TIGERENS GLØD Nye arbejder

Transkript

1 UFFE CHRISTOFFERSEN TIGERENS GLØD Nye arbejder Udstillingen kan ses HER Kirkesalen, Koldinghus. 13/01-30/ Museet på Koldinghus, Markdannersgade 11, Postbox 91, DK-6000 Kolding, Denmark. Tel: Til udstillingen på Koldinghus har jeg malet et 5 x 2 meter stort maleri som jeg kalder Tigerdansen på Koldinghus Under arbejdet med det store billede har jeg noteret forløbet, og de tanker jeg gjorde mig undervejs. Teksten blev til ud fra disse notater. Klik venligst på nedenstående links. Side 2. Indledning Side 3-5. Historie Side 6. Billedstadier Side 7. Tigerdansen på Koldinghus For at vende tilbage Klik venligst på FORSIDE øverst i højre hjørne [email protected] Tel: Tekst, tirettelæggelse og fotos:

2 Indledning»Kunst er en form for galskab, fordi der er så mange risici forbundet med kunstneriske iagttagelser. De grænseoverskridelser, enhver kunstnerisk proces forudsætter, kan være skæbnesvangre En kunstner, som overlever sig selv, kan kontrollere sin galskab. Kontrolleret galskab er kunstnerens adelsmærke Galskab kan være en vild tiger, man endelig ikke må slå ihjel. Man skal nøjes med at identificere den, jagte den, trænge den op i et hjørne og spænde den for følelserne og fantasien. En vild tiger skal dresseres. En dresseret tiger vil føre kunstneren meget længere frem end nogen skole, mester, narkotika eller religion vil være i stand til. Men som i alle kilder til styrke og udvikling, er der en risiko ved at lege med sin egen galskab. Nogle gange, når identifikationen og jagten får for meget fart på, opløses processen, og den dresserede tiger vender sig mod kunstneren med sin oprindelige vildskab«. KLIK PÅ BILLEDET FOR AT SE DET STORT>>> Tigerdansen på Koldinghus. 5 x 2 m

3 Det var under dette møde i kirkesalen at ideen om at male et stort billede til rummets nordlige endevæg opstod. På dette sted har der været et højt, rundbuet vindue foran hvilket kirkens alter tidligere stod. I dag er kirkevinduet muret til og der er opstået en ca. 7 x 2 m. høj hvælving. Da mine største malerier fra udstillingen Tigerens Glød er 2 meter høje ville et billede i den størrelse syne ret lille i den rustikke niche. Det var oplagt at lave et 5 meter højt maleri for at skabe balance i rummet i forhold til de andre malerier der skal hænge i den store sal. Udstillingen Tigerens Glød, som består af ca. 50 malerier, har været vist på Nivaagaards Malerisamlig i hele sommerperioden Udstillingen fortsætter i Kirkesalen på Koldinghus i perioden 13 januar til 30 marts Slotskirken på Koldinghus fungerer ikke længere som kirke, men den har alligevel bevaret atmosfæren af noget sakralt. Rummet er restaureret i slutningen af 1970 erne, og i restaureringen har man ikke forsøgt at genskabe kirken som den var, derimod har man bevaret de oprindelige mure, det eneste som var tilbage af den oprindelige arkitektur. Man har valgt at bevare væggenes mursten rå, hvilket giver rummet en meget speciel farvetone. I sommeren 2007 havde jeg et inspirerende møde på Koldinghus. Til stede var: Museumsdirektør, cand.mag. Poul Dedenroth- Schou, Museumsinspektør, mag.art. Birgit Jenvold, Museumsdirektør ved Nivaagaards Malerisamling, mag.art. Nils Ohrt og billedkunstneren Annette Hoff-Jessen. 3

4 Der findes en legende om en begivenhed som efter sigende skulle have fundet sted på Koldinghus. Det var dengang Jørgen Rosenkrands var lensmand på slottet omkring midten af 1500tallet. Han var en streng mand der holdt sine folk i faste tømmer, og det samme gjorde han med sin unge datter Christine. Hun havde flere bejlere, men endnu var der ikke taget bestemmelse om hvem den heldige skulle være. Slottet var ved at blive sat i stand, og det gav lidt afveksling i tilværelsen for den unge pige. Det var bygmester Strange der stod for arbejdet, han var en dygtig mand, og havde mange svende i sit brød. En af disse svende havde lagt mærke til lensmandens smukke datter, og hun selv havde også bemærket den unge håndværkssvend. Det udviklede sig til en forelskelse, og da de to unge vidste at de aldrig ville kunne få den strenge lensmands samtykke, mødtes de i smug i slottets dyrehave. Men en dag opdagede faderen deres hemmelige møder, og han blev rasende over at datteren gik mod hans vilje. Som straf lod han den unge mand henrette i slotsgården, for øjnene af den ulykkelige Christine, som så henrettelsen fra et af slottets vinduer. Tre dage senere ankom kong Christian 3. Til Koldinghus, og i den anledning blev der afholdt et stort bal, hvortil også flere af Christines bejlere var inviteret. Den unge pige havde ikke meget lyst til at gå til bal, men faderen lod hende ikke slippe. Ingen ved helt hvad der skete den aften, men tre af pigens bejlere tvang hende til at danse time efter time, indtil hendes kræfter ebbede ud. Hun fik en blodstyrtning og faldt livløs om på gulvet under det vindue, hvor hun tre dage tidligere, havde set sin elskede dø. 4

5 Denne legende er blevet husket op gennem tiderne, lige til vore dage til dels fordi Holger Drachman, inspireret af den, skrev skuespillet Dansen på Koldinghus, som blev opført første gang i En af hoved-ideerne i Drachmans forfatterskab er tanken om det naturlige, frie menneske. Hvordan mennesket bør leve når det er frit og naturligt. Historien om lensmand Rosenkrands og dennes datter Christine, er et eksempel på hvordan mennesker misbruger deres magt og på den måde afskærer andre fra det frie, naturlige liv. Tigrene danner ved deres dans en lukket cirkel rundt om datteren og holder derved andre udenfor. La tigresse danser centralt i midten af billedet da hun er hovedpersonen i dette drama. Hendes farve er hvid, der repræsenterer det uskyldige, men som også kan associere til et dansende skelet, til Dødedansen. Uffe Christoffersen Stykket blev også senere kaldt Dødedansen, et tema der ofte er blevet brugt af den kristne kirke, som et middel til at holde folk til troen, og forhindre dem i at føle sig alt for frie. Maleriet Tigerdansen på Koldinghus var en stor udfordring da den interessante historie skulle igennem mig og omsættes til maleri uden at det udelukkende blev en illustration af en fortælling. Billedets lodrette format var også bestemmende for den billedmæssige fortolkning af emnet. Ved hjælp af skitser arbejdede jeg mig frem til en inddeling af fladen som jeg syntes beskrev historiens indhold. Ved en hierakisk inddeling af billedfladen viser jeg den tyranniske despot øverst, som den magtfaktor der tilsidesætter de almindelige menneskelige rettigheder. For at beskrive denne dominerende faderfigur i billedets øverste del, har jeg malet den i form af et stort køligt blåt snerrende og aggressivt tigerhoved med røde øjne. Nederst i forgrunden, som en farvekontrast, iagtager en rød tiger hele handlingsforløbet. Den repræsenterer den henrettede bejler som nu befinder sig udenfor lensmandens cirkel. De tre dansende tigre er holdt i gule og orange aktive farver i forhold til baggrundens mere passive farve. 5

6 Maleristadie 1. Maleristadie 2. Maleristadie 3. Maleristadie 4. Jeg maler på det rå hørlærred, på fransk kaldes det Lin Fresque. Hørrets naturlige farve er en neutral grund som giver mig mulighed for at tegne motivet op med kridt. Kridt er godt at arbejde med, fordi jeg kan blive ved med at rette tegningen til, indtil den er klar til farverne. Derefter erstatter jeg kridtstregen med en okker farve. Ovenpå tegningen, laserer jeg et tyndt farvelag, tonet i røde nuancer. Jeg tager allerede på dette stadie hensyn til opbygningen i billed-ideen ved at male et ovalt, gult område som midtpunkt i billedet. På den tynde lazurfarve maler jeg tigerstriberne. Først maler jeg striberne op med en pastos hvid farve, og for at give disse linier karakter og liv, maler jeg sort ind i den våde farve. Derefter maler jeg tigrene med store strøg. Jeg fordeler farverne i kompositionen ud fra billedets koloristiske krav, men samtidig således at de understreger handlingen i billedet. Af samme grund får tigeren hver sin farve. Billed-ideen var nu kommet klart frem på lærredet og jeg havde ligledes en klar ide i hovedet om hvordan det færdige maleri skulle se ud. Nu skulle det bare males. Jeg malede billedet færdigt på en dag som i en rus. [email protected] Tel: Tekst, tirettelæggelse og fotos:

7 Tigerdansen på Koldinghus. ca. 5 x 2 meter