Giv tid tag tid og oplev et øjeblik af Grønland gennem vores frimærker. Med venlig hilsen

Transkript

1 Kære Læser April er én af de bedste måneder i Grønland, hvor det stort set er lyst hele dagen. Lyset smitter af på dagligdagen, både humørmæssigt og på aktivitetsniveauet. Isfiskeri, skiløb, hundeslæde- og snescooterkørsel og rype- og sæljagt er blot nogle af de ting, vi bruger vores fritid på. Grønland er et smukt og storslået sted. Grønland er betagende, både i sin sommer- og vinterdragt med de enorme naturrigdomme og rige dyreliv. Alle, som har været heroppe, bringer fascinerede minder med herfra og synes, at netop det sted, de har opholdt sig i Grønland, er det smukkeste og mest spændende. En hel del kunder fra mange forskellige lande verden over har besøgt os i Filatelia, hvilket vi har været meget glade for. Jeg vil gerne opfordre flere til at opleve vores pragtfulde Grønland og kigge forbi Filatelia i Tasiilaq. Vi viser meget gerne husets salgsafdeling og produktion af grønlandske filateliprodukter frem for vores gæster. Vores frimærker præsenterer endnu engang små billeder af Grønland. Denne gang drejer det sig om fortsættelsen af Anne- Birthe Hoves Arv & Kultur serie, hvor fangstredskabet lysteren og tørrede ørreder illustreres på to frimærker. At tørre ørred bruges stadig i dag, og jeg gør det personligt. Jeg husker stadig den første gang, jeg smagte det. Hvor var jeg overrasket over den fede smag og konsistens, en tørret ørred har. Jeg kan kun anbefale det; det har en virkelig dejlig smag. Dagligdagsserien, graveret af Martin Mörck, bliver nu udvidet med to ekstra valører på kr. 0,25 og kr. 12,00. Martin Mörck fortæller i dette nummer af bladet om sin tur til Tasiilaq sidste sommer. Martin er heldigvis blevet så bidt af Grønland, at han besøger os i forbindelse med udgivelsen af dagligdagsfrimærkerne og en lokal udstilling i Tasiilaq. Martin vil den 9. maj signere førstedagskuverter og maxikort i forbindelse med udstillingen og begge typer af varer kan bestilles skriftligt. Se bestillingskuponen og artiklen om Martin længere inde i bladet. Det glæder mig, at vi atter kan præsentere Ina Rosing som kunstner bag et grønlandsk frimærke. Ina har til temaet over dette års Europafrimærke - Havets ressourcer - meget flot og idérigt illustreret flere led i en fødekæde i en typisk grønlandsk fauna. Grønlandske frimærker repræsenterer billeder af det grønlandske samfunds kulturelle, historiske, kunstneriske og nutidsvarende forhold. Frimærker er den største formidler af små billeder af Grønland, som kan ses over hele verden. En enkel og overskuelig måde at opleve kultur, kunst og historie på. Vores nye bog, Frimærkerne fortæller om Grønland, er et slående eksempel på, hvor meget billederne på vores frimærker fortæller. Giv tid tag tid og oplev et øjeblik af Grønland gennem vores frimærker. Med venlig hilsen Søren Rose Frimærkechef

2 Nyt fra POST Greenland 17. april stopper afstemningen vedrørende Vælg Årets Frimærke 2000 I Greenland Collector nr. 1, januar 2001, udskrev vi konkurrencen om årets smukkeste grønlandske frimærke udgivet i år Vi har oplevet en ganske overvældende positiv respons fra vores læsere i form af tusinder af udfyldte stemmesedler. Hvis De ønsker at gøre brug af deres stemmeret i konkurrencen, hvor hver læser kan afgive en stemme, skal stemmesedlerne være os i hænde senest tirsdag den 17. april Brug det vedhæftede tillæg anbragt i midten af sidste nummer af Greenland Collector eller stem via vores hjemmeside Blandt alle modtagne stemmesedler trækker vi lod om denne smukke fedtstenfigur af en isbjørn kreeret af den østgrønlandske kunstner Gedion Qeqe. Førstepræmien i fedtsten som den heldige vinder kan se frem til at modtage. Figuren er 15,5 cm høj, 14,5 cm bred og 20,5 cm lang. Tirsdag den 1. maj 2001 udskiftes normaldagsstemplet ved postindleveringsstedet i den sydgrønlandske bygd Tasiusaq. Samme dag, 1. maj, udskifter posthuset i 3923 Narsarsuaq såvel normal- som reservedagstemplet. Konvolutter til sidste- og førstedagsafstempling sendes til POST Greenland i h.h.v. Tasiusaq, 3922 Nanortalik og 3923 Narsarsuaq, Grønland. Ligeledes den 1. maj 2001 introduceres nye S.E.C.A.P. afstemplingsmaskiner ved følgende ni posthuse: 3900 Nuuk (Godthåb) 3910 Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) 3911 Sisimiut (Holsteinsborg) 3912 Maniitsoq (Sukkertoppen) 3913 Tasiilaq (Ammassalik) 3920 Qaqortoq (Julianehåb) 3950 Aasiaat (Egedesminde) 3952 Ilulissat (Jakobshavn) 3970 Pituffik (Thule Air Base) Konvolutter til sidste- og førstedagsafstempling sendes direkte til de nævnte posthuse. POST Greenland deltager i følgende frimærkeudstillinger fra april til august 2001: Philatelia april i Köln (nævnt i GC nr. 1/2001), Hedefrim i Hedehusene, Danmark, april, NAPOSTA 2001 i Wuppertal, Tyskland, maj, Belgica 01, Bruxelles, juni, og Philanippon 01 i Tokyo i dagene 30. juli 5. august. Vi fremstiller et særstempel til hver af disse udstillinger. Konvolutter til afstempling sendes fortsat til: POST Greenland, Filatelia, Postboks 121, 3913 Tasiilaq, Grønland. Brevene skal være os i hænde senest dagen før de respektive udstillinger. Skriv venligst tydeligt navn og adresse på modtager af brevene. Husk april - juli April Udstilling: Philatelia 2001, Köln, Udstilling: Hedefrim, Hedehusene, Maj 1. Nyt normaldagstempel i Tasiusaq, (3922 Nanortalik), nyt normaldagstempel og reservedagstempel i 3923 Narsarsuaq, og nye S.E.C.A.P. maskiner i 9 grønlandske byer. 9. Udgivelse: - Grønlands Arv og Kultur II: 2 frimærker + 1 frimærkehæfte - Europa-frimærket Dagligserien: 2 frimærker 24. Udstilling: NAPOSTA 2001, Wuppertal, Juni 9. Udstilling: Belgica, Juli 30. Udstilling;: Philanippon 01, Førstepræmien udsat for et kærligt eftersyn 3

3 GRØNLANDS 4 Arv og Kultur Anden del: I sensommeren i fjor, nærmere betegnet den 18. august 2000, gav vi bolden op til POST Greenlands nye store frimærkeserie, trykt i offset, med motiver om Grønlands Arv og Kultur. Billedkunstneren Anne-Birthe Hove fra Nuuk står bag alle motiverne i serien, som er planlagt til at strække sig over de kommende år. Seriens søsætning sidste år omfattede to flotte frimærker og et frimærkehæfte med illustrationer med tilknytning til havet omkring Grønland. Nu følger vi op med endnu 2 frimærker og 1 hæfte og vi har ikke helt forladt det maritime tema. Anne-Birthe fortæller selv hvorfor, hvordan og hvorledes. Af Anne-Birthe Hove I forbindelse med udgivelsen af de første 2 frimærker i serien Arv og Kultur skrev jeg i dette blad, at det var en ren fornøjelse at få overdraget en sådan opgave. Det var det også, og det er også en fornøjelse at arbejde videre med den. Fra sælen har jeg bevæget mig videre til fjeldørreden; det var ligesom årstid for det, da jeg lavede frimærkerne, men nu hvor jeg sidder og skriver det her, midt i januar, må jeg indrømme, at fjeldørrederne er lidt på afstand. Ikke engang i fryseren er der flere tilbage. Det er om sommeren og om efteråret, at man fanger dem, ryger dem og spiser dem. D.v.s. helt rigtigt er det nu ikke alligevel, for de kan også fanges gennem isen på tilfrosne søer om vinteren og foråret, og det er faktisk en ganske spændende form for fiskeri - siger min mand. For mig er fjeldørreder imidlertid forbundet med sommeren og dens dufte af jord, lyng, røg fra bål, friskfangede, nyrensede fisk - og så myg. Jeg har altid været fascineret af de Foto: Th. N. Krabbe. Angmagssalik, 2. sept Nationalmuseet, Etnografisk samling Arv og Kultur II Fjeldørreder. DKK 4,50 der små pinde, man bruger til at spænde ørrederne op med, når man tørrer eller ryger dem. Enklere kan det ikke gøres med de forhåndenværende midler, de virker og har været brugt i mange hundrede år ifølge arkæologiske fund. Så jeg synes, at de skulle have sig et frimærke, i selskab med de ørreder, som de altid optræder sammen med. Lysteren blev tidligere brugt i Grønland; jeg skulle måske sige også i Grønland, for jeg mindes ikke at have læst om noget folkeslag, som ikke har fundet på en eller anden form for lyster, hvis de ellers har haft vand og fisk i nærheden. I Grønland bruger vi den ikke mere, i stedet er det fiskestangen, vi griber til, hvis

4 Frimærkehæfte nr. IX Grønlands Arv og Kultur II DKK 55,50 vi skal ud og have en fornemmelse af at fange fisk. Så jeg synes, det var meget passende at placere en lystfisker med fiskestang på førstedagskuverten; de af læserne som har haft fornøjelsen at se Th. Krabbes gamle foto fra østkysten (se fotoet side 4, red.) forestillende en grønlænder som er i gang med at lystre ørreder, vil bemærke at min lystfisker står ved samme elv. Sådan drejer historiens hjul. Mange hilsner fra Anne-Birthe Om kunstneren: Anne-Birthe Hove er født 1951 i Aasiaat (Egedesminde) gennemgik hun sin kunstuddannelse ved Kunstakademiet i København. Allerede året efter holdt Anne- Birthe sin første separatudstilling, det var også i København under titlen Fra trykkerens værksted. Men allerede før Anne-Birthe påbegyndte sin kunstneriske uddannelse, deltog hun i gruppeudstillinger i og uden for Grønland. Gruppeudstillingerne har været talrige. Anne-Birthe Hove ved arbejdsbordet Foto: Ulrik Madsen Anne-Birthes udsmykninger omfatter bl.a. kapellet på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk i 1987, Amtshospitalet i Vordingborg 1997, lufthavnen i Aasiaat 1998 og i 2000 det nyligt indviede Hotel Nuuk. Anne-Birthe er meget aktiv inden for det grønlandske kulturliv. I en årrække har hun været formand for kunstnersammenslutningen KIMIK, ligesom hun har været medarrangør af udstillinger i Grønlands kulturhus Katuaq, illustreret SAS-menukort, flere bøger samt fra 1997: frimærker for POST Greenland Arv og Kultur II Lyster. DKK 4,75 Udgivelsesdag : 9. maj 2001 Trykkemetode : Offset Papir : Optisk hvidt Kunstner : Anne-Birthe Hove Typografi : Morten Stürup Format : F - stående Ydre mål : 33,44 x 28,84 mm Ark à 40 mærker

5 SALGSLISTE Postfriske frimærker. Benyt vedlagte bestillingskupon Hans Lynge. DKK 50, Lars Møller. DKK 100, Europa VI. DKK 6, Galionsfigur III. DKK 15, Vikingeskib undervejs DKK 4, Mand på drivtømmer DKK 4, Pilespids og mønter DKK 5, Tjodhildes kirke DKK 8, De gode tider. DKK 0, Historiefortælleren DKK 3, Den vilde rensdyrjagt DKK 5, Naturlige ressourcer DKK 21, Fangst i skærgården DKK 1, Ubudne gæster DKK 4, Farvel til landet DKK 5, Naturen rykker ind DKK 10,00.

6 Trækort. DKK 4, Grønland år 2000 DKK 5, Sirius 50 år. DKK 10, Ammassalik-kvinde DKK 16, Sælskind. DKK 4, Tillægsværdifrimærke HAFNIA 01 DKK 4,50 + 1, Tillægsværdifrimærke Arctic Winter Games 2002 DKK 4,50 + 0, Pukkelhval. DKK 0, Marsvin. DKK 2, Blåhval. DKK 5, Storebror dier. DKK 11, Manden fra Aluk. DKK 7, Hjemkomst. DKK 20, Tankning. DKK 25,00.

7 Dagligserie 1/00 DKK 4, Dagligserie 2/00 DKK 4, Dagligserie 3/00 DKK 8, Dagligserie 4/00 DKK 10, Julefrimærke 1/00 DKK 4, Julefrimærke 2/00 DKK 4,75 HÆFTER OG MINIARK Vikinge-miniark I. DKK 23, HAFNIA Sorttryk nr. 2 DKK 15, Frimærkehæfte nr. VII DKK 51, Vikinge-miniark II. DKK 29, Tillægsværdiminiark 2001 Arctic Winter Games 2002 DKK 20, Tillægsværdiminiark 2000 HAFNIA 01. DKK 22, Frimærkehæfte nr. VIII DKK 55, Vikinge-miniark III. DKK 20, Automathæfte nr. 1 DKK 20,00

8 Kalaallit Nunaat. Grønland. Greenland. Grönland MAPPER OG BØGER Varenr Årsmappen DKK 116,50 Varenr Årsmappen DKK 122, Varenr Årsmappen DKK 136,00 (inkl. begge miniark) Frimærkit Frimærker Stamps Briefmarken Narsaq Foto Varenr Årsmappen DKK 147,50 (inkl. begge miniark) Souvenirmappe. Grønlandske kunstnere DKK 89, Souvenirmappe. Arktiske Vikinger DKK 146, Souvenirmappe. Grønlandske hvaler DKK 175,00 SALGSLISTE Postfriske frimærker. Benyt vedlagte bestillingskupon

9 Møde med Grønland Gravøren Martin Mörck fortæller om sine oplevelser i Grønland 10 Det er POST Greenland en meget stor glæde at kunne præsentere vores læsere og samlere for en af de gravører, som har sat sit markante kunstneriske aftryk på de grønlandske frimærker. Med sin gravure på den nye dagligserie med Dronning Margrethes motiv har Martin opnået et fornemt jubilæum i Grønland. Den meget roste dagligserie, som blev introduceret i maj 2000, markerer således den tiende gang, POST Greenland udgiver frimærker med Martins smukke gravure. I sensommeren 2000 blev det så endelig muligt for os at invitere Martin på sit første Grønlandsbesøg, idet han slog følge med Post Danmarks Frimærkechef Lis Birkedal og Udviklingschef Henrik Kolding under deres ligeledes første besøg i Grønland. I hele to uger i august havde vi Martin som vores gæst. Besøget blev en bekræftelse af, at vores samarbejde med denne dygtige norske gravør med de svenske aner vil fortsætte også i årene fremover. Efter sin hjemkomst har Martin sendt os denne beretning om sine oplevelser i og indtryk af Grønland. Af Martin Mörck (oversættelse fra svensk: Erik Eriksen) Gennem mine kunststudier i halvfjerdserne kom jeg i kontakt med frimærkekunsten/gravuren. Dette billedsprog fascinerede mig, og jeg blev efter studier hos gravøren Arne Wallhorn bidt. Frimærker er blevet en lidenskab, at tegne og derefter gravere i dette lille format med alle dets muligheder og begrænsninger. At fastholde, hele projektet igennem fra research til færdig gravure, samarbejdet med andre kunstnere, hvor jeg skal være den, der fortolker en andens idéer i dette lille format. De stadige variationer i emnet. Alt dette føles år efter år lige udfordrende og spændende. At besøge Grønland er en drøm, som sikkert mange går med således også jeg. Jeg bor på en ø Grötö uden for Göteborg. Om sommeren besøger jeg pr. båd øer rundt langs med de danske, svenske og norske kyster. Det er noget specielt med øer. At komme til Grønland, den ø, der ligger nord for Island, syd for Island, vest for Island og øst for Island var en drøm, der blev til virkelighed i løbet af to uger i august, hvor jeg besøgte Tasiilaq og dens opland. Jeg har tegnet og graveret mange frimærker for Grønland, og det forekom at være en god idé at se, hvordan det virkeligt ser ud. Hvilke farver er der, hvordan er lyset, luften, vandet. En helikopterflyvetur, hvor man sidder på første parket, giver et første indtryk af, hvad der skal komme brunt-turkis-krystalklar luft. Næste dag tog Lis, undertegnede, Henrik, Søren og Sirius-manden/piloten Henrik ud på en dagstur til Karâle-gletcheren og den for længst nedlagte og tilbageleverede amerikanske flybase ved Ikateq. Hele turen et surrealistisk kaleidoskop af indtryk. At stige langsomt op med helikopteren, lige foran en gletcher og derefter en Lis Birkedal, Søren Rose, Henrik Kolding og Martin Mörck på helikoptervisit i Karâle-gletcheren ved Tasiilaq. fjeldside i skygge, for derefter at blive kastet op i lyset oven for kanten og kigge ned på en fjord fyldt med isbjerge flere hundrede meter nede. At lande på flybasen, hvor rosa/lilla gederams titter frem af den varme sorte jord, side om side med smukt rustne Buicks fra fyrrerne. At gå op og tage lidt smeltevand fra gletcheren vand, der har ligget frosset i tusindvis af år og ventet på at blive til vores kaffe.

10 Nogle dage senere er det tid for en sejltur op i Sermilikfjorden. Solen skinner og det er vindstille. Henrik, Søren, Erik og jeg stuver Nukkit fuld af proviant, hvor hvidløg og frisk chili spiller en fremtrædende rolle, sammen med fiskeudstyr, telt og campingkøkken. Jeg har også pakket min akvarelblok. Dagen tilbringes med at cruise blandt isbjerge i et uendeligt antal former, små vuggende i blåsorte nuancer, store tunge i matte koboltfarver vugger sagte i den svage dønning. Ved foden af isbjergene, hvor foden skyder ud fra siderne optræder en næsten selvlysende turkis farve. Enorme, næsten som katedraler og gennemfurede af sprækker, ligger nogle isbjerge også helt stille. Det er hundekoldt og tæerne begynder at gøre ondt. Det går op for mig, at det ikke var overdreven omsorg fra Sørens side at bede mig pakke et Helly-Hansen helsæt og snescooterdragt, hue og vanter midt om sommeren. Det er nødvendigt. Men kaffen, der brygges på fordækket, varmer og det svimlende skuespil fortsætter med sæler, der gnækkende kigger op, en her, en der og mallemukkernes artisteri i luften. Efter en tur på 44 sømil kommer vi frem til vor overnatningshavn i Isertup Kangertivat, lige syd for halvøen Nunalârte. En lille sø lige ved stranden ser tillokkende ud på søkortet. Efter at være kommet i land på solstegte klipper tager vi af sted på en lang gåtur for at lede efter brænde til bålet. Derefter går vi gennem sneen op til søen, der ligger oven for en fjeldkant, for at prøve fiskeriet. Søen viser sig fortrinsvis at være smuk, så det bliver den medbragte proviant, der bliver til middagen. Erik og Søren hakker chili og hvidløg i mængder, der får én til at fundere over, hvornår gæsterne kommer. Godt blev det, og det varmede i den kølige mørkning rundt om bålet. Medens vi lytter til den kælvende indlandsis længere inde i fjorden, sover vi i vore telte. Næste dag kigger vi nærmere på denne udløber af indlandisen og går en tur på denne underligt kuperede ismasse, som hele tiden bevæger sig mod havet. Vi sejler videre og aflægger besøg i bygden Isortoq. En bygd, som er en blanding af gammelt og nyt. Sælkød og fisk hænger til tørre uden for de, med wirer fastspændte, umalede huse med parabolantenner på tagene. Mængder af hunde venter rastløst på vinteren. Rundt om en finérplade sidder mænd på hug og diskuterer en adskilt påhængsmotor. Vi køber benzin og sejler videre gennem skærgården op mod Sermilikfjorden, hvor vi i lang tid følger en Akvarel af Martin malet under en fisketur i Sermilikfjorden. Pukkelhval, som venligt stiller sin smukke hale til skue. Det begynder at regne og teltet sættes op i øsende regn. Søren fanger en ørred, som vi steger med hvidløg og deler til aftensmad. Fjeldet ser smukt ud i morgenlyset med en formation som en vinkende hånd på toppen, og det bliver en stille dag med fiske- og vandreture, inden det er tid til at krydse os vej mellem vore venner, isbjergene og sælerne, tilbage til Tasiilaq igen. I Tasiilaq træffer jeg Gedion, en kunsthåndværker af rang. Han skærer to hvalhalefinner af narhvalstand til mig. Jeg får også tips om en kvinde ved navn Ane Sanimuniaq, der laver vandskindsarmbånd. Dette er en østgrønlandsk specialitet, hvor man tørrer sælskind enten i luft eller på sne, som får det til at blive enten hvidt eller brunt. Derefter syr man armbånd i applikationsteknik med smukke mønstre. En dag med en alenetur i kajak over Ammassalikfjorden efterfølges af, at jeg tager bygdebåden up til bygden Tiniteqilâq, hvor jeg trækker torskegarn sammen med postmesteren Ole og går på sæljagt med skolelæreren Toma, som jeg træffer, da jeg besøger skolen. Efter en dag i henrivende solskin kommer Søren, Pertti og Mikael og henter mig. Fortsættes på side

11 Europa-frimærket Ina Rosing er datter af Jens Rosing, de grønlandske frimærkers helt store mester. I 1996 viste Ina, at hun kunne stå på egne kunstneriske ben, idet hun debuterede som frimærkekunster med to flotte grønlandske julefrimærker. At datteren formår at træde ud af sin berømte fars skygge er dette års grønlandske Europa-frimærke et bevis på. Det er POST Greenland en stor glæde at kunne præsentere Europa-frimærket, som er det ottende grønlandske frimærke i denne serie. Af Ina Rosing Jeg er blevet bedt om at fortælle lidt om mig selv og om arbejdet med Europamærket. Jeg er 35 år, mor til to. Naomi på 4 år og Sara på 4 måneder. Efter en årrække i Canada bor jeg nu med mand og børn i Danmark. Jeg har først og fremmest arbejdet som maler. Sjovt nok har jeg i den sammenhæng altid arbejdet med meget store billeder. Det var derfor noget af en overraskelse, da jeg i 1996 blev bedt om at lave 2 julefrimærker og opdagede, at det egentlig faldt mig naturligt at forholde mig til det lillebitte format. Helt tilfældigt er det jo nok heller ikke, da jeg, så længe jeg kan huske tilbage, har fulgt min far Jens Rosings arbejde med frimærkerne. Det var en stor udfordring at få lov til at arbejde med det medium, min far mestrer. Lidt skræmmende, men mest spændende. Jeg var derfor meget glad, da Søren Rose i sommeren 2000 bad mig om at give et bud på et Europamærke med temaet Havets ressourcer. Jeg tænkte straks på mylderet af småkravl i havet, alt det vi normalt ikke ser men som er grundlaget for fiskene og sælerne, og fantastisk nok også for de kæmpestore hvaler. Jeg synes, det kunne være sjovt at lave et mærke, der spændte fra det allermindste til det helt store. Det lille krebsdyr der muliggør havets store kæmper. Til førstedagsstemplet er jeg rykket et trin længere ned i størrelse og har tegnet et lille nordatlantisk planktondyr, der er hovedføde for krillen og de andre krebsdyr. Således er mit frimærke også historien om en fødekæde. Krillen eller lysefisken er heldigvis et dekorativt lille dyr. Jeg har fået fortalt, at de til tider optræder i så store mængder, at de oplyser havet i stimer af røde lysende prikker. Som baggrund for krillen valgte jeg silhuetten af en stor Grønlandshval, dels fordi den har en næsten mytisk position i Grønlands historie, dels fordi netop Grønlandshvalen i de sidste par år er vendt tilbage til Grønland i et forbløffende stort antal. Krillen er stram og grafisk, hvalen fjern og mystisk som havet selv, stimen af rødt skaber bevægelse og dybde. Det var med andre ord et af de lykkelige tilfælde, hvor ideen faldt på plads næsten af sig selv. Efter den principielle godkendelse fra Søren Rose fulgte selvfølgelig flere skitser, inden jeg gik i gang med den endelige akvarel. I denne fase var jeg så heldig at få mulighed for at diskutere mine ideer med gravøren Martin Mörck og sammen med ham nå frem til den bedste måde at forløse mærket rent teknisk. Tak til Martin for gravure og gode råd, og tak til Morten Stürup som har lavet det grafiske arbejde Europa-frimærke 2001 Havets ressourcer. DKK 15,00 Udgivelsesdag : 9. maj 2001 Trykkemetode : Kombination Papir : Optisk hvidt Kunstner : Ina Rosing Gravure : Martin Mörck Typografi : Morten Stürup Format : G - liggende Ydre mål : 39,52 x 28,84 mm Ark à 40 mærker

12 Om kunstneren: Ina Rosing er født 1965 i Danmark. Efter studentereksamen i 1984 startede hun på Kunstakademiets arkitektskole, hvor hun gik frem til Ina har deltaget i talrige udstillinger, blandt andet i Grønland, Danmark, Sverige, Finland, Tyskland og Spanien. Fortsat fra side 11 Vi tager af sted til en vig, som jeg har fået anbefalet i Tinit, som et godt sted for ørreder. Efter 17 ørreder i det tiltagende mørke føles det dejligt at krybe ind i teltene, hvor vi kan lytte til hinandens snorkelyde. Endnu en dag senere skinner solen igen og får isen på fjorden til spille på hele registeret af farver og genspejlinger. Også mallemukkerne er tøet op og viser deres flyvefærdigheder. Martin får en snak med helikopterpiloten Henrik. Tilbage i Tasiilaq nærmer hjemturen sig, jeg udnytter skumringstimen til at male nede ved havnen, den gamle kirke (nu museum) med fjeldene på den anden side, fjorden i baggrunden. Nu har jeg set et stykke af Østgrønland ved sommertide, jeg mangler at se meget endnu. Næste besøg skal være om vinteren, for der bliver et til, og et til. Hilsner Martin. 13 Ina med datteren Naomi. Under sit og familiens ophold i Canada i perioden benyttede Ina sig af muligheden for at arbejde med sin kunst og efterhånden udleve en identitet som kunstner. I maj 2000 flyttede Ina og familien så til Danmark, nærmere betegnet til kunstnerbyen Humlebæk i Nordsjælland. Derfra arbejder Ina videre med maleriet med en nyvunden følelse af frihed. Ina har udført opgaver for SAS, Grønlands Hjemmestyre, illustreret flere bøger, tegnet de grønlandske julefrimærker i 1996 og nu altså det grønlandske Europa-frimærke DE TO NYE DAGLIGSERIE- FRIMÆRKER MED MARTIN MÖRCKS GRAVURE OMFATTER: Dagligserie 1/01. DKK 0,25 Udgivelsesdag : 9. maj 2001 Trykkemetode : To-farvet stålstik Papir : Optisk hvidt Gravure : Martin Mörck Fotoforlæg : Rigmor Mydtskov Format : F - liggende Ydre mål : 33,44 x 28,84 mm Dagligserie 2/01. DKK 12,00 NYHED! FDC er og maxikort med kunstner-signatur Som noget nyt suppleres vores dagligserieudgivelse denne gang med førstedagskonvolutter og maxikort signeret af den kunstner, som har skabt frimærkemotiverne. I forbindelse med udgivelsen af de nye dagligseriemærker den 9. maj aflægger gravøren Martin Mörck et nyt besøg i Tasiilaq for blandt andet at signere FDC er og maxikort. Ønsker De at bestille disse FDC er og maxikort frankeret med de nye dagligseriemærker - med Martin Mörcks signatur så benyt vedlagte bestillingskupon.

13 Rapport fra NORDIA udstillingen i Tucson, Arizona Dansk-amerikaneren Dan Laursen er USA s ubestridte ekspert i Grønlands filateli. Som ung deltog han i 3-års-ekspeditionen i Grønland. Siden dengang i starten af 1930 erne har Dan Laursen gennem filatelien opretholdt sin kontakt til Kalaallit Nunaat. I Greenland Collector nr. 4, oktober 2000, havde vi den store glæde at præsentere vore læsere for denne levende filatelilegende, idet vi bragte en rapport fra Dan Laursen omhandlende hans oplevelser i Grønland i trediverne. Vores ven har på ny taget imod vores opfordring til at skrive i G.C. og har sendt os denne rapport fra NORDIA Af Dan Laursen I dagene januar afholdtes i Tucson, Arizona den første NORDIA udstilling udenfor Norden. Den var knyttet sammen med det nationale ARIPEX show og AmeriStamp Expo, American Philatelic Societys enramme udstilling. Udstillingen omfattede i alt 1069 rammer, men desuden blev der vist verdens dyreste frimærke: 3 SK Banco gul fra Sverige, formidlet af Thomas Høiland, København og der blev vist et par autentiske postdiligencer, våben brugt ved overfald på diligencerne samt særudstillinger fra de nordiske landes postvæsener. Før udstillingen afholdtes et to-dages symposium, hvor den tidligere grønlandske postinspektør Kaspersens indlæg: 50 years of Greenland Postal History blev forelagt af forfatteren til denne rapport, illustreret med lysbilleder. Udstillingen blev en meget stor succes med deltagelse af udstillere fra alle de nordiske lande, og fra USA og Tyskland. Grønland var repræsenteret ved fire exponater: Flemming Petersens fremragende samling Grønland, som var anbragt som et af de seks exponater i The Court of Honor og belønnet med guldmedalje samt af danskeren Aage Gubis, tyskeren Gerhard Müllers og amerikaneren Charles Shoemakers fine udstillinger, som fik henholdsvis vermeil, stor vermeil og vermeil*. Der var mange meget fine exponater udstillet, således blev der tildelt 23 guldmedaljer alene mellem de 80 NORDIA udstillere, og 18 til de 35 udstillere på ARIPEX. NORDIA 2001 var velbesøgt; der var ca besøgende, og der var trængsel omkring handlernes og postvæsenernes boder. Interessen var stor og stemningen høj alle tre dage. Dette var også tilfældet ved torsdagens reception i Arizona Philatelic Foundations nye biblioteksbygning, hvor Betsy Towle var værtinde. Hun var i øvrigt den øverste leder af det omfattende foretagende og havde meget af æren for det ualmindelig vellykkede forløb af denne meget store udstilling. Vellykket var også den officielle ARIPEX middag, der blev afholdt om aftenen den 19. januar ude i filmbyen Old Tucson med underholdning af en trup gammeldags dansepiger i de velkendte cancandragter. I tilslutning til udstillingen var der arrangeret udflugter til nogle af sydvest- Arizonas landskabelige seværdigheder, ligesom der i ugen efter udstillingen var en udflugt til Grand Canyon. Alt i alt en på alle måder meget vellykket udstilling, der vil blive svær at efterfølge. * Vermeil" og "stor vermeil" er udstillings-belønninger, som ligger lige under guldmedaljen, red.

14 Værd at vide... Bestillinger / ændringer sendes til: POST Greenland, Filatelia Postboks 121, DK-3913 Tasiilaq, Grønland Telefon: (+45) og (+299) Telefax: (+299) stamps@tele.gl Ændringer i navn, adresse og/eller abonnementsbestilling skal foreligge POST Greenland, Filatelia 5 uger før en udgivelse. Ved ombytning af frimærker til en værdi af mere end DKK 100,00 opkræver POST Greenland, Filatelia et gebyr på 45% af pålydende værdi. Maksimalt 3 ombytninger pr. kunde pr. år. Den maksimale årlige ombytning af gamle frimærker pr. kunde må højst udgøre DKK i nominel værdi. Frimærkerne ombyttes altid til nye frimærker efter kundens valg. Fradraget på 45% betales altid kontant. Den kontante indbetaling kan således ikke erstattes af andre frimærker. For yderligere oplysninger bedes De kontakte POST Greenland, Filatelia. BEMÆRK - undlad venligst at skrive Deres bestilling på et giroindbetalingskort, da disse sendes til os via edb. Eurocheques ikke længere brugbar som betaling Brugen af eurocheques er aftagende overalt. I bankverdenen er der derfor truffet en fælles europæisk beslutning om, at eurocheques med udgangen af 2001 ophører som internationalt betalingsmiddel. Filatelias egen bankforbindelse ophørte allerede ved årsskiftet 2000/2001 med at indløse Eurocheques. Vi kan derfor ikke længere modtage betaling via eurocheques og henviser i stedet til de øvrige betalingsmåder nævnt på denne side.. Betalingsmåder: Pr. giro: København: Stockholm: Oslo: Helsinki: Arnhem: Basel: Hamborg: BLZ Liverpool: Luxembourg: Paris: F020 Såfremt De ikke er bosiddende i Danmark, og benytter vores konto i København, vil De blive opkrævet et gebyr for hver transaktion. Ekspeditionsgebyret opkræves af Eurogiro. Kreditkort Access, Eurocard, JCB, MasterCard, VISA. Checks - i egen valuta Kontant - sendes som værdibrev. Pr. postanvisning IRC (IBRS) - internationale svarkuponer: værdi DKK 5,75 pr. stk. 1 års reklamationsfrist Eventuelle reklamationer over frimærker og filatelivarer, som De har fået tilsendt fra POST Greenland, skal være POST Greenland, Filatelia, i hænde senest 1 år målt fra udløbet af den måned, hvori varerne blev afsendt. Dato på poststemplet, evt. fakturadato, angiver afsendelsesdatoen. Alle angivelser af priser, gebyrer, mv. er med forbehold for trykfejl. Vi behandler Deres henvendelser Når De skriver, faxer, er eller ringer til POST Greenland Filatelia, er det os, De kommer igennem til. Nogle af os har været her i en årrække, andre er forholdsvis nyankomne. Vi glæder os til fortsat at betjene Deres filateliforespørgsler. Erik Eriksen, Korrespondent. Dansk, engelsk, tysk, fransk. Bjarne Andersen Korrespondent. Dansk, tysk, engelsk, fransk. Emmanuelle Saliou, Korrespondent. Dansk, fransk, engelsk. Kristian Karé Pivat, Assistent. Grønlandsk, dansk. Udgiver: POST Greenland Kundeservice: POST Greenland, Filatelia Box 121, 3913 Tasiilaq, Grønland Telefon Telefax stamps@tele.gl Hjemmeside: Redaktion: Søren Rose, ansv., Pertti Frandsen Layout og produktion: TELE Greenland ISSN: Forsidefoto: Erwin Reinthaler 15

15 NÆSTE GREENLAND COLLECTOR UDKOMMER MEDIO SEPTEMBER Læs om i næste nummer: Frimærkerne der aldrig udkom Årsmappen 2001 Vinderen i konkurrencen Vælg Årets Frimærke 2000 Julefrimærkerne 2001 ny gæsteskribent og meget mere... Benyt vedlagte bestillingsseddel TMA

16 GREENLAND Collector Abonnementsblad for samlere af grønlandske frimærker 6. årgang Nr. 2. APRIL 2001 Se førstepræmiien i konkurrencen Vælg årets frimærke 2000 Grønlands Arv og Kultur, 2. del - Nye motiver fra Anne-Birthe Hove Salgslisten Gravør Martin Mörcks møde med Grønland Europa-frimærket 2001 af Ina Rosing Nye mærker i dagligserien side 2 side 4 side 6 side 10 side 12 side 13