Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Transkript

1 SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Toldbodgade 005 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8600 Silkeborg BBR-nr.: Energikonsulent: Lars Petersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: dai arkitekter ingeniører Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug, muligheder for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Lavt forbrug Forbrug: 133 MWh fjernvarme Oplyst for perioden: MWh fjernvarme: 01/01/10-31/12/10 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år, rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 Forsyning til udendørsbelysning ved svalegange på forbygning ændres så kun hver anden lysarmatur tændes ved lysføler. Endvidere bør belysning i trappetårn kun styres ved eksist. trykautomat, men ikke også ved supplerende lysføler som nu kwh el 3090 kr kr. 3.2 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme, at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de

2 SIDE 2 AF 8 enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet, hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: 0 kr./år Samlet besparelse på el: 3100 kr./år Samlet besparelse på vand: 0 kr./år Besparelser i alt: 3100 kr./år Investeringsbehov: 9970 kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres, vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ejendommen er energimærket C, hvilket er normalt for den pågældende type ejendom, alder og stand taget i betragtning. Det er umiddelbart kun muligt at pege på en enkelt rentabel forbedring, som ikke vil ændre mærket fra C. Ejendommen ejes af Arbejdernes Andels-Boligforening og lejligheder er udlejet som almennyttig bolig. Der er er tale om en 3 etagers ejendom i god stand. Ejendommen består af en for- og bagbygning Der er i alt 17 boliger i ejendommen. Det oplyste varmeforbrug er i god overensstemmelse med det beregnede. Det årlige vandforbrug er oplyst til 696 kbm, svarende til 41 kbm pr bolig, hvilket er relativt lavt for de pågældende type boliger. Vedr. varmepris var den kr. 422 inkl. moms pr mwh fra til Fra til var prisen midlertidigt nedsat til kr. 274,00 inkl. moms pr mwh. Der er tale om en samlet ejendom. For- og bagbygning er adskildt, men betegnes som en bygning med bygningsnr. 7 i flg BBR beboerdepotrum i kælder kunne ikke besigtiges indvendigt da de var aflåst.

3 SIDE 3 AF 8 Et vurderet mindre elforbrug til vandvarmer for en enkelt rengøringsvask er ikke indregnet. På sigt bør elvandvarmeren dog udskiftes med en fjernvarmeopvarmet lille vandvarmer da mwh prisen for fjernvarme er ca fire gange mindre end mwh prisen for el. Boligforeningen foretager månedlige aflæsninger af forbrug i flg. oplyste. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Forbygning: Taget (med 10 gr. hældning) er opbygget af 145 mm bjælkespær, beklædt med krydsfiner og 2 lag tagpap. Etageadskillelsen mod loftrummet består af 120 mm bjælkelag, 250 mm isolering, 0,2 mm dampspærre, 25 x 100 mm forskalling pr. 300 mm, 2x 13 mm gips. Gangbroen er hævet 50 mm over isoleringen. Forhold set på stedet i tagrum og på tegning sag nr Bagbygning: Taget (som anvendes til tagterrasse) består af 50 mm fliser, 2 lag tagpap og kombidug, 300 mm ekspanderet polystyren med fald 1:40, 0,2 mm dampspærre og 220 mm huldækelement. Konstruktionsopbygning set på tegn dag nr Ydervægge Tunge ydervægge består af 108 mm teglsten, 125 mm isolering, 100 og 120 mm letklinkebetonelement. Let beklædning ydervæg består af 8 mm facadeplade, 25 mm forskalling, 9 mm vindgipsplade, 150 mm stålprofil monteret på bagmur, 150 mm isolering og 100 mm letklinkebetonelementer. Opbygning set på stedet og på tegning og sag Vinduer, døre, ovenlys mv. Døre og vinduer (generelt med sprosser) er af træ og med oplukkelig del. Glas er energiglas (set på stedet), U-værdi (for selve glasset) skønnet til 1.1 W/m2. Vinduer er opmålt på planer, snit og facadetegninger sag nr dateret Gulve og terrændæk Bagbygning: Gulvkonstruktion mod terræn er opbygget af 22 mm massiv parketgulv, 50 x 50 mm strøer, kileopklodsning, 50 mm isolering, 0,20 mm dampspærre, 100 mm beton og 150 mm sundolit. Gulvkonstruktion mod terræn i badeværelserne er opbygget af gulvklinker, vandtættende membran, 40 mm afrettet slidlag med fald, 100 mm beton med varmeslanger, 0,2 mm dampspærre og 220 mm sundolitt. Etageadskillelse over porten er opbygget af 22 mm plank, 50 x 50 mm laminerede strøer, kileopklodsning, 100 mm isolering, 0,2 mm dampspærre, 220 mm letklinkelyddæk, 150 mm

4 SIDE 4 AF 8 isolering, 170 mm stålprofil, 22 mm forskalling og 8 mm Iverboardplade. Bagbygning: Etageadskillelese over kælder: 22 mm parket på strøer med 100 mm isolering over betondæk. Gulvkonstruktioner set på snittegninger og sag nr revideret Kælder Kælder og tapperum i bagbygning er regnet uopvarmet. Kældergulv er isoleret under beton med 150 mm sundolitt. Kældervægge er udvendigt isoleret med ca 100 mm sundolitt. Set på snittegning sag nr rev Ventilation Ventilation Badeværelser og køkkener ventileres ved 4 stk. mekaniske boligventilationsanlæg type Exhausto. Anlæggene er et udsugningsanlæg med grundudsugning 72 kbm pr. time gennem volumenemhætter i køkkenerog 54 kbm pr. time gennem kontrolventiler i bad. Anlæggene kører konstant i h. t. lovgivning. Udsugningsventilatorer er placeret på tag. I forbygning 3 stk DTV og i bagbygning 1 stk DTH. Anlæg er set delvis på stedet og på tegning af og af begge sag nr Varme Køling Der er ingen køling Varmeanlæg Opvarmning er via radiatorer med Danfoss termostatventiler på fremløb. Der er gulvvarme i badeværelser styret ved regulerbar rumføler placeret på væg i baderum. Varmt vand Varmtvandsproduktion foregår i uisolerede vandvarmevekslere i hver lejlighed placeret i installationsskab i entre. Varmt vand er uden cirkulation. I bagbygning i kælder er montere en elvandvarmer til brug for varmt vand til fællesrengøring i trappeopgang. Denne er ikke indregnet i energiforbruget, da det er meget beskedent. Det kan dog anbefales at montere en lille vandvarmer for fjernvarmeforsyning, da fjernvarmerør er placeret tæt ved og da fjernvarmeudgiften er væsentlig mindre end den tilsvarende effekt produceret ved el. Desuden er det tvivlsomt om Varmeforsyningsselskabet vil godkende elvandvarmeren. Fordelingssystem Varmedel:

5 SIDE 5 AF 8 Offentligt fjernvarmestik er ført ind i afdelingens fælles teknikafsnit under trappe i bagbygning, med hovedafspærring og offentlig måler for nærværende bebyggelse. Herfra (fra teknikafsnit) er udført interne jordledninger med stikindføring til installationvekslersunit i teknikskab i hver lejlighed. I hver lejligheds teknikskab forefindes varmeenergimåler, som er bimålere til brug for boligforeningens ínterne varmeregnskab, målere er med fjernaflæsning placeret tilgængeligt i skab. Fjernvarmeledninger i jord er udført som præisolerede stålrør. Varmerør til teknikskabe i lejligheder er isoleret med 20 mm. Øvrige varmerør i bagbygningens kælder er isoleret med 30 mm. Rør og veksler er registreret på stedet i nr 3 på 2.sal og sammenholdt med tegning , , , , , sag nr dateret Rør i jord er angivet på tegning og sag af Fra boligfordelere i teknikskab føres pex rør i rør koblingsledninger i gulve ud til hver radiator. Endvidere føres varmerør fra teknikskab til gulvvarmeanlæg i hvert badeværelse. Gulvvarmen styres via gulvvarmeshunt med Wila pumpe 27-72W, trinreguleret ved automatik og styringsventil type RAWK. Radiatorkreds styres ved trykdifferensventil. Vanddel: Offentligt vandstik er ligelede ført ind i afdelingens teknikafsnit i kælder under trappe med hovedafspærring og offentlig hovedmåler. Herfra er udført interne jordledninger med stikindføring til installationsskab i hver lejlighed. I hver lejlighed forefindes vandmåler, som er bimålere til brug for boligforeningens ínterne vandregnskab. Målere er med fjernaflæsning placeret tilgængeligt i skab. Fra boligfordelere i teknikskab føres pex rør i rør koblingsledninger i gulve ud til hvet tapsted. Varmevekslerunit i hver lejlighed er af typen AVP S-32, kun isoleret på bagsiden. Det varme vand styres via AVTB selvregulernde ventil. Ved fremtidig udskiftning anbefales det at anvende totalt isolerede vekslere. Registreringsforudsætninger er i henhold til ovennævnte tegninger nævnt under varmedel og set på stedet i lejlighed 3 på 2.sal Armaturer Håndvask og køkkenvask armaturer er et grebs med sparestop. Brusebatteri er termostatisk Automatik På radiatorer er monteret fremløbstermostatventiler. Konstant tryk over radiatoranlæg er i hver bolig sikret ved trykdifferensventil. Temperatur i bad styres via rumføler El Belysning Belysning omfatter kun fællesbelysning. På udvendig mur på forbygning forefindes i stueetage 9 stk armaturer a 18W, på 1.sal 5 stk a 18W og på 2. sal 5 stk a 18W. Armaturer på hver etage tændes alle (hele rækken) ved indvendig betjening i hver lejlighed, efterfølgende automatisk sluk efter en indstillet tid, yderligere tænder alle vægarmaturerne via lysfølere. Det foreslås at kun halvdelen af nævnte armaturer i hver etage tændes via lysføleren, da der synes unaturligt meget belysning om natten.

6 SIDE 6 AF 8 I indvendig trappeopgang (trappetårn) tændes 11 stk 18 W armaturer ved trykautomat. I kælder i bagbygning forefindes ved depotrum 3 stk lysrør a 36 W betjent ved trykautomat. Udendørsarmaturer på tagterrasse 4 stk a 18 W er med manuel tænd sluk (så vidt det kunne konstateres, tilsyneladende var pærer itu). Ved parkering er på mur montert 4 stk armaturer a 18 W og i baggård 2 stk armaturer a 18 W på standere som tænder via lysføler. Forslag 1: Forsyning til udendørsbelysning ved svalegange på forbygning ændres så kun hver anden lysarmatur tændes ved lysføler. Endvidere bør belysning i trappetårn kun styres ved eksist. trykautomat men ikke også ved supplerende lysføler som nu. Hårde hvidevarer Der er ikke indregnet hårde hvidevarer Andre elinstallationer Der er ikke indregnet andre elinstallationer. Vand Vand Klosetter er 2 skyls IFØ, set i nr. 3 på 2.sal Vedvarende energi Solvarme Det er ikke muligt at etablere fælles solvarmeanlæg til brugsvand, da varmtvand produceres i decentrale brugsvandsvekslere i hver lejlighed. Solvarmeanlæg ville fordre en varmtvandsbeholder med de ombygninger og pladsproblemer, det vil medføre i den aktuelle sag Varmepumpe Der forefindes ingen varmepumpe. Varmepumpe er ikke relevant, rentabelt i nærværende fjernvarmeområde. Solceller Der forefindes ikke solceller. På længere sig kan det overvejes at etablere solceller til produktion af strøm, solcellernes effektivitet forbedres for tiden meget, så der på et tidspunkt kan opnås rentabilitet. Bygningsbeskrivelse

7 SIDE 7 AF 8 Opførelsesår: 2007 År for væsentlig renovering: Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (MWh) Ingen Boligareal i følge BBR: 1237 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 1108 m² Anvendelse ifølge BBR: 140 Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Det opvarmede areal omfatter ikke trappetårn og kælder i nærværende rapport, da der kun forefindes en enkelt radiator (som kun bruges i begrænset omfang) under trappen. Det opvarmede areal er opmålt på stedet til 1108 kvm. Boligareal er i BBR angivet til 1237 kvm Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: kr./mwh Fast afgift på varme: kr./år El: 2 kr./kwh Vand: 35 kr./m³ Sådan opgøres varmeregningen Målerfirma ( Brunata) udfører det årlige varmeregnskab til hver bolig ud fra et årligt aflæst forbrug på offentlig hovedmåler i teknikrum og aflæsning af energifordelingsmålerne i skab i hver bolig. De enkeltes lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m2 Gennemsnitlig årlig energiudgift 2 værelses bolig på 66 kvm kr. 3 værelses bolig på 83 kvm kr. 3 værelses bolig på 100 kvm kr.

8 SIDE 8 AF 8 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en gyldig energimærkning. Gyldigheden af mærkningen er 10 år hvis summen af energibesparelser med tilbagebetalingstid under 10 år er mindre end 5% af energiforbruget. Hvis summen af disse energibesparelser er mere end 5% er gyldigheden 7 år. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Bygninger, som er større end 1000 m2, skal altid have et gyldigt energimærkning. Det vil sige at mærkningen skal gentages inden gyldigheden af den tidligere mærkning udløber. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter eller certificerede energimærkningsfirmaer. Energistyrelsen overvåger ordningen og udtager energimærkninger til kontrol. Den daglige administration af ordningen varetages af Sekretariatet for Energieffektive bygninger (SEEB), på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Adresse: Ballevej 2A 8600 Silkeborg Telefon: ltp@dai.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.