Nicoline Hirsch, f. Meyer. Hartvig Hirsch. Mathilde Hirsch

Transkript

1 Nicoline Hirsch, f. Meyer og hendes børn Hartvig Hirsch Probermester og vicekonsul i Nevada og Mathilde Hirsch Grevinde i Paris - alle af Svendborg I INDLEDNING Forbindelse med udarbejdelsen af en slægtshistorie for vore børnebørn er jeg stødt på Mathilde og Hartvig Hirsch s og deres mor, Nicoline Hirsch s liv, der alle stammede fra Svendborg; resultatet skrives her. I teksten forekommer enkelte afsnit skrevet på fremmede sprog; jeg har ikke oversat alle disse tekstafsnit til dansk i det håb, at læseren selv vil kunne læse dem på originalsproget. H FORÆLDRE artvig Joseph Hirsch blev født den 30. januar 1815 i Svendborg som søn af Nicoline Meyer og Joseph Hirsch. I ministerialbogen står, at

2 2 faderen er handelsmand Joseph Hirsch af Aarhuus, og moderen opholder sig hos sin far D. Meyer i Svendborg. Omskærelsen fandt sted den 7. februar Moderen Nicoline Meyer var datter af købmand David Meyer og hustru Mariane Waller. Nicoline blev født omkring 1796 og i overensstemmelse med tidens skik navngivet Nicoline Davidsdatter. Hun var altså omkring 19 år gammel ved Hartvigs fødsel. I Svendborg folketælling 1801, Brogade 43/ 58 anføres David Meyer som købmand, 29 år gammel og hans kone Mariane Waller, ligeledes 29 år gammel; endvidere nævnes Nicoline, 5 år, hendes søstre Magdaline, 4 år, og Rosine, 1 år samt broderen Adam på 2 år. Der er sandsynligvis tale om en jødisk familie. Til husstanden er knyttet 2 tjenestepiger. I Svendborg Købstads Historie, anden del, andet halvbind 1951, side 899 skriver forfatteren Ove Marcussen: Omkring 1785 bosatte Joachim Meyer med kone og børn sig i Svendborg. De kom fra Polen og købte et hus i Brogade, hvor han indrettede synagoge der var baghus til ejendommen. Hans ældste søn, David Meyer, måtte som dreng ud med bylten på nakken og sjakre; i 1804 løste han borgerskab som købmand og oparbejdede efterhånden en udmærket forretning. Skønt han levede efter det mosaiske ritual, hvad der kun var tålt, nød han stor anseelse blandt byens borgere, hvad der bl. a. gav sig udslag i, at han blev udnævnt til kommandant for borgervæbningen i den tid, da byen havde indkvartering af spanske soldater.christian VIII udnævnte ham til kgl. agent, en meget eftertragtet titel, men svær at få I folketællingen 1834 oplyses, at den nu 62-årige David Meyer ernærer sig ved småhandel, og deres datter Nicoline, 38 år bor hos dem; hun benævnes enke(mand!) og ernærer sig som modepige. Ifølge Mosaisk Trossamfunds kopibog, nr. 1229, brev nr. 5, 1819 blev David Meyer af amtet bemyndiget til at fordele visse midler på Mosaisk Trossamfunds medlemmer i hele Odense Amt, idet David Meyer og 2 øvrige personer opnåede flest stemmer! I 1824 fik David en lignende bemyndigelse. Ifølge Svendborg Amtstidende 22. oktober 1843 døde David Meyer af et slagtilfælde i København.

3 3 Hartvigs far var som nævnt Joseph Hirsch fra Århus; hvorledes Joseph og Nicoline har truffet hinanden vides ikke, men som anført nedenfor var de begge i modebranchen han var hattefabrikant og Nicoline var modepige/ modehandlerinde. Det kan være på sin plads at fortælle om Nicoline Meyers og Joseph Hirsch s ægteskab og dermed det familiemiljø, som børnene Mathilde og Hartvig voksede op i. Ægteskabet med Joseph Hirsch. Hvorledes modehandlerinde Nicoline Meyer og Joseph Hirsch har truffet hinanden vides ikke; hun var datter af købmand David Meyer og hustru Marianne Waller i Svendborg, og vielsen fandt sted i 1811 ifølge oplysninger fra Nicoline Meyer, se senere. Hun var da omkring 16 år gammel, og Joseph var omkring 28 år gammel. Men ægteskabet gik ikke godt, faktisk så elendigt, at Nicoline føler sig foranlediget til at henvende sig til Kongen i et brev af 28. september Brevet lyder således: Allernaadigste Konge! Jeg var endnu ikke 16 Aar da der indfandt sig en Hatte Fabrikant ved Navn Joseph Hirsch fra Aarhuus og anholdt om mim Haand. Min Fader? Capitain og Fattig Casserer David Meyer i Svendborg der stedse foretrak? i stæden for Handel, ønskede at jeg skulle gjøre dette Partie, jeg selv havde heller intet derimod, da jeg troede at faae et skikkeligt Menneske. Jeg blev viet efter 3 Fjerdingaars Forlovelse og reiste med ham til Aarhuus, hvor jeg den første Maaned havde det ret taaleligt: men Himmel! Hvilken et Uhyre var jeg faldet i Kløerne. Daglig Kiv og Spektakkel, og til sidst mordiske? Hug, saaledes at jeg nogle Dage laae med Blod Spyt, og næsten uden Bevisthed. Min Ulykke med dette Menneske tog daglig til, og efter overvældet af Fortvivlelse, var jeg nær ved at skille mig ved Livet. Endelig besluttede jeg at reise til mine Forældre som jeg ogsaa med en ekstra Vogn?, og med min Mands Tilladelse, udførte. Hos disse har jeg nu været næsten i 1½ Aar. Nogle Maaneder efter min Ankomst fødte jeg en Datter. Ofte har min Fader skrevet til ham, og bedet om Skilsmisse, og tilbudet at skiænke ham sin Medgift; men dette Menneske, der synes at være født til min Ulykke, paastod at jeg skulle komme tilbage han vilde aldrig give mig Skilsmisse, og dersom man vilde tvinge ham, vilde han reise ud i Verden, og jeg skulle aldrig mere spørge til ham. Allernaadigste Konge og Fader! Jeg har intet Haab om Lykke i Fremtiden, og heller vilde jeg med Glæde gaae Døden Tusinde Gange i møde, end at tage til ham igjen. Kun dette ene Haab er mig levnet, at anraabe Deres Majestæt om den Naade

4 4 at maatte vorde skildt ved ham, jeg vil aldeles ingen Fordring giøre af ham. Kuns mit stakkels ulykkelige Barn, vilde jeg gierne have at han paa en Maade sørgede for, thi han er velhavende og ejer en Gaard i Aarhuus. Ved lovlig Fremgang kan jeg ikke tvinge ham at give mig Skilsmisse. Jeg bønfalder derfor allerunderdanigst, at Deres Kongelige Majestæt vil have den høje faderlige Naade for mig, og allernaadigst indvillige, at bemeldte min Mand maatte vorde befalet at give mig Skilsmisse. Jeg forlanger intet af ham, kun mine egen Seng og mit medbragte Linned og Klæder ønskede jeg tilbage, og vil han ikke give sit Barn noget, da vil jeg med mine Hænders Arbeide skaffe den sin Føde. Allernaadigste Konge! Jeg svæver mellem Haab og Fortvivlelse, og beder allerunderdanigst at mit Ønske og Haab maatte allernaadigst vorde opfyldte. Kiøbenhavn Den 28 Sept 1813 Allerunderdanigst Nicoline Hirsch Fød Meyer Nicolines brev med hendes indtrængende ønske skilsmisse er formodentlig sendt til Kongen gennem Danske Kancelli, der i et brev af 23. oktober 1813 nævner Joseph Hirsch s tyranniske Opførsel imod hende og anmoder Stiftamtmanden over Århus amt, baron Güldencrone om at indsende de nødvendige Oplysninger om denne Sags Sammenhæng Det må her erindres, at deres datter Mathilde Hirsch blev født den 15. januar 1813 og altså endnu var en baby, da moderen søgte skilsmisse. Kancelliet må rykke for svar den 22. februar Ifølge en attest af 17. juni 1814 fra embedslæge Horn blev Nicoline meget syg i april 1814 og fik kramper, som hun forklarede havde deres oprindelse af ærgrelse over hendes mand; embedslægens konklusion er da Nicoline er meget ømfindtlig at hun bringes i affekt, der kan føre til kramperne. Som loven krævede forsøgte sognepræst Studsgaard mægling mellem Nicoline og Hartvig i juni 1814, men forgæves: Jeg har til den Ende gjort alt, hvad Fornuft og Moral bød mig, for at formaae dette virkelig ulykkelige Ægtepar til et fordrageligere Samliv; men fandt en uovervindelig Modstand i Mandens ufølsomme og ubøjelige Sind, der upaatvivlelig er temmelig grunder Aarsag til Konens væmmelige

5 5 Beskrivelser over de uafladelige Fornærmelser, hvorved han har forbitret hende Livet, svækket hendes Helbred, og har vakt i hendes Hjerte uovervindelig Modbydelighed for en Mand, der, som hun med Græmmelsens bitre Taarer udtrykker sig over hendes Plageaand Nicoline og Joseph bor formentlig hver for sig (hun hos sin far i Svendborg), og i juni 1813 rejser hun og faderen til Århus til et møde i Forligskommissionen, hvor også Joseph Hirsch er til stede; den 22. juni 1813 indgås forlig om separation på følgende vilkår (forkortet af mig AV): 1. Nicoline og datteren Mathilde (1½ år) tager ophold hos faderen, David Meyer; de medtager forskellige klæder, sengetøj m. m. 2. Nicolines og Mathildes underhold er Joseph uvedkommende, idet Nicolines far påtager sig forsørgerforpligtelsen 3. I erstatning til svigersønnen Joseph Hirsch betaler David Meyer 333 rigsdaler 2 mark sølv! 4. Nicoline og Joseph frasiger sig al fordring mod hinanden. Hvis David Meyer ikke skulle se sig i stand til at bestride Nicolines forsørgelse og Mathildes opdragelse samt det barns opdragelse, som Nicoline nu mulig maatte være frugtsommelig med, da vil Joseph ikke undslå sig for at række dem hånden og efter evne opfylde faders pligt! Stiftamtet meddeler bevilling til separation den 1. juli 1814, det vil sige tilladelse til at leve adskilt fra bord og seng. Men Danske Kancelli savnede stadig stiftamtmandens og Århus byfogeds udtalelse i anledning af Nicolines ansøgning om skilsmisse og sender rykkerbreve 14. september 1814 og 17. februar 1815, og endelig 15. marts 1816 ytrer byfoged Schumacher sig og stiller sig uforstående overfor rykkerbrevene vedrørende skilsmissen, idet Nicoline og Joseph i separationsperioden tilsyneladende har genoptaget samlivet! Stiftamtmand Güldencrone meddeler 22. marts 1816, at han ansøgningen formentlig må betragtes som bortfaldet. I separationsperioden viser det sig efterhånden at være uoverkommeligt for Nicolines far at underholde hende og hendes 2 børn; det får Nicoline til at ansøge Danske Kancelli om at fastsætte et underholdsbidrag fra faderen Joseph Hirsch:

6 6 Underdanigst Pro Memoria! I Aaret 1811 indlod jeg mig i Ægteskab med Hattefabrikant Joseph Hirsch af Aarhuus, og jeg troede mig lykkelig med dette, som et af mit Livs vigtigste Skridt, at kunne i fællig med hem, ved fælleds Id, til sildigste Alder, dele al ægteskabelig Vel og Vee; men ikkun saare kort Tid henrandt, inden jeg med Kummer?, der endnu stedse nedbøjer mit Sind, matte see i møde den Dag da det ægteskabelige Baand maatte løses, ved at see mig separeret fra min Mand, ved hvilket Skridt jeg ikkun alene havde det Formaal for Øje, at slippe ud af en Mands Vold, hvori jeg fandt mig saa ulykkelig og med hvem det ikke var mig muligt længere at leve i Ægteskab, naar det ej maatte være mig ligegyldigt, med hans u.lige Behandling og Adfærd imod mig, at udsætte mig for et Tilfælde der vilde have gjort mig ulykkelig for min Levetid, hvorom hosfølgende Doctor Attest heb? N o 1 bærer Vidnesbyrd. For nu at slippe ud af dette Baand, hvori jeg ellers for stedse vilde see mig ulykkelig, maatte jeg indvillige ethvert min Mands Forslag i Henseende til Separations-Vilkaarene, hvor urimelige og udfordelagtige de end vare for mig, og indgik saaledes med ham en Forening hvoraf herved saavelsom den af os meddelte Separations Bevilling, under heb? N o 2 og 3 fremlægges Afskrivt, og viser han sig skjændig nok ved Foreningens Afslutning, at afbenytte sig denne Lejlighed til endogsaa derved at tilvende sig Fordeel, ved at betinge sig en Summa Penge, hvilken min gode Fader, som derved nærværende, ikke tog i Betragtning at indvillige, da hen heller vilde tabe alt end at see mig for stedse ulykkelig. I Ægteskabet fødte jeg 2de Børn, som endnu leve, der godtgjøres med hosfølgende Attest heb? N o 4, og hvilke, efter den indgangne Forening 2den Pkt., skulle forblive hos mig, men da det i nærværende yderst trange Tider, der især føles af den Handlende, gjør det uoverkommeligt for min Fader, som Handelsmand, at afholde de Udgivter, som min, saavelsom mine 2de Børns Underholdning foraarsager, saa vover jeg paa Grund af den indgangne Forening 4de Pkt. at ansøge Det Høje Collegium, om dets naaadige Foranstaltning til at vedkommende Øvrighed i Overensstemmelse med Forordningen af 10 de August 1798, maatte beordres at bestemme hvor meget min fraskilte Mand maatte være at tilpligte at bidrage, og at der med samme, paa Grund af nærværende trange Tider, saavelsom ogsaa at hans Forfatning, som Ejer af en ikke ubetydelig Gaard samt at han driver en indbringende Profession, er god, maatte blive taget Hensyn; ligesom ogsaa, at der med det bestemmende Bidrags Ydelse maatte tage sin Begyndelse fra indeværende Aars 1ste Januar, hvorom jeg vover underdanigst at bønfalde Det Høje Collegiums naadige Medvirkning i denne som en for mig yderst vigtige Sag. Svendborg den 31 May 1816

7 7 Underdanigst Nicoline Hirsch født Meyer Byfoged Nellemann i Svendborg anbefaler ansøgningen, men finder dog, at Kancelliet måske burde indhente en erklæring fra Joseph Hirsch, og David Meyer skriver 4. juli 1816 dette brev til amtmanden over Svendborg amt Schumacher: Underdanigst K.! I Anledning af Deres Højvelbaarenheds naadige Skrivelse af 29. f. M. om at afgive min Erklæring hvor meget min Datters fraskildte Mand maatte findes pligtig at betale til min Datters og 2 de Børns Underholdning har jeg herved den Ære at svare. For at frelse min Datter fra daglig slet Behandling og at faae hende hjem til mig indgik jeg ved Forligelses Commissionen alt hvad han forlangte. Han beholdt saaledes min Datters Medgift som bestod af omtrent efter nuværende Penge Indretning 1000 Rdl.S. M, Hendes Sengeklæder, Linned, Sølvtøj m. m. kort sagt alt, og endda maatte jeg betale ham 333 Rdl. 2 Mark til hvilket jeg den Tid ansaae for en Lykke at slippe med da han var uforskammed nok at forlange 1000 Rdl. og kan jeg? takke Herr Cancellieraad og Byfoged Schumacher sammesteds, at jeg ved hans gode Medvirkning og Formening slap med ovenmeldte 333 Rdl. 2 Mark. I 3 Aar har jeg underholdt min Datter med et, og siden med to Børn, thi ved det første Barn tog hun alt hjem til mig, og reiste til Kiøbenhavn hvor hun var saa lykkelig at faae Audience hos vores allernaadigste Konge til hvem hun beklagede sin Nød, Hans Majestæt var saa god allernaadigst at love hende at antage sig hendes Sag. Da hun kom til mig igjen indløb der Brev paa Brev fra hendes Mand at naar hun vilde vende tilbage til ham igjen, vilde han stedse behandle hende kiærlig. Jeg raadede hende selv at tage til ham igjen, hvilket Raad hun fulgte: men desværre blev Behandlingen som før og nu slettere. Følgen var, at jeg reiste til Aarhuus og ved indgaaet Forlig tilvejebragte Skilsmissen. Ved sin Hjemkomst fødte hun siden en Søn. Saavel Henreisen som Hjemreisen, Barsel Sygdom har kostet mig betydelig. Af Medynk over min Datters ulykkelige Skiæbne, bar jeg Byrden med Taalmodighed, saalænge mine Evner tillod det: men nu kan jeg ikke mere, thi jeg hat foruden hende og to Børn, Kone og med 5 Børn at ernære. Jeg

8 8 troer derfor at det kan kaldes billigt at han giver til min Datters og 2 Børns Underholdning aarlig 300 Rdl. Sedler og Mønt især, da alt det han erholdte er 2000 Rdl. værd. Underdanigst Svendborg 4. Juli 1816 David Meyer Amtmand Schumacher svarer i en udtalelse af 6. juli 1816 til Danske Kancelli noget nølende, men synes dog mest tilbøjelig til at anbefale Nicolines ansøgning. I november 1816 rykker Nicoline amtmand Schumacher for et svar; han rykker 24. december 1816 for sit vedkommende Kancelliet, der den 14. januar 1817 skynder sig at meddele, at Kancelliet for længst har anmodet stiftamtmand Güldencrone om en erklæring! Det er forståeligt, at Nicoline Hirsch efterhånden er ved at tabe tålmodigheden, og hun drister sig den 21. januar 1817 til at henvende sig til stiftamtmand Güldencrone i Århus med dette brev: Underdanigst DE For næsten 3 Aar siden blev undertegnede som Deres Excellence noksom bekjendt, paa den for mig meget ufordelagtigste Maade separeret fra min Mand Hattefabriqueur Joseph Hirsch i Aarhuus, og han har nu i et Tidsrum af næsten 3 Aar ikke ydet mig det allermindste Understøttelse, til mine og de ved ham sammenavlede 2 de Børns Underholdning. Dersom saaledes min ømfølende Fader ikke havde forbarmet sig over mig, ved at tage sig af mig og Børn, hvoraf han tungt føler Byrden, da han har 5 Børn foruden mig og mine smaa, da vilde jeg som den der havde seet mig blottet for al hjælp; med Sikkerhed have seet den skrækkeligste Fremtid i møde; da jeg ville have maattet ansøge medlidende og goddædige Mennesker om Hjælp, da min separerede Mand synes ganske at være hærdet mod Naturens og Billighedens Stemme skiøndt han dog ved den indgangne Forening, har gjort det til Pligt, at række mig en hjælpsom Haand. Jeg har imidlertid for at faa ham forpligtet til at yde mig og Børn en passende Understøttelse, indgaaet med en Ansøgning til det høie Kongl. Danske Cancellie. Da jeg nu er bleven underrettet om, at min berørte Ansøgning af høybemeldte Collegium skal være tilsendt Deres Excellence, saa er det at jeg herved tager mig den underdanige Frihed at udbede mig Deres Godhedsfulde Medvirkning i denne for mig saa yderst vigtige Sag.

9 9 Underdanigst Nicoline Hirsch Og den 14. marts 1817 sender Nicoline også et brev til Danske Kancelli: Underdanigst P. M.! Kuns min haarde Skiæbne, den enhver med flygtigste Øjekast vil kunde indsee, er tung, naar jeg til min og 2 smaa Børns Underholdning og Opdragelse, maa see mig blottet for al Hjælp af min fraskildte Mand Hattefabrikant Joseph Hirsch i Aarhuus, aftvinger min Paatrængenhed, som naadigst bedes tilgivet. For at faa min fraskildte Mand - der ganske synes hærdet mod Naturens og Pligtens Stemmer, der dog vel undertiden maatte minde ham hvad han skylder mig og sine Børn tilpligtet til at yde mig et efter Tiderne passende Biedrag, indgik jeg desangaaende i Juni Maaned f. A. igjennem Amtet med Ansøgning til det Høj Kongelige Danske Cancellie om højstsammes naadigste Biestand og om hvis Opfyldelse jeg tildristede mig i Dec. Maaned f. A. at give Erindring men da endnu ingen Resolution er paafulgt, saa vover jeg i dyb Underdanighed atter at bønfalde det ædeltænkende og menneskekærlige høje Cancellie der saa gierne søger at medvirke til at faa afhjulpen den Trængendes Nød, at anholde om dets altformaaende Biestand til snarligt at kunde erholde fra min fraskildte Mand efter Tiderne og hans gode Vilkaar passende Biedrag hvortil jeg i nærværende Tid føler dobbelt Trang. Svendborg den 14. Marts 1817 Underdanigst Nicoline Hirsch I april 1817 må Kancelliet true stiftamtmand Güldencrone med bøde, såfremt han ikke inden 8 dage indsender en erklæring fra underøvrigheden (byfoged Schumacher), der omsider den 22. juli 1817 sender svar i sagen. Schumacher mener, at Nicolines far måske bør afkræves bevis for, at han ikke længere er i stand til at forsørge sin datter og sine børnebørn og henviser i det hele til det indgåede forlig i Forligskommissionen.

10 10 Det er tydeligt, at de involverede myndigheder er i vildrede med, hvilket standpunkt der bør indtages i sagen, og stiftamtmand Güldencrone ender med at anbefale Danske Kancelli, at sagen henvises til pådømmelse ved domstolene, dog med anbefaling af, at Nicoline Hirsch bevilges fri proces! Sagen finder sin afslutning ved, at Danske Kancelli den 5. september 1817 bevilger Nicoline og Joseph skilsmisse ( Ægteskabs aldeles Ophævelse ). Ægtekabet varede altså i omkring 6 år, og børnene Mathilde og Hartvig var ved skilsmissen 4, henholdsvis 2 år. Nicoline var 22 år, og Joseph 35 år. Nicoline blev i 1838 med forvalter på gården Fjellebro Hernrik Juul, og Joseph blev i 1827 gift med Pauline Poulsen fra Randers. Nicoline blev den 17. september 1838 gift i Svendborg Nikolaj sogn - med ungkarl og forvalter på Fjellebro, Henrik Juul; Nicoline benævnes ved vielsen Madam Nicoline Hirsch, født Meyer og er 41 år gammel. Vielsen foregik i huset efter vielsesbrev af 13. september 1838, ligesom der forelå kongelig bevilling af 27. april 1838 til at indgå ægteskab samt erklæring fra ægtefællerne om, at børn i ægteskabet skulle undervises i den kristelige religion. I folketællingen 1840 for Herringe sogn (Sundsgaard) angives Henrik Juel som forpagter og forvalter og Nicoline Meyer, 44 år, som hans kone. Der er ingen børn nævnt i folketællingen. Det samme gælder folketællingen 1845, hvor Henrik Juel angives som forpagter på Sundsgaard og forvalter på Fjellebro, Steenstrup sogn. Nicoline Meier er 49 år, kone på gården og anført som født i Fåborg. Folketællingen 1850 viser tilsvarende oplysninger. Nicoline Meyer og Henrik Juel oprettede den 30. december 1845 på stemplet papir en slags testamente, der ifølge skifteprotokollen senere blev til et egentligt testamente, hvorefter den længstlevende blev tillagt ¼ af den afdøde ægtefælles ejendom. Resten skulle tilfalde Nicolines søn og datter, der ved Nicolines død begge opholdt sig i udlandet. Nicoline Juel, f. Meyer døde den 14. december 1858 i Herringe og blev ifølge kirkebogens oplysning begravet på de mosaiske Troesbekjenderes Kirkegaard i Faaborg den 16. december Hun ligger begravet i 3. række, nr. 38, og der blev sat en stenstøtte (formentlig en gravsten, hvis bredde var halvdelen af en mands ifølge jødisk skik - AV) på hendes grav. På begravelsesdagen blev der indbetalt 30 rigsdaler for varetagelsen af hendes lig tillige med 1 rigsdaler for særskilt jordpåkastelse.

11 11 Under skiftesagen blev som nævnt oplyst, at Nicoline Meyer har været gift med hattemager Joseph Hirsch i Århus, fra hvem hun i sin tid er blevet skilt; endvidere omtales de to børn, nemlig Hartvig Hirsch, der opholder sig i Mary s Ville i Californien, hvor han har antaget navnet Harvey Harris samt datteren Mathilde, der er gift med grev Berthier i Paris. Han var Maître du requêtes au Conceil d Etat et membre du conseil général du Cher. Begge børn frasiger sig ifølge skriftlige erklæringer al arv fra deres mor. For Mathildes vedkommende er erklæringen attesteret af hendes mand, grev L. B. Berthier og af generalkonsulen i Paris, baron Delong. Hartvig Hirsch s erklæring er attesteret af hans kompagnon D. Marchand samt notarius publicus på Yuba County s kontor i Californien ved E. Dupré samt konsul Solmon? se i øvrigt senere om erklæringen fra Hartvig Hirsch. Henrik Juel blev senere gift med husjomfruen på Sundsgaard i Herringe, frøken Caroline Marie Vilhelmine Vinning; vielsen fandt sted den 25. februar 1864 i Herringe. Caroline Vinning var da 41 år; hun havde da været husjomfru i nogle år, idet hun allerede er opført i folketællingen 1845 som ansat på Sundsgaard. Henrik Juul og Nicoline Meyer fik ikke børn sammen, og Henrik Juel havde ifølge sit testamente ingen børn. Henrik Juel døde den 20. april 1876 i Herringe i en alder af 76 år. Hartvig Hirsch ODENSE KATEDRALSKOLE H artvig Hirsch blev som 14-årig konfirmeret omkring 1828, tilsyneladende i Odense. Det oplyses, at han går i Katedralskolen, har bopæl i Odense, og er født i Svendborg; det oplyses endvidere, at han er ankommet til Odense juni 1828 og bortrejst til Århus I konfirmationsprotokollen , 2, for Odense mosaiske menighed omtales Hartvig Hirsch under løbenummer 135 således:

12 12 Hartvig Hirsch af Svendborg, en Søn af Modehandlerinde Nicoline Hirsch i Svendborg, separeret Hustrue af Hattemager Hirsch i Aarhuus. 13 Aar, født den 30 de Juli Kundskaber og Opførsel: gode. Vaccineret 6 te August 1816 af practiserende Læge Funch i Svendborg. Næste gang vi hører om Hartvig Hirsch er i moderen Nicoline Hertz s brev af 3. august 1828 til rektor for Odense Katedralskole, professor, Ridder af Dannebrogsordenen Saxtorph. Heri henviser hun til rektors bekendtgørelse om optagelse af nye disciple og oplyser, at Hartvig har modtaget undervisning hos Candidat Teologiæ Rohman i Latin, Fransk og Tydsk og de øvrige almindelige Skolevidenskaber. Skolegangen vil til sin tid blive betalt af Hrr. Chatechet Cohen oplyser Nicoline. Det kunne tyde på, at den jødiske menighed i Odense har indvilget i at betale Hartvigs skolepenge. Faderen Joseph Hirsch er ikke medunderskriver af brevet. Nicoline var jo også alenemor Hartvig Hirsch blev optaget i Odense Katedralskole fra 1. oktober 1828; af skolerådets forhandlingsprotokol , I, fremgår, at han indskrives i 2. klasse (under navn Hertz), og de følgende år står der i protokollen om Hartvig: 1829, side 243 Hartvig tildeles en offentlig irettesættelse i 2. klasse 1829, side 244 Hartvig bliver tilbage i 2. klasse 1830, side 248 Hartvig opflyttes fra 2. til 3. klasse 1831, side 249 fra 1. oktober 1830 udmeldes han af skolen for at forsættes til Aarhuus Skolen Eksamensprotokollen , 2, viser følgende om Hartvig: Marts klasse September klasse Marts klasse September klasse Marts klasse Latin stil Maadelig Godt Tem. Godt Tem. Godt Hartvig Hirsch Latin mdtl. Tg- Godt? Godt + m. g. var syg under Latin Tydning - Temmelig godt Tem. Godt m. g. hele eksamen

13 13 Græsk Tydning G- Godt? Godt m. g. Græsk Tg Temmelig Godt Mg? grammatik godt Dansk Godt Godt? Godt Godt + Tydsk Godt Godt Godt Mg? Fransk Godt t.g. Godt Godt + Religion Meget godt+ Historie Meget m. godt Tem.godt? Godt godt Geografi Meget m. godt m. godt m. godt + godt Aritmetik Godt + m. godt Godt + Godt Geometri Godt + Godt + Godt + Godt + Skrivning Meget Meget godt + Meget godt Meget godt godt Tegning Godt? Godt + Godt Godt + Naturhistorie - - Godt + Tem. Godt? Det ser ud til, at Hartvig formentlig på grund af sin jødiske herkomst er blevet fritaget for religionsundervisning fra og med efteråret I skolens protokol over disciplene , III, side 211, nr. 421 er Hartvig anført; til forskel fra de øvrige elever er hans forældres navne ikke anført. I protokollen er tillige angivet, hvilke skolebeneficier, der er tillagt ham; i 1829 er der tale om friplads, hvorimod der i 1830 og 1831 er tillagt ham stipendier på 20 rigsdaler, hvoraf er udbetalt 6 rigsdaler, det vil sige, der er oplagt? 14 rigsdaler. Derudover er der tale om Cours? for oktober kvartal i 1829 på 212½ og 206 ¼ i skoleårene 1830 og Af Odense Katedralskoles protokol over skolestipendiater fremgår ligeledes, at Hartvig i 1829 havde friplads, og i 1830 opnår han et stipendium af type 3 og bliver tillagt 20 rdl., hvoraf 12 bliver udbetalt, medens 8 bliver oplagt. I en anmærkning står at læse, at han blev udtaget i maj 1831 med testemonium, hvorfor han kun har hævet til 1. april 6 rdl. og 18 skilling. De øvrige 14 rdl. og 42 skilling er indtil videre hjemfalden til kassen, hedder det. Af Odense Katedralskoles stamliste over disciplene fremgår, at Hartvig i skoleåret som nævnt foran modtager Frie Undervisning. Det vil sige, at han har friplads; han modtager i skoleåret

14 tre stipendier - hvilke vides ikke. Det fremgår endvidere, at han i skoleårene har følgende nummer i klassen: : : : 21 Han forlader skolen i juni 1831 som elev i 3. klasse. Han er da 16 år. S ÅRHUS KATEDRALSKOLE om nævnt rejser Hartvig Hirsch i 1831 til Århus, hvor han indskrives i Katedralskolen. I Lærernes forhandlingsprotokol står under 22. september 1831 at læse: Hartvig Hirsch som efter medfølgende Attest er født i Aaret 1815 og vaccineret 1816, har tilforn været i Odense Skole og i hans Testemonium vitæ findes intet, som kan hindre hans Antagelse. Ved Århus folketælling 1. februar 1834 bor han hos faderen og dennes kone Pauline Paulsen (der altså er hans stedmor) på Lille Torv, er 19 år og anføres som Discipel i Skolen. Takket være megen velvilje og hjælp fra lektor Bjarne Falch Olesen ved Århus Katedralskole har jeg haft adgang til skolens gamle protokol. Ifølge Aarhuus latinske Skoeles Protocoll er Hartvig Hirsch indskrevet i skolen den 22. september 1831 i 3. latin klasse, men forlod den i 1834 uden at dimittere i 4. klasse. Han fik laud i bl. a. tysk og fransk. Det fremgår ligeledes, at han modtog legat og var gratist. Af censurlisterne synes at fremgå, at han var bedst til sprog:

15 15 Fag Tydsk Laud Laud Laud Arithmetik N. c. H. ill H. ill Historie Laud H. ill H. ill Geografi Laud + Laud Laud Græsk og græsk Laud Laud H. ill grammatik Latinsk grammatik Laud H. ill N. c. Fransk H. ill H. ill Laud Religion og bibelhistorie Laud N. c. N. c. Latin H. ill H. ill N. c. Geometri H. ill H. ill H. ill. Dansk stil Laud Laud Laud Latinsk stil Laud N. c. H. ill. Calligraphie Laud + Laud + Laud + Hovedcharacter H. ill H. ill H. ill Naturgaver Mg Mg Mg Flid G Tg Mdl Agtsomhed Mg? Tg - G Sædelighed Mg Tg G? Et forsøg på sammenligning. I 3. klasse 1834 var der 12 elever, der alle fik karakteren Laud i et eller flere fag det laveste antal Laud (1) blev givet til V. Thygesen, det højeste (13) til A. Elmquist og Fausbüll, der altså delte 1. pladsen. I alt blev til de 12 elever givet karakteren Laud 97 gange, svarende til gennemsnitligt 8,1 Laud pr. elev. Hartvig Hirsch fik tildelt 5 Laud, det vil sige en del under gennemsnittet for sin klasse. Hans karakter i egenskaben Flid var mådelig, hvilket er den laveste karakter; heller ikke i egenskaberne Agtsomhed og Sædelighed var scoren særlig fremragende i forhold til de øvrige elever. Selv om der kræves varsomhed ved enhver sammenligning af karakterer, går det vel an at antage, at Hartvig Hirsch ikke var et dydsmønster i skolemæssig henseende. Landsarkivet i Viborg opbevarer en lang række arkivalier fra Århus katedralskole, herunder karakterlister ( censurlister ), lister over modtagere af stipendier m. m. Det fremgår af rektors kopibog, at Hartvig Hirsch også på Århus Katedralskole har friplads han er gratist, det vil sige han skal ikke betale skolepenge, men kun Brænde- og Lysepenge, 7 rdl. og 3 sk. pr. kvartal. Han modtager laveste stipendium, nemlig 20 rdl. sølv, og det er anført i rektors kopibog, at Trangen er godtgjort over for skolen. I et skema over stipendiaterne og stipendierne er der en del rubrikker til karakterer o. lign. F. eks. får Hartvig et år karakteren g i rubrikken Huusflid og samme karakter i rubrikken Fremgang ; et andet skoleår er karaktererne Tg, henholdsvis g.

16 16 Det fremgår, at Hartvig Hirsch i III klasse modtager laveste stipendium, 20 rdl. sølv, men det ejendommelige er, at han i modsætning til de øvrige stipendiemodtagere ikke selv kvitterer for modtagelsen. En af skolens ansatte lærere? Nellemann kvitterer for beløbet. Dette forhold kunne måske tyde på, at Hartvig har haft vanskeligt ved at administrere sine penge Ved læsning i lærernes forhandlingsprotokol får vi et indtryk af, hvorledes skolens lærere opfatter Hartvigs indsats i skolen, her gengivet i skemaform: Lærermøde Lærernes bemærkninger (citater): 5. september H. Hirsch nylig antagen 19. december Hirsch opmuntres til at anstrenge sin Flid 16. april b. Hirsch opmuntres til at anstrenge sin Flid 3. juli (Hirsch (og Sehested) indtage igjen deres forrige Plads og opmuntres til at mulig Flid og Anstrengelse 21. september Hirsch (m. fl.) opmuntres til at vedblive og om muligt anstrænge sin Flid 20. december Hirsch opmuntres til at anstrenge sin Flid og vaage over sit Forhold 27. marts Hirsch opmuntres til at anstrenge sin Flid og irettesættes for sit Forhold 1. juli Hirsch irettesættes alvorlig for sin Uflid og sin Opførsel mod flere af Lærerne 24. september Hirsch irettesættes for sin Uflid og sit Forhold 19. december Hirsch opmuntres til at anstrenge sin Flid og vaage over sin Opførsel 24. marts H. Hirsch irettesættes for sin Uflid og Opførsel 30. juni Hirsch erindres om at vise større Flid og at vaage over sin Opførsel 23. september Hirsch raades af Lærerne til at forlade Skolen og vælge en anden Bane 9. december 1834 (Intet om Hirsch der har forladt skolen før dette

17 17 tidspunkt, se senere AV) Forhandlingsprotokollen giver tillige et indtryk af datidens pædagogik; fra lærermødet den 19. december 1831 hedder det: Da nogle Disciple i 4 de Classe (ikke Hartvigs klasse AV) have misbrugt den tilstaaede Frihed, og man ikke gjerne vil straffe den Uskyldige med den Skyldige, have Lærerne indtil videre vedtaget, at i Almindelighed ingen Discipel i Skolens øverste Classe skal straffes corporlig, og at de mindre Forsømmelser og Overtrædelser, hvori Nogen maatte gjøre sig skyldig, paa den sædvanlige Maade skal anmærkes i Protokollen til Nedsættelse i Charakteren. Hvorimod naar en Discipel i øverste Classe gjør sig skyldig i én eller anden grov Forseelse, naar han ved vedvarende Dovenskab eller slet Opførsel, gjentagne Gange har paadraget sig Irettesættelse, kan han i en Forsamling af Lærere sættes under en særegen og strengere Disciplin, som bestaaer deri, at han af enhver Lærer i Tilfælde af fortsat Dovenskab eller slet Opførsel kan straffes corporlig, og aldrig maa forlade Læseværelset uden de tilstedeværende Læreres Tilladelse. Dog ophører denne Straf efter 3 Maaneders Forløb, naar Disciplen viser alvorlig Forbedring I rubrikken Anmærkninger i skoleprotokollen står en interessant oplysning: Herveÿ Harris, Dansk Vicekonsul, Nevada 1886, se hosliggende Skrivelse! det er uoplyst, hvem der har tilføjet denne anmærkning til protokollen, men ifølge tilføjelsen er Hartvig Hirsch alias Harris blevet konsul i en alder af 71 år! Herom senere Hartvig er anført som gående i 3. klasse i hele sit skoleforløb , men forlader altså skolen uden eksamen og uden at komme i øverste klasse, 4. klasse. Han er da 19 år. I 1834 anføres i rektors kopibog: Siden min første indleverede Liste have følgende Disciple forladt Skolen. 1. Edvard Lassen 5. Hartvig Hirsch, 6 J. Hee, 7. Andreas Herskind af hvilke H. Hirsch har modtaget sit Testemonium vita gratis og N o 6 og 7 endnu ikke forlangt deres Hartvig Hirsch efterlader sig et lidt kedeligt forhold på Århus katedralskole; der fremgår af forstanderskabets kopibog (28. november 1834), at forstanderskabet efter at Hartvig har forladt skolen har observeret, at han skylder 2 rigsdaler og 3 skilling i brænde- og lysepenge. Da beløbet øjensynligt ikke er blevet indbetalt, beslutter forstanderskabet den 5. september 1835 at indkalde Hartvig Hirsch for Forligskommissionen og for Retten, hvis forlig ikke opnås. Udfaldet heraf kendes ikke.

18 18 Det er ikke vanskeligt at forestille sig, at stemningen i det Hirsch ske hjem på Lille Torv til tider har været trykket; Joseph Hirsch var i løbet af den periode, hvor Hartvig går på Katedralskolen ( ), part i omkring 8 almindelige (civile) retssager og 3 justitssager, hvortil altså kommer, at sønnen Hartvig tillige har ligget i strid med skolen om betaling af brændeog lysepenge og gennem sine år på skolen har indkasseret en hel del påmindelser og irettesættelser. E KØBENHAVNS UNIVERSITET fter sit ophold ved Århus Katedralskole kommer Hartvig Hirsch til Københavns Universitet. Han er opført i matriklen 1835 som nr. 69 som e privata med karakteren Laudabilis; hans private præceptor er Reinhardt. Universitetspedellen førte bøger over de studerende; det fremgår, at Hartvig den 24. oktober 1835 hos rektor magnifico Engelstoft og dekanen for det filosofiske fakultet Sibbern er indskrevet med karakteren laudabilis og er privatist attesteret af Reinhardt. Hartvig tog studentereksamen ved Københavns Universitet i 1835 den eksamen, han ikke fik taget på Århus Katedralskole. Han figurerer på listen over Skolernes og Privatdimissiorernes Orden over Examen Artium 1835 med specielle karakterer og hovedkarakter, der er Laudabilis ; han blev eksamineret af stud. theol. G. H. Winther. Ved 2. eksamen den 19. november 1836 angives han med hovedkarakteren Immaturus/ = umoden (eksamen blev afholdt i perioden 20. april 2. september 1836), og den 24. april 1837 (2. eksamens 2. del) får han ved begge prøver hovedkarakteren Haud illuaud? Hartvig har også i 1836 aflagt en række deleksamener med varierende karakterer, såsom: Psychol. & Logica: Haud illaud Proprædent & Ethica: Non contem Physica: Haud ill, non. Cont. og vix non cont.

19 19 Mathe superior: N. C. Latina: non cont. Græca: haud ill. Ebræa: do. Historica: absent? Mathes inferior: 0 (eneste karakter af den art over flere sider i protokollen ) Naturhistorie: haud ill. Teoretisk Philosophie og Ethik: haud illaud Astronomia: N. C. Mere har jeg ikke umiddelbart kunnet finde om Hartvig Hirsch blandt Københavns Universitets arkivalier i Rigsarkivet. På grundlag af det fundne kildemateriale mener jeg at kunne udlede, at Hartvig Hirsch nok bestod studentereksamen med godt resultat ved Københavns Universitet, men at hans videre studier forløb noget uregelmæssige, og de førte vistnok ikke til en endelig eksamen. AMERIKA D en forannævnte erklæring om arveafkald fra Hartvig Hirsch er skrevet den 15. februar 1859 i Marysville, Californien, altså før han kom til Nevada; brevhovedet har to fortrykte navne, nemlig H. HARRIS, E Street, near Second, Marysville samt D. MARCHAND, 105 Sacramento Street, San Francisco Som brevpapir er tilsyneladende benyttet deres fælles firmas, der bærer navnet Assay Office of Harris & Marchand Ordet Assay har ifølge Webster s New Universal Dictionary, 1977 flere betydninger: 1. i metallurgien bestemmelse af mængden af et særligt metal i en mine eller legering 2. den substans, der skal bestemmes

20 20 3. i lovgivningen en undersøgelse af vægt og mål ifølge en enhed (nu historisk) 4. forsøg 5. påvisning af renhed eller værdi (perler og kostbare sten af stort assay Spencer) 6. undersøgelse eller prøve af kvalitet eller egnethed etc. Hartvig Hirsch slutter sin erklæring med ordene: førende Forretninger for nærlig tyve Aar i De Forenede Amerikanske Stater, Isthmus of Panama og California under engelsk Navn H. Harris. Han har altså på dette tidspunkt (februar 1859) tilsyneladende drevet en omfattende forretning, jf. senere. I en artikel fra foråret 2003 i Washington Business Magazine (fundet på internettet) fortæller Don Brunell om en assayer: The assayer could make or break a miner, who survived on the money they received from one or shipment to the next. In the early days, it was a hazardous occupation as well. For example, my grandmother told me stories about some miners taking their samples to the assayer s office with one partner guarding the door with a Colt.45 and the other with one hand on the gun in his holster just to make sure the assayer didn t cheat them. His shop was always loaded with rocks, dusty bottles of various chemicals and various other equipment designed to tell the assayer the type and grade of ore that miners were digging. The only spotless instrument in that office was the delicate scale with its precise weights. That scale was as important to the assayer as a Remington rifle was to a buffalo hunter. På Bowers and Merena Auctions hjemmeside er der en artikel om The Gold Rush, specielt i Californien; det hele startede omkring 1848, og udviklingen gik meget hurtigt. I artiklen er der et afsnit, der fortæller om, hvad en assayer laver: The stamp of these assayers, and others who would later set up a business, was a hallmark of great significance, as ingots stamped by reputable assay offices would be received in trade, exchanged in banking circles and even sent to foreign countries and taken for the value stamped on them. Assaying was a difficult process, and because of this relatively few firms entered the business. Not only was a high degree of scientific expertise needed, but facilities were required for the melting and processing of gold and the storage of incoming gold as well as ingots and coins prepared for customers. Moreover, to be successful an assayer had to have a completely unblemished reputation, his word to be, literally, as good as gold. No wonder there was not a single assayer during the first year of the Gold Rush, 1848, and by the end of the second year 1849, there were only two. By contrast, throughout the state there were over a dozen banking and exchange offices much easier to set up

21 21 I samme artikel beskrives, at guldet blev sendt med skib fra San Francisco til Panama City og derfra sendt med den ca. 77 km lange jernbane tværs over Panama-tangen til udskibningshavnen Aspinwall og derfra videre med skib til New York og andre steder. En skæbnesvanger rejse fra Aspinwall foretog SS Central America i begyndelsen af september 1857; skibet gik ned under stormen lørdag den 12. september; vraget ligger på omkring m vand ud for Charleston, South Carolina. Blandt stykgodset var adskillige forsendelser med guldbarrer o. lign., herunder guldbarrer med Harris, Marchand & Company s stempel, se senere. 425 personer druknede ved forliset, medens 153 blev reddet. At der var guldbarrer fra Harris, Marchand & Company om bord beviser, at Harris var gået ind i assayer -branchen før Men hvorledes gik det til, at Hartvig Hirsch blev assayer eller på dansk: probermester? Spørgsmålet er ikke til at besvare med sikkerhed ud fra de oplysninger, jeg har haft til rådighed. En mulig forklaring kan være, at Hartvigs tilknytning til U. S. Mint (se senere) har ført til, at han har lært faget at analysere guldindholdet i et mineral og derefter har nedsat sig som assayer. Der går dog 15 år ( ), før han etablerer egen forretning i San Francisco. Nevada Historical Society v/ Jim Katttelman har været behjælpelig med at finde frem til nogle køb og salg af fast ejendom, som Harvey Harris har foretaget i 1860 erne. Der er tale om guld- og sølvminer samt formodentlig om H. Harris forretningssted (og muligvis bopæl) i Gold Hill (parcel 4, blok 4, område E). Ejendomshandlerne opstilles her i skema form: Skødets dato Køber Sælger Købesum Beliggenhed Kilde Filbetegnelse Bemærkninger 20/ H. Harris Ferd. Horn 500 $ Solferino Ledge Dangberg Collection ST-024, bog 3 Fhh 6/ H. Harris E. E. Phillips 300 $ North American Company s område Eph 7/ H. Harris E. E. Phillips 500 $ Do. Phh

22 22 23/ S. Lowenberg H. Harris 150 $ Do. Dangberg Collection ST-17, bog 2 Hhs 6/ F. J. Jones H. Harris 50 $ Solferino Quartz Ledge Dangberg Collection ST-027, bog Q, side 146 hhj 4/ H. Harris W. H. Howland $ A. B. Paul s tidl. ejendom, lot 4, block 4, range E Storey County s skødeprotokol 30, s. 98 Hhh Ejendommen må nok betragtes som H. Harris hovedejendom Harvey Harris var drev således ikke blot virksomhed som probermester (assayer), men var selv guld- og sølvgraver. En dobbeltrolle, der tilsyneladende var i overensstemmelse med almindelig forretningspraksis. Af Gold Hill s Internal Revenue Act 1864 fremgår, at Harvey Harris er ansat til en årsindkomst på 600 dollars med en beskatning på 3% i klasse a. samt at hans søn Ernest (e?) Harris er ansat til en årsindkomst på 600 dollars ligeledes klasse a. og en beskatning på 3% med en værdi? på dollars; han benævnes tillige detailhandler med en skat på 10 dollars, klasse b. Jim Kattelman s håndtegnede kort af 6. september 2006 over Harvey Harris ejendom i Gold Hill (lot 4, block 4, range E) viser, at ejendommen er beliggende mellem Crown Point Street, Telegraph Street og American Flat Lower Road. Hvorledes gik det til, at Hartvig Hirsch alias Harvey Harris blev vicekonsul i Nevada? I begyndelsen af 1880 erne drøftedes i Udenrigsministeriet, om tiden var inde til oprettelse af vicekonsulater i Oregon, Washington territoriet, staten Nevada og Arizona territoriet; overvejelserne endte med, at der blev truffet beslutning om oprettelse af disse vicekonsulater, der alle skulle henhøre under konsulatet i San Francisco.

23 23 I det følgende redegøres for den temmelig omstændelige og lange procedure, der var forbundet med stillingsbesættelserne. Stillingerne som vicekonsul blev opslået i aviserne, og der indkom følgende ansøgninger til konsulen i San Francisco til stillingen som vicekonsul i Nevada: 1. C. E. Petersen (med anbefalende påtegning) 2. H. Harris, (anbef. af M. M. Canavan) 3. Thorvald Zachriah 4. A. Langball Hansen Senator J. H. Adams fra Carson City, Nevada skriver i et brev af 9. april 1882 til H. Harris:? Harris Herewith please find letter enclosed, which I hope may be of service to you in obtaining the position desired by you. I have not met Governor Kimkead today, but as he was absent only day to Reno. I presume he has written you about the matter on this. I will call his attention to the matter however during the day. With kind regards to Mrs. Harris & yourself I remain Yours Truly J. H. Adams Ansøgningerne blev fremsendt den 19. juni 1882 til Den kongelige Danske Legation i Washington D. C. Legationslederen har ifølge sit brev af 9. oktober 1882 til konsulatet i San Francisco åbenbart haft orlov et stykke tid og genoptager nu sagen; han skriver: I Almindelighed skal jeg bemærke, at det i fremtidige Tilfælde af denne Natur ikke vil være nødvendigt for Dem at oversende samtlige Ansøgninger hertil; det vil være tilstrækkeligt, at De fremsender Ansøgningerne fra dem, som De indstiller til Ansættelse, hvorimod de øvrige kunne forblive ved Konsulatet. Det stiller sig tilsyneladende ikke lovende med Erhvervelse af kvalificerede Personer til Vicekonsuler. For Nevada kan der formentlig kun være tale om Mr. H. Harris. Fra ham foreligger der ingen Ansøgning, men kun den vedlagte Anbefaling fra Board of Country Comissioners. Jeg skal henstille til Dem, at De nærmere undersøger, hvorledes Hr. Harris er stillet, og at De, saafremt De efter de indhentede Oplysninger finder at kunne indstille ham, da foranlediger en udtrykkelig Ansøgning fra ham

24 24 I sin indstilling af 25. november 1882 til Gesandtskabet i New York skriver konsulen i San Francisco: Nevada: Herr H. Harris forekommer mig, efter indhentede Oplysninger, fra Wells Fargo & Co s Agent saavel som fra herværende Kjøbmænd at være en paalidelig Person, som med Omhu vil varetage de Pligter, Konsulatet vedkommende, der vil komme til at paahvile ham. Jeg har tilskrevet Herr Harris og anmodet ham om at sende mig en direkte Ansøgning for Vice-Konsulatet dersteds og skal oversende Dem samme. - At der har foreligget en misforståelse vedrørende H. Harris ansøgnings afsendelse fremgår af hans brev af 6. januar 1883 til guvernør Adams: Dear Sir I congratulate you heartily, and all that I can say is that I and my three sons did our duty. I wish that you would do me the favor, to write to C. Wilson, Danish Consul, San Francisco asking him if he had heard any thing about the appointment of Vice Consul as Gov. Kimkead, yourself now Governor, Judge Rising, and Mat Canavan had recommended me for the place. In case he should know nothing about it, you would make inquiries of Mr. Bille, Danish Consul General at Washington by getting Senator Jones a friend of both of us, to call on the said Minister. The reason for writing this is that the said Wilson told Dr. Toland (of San Francisco) that he did not know any thing about the appointment, there is some shenanigan going on. My hand is sore and my son writes this for me. Would be pleased to hear from you soon, Your obedient svt., H. Harris. Den 12. januar 1883 skriver konsul C. Wilson i San Francisco og rykker H. Harris for en ansøgning og igen den 17. januar s. å., hvori C. Wilson forklarer, at den nedenfor omtalte hr. Geisler var ansat som bud på konsulatet, og at Wilson ikke har set eller modtaget et brev fra Harris, der opfordres til at sende sin ansøgning omgående. C. Wilson gør i brevet opmærksom på, at der ikke er knyttet nogen betaling til jobbet som vicekonsul, bortset fra halvdelen af gebyrerne, og vicekonsulen skal bo eller have sit kontor i Virginia City. Den 18. januar 1883 skriver H. Harris på sit firmabrevpapir dette brev (til?): Assay Office of H. Harris ~ Established 1855 in California 1861 in Nevada ~

25 25 Højtærede! Gold Hill, Nevada, January 18 de 1883 I April sendte jeg ifølge af offentlig Opfordring, min Ansøgning for Ansættelse som Vice Consul for Nevada, ledsaget af Anbefalinger fra Guvernør Kimkead Lieut Guvernør Adams (nu Guvernør) og District Dommer Rising, i et registreret Brev til C. Wilson Consul i San Francisco. Næste Dag sendte jeg Deres fra Captain Canavan parafident? af County Comissioners. Jeg modtog ogsaa Qvittering for Modtagelse af Brevet, underskrevet C. Wilson by W. Geisler. Jeg ventede 8 Maaneder og skrev til min Ven Dr. Foland i San Francisco og bad ham gjøre Forespørgsel hos Consulen. Efter tre Visiter uden at træffe Consulen paa hans Kontor, sendte Doctoren ham mit brev. Svar Must be a mistake, know nothing about it C Wilson. Capt Cannavan som var i Besøg i San Francisco gik til Contoret for Efterretning i denne Sag, og Følgen var at jeg modtog Brev fra Consulen med Indbydelse til uden Ophold at indsende min Ansøgning. Da jeg ikke vil risikere en anden Feiltagelse og vente andre 9? Maaneder, tager jeg mig den Frihed at henvende mig direct til Dem. Jeg indeslutter Brev fra Guvernør Kimkead og Lieut (nu Guvernør) Adams, som vise at de have sendt Anbefalinger. Jeg er cand. phil. & philos fra Kjøbenhavns Universitet, har været ansat ved U. S. Mint i New Orleans og San Francisco og siden 1855 etableret som Assayer. Jeg boer i Gold Hill en Forstad til Virginia og incorporeret under samme Jurisdiction skjønt begge have deres eget Posthus. Jeg er gift, har 5 Børn; Den ældste er ansat ved Mynten i Carson, den næste bestyrer min Forretning i Silver City, den tredje er Maskinist og den fjerde lærer Modelfabrikation. Min Datter er gift med Dr. Kirby i Virginia, hvor jeg vil finde Locale for Contor, hvis jeg skulde erholde denne Ansættelse. Foruden Dansk taler og skriver jeg Tydsk, Fransk, Engelsk og Spansk. Jeg refererer til Senator J. Adams fra Nevada, nu i Washington, han kjender mig næsten 20 Aar og har givet mig Crown Point Bullion for assay og stamping i saa at sige Millioner i Værdi. Hvis De skulde ansee mig værdig for denne Post, kan jeg forsikkre Dem om samvittigshedful Udførelse af mine Pligter. Haabende De vil beære mig ved Svar forbliver jeg Deres ærbødige Tjener Addres H. Harris Gold Hill Storey County skriver Nevada H. Harris har stødt min Haand og daarlig for en kort Tid Senator J. W. Adams sender 23. januar 1883 en anbefaling af Harris til konsul Wilson i San Francisco, hvori Adams skriver, at Harris tilsyneladende trænger til økonomisk hjælp:

26 26 Dear Sir, I have the honor to enclose herewith a letter from H. Harris Esq. of Gold Hill, Nevada, which explains ifself. If you can consistant with your ideas of public duty take any action in the premises favourable to Mr. Harris you would at least do a favor to a person who is much in need. Bring a countryman of yours to hopes for favourable consideration from you. I have the honor to be Very Respectfully Servant, Your Obt. J. W. Adams Fellow bygningen i Gold Hill Konsul C. Wilson bringer i et brev af 25. januar 1883 senator J. W. Adams (og H. Harris) ud af den vildfarelse, at der skulle være knyttet et honorar til stillingen som vicekonsul: I hereby inform you that both your Excellency and Mr. Harris seem to labor under the gross mistake, inasmuch as neither the Consul for the Consular District of the Pacific Coast nor any of the Vice Consuls receive any salary; their only income consist in their fees, which, for the State of Nevada, will not amount to $ a year and that it is merely a position of honor Det er således ikke store beløb, der stilles Harris i udsigt som kommende vicekonsul! Generalkonsul Bille i Washington rykker konsul C. Wilson i San Francisco i et brev af 23. januar 1883 for besættelsen af posterne som vicekonsul under konsulatet i San Francisco, herunder posten i Nevada og meddeler den 29. maj s. å. Wilson, at han (Bille) har modtaget en ansøgning direkte fra H. Harris, hvorfor han anmoder Wilson om en udtalelse. Bille meddeler Harris, at han afventer en indstilling fra Wilson, og at han vil tage kontakt til senator Jones, som Harris har henvist til. (Bille skriver samme dag også en kladde til et brev til John P. Adams og beder denne om fortrolige oplysninger om H. Harris: B. presents his compliments to Hon. John P. Jones, h. S. S., and, having been referred to him by Mr. H. Harris at Gold Hill, Virg. Nev. would feel obliged if the Hon. Senator would confidentially inform him of Mr. Harris s character and social standing ). Jones er ikke længe om at svare, idet han den 31. januar 1883 skriver til Bille: Confidential United States Senate