluld. Isoleringen indbygges i en let stålkonstruktion afsluttet med 13 mm gipsplader. Der indlægges dampspærre på den varme side af isoleringen. Forslag 12: Højhuset: Tag på karnapper i nord- og sydgavlen isoleres med 250 mm mineraluld. Eksisterende karnaptage nedbrydes, isoleringen fjernes. Der isoleres og karnaptagene genopføres. Der indlægges dampspærre på den varme side af isoleringen.

6 SIDE 6 AF 11 Forslag 13: Højhuset: Loftet under altanen i tagetagen, østfacaden isoleres med 300 mm mineraluld. Isoleringen indbygges i en let stålkonstruktion afsluttet med 13 mm gipsplader. Der indlægges dampspærre på den varme side af isoleringen. Ydervægge Højhuset: Højhuset er som bærende dele opbygget af en søjle- bjælkekonstruktion/vægge i jernbeton. Ydervæggene er på vest- og østfacaderne lette facadepartier, udvendigt beklædt med glasalplader/alusuisse profiler. De lette facadepartier er udført i 1991 og er i følge tegninger på 1. sal og tagetagen isoleret med mm mineraluld. Facadepartierne er i følge tegninger på 2. sal- 11. sal isoleret med 175 mm mineraluld. Indgangspartierne til de enkelte lejligheder er lette facadepartier i luftsluser og er isoleret med 70 mm mineraluld i følge tegninger. Nordog sydgavlen er i 1981 beklædt med eternitbølgeplader. Der er ikke tilgængelige tegninger af konstruktionen, men det antages, at gavlene er isoleret med 100 mm mineraluld. Væggene i trappetårnene er jernbeton. Væggene i stueetagen er beton/murstensvægge. Udstillingsbygningen: Bygningen er som bærende dele opbygget af en rammekostruktion i jernbeton. Gavlvæggen mod vest er en jernbetonvæg. Brystninger under vinduerne er i jernbeton. Vægpartierne over dørene og vinduerne er jernbeton udvendigt beklædt med eternitplader. Det antages, at facadepartierne er isoleret med 20 mm mineraluld. Bygning 3, billard mv.: Bygningen er som bærende dele dels opbygget af en rammekostruktion i jernbeton og dels opbygget som en søjle- bælkekonstruktion i jernbeton. Væggen mod vest er en jernbetonvæg. Brystninger under vinduerne er i jernbeton/murværk/eternitplader. Vægpartierne over dørene og vinduerne er jernbeton udvendigt beklædt med eternitplader. Det antages, at facadepartierne er isoleret med 20 mm mineraluld. Forslag 1: Udstillingsbygningen: Ydervæggene isoleres med 200 mm mineraluld udvendigt. Der pudses yderst. Forslag 1: Bygning 3, billard mv.: Ydervæggene isoleres med 200 mm mineraluld udvendigt. Der pudses yderst. Forslag 2: Bygning 3, billard mv.: Udvendig beklædning på blændstykker mellem døre og vinduer fjernes og der isoleres med 250 mm mineraluld. Ny udvendig beklædning etableres. Forslag 2: Højhuset: Vægge i stueetagen isoleres med 200 mm mineraluld udvendigt. Der pudses yderst. Forslag 3: Højhuset: Vægge på trappetårnene isoleres med 200 mm mineraluld udvendigt. Der pudses yderst. Forslag 4: Højhuset: Lette ydervægge til lejligheder i luftsluserne isoleres med yderligere 150 mm mineraluld. Isoleringen indbygges i en let stålkonstruktion afsluttet med eternitplader udvendigt. Forslag 5: Højhuset: Vægge mod kælderen i de 2 lejligheder under broen isoleres med 100 mm mineraluld i en let stålkonstruktion som afsluttes med 13 mm gipsplade. Der indbygges dampspærre på den varme side af isoleringen.

7 SIDE 7 AF 11 Forslag 6: Bowling: Vægge mod kælderen isoleres med 100 mm mineraluld i en let stålkonstruktion som afsluttes med 13 mm gipsplade. Der indbygges dampspærre på den varme side af isoleringen. Vinduer, døre, ovenlys mv. I højhuset er vinduerne i stueetagen i vestfacaden til låseforretningen med 2 lags lavenergiruder. I højhuset er der nogle døre med 1 lag glas. De faste vinduer over trappedørene til luftsluserne og over et par andre døre er med 1 lag glas. Sidevinduerne til fordørene er med 1 lag glas. Alle øvrige vinduer og døre er med 2 lags termoruder. Forslag 3: Udstillingsbygningen: Alle vinduer og døre med termoruder udskiftes til nye med 2 lags lavenergiruder Forslag 4: Bygning 3, billard mv.: Alle vinduer og døre med termoruder udskiftes til nye med 2 lags lavenergiruder. Forslag 5: Bygning 3, billard mv.: dør med 1 lag glas udskiftes til ny med 2 lags lavenergiruder. Forslag 14: Højhuset: Alle vinduer og døre med termoruder udskiftes til nye med 2 lags lavenergiruder. Forslag 15: Højhuset: 1. lags ruder over trappedørene til luftsluser og 1. lags ruder over dørene i østfacaden under broen udskiftes til nye med 2 lags lavenergiruder. Forslag 16: Højhuset: De 2 sidevinduer med 1. lag glas ved opgangsdørene udskiftes til nye med 2 lags lavenergiruder. Forslag 17: Bowling: Vinduerne og dørene udskiftes til nye med 2 lags lavenergiruder. Gulve og terrændæk Højhuset: Etageadskillelsen over den uopvarmede kælder er uisolerede jernbetondæk. Ca. 25 m2 af gulvet er terrændæk i beton, som formodentlig ikke er isoleret. Udstillingsbygningen: Ca. ½ af gulvet er terrændæk i beton, som formodentlig ikke er isoleret. Den anden ½ ligger over den opvarmede bowlinghal. Bygning 3, billard mv.: Etageadskillelsen ligger over den opvarmede bowlinghal. Bowling: Gulvet under banerne er i følge tegninger isoleret med 100 mm Sundolit. Det øvrige gulv er i følge tegninger isoleret med 150 mm Sundolit. Forslag 1: Højhuset: Kælderloftet isoleres med 300 mm mineraluld. Isoleringen indbygges i en let stålkonstruktion afsluttet med 13 mm gipsplade. Kælder Kælderydervæggene er i jernbeton. Vægge mod uopvarmet kælder i højhuset er ikke isoleret. Bowling: Ydervæggene er i følge tegninger isoleret med 100 mm mineraluld.

8 SIDE 8 AF 11 Der foreligger ikke tegninger af loftkonstruktionen. Da bowlinghallen er opført i 2005, antages det, at loftet under parkeringsarealerne er isoleret med 200 mm mineraluld. Der er ikke foretaget destruktive indgreb til konstatering heraf. Væggene mod uopvarmet kælder er ikke isoleret. Ventilation Ventilation I bowlinghallen er der mekanisk ventilation. I et enkelt lokale i billardsalonen er der mekanisk udsugning. I alle øvrige rum er der naturlig ventilation. Varme Varmeanlæg Der er indlagt fjernvarme. Varmt vand Der er til opvarmning af det varme brugsvand en varmeveksler og 2 stk 2900 liter varmtvandsbeholdere. Der er 4 stk cirkulationspumper til cirkulation af det varme brugsvand. Forslag 22: Højhuset: Varmt brugsvands- og cirkulationsrørene i manøvrerummet og øvrig kælder isoleres med 30 mm mineraluld afsluttet med PVC kappe. Varmt vandsbeholderne i manøvrerummet isoleres med 100 mm mineraluld, afsluttet med PVC kappe. Fordelingssystem Varmeanlægget er et direkte 2-strengs vandbåret radiatoranlæg. Forslag 18: Højhuset: Alle varmerørene i manøvrerummet og øvrig kælder isoleres med 30 mm mineraluld afsluttet med PVC kappe. Automatik Der er motorventil, cirkulationspumpe, blandingssløjfe og vejrkompensator på radiatorkredsløbet. Der er indbygget Danfoss termostatventiler styring af temperaturen på det varme brugsvand. Der er Danfoss radiatorventiler på de fleste radiatorer. Pumper varme Forslag 23: Højhuset: Cirkulationspumpen på varmeanlægget udskiftes til Magna FN. El Belysning Forslag 4: Udstillingsbygningen: Belysningsarmaturerne udskiftes til nye med kompaktrør. Forslag 6: Bygning 3, billard mv.: Belysningsarmaturerne udskiftes til nye med kompaktrør.

9 SIDE 9 AF 11 Forslag 19: Højhuset: 60 w pærerne i loftbelysningerne i luftsluserne udskiftes til sparepærer. Forslag 20: Højhuset: I den udvendige belysning med 60 w pærer udskiftes pærene til sparepærer. Forslag 21: Højhuset: Lysstofarmaturerne i trapperne udskiftes til nye med kompaktrør. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1954 År for væsentlig renovering: 2006 Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (MWh) Ingen Boligareal i følge BBR: 5583 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 3559 m² Opvarmet areal: 8904 m² Anvendelse ifølge BBR: 140 Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: 10 kr./m³ Fast afgift på varme: kr./år El: 2 kr./kwh Vand: 35 kr./m³ Sådan opgøres varmeregningen De enkeltes lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m2 Gennemsnitlig årlig energiudgift

10 SIDE 10 AF 11

11 SIDE 11 AF 11 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Adresse: Badehusvej Aalborg Telefon: mb@brixkamp.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.