Kulturhistorisk Museum Randers. Rapport for arkæologisk forundersøgelse KHM 1569 etape 3 Ålum

Transkript

1 Kulturhistorisk Museum Randers Stemannsgade 2 - DK Randers - Telefon Fax Hjemmeside: khm@khm.dk Rapport for arkæologisk forundersøgelse KHM 1569 etape 3 Ålum Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Ålum By, matr. nr. 9h, Ålum Sogn, Sønderlyng Herred, Viborg, tidligere Randers amt Stednr , Sb.nr. 103 Kuas j.nr /KHM-0017

2 Indhold Abstract...2 Undersøgelsens forhistorie...3 Administrative data...4 Øvrige data...5 Topografi, terræn og undergrund...5 Målesystem...6 Udgravningsmetode...6 Undersøgelsens resultater...7 Undersøgelsens resultater...8 Fremtidigt arbejde (dato og underskrift)...9 Abstract Forundersøgelse forud for etape 3 af byggemodning af grund i Ålum (lokalplan 465 Purhus kommune). Der blev lavet ni søgegrøfter af forskellig længde henover det berørte arealet på ca m 2. Ved forundersøgelsen blev der påvist bebyggelsesspor fra bl.a. ældre bronzealder i form af gruber, kogestensgruber og stolpehuller. 2

3 Undersøgelsens forhistorie Randers kommune henvendte sig til Kulturhistorisk Museum Randers, da man ønskede en arkæologisk forundersøgelse af det ca m 2 store lokalplanområde i Ålum. På arealet skal der byggemodnes otte grunde samt anlægges en legeplads og veje. Der er tale om etape 3, som dækker den nordlige del af lokalplan 465 (Purhus kommune). Figur 1. Arealet, som berøres af lokalplan 465 (Purhus kommune), er markeret med en rød streg. Det skraverede områder er etape 3. De første to etaper, som dækker den sydlige del af lokalplan området, blev udgravet i henholdsvis 2000 og De arkæologiske undersøgelser her viser en meget intensiv bebyggelse i området. Bebyggelsen er fra store dele af forhistorien. Ud fra fund af flintredskaber og keramik samt måden at konstruere hus på, kan det konstateres, at der har været aktivitet i området fra enkeltgravskultur til jernalder (2800 f.kr.-900 e.kr.). Udover spor efter huse er der fundet bl.a. ildsteder og ovne. Fundet af en ovn til korntørring fra yngre bronzealder er meget usædvanlig. Forundersøgelsen blev iværksat på baggrund af museumslovens kap , der omhandler samarbejde i planlægningsfasen mellem museet, planmyndighederne og bygherren. 3

4 Figur 2. På kortet ses de allerede registrerede fortidsminder i Ålum. Tallene angiver sognebeskrivelsesnumrene. En markerer en bebyggelse, en O placerer en gravhøj, et + er en grav og et x er et løsfund, hvilket vil sige en genstand fundet uden, den kan knyttes til en nedgravning. Området, der er indrammet med en rød firkant, er karakteriseret som et kulturarvsareal. Den aktuelle forundersøgelse er sb. nr Administrative data Ifølge museumslovens 27 stk. 4 finansieres forundersøgelsen af bygherre. Budgettet for forundersøgelsen var på ,75 kr. Budgettet blev godkendt den 26. september 2008 af Kulturarvsstyrelsen og den 1. oktober 2008 af bygherre. Sagsgang og brevveksling med mere opbevares i Kulturhistorisk Museum Randers (KHM) arkiv under sagsnummer KHM Oldsager og originaldokumentation opbevares samme sted. Elektroniske dokumenter er arkiveret på KHM s server (M:\Museumssager Arkæologi\KHM 1569 Ålum\3. etape). Bygherre/anlægsmyndighed Randers Kommune Laksetorvet Randers C Kontaktperson: Johanne Krogh Bruhn 4

5 Udgravningsansvarlig Kulturhistorisk Museum Randers Stemannsgade Randers C Museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Øvrige samarbejdspartnere William Laursen Entreprenørforretning A/S Industribakken Langå Kontaktperson: Karsten Laursen Øvrige data Forundersøgelsen blev påbegyndt mandag den 13. oktober 2008 og varede til fredag den 31. oktober Daglig udgravningsleder var museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen. GPSopmålingen stod museumsinspektør mag.art. Christoph Briese for. Afrømning af muldlaget blev foretaget med gravemaskine ført af Karsten Trankjær fra William Laursen Entreprenørforretning A/S. Topografi, terræn og undergrund Den undersøgte lokalitet ligger ved Nørreådalens nordlige bred i den sydvestlige del af Ålum by mellem Gl. Viborgvej og Sct. Kjeldsvej. Der er tale om en sydvendt skråning ned mod Nørreå. Mod nord stiger landskabet kraftigt op mod en nu skovbevokset bakkekam, hvor der på toppen ligger adskillige gravhøje på række (se figur 2). Selvom landskabet skråner svagt ned mod ådalen kan placeringen godt opfattes som et lille plateau. Fra lokaliteten har man en vid udsigt over ådalen. Undergrunden består af smeltevandssand og -grus, der skifter mellem lysgule og rødgule farvenuancer. Undergrunden er præget af mange dyregange. Muldlaget var cm tykt, men i det sydøstlige hjørne var det op til 120 cm tykt. 5

6 Målesystem Søgegrøfterne og anlæggene i disse er opmålt ved brug af GPS system DK-UTM 32 (ED50) af museumsinspektør Christoph Briese fra KHM. Figur 3. Med rødt vises søgegrøfternes placering. Udgravningsmetode Mulden blev afrømmet i grøfter med gravemaskine med en skovl på 2 meters brede. Grøfterne blev lagt nord-syd orienteret med en indbyrdes afstand på ca. 15 meter. Der blev lagt i alt ni grøfter, som er nummereret fra vest mod øst (se figur 4). To steder var koncentrationen af stolpehuller i grøfterne så høj, at der blev lavet udvidelser for at konstatere, om der kunne registreres huse eller anden aktivitet. Anlæggene i grøfterne blev ridset ind med skovl om markeret med hvide manila-mærker på søm. Herefter blev de målt ind med GPS, og enkelte anlæg blev snittet og tegnet for at godt gøre, om de var reelle anlæg. Der er indsamlet daterende keramik fra to gruber. Oldsager, original dokumentation, videnskabelige prøver mv. opbevares på Kulturhistorisk Museum Randers. Her vaskes og nummereres fund inden de stilles på museets magasin. Kun et udvalg af de genstande, museet hvert år finder ved udgravning, bliver udstillet. De fleste udgravningsresultater bruges først og fremmest i videnskabelige rapporter i sammenhæng med de øvrige fund, der gøres i museets ansvarsområde. Fyldskifter, tolket som anlæg, er registreret som A-nr. Tolkninger af konstruktioner (huse, gårdsanlæg osv.) bestående af anlæg er ligeledes givet A-nr. Genstande fra udgravningen er registreret som x-nr. Trækuls- og jordprøver er gemt som D-nr. Fotolisten er fortløbende, startende med film 1, billede 1. Det er registreret, i hvilken form fotodokumentationen foreligger (digitalt 6

7 eller analogt). Flade- og profiltegninger er registreret under T-nr., og det er anført på tegningerne, i hvilket målestoksforhold, de er udført. Der er arbejdet videre med numrene fra de to tidligere arkæologiske udgravninger. Derfor begynder listerne for etape 3 ved T54, A380, x79 og D63. Undersøgelsens resultater Forundersøgelsen dækkede et areal på ca m 2. Der blev lavet ni nord-sydgående søgegrøfter af forskellig længde. Grøfterne havde sammenlagt en længde på ca. 568 m, hvilket med udvidelser gav et afdækket areal på ca m 2 svarende til 11 % af det samlede areal for etape 3. De ni grøfter indeholdt stolpehuller, gruber og kogestensgruber. Figur 4. Søgegrøfterne er nummereret fra vest mod øst den korte grøft i det nordøstlige hjørne af arealet er grøft 9. Grøft 1 indeholdt tre anlæg i form af to gruber (A380 og A381) med keramik (x79 og x80) i den sydlige ende samt et stolpehul i den nordlige ende. Keramikken er groft magret og skal sandsynligvis dateres til ældre bronzealder. 7

8 I grøft 2 var der i den sydlige halvdel en del gruber og kogestensgruber. Nord for dem fremkom der seks anlæg, som gav anledning til en udvidelse på den østlige side af grøften, herved fremkom yderligere tre anlæg uden struktur. Iagttagelsesforholdene var svære pga. dyregange. I den sydlige del af grøft 3 blev en gammel søgegrøft fundet. Derfor flyttede vi lidt mod øst og fortsatte der med grøft 4. Der er ét mulig stolpehul i den nordlige ende af grøft 3 og ingen anlæg i grøft 4. Grøft 5 afdækkede stolpehuller og gruber. I den sydlige ende er der gruber og kogestensgruber. En af dem indeholder keramik, der ikke er hjemtaget. I grøft 6 er der både stolpehuller, gruber og kogestensgruber. De ligger primært i den nordlige ende. Den sydlige del af grøft 7 er fundtom. I den midterste del fremkom der mange anlæg, hvoraf mindst ét indeholder keramik. Mod nord er der to moderne anlæg fra en nu nedrevet svævebane. I grøft 8 er der mod syd registreret gammel vådbund i form af mørkgrå aflejringer uden oldsager. Aflejringerne var op til 120 cm tykke. Nord her for er der en koncentration af stolpehuller og gruber, som afstedkom en mindre udvidelse i grøftens vestlige side. Grøft 9 ligger på legepladsen. I denne grøft er der registreret ét muligt stolpehul. Undergrunden er meget gruset. Undersøgelsens resultater I forbindelse med forundersøgelsen er der erkendt stolpehuller, gruber og kogestensgruber. De to steder, hvor der blev lavet mindre udvidelser, resulterede det i fremkomsten af yderligere anlæg, som det dog ikke i forundersøgelsen var muligt at tolke ind i en struktur. I to områder er koncentrationen af anlæg så høj, at det bør undersøges nærmere. Der er tale om den nordlige del af de bebyggelsesspor, som museet udgravede i 2000 og Det er vigtigt, at få de to områder undersøgt, da der er tale om aktivitetsområder fra bl.a. ældre bronzealder, som skal tolkes i sammenhæng med tidligere udgravninger. På baggrund af forundersøgelsen kan det derfor konkluderes, at de bebyggelsesspor som museet udgravede i 2000 og 2005 fortsætter mod nord. 8

9 Figur 5. Med rød skravering er angivet de to områder, der bør undersøges nærmere. Fremtidigt arbejde (dato og underskrift) Der bør foretages en arkæologisk udgravning af de to udvalgte områder. De to felter dækker henholdsvis ca. 790 m 2 og ca m 2. Felterne er markeret på figur 5. Randers den 17. november 2008 Museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen 9