Sofus Beboerblad for Brabrand Boligforenings afdeling 6 Holmstrup Nr. 3. April 2014

Transkript

1 Sofus Beboerblad for Brabrand Boligforenings afdeling 6 Holmstrup Nr. 3. April : } ' -. " ' ' - " -fif^is^ ~* < - vci-' ji~ * -it Poul J0rgensens bifleder kan ses med de smukke farver pa hjemmesiden Naeste blad laves onsdag d. 4. juni kl. 18

2 Beboerbladet Sofus Sofus er et beboerblad for Brabrand Boligforening afdeling 6 Holmstrup. Sofus udkommer ca. seks gange arligt. Sofus er til for at beboerne, aktiviteterne og afd. bestyrelsen kan meddele sig. Redaktion: Herman Nielsen (ansv.) herman.nielsen(5)stofanet.dk S0ren L0kkegaard soerenloekkegaard@gmaif.com Helle Due helle. com Inge Hartmann Tinna Jensen tinnamoellerjensen@hotmail.com Fotograf som man kan henvende sig til: Poul J0rgensen poul.jorgensen@stofanet. dk Trykning og Uddeling: Herman Nielsen Indlaeg og fotos kan mailes til: herman.nie!sen@stofanet. dk Bemaerk: Anonyme indlaeg optages ikke! Mere information se: under Sofus Varmemester Kontor: Jernaldervej Skraeppebladet er beboer- og foreningsblad for Brabrand Boligforening. redaktion(5)skraeppebladet.dk BeboerrSdgivningen i Holmstrup (vaerestedet) 245, 1, Lejl. 6 Aben radgivning: Tirsdage kl Abent pa Gudrunsvej 16, 1. th.; Tirsdage kl Torsdage kl Tlf Du er altid velkommen til at dukke op uden aftale. M0der uden for naevnte tidsrum, kontakt: Jens H0gh jens@beboerraadgivningen.dk Total service Pa dette nr. kan du taste dig frem til personlig betjening afen servicemedarbejder. Personlig betjening eraben i tidsrum: Mandag-torsdag kl Fredag kl L0rdag sarnt s0n- og helligedage hele d0gnet Genbrugspladsen Jernaldervej/Stenaldervej Abningstider: Mandag-fredag kl Bemand. L0rdag-s0ndag kl Abningstider: Mandage Tirs-, ons- og fredag Torsdage kl kl kl Stofa Antenneservice Ring til Stofa Mandag-fredag: kl L0rdag: kl Dog med undtagelse af helligdage. Brabrand Boligforening Rymarken 2, 8210 Arhus V. Tlf brabrand@bbbo.dk Abningstider: Mandag - onsdag kl Torsdag kl Fredag kl Har du problemer med dine TV-signaler uden for Stofas abningstid, kan du ringe til hovedvagten pa telefon Hovedvagten har abnet til kl pa alle hverdage og fra kl i weekender og pa helligdage.

3 Selskabslokale Valhalla, Odinsgard Stenaldervej 209, 8220 Brabrand Kan rumme: 30 pers. Lejes gennem Boligforeningens administration. Reservation: Selskabslokale, Holmstrup Jernaldervej 245, 8210 Arhus V Kan rumme: 72 pers. Lejes gennem Boligforeningens administration. Reservation: Afhentning af n0gler: Sker pa varmemesterkontoret i abningstiden Selskabslokale Stenhytten, Thorsbjerg Stenaldervej 77, 8220 Brabrand Kan rumme: 50 pers. Reservation, Lise Ledet: EdvinJuhl, 261 A edvin.juhl@stofanet. dk Anette Knight, 221 A syvsegl@gmail. com Elly Lindved, 275 A lindved@holmstrup.net 1. suppleant: Mogens Nielsen msln@sol.dk suppleant: Tinna M0ller Jensen tinnsmoellerjensen@hotmail.com Postkassen Tommies: Mandag-fredag kl Afhentning/forsendelse af pakker mv. SuperBest Viborgvej 277, 8210 Arhus V i butikkens abningstid. Afdelingsbestyrelsen i Holmstrup: Afdelingsbestyrelsen holder m0de f0rste mandag i hver mined kl M0det er abent for alle beboere fra kl Desuden afholdes der m0de i Boligteknisk Udvalg (BTU) hver anden mined - den sidste mandag kl dog kun after behov. M0det er abent for alle beboere. bestyrelsen@holmstrup.net Hjemmeside: eller: Afd. bestyrelsens medlemmer: Rudolf Bay, 253 B rudolfbay@stofanet. dk Rita Bendiksen 251 A rita@bendiksen. dk Peter Iversen, 245 peter-iversen@live.dk Adam Hansen adamsoe@stofanet.dk

4 Den Srlige rundgang Afdelingsbestyrelsens arlige rundgang i afdelingen sammen med varmemester og inspektor finder i ar sted mandag, den 19. maj. Safremt du har noget, som du vil henlede vores opmaarksomhed pa - eller noget vi skal kigge pa, kan du sende os en mail pa bestvrelsen(5)holmstrup.net. Med venlig hilsen afdelingsbestyrelsen, Vedrorende skift af tv-pakker Jeg har faet en henvendelse fra en beboer der som tilvalg har "Den store Tv-pakke". Og ikke har taenkt over at man skal sige til Stofa at man over huslejen i forvejen betaler for "Den lille Tv-pakke" Kan man som service meddelelse til beboerne og fremtidige nytilflyttende beboere maske skrive en lille notits i hver eneste Sofus om at man skal huske at vi betaler "Den lille Tv-pakke" over huslejen, og derfor hvis man vil udvide sin Tv-pakke skal huske at g0re Stofa opmserksom pa, at man betaler "Den lille Tv-pakke" over sin husleje, sa man ikke kommer til at betale den 2 gange. Hilsen Anette Haugaard Knight Vi i Sofus redaktionen mener at det burde sta i den beboermappe, som alle nye tilflyttere far.

5 Johnny Bendixen er d0d Forleden hang flaget pa halv stang og en Mile time senere som traditionen byder pa hel stang: Johnny Bendixen er d0d og blev bisat fra Skjoldh0j Kirke ved en smuk ceremoni; han skal ligge i den skyggefulde lund ud mod vejen. Johnny havde et ualmindeligt glad og smittende hum0r - kom man forbi hans og Ritas lejlighed, kunne han sta pa altanen med et bathorn og give et trut og veksle et par muntre bemaarkninger med en. For fa maneder siden var han og Rita pa campingtur - altsa om vinteren! - vel vidende at han bar pa en livstruende sygdom, men livet skulle leves med et smil, og det blev det til det sidste! /Eret vaere hans minde. 50ren L

6 Forbrug, maling og opg0relse af varme I Sofus nr. 2 marts 2014 har Jette BundgSard et indlaeg, hvor Jette fortseller om hendes varmeopgorelser og forbrug. Deter fint, at have en debat om vores energiforbrug. Deter bare ikkesagodt, nar Jette blander "paerer sammen med aebler" og bringer faktuelle fejl. Enhedspris/kHwpris. Jette skriver isit indlaeg: "...at AffaldVarme Aarhus'fjernvarmetakst er 0,635 kr. pr. kwh inki. moms, narvi her i Holmstrup ved sidste afregning betalte en enhedspris pa 0,96 kr., eller en merpris pa omkring 50%". Problemet i det er, at en "enhed" i vores varmeafregning ikke er en kwh leveret. Man kan derfor ikke sammenligne de 2 priser. >. I Holmstrup fik vi i 1998 skiftet vores gamle enstrengede varmeanlaeg ud med et 2 strenget system og individuelle malere. Der blevdog ikkesamtidigopsat malere i alle vores faellesrum. Derfor bliver vores faelles forbrug af varme fordelt over det individuelle forbrug ved, at den samlede varmeregningf0rst deles efteret forholdstal med den maengde fjernvarmevand, som gar til opvarmningafvarmtforbrugsvand og den meengde, der gar til radiatorvand. Det samlede antal klik for alle lejemal pa radiatorvand bliver herefter divideret op i det beregnede krone be!0b til opvarmning (som er incl. faellesforbruget), som derefter giver enhedsprisen. Metoden har et par darligdomme. Dels er det et sk0n, hvor meget der fordeles mellem radiatorvarme og varmt forbrugsvand. Dels bliver radiatorvarmen til det faelles forbrug fordelt efter forbrug og ikke kvadratmetre, hvorfor beboere med et stort varmeforbrug ogsa betaler forholdsmsessigt mere af fabllesforbruget. Et afledt problem af de manglende malere pa faellesforbrug er ogsa, at vi ikke kan fordele forbruget pa varmemesterkontor og mandskabsrummet i forhold til de andre afdelinger. Hvorfor det er lavet pa den made, kan jeg ikke svare pa, men vi er allerede begyndt at kigge pa det i afdelingsbestyrelsen. Det kommer deren udmelding pa, narvi har noglesvar. Maling af ens temperatur og varmeforbrug. Vil man male ens eget forbrug og sammenligne det med en anden beboers forbrug i forhold til lejlighedstemperaturen, skal man for det f0rste anvende en logger, som bade maler temperaturen og luftfugtigheden samtidig. Endvidere skal man male det kontinuerligt over flere dage begge steder samtidigt, sa der tages h0jde for udetemperatur. Men det alene er ikke nok. Man kan ikke sammenligne mellem de temperaturer, som bliver vist i vores rumapparater. De er nemlig ikke saerligt n0jagtige, da de er 15 ar gamle og ikke bliver kontrolleret. Selvom man laver indstillinger pa rumapparatet pa 20 grader, er det ikke ensbetydende med, at den faktiske temperatur i lejligheden er pa 20 grader. Vi har flere loggere i afdelingen, som man kan fa varmemesteren til at stille op, hvis man er interesseret i at fa ens faktiske temperatur og luftfugtighed malt.

7 Ens varmeforbrug er ikke kun afhcengig af indetemperatur og luftfugtighed. Det er ogsa afhaengig af, hvor meget varme der siver ud af sprsekker, utaette vinduer - og hvor meget man lufter ud. Det afhaenger ogsa af, hvor meget vindener pa ens lejlighed-om de vender den sammevej, om der ertraeer, som tagernoget afvinden, udhaengosv. Derer mange faktorer, som spiller ind pa den enkeltesforbrug, sa deter ikke sa nemt at sammenligne. Saetter man en logger op let par lejligheder for at sammenligne, vil der ogsa vasre den menneskelige faktor. Vil man ogsa have den samme adfasrd, nar man far forbruget malt, som nar man ikke er opmaerksom herpa. Hvordan skal man i 0vrigt sammenligne 2 beboere, som ikke er hjemme pa de samme tider i d0gnet osv. Jettes sammenligninger holder derfor ikke. Nar Jette sammenllgner med en anden beboer, som far meget mere retur i arlig varme ved en h0jere temperatur, skal man og^sa se pa, hvor meget man betaler a conto. Der er ogsa nogle forhold, som man skal tage h0jde for, nar man sammenligner med ens forbrug i 2013 med forbruget i andre ar. Dels skal der korrigeres for graddage. Dels bar vi i et varmeafregningsar haft en regnefejl, som er korrigeret i det efterf0lgende ar. Sa derfor har vi ogsa faet skiftende regninger. Red u kt i o nsf a kto re r. Jeg synes det er helt fint, hvis nogen vil regne efter, om der er fejl i beregningen af reduktionsfaktorerne for de enkelte lejligheder. De er udregnet af et radgivende ingeni0rfirma i 1998 og kontrolleret og rettet af et par beboere. Beregningerne blev godkendt i 1998 inden, de blev taget i brug. Jeg har ikke forudsaetningerne for at regne efter. Det er helt fint med mig, hvis andre vil g0re det. Det er bare ikke uproblematisk. Det er heller ikke sa nemt, hvis man ikke ved, hvordan man g0r det. Derer bare et parting, som vi b0r have afklaret inden. Hvad skal der ske, hvis det visersig, at der er fejl i beregningerne? Skal vi sa have lavet nye varmeopg0relser tilbagevirkende? - eller kun fremefter? Kan/vil vi stole pa, at dem der regner efter, nu ogsa g0r det rigtigt? Hvad med asndringer, der er foretaget siden Jeg vil gerne opfordre til, at hele debatten om korrektionsfaktorer holdes adskilt fra det andet. Ellers vil det blot forvirre begreberne for meget. Ens skiftende forbrug fra ar til ar har i 0vrigt intet at g0re med korrektionsfaktoren. Traekfra vinduer. Deterfuldstaendig korrekt, at vores vinduespartierer bade utaette ogdarligt isolerende. Det har vi faet lavet termograferinger pa for et par ar siden. Vi har ogsa haft radgivere til visuel besigtigelse. Det ser ud mange steder, som hos Jette. Det har ogsa fremgaetaf vores beretningerde sidste par arstid. Deter bare ikke sikkert, at ens nabos vinduesparti er lige sa utast - eller ens eget er ligesa slemt som naboens. Der er altsa rigtig mange faktorer som g0r, at man bare ikke lige kan sammenligne ens egen varmeregning med naboens. Og det er der, som jeg vil hen med dette indlseg. EdvinJuhl, 261A n

8 Lidt opf0lgning pa vores forslag til afd. M0det om at foretra-kke insektvenlige beplantninger i Holmstrup. F01gende er tyvstjalet fra Natur og Milj0 nr. 4, MVH Hans Martin og Margrethe. Brumbasser beh0ver bloinster og boliger Denmark er ikke sa gsstfrit et dronningerige, som det var engang. Riget fattes bade flora og fristed&r tit forarets humlsbier, der alle er dronninger. som ieder efter et beskedent slot i form af et hul i jorden. Kumlebien hungrer efter hushjaeip og handsrakninger er er noget trygt og godt over humlebien, som bakser med sin tileyneladende umulige flyvekunst sadan lidt hulter til bulter lavt i hirninelrummets hierarki. Men krisen har overhalet hyggen for de bamsede bier, der \: i artier har vgeret i tilbagegang. Ligesom sommerfugle og andre bestevende insekter har de fleste danske humlebier mistet dramatisk meget terrasii i et land, der er domineret af monokulturer med kornafgreder, Qg hvor mere end 60 procent af landskabet er under plov. "Det er med de danske arter af humlebier som med vores dag1- sommerfugle. Specialist erne, der er kreesne med valg af levesteder og planter, er i tilbagegang, mens g-eneralisterne, som kan kiare sig med st0rre arealer prasget af ensartede afgr0der og indxistrilandbrug', liar det fint. Generelt ma vi dog sige, at Damnarks humlebier er blevet markant fserre, og flere stir opf0rt pa redlisten som truede i storre eller mindre grad," siger Yoko Luise Dupont, der er seniorforsker has Institut for Bioscience, Aarhus Universitet. De r0de alarmklokker lyser for knap halvdelen af de 29 arter af humlebier, der er konstateret i Danmark. To af arteme, steppehuinle og frugthumle, er uddede, mens to andre, klavcrhumle og felthumle, er "kritisk truet". Otte andre humlebiarter er opf0rt som "nassten truet", "moderat truet" euer "sarbare". Manglende blomstert tcppe Tidligere tiders varierede planteteppe er bogstaveligt talt blevet revet vask under et stigende antal humlebier. Siden 1950'erne er der i Danmark blevet markaiit feerre groftekanter levende hegn, jordvolde, blomsterrige overdrev og kreaturgreesaede enge, hvor bierne kan sage f0de og fmde redesteder i det abne land. Haver og parker er derfor i stigende grad blevet grsiine oaser for humlebierne, der er ferine til at besteve serteblomster og andre baslgplanter, mange krydderurter. bserbuske og frugttrteer. Og sa er de absolutte eksperter i at besteve toniatplanter. "I det danske landskab er der generelt blevet fasrre arter af humlebier. Der er ogsa blevet fterre individer af flere arter. Det er dokumenteret i kraft af en unders0gelse, hvor man i 1930'erne talte humlebier i marker med r0dk!0ver. Knap 80 ar senere blev der talt humlebier i de samme omrader. og da var der sket en markant tilbagegang i antallet af bier," siger Yoko Luise Dupont. Den tilsyneladende mest frugtbars sommertid er ofte et ernteringsmeessigt nale0je for en humlebi. For pa denne tid af aret er der meget fa bloinster, og sa risikerer bierne at suite. Brug for fode hver dag; "Det er felles for alle humlebier, at deres saeson. er lang. Alt efter vinterens beskaffenhed kan den strsekke sig fra marts til november. Hele vejen igennem skal bierne have adgang til blomstrende planter. Men generelt mangier der i mange egne med intensivt landbrug et varieret blomsterflor, som sommerhalvaret igennem kari brsdfede bierne, der ikke kan tale at suite i ugevis. Desuden er det et problem, at der nu om 4O

9 BIER Hurnlebier kan ilyve ved lavere temperaturer end honningbier. Derfor betyder humiebier meget for bestcvningen i del tidlige forar. da honningbierne endnu ikke er vagnet efter v;nteren. Humlebidronningerne hos de tidlige arter kommer frem med den fiarste varme om forarei. Overvintrende dronnmger blev befruglet sidste sommer eller efterar. Kort efter al de er vagnet, skal de finde et bo, hvor de kan la^gge deres 5-15 dage bliver brugt et arsenal af giftstoffer til at bekasmpe skadedyr i landbrug, gartnerier og haver. For pssticider adresseret skadevoldere tager ogsa de nyttige best0vere med sig i faldet," siger Yoko Luise Dupont. "Vi ved, at giftstoffer som "neonikotinoider' bar alvorlige konsekvenser for bier. Insekternes frugtbarhed bliver forringet. De kan ogsa miste deres evne til at orieiitere sig, hvie de pa deres fasrden far disse giftstoffer i sig. og sa kan de ganske enkelt ikke finde hjem til deres bo," siger seniorforskeren. En stor procentdel af det dyrkede danske land bestar i dag af monotone flader med korn, der ikke bar nogen v^rdi for hurnlebier. Set fra en brumrnende bis betragtning er store dele af Danmark derfor blevet en fasstning af vindbestevede afgroder. "Tidligere var der i vores landskab mange k!0verrnarker, som humlebierne bestavede. Forar og sommer igennem var der for artier siden en broget buket af blomster i vejraballer og markskel, som pa skift gav bierne fade i form af pollen og nektar. I dag er der meget faerre arter af blomster generelt i landskabet, og humlebiernes spillerum er snsevret voldsomt ind. Det skorter bade pa msngde og kontinuitet i tilgangeri til fede." siger seniorforskeren. Korte eller lange tunger Hurnlebier kan groft set deles i to kategoner. En kategori bar lange tunger, en anden har korte. Det bar vist sig, at flere af de langtungede hurnlebier er gaet tilbage. For eksempel er den langtungede kl0verhumle stort set udd0d i Danmark. Sandsynligvis hsenger det sanimen med, at humlebierne med de lange tunger er apecialister i at stikke deres tunger ned i mange af de blomster, der er forsvundet eller gaet voldsomt tilbage. Flere arter af bumlebier liar rommet landbrugslandet og er rykket tsetfcere pa det virbane menneske. Som haveejer kan man tasnke humlebivenlig-t ved for eksempel at plante krokus, juleroser og lyng, der er gode fadekilder for humlebier i det tidlige forar, da naturens blomster er fa. Generelt er Uebeblomster, ffirteblomster, kurvblornster. raiiunkler, roser, honningurt og krydderurter som salvie, timian og lavendel gavmilde for humlebier. Man kan etablere redesteder for liumlebier ved a,t lade en del af en brsndestabel sta eller en bunke kvas ligge. Det er ogsa muligt at kabe specialdesignede kasser til humlebier. For den afslappede haveejer, der har hang til haengekeje mere end til spade og rive, er humlebier det perfekte paskud til at lade sta til i naturens tjeiieste. Uforstyrrede og tilgroede haver yder kontant bolighjgelp til brumbasser. Mar man i det tidlige forar ser en humlebi flyve lavt overjorden, er det sandsynligvis en dronning pajagt efter et redested. Der skal pollen og nektar i rigelige msengder til for at gcre dronningen i stand til at grundlcegge en koloni. De storste kolonier af humlebier kan i Isbet af sommeren tcclle op imod 400 individer, Der findes cirka 250 arter af humlebier i verden. -li

10 Poul har ogss lige nogle bemaerkninger, som vi her bringer. Jeg var lidt rundt i afd. for at finde motiver, nogle mere aktuelle end andre. Et stort trae, en Lind er blevet fseldet, og det var ikke pa grund af sygdom og stormskader, eller at det var blevet for stort eller skyggede for lys i lejlighederne. Linden skulle have blomstret i juli mined, og den fine duft tiltrukket mange insekter. Linden ved 277, stod desveerre i vejen for det trad!0se signal, hvorfor den nu er blevet faeldet. Vi slap derved for en st0rre regning til nedgravning af kabel fra genbrugspladsen til 277. Arsagen er den, at optagerenheden pa genbrugspladsen til videoovervagning er flyttet fra pladsen til varmemesterkontoret. Videre pa min vej rundt i bebyggelsen st0dte jeg pa glasskar pa stien, samt 2 sorte hundeposer med lort, hvor man for nemheds skyld havde bortskaffet poserne ved at smide dem oveni en haek pa vest siden. Maske mangier vi sma skraldespande hist og her, sa h0mmerne ikke forgar i naturen. Senere modte jeg hunden Bastian, som i dag var helt alene i hundelufter indhegningen. Der er jo forar i luften i dag, sa jeg tog et par billeder fra Holmstrup. En beboer var ved at g0re drivhuset forarsklar, samt blomsterkummen. Jeg tog et par billeder af de abne og lukkede/overdaekkede altaner. Nu skal vi til at tale om reduktionsfaktorer, forbrug, maling og opg0relser. Er det rimeligt, at nogle beboere betaler det dobbelte af, hvad andre betaler fordi de tilfeeldigvis er kommet til at bo i en kold, utaet og forholdsvis darligt isoleret lejlighed. Mange har haft en sakaldt klimaskasrm i form af overdaekning pa en eller pa begge sider siden renoveringen, og der er aldrig siden starten for 17 ar siden blevet kikket pa, hvad er gennemsnitsudgiften for en sammenligning aben eller lukket I0sning, og derefter lave en mere retfaerdig reduktionsfaktor baseret pa virkeligheden. Tak til Herman og Jette fordi i tager problemet op. Hilsen fra Poul. - O "

11 Millioner til skaterne SKATING ERDANMARKS sjette storste borneidrast, ognu vil endnu flere born fa mulighed for at msdes, rulle og skare. Nordea-fonden ergset i samarbejde med Game, Realdania ogtrygfonden om atstyrkegadeidnetten. Nordeafonden giver 9 millioner til et etablere tre udendors skateanteg, derkan fungere som samlingssteder for bora og unge, der skater. De tre nye skateranlaeg skal placeres i i tre byer rundt om i Danmark med stotte fra Realdania, TrygFonden og de udvalgte kommuner. Gadeidratsorganisationen Game bidrager med sparring og skal sta for driften af faciliteterne. Pa trods af at skating er sa populc"ert, er der stor mangel pa udenders faciliteter til de rullende faeilesskaber i Danmark, skriver Realdania i en pressemeddelelse, og supplerer med en udtalelse fra Simon Prahm, derer direktor i Game:»Gennem de senere Sr er gadeidraetten blomstret op mange stederi landet. Men n3 r vi snaldcer med ildsjslene pa gadeplan, h0rer vi ofte, at der mangler faciliteter, hvor man kan styrke gadeidraetten ciret rundt. Vores hab er, at kombinationen af fede udendors skateanlsegogindend0rsgadeidra?tsfaciliteter, vil skabe det modested, som gadenskrigereften. Esbjerg er valgt som forste by, og det f0rste anlaegsbneri efterliret20l5. lars.hedebo@pol.dk ' *l-'*w-'i realdania.dk POLITIKEN I SPiSiBO i Sondag 16. marts 2014 I Holmstrup kan vi bare godt li" at vcere Rasmus Men vifc'ikdog en flagstang til sidst... Jette

12 Eftertanker om et afdelingsmode F0rst er der grund til at udtale, at det er dejligt at bo i en afdeling, hvor der laves sa glimrende et forarbejde af afdelingsbestyrelsen og andre, at en god del af os beboere kan fa en grundig snak om alt det presserende med udgangspunkt i halvarsberetning, regnskab og valg til afdelingsbestyrelsen. Der er for mig ogsa grund til at naevne, at Tom Bendix i sin enorme brandert var ved at spolere m0det, men i en hurtigt af dirigenten indlagt kort pause fik Kim Birk bugseret Tom hjem til en tiltraengt hvilen - og vores m0de kunne fortsaette. Som bekendt kan born og fulde folk sagtens sige noget, det er vaerd at lytte til, og jeg vil ta Toms utrolige udfald mod Edvin Juhl op. Edvin fremstar med skrift og tale som den eneste i afdelingsbestyrelsen, der laver noget. Det er sikkert ikke rigtigt men om det sa var sadan, sa kan det da ikke vendes mod Edvin! Jeg tror, at vi alle - om vi i bestemte sammenhcenge lavede sa meget og snakkede sa meget som Edvin - ville fa^anerkendelse af nogle og misagtelse af andre, sa sagen skal vendes til: Hvorfor siger og skriver de andre i afdelingsbestyrelsen ikke noget? Pluralitet i udsagn og udtryksmade ville gavne vores samvaer ved at fokusere mindre pa en enkelt persons kvaliteter og saerheder (nvad vi jo alle har!). Jeg har bekendte, der ikke vil komme til afdelingsm0der, sa laenge Edvin Juhl fylder sa meget. Jeg forstar dem ikke og beklager deres (selvvalgte) fravaer, fordi dette fravaer yderligere er et tab af pluralitet i forlaengelse af resten af afdelingsbestyrelsens manglende fremtraeden. Jeg tror ikke, man kan klare noget pa et afdelingsmode, men man kan orientere hinanden og eventuelt markere holdninger. Det forpligter til indsigt, klar tale og Iydh0rhed. Jeg vil kort ta 4 forhold op. 1. Jeg har for et par ar siden viderebragt et 0nske fra (nogle i) gruppen nasr genbrugspladsen om noget overdsekning for regn. Udend0rs 0ldrikning har ogsa brug for (beskedne) faciliteter. Det er der sa kommet et "koldt m0rkt bus / skur" ud af. Med den tilbagemelding fra (nogle i) gruppen melder jeg selvf0lgelig tilbage med bemcerkningen om, at sagen selvf0lgelig skulle ordnes med brugerne, hvis tilfredshed ma vaere eneste kriterium. Fra afdelingsbestyrelsen bliver der sa sagt, at der var ingen at snakke med om det, og af inspekt0r Robert S0rensen far jeg at vide, at han inden har snakket med nogle og ogsa nogle tilfredse med resultatet. 2. Vores individuelle varmeforbrug er et omfattende tema, som en gruppe beboere ogsa er i gang med at unders0ge og informere om. Som man kan se af Edvin Juhls kommentar til Jette Bundgaards artikel, er det komplicerede sager. Jeg har vaeret en hel del rundt for at snakke med beboere, som oplevede for store regninger, og kun en enkelt gang har jeg fundet noget defekt (en elmaler). Ellers har det veeret manglende systemindsigt kombineret med manglende forstaelse af konsekvenserne af egen adfaerd, der har f0rt til oplevet for store betalinger. Nar vi er en del beboere, som mener at ha indsigt og i grove traek oplever rimelig betaling, sa kan vi selvf0lgelig alligevel ikke udelukke fejl rundt omkring men finder det ikke saerlig sandsynligt. Og er der fejl, er der kun en selv til at finde ud af det (hjaalp fra andre er ogsa en selv!). Systemindsigt drejer sig om byggeriet og varmesystemet, hvor manglende forstaelse og hensyntagen kan koste dyrt. 70'erbyggeriets darlige tilstand trods flere renoveringer er der allerede skrevet meget om, og varmesystemets kompleksitet er ogsa et vilkar. Gardmaandene er der som hjaelpere, og er beboere utilfredse med hjeslp eller manglende hjaalp, sa er der bade samtalemuligheden for forklaring og eventuel henvendelse til afdelingsbestyrelsen. En detalje: Hvorfor al den snak om vores temperaturfoler viser rigtigt eller ikke? Den maler som bekendt kun det sted, den sidder, sa egne malere tii en 10'er stykket rundt ornkring i lejligheden er den oplagte I0sning. Og et eksempel pa den moderne tekniks velsignelser: De

13 f0rste mange ar med vores display havde vi et el-styret ur, som gik praecist. Det var praktisk med dette ur ved hovedd0ren. Sa gik uret for nogle ar siden piudselig 27 min. for hurtigt. Det har jeg pr0vet at fa asndret men indsigt i styring af ur er gaet tabt sammen med afskeden med firmaet, der har etableret det. Uret tar sig heller ikke af sommertid - sa nu gar det 33 min. for langsomt. En hjaelpsom og venlig ansat i administrationen pr0ver igen at ta sig af "sagen" - og da jeg tar billede ser jeg, at sommertiden er indhentet. Vi er igen 27. min foran. Helt beroligende... Mit ur i dag kl Her ville jeg ha skrevet lidt om afdelingsm0dets insektsnak og betydningen af materiale i Sofus om sa vigtigt og komplekst et tema - og sa dukker Hans Martin op med materiale fra Margrethe og ham selv! 4. Maden kan bruges til at illustrere den efterhanden meget vanskelige indbyrdes omgang, sa det vil jeg kort g0re. Jeg finder det kraenkende at fa tilbudt miserabelt palaeg fra tidligere mishandlede dyr, hvis miserable liv undertiden vises i fjernsynet og folk straks lukker - det er dog for ulaekkert! Hertil hvidt hvedebr0d, der har samme effekt i kroppen som sukker. En sadan servering er udtryk for bevidstlos omgang med hinanden, eller rettere er bevidstheden udelukkende optaget af umiddelbart billigst mulig for Mile mig og under udelukkelse af de omfattende samfundsmaessige konsekvenser. Taank yderligere pa slagteforholdene for bade dyr og mennesker og transporten (igen personligt billigt med uoverskuelige sociale omkostninger). Al den gode hjaelp og al den gode snak (og madder!), vi kan fa, nar vi begynder at varetage os selv reflekteret og far perspektiv i vores (selv)optagethed. Herman Nielsen.

14 Aktiviteter pa Holmstrup Mark: Laes mere: Vaerestedet Holmstrup Mark Jernaldervej 245, 1. L Abentonsdag: Kl Spisning kl ingen tilmelding. Kontaktpers.: Simon Holse simonholse243@gmaii. com Somalisk Lektieklub i Holmstrup Jernaldervej (Smolfens gamle lokale) Abent i weekender. Warsan Osman, 235 B st Holmstrup Beboerforening Jernaldervej 215, 1. Formand: Rikke Birkeholm Naestformand /sekreteer: Mette Jespersgaard Kasserer: Henning Jensen Kasserersuppleant: Carsten Andersen Bestyrelsesmedlemmer: Gudmundur Karl Arnarson James Fuhlendorff 1. suppleant: Kim Birk 2. suppleant: Kim J0rgensen Revisor: Lisbeth Holmskov Revisorsuppleant: Niels Jensen Holmstrup Pensionistklub Jernaldervej 277, 1. Abent tirsdage kl. 14, Kirsten Larsen Gitte Poulsen Porcelcensmaling i Holmstrup Jernaldervej 277 (Pensionistklubben) Abent torsdag: kl Rigmor Frederiksen Keramik Vaerestedets lokaler i 245, 1. Abent fredag: kl Kontaktpers.: Rigmor Frederiksen Holmstrup Dyreklub Tinna M0Her Jensen, 221A Genbrugsen i Holmstrup Kontaktperson: Conni 259A Abent: Mandag kl Torsdag kl S0ndag kl Laesehesten Holmstrup Mark Indgang gennem Genbrugsen Abent mandag kl Torsdag kl S0ndag kl Rudolf Bay Flagning Herman Nielsen og Svend Ove B0hm Ring senest dagen f0r eller laeg en seddel i postkasse: 263 A Haveforening Persilleraekken Poul Erik Hansen Holmstrup Haver: Poul Erik Hansen Udlan i Holmstrup Haveredskaber Bsereseler til flytning af m0bler Cykler til gassier Elmaler Herman Nielsen, 263 B Holmstrup Honse- og Biavlerforening Margrethe Borchhorst Holmstrup Mark Cykelvaerksted Jernaldervej 245 Hans Martin, Hedinn, Rudolf og Herman Abent tirsdage: kl Herman Nielsen, 263 B Skal du lane en cykel til dig selv eller en gaest - sa kontakt os Vaegtvogterne i Holmstrup Jernaldervej 277 (Pensionistklubben} Abent mandag: kl Gitte Poulsen Seniordans i Holmstrup Selskabslokalet torsdag kl Gitte Poulsen

15 LokalBrugsen Jernaldervej Formand: Poul Erik Hansen Naestformand: Rita Bendiksen Sekretasr: Hilkka Troelsgaard Gitte Pouisen Svend Ove Bohm Suppleant: Herman Nielsen Personalerepraasentant: S0ren Friis Multibane i Holmstrup Udlan af net: Poul Erik Hansen Bordtennis i Hofmstrup Hvis selskabslokalet er ledigt, kan n0glen afhentes hos: Poul Erik Hansen

16 Angdende Baenken F0r var det en Mile "oase" med sol midt i bevoksningen. Nu er det et koldt m0rkt hus / skur. Den mindste lille brise skaber med det samme traek. Trask, som vi alle ved, kan vaere arsag til fork0[else, influenza, lungebetcendelse og gigt. For ca. V/2 ar siden bad brugerne om lov til at kappe et par grene af traeerne, sa vi kunne fa mere sol. Samtidig ans0gte vi om et lille halvtag pa st0rrelse med et busskur. Dette skulle i givet fald opsaettes med ryggen mod genbrugspladsen ved siden af den dengang eksisterende lille plet med sol. Karin Zacho, bruger og beboer. Det fore!0bige resultat