KOMMENTARSKABELON. Udfyldt af: Type af kommentar (Generel/ Teknisk/ Redaktionel) Paragraf / figur eller tabel i slide eller

Transkript

1 figur KOMMENTARSKABELON Ros KAJ G/T Tak for et rigtigt godt arbejde, der giver indtryk af at der er tænkt grundigt over emnet og at der også bliver peget fremad mod den nye virkelighed, hvor der bliver en langt bedre udnyttelse af bygningsmod. I den sammenhæng handler emnet om, hvordan man rationelt håndterer de løbende processer omkring værdiforøgelse i byggeprojekterne, så de rigtige værditilvækster sker på de rigtige tidspunkter og af de rigtige aktører. Det er derfor rigtigt at tage udgangspunkt i at koble emnet til forhold omkring indgåelse af aftaler om ydelser og hvordan sådanne skal udformes. Det er her naturligvis afgørende at specificere, hvem der udfører hvilke processer og hvornår, osv. men da dette i praksis bliver organiseret på enormt mange måder (forskellige entrepriseformer, udbudsformer, samarbejdsformer og kontraktformer og faseopdelinger for at nævne nogle af parametrene) er det standardiseringsmæssigt vigtigt at fokusere på specifikation af resultaterne af processerne, altså informationsindholdet. Dermed er der bedre mulighed for at udvikle noget, som er mere generelt anvendeligt noget som kan tilpasses konkrete behov. Heraf følger imidlertid også, at den løbende forøgelse af et projekts informationsindhold er en central del af problemstillingen og det emne, der isoleret set kikkes på i det følgende. KAJ G/T Allerede med titlen af rapporten indikeres, at foruden at håndtere, hvordan informationskrav specificeres, er det er vigtigt at anvise, hvordan opstillede specifikationer anvendes i projekter til indgåelse i konkrete aftaler mellem parterne. Hermed understeges også, at standarden for specifikationerne skal være uafhængige af faser, processer og aktører. Disse skal i projekter netop kunne kobles konkret sammen med specifikationerne. Dette bliver også illustreret i rapporten. (Noteret, afvist, delvist acceptret accepteret)

2 figur KAJ G/T Der ikke er noget i vejen med begrebet på generelt plan som udtryk for det velkendte, at der i alle projekter sker en gradvis forøgelse af informationsniveauet hen over tiden. I individuelle projekter kan dette givetvis også håndteres ved at der identificeres et antal niveauer, som kan indgå i ydelsesbeskrivelser, sådan som det på udmærket måde er redegjort for i rapporten. Eksemplerne underbygger det fint. Det noteres også, at der gives oplæg til højere specifikationsgrader med opdeling i de tre områder 'produkt', 'funktionskrav' og 'produktion' samt med kobling til 'egenskaber'. Det kan givetvis lade sig gøre. Problem KAJ T Men det er vigtigt at understrege, at det primære bidrag er en metodeanvisning. Informationsniveauer kan ikke tillægges en præcis betydning med hensyn til indhold på de forskellige niveauer. Det er vigtigt at understrege dette i forhold til det faktum, at indholdet skal kunne specificeres op imod et stort antal forskellige anvendelser. KAJ T Det betyder også, at der ikke kan standardiseres et bestemt antal, hvor rapporten fastsætter 6 som et fast antal. I rapporten antydes også, at det mere skal opfattes som et maksimum antal (afsnit 4.5). Et andet sædvanligt forhold illustreres udmærket i figur 3, nemlig, at nok er der et stigende informationsinshold i alle projekter hen over tiden men behovet for information (fase fase, aktivitet aktivitet, part part) stiger som regel først til en vis højde for derefter at falde igen i takt med udførelsen. Bygherren/driftsherren har eksempelvis ofte brug for primært en vis delmængde af informationsindholdet. At man, som vist i figuren, skal kunne specificere et givet niveau i en fase og senere igen i en anden fase af forløbet synes noget usandsynligt som generel forekomst. (Noteret, afvist, delvist acceptret accepteret) Hvert niveau (bortset fra niv. 0 og 'det højeste' = 'fuld specifikation') skal kunne gives det indhold, der konkret er behov for. Antal niveauer skal kunne variere fra projekt til projekt. Niveauer skal kunne specificeres også på de senere faser med andet indhold. 2

3 figur KAJ T Ovenstående argumentation fokuserer altså på behovet for en større fleksibilitet for den praktiske anvendelse men leder omvendt til en noget større kompleksitet. Dermed rejses naturligt spørgsmålet om anvisningerne så vil blive efterspurgt i passende stor grad og om der ikke kan findes alternative hensigtsmæssige løsninger, der også kan fungere. Der savnes i den forbindelse en vurdering af, hvilken ressourceindsats, der skal foretages for at benytte metoden. Skitse til alternativ løsning KAJ T Som nævnt i indledningen er det centralt at kikke på, hvordan emnet fremover hænger sammen med udviklingen omkring design og anvendelse af bygningsmod. Dette forhold er der i rapporten desværre ikke fokuseret ret meget på i egentlig forstand, selv om det flere gange bliver påpeget, at der også sigtes herimod. Nok tales en del om modelobjekter og håndtering af deres egenskabsdata men der gives et billede af, at der skal ske en betydelig grad af manuel håndtering. (Den megen omtale af kodning lægger ligeledes op til dette men i IT sammenhæng er koder meget uinteressante.) Det er ganske vist også det almindelige billede af situationen i dag men spørgsmålet er, hvor længe det behøver at være sådan. I takt med at man i højere grad udnytter de teknologiske muligheder og værktøjerne udvikles til at give en bedre støtte til brugerne, vil der utvivlsomt vise sig andre veje. Eksempelvis vil anvendelse af digitale produktkataloger give mulighed for meget mere effektive håndteringer af både objektstrukturering og egenskabsdata. Grundlaget for dette er, at klassifikation i højere grad understøttet strukturering af branchedata i form af databaser, der helt delvist automatisk kan benyttes til opslag. (Noteret, afvist, delvist acceptret accepteret) Der bør foretages en vurdering af nødvendig indsats for at anvende metoden i typisk forekommende aftalespecifikationer. 3

4 figur KAJ T I tillæg til de enormt mange muligheder for organisering og gennemførelse af projekter kommer ikke mindst ønsket om at sætte fokus på en række emner (i forskellig rækkefølge): statik, energi, akustik, brand, bygbarhed, produktionsplanlægning, overdragelse, drift, vedligehold, osv. Dette leder tankerne hen på, at grundlæggende handler emnet om detaljering af mod i forhold til nøjagtigheden af beregnede analyser. I nedenstående notat er omtalt, hvordan detaljeringsgraden har betydning for analyser og simuleringer på basis af bygningsmod. KAJ T Vi bør prøve at finde metoder til i ydelsesbeskrivelser at kunne inkludere krav om mods indhold på en måde, så forskelligt indhold kan kontrolleres af software. Nøglen hertil ligger i, hvordan man kan transformere indholdskrav til digitale specifikationer, der kan benyttes af software applikationer og dermed undersøge, om modellen (evt. fagmod aggregerede fagmod) har det krævede indhold. Solibri Model Checker viser noget af vejen, idet man kan opstille constraint sets, der kan kontrollere for en lang række forhold. Dermed kan der udvikles forskellige constraint sets og sådanne kan meget enkelt fungere som aftalegrundlag. Eksempel: et constraint set kan benyttes til kontrol af, at modellen har et indhold, som gør den brugbar til tilbudsgivning. Bygherren og rådgiverne bør stille modellen til rådighed for entreprenørerne, der hver med deres værktøjer foretager mængde- og omkostningsestimering samt senere planlægning og indkøb. (Glem derfor alt om at rådgiverne skal trække mængder ud og tage ansvar for deres rigtighed.) (Noteret, afvist, delvist acceptret accepteret) 4

5 figur KAJ T Denne angrebsmåde bør forfølges meget mere og indarbejdes specifikt i alle former for analyse- og simuleringssoftware. Først skal modelindholdet undersøges (mangelrapport) og beregningsnøjagtigheden vurderes. Dernæst kan forskellige antagelser gøres og konsekvenser vises. Ud over at forskellige løsninger kan konsekvensberegnes, så kan man også få nøjagtigheden vurderet i forhold til detaljeringsgraden. Nedenfor er som eksempel omtalt, hvordan energiberegninger kan udføres. I eksemplet tilbudsgivning og modellens nøjagtighed i forhold dertil kan der være mange forskellige beslutninger vedrørende, hvad bygherre/rådgivere vil give som grundlag for entreprenørernes beregninger. Jo mindre detaljeret, jo mere bliver overladt til entreprenørerne at komme med forslag til. Det er i alle tilfælde op til rådgivernes respektivt entreprenørernes software at vurdere nøjagtigheden af mændeudtræk og kalkulationer. KAJ T Derved gives mulighed for direkte at jævnføre ydeevne med krav, hvilket må være noget af det mest vigtige at kikke på. Desuden håndteres egenskabsdata på en effektiv måde. Sådanne analyser og simuleringer trækker noget meget væsentligt frem og fokuserer på at få truffet de rigtige beslutninger. Fremgangsmåde støtter endvidere detaljeringen men er ikke knyttet til bestemte parter, samarbejdsformer, faseopdelinger, mv. og overflødiggør mange forestillinger om. KAJ G Afslutningsvis er det undertegnedes håb, at projektgruppen vil tage initiativ til en nærmere dialog om emnet. (Noteret, afvist, delvist acceptret accepteret) 5

6 Analysis and Simulation Parallel with modelling, it is normally required to perform analysis of the model and make simulations on the basis of the model. This is one of the most important benefits of modelling. Some of the best known examples are about visualisation, cost, energy, acoustic, strength, fire and production scheduling. Preferably, the analysis/simulations should be carried out not at one specific point in time but multiple times during modelling, whenever there is a need for evaluating certain consequences. Naturally, the value of these operations depends on the content of the model and how detailed it is modelled. The more detailed the model is, the more accurate the analysis can be performed. Analysis and simulation based on building models is performed with special software applications and, ideally, such applications should be well integrated with modelling software but, most often, they are standalone software, which use a file of the building model as input. In this kind of software, the kernel is an implementation of a mathematical model of the examined technical issue. So, the accuracy of the calculations depends on the mathematical model and what data is needed. Usually, precise calculations need more detailed data and vice versa. Very often, different software performs different precision and requires different level of detail. Obviously, when such a calculation is initiated, the software needs to analyse the model to determine whether the required data is available. If not, some general data may be provided by the user, when the calculation is carried out, or it should make a report about what needs to be further detailed. If the calculation can be performed, the software should provide some statement about the accuracy of the results and give advice regarding further detailing of the building model. Furthermore, the software could make assumptions about missing or preferred data and include in the reported output what is used from the model and what is assumed. If for instance, an energy calculation is performed and materials are not specified in the model, the software could rather easily make some assumptions, e.g. that materials with average quality are used. In addition, it could perform simulations with multiple selections of materials and show the impact from the choices. As described, use of analysis and simulation software can give great benefit in relationship with modelling depending on the functionality of the software in connection with the level of detail of the building model. 6