FORMANDSBERETNING 2014

Transkript

1 FORMANDSBERETNING 2014 I februar 2014 valgte Jens Peter Rejkjær at stoppe som landsformand pga. sin ansættelse som generalsekretær i Brødremenighedens Danske Mission (BDM) i Christiansfeld. Jens Peter har været medlem af LS siden oktober 2001 (12¼ år) og formand siden oktober 2006 (7¼ år). Der er blevet afholdt et afskedssamvær med Ulla og Jens Peter, hvor der over for begge blev udtrykt en stor tak for hans store arbejdsindsats og hendes afgørende støtte. Vi ønsker dem alt godt og Guds velsignelse over hans nye tjeneste. På den baggrund har jeg som næstformand siden varetaget hvervet som fungerende landsformand og er derfor forfatteren af dette års formandsberetning. HOVEDTEMA: Overordnet over vores bevægelse står det dobbelte kærlighedsbud: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind (5 Mos 6,5) og du skal elske din næste som dig selv (3 Mos 19,18). Heri samles alt, hvad LM er sat i verden for at fremme. Vi skal sætte fokus på kærligheden til Gud og fokus på kærligheden til næsten. I vores grundforståelse fremmes kærligheden til Gud ved at være luthersk og kærligheden til næsten ved at drive mission. Derfor hedder vi: LUTHERSK MISSION. FOKUS PÅ KÆRLIGHEDEN TIL GUD: Hvordan kan vi skabe Kristusglæde? Hvordan ændres ak til tak? Når det kommer til stykket, så opstår den, når vi oplever, hvordan Gud har sat fokus på os, og ikke omvendt. Der er brug for personlig afklaring, omvendelse og opbyggelse. Der er brug for et møde med Gud, som bliver livsbekræftende og livsnært også når livet gør ondt og forbliver uforståeligt. Vi har hver især brug for at se perspektivet ved, at jeg har værdi, kan bruges og indgår i et fællesskab. Glæden over skaberværket og over selv at være et skaberværk. Glæden ved Guds ord og nådemidlerne lov og evangelium. Glæden over Gud som Herre i mit liv og over hans bud. Glæden over det kristne fællesskab. Glæden ved at modtage alt af nåde og være afhængig af Jesus alene. Glæden ved Jesus og alt, hvad han har gjort for mig og er for mig. Nu har vi haft et år, vi kaldte Bibelglæde2014, måske skulle vi have et år, der hed Jesusglæde Glæden over et liv i tilgivelse på det lodrette plan, hvor jeg glæder mig over at modtage den og være genstand for hans kærlighed alt af nåde. FOKUS PÅ KÆRLIGHEDEN TIL NÆSTEN: Hvordan kan vi gøre en forskel over for vores næste? Er vi den hjælpende hånd? Er vi formidlingen af et ord fra Gud? Hvem er min næste? Hvordan får jeg formidlet mit møde med Gud til næsten? Når det kommer til stykket, så vokser kærligheden til næsten frem, når jeg møder kærligheden fra Gud. Glæden ved at vidne, prædike, synge, vejlede, formane og øve sjælesorg. Hvordan kan jeg være et redskab, så min næste bliver omvendt, opbygget osv.? Hvordan beskytter jeg min næste mod løgn, bagtalelse, utroskab, begær, ondt osv.? Hvordan styrke rammerne for min næste ægteskab, familie, venskab og menighedsliv? Hvordan møder jeg min næste, hvis liv gik i stykker både den ikke-kristne, som min broder og søster i Herren? Glæden ved at give tid, penge og ressourcer til min næste, mission osv. Glæden over min næstes nådegave og indsats for, at min næste får den udfoldet. Et liv i tilgivelse på det vandrette plan, hvor jeg glæder mig over at udfolde den og vise min næste tilgivelse både fra Gud og fra mig. Når vi gør, hvad vi gør, så gør vi det for Herren og siger Gud tak (Rom 14,6) i alt må den treenige Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd være vort centrum. Målet med alt, hvad vi gør, skal være, at både vi og næsten siger Gud tak. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene (Matt 5,16). Med afsæt i dette hovedtema derfor følgende undertemaer: side 1

2 1. FORKYNDELSEN Drevet af Hellighånden har mennesker sagt det, der kom fra Gud (2.Pet.1,21). Gud har igen i år vist den store nåde, at hans ord er blevet bragt til os på mangfoldig vis og ved sin Ånd har overbevist os om synd, dom og retfærdighed men størst af alt, har vi igen fået lov til at se Jesus og opleve, at han har mødt os midt i livet og midt i min synd med sin frelse. a) Bibelglæde2014: Det har været fantastisk året igennem at se, hvordan bibelglæden blomstrede og kreativiteten udfoldede sig. På tværs af generationer er der skabt en fornyet glæde ved Guds ord. Samvær med Bibelen og bibellæsning er blevet opprioriteret kort sagt: flere er mere sammen med Jesus, end de var før. Halleluja for det. Ud over hjemmesiden (bibelglaede.dk) var der bibelnominering på Facebook, hvor unge frimodigt optog video, mens de læste bibelvers, og gav stafetten videre; mange har fået en bibelmakker; oplæsning af bibeltekster i menigheden og legestue; recitering af Markus-evangeliet; stilhed til bibellæsning i LMU; bibelmaraton (Bibelen oplæst) på lysetoglivet.dk; lokale bibellæseplaner; uddeling af bibler; osv. Denne mangfoldighed af tiltag kan kun sætte afgørende spor i os, for hvor Guds ord får mere plads, slippes dets iboende kraft fri til at skabe og styrke troen i hjerterne og det nye liv sammen med Jesus til tjeneste og til mission. Lad os fastholde dette momentum, så det rækker længere end 2014 det er vort mål, at stadigt flere må finde bibelglæde. Tak til alle jer ansatte, som fødte dette projekt og siden har stimuleret processen på bedste vis. b) Ny sangbog (Sange og Salmer): Et kæmpe projekt siden 2001 fælles med IM, ELM & KFS fandt sin afslutning af forskellige sange blev medtaget 602 og 170 nye sange tilføjet. Der er grund til at udtrykke en stor tak til en lang række menneskers ihærdige og store indsats tak til det fælles sangbogsudvalg, tak til vores repræsentanter, forlag, forfattere, komponister, oversættere, og tak til alle jer frivillige bagved (korrekturlæsere, musikere, m.fl.), som har bidraget på hver jeres vis. Det er afgørende, at forkyndelsen af Guds ord, at prædikenen og sangen fortsat sammen bliver et redskab i Guds hånd til at møde den ikke-kristne og til at trøste, opbygge og retlede de troende. Ligesom det er vigtigt, at vi får videregivet vores rige åndelige arv i vore sange og bliver beriget med sange fra de vækkelsesbevægelser, som vi har tættest fællesskab med. Siden projektet blev iværksat har LM s fordeling af antal kredse og frimenigheder ændret sig meget, og behovet for ekstra kristne sange om andre emner i Guds ord, end dem, som vores gamle sangbog rummede, har været stærkt tiltrængt. Det har vi nu fået. Vi har allerede taget den til os, og det er mit ønske, at der vil blive gjort en stor indsats rundt om i forsamlingerne for at lære nye sange og styrke fællessangen til Guds ære og menneskers gavn. c) Vækkelse: Vi kalder os en vækkelsesbevægelse, og når jeg bringer det i spil, er det ikke for at synke ned i hensvundne tider, men fordi vi har brug for, at Jesus må blive stor for os at give plads til Helligånden, så den kan føre os tilbage til Jesus, så vi bl.a. ser, at tro er at komme med vores synd til Jesus. Foran os ligger fejringen af Rosenius jubilæum 2016 og i året, der gik, var der en fællessamling om Rosenius i vækkelsesbevægelserne. I Sønderjylland-Fyns afdeling er der taget forskud med en projekt-ansættelse for at fremme det budskab, Rosenius var bærer af. Lad os bede om vækkelse i vore egne hjerter, i LM og i det danske folk. side 2

3 Vækkelsen er ikke en over 100 årig gammel dame, vi skal have vakt til live, men vi har brug for en daglig stille vækkelse, og en gang imellem må Gud ryste os lidt ekstra, så vi virkelig ser, hvad Jesus har gjort for os. I 1988 skrev Missionsvennen om året før, hvor vækkelsen kom til Agerskov. En 4 dages møderækker blev til 22 dage, og prædikanten havde sjælesorgssamtaler til ud på natten. Der var planer om nyt missionshus, men man kunne ikke blive enige Det blev der løst helt op for nu, og sårene blev helet. Vækkelsens ånd samler. Det bærende, svarer de bagefter, var: At Gud greb ind skyldes i hvert fald ikke os. Men vi er taknemmelige for mange af de gamle, der trofast har bedt om vækkelse. Mit anliggende er ikke at vække gamle metoder til live, men at vi må bede om, at Gud må finde veje til i vores tid til vækkelsen og fornyet Jesus glæde. 2. MISSION Gå DERFOR hen og gør alle folkeslagene til mine disciple (Matt 28,19). Vores navn er Luthersk Mission, og det betyder, at vi lægger lige så stor vægt på mission som det at være luthersk. Min oplevelse af det sidste årti er, at det fylder mere for os at være luthersk end at drive mission. Vi har tabt noget af missionens glød, og nøden for de ufrelste er blevet kold. Vi kan bruge meget energi på at give nogen skylden eller lægge store byrder på os selv ved den sædvanlige snak om, at det burde vi også gøre noget ved. Mission handler ikke om at forandre sig, men om at være det, jeg allerede er en tilgivet synder, der takker Jesus for alt. At være tilgivet og erfare tilgivelsen, giver lyst til at tilgive og sprede tilgivelsen. Vi har i de senere år været meget optaget af at markere os i forhold til det ene og det andet (Willow Creek, Oase, folkekirken, drømmen om den ideelle menighed og strukturer, osv.), men et eller andet sted, hvor gode motiver vi end har haft, har de taget fokus væk for os. Vores dagsordener har handlet om rammer, gråzoner og drift finde medarbejdere til de forskellige opgaver og tjenester i menigheden, osv. Vi har i mange år brugt mere energi til at stå på et ben at være luthersk i stedet for at stå på to ben og også drive mission. Min stærke appel i dag er, at vi lærer at stå på to ben i Luthersk Mission igen lige meget på hvert ben og bruge begge ben altså både fokus på Gud og fokus på næsten. a) NATIONAL MISSION Jeg var lykkelig sidste år, da vi ved GF fik taget en beslutning om at holde en pause på min. 5 år med drøftelserne om strukturer det var så forløsende, og jeg glæder mig af hjertet over, at vi i år sætter fokus på Mission Possible i Danmark og har kaldt sammen til et rådsmøde om det. Når jeg tænker tilbage på det LM, jeg er vokset op i, så husker jeg en stærk iværksættertrang i LM for at evangelisere i Danmark, som synes næsten helt forstummet: Der var teltmøderækker om sommeren, hvor en stor del af de ansatte skulle bruge sommerferien rundt i forskellige byer til forkyndelse og evangelisation de konkrete planer blev trykt i Missionsvennen, så vi kunne bede for dem. Med få års mellemrum sammensattes evangelisationsteam af unge, der tog til en bestemt by for at lave gademission, gå dør-til-dør med traktater og tale med mennesker om Jesus. Enhver afdeling havde en ansat, der næsten kun fokuserede på at oprette nye mødepladser. GodtNytDytten tog rundt fra by til by, og LM forsamlinger fokuserede på mission, imens de var der. Alle afdelinger havde pionerudvalg (senere evangelisationsudvalg), som planlagde sommerens teltmøderækker og drøftede muligheder for at undervise i evangelisation og støtte kald til mission. På landsplan ligeledes et samlende udvalg til produktion af hjælpemidler (traktater, traktatavis, små hæfter, osv.) Kortidsansatte volontører i flere afdelinger, som hjalp til i børnekredse og hjalp nye i gang. side 3

4 I nogle byer havde LM forsamlinger selv organiseret gademission eller dør-til-dør-mission. Senere kom FOKUS-møder, som nogle tog til sig og førte til, at danskere mødte Jesus. Jeg har en fornemmelse af, at dette ikke mere er så højt på dagsordenen. Har jeg ret i det? Hvis ja, hvorfor præger det ikke længere vores menighedsarbejde i samme grad? Hele denne stærke trang synes næsten kollektivt forsvundet, og vi har undskyldt os lidt med, at metoderne var forældede, og hverdagsmission giver større frugter ingen tvivl om, at der er store sandheder i det, men hvor er nøden for de ufrelste i Danmark blevet af? Sidst, hvor Landsstyrelsen satte fokus på sagen, og en strategi for national mission blev udarbejdet, endte det hele bare med, at metoden var forkert, og det hele var grebet forkert an. Hvad er der sket siden? Hvornår vågner vi op? Hvornår hører vi Guds kald og hans befaling? I det sidste årti er det tværkulturelle arbejde blomstret op, og mange brænder for at gøre en forskel over for nydanskere. Stor anerkendelse opnås også fra det omliggende samfund, og der lægges mærke til de kristne, som bryder i forhold til fremmedhad og viser næstekærlighed integrationspris blev givet til Emilie Djonga, en lokal pris til Enok Sørensen, og endnu en medarbejder (Else Wive) er nomineret til en pris. En stor anerkendelse og tak til alle jer, som gør en kæmpe indsats i det tværkulturelle arbejde herhjemme. Der kommer stadigt nydanskere til landet især af anden etnisk baggrund end vores og nye muligheder ligger lige til højrebenet. Men også her brænder denne brand kun i en del af LM-landskabet hvornår spreder den sig? Mulighederne er der. Samtidig må vi også sige, at integrationen af danskere med anden etnisk baggrund går meget langsom i LM de er ikke en naturlig del af vore forsamlinger. Hvad vil vi gøre, for at det ændrer sig? Hvornår bliver den første kaldet som medarbejder eller som prædikant? Ingen skal kaldes pga. deres etniske baggrund, men alene pga. deres evner, nådegaver og åndelige ståsted, men hvis vi ikke integrerer dem, så vil det aldrig ske. b) INTERNATIONAL MISSION I begyndelsen af oktober 1987 kom den daværende missionssekretær hjem fra et besøg i Rukwa (Tanzania) med et ønske om at udvide antal missionærer i området fra 2 til 4-5 missionærfamilier. Aftenen umiddelbart før starten af delegeretmødet samme måned samledes Landsstyrelsen og besluttede sig for at gøre det. På delegeretmødet drøftedes om man skulle vente med at starte i Peru, men på LS-mødet en måned senere beslutter LS sig for også at sende de første missionærer til Peru. På missionærplakaten ved årsskiftet med 74 missionærer var der allerede 2 nye enheder til Rukwa og 1 enhed til Peru til udsendelse i Sådan, tænker jeg bare det er missionssatsning og fuld kraft frem. Vi trænger til at genfinde noget af ånden fra 80 erne, og der kan sikkert laves store analyser og udvikles forskellige teorier om, hvorfor vi er kommet til, hvor vi er. Skal situationen vendes, så sker det først og fremmest gennem bøn, og at vi hver især starter med at bede om, at Gud vil kalde medarbejdere og skabe et større syn for mission. Hermed en lille buket af dryp fra et fantastisk missionsarbejde og som LANGT fra er dækkende: Tanzania: Bogvolontør Anders Solgaard fortæller om sin først bogtur og en punktering: Mens Hayeli gjorde det hele klar, gik jeg en tur med nogle gratis flyers om Jesus. Jeg havde ikke gået mere end ti meter, før en bil stoppede midt på vejen, og bilisten råbte efter mig. Ti sekunder senere havde han smidt bilen i vejkanten og skulle have en bibel. Jeg gik videre og mødte en opvasker foran en fuld bar. Da jeg havde snakket lidt med hende, kom en mand ud fra en bar og ville se, hvad jeg delte ud. Et halvt minut senere var baren tom, og jeg var omringet af mennesker, der skulle have en flyer om Jesus. Cambodja: Henrik Borch Jakobsen fortæller fra Siem Riep: I weekenden var vi med til dåb af ni elever fra drenge- og pigekollegierne. Det var en smuk og stærk oplevelse og virkelig stort at være side 4

5 vidne til, at ni unge mennesker gav deres liv til Jesus. Og det er dejligt at tænke på, at de bor på et kristent kollegium, hvor de er omgivet af kristne brødre og søstre, som de kan spørge til råds, og som kan give dem støtte, når de møder udfordringer i deres nye liv som kristne. Senere tilføjer Axel og Annelise Clausen: Halvdelen af pigerne på kollegiet blev døbt i den forgangne uge. Tanzania: Inge-Marie Roager fortæller om et sygebesøg: En uge efter ringede lederen af menigheden til mig og sagde, at Rebekka havde bedt mig komme ud for at bede for hende. Jeg var klar over, at hun måske lå på det sidste, siden hun havde bedt mig specifikt om at komme hjem til hende.. Vi gik stille ind i den lille runde lerhytte, hvor mørket gjorde det umuligt at se noget. Der stod bare en seng og nogle spande og bylter. Der var så stille, og skikkelsen i sengen var så lille, at jeg et øjeblik var usikker på, om hun stadigt levede. Jeg satte mig på sengekanten og bad for mig selv.. En af eleverne fra bibelskolen ledte os i sang og opmuntring, og vi delte nogle ord med dem og bad om helbredelse og fred for hjerterne også hvis Gud ikke ville helbrede. Eleverne bar hende ind i bilen og sad med hende og opmuntrede hende hele vejen til sygehuset.. I løbet af de næste knap to uger fik hun blod flere gange og fik det markant bedre, indtil jeg i går kunne hente hende hjem til os, sammen med hendes mor, der havde været med for at pleje hende. De var lutter smil og taknemmelighed. Rebekkas mor har ikke kommet i kirken før, men hun var fast besluttet på at begynde nu. Det så jo ud, som om vi bar et lig ud, men nu kommer jeg hjem med Rebekka, der kan gå og le! Folk vil slet ikke kunne forstå det. Peru: Volontør Mathilde Krüger fortæller fra et ungdomslederkursus i Arequipa: For mig var højdepunktet på denne lejr lovsangs- og vidneaftenen lørdag aften.. Aldrig før havde jeg hørt et personligt vidnesbyrd omhandlende Jesus og frelsen her i Peru. Men denne aften handlede alle vidnesbyrdene på en eller anden måde om netop dét. Det var helt fantastisk at mærke, at det faktisk har nyttet noget.. Nu er min bøn og mit ønske, at endnu flere peruanere må få lov til at erfare Guds ufattelige nåde, og at de må lære evangeliet at kende. T-land: I november fortælles: Tirsdag d.19.november var en stor dag for os. En, der er kommet trofast til vores tirsdagsmøder, har modtaget dåbsundervisning og blev døbt. Den første dåb, efter vi kun har været kort tid i landet - HALLELUJA, må jeg lige skrive, Min Gud er så STOR, så STÆRK og så MÆGTIG, de r intet umuligt for ham. I februar fortælles, at gennem de sidste to måneder har der hver eneste uge været mindst én ikke-troende til enten gudstjeneste eller bibelstudie om tirsdagen.. Vanen tro deler vi mad ud hver torsdag aften til hjemløse. Så snart vi åbnede biblens bagsmæk, stormede børnene til for at få fingrene i et eller andet.. Efter et kvarter var der ikke flere sko, men stadig mange, der ikke havde fået. I marts fortælles det, at inden for den sidste uge har to unge mænd henvendt sig med ønsket om at blive døbt. I maj fortælles om en by med kun 5 kristne, hvor det er forbudt at holde gudstjeneste, men mødtes i hemmelighed, og missionæren underviste: En af aftenerne kom en ung pige hen til mig og sagde, at hun aldrig havde hørt evangeliet så klart forkyndt før at Jesus har gjort alt, hvad der skal til, for at hun kan blive frelst. I august fortælles: Gennem mere end et halvt år har jeg haft dåbsundervisning. Det kulminerede med, at han den 6.august blev døbt. Det var en meget stor dag for os alle. Norea Mediemission: Et lytterbrev fra T-land: Hej, jeg studerer på universitetet. Jeg lyttede til musik på radioen, og ved et tilfælde fandt jeg jeres program. Jeg havde aldrig før tænkt på Gud. Jeg er vokset op i en god og rig familie og har aldrig haft brug for Gud i mit liv, men da jeg lyttede til jeres program, fik jeg følelsen af, at der manglede noget i mit liv. Jeg ønsker virkelig at lære mere om Jesus. Vores arbejde berører konkrete mennesker, som flyttes fra mørket til lyset eller oplever kærligheden til næsten. Evangeliet spredes Guds ord og hans kærlige Ånd berører hjerterne. side 5

6 Vi har i år haft 3 udsendelsesfester en familie til T-land, Maja og Erik Haahr Andersen til Kiabakari (Tanzania) og familien Andersen til Phnom Penn (Cambodja). Den første var en fordobling af indsatsen og en afgørende styrkelse af den enhed, vi i forvejen har der. Den næste var midlertidig, indtil vi kan ansætte en permanent løsning, og den sidste en afløser for tidligere missionær på bibelskolen. Til januar skal vi holde udsendelsesfest for 2 nye enheder til Peru, så vi kommer op på fuld bemanding der. Men vi vil også gerne holde udsendelsesfester i 2015 for 1 ny studentersekretær til Cambodja, 1 ny teamleder til Tanzania, 1 ny teamleder til Cambodja, 1 direktør for Soma Biblia og 1 missionær til Kiabakari. Der er andre ønsker, som vi også gerne vil opfylde, ja, vi vil gerne øge missionsindsatsen, men hvem skal vi sende? Jesus sagde: Luk jeres øjne op, se ud over markerne, de er hvide til høst (Joh 4,35). c) SÆT MISSION PÅ DAGSORDENEN Siden jeg kom for bordenden, har jeg præciseret, at en dagsorden i LS ikke er tilfredsstillende, uden at der er punkter, som handler om mission. Lokalt, hvor jeg er kredsformand, har jeg løbende sat det på dagsordenen, og i afdelingsstyrelsen, hvor jeg sidder, har jeg flere gange fremsat ønske om, at det bliver det. Hvis vi ikke taler om det, så bliver det heller ikke til noget, og så fastholdes det heller ikke. Det er ikke bare i de lokale ledelser, men også afdelingsstyrelser må løbende have det på dagsordenen helst hver eneste gang. Følg op på eksisterende arbejde. Vær sammen med dem, der brænder for mission det er farligt, for det smitter, men udsæt jer for den fare. Overvej, hvor der kan startes nyt arbejde. Vælg hvilket tema om mission, I vil satse på år for år. Det kan både være nationale og internationale fokuspunkter. For hver gang, I vælger et dagsordenpunkt, der handler om at være luthersk, skal I vælge mindst et om mission. Det vigtigste er, at vi sætter mission på dagsordenen i vores bønsliv. Tør vi bede: Her er jeg, send mig til min næste, som du har lagt på min vej? Tør vi bede Gud om at vise os, hvordan vi kan støtte hans missionsarbejde og hvordan han vil bruge os? Hvad er der blevet af perspektivet, indtil Han kommer? Er vi blevet mere optaget af at beskytte evangeliet end at dele det? Vi stræber efter bibeltroskab og brænder for at praktisere ret overfor homofile, fraskilte, gengifte osv., men hvor er den samme glød for at nå de samme mennesker med evangeliet og frelse dem for evigheden? Skaber vores udgave af bibeltroskab den effekt, at vore hjerter bliver kolde over for de samme menneskers evige skæbne? Jesus mødte både den samaritanske kvinde og synderinden med forsoningen hvem skulle kaste den første sten ingen, for Jesus sagde: Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere (Johs.8,11). Jesus turde godt, over for mennesker der lever i synd, starte med at række dem et frit evangelium. Igen og igen er Jesus vendt tilbage ved sin Helligånd og har også ladet en synder som mig se hans frelse det er en stor nåde. Den gør mig ydmyg, jeg ikke må komme til at stå i vejen for, at min næste må se hans frelse. Hvis jeg gør det, kan min næste gå evigt fortabt. 3. STØT ARBEJDET OG MEDARBEJDERNE IKKE LANDSKASSEN Vi skal ikke være optaget af de penge, vi mangler, men af det, som vi skal bruge penge til. Det er ikke de røde tal, som motiverer, men sagen, vi samles om og kæmper for. Vi virker til evangeliets fremme så vi samler ikke penge indtil at dække underskud, men vi samler penge ind til vores arbejde vi beder jer om at støtte og tror på, at Herren vil sørge for os. Send penge for at støtte arbejdet og medarbejderne. Det skal vi øve os i at kommunikere, og det er vigtigt, at I rundt i landet får den samme vinkling af budskaberne. Vi støtter ikke landskassen, men vi støtter det arbejde, som bliver gjort på landsplan og internationalt. Lad os øve os på at formidle støtte til arbejdet og de ansatte, som gør en kæmpe indsats både herhjemme og rundt i missionslandene. Det er vigtigt, at vi også får signalleret tillid til dem, som side 6

7 forvalter vore penge for os når sagen er vigtigst for os, så bliver vi kreative i, hvordan mest muligt af dem bliver brugt til mission, og om ting kan gøres bedre. Men det er også vigtigt, at vi forstår, at det ikke kun er dem, der står forrest i frontlinjen, som giver værdi hvis der ikke er den bedste support, så gør de ingen gavn. Så det er en del af helheden, at en god missionsindsats kun lykkes, når der også står nogle i anden række. I år vil jeg derfor især gerne takke alle jer, som står i anden række både blandt de ansatte og de frivillige. Alle jer, som man ikke lægger mærke til, men som er årsagen til, at dem i frontlinjen kan udfolde deres roller og her tænker jeg også på ægtefællerne til dem, vi kender og jer, som sørger for praktiske ting eller virker som forbedere. Vi er jer dybt taknemmelige, vi priser Gud for, at I gør den gerning og er villige til at tjene Herren på den måde i det skjulte. Gud velsigne jer! ANDRE KRISTNE BEVÆGELSER OG MARKERINGER: Vi skal naturligvis lægge mærke til og lære af, hvad der sker andre steder. På den ene side for at undgå at begå fejl, og at mennesker falder fra troen og på den anden side at lære nyt og se muligheder. Det er vigtigt at præcisere, at vores hovedfokus altid er vores EGET arbejde både nationalt og internationalt. Vi skal ikke påtage os rollen som overhyrde over alle kirkelige bevægelser, som vi alligevel ikke har nogen indflydelse over. Markeringer og præciseringer er nødvendige, men de har ikke den højeste prioritet. Indimellem oplever vi, at generalsekretær og Landsstyrelsen opfordres til at have en mening om, hvad der foregår i andre sammenhænge, nogle gange i form af en markant kritik eller afstandstagen. Vores hovedfokus er at være luthersk i LM og de steder, hvor vi har vores forsamlinger eller sender vores missionærer. Vi ønsker at skabe et hjem, hvor det er godt at være, og hvor man møder en evangeliskluthersk forkyndelse det fylder mere i vores prioriteringer end at forholde sig til andre. Vi vil ikke kaste med sten, når vi selv bor i et glashus. Når det gælder mennesker uden for LM, så er vores hovedformål at sprede evangeliet til ikke-kristne og lade dem møde Guds kærlige hånd igennem vores hænder. For tiden har markeringer opslugt for mange af vore ressourcer og bremset missionsindsatsen, og indtil det er vendt, vil omfanget af markeringer blive mindre i min optik pådrager vi os langt større skyld ved at tage fokus væk fra mission end ved ikke at øge fokus på dem, som vælger LM fra eller evaluering af andre. Til sidst en stor tak til alle frivillige og ansatte i Danmark, rundt i missionslandene og Noreas mediemission. Tak til alle prædikanter, præster, styrelsesmedlemmer og medarbejdere i LMBU, lejrarbejdet, bibelcamping, musikarbejdet, væresteder, det tværkulturelle arbejde, genbrugsarbejdet, plejehjem og lokalradioer. Tak til frivillige og ansatte i Tro & Mission, Budskabet, LogosMedia/Lohse, bogsalg, hjemmesider og lokale afdelingsblade. Tak til alle ansatte og frivillige på højskolen, efterskoler, friskoler, børnehaver & legestuer. Tak til det daglige ledelsesteam (Jens Ole, Carsten & Johnny) og resten af teamet på sekretariatet for jeres store arbejdsindsats, jeres støtte omkring vores arbejde, jeres administration og daglige ledelse af LM og for alt, hvad I må stå model til og finde vej i. Tak til landsstyrelse for fællesskabet, samarbejdet, medleven og store personlige ofre for et omfattende stykke arbejde og i tjenesten for Herren. Tak for forbøn for os. Det er min bøn, at I alle må finde jeres glæde i Jesus og hente ny frimodighed fra Ham i det, som Han har kaldet jer til Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd (Johs.1,29). Henrik P. Jensen Fungerende landsformand, LM s generalforsamling 2014 side 7