Administration af vandløb i praksis
|
|
|
- Sebastian Frank
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Administration af vandløb i praksis Omsætning af vandområdeplanernes målsætninger til virkelighed Randers Bjarne Moeslund [email protected]
2 Vandområdeplanerne Danmarks politisk besluttede planer for vandområderne Bindende målsætninger for vandløb alle vandforekomster skal være i god tilstand vandløb skal være i god økologisk tilstand God økologisk tilstand er udtryk for en svag afvigelse fra en tilstand upåvirket af menneskelig aktivitet Den økologiske tilstand måles på tre parametre samtidig Smådyrsfaunaen: Dansk Vandløbsfauna Indeks (DVFI) Fiskefaunaen: Dansk fiskeindeks for vandløb (DFFVa og DFFVø) Vandløbsplanterne: Dansk vandløbsvandplanteindeks (DVVI) One out all out 2
3 Vandløbsloven og vandområdeplanerne Vandløbsloven 1. Ved denne lov tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Stk. 2. Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning. Vandområdeplanerne fastsætter miljømålene Vandløbsloven giver en ramme for at opfylde målene 3
4 Vandløbsregulativer Er juridiske dokumenter, der beskriver det besluttede administrationsgrundlag for vandløb Skal være i overensstemmelse med vandløbsloven Hensynet til vandafledningen Mål- og kontrollerbare krav til skikkelsen eller vandføringsevnen Veldefineret vedligeholdelsesindsats Hensynet til de miljømæssige krav i Vandområdeplanerne Oprensning og grødeskæring skal foregå skånsomt/miljøvenligt Vandløbsvedligeholdelse sker alene af hensyn til afvandingsinteresserne vandløbet er ikke fra naturens side en plejekrævende naturtype 4
5 Kommunerne er vandløbsmyndigheder Udarbejder vandløbsregulativerne I overensstemmelse med vandløbsloven og vandområdeplanerne Kontrollerer og håndhæver, at vandløbene overholder de besluttede bestemmelser Tilladelser og dispensationer Tilsyn og kontrolmålinger Udfører den besluttede vedligeholdelse Oprensning (vedligeholdelse af skikkelse eller vandføringsevne) Grødeskæring (forbedring af vandføringsevnen i vandløbsplanternes vækstperiode) 5
6 Vandløbsvedligeholdelse Er i vandløbslovens forstand en foranstaltning Skal derfor fastsættes og gennemføres under hensyntagen til de miljømæssige krav (målsætninger), der er fastsat i vandområdeplanen for smådyr, fisk og planter 6
7 Grødeskæring i forhold til de biologiske kvalitetselementer Planterne Følsomme arter begrænses Robuste arter fremmes Jo flere skæringer, desto større negativ påvirkning Følsomme arter forsvinder Robuste arter dominerer De naturlige plantemønstre udviskes Langsomtvoksende arter forsvinder til fordel for hurtigtvoksende arter Kan afføde et gradvist stigende behov for mere grødeskæring 7
8 Grødeskæring i forhold til de biologiske kvalitetselementer Smådyrene Påvirkes direkte af skæringen - levesteder i og på planterne forsvinder Påvirkes indirekte af skæringen gennem fysiske forandringer Strømforholdene ændres Sedimentforholdene påvirkes Levesteder på bunden forringes eller forsvinder Det er grunden til at ændret vedligeholdelse i 1. vandplanperiode blev bragt i spil som virkemiddel til forbedring af DVFI-værdien 8
9 Grødeskæring i forhold til de biologiske kvalitetselementer Fiskene Forstyrrelse i forbindelse med skæringen Levesteder forsvinder Strømlæ og skjul forsvinder Vanddybden reduceres Gydepladser bliver forringet eller ødelagt Artssammensætningen bliver påvirket Individtætheden bliver påvirket Størrelsesfordeling og aldersstruktur bliver påvirket 9
10 Skånsom/miljøvenlig grødeskæring 10
11 Skånsom/miljøvenlig grødeskæring 11
12 Skånsom/miljøvenlig grødeskæring? 12
13 Skånsom/miljøvenlig grødeskæring Forbedrer vandføringsevnen VST [cm Kote] VNF [l/s] jan feb mar apr Vandstand Årup å, Årup maj jun jul aug sep okt nov dec Men hvor meget og hvor længe? 0 jan feb mar apr Vandføring Årup å, Årup maj jun jul aug sep okt nov dec Tager samtidig hensyn til smådyr, fisk og planter 13
14 Skånsom/miljøvenlig grødeskæring? 14
15 Skånsom/miljøvenlig grødeskæring? 15
16 Miljøvenlig grødeskæring - Aalborg-metoden Strømrendeskæring Skære i samme strømrende + Fremmer formudviklingen i naturlig retning + Friholder grøden uden for strømrenden for skæring + Fremmer indsnævring af overbrede vandløb Skære i bund + Øger vandhastigheden i strømrenden + Fremmer bortskylning af fint sediment + Begrænser grødens genvækst Skære smallere men hyppigere 16
17 Aalborg-metoden andre meget væsentlige aspekter Aktivt tilsyn fra myndighedens side Aktivt samspil mellem åmanden/entreprenøren og myndigheden (tilsynet) Faglig vidensudveksling og vidensopbygning mellem tilsyn og åmand/entreprenør Løbende udvikling og tilpasning på grundlag af høstede erfaringer 17
18 Aalborg-metoden andre meget væsentlige aspekter Aktivt tilsyn fra myndighedens side Aktivt samspil mellem åmanden/entreprenøren og myndigheden (tilsynet) Faglig vidensudveksling og vidensopbygning mellem tilsyn og åmand/entreprenør Løbende udvikling og tilpasning på grundlag af høstede erfaringer 18
19 Aalborg-metoden de store linjer 19
20 Aalborg-metoden de store linjer 20
21 Aalborg-metoden de store linjer 21
22 Aalborg-metoden hvor langt i retning mod målopfyldelse? +Vandføringsevne God virkning af indsatsen = lavere vandstand +Formudvikling Positiv virkning på den fysiske vandløbskvalitet Positive afledte effekter på smådyr, fisk og planter Godt, men godt nok? 22
23 Aalborg-metoden hvad mangler i forhold til målopfyldelse? 23
24 Aalborg-metoden hvad mangler i forhold til målopfyldelse? 24
25 Aalborg-metoden hvad mangler i forhold til målopfyldelse? 25
26 Aalborg-metoden hvad mangler i forhold til målopfyldelse? 26
27 Aalborg-metoden hvad mangler i forhold til målopfyldelse? 27
28 Aalborg-metoden hvad mangler i forhold til målopfyldelse? 28
29 Aalborg-metoden hvad mangler i forhold til målopfyldelse? 29
30 Aalborg-metoden Opsummering Det grove værktøj Har til dato givet markante positive resultater på de store linjer, primært på formudviklingen, men også på bundforholdene et vigtigt skridt i retning mod målopfyldelse De fine værktøjer Metoden skal udvikles, så den i højere grad tager hensyn til de finere former, detaljer og processer. 30
31 Vandløb med særlige udfordringer Vandløb i ubalance Dybt nedgravede Forstyrret afstrømning Forringede fysiske forhold Tab af bundhældning (fald) Invasive arter Her kan nye former for grødeskæring, evt. i forening med restaurering, være virkemidler til fremme af målopfyldelsen 31
32 Vandløb med særlige udfordringer Slåning af brinker Selektiv slåning Ændre terminer Klima Dræn 32
33 Vandløb med særlige udfordringer 33
34 Grødeskæring generelt Opsummering Grødeskæring påvirker planter, smådyr og fisk Jo mere grødeskæring, desto større påvirkning Unødvendig grødeskæring bør bringes til ophør Vandløb med godt fald Vandløb uden afvandingsinteresser Nødvendig grødeskæring bør gentænkes i forhold til målsætningerne Aalborg-metoden (strømrendeskæring) kan være en del af løsningen, men metoden bør videreudvikles og suppleres 34
35 Tilsyn og vidensopbygning Aktivt tilsyn fra myndighedens side Man må vide, hvad man har med at gøre Aktivt samspil mellem åmanden/entreprenøren og myndigheden (tilsynet) Faglig vidensudveksling og vidensopbygning mellem tilsyn og åmand/entreprenør Løbende udvikling og tilpasning på grundlag af høstede erfaringer 35
36 Bjarne Moeslund 36
NOTAT. Grødeskæring efter Aalborgmetoden. Projektnummer Ekspertvurdering af Aalborgmetoden. Peter Munk Andersen.
NOTAT Projekt Grødeskæring efter Aalborgmetoden Projektnummer 1321600200 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Revisionsnr. Godkendt af Aalborg Kommune Ekspertvurdering af Aalborgmetoden
Vandløbsregulativer mv.
Vandløbsregulativer Kontrol af regulativer Vandløbsregulativer mv. LMO/Viborg Kommune 16. januar 2017 Grødeskæring Kristian Vestergaard Civilingeniør, Ph.D. KV MiljøFormidling (Ingeniørhøjskolen, Aarhus
FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB
FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB Arbejdsgruppens medlemmer: Københavns Universitet: Kaj Sand Jensen, Merete Styczen, Peter Engelund Holm; Aalborg Universitet: Morten Lauge Pedersen, Torben Larsen;
NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej Hvalsø T H
NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 H www.lejre.dk Anne-Marie Kristensen Natur & Miljø D 4646 4952 E [email protected] Dato: 13. marts 2018 FORSLAG Ændret grødeskæring i
Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom
1 Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 2 Kort præsentation Danmarks Naturfredningsforening 102 år gammel 130.000 medlemmer. Danmarks største grønne
Foto af Kastbjerg å ved Falslev bro: Bjarne Moeslund, Orbicon. Tillægsregulativ for udvalgte vandløb i Mariagerfjord Kommune. Ændring af grødeskæring
Foto af Kastbjerg å ved Falslev bro: Bjarne Moeslund, Orbicon Tillægsregulativ for udvalgte vandløb i Mariagerfjord Kommune Ændring af grødeskæring Juli 2012 Udarbejdet den 12.07.2012 af: Jens Peter Neergaard
Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune
Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune Møde med Det Grønne Råd den 11. april 2012 Miljøtekniker Lene Strøm Pedersen Indhold Vandløbsloven Formål Vandløbsregulativ Vandløbsvedligeholdelse Vedligeholdelse,
Historiske benzin- og dieselpriser 2011
Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Priser i DKK Pr. liter inkl. moms Pr. 1000 liter ekskl. moms pris på servicestation
Respekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt.
Respekter fortiden NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt. Citat Weekend-avisen 20/7-12 : Han (BLM) er hovedarkitekten i den ændring i vandløbsloven, som reelt er hovedårsagen til, at hundredvis
Terminer for grødeskæring. Lovmæssige rammer for grødeskæring i Gudenåen
Bilag 1. Notat - Nyt regulativ for Gudenåen, forslag til den fremtidige grødeskæring i Gudenåen. Fælles oplæg for de 4 kommuner til den fremtidige grødeskæring i Gudenåen. Baggrund Det gældende regulativ
Faxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec.
Faxe, indbrud 6 5 4 3 2 27 28 29 1 SSJÆ, indbrud 6 5 4 3 2 27 28 29 1 Danmark, indbrud 7 6 5 4 3 2 27 28 29 1 Faxe, vold 8 7 6 5 4 3 27 28 29 2 1 SSJÆ, vold 8 7 6 5 4 3 27 28 29 2 1 Danmark, vold 1 9 8
GIS og Grøn Vækst. Regeringens samlede udspil for bedre miljø og natur
GIS og Grøn Vækst Regeringens samlede udspil for bedre miljø og natur Regeringens løsning på vandrammedirektivet og Natura2000 EU sætter rammerne for Danmark miljøindsats Miljøets tilstand bla. en GIS
Værd at vide om omklassificering af vandløb
Værd at vide om omklassificering af vandløb Forklaring på begreber samt svar på nogle af de spørgsmål, som kommunerne ofte får stillet, når vandløb omklassificeres Begreber Vandløb Ved et vandløb forstås
Udredning om grødeskæring
Udredning om grødeskæring fra et agronomisk perspektiv Merete Styczen, PLEN, KU Dato: 18. jan 2017 23/01/2017 2 Kommissorium og involverede på opfordring af Miljø- og Fødevareministeriet ved Naturstyrelsen,
RESTAURERINGSPROJEKT restaureringstiltag i Skovsø-Gudum Å
RESTAURERINGSPROJEKT restaureringstiltag i Skovsø-Gudum Å Formål Målsætning Spildevand Dårlige fysiske forhold Hedeselskabets forundersøgelser Amtets forundersøgelse Skovsø-Gudum Å er i dag Slagelse Kommunes
INDLEDNING OVERSIGT OVER VANDLØBET... 3 TOPOGRAFISK OPLANDSKORT GRUNDLAGET FOR REGULATIVET... 3 VANDOMRÅDEPLAN...
Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 INDLEDNING... 2 1. OVERSIGT OVER VANDLØBET... 3 TOPOGRAFISK OPLANDSKORT... 3 2. GRUNDLAGET FOR REGULATIVET... 3 VANDOMRÅDEPLAN... 3 VANDLØBETS TILSTAND... 3 NATURBESKYTTELSE...
Vandføringens Medianminimum Qmm
Vandføringens Medianminimum Qmm (Natur & Miljø 2013 Nyborg Strand Spor A session 4) Maj 2013 Ole Smith [email protected] Tlf. 40178926 Indhold Lidt historie, begreber og grundlag Qmm definition og relationer
1. Principper for revision af vandløbsregulativer (B)
1. Principper for revision af vandløbsregulativer (B) Sagsnr.: 330-2010-108384 Dok.nr.: 330-2015-187176 Åbent Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget Beslutningstema Udvalget skal tage stilling til
Status for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding
Status for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Vurdering af indvindingspåvirkning på vandføringen
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
30. mar 31 1. apr 2 3 4 5. 08:00 Boldopsamling 16:00 Junior 17:30 Fri Elite
april 2015 april 2015 14 1 2 3 4 5 15 6 7 8 9 10 11 12 16 13 14 15 16 17 18 19 17 20 21 22 23 24 25 26 18 27 28 29 30 maj 2015 18 1 2 3 19 4 5 6 7 8 9 10 20 11 12 13 14 15 16 17 21 18 19 20 21 22 23 24
Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen
Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der
Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb
Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb Indledning Bestemmelserne fastlægger, hvordan private vandløb i Silkeborg Kommune skal vedligeholdes på en miljømæssigt forsvarlig måde samtidig med
1 Kalenderen. 1.1 Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre
Kalenderen Vejledning til denne kalender findes i Slægtsforskning fra A til Z af Ulrich Alster Klug.. Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre * markerer skudår. 0 02 0 0 * 0 0 0 0 * 0 2 * *
Beskrivelse af hydrologiske variable til anvendelse i projektet Vurdering af vandindvindings påvirkning af vandløbs økologiske status
Beskrivelse af hydrologiske variable til anvendelse i projektet Vurdering af vandindvindings påvirkning af vandløbs økologiske status Indledning Naturstyrelsen har i samarbejde med Aarhus Universitet (DCE
Rekreative muligheder ved Ringsted Å. Fra Haraldsted Sø til Suså
Rekreative muligheder ved Ringsted Å Fra Haraldsted Sø til Suså Rekreative muligheder ved Ringsted Å Eksisterende projekter Oplevelsessti Helhedsplan for Ringsted Å-dal Vandplan for fjernelse af faunaspærringer
Biologiske vandløbsundersøgelser
Biologiske vandløbsundersøgelser Et redskab til at målrette indsatsen over for forringet vandløbskvalitet Eva Marcus [email protected] Christian Ammitsøe [email protected] Præmisser Vandplanen (vandområdeplanen)
Vandløbsregulativer - ordbog
Vandløbsregulativer - ordbog Vandløbsregulativ Et vandløbsregulativ danner administrationsgrundlaget for det enkelte vandløb og er et retsgyldigt dokument for vandløbet. Et vandløbsregulativ beskrives
UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR FREJLEV Å VANDLØB 24 I GULDBORGSUND KOMMUNE
UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR FREJLEV Å VANDLØB 24 I GULDBORGSUND KOMMUNE TILLÆGSREGULATIV FOR FREJLEV Å, KOMMUNEVANDLØB NUMMER 24 I GULDBORGSUND KOMMUNE GRUNDLAG Tillægget til regulativet for Frejlev
Vedligeholdelse af offentlige vandløb
Vedligeholdelse af offentlige vandløb Lidt baggrund om vandløb Vandløbsloven omfatter alle vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Bredejer: Ejer af
Generelt om vandløbsregulativer
Bilag til dagsordenspunkt den 12. august 2013. Generelt om vandløbsregulativer Ifølge vandløbsloven skal vandløbsmyndigheden udarbejde et regulativ for alle offentlige vandløb. Regulativet skal blandt
Administrationsgrundlag for vandløbsområdet
Godkendt i Udvalget for Klima og Miljø 20. december 2011 Administrationsgrundlag for vandløbsområdet 1 INDHOLD I ADMINISTRATIONSGRUNDLAGET... 2 2 LOVGRUNDLAG... 2 3 MÅL... 2 4 MÅLGRUPPE... 2 5 POLITISK
Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner
Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen
Grødeskæringsvejledning Vejledning om grødeskæring i danske vandløb
Grødeskæringsvejledning Vejledning om grødeskæring i danske vandløb November 2016 Redaktion: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Haraldsgade 53, 2100 København Ø. Oplag: 1. oplag ISBN nr.: 978-87-7175-604-3
Kommuner og KL. Høringsnotat til Grødeskæringsvejledning. Vejledning om grødeskæring i danske vandløb. NOTAT
NOTAT Vandplanlægning Ref. KENKN J.nr. 001-18935 Den 5. december 2017 Høringsnotat til Grødeskæringsvejledning. Vejledning om grødeskæring i danske vandløb. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (nu
Høring vedr. reguleringsprojekt ifm. grødeskæringsforsøg i offentlige vandløb i Assens Kommune
Til de høringsberettigede 17. april 2019 Sags id: 19/7991 Høring vedr. reguleringsprojekt ifm. grødeskæringsforsøg i offentlige vandløb i Assens Kommune Assens Kommune ønsker med indeværende projekt at
Forvaltningsmæssige principper i vandløbsregulativerne - Regulativernes operationalitet og forståelighed
Forvaltningsmæssige principper i vandløbsregulativerne - Regulativernes operationalitet og forståelighed Kristian Vestergaard Civilingeniør, Ph.D. ([email protected]) 1985-1993 Aalborg Universitet 1993-2001
restaurering af vandløb med træ - en praktisk vejledning
restaurering af vandløb med træ - en praktisk vejledning www.envidan.dk indhold /1/ /2/ /3/ Indledning Baggrund /2.1/ Et effektivt, billigt og naturligt virkemiddel Metoder /3.1/ Passive metoder Lad de
Vandplanter. Hvorfor overhovedet bruge tiden på vandplanter, de skal jo bare skæres væk? Casper Katborg Ikast-Brande Kommune
Vandplanter Hvorfor overhovedet bruge tiden på vandplanter, de skal jo bare skæres væk? Casper Katborg Ikast-Brande Kommune Virker som skjul for fisk Stabiliserer vandløbsbunden Skaber større overflade
Iagttagelser og tanker. i Nordsjællandske vandløb!
Iagttagelser og tanker fra Åmanden En ikke-videnskabelig rapport, baseret på praktisk forskning i Nordsjællandske vandløb! Iagttagelser og tanker fra Åmanden Åmandens kommende udfordringer er: Klimaforandringer
Tidsplan Allindelille Skee, 2015 Dato: 7. april 2015
Id tilstand navn Varighed Startdato Slutdato apr 15 maj 15 jun 15 jul 15 aug 15 sep 15 okt 15 nov 15 06 13 20 27 04 11 18 25 01 08 15 22 29 06 13 20 27 03 10 17 24 31 07 14 21 28 05 12 19 26 02 09 16 1
Høringssvar til offentlig høring af regulativforslag for Kolå, Tilløb til Kolå, Nymølle Bæk og Middelbækken.
Til Syddjurs Kommune, miljø og klima Att: Steen Sørensen Høringssvar til offentlig høring af regulativforslag for Kolå, Tilløb til Kolå, Nymølle Bæk og Middelbækken. Danmarks Sportsfiskerforbund, Miljøteam
Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris4000 Side 1 af 12
Denne opgørelse viser den gennemsnitlige elpris pr. kwh - abonnement er indregnet. Øre/kWh jan-14 feb-14 mar-14 Kommerciel el (fpligt) 36,68 36,68 36,68 Abonnement (fpligt) 2,77 2,77 2,77 Nettarif lokal
REDEGØRELSE OM FÆLLESGRUNDLAGET FOR REGULATIVERNE FOR KOMMUNEVANDLØB I ÅRHUS KOMMUNE
REDEGØRELSE OM FÆLLESGRUNDLAGET FOR REGULATIVERNE FOR KOMMUNEVANDLØB I ÅRHUS KOMMUNE ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Stadsingeniørens Kontor SEPTEMBER 1994 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. LOVGRUNDLAG
