Hvor julens krydderier kommer fra
|
|
|
- Ella Bjerregaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vist 1 Diskutér i plenum, hvad et krydderi egentlig er, og hvorfor vi bruger krydderier i madlavningen. Tag udgangspunkt i elevernes viden. Læs mere om krydderier i den uddybende tekst. 2 Inddel eleverne i grupper på cirka tre. 3 Tildel hver gruppe et (jule)krydderi. Tag evt. udgangspunkt i disse: kanel, kardemomme, nelliker, stjerneanis og allehånde. 4 Introducér eleverne til opgaven: De skal i grupper researche på (jule)krydderiet med udgangspunkt i en række spørgsmål. De skal udvælge en ret, som de synes, er særlig interessant og forbundet med dette krydderi. Herefter skal de skrive en indkøbsliste, så de kan tilberede retten den efterfølgende undervisningsgang. Før og under tilberedningen af retten, skal eleverne sammensætte og udforme en plakat, en PowerPoint eller tilsvarende, som viser de væsentligste informationer om krydderiet, og forberede et kort oplæg, hvori de kan præsentere dette. På Youtube findes korte videoer formidlet til børn på engelsk, hvori man kan se, hvordan krydderierne dyrkes og høstes. Disse kan evt. indgå. 5 Opsøg viden om krydderiet, find ret og skriv indkøbsliste. 6 Påbegynd arbejdet med udarbejdelse af plakat. 7 Tilbered retterne, og udarbejd præsentationen af krydderi og ret. Skjult en som pdf
2 Skjult Vist 8 Præsentér på skift plakat, krydderi og ret. 9 Smag på retterne, og diskutér deres smage undervejs med udgangspunkt i jeres viden om smag og sanser. en som pdf
3 1 Skjult Vist Diskutér i plenum, hvad et krydderi egentlig er, og hvorfor vi bruger krydderier i madlavningen. Tag udgangspunkt i elevernes viden. Læs mere om krydderier i den uddybende tekst. Hvad er et krydderi egentlig? Hvad bruger vi krydderier til? Hvilke krydderier kender I? 2 Inddel eleverne i grupper på cirka tre. 3 Tildel hver gruppe et (jule)krydderi. Tag evt. udgangspunkt i disse: kanel, kardemomme, nelliker, stjerne anis og allehånde. 4 Introducér eleverne til opgaven: De skal i grupper researche på (jule)krydderiet med udgangspunkt i en række spørgsmål. De skal udvælge en ret, som de synes, er særlig interessant og forbundet med dette krydderi. Herefter skal de skrive en indkøbsliste, så de kan tilberede retten den efterfølgende undervisningsgang. Før og under tilberedningen af retten, skal eleverne sammensætte og udforme en plakat, en PowerPoint eller tilsvarende, som viser de væsentligste informationer om krydderiet, og forberede et kort oplæg, hvori de kan præsentere dette. På Youtube findes korte videoer formidlet til børn på engelsk, hvori man kan se, hvordan krydderierne dyrkes og høstes. Disse kan evt. indgå. Tag evt. udgangspunkt i følgende undersøgende spørgsmål: Beskriv krydderiets smag. Hvad minder smagen jer om? Hvor stammer krydderiet fra? (fortsættes) en som pdf
4 4 Skjult Vist (fortsat) Hvad er krydderiet fremstillet af? (blade, frø, frugter, bark, stilk, rod?) Hvordan er krydderiet dyrket? Hvilke måltidsanledninger forbindes krydderiet særligt med? (dessert, hovedret, særlige anledninger, højtider, andet?) I hvilke kulturer er krydderiet særligt populært, og hvilke retter er det her særligt anvendt i? Er der øvrige ting, som er særligt interessant ved dette krydderi? 5 Opsøg viden om krydderiet, find ret og skriv indkøbsliste. 6 Påbegynd arbejdet med udarbejdelse af plakat eller præsentation. 7 Tilbered retterne, og udarbejd præsentationen af krydderi og ret. 8 Præsentér på skift jeres krydderi og ret. 9 Smag på retterne, og diskutér deres smage undervejs med udgangspunkt i jeres viden om smag og sanser. Hvordan dufter retten hvad minder den jer om? Hvilke smage indgår i retten er den salt, sød, surt, bitter, umami? Hvordan kan rettens konsistens beskrives? Hvordan vil du vurdere smagen af dette krydderi i netop denne ret? Hvilke andre rette, som I kender, kunne man evt. anvende dette krydderi i? Hvorfor kunne det anvendes i disse rette hvad ville det kunne bidrage med til smagsoplevelsen af retten? en som pdf
5 NB! Denne aktivitet er delt over to undervisningsgange, da det er eleverne, som skal skrive indkøbslister. A3 ark i hvid et til hver gruppe. en som pdf
6 I aktivitet 3 blev der arbejdet introducerende med julens smage, så i denne aktivitet skal eleverne lære mere om de krydderier, som typisk anvendes til jul. Eleverne skal opnå viden om krydderiernes smag, hvor krydderierne stammer fra, hvordan de dyrkes samt hvordan de anvendes i retter i forskellige mad- og måltidskulturer. Elevernes kendskab til krydderierne skal føre til, at de senere kan eksperimentere med krydderierne i madlavningen på et velfunderet grundlag. Fra Fælles Mål sigtes mod i hvert fald følgende færdigheds- og vidensmål: Fødevarebevidsthed: Eleven kan redegøre for almindelige råvareres smag og anvendelse Eleven har viden om råvaregruppers smag og anvendelse Smag og tilsmagning: Eleven kan tilsmage og krydre maden Eleven har viden om tilsmagning og krydring Måltidskultur: en som pdf Eleven kan præsentere eksemplariske måltider fra forskellige kulturer Eleven har viden om tids- og steds- bestemte mad- og måltidskulturer
7 Til julen hører et en række dufte og krydderier. Det interessante er, at når duften og smagen af disse krydderier opleves uden for juletid, kan det for mange lede tankerne over på særlige juleoplevelser forbundet med en traditionel dansk jul. Men selvom mange forbinder disse krydderier med særlige jule-oplevelser og en traditionel dansk jul, så er de fleste af disse smage og krydderier faktisk af eksotisk oprindelse. Krydderiernes fysiske egenskaber og historie Nedenstående er ikke en udtømmende liste i forhold til krydderiernes fysiske egenskaber og historie, men mulige afsæt til temaer, som knytter sig til disse. Og eleverne kan eventuelt inspireres til at arbejde med de opridsede temaer. Krydderier som middel til tilsmagning Et krydderi kendetegnes som et stof eller et produkt, som indeholder stærke smags- og lugtestoffer (Pedersen & Fakstorf, 2010). Krydderier tilsættes mad og drikkevarer for at give en tiltalende lugt og smag. Krydderier kan både betragtes i bred forstand som bl.a. salt, sukker, kaffe, eddike, honning, chokolade, chutney mm. Men almindeligvis omfattes krydderier som plantedele indeholdende skarpsmagende eller bitre ingredienser, eller æteriske olier (Pedersen & Fakstorf, 2010). Et krydderi kendetegnes som ofte ved at være tørrede råvarer, hvorimod krydderurter kendetegnes som planter, der anvendes både friske og tørrede. Et krydderi kan bestå af alle dele fra planten: rødder, rodstokke, blade, bark, blomster, blomsterknopper, frugt, frø samt hele planten (Pedersen & Fakstorf, 2010). en som pdf (fortsættes)
8 (fortsat) Krydderier som handelsvare Handel med krydderier har siden oldtiden haft stor betydning for hele verden. Handlen var dengang utrolig indbringende, fordi krydderier var meget dyre. Derfor var krydderier dengang kun for det finere borgerskab. Men i løbet af 1800-tallet faldt prisen på krydderierne, og det blev med tiden muligt for en bredere del af befolkningen at krydre maden. For nogle udviklingslande er krydderier stadig en meget vigtig indtægtskilde, hvilket siger noget om, hvor stor efterspørgslen på krydderier er på verdensplan. Krydderier som medicin Engang troede man faktisk, at visse krydderier kunne udrette medicinske mirakler og kurere sygdomme, og derfor blev der også solgt krydderier på apoteket. Krydderier og opbevaring Krydderier bør opbevares tørt, i tætlukkede og lystætte beholdere, da de påvirkes af både lys og ilt, og derfor også har begrænset holdbarhed. Ved den korrekte opbevaring kan krydderiernes armomaer bevares i 4 5 år hvis de er hele, ca. 2 år, hvis de er stødte. Kilde: Pedersen, C.T. & Fakstorf, J. (Red.).: Gastronomisk leksikon. Det Danske Gastronomiske Akademi & Nyt Nordisk Forlag. 2. Udg en som pdf
Mad- og måltidstraditioner til jul
Skjult Vist 1 Tal kort i plenum om, hvordan julen er blevet en del af den danske madkultur. Tag udgangspunkt i den uddybende tekst.. 2 Brainstorm i plenum over hvilke retter, som I forbinder med julen
Den moderne jul - En nyfortolkning af julen
1 Introducér eleverne til opgaven: Eleverne skal i samarbejde udvikle en ny juleret, som kan blive en del af en moderne jul. 2 Individuel fri association og idegenerering: Bed eleverne om at vælge en juleret
Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag
Side: 1/12 Sanseposer - indpakket duft, tekstur og smag Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Smagsoplevelser, Smag med alle sanser, Sæt ord på smagen Kompetenceområder:
Den søde juletid er bagetid
Menu 1 2 3 4 5 Stil alle råvarer frem på et bord. Se hvilke under forberedelse. Væk elevernes forforståelse, og tal om den søde smag. Se inspiration i den uddybende tekst. Lad eleverne komme op og dufte
Smagen af jul. Smag. Lav. Snak. Læs. Skriv. Fag. Madkundskab, klasse. Faglige temaer. Introduktion. Kompetenceområder og faglige temaer
Årstider Fag Mad Kompetenceområder og faglige temaer Introduktion Faglige temaer Smag og tilsmagning (1) 1. En duft der vækker (jule)minder Smag og tilsmagning, Madens æstetik Duft, Sans, Snak 2. Duften
Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning
Køkkenkørekort/ 2 Eleven kan anvende Kend dit køkken almindelig hygiejne principper i madlavning Eleven har viden om hygiejne- og opbevarings- og konserveringsprincipper Eleven kan lave mad efter en Eleven
Duften af jul - et memory-spil med julens dufte
Inspiration: ener inspireret af duftmemory-spil udviklet af Per Møller. Skjult Vist 1 2 3 4 5 6 Forbered spillet. Dette kan gøres enten med eller uden elevernes hjælp - alt efter hvilken version af spillet,
Erkend de 5 grundsmage
Side: 1/13 Erkend de 5 grundsmage Forfattere: Cathrine Terkelsen, Diverse forfattere Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af undervisningsmateriale udviklet af Kirsten Marie Pedersen
2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1)
Spis med 2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag konsistens og aroma (Del 1) Eleven har viden om grundsmage, konsistens og aroma Eleven kan tilsmage og krydre maden Eleven
MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven
SIDE 1 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB Smag på skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB smag på skolehaven MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB SMAG PÅ SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette undervisningsforløb
Månedens Smag: December
Månedens Smag: December af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Grønkål Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Gulerod Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Måltider og madkultur. Eksempler på læringsmål
Morgenmad/ 2 Eleven kan omsætte viden Mysli om sund mad og madlavning sund mad og madlavning Eleven kan redegøre for energibehov og ernæring i forhold til egen sundhed, herunder med digital kostberegner
Madkundskab Fælles Mål
Madkundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 4./5./6./7. klassetrin 5 Fælles Mål Madkundskab 2 1 Fagets formål Eleverne skal i
Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring
Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Ved Karina Kyhn Andersen www.viffos.dk Sensorik Kulinarisk sensorik er læren om alle de oplevelser vi har omkring et måltid. Alle
Beskrivelser: Smagsbeskrivelser
Side: 1/10 Beskrivelser: Smagsbeskrivelser Forfattere: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Skriveøvelser, Æbler Kompetenceområder: Fremstilling Introduktion: Med denne aktivitet lægges der op til, at eleverne
Man smager med alle sanser
Side: 1/13 Man smager med alle sanser Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagens fysiologi, Smagsoplevelser Kompetenceområder: Madlavning Introduktion: Aktiviteten har
Smagens Dag 2015 Smag til
Smagens Dag 2015 Smag til Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen 1 Smagens Dag 2015 Smag til Indhold i lærervejledningen Smagens Dag 2015... 3 Vejledning til hver workshop... 7 Workshop
Eleven kan sammenligne den danske og den jordanske madkultur.
Månestenen Opgaveark Madkundskab 1.-5. klasse Omfang: Varierer Mad fra Jordan Det jordanske køkken er et mødested for mellemøstlige kulturer og mange af de traditionelle retter bliver mere og mere populære
Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014
Hillerødmesterskaber i madkundskab 2014 Kreativitet og konkurrence i samarbejde med Kokkeskolen Nordsjælland Lærervejledning 1 Indhold Hvad er Hillerødmesterskaber i madkundskab?... 3 Materialet til Hillerødmesterskaberne
Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning
Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,
At smage med næse og øjne
Side: 1/6 At smage med næse og øjne Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Smagens fysiologi, Krydderier, Lugtesansen, Kanel Kompetenceområder: Madlavning Introduktion: I
Erindringer: Smagserindringer
Side: 1/17 Erindringer: Smagserindringer Forfattere: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Skriveøvelser Kompetenceområder: Fremstilling Introduktion: Med denne aktivitet lægges der op til, at eleverne skriver
Duften af jul - et memory-spil med julens dufte
Aktivitet: Duften af jul - et memory-spil med julens dufte Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin Side: 1/49 Duften af jul - et memory-spil med julens dufte Forfattere: Cathrine Terkelsen Info: Per Møller
smage-5-kanten grundsmage og sanser
Opgave : De fem grundsmage Du skal nu smage på de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft,, rucolasalat, og parmesanost. Skriv dine smagsoplevelser ind i smage-5-kanten. Husk at drikke lidt vand, inden
Månedens Smag: Oktober
Månedens Smag: Oktober af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Æblet Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.
Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret
SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE
SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE KÆRE MEDARBEJDERE OG LEDERE Vi serverer hver dag mad for rigtig mange borgere i kommunen, og i hvert eneste måltid tager medarbejderne hensyn til,
SMAG for KARTOFFEL. Lærervejledning
SMAG for KARTOFFEL Lærervejledning SMAGforLIVET Smag for kartoffel, tilsmagning i madkundskabsundervisningen en eksperimenterende og dialogbaseret tilgang Ide og oplæg: Professionsbachelor i Ernæring og
Smag smagen Lærervejledning
2016 Smag smagen Lærervejledning Af Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Indhold - Smagens Dag 2016 Årets materiale 3 Læringsmålstyret undervisning 4 Overvejelser for underviseren 7 Smage-5-kanten 8
BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune
Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen
Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?
Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt? Læringsforløbet handler om hygiejne med omdrejningspunktet at hente og gemme sæsonens råvarer i naturen. Eleverne skal lære, at de også kan
Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.
Smagens Dag 2008 Smagens Kemi Intro På Smagens Dag skal du træne din smagssans. Du smager med tungen og i mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere de fem grundsmage: Sødt, surt, salt,
Sank ramsløg og lav pesto
Side: 1/6 Sank ramsløg og lav pesto Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet af Martha Freja Andreassen & Rasmus Petersen,
Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen.
1: Sans din kylling Navn: Klasse: Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen. Synssansen til at vurdere, hvordan du
Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Intro. Workshop 1 De 5 grundsmage. Du skal opleve smagens 5 grundsmage: sødt surt salt bittert umami
Smagens Dag 2010 Smag med chokolade Navn: Klasse: Intro På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage samt træne og udfordre din smagssans. I år skal du arbejde med chokolade. Chokolade bliver ofte
Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk
6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,
Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Mad og sundhed
De 10 kostråd 2 Eleven kan omsætte viden (del 1) om sund mad i madlavningen Eleven har viden om sund mad og madlavning Eleven kan anvende kostanbefalinger til madlavning og måltidssammensætning kostanbefalinger
Forløb: Smagen af løg Aktivitet: Hvad ved vi om løg? Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/20. Hvad ved vi om løg?
Side: 1/20 Hvad ved vi om løg? Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet af Martha Freja Andreassen & Rasmus Petersen, lærerstuderende
SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB
SMAG I FOLKESKOLENS NYE FAG MADKUNDSKAB BETYDNING FOR GASTRONOMIENS FREMTID? MED SÆRLIGT FOKUS PÅ EKSPERIMENTEL LÆRING OG BEGRUNDEDE MADVALG Det Danske Gastronomiske Akademi 9. april 2015 Karen Wistoft
Blindsmagning - beskriv hvad du smager
Side: 1/5 Blindsmagning - beskriv hvad du smager Forfattere: Cathrine Terkelsen Redaktør: Thomas Brahe Info: Aktiviteten er inspireret af Maria Nøhr og Kristen Marie Pedersen Illustrationer af Leonardo
Børn er ikke kræsne - det er de voksne
Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære
restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer?
restaurant gocook en madkundskabsaktivitet Hvad skal du gøre som lærer? 1 indhold Side 2-9: Side 10-11: Side 12-18: Side 19-23: Side 24: Hvad er Restaurant GoCook? Opgaver for skolen Restaurant GoCook
Læseplan for valgfaget madkundskab
Læseplan for valgfaget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.-8./8.-9. klassetrin 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Madkultur 7 Indledning Faget madkundskab som valgfag er
Opgave 1: Lav 100% din havregrød
Opgave 1: Lav 100% din havregrød Du skal nu prøve at lave 100% din havregrød. Skal der rosiner, vaniljesukker, kardemomme eller måske æbletern i din havregrød? Vælg de krydderier, tørrede eller friske
På besøg i et supermarked
Side: 1/7 På besøg i et supermarked Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: I denne
agurk gulerod grøntsager
Opgave : Grove og fine grøntsager Fine grøntsager som agurk og tomat indeholder mere vand end grove grøntsager som gulerod og kål. Find ud af, hvor meget vand du kan presse ud af en agurk og af en gulerod.
EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager
Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes
Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab
Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,
Smagen i centrum. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Nr. 45874. Udviklet af: INSPIRATIONSMATERIALE: 45 874 Smagen i centrum
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 45874 Smagen i centrum Udviklet af: Rasmus Gøtsche Københavns Madhus Jonn Vinther Martinsen og Mariann Præstegaard Hotel- og Restaurantskolen Oktober
Reventlow Lille Skole
1 Reventlow Lille Skole - så kan du lære det! Årsplaner for valgfaget madkundskab 2018-2019 7.- 8.- 9.- og 10.- klasse Årsplanen er udarbejdet, så den følger kompetencemålene efter 8 klasse. Eleverne kan
Nye mål og Madkundskab
Nye mål og Madkundskab Arbejdet med de nye Fælles mål i det nye fag Karen Wistoft, formand for skrivegruppen Karen Wistoft, formand for skrivegruppen Side 1 Arbejdsgruppens medlemmer Lena Thiellesen, hjemkundskabslærer,
Til middag hos... Aktivitets-overview
Aktivitet: Til middag hos... Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/14 Til middag hos... Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer:
Mad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk
Mad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk Mange børn spiser mindst halvdelen af deres daglige måltider i daginstitutionen. Måltiderne spiller derfor en vigtig rolle i børnenes hverdag, og de har betydning
SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE
SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning
BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL
BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL - Sovsen er vores DNA Sovs er sød musik, og derfor får du her på blomsterfestivalen mulighed for at smage på vores dejlige sovs. Hæftet indeholder opskrifter på bl.a. kyllingesovs,
SMAG I MADKUNDSKAB. Karen Wistoft. Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet
SMAG I MADKUNDSKAB Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 15-08-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning 2 Folkeskolens
UNDERVISERARK / FACIT
Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste
Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse
Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted
Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)
Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste
Månedens Smag 2019 Smag på egnsretter i august
Månedens Smag 2019 Smag på egnsretter i august Af Smagens Dag ved Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en egnsret. Egnsretter er mad, der bliver spist i bestemte
Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret
Råvarer: Pighvar Østers Forskellige Kartofler Kørvel Agurk Persille Purløg Dild Estragon Skalotteløg Perleløg Løg Citron Sukker Æbleeddike Smør Fløde Hønsefond Forret Tatar af pighvar og østers Syltet
Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift
8. MØDEGANG Mad Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift At deltagerne overvejer, hvad der påvirker deres madvaner At deltagerne mindsker dårlig samvittighed i forhold til deres madvaner og oplever
Kardemomme. Kommen Muskatnød- og -blomme Nelliker
Krydderier og krydderurter Tørrede krydderier Krydderier kommer fra bark, knopper, frugt- eller blomsterdele, rødder, frø eller stængler fra diverse aromatiske planter og træer. Krydderierne kan fås stødte,
Smagens Dag 2014 Gem Smagen
Smagens Dag 2014 Gem Smagen Lærervejledning Af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum 1 Smagens Dag 2014 Smagens Dag i madkundskab har fokus på elevernes arbejde med smag og tilsmagning samt råvarekendskab,
- missbagel.dk - kavamerica.com
KAV PRODUKT Europe - Aa-Louis Hansens KATALOG Allé 2 - DK 3060 Espergærde +45 49 22 35 94 [email protected] - missbagel.dk - kavamerica.com Om KAV America Denne serie af kvalitets chai latte, kakao
Guide til danske råvarer
VIDEN vækst balance Guide til danske råvarer lærervejledning Landbrug & Fødevarer guide til danske råvarer Guide til danske råvarer lærervejledning Formål Guide til danske råvarer er udarbejdet for alle,
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 47404 Udviklet af: Kristinn Ingi Kristinsson Kold College Odense August 2012 1. Uddannelsesmålet og dets sammenhæng til FKB og TAK hører til den
viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8
viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 Kødsovs lærervejledning Kødsovs er en ret, som danskerne har taget til sig, fra den italienske madkultur.
livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen
livretter - med kartofler Læremidlet GoCook Livretter med kartofler er målrettet den obligatoriske undervisning i hjemkundskab fra 4.- 7. klassetrin. Materialet kan desuden bruges i undervisningen i valgfaget
NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven
SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven
Smagen af det levende sprog
Side: 1/10 Smagen af det levende sprog Forfattere: Anne Krogh Aastrup Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Talemåder, Sproglig bevidsthed Kompetenceområder: Kommunikation Introduktion: En tynd kop te.
Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt
Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens
MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD
VIDeN VæKsT BaLaNce KøD& SMaG MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD KøD & smag 1/10 Kød & Smag Kød er dyrenes muskler. Kød er bygget op af muskelfibre, der er sat sammen i bundter og omgivet af hinder, som
