PAPYRUS. s.6) Meddelelser fra D'!ES; s.6) Klubaktiviteter; s.7) Læserne har ordet; s. 10) Siden sidst; Artikler... Redaktionelt...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PAPYRUS. s.6) Meddelelser fra D'!ES; s.6) Klubaktiviteter; s.7) Læserne har ordet; s. 10) Siden sidst; Artikler... Redaktionelt..."

Transkript

1 PAPYRUS Redaktionelt... Artikler... s. 1) Titelblad; s. 2) Tidstavle; s.4) Redaktionelt; s.6) Meddelelser fra D'!ES; s.6) Klubaktiviteter; s.7) Læserne har ordet; s. 10) Siden sidst; s. 13) Månedcns billede; s.36) Kort. s.14) Lise Manniche:Kyphi; s.22) Jørgen Nielsen: Endnu mere om Cheopspyramiden; s.30) ChristianTilly: Den ægyptiske trælås; s.33) Michael A. Langkjær: Amarnaslægtens genealogier

2 Kyphi Lise Manniche,tEgtptologen Lise Manniche, der har en omfattende videnskabelig produktion, erbl.a. specialist i oldægtptisk pø{ume-fremstilling. Herom handler dette indlæg der blev holdt som D,ES-foredragforåret 1992., gyptiske parfumer var berømte over hele den antikke verden. Mest fascinerende er nok 'kyphi', som vi kan spore fra pyramideteksterne til middelalderen og genfinde i ny udgave i vor tid. 'Kyphi' er den græske version af det oldægyptiske k3pt, et ord, der egentlig blot betyder noget, der bliver brændt som røgelse. Men det endte med at blive en betegnelse for et ganske bestemt produkt. En duft er noget af det mest uhåndgribelige, man kan forestille sig; men ægypterne var forudseende nok til at holde duften fast for eftertiden i form af opskrifter i sten og på papyrus. Hvis vi begynder vores forskning med den græske læge Galen, er vi omkring år 200 efter vor tidsregning, og vi kan forsøge at arbejde os tilbage gennem tiden. Galen skrev mange lærde værker og var velbevandret i datidens litteratur. Han havde fundet en henvisning til 'kyphi' hos en vis Damocrates, en atheniensisk læge, som levede under Ndro.l Han siger, at han selv havde lavet'kyphi' efter en opskrift, han havde læst hos Rufus fra Efesos. 'Kyphi' kommer ikke fra et træ, som for eksempel harpiks; ej heller gror det op af jorden.,egypterne bruger det til at brænde i templerne, siger han. Damocrates giver opskriften, og her møder vi en stor del af de ingredienser, der går igen i de forskellige anvisninger på fremstilling af 'kyphi': man tager en vis mængde rosiner, fierner skal og kerner og tilsætter samme mål brændt harpiks, halvt så meget myrrha, bdellium-harpiks, og endelig et antal urter og krydderier såsom kanel, enebær, safran (som er velkendte) og andre velduftende planter, blandt andet kalmus (der har en karakteristisk duftende rod) og nardus, kendt fra Salomons højsang. Også den har en meget aromatisk rod, og den nævnes i Højsangen i samme åndedræt som safran, kalmus, virakstræer, myrrha, aloe samt alle de bedste urter. Vi møder igvrigt også nardus i Markusevangeliet (XIV: 3-9) hvor Jesus sidder tilbords i Simons hus i Bethanien, og en kvinde kommer ind med en alabastkrukke med kostelig nardussalve, som hun udgyder over hans hovede. En anden ingrediens i 'kyphi' var en blomst, der kaldes 'aspalathos'. Der er lidt problemer med at bestemme den nærmere - det er muligvis en gyvelagtig plante. Andre ingredienser, der nævnes, er 'schoinos' (et siv) og 'kypeiros' (en anden græsart). Det hele æltes sammen med vin og honning og formes til små kugler. Denne Rufus, som opskriften stammede fra, var ikke hvemsomhelst. Næst efter Galen var han den mest betydelige læge i kejsertiden. Han levede omkring 50 e.kr., og her kommer det vigtige: han havde tilbragt lang tid i,egypten, hvor han må have suget til sig af lægernes og præsternes kundskaber. Han siger, at kardemomme kan bruges i stedet for kanel, og så tilføjer han, at en dosis på fire gram ad gangen bruges til at behandle lunge- og leversygdomme. Så det er ikke blot en behagelig duft, vi har at gøre med her, men også en substans, der ved internt brug har helbredende virkning

3 Kyphi - Vi kommer til at rejse lidt rundt i Middelhavet, hvis vi vil følge 'kyphi'ens udbredelse. Omtrent på det tidspunkt, hvor Galen kopierede Rufus' opskrift, sad der ovre i det 6stlige Middelhav en person og arbejdede på et omfangsrigt værk om medicin. Hans sprog var det gamle semitiske sprog, aramæisk, men han inkorporerede naturligvis også,regypten, hvis læger var verdensberømte. I indekset er der en henvisning til en substans, der er transkriberet som'kupar'.2 Der er ingen tvivl om, at det er en variation af vores 'kyphi'. Opskriften er til og med yderst forståelig: Man tager fire mål harpiks og samme mængde myrrha; Et måt hver af nardus, krokus, og kanel samt to mål cassia; 6t mål blomster fra pistacia lentiscus (hvorfra vi ellers anvender harpiksen (mastiks)), og to mål 'aspalathos'. Yderligere tilsættes 45 mål istandgjorte rosiner, og honning efter behag. Man oplpser rosinerne og de ingredienser, der kan opløses, i kraftig vin. De tørre ingredienser stødes i en morter. Harpiks smeltes med honning. Det hele blandes godt sammen og hældes i en krukke. Midlet kan brændes som røgelse, eller det kan gives i en drik for at behandle leversygdomme, brysthindebetændelse og hoste - husk at Galen netop forskrev 'kyphi' for lever- og lungesygdomme. Galen opremsede 16 ingredienser i sin 'kyphi'. Det samme antal finder vi hos Plutarch, den græske rejsende, som døde omkringi25 e.kr. Også han besøgte,egypten, og han er generelt en ret pålidelig kilde.3 Hans 16 ingredienser er dog ikke helt de samme. Han har rosiner, honning og vin, harpiks og myrrha, enebær, kardemomme, kalmus og et par af de andre duftende planter 'aspalathos' og 'kypeiros'. Men i stedet for safran, bdellium-harpiks og nardus tilføjer han mastiks, syre (? eller 'monk's rhubarb') og 'seseli' (identificeret som engelsk hartwort, tysk Drachenwurz). Han giver nogle interessante tips om fremgangsmåden. Ingredienserne skal ikke blot hældes i en gryde og blandes, men de tilsættes en ad gangen, imens der læses hellige skrifter op. Det var velkendt, at hemmeligheden ved parfumefremstilling lå i ingrediensernes rækkef6lge og omhyggelig timing. Jo senere en ting blev tilsat, desto mere dominerede den det endelige resultat. I templerne var det sådan, siger Plutarch, at der ofredes rggelse tre gange om dagen. Om morgenen var det harpiks, ved middag myrrha og om aftenen 'kyphi'. Det drejede sig især om solgudens templer, d.v.s. templer for Ra. Andre klassiske forfattere nævner specielt en'solkyphi'med 36 ingredienser, og der tales også om en 'månekyphi'. Plutarch havde i øwigt fået oplyst, at ægypterne tog'kyphi' i en drik for at rense systemet. Endnu mere interessant er det, at duften af 'kyphi' siges at være beroligende og sgvndyssende.'uden at mqn bliver fuld,' siger han, 'virker den afsloppende og befrier en for den onde cirkel af dagens bel<yntinger og spændinger. Duften pudser fantøsien og evnen til at drømme som et spejl, ligesom klangen fra den lyre, fithagoras brugte, inden han skulle sove for at fortrylle og helbrede det følelsesmæssige og irrotionelle i sjælen. For dufte retter ofte op på modtageligheden, når den er svækket, santidig med at de hyller den irtd og beroliger den, for ved deres blide væsen trænger de helt ind i kroppen.'duft havde således terapeutisk virkning; det ved vi nu, og det vidste ægypterne naturligvis også dengang. Dioskur, en af oldtidens mest berømte specialister i plantemedicin, var en af Rufus' samtidige og levede således i det L. årh. e.kr. Han fik enorm indflydelse med hensyn til at udbrede kendskabet til helbredende planter. På mange områder er han ngglen til den ægyptiske farmakologi, for i sine anvisninger citerer han ustandselig ægyptiske kilder. Han giver endda de ægyptiske plantenavne. Nok ser de lidt forvrængede ud, men ikke desto mindre er de en virkelig udfordring til filologer med botaniske interesser. Angående 'kyphi' siger han, at den mest bruges som røgelse i templerne, men også som modgift (det samme havde Galen antydet), og, siger Dioskus, til at behandle astma. Der er adskillige opskrifter på 'kyphi', 15

4 - Lise Manniche - siger han, og han citerer en af dem. Den har stort set samme ingredienser som Plutarchs version, men kun 1-L: rosiner, vin og honning; harpiks og myrrha; cnebær, kalmus samt de velduftende siv, men ingen eksotiske krydderier. Præparatet bør opbevares i en Ierkrukke.a Vi kan gå endnu længere tilbage i tiden, og nu befinder vi os virkelig på ægyptisk grund. For så vigtig var denne 'kyphi' at opskriften blev indhugget på tempelvæggene, blandt andet i Edfu og Philae. Her har vi en lille opskrift, som er blevet til en monumental indskrift. Edfu-teksten blev udført et sted mellem 146 og L16 f.kr. (Fig. 1). Fig. l: 'Kyphi'-opskrift. (Efter J. Diimichen: Geographischc Inschrlften, pl. LXXXII). 'Opskrift på at tilberede dobbelt fremragende 'kyphi' til guddommeligt brug' lyder overskriften. Godt nok kan vi læse hieroglyfferne, men et par af ingredienserne kan diskuteres. Mål og vægt gøres der meget ud af. Vi ender med L kilo og L64 gram 'kyphi', og det var en kilde til nogen undren dengang hvordan det endte med at blive lige præcis det, når man til at begynde med havde hældt betydeligt mere i gryden. Det var fordampningsprocessen, der forkludrede beregningerne. De 16 ingredienser er igen rosiner, vin og honning, harpiks, mastiks og myrrha, urterne (enebær, kalmus, 'aspalathos', 'kypeirus', 'schoinus'), og cassia eller kanel. Faktisk er der to 'kyphi'-opskrifter i Edfu. Den anden har de samme ingredienser, men i et andet forhold og anden rækkcføree (Fie.2). Edfu er stadig ikke endestationen for vores 'kyphi'-forskning. Den græske historieskriver Manetho kender vi bedst, fordi han ordnede alle de ægyptiske konger i dynastier for os. Men han skrev også en afhandling om'kyphi' engang i det 3. årh. f.kr. Desværre er den gået tabt, men Plutarch havdc brugt den som sin kilde. Hvis vi dykker ned i de medicinske papyrusruller fra Nye Rige, hvilket tager os over tusind år længere tilbage i tiden, finder vi forskellige lægemidler beregnet på almindelige dødelige. Her har vi en lcjpt brugt som røgelse i hjemmet, til at friske tøj op med, og sågar mod dårlig ånde.s Myrrha, enebær, kanel, mastiks, kalmus og duftende urter koger i honning og formes til piller. En anden anvisning bringer os ind på et helt andet felt, for k3pt bruges også til at afværge fareruende indflydelse fra guder og afdøde og andre dæmoniske kræfter. Her slutter sporet for den praktiske anvendelse af 'kyphi', men ordet k3pt finder vi omtalt i pyramideteksterne, hvor det opregnes som en af de ting, der forsøder tilværelsen.6 Hvis vi vil se hvordan det foregik, når salvemagerne i oldtiden tilberedte deres aromatiske produkter, er det ikke helt umuligt, men desværrre har vi ikke opskrift og tilberedning ved siden af hinanden. I en lille grav i Theben - vist den mindste dekorerede grav, der nogensinde er fundet - har gravejeren ladet afbilde en scene, der næsten kun kan vise salvefremstilling. Den stammer fra ca f.kr. Der er ingen indskrifter, og vi har ikke rigtig noget at sammenligne med fra andre grave. Men her ser vi i hvert fald, hvordan der bliver stødt ting og sager i -16-

5 - Kyphi - (Efter s. cauville: Edfou (I-es Fig. 2: 'l-aboratoriet i Edfu-templet, som rummer to opskrifter på 'kyphi'. gtides arch6ologiques de l'institute francais au Caire), 1984, pl' 10)' tt -

6 - Lise Manniche - store mortere; der er noget der koger over ilden, og så bliver det lagt ikke blot i krukker, men også i bredere kar. Vi kan prøve at rekonstruere forløbet: helt ude til venstre har vi en mand, der sidder og hugger spåner af et eller andet velduftende træ. Dem kan han eventuelt lade traekke i vin. Det ligner vinkrukker der står foran ham. Derefter bliver spånerne siet fra. Fedt smeltes over ilden. Der ligger et bundt planter her, det kan være aromatiske siv. De urter, der stødes i morteren, kan evt. være blevet blandet med fedtet og formet til kager, som så senere er blevet kogt op med vand og den duftende olie skummet af. Nu er det ikke nødvendigvis 6n opskrift, vi ser gengivet her, det kan nemt være flere forskellige processer, der er igang på samme tid (Fig. 3). Alle disse opskrifter har selvfplgelig fristet folk til at prgve at gengkabe den berømte 'kyphi'. For hundrede år siden blev Dioskurs, Plutarchs og Galens opskrifter afpr6- vet og sammenlignet af Victor Loret og en af hans apotekervenner. Det viste sig at Dioskurs version gav det mest behagelige resultat. Duft er det godt nok, men det er jo ikke parfume i vor forstand, for ægypterne kendte ikke til distillering på denne tid. Omkring en fjerdedel af 'kyphi'en bestod af harpiks el. lign., og en fierdedel af duftstoffer af forskellige art. Med rosinerne og honningen er det en fast masse, vi har med at gøre.det primære formål var at sætte ild til det for at frembringe en duft, der kunne behage både guder og mennesker. 'Kyphi'ens medicinske anvendelse ser ud til at veere sekundær. Hvis vi vender om og går frem i tiden, kan vi følge de senere stadier af 'kyphi'ens vandring, og den er ikke mindre interessant. Den version af Dioskurs manuskript, der omtaler 'kyphi', blev kopieret af en arabisk lærd i Samarkand i løbet af året (Fig. 4). Senere i Middelalderen møder vi salvemageren Nikolaus, som ikke blot tilberedte 'kyphi' efter en af de gamle opskrifter. Han forklarer tillige, at mens man støder de faste ingredienser med de flydende, skal &lls )(i,"ll; rr--t Fig. 3: 'Salvekøkken' fra en thebansk grav fra 18. dyn. IJer ses forskellige trin i salve-fremstilling. (Efter Lise Manniche: The Wall Decoratlons of Three Theban Tombs, s. 35, fig. 32). -18-

7 - Kyphi - man fremsige vokalerne 'o{, t,ol,9u 11 (a, e, i, u, o)'. I den forbindelse er det interessant at vide, at de ægyptiske præster i hellenistisk tid reciterede eller ligefrem sang disse syv vokaler mens de tilbad guden. En anden hellenistisk tradition tilskriver hver af de syv sfærer i universet en vokal, sålcdes at de tilsammen udgør en perfekt harmoni. Skal vi mon fortolke det derhen, at 'kyphi'en skal absorbere disse egenskabcr og måske tjene samme formål? Det er nærliggende her at undersøge, om Prospero Alpino kan bidrage til forskningen omkring 'kyphi'. Han var en venetiansk lærd og rejsende, der besøgte,egypten i det 16. århundrede. Han skrev en detaljeret beretning om botanik og lægekunst i landet, som er utroligt spændende at læse. Han giver blandt meget andet en opskrift på et medikament ved navn 'theriaque' eller 'tiryac'.8 Denne 'theriaque' er omgærdet med noget af den samme mystik som 'kyphi', og det var kun med stort besvær at det lykkedes Prospero Alpino at skaffe sig en liste over ingredienserne. Og der var mange - 57 planter plus slangeskind og ler, der des. Fig. 12) skulle blandes med gammel vin, eller granatæblevin, samt honning. Denne opskrift var specielt komponeret for den tyrkiske sultan i Året Denne kombination af urter, vin og honning minder om 'kyphi'-opskriften. 'Theriaque'er oprindeligt et græsk ord, og midlet var i brug i Grækenland. Galen nævner det faktisk lige ved siden af 'kyphi' i sin bog om'modgifte'. 'Theriaque' er endvidere omtalt i en illustreret helsehåndbog, skrevet i det 11. århundrede af en arabisk læge, der blandt andet praktiserede i,regypten. Bogen blev oversat til latin i midten af det L3. århundrede.e Ligesom det var tilfældet med 'kyphi' vandrede opskriften rundt fra den ene apotekerhåndbog til den anden. Der er forskellige opskrifter på'theriaque', hvoraf nogle har op imod 96 ingredienser. Slangeskind, eller i nogle tilfælde slangespyt, er uden tvivl kommet med, fordi det netop bruges som modgift til slangebid. Vi finder også harpiks og myrrha, kanel og kardemomme; og et par af de samme urter. Det føromtalte aramæiske manuskript har også en opskrift på 'theriaque'. Det består af fire

8 - Lise Manniche - slags medicin, siges det, som er velegnede for smerter i lever og milt, mavesygdomme, og vansind og delirium! Desuden bid af giftige dyr og hjertekvababbelse. Ingredienserne her er lige dele entian, laurbær, entianrod og myrrha blandet i honning. En drachme af det gives i varmt vand. Dette er en meget forenklet opskrift. Både laurbær, entianrod og myrrha er i nyere tid blevet brugt som mavemedicin. En aristolochia-art kan bruge mod slangebid. 'Theriaque' var et middel, der interessant nok blev anvendt på det psykiske plan, til at behandle ikke blot delirium, men også ængstelse og bekymring - minder det ikke om Plutarchs beskrivelse af 'kyphi'? - men ellers til hvadsomhelst, for det havde en evne til at bringe en patients tilstand tilbage til det normale. Måske det allermest interessante er, at vi ikke blot taler om noget, der foregik i gamle dage. Man kan stadig købe 'theriaque' i bazarerne i Cairo. Blandt andet har plantedoktorernes sheikh konsultation lige overfor al-azhar moskeen. Han forsyner patienten med en recept, som man så tager med hen til en af urteboderne, hvor midlet bliver tilberedt. Efter to tusind år er det stadig'theriaque', en nær slægtning til vores 'kyphi'og en ubrudt tradition i plantemedicin. Med'kyphi'en skete der det, at den tilsyneladende gik i glemmebogen efter Nikolaus. Plutarchs skrift om Isis og Osiris, der citerer'kyphi'-opskriften, udkom i 1850 med en tysk kommentar, og i 1907 var der en østriger, der fik den idd at 'kyphi' sikkert også kunne bruges som elskovsmiddel, og det ser ud som om det blev markedsført som sådant. Så sent som i 1.960'erne blev tanken taget op i England, hvor'kyphi' kunne købes pr. postordre.to (nig. S). Three Thousand Years ago nty incenses perfumed the Temples of Egypt A, at Kspåi 7ttæot00! -. [y hr,.r or, <"^tut,rd, urd renfrr,s of,re r hre r.ruin/ rrrrd. r,rqrd K)t.Hl. r[. cl,n,(.n ån,' naa-l,rhty thtco d.[ tå. rrolc in..,il,, r{ Atr,.nr lrydr, Th,r rrcrnx r. bt I hitrn,r ot.rnrhitk! -"t nctd" rmtrri..onfldr hur. Fd.<t,nd.urlnilt rrqrrmr n,.& h, toilnr( rh sftl hicntltnh( rndndnhr.t rh. indcn, Fd;. smrtxsle l Flt, cnilns 0F rneclods f,ypili IrcHtslt on riu-htlc cilrbm^l {fr l iltt mtll, smftc? erjerl };ttc; mfi y({rntifl1f, lrle Mfl,E IfYSTE'TY O}'TII]S FRJCiANT LINK ^rnr YJTI ANClTilT CII]LTZA'[JON. 'N A rncroug supply:- lo/- Foot fr l,ldlenrat 8frcc, 166 Yåh tto0al, D^lll,lllciitl. Co.hrhM, Fig. 5:'Kyphi'-annonce

9 - Kyphi - Hvis vi skal prpve at fatte hvordan disse oldægyptiske parfumer egentlig var, og især hvordan folk dengang opfattede dem, er det umagen værd at læse Theophrast. Han levede i det 4. årh. f.kr. Vi kender ham mest som botaniker. Men han havde studeret filosofi og havde arvet hele Aristoteles' bibliotek. En af hans afhandlinger hedder 'Om dufte'. Han bruger selvfølgelig mest græske kilder, men han henviser ofte til 'Egypten, og har i det hele taget meget af generel interesse at sige. Han opremser en række planter, som er specielt egnede til parfumefremstilling, og han karakteriserer nogle af dem. Kanel er skarpt og brændende, cassia (som minder om kanel) er det i endnu højere grad. Kardemomme er ligeledes både stærkt og brændende. Myrrha hgrer også til de stærke stoffer; det er både astringerende og bittert, og det kræver varme udefra for at duften kan blive helt udløst. Det sker når man findeler det. Duften kan faktisk blive så stærk, at den må mildnes for at undgå hovedpine. Her kommer vinen ind i billedet - husk at en af'kyphi'-opskrifterne netop sagde at først skulle myrrhaen stødes og blandes med rosiner og vin. Theophrast siger udtrykkeligt, at myrrha brænder med en mere behagelig duft, når det er vel udblødt i honningvand eller sød vin. I Edfu-opskriften kommer myrrhaen i sidst og må derfor have været ret dominerende. Udover at mildne stærke dufte giver vinen et ekstra pift til det endelige resultat, tilføjer Galen. Disse par sider har blot skitseret 'kyphi'ens historie. Det vil uden tvivl være muligt at finde frem til supplerende materiale i andre håndbøger fra Middelalderen og i lignende tekster af ældre dato. Noter 1. 2.? De anlidotls, II,2. E.A. Wallis Budge: The Book of Medicines. [.ondon, 1913, s De Iside et Osirlde, S0 De materia medica. I.24. Papyrus Bers,98. PT 718c. M.M. Sadek: The Arabic Materia Medlca of Di oscorldes. Quebec, Pl. 12 viser et billede af en skål brændende'kyphi'. Ia M6dlcine des Egptiens. Cairo, 1980, , s Luisa Cogliati Arano: The Medieval Health Hondboolc Tacuinum Sanitatls. l-onden & New York, 1976, pl.41. Jeg er professor J.R. Harris tak skyldig for denne interessante oplysning. Se iøvrigt: V. Loret: 'Le kyphi, parfum sacr6 des anciens lgyptiens'.ioumal AsiatiErc L0, 1887, s Lise Manniche: An Ancient Egptian Herbal. London & Texas,

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 3. - 4. klasse Tutankhamon 1. Fælles gennemgang: Læs teksten sammen med eleverne. De kan følge med, mens du læser op. På den måde, bliver alle klar over, hvad

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i fasten

Prædiken til 1. søndag i fasten Prædiken til 1. søndag i fasten Salmer: DDS 432: Det lille litani erstatter indgangsbønnen DDS 336: Vor Gud han er så fast en borg DDS 698: Kain, hvor er din bror DDS 639: Når i den største nød vi stå

Læs mere

Hvor julens krydderier kommer fra

Hvor julens krydderier kommer fra Vist 1 Diskutér i plenum, hvad et krydderi egentlig er, og hvorfor vi bruger krydderier i madlavningen. Tag udgangspunkt i elevernes viden. Læs mere om krydderier i den uddybende tekst. 2 Inddel eleverne

Læs mere

Pyramiderne. De første pyramider var trin-pyramider.

Pyramiderne. De første pyramider var trin-pyramider. Pyramiderne Pyramider er de enorme bygninger, som Egypterne byggede. Man har i alt fundet 138 pyramider i Egypten. De fleste var bygget som grave til faraoerne eller deres ægtefæller. Nogle var ikke så

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

EGYPTISK. aktivitetspakke. Disney

EGYPTISK. aktivitetspakke. Disney EGYPTISK aktivitetspakke Sjov viden VIDSTE DU? 1. Den egyptiske konge Tutankhamon døde, da han var år gammel. A) 18 De gamle egyptere barberede deres øjenbryn af i sorg, når deres katte døde. 2. Når en

Læs mere

Opgave 3) Forestil dig, at du var konge i det gamle Egypten. Beskriv din dag som konge:

Opgave 3) Forestil dig, at du var konge i det gamle Egypten. Beskriv din dag som konge: Tutankhamon For ca. 3300 år siden blev Tutankhamon farao i Egypten. Hans far, der også var farao, var død, og derfor skulle han nu være den nye farao. Tutankhamon var kun ni år gammel, og han skulle nu

Læs mere

Aktivitetsark1 - Kort over det Gamle Egypten Indføj de geografiske træk og navnene på de vigtigste byer, templer og pyramider på kortet over Egypten.

Aktivitetsark1 - Kort over det Gamle Egypten Indføj de geografiske træk og navnene på de vigtigste byer, templer og pyramider på kortet over Egypten. Aktivitetsark1 - Kort over det Gamle Egypten Indføj de geografiske træk og navnene på de vigtigste byer, templer og pyramider på kortet over Egypten. 0 50 0 50 100 100 miles 150 km Nilen Middelhavet Alexandria

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Østjyske opskrifter 1

Østjyske opskrifter 1 INSPIRATIONSMATERIALE Østjyske opskrifter 1 Af Østjyllands Spisekammer i samarbejde med Dansk Landbrugsmuseum 2015 Indhold 1. Om dette materiale 2. En typisk ret til morgenen 3. Valborgblus og fedtboller

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 A N D H E D E N O MH O L I T I KH E A L I N G R A MU J E N E N Indhold Om forfatteren 3 Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 jæl 28 Reinkarnation 29 Tidligere

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ...

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ... Påske Hvad ved du om Jesus og påsken? Påsketest Hvad plejer du at gøre til påske, nu eller da du var yngre? At få påskeæg med slik At være på skiferie At lave påskekyllinger med fjer At udsmykke æg At

Læs mere

Om planterne. Læge-alant. Bumleurt. Glat burre

Om planterne. Læge-alant. Bumleurt. Glat burre Om planterne Læge-alant Planten hører til den gruppe, vi i dag kalder kurvblomstfamilien. Hos denne familie er det, vi opfatter som én blomst, faktisk mange blomster samlet på en skive, i en kurv. Hos

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15.

Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15. Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15. /Søren Peter Villadsen Salmer; 16,22/144,399. Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Faraos verden FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Faraos verden FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Eksamen nr. 2. Forberedelsestid: 30 min.

Eksamen nr. 2. Forberedelsestid: 30 min. STX Oldtidskundskab Eksamen nr. 2 Forberedelsestid: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven - Se video: Eksamen 2 - Diskuter elevens præstation og giv en karakter - Se video: Votering - Konkluder

Læs mere

Tekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24,13-35. Salmer:

Tekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24,13-35. Salmer: Tekster: Sl 22,22b-32, ApG 10,34-41, Luk 24,13-35 Salmer: Rødding 9.00 241 Tag det sorte kors 242 Hører I som græde 243 Luk øjne op, al kristenhed 249 Hvad er det at møde Lihme 10.30 241 Tag det sorte

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 1,19-28

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 1,19-28 1 4.søndag i advent I. Sct. Pauls kirke 18. december 2016 kl. 10.00. Salmer: 90/gloria og 80/76,v.1-2/91//86/439/71/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /93. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens

Læs mere

MED HÅBET SOM FORTEGN

MED HÅBET SOM FORTEGN Luk 24,13-35 s.1 Prædiken af Morten Munch 2. påskedag / 6. april 2015 Tekst: Luk 24,13-35 MED HÅBET SOM FORTEGN Uindfriede forhåbninger Vi havde håbet..., sådan siger de to vandrere. Vi kan alle færdiggøre

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

En kort introduktion til produktion af hjemmelavet bjesk af: Naturvejleder Bo Storm, Frederikshavn Kommune

En kort introduktion til produktion af hjemmelavet bjesk af: Naturvejleder Bo Storm, Frederikshavn Kommune Bjesk...for begyndere En kort introduktion til produktion af hjemmelavet bjesk af: Naturvejleder Bo Storm, Frederikshavn Kommune Indledning En tur i naturen er altid spændende, og jagten på bjeskplanter

Læs mere

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12 Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,

Læs mere

Tid til Nærvær. Time2be

Tid til Nærvær. Time2be Tid til Nærvær Time2be forord»...om middagen - når alt er dysset i søvn af varmen. Tid til Nærvær Så bliver verden gennemsigtig. Som en flod, forstår du? - Man kan se helt ned til bunden... der ligger

Læs mere

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678 Det er godt, at man ikke selv skal vælge de tekster, der skal prædikes over. For så ville sådan en tekst som den vi hører i dag nok aldrig blive brugt. Jesus græd og Jesus blev vred lyder det. Hvis vi

Læs mere

Det gør man i et eventyr.

Det gør man i et eventyr. I hvilken form for fortælling møder man ænder, der lægger guldæg, bønnestager, der vokser ind i himlen, eller frøer, som bliver til prinser? Det gør man i et eventyr. De fleste mennesker elsker en god

Læs mere

Bananer med chokolade

Bananer med chokolade Bananer med chokolade Bananer med chokolade (20 stk.) INGREDIENSER 10 bananer (½ banan pr. barn) 1 pakke mørk pålægschokolade FREMGANGSMÅDE Bananerne halveres og flækkes forsigtigt på langs. De skal kunne

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Lille John. En måned med Johannesevangeliet Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

786 Nu går solen 722 Nu blomstertiden (sv. mel.) 723 Naturen holder Nadver: Sig månen

786 Nu går solen 722 Nu blomstertiden (sv. mel.) 723 Naturen holder Nadver: Sig månen 786 Nu går solen 722 Nu blomstertiden (sv. mel.) 723 Naturen holder Nadver: 725.4-5 769 Sig månen og 748 Nu vågne alle 725 Det dufter 52 Du, Herre Krist 726 Gak ud min sjæl Til sine disciple sagde han:»derfor

Læs mere

HJEM AD EN ANDEN VEJ. Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag / 3. jan. 2016 Tekst: Matt 2,1-12

HJEM AD EN ANDEN VEJ. Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag / 3. jan. 2016 Tekst: Matt 2,1-12 Matt 2,1-12, s.1 Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag / 3. jan. 2016 Tekst: Matt 2,1-12 HJEM AD EN ANDEN VEJ At søge visdommen Beretningen om vismændene fra øst anslår et visdomstema, som har

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR 2011 1.SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355 Jeg er din barndoms gade Jeg er dit væsens rod. Jeg er

Læs mere

Vikar-Guide. 3. Yderligere information: Svar på rebus: Asterix og Kleopatra

Vikar-Guide. 3. Yderligere information: Svar på rebus: Asterix og Kleopatra Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Geografi 7. - 9. klasse Verdens Syv Underværker 1. Fælles gennemgang: Kan det lade sig gøre, er det en god idé, at der er computere til rådighed til denne opgave, men

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

EN NY DUFT AF LIV. Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 31. august 2014 Tekst: Luk 7,36-50

EN NY DUFT AF LIV. Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 31. august 2014 Tekst: Luk 7,36-50 Luk 7,36-50 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 31. august 2014 Tekst: Luk 7,36-50 EN NY DUFT AF LIV Kærligheden der blev væk - for farisæeren Vi møder tre hovedpersoner, hvoraf de to taler,

Læs mere

Palmesøndag. Salmevalg

Palmesøndag. Salmevalg Palmesøndag Salmevalg 15: Op al den ting 176: Se, hvor nu Jesus træder 36: Befal du dine veje 241: Tag det sorte kors fra graven 754: Se, nu stiger solen Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus

Læs mere

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser Brændenældesuppe Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred De små blade i toppen af brændenælderne samles ind (se billeder af planten). Tag en frostpose på hånden, når bladene plukkes.

Læs mere

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988

side 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 side 9 manden Navn: Lars Henriksen Bopæl: Humlebæk Alder: 50 Firma: Oldenborg Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 Stilladsudd: ERFA 1 og 2, Faldsikring Tillidshverv:

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami Smagens Dag 2010 Smag med chokolade Navn: Klasse: Intro På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage samt træne og udfordre din smagssans. I år skal du arbejde med chokolade. Chokolade bliver ofte

Læs mere

3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, 678 736, 522, 341, 155, 217

3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, 678 736, 522, 341, 155, 217 3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, 678 736, 522, 341, 155, 217 Den onde djævel havde skabt et spejl, som kunne forvrænge alting, alt skønt blev grimt. De små djævle lo og var fornøjede,

Læs mere

7 sunde Opskrifter. Gratis! Sund Start på dagen. 7 suveræne opskrifter! Lise Brinkman Madsen

7 sunde Opskrifter. Gratis! Sund Start på dagen. 7 suveræne opskrifter! Lise Brinkman Madsen 7 sunde Opskrifter Gratis! Sund Start på dagen 7 suveræne opskrifter! Lise Brinkman Madsen Lise Brinkman Madsen foredragsholder, konsulent & kogebogsforfatter Morgenmaden er den sundeste og bedste start

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Lokkemad. Nemme veje til mere energi i maden. 8 opskrifter på ny energi til dem, der spiser for lidt. Kom smør, fløde eller olie i sovs og suppe

Lokkemad. Nemme veje til mere energi i maden. 8 opskrifter på ny energi til dem, der spiser for lidt. Kom smør, fløde eller olie i sovs og suppe Nemme veje til mere energi i maden Kom smør, fløde eller olie i sovs og suppe Kom smør eller olie i grød og kartoffelmos Kom fløde og pasteuriserede æggeblommer i færdigkøbt koldskål Kom fløde i kakaomælk

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 16. oktober 2016

21. søndag efter trinitatis 16. oktober 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: En ny chance Salmer: 2, 522, 308; 505, 399 Evangelium: Luk. 13,1-9 "Lad det stå... måske bærer det så frugt" "Nu får du en sidste chance." Sådan kan vi nogle gange sige til

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. De ord kan sættes som overskrift over julen. Gaven er Guds. Julen

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb.

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 1 Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 749 I østen stiger solen op 448 fyldt af glæde 396 Min mund og mit hjerte 443 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 468 v. 45 af O Jesus på din

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8. Bruger Side 1 05-04-2015 Prædiken til Påskedag 2015. Tekst: Markus 16,1-8. Påskedag er dagen hvor vi kan slippe tøjlerne og springe ud i glæde over at det umulige er sket. Lade troen springe ud som blomsten,

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

BÅNDET DER FORENER GUD OG MENNESKER

BÅNDET DER FORENER GUD OG MENNESKER 1 BÅNDET DER FORENER GUD OG MENNESKER Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Båndet der forener Gud og mennesker Af Erik Ansvang Foreningsbåndet I det gamle Egypten var man overbevist om, at der var en ubrydelig

Læs mere

Trinitatis søndag. Joh 3,1-15. Hvordan bliver man en kristen?

Trinitatis søndag. Joh 3,1-15. Hvordan bliver man en kristen? Trinitatis søndag. Joh 3,1-15. Hvordan bliver man en kristen? Dagen i dag hedder Trinitatis søndag. Trinitatis betyder noget med 3 enighed. Vi siger at Gud er treenig han er Gud fader Gud Søn og Gud Hå.

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Madens historier Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER Frugter og grønsager Ruth og Rasmus er på besøg hos Ruths mormor. De sidder i haven og spiser rugbrødsmadder. Ruths mormor serverer

Læs mere

Foredrag i DM Seniorklub Øst - 10. april 2013. Honning, mjød og mad - en kulinarisk rejse. Del 2 af 2. af Camilla J. Brødsgaard.

Foredrag i DM Seniorklub Øst - 10. april 2013. Honning, mjød og mad - en kulinarisk rejse. Del 2 af 2. af Camilla J. Brødsgaard. Foredrag i DM Seniorklub Øst - 10. april 2013 Honning, mjød og mad - en kulinarisk rejse Del 2 af 2 af Camilla J. Brødsgaard Burundi Hvad er mjød? Mjød er gæret honningvand - ikke øl! Mjøddrikning i Norden

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Prædiken til 10. s. e. trin kl og Engesvang

Prædiken til 10. s. e. trin kl og Engesvang 1 Prædiken til 10. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang 349 Herren han har besøgt sit folk 7 Herre Gud dit dyre navn og ære 335 Flammerne er mange 328 Hvor Gud sit hus ej bygge 84 v. 6-7 af Gør døren høj

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

MED RETNING MOD LIVET

MED RETNING MOD LIVET Joh 11,19-45, s.1 Prædiken af Morten Munch 16. s. e. trin / 5. okt. 2014 Tekst: Joh 11,19-45 MED RETNING MOD LIVET Midtvejspåske Denne søndag er blevet kaldt for midtvejspåske. Hvis vi forestiller os kirkeåret

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 9. november 2014

21. søndag efter trinitatis 9. november 2014 Kl. 9.00 Burkal Kirke Kl. 10.30 Bjolderup Kirke Tema: Guds tålmodighed med os Salmer: 547, 308, 493, 332 547, 661, 308; 493, 522 Evangelium: Luk. 13,1-9 "Nu får du en sidste chance." Sådan kan vi nogle

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt.

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt. Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen Da Jesus viste sig pä jorden, udfårte han mirakler og store undere for at frelse menneskene. Og da nogle gik den retfçrdige vej, mens andre gik syndens vej,

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

MORGENMADSFORSLAG fase 1

MORGENMADSFORSLAG fase 1 MORGENMADSFORSLAG fase 1 På de næste sider finder du morgenmadsforslag. Hent inspiration og sammensæt selv dine egne måltider. Lige nu handler det om at spise 5-6 måltider dagligt og spise grønsager til

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 31-05-2015 side 1 Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 3,1-15 På den sidste forårsdag, den sidste søndag i maj, kun med teltdugen mellem os og Kærmindehavens grønne natur, mødes vi af en moden

Læs mere

Religionernes spiseregler

Religionernes spiseregler Religionernes spiseregler Stinna Ahrenst Omtalen af, hvad der er rent og urent, og hvad man må spise og ikke må spise, findes i alle fem hovedreligioner Inden for alle religioner spiller begreberne renhed

Læs mere

Den søde juletid er bagetid

Den søde juletid er bagetid Menu 1 2 3 4 5 Stil alle råvarer frem på et bord. Se hvilke under forberedelse. Væk elevernes forforståelse, og tal om den søde smag. Se inspiration i den uddybende tekst. Lad eleverne komme op og dufte

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 1 Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 466 - Vor Herres Jesu mindefest 473 - Dit minde skal, O Jesus, stå 457 - Du som gik foran os 470 - Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 412 v. 5-6 af

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Stor test: Find den bedste snaps til julefrokosten

Stor test: Find den bedste snaps til julefrokosten Stor test: Find den bedste snaps til julefrokosten Så skal de små grå slås ud til årets julefrokoster. Men hvilken snaps skal have æren, og hvorfor hedder det egentlig akvavit? Af Susanne Johansson, november

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere