NCC har med brev af 6. januar 2014 ansøgt om ændringer i planen for efterbehandlingen af Siem Grusgrav.

Transkript

1 Center Natur og Miljø NCC ROADS A/S Råstoffer - hovedkontor Ejby Industrivej Glostrup Hobrovej Støvring Telefon raadhus@rebild.dk Journalnr: P Ref.: Gitte Østergaard Sørensen Telefon: cnm@rebild.dk Dato: Tillæg til Råstofindvindingstilladelse af 19. juni 2006 om at indvinde sand, sten og grus på en del af matr. Nre. 1 og 2 Thorup Hedegård, Siem beliggende i Rebild Kommune. NCC har med brev af 6. januar 2014 ansøgt om ændringer i planen for efterbehandlingen af Siem Grusgrav. Oplysninger fra ansøger I forbindelse med indvinding af råstoffer i etaperne 6 til 8 i Siem grusgrav ansøger virksomheden om godkendelse til at: Etablere jordbånd og kørevej umiddelbart indenfor gravegrænsen (GG) langs Tørvemosens østside (Se figur 1 og 2) Arealet øst for tørvemosen reetableres til ca. 1 1,5 meter under terræn med generel skråningshældning 1:3 (Se figur 1 og figur 2). Figur 1 Ændring af efterbehandlingen Side 1 af 6

2 Figur 2 Tværsnitsprofiler i forbindelse med ændringen af efterbehandlingen. Sidstnævnte udgør en ændring i forhold til tilladelsens vilkår 1.1, næstsidste afsnit: Anlæg på skråninger varieres med hældning 1:2 og 1:7 skråningerne må ingen steder være stejler end 1:2. Anlæg på skråninger på syd- og nordsiden af Tørvemosen må ikke være stejlere end 1:7. Arealet øst for tørvemosen (skraveret på luftfoto, bilag 3) skal genopfyldes til niveau med Tørvemosen og de østlige arealer umiddelbart udenfor gravegrænsen. Arealerne beplantes jf. efterbehandlingsplan i VVMredegørelse. Dette udgør desuden en ændring i forhold til tilladelsens vilkår 4a, punkt 3: Ved efterbehandlingen af området, genetableres den landskabelige og økologiske forbindelse til området mod øst for mosen ved opfyldning med overjord til oprindeligt niveau. Årsagen til ønsket om ikke at reetablere helt op til terræn på arealet øst for Tørvemosen er, at der på nuværende tidspunkt ikke findes overjord nok til dette, samtidig med at det er nødvendigt at reetablere arealet for at kunne åbne nye etaper i grusgraven uden at overskride det tilladte maksimale åbne areal. Hvis hele det ca. 2.2 hektar store areal derfor skal reetableres til nuværende terræn vil det være nødvendigt at anvende lødige råstoffer hertil hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Da indvindingen omkring Tørvemosen mod hhv. syd og øst i de seneste år har vist sig ikke at have nogen indvirkning på mosens tilstand og/eller vandstand, vil en sænkning af terrænet mod øst heller ikke i fremtiden forventes at påvirke mosen. For så vidt angår genetablering af den landskabelige og økologiske forbindelse til området mod øst, mener NCC at en sænkning af terrænet umiddelbart øst for mosen vil have en minimal betydning da terrænet i og udenfor grusgraven mod syd og nord i forvejen er (og fremover vil blive) forholdsvis kuperet. Arten og mængden af beplantning er ligeledes relativt varieret omkring området. Såfremt den ansøgte ændring ikke tillades vil efterbehandlingen af området ikke kunne afsluttes før store mængder overjord findes til rådighed andetsteds i grusgraven. Flytning af sådanne mængder overjord vil formentlig betyde mange ekstra kørte km med dumper i grusgraven. Side 2 af 6

3 Arealet vil ikke fungere som en hverken landskabelig eller økologisk forbindelse til området mod øst og fremstå som et ar i landskabet i en årrække. Efter endt råstofindvinding og reetablering vil arealet desuden komme til at fremstå som en markant og til dels unaturlig forhøjning mellem 8-10 meter dybe lavninger mod nord og syd og på den måde ikke binde landskabet sammen i en nord-sydlig retning. Den foreslåede løsning vil landskabeligt være mere forenelig med landskabsarkitekt Kjeld Hansen idéer og tegninger omkring efterbehandlingen, som fremgår af VVM-redegørelsen for Siem Grusgrav (skitseprofil D-D). Ved at tillade den ansøgte ændring, vil det være muligt at færdig efterbehandle og tilplante området i 2014, hvorefter kun jordbånd og kørevej for grusgravens maskiner vil eksistere, som vist på figur 1 og 2. Langt den overvejende del af arealet vil således væsentlig hurtigere kunne overgå til naturformål igen og grusgravens eksistens vil i dette område kun være tydelig i form af førnævnte jordbånd og intern kørevej. Rebild Kommunes vurdering Rebild Kommune har vurderet at de ansøgte ændringer til efterbehandlingen kræver et mindre tillæg til den eksisterende indvindingstilladelse samt en VVM-screening af de ønskede ændringer. 1. Etablere jordbånd og kørevej umiddelbart indenfor gravegrænsen (GG) langs Tørvemosens østside (Se figur 1 og 2). 2. Arealet øst for tørvemosen reetableres til ca. 1 1,5 meter under terræn med generel skråningshældning på 1:3 (Se figur 1 og 2). Ad 1. Rebild kommune har vurderet, at det kan tillades, at der etableres jordbånd og kørevej langs Tørvemosens østside som ansøgt. Det er umiddelbart vurderet, at ændringen ikke vil skabe problemer i forhold til Tørvemosen. Der vil selvfølgelig blive stillet vilkår om at jordbåndet efterfølgende nedlægges og at arealet reetableres i henhold til tilladelsen. Ad 2. I henhold til virksomhedens indvindingstilladelse vil følgende vilkår blive berørt af ændringen: Del af vilkår 1.1 Anlæg på skråninger varieres med hældning 1:2 og 1:7 skråningerne må ingen steder være stejler end 1:2. Anlæg på skråninger på syd- og nordsiden af Tørvemosen må ikke være stejlere end 1:7. Arealet øst for tørvemosen (skraveret på luftfoto, bilag 3) skal genopfyldes til niveau med Tørvemosen og de østlige arealer umiddelbart udenfor gravegrænsen. Arealerne beplantes jf. efterbehandlingsplan i VVMredegørelse. Vilkår 4a Ved efterbehandlingen af området, genetableres den landskabelige og økologiske forbindelse til området mod øst for mosen ved opfyldning med overjord til oprindeligt niveau. Ændringen af efterbehandlingen vil ske i et område tæt på Tørvemosen. Det har været en forudsætning for råstofprojektet, at naturforholdene i mosen ikke blev påvirket negativt. Der er i forbindelse med råstofgravningen lavet tiltag for at forbedre forholdene i Tørvemosen. Følgende forhold bliver moniteret hvert 2. år: Vandstand og fugtighedsgrad i Tørvemosen (ca. 2,5 ha) og Fattigkær 1 (ca. 1 ha) Udviklingen hos floraen i Tørvemosen og Fattigkær 1 Side 3 af 6

4 Ynglende padder i alle kær Effekter af efterbehandling på naturindholdet i selve råstofgraven Moniteringsresultater viser opstemningen af vandspejlene fandt sted i perioden 2008 til 2009 i flere tempi. I efteråret 2009 blev vandstanden øget i Tørvemosen til ca. 63 cm over det niveau, der blev etableret i historisk tid ved udgrøftning. Fattigkær 1 var væsentligt mindre påvirket af afvanding sammenlignet med Tørvemosen. Her blev vandstanden øget med ca. 45 cm. Der var bekymring for, at der kunne ske en udsivning af vand til graveområdet. Det syntes at være ubegrundet, fordi vandspejlene i Tørvemosen og fattigkær 1 (langt fra graveområdet) var faldet lige meget i august 2013 med henholdsvis ca. 11 og 12 cm. Sænkningen af vandspejlene kan tilskrives den meget tørre sommer. Floraen i Tørvemosen var påvirket af den gamle afvanding og muligvis nedfald af luftbåret kvælstof og store dele af mosen var nedbrudt og dækket af græsarten Rødtop og vedplanter før rydningen. Dog fandtes der delområder med en forholdsvis intakt mosevegetation med Sphagnum sp., Klokkelyng og Kæruld sp. Rydningen af alle træer i Tørvemosen fandt sted i vinteren 2008/09. Ca. 20 % af arealet var bevokset. I vinteren 2010/11 blev yderligere bevoksningerne med gran uden for mosen på sydsiden fældet, og der blev plantet eg. Udviklingen hos den ønskede mosevegetation var overraskende hurtig. En nøgleart som den mosedannende Sphagnum sp. havde fra 2009 til 2013 fordoblet sin hyppighed og havde etableret sig overalt med frisk grønne planter i god vækst - også i de tidligere helt tørre områder. Også Kæruld havde haft en signifikant fremgang, mens den uønskede Rødtop var gået tilbage til en dækningsgrad på ca. ¼ sammenlignet med Fattigkær 1 var blevet tydeligt mere vådt efter hævning af vandspejlet, men her var ikke åbne vandspejl. Floraen havde reageret med en, ligesom i Tørvemosen, signifikant fremgang for Spagnum og for Kæruld. Andre mosearters hyppighed var uændret eller havde en tendens til fremgang (Rundbladet Soldug og Kæruld sp.). Der havde været en markant kolonisering med ynglende Spidssnudet frø, som er strengt beskyttet på Habitatdirektivets bilag IV. Efter hævning af vandspejlet er der nu muligheder for, at arten kan yngle i Tørvemosens spredte åbne vandsamlinger. I 2011 blev der fundet 18 ægklumper og i 2013 var antallet steget til 62. Der er herved skabt en ny ynglelokalitet for arten. Rebild kommune har på baggrund af det indsendte samt de indtil videre udførte biologiske undersøgelser i forbindelse med indvindingens konsekvenser for tørvemosen vurderet, at virksomhedens ansøgte ændringer ikke vil få konsekvenser for tørvemosen samt den landskabelige og økologiske forbindelse til området mod øst for mosen. Rebild Kommunes afgørelse i sagen Rebild Kommune har på baggrund af ovenstående og den udførte VVM-screening af det ansøgte med hjemmel i Råstoflovens 7 og 10 jævnfør lovbekendtgørelse nr. 657 af 27. maj 2013truffet følgende afgørelse i sagen. NCC Råstoffer A/S tillades hermed det ansøgte på betingelse af, at nedenstående vilkår overholdes: 1. Der kan som ansøgt etableres et jordbånd og kørevej langs Tørvemosens østside. Jordbåndet og kørevejen skal efter endt brug fjernes og området reetableres i henhold til de vilkår der fremgår af Råstofindvindingstilladelse af 19. juni 2006 om at indvinde sand, sten og grus på en del af Side 4 af 6

5 matr. Nre. 1 og 2 Thorup Hedegård, Siem beliggende i Rebild Kommune samt i henhold til de ændringer, der er fastsat i denne afgørelse. 2. Arealet øst for tørvemosen kan reetableres til 1 1,5 meter under terræn (se figur 1 og 2) med generel skråningshældning ikke stejlere end 1:3 under forudsætning af, at den eksisterende beplantningsplan følges. 3. Virksomheden overholder de øvrige vilkår, som fremgår af råstofindvindingstilladelsen af 19. juni Rebild Kommune har foretaget en VVM-Screening af de ønskede ændringer. Rebild Kommune har vurderet, at ændringerne af projektet ikke kræver en VVM-afgørelse, der henvises til vedlagte bilag. Offentliggørelse og Klagevejledning Tillægget til Råstofindvindingstilladelse af 19. juni 2006 om at indvinde sand, sten og grus på en del af matr. Nre. 1 og 2 Thorup Hedegård, Siem beliggende i Rebild Kommune vil blive offentliggjort den 2. august 2013 på kommunens hjemmeside, Afgørelsen kan påklages til Natur- og miljøklagenævnet inden 4 uger fra afgørelsen er offentligt bekendtgjort. Klagen stiles til Natur- og miljøklagenævnet, men indsendes til Rebild Kommune, som videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet med de bemærkninger klagen giver anledning til, jf. råstoflovens Klagen skal være modtaget af Rebild senest den 2. maj 2014 inden kontorets lukketid kl. 14. Rettidig klage efter denne lov har opsættende virkning for tilladelsen, medmindre Natur- og miljøklagenævnet bestemmer andet. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et gebyr på 500 kr. til Natur- og Miljøklagenævnet. Nævnet vil sende klager en opkrævning på gebyret, når nævnet har modtaget klagen fra kommunen. Naturklagenævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside, Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra tidspunktet for modtagelse af denne afgørelse. Klageberettigede er: Adressaten for afgørelsen. Offentlige myndigheder. Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen. Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø. Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Enhver med en individuel væsentlig interesse i afgørelsen. Orientering Kopi af tilladelsen med bilag er sendt til nedenstående til orientering: Side 5 af 6

6 Embedslægeinstitutionen Friluftsrådet Aalborg Historiske Museeum. Naturstyrelsen Region Nordjylland Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen Naturstyrelsen Himmerland. Att.: karen Poulsen Ejer af ejendommen der indvindes på o Lindenborg Gods via mail htu@lindenborg.dk Med venlig hilsen Gitte Østergaard Sørensen Civilingeniør Bilag VVM-afgørelse Notat VVM-screening Side 6 af 6