Antal børnemarkede ydelser og andel af total ydelser i almen praksis

Transkript

1 Version Børnemarkering i Sygesikringsregisteret (C_SIKKON) Introduktion Før 1. januar 1996 blev ydelser ydet i almen praksis til børn under 16 år registreret under en voksen persons CPR-nummer. En sådan ydelse fik en såkaldt børnemarkering, som dog ikke gav oplysning om barnets køn, alder eller navn eller anden form for personidentificerbar information udover den voksnes CPR-nummer. Det kan endvidere ikke sluttes ud fra børnemarkering om registreringen vedrører ét barn eller flere børn. Fra 1. januar 1996 blev dette ændret til at alle navngivne personer skulle selvstændigt registreres under eget CPR-nummer. Variablen i Sygesikringsregisteret (SSR) indeholdende information om børnemarkering er C_SIKKON. Variablen C_SIKKON har følgende værdisæt for hele perioden : B = Barn uden sygesikringskort D = Diverse (udlændinge/anonyme) K = Kvinde M = Mand I det følgende betragtes C_SIKKON=B for børn med børnemarkering. Vi betragter kun ydelser for alment praktiserende læger og vagtlæger (specialerne 80, 81-84, 86 og 89). Alle konklusioner i nærværende dokument gælder således kun for almen praksis men ikke andre specialer omfattet af SSR. Resultater Antal børnemarkede ydelser og andel af total ydelser i almen praksis Vi kunne være interesseret i at vide, hvor stor en andel af det samlede antal ydelser i almen praksis har en børnemarkering. Se Tabel 1 og Figur 1. Det ses, at andelen er stigende henover årene fra 12,6% til 15% med kraftigt fald i år 1996 til 7% og igen i år 1996 til 1,6%, hvorefter niveauet stabiliserer sig på under 1%. Tabel 1. Antal ydelser af det samlede antal ydelser i almen praksis med børnemarkering fordelt på år. År Ydelser i alt Ydelser med Andel ydelser med børnemarkering børnemarkering ,6% ,6% ,8% ,6% ,2% ,0% ,9% ,6%

2 ,6% ,3% ,2% ,13% ,11% ,08% ,07% ,06% ,05% ,04% ,04% ,04% ,02% ,01% ,01% ,01% Figur 1. Andel af det samlede antal ydelser i almen praksis med børnemarkering fordelt på år. Børnemarkering for børneundersøgelser I almen praksis registreres hvert patientbesøg med en grundydelse eller en forebyggende ydelse (benævnes også profylakse). Specifikke børneydelser omfatter børneundersøgelser og børnevaccinationer. Børneundersøgelse går under profylakse, hvorimod børnevaccinationer som regel gives i forbindelse med en børneundersøgelse og nogen gange i forbindelse med en grundydelse, hvorfor vi ser bort fra børnevaccinationer. Vi kan således lave en restriktion til børneundersøgelser i

3 almen praksis (ydelseskoder 82XX fraregnet 829X) og undersøge over tid i hvilket omfang børnemarkeringen fanger alle børneundersøgelser. Alle børneundersøgelser før 1996 bør således være registeret under en voksens CPR-nummer med en børnemarkering, og fra 1996 bør børneundersøgelserne være registeret under barnets eget CPR nummer, hvis barnet har et navn. Se Figur 2. Andelen af børneundersøgelser med børnemarkering stiger fra 96% til 99% over årene Vi ser, at der stadig er mange børneydelser med børnemarkering specielt i år 1996 og et par år derefter. Figur 2. Andel af alle børneundersøgelser med børnemarkering fordelt på år. Aldersfordeling af børneundersøgelser opdelt på børnemarkering? Børneundersøgelser bør i årene være registreret under CPR-nummer af en person på mindst 16 år og være udstyret med en børnemarkering. For at undersøge aldersfordeling på tidspunktet for børneundersøgelsen tilføjer vi information om fødselsdag, kodet som den første i fødselsmåned eftersom vi ikke har information om fødselsdato men kun fødselsmåned og fødselsår, og sætter behandlingsdato til fredag i honorarugen. Den resulterende alder er dermed den maksimale alder på ydelsestidspunktet. I årene er over 99% af alle børneydelser registeret under en person imellem år. Under 0,03% af alle børneydelser er i årene registeret under en person under 16 år. Hvis vi medtager 16 år på grund af mulig misspecificering af alder på ydelsestidspunktet, så ser vi at under 0,05% af alle børneydelser i årene er registeret ved et barn på 16 år eller derunder. Det er uvist, hvad dette skyldes. Hvis vi kigger på perioden fra 1996 og fremefter, da forventer vi, at børneundersøgelser uden børnemarkering nu er registeret under barnets CPR-nummer og dermed at alderen registreret for disse

4 ydelser er under 16 år. Vi ser da også, at 99% af alle børneydelser uden børnemarkering i årene er registret ved et barn på under 16 år. Anderledes ser det dog ud for børneundersøgelser med børnemarkering i årene Vi ville forvente, lige som vi så det for årene , at de fleste børneundersøgelser er registreret under en person imellem år. Vi ser da også, at omkring 98% af alle børneundersøgelser med børnemarkering i årene er registreret under en person imellem år sammenlignet med 99% i årene , men i årene 1996 og 1997 er vi nede på henholdsvis 85% og 82% imens andelen af børneundersøgelser med børnemarkering registreret ved et barn på under 16 år er henholdsvis 14% og 17%. Vi må derfor formode, at der er en række ydelser i overgangsårene 1996 og 1997, som selvom de er blevet registeret korrekt undre barnets CPR-nummer ligeledes også har fået en børnemarkering, som de ikke burde have haft. Det er derfor vigtigt at bemærke, at hvis man er interesseret i at ekskludere ydelser med børnemarkering, men derudover forventer at have alle personhenførbare ydelser for hele Danmarks befolkning på 0+ år, da vil man specielt for årene 1996 og 1997 ekskludere flere ydelser givet til børn end i resten af perioden Endvidere vil man stadig komme ud for enkelte børneydelser registeret under en person under 16 år i årene selvom man ekskluderer ydelser med børnemarkering. Geografisk fordeling af børnemarkerede børneundersøgelser Af Figur 2 fremgik det, at ikke alle børneundersøgelser i årene havde en børnemarkering på landsplan. Det kunne være interessant at undersøge, om der er specielle geografiske områder, der i højere eller mindre grad benyttede børnemarkeringen. Vi betragter derfor alle børneundersøgelser og opdeler først på amter i årene og på regioner i årene og dernæst på kommuner. Se Bilag 1 for kodeark over amts-, regions- og kommunekoder. I Figur 3 ses andelen af børneundersøgelser med børnemarkering fordelt på amterne. I årene ligger alle amter bortset fra Århus Amt, Nordjyllands Amt og Frederiksborg Amt oppe omkring de 100%. Dermed er afvigelsen fra de 100% ned til kurven set i Figur 2 stort set forklaret af disse tre amters manglende børnemarkering. Fra 1996 falder andelen i alle amter og ender på under 5%. Efter kommunalreformen i 2007, hvor amterne blev nedlagt og regionerne blev oprettet, ser man ligeledes en andel på under 5%, og vi har derfor undladt at medtage figuren her. Det kunne være interessant at undersøge, om det er alle eller kun enkelte kommuner i amterne, der i højere eller mindre grad benyttede børnemarkeringen. Specielt i Århus Amt, Nordjyllands Amt og Frederiksborg Amt vil der være kommuner, som ikke benytter børnemarkering til samtlige børneundersøgelser. Alle figurer for årene findes i Bilag 2. Nedenfor viser vi udvalgte figurer for årene 1991, 1996 og I Figur 4 for år 1991 vises et typisk billede for årene , hvor Frederiksborg Amts kommuner (kommunekoder ), Århus Amts kommuner (kommunekoder ) og Nordjyllands Amts kommuner (kommunekoder ) skiller sig ud ved at have en lavere andel børneydelser med børnemarkering end i resten af landet. I Figur 5 for år 1996 ser vi noget, der minder om et skud hagl på det tidspunkt hvor vi overgår fra børnemarkering til selvstændig sygesikring for til sidst at ende på et sammenligneligt lavt niveau henover alle kommuner, som vist i Figur 6 for år Niveauet bliver endnu lavere i årene efter kommunalreformen, se Bilag 2.

5 Figur 3. Andel af alle børneundersøgelser med børnemarkering fordelt på amterne. Figur 4. Andel af alle børneundersøgelser med børnemarkering fordelt på kommunerne, år 1991.

6 Figur 5. Andel af alle børneundersøgelser med børnemarkering fordelt på kommunerne, år Figur 6. Andel af alle børneundersøgelser med børnemarkering fordelt på kommunerne, år 2000.

7 Alders- og kønsfordeling af samtlige børnemarkerede ydelser Ligesom vi så det for aldersfordelingen af børneundersøgelserne, da forekommer børnemarkering næsten udelukkende for kvinder i alderen år med undtagelse af overgangsårene 1996 og 1997, hvorefter næsten alle børn har eget sygesikringskort (Figur 7). Stigningen i andel børnemarkede ydelser for 0-16 årige i 1996 og 1997 skyldes, som det blev redegjort for i afsnittet Aldersfordeling af børneundersøgelser opdelt på børnemarkering, at en del ydelser til børn tilsyneladende har fået en børnemarkering selvom de faktisk har eget sygesikringskort. Derudover ser vi et fald i andelen blandt de årige i 2009, som er modsvaret af en stigning blandt de 0-16 årige og de årige. Vi kan ikke umiddelbart se af ydelserne, hvorfor denne stigning pludselig forekommer. Endelig ser vi et fald i andelen blandt de årige i 10 erne med en tilsvarende stigning blandt de 50+ årige. Børnemarkeringer forekommer hyppigere hos kvinder end hos mænd, og ligger stabilt omkring ca. 95%, hvis vi ser bort fra overgangsårene 1996 or 1997, hvor vi naturligt vil se flere mænd eftersom en del ydelser hos børn under 16 år fejlagtigt fik en børnemarkering (Figur 8). Vi observerer dog en stigning i andelen af mænd i 10 erne. Figur 7. Andel børnemarkerede ydelser fordelt på alder.

8 Figur 8. Andel børnemarkerede ydelser fordelt på køn. Ydelser fejlagtigt registeret med børnemarkering Det kan være svært at udtale sig om, hvilke ydelser der fejlagtigt har fået en børnemarkering. Kun ganske få ydelser kan vi med sikkerhed sige ikke bør forekomme med børnemarkering. Dette gælder fx graviditetsundersøgelser, hvor der kun burde være ganske få mødre under 16 år. Hvis vi betragter børnemarkede graviditetsundersøgelser (ydelseskoder , 8150 og 8160), da udgør disse under 2 promille af det samlede antal børnemarkerede ydelse over årene , men det er stadig langt over, hvad vi burde observere af unge mødre under 16 år. Se Tabel 1 for antal børnemarkede ydelser. Vi formoder, at også andre ydelser fejlagtigt er blevet registreret med en børnemarkering, men vi kan ikke udtale os omfanget. Konklusion Børnemarkede ydelser som andel af det totale antal ydelser i almen praksis er stigende henover årene fra 13,6% til 15% med kraftigt fald i år 1996 til 7% og igen i år 1996 til 1,6%, hvorefter niveauet stabiliserer sig på under 1%. Vi kender ikke komplethed af børnemarkeringen, men det nærmeste vi kommer det er ved at betragte børnemarkering af børneundersøgelser, hvor vi ser, at kompletheden er over 99% i årene på nær i Frederiksborg Amt, Århus Amt og Nordjyllands Amt, hvor niveauerne svinger fra under 80% til næsten 100% over perioden. Fra 1. januar 1996, hvor man indførte eget sygesikringsbevis til børn under 16 år, ser vi i overgangsårene 1996 og 1997, at andelen af børneundersøgelser med børnemarkering registreret ved et barn på under 16 år er henholdsvis 14% og 17%. Dermed har en række ydelser i overgangsårene 1996 og 1997 en børnemarkering selvom de formodentlig er blevet registeret korrekt under barnet CPR-nummer. Hvis man er interesseret i at ekskludere ydelser med børnemarkering, men derudover forventer at have alle

9 personhenførbare ydelser for hele Danmarks befolkning på 0+ år fra 1996 og fremefter, da vil man specielt for årene 1996 og 1997 ekskludere flere ydelser givet til børn end i resten af perioden Endvidere vil man stadig komme ud for enkelte børneydelser registreret under en person under 16 år i årene (<0,03%) selvom man ekskluderer ydelser med børnemarkering. Derudover vil man ekskludere et mindre antal ydelser, der fejlagtigt har fået en børnemarkering (under 2 promille for graviditetsundersøgelser), som vi dog i sagens natur ikke kan give et generelt niveau for.

10 Bilag 1: Regions-, amts- og kommunekoder

11 KODEARK PÅ TVÆRS AF REGISTRE Ark over lokale koder. Bemærk at der kan være variationer mellem registrene i anvendelsen af disse kodesæt REGION kode betydning Gyldig fra dato Gyldig til dato 1081 Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Amt kode betydning Gyldig fra dato Gyldig til dato 13 Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Grønland Færøerne Amn. Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) eksisterede fra 1. januar 1995 til 31. december 2007 og var driftsherre på sygehusene under Københavns og Frederiksberg kommuner samt Rigshospitalet. I visse sammenhænge anvendes koderne 10 eller 11 for H:S. Amn. Rigshospitalet var i en lang årrække et statsligt sygehus. I variable med angivelse af sygehusamt anvendes værdien 10.

12 Kommune kode betydning Gyldig fra dato Gyldig til dato 101 København Frederiksberg Ballerup-Måløv Ballerup Brøndbyøster-Brøndbyvester Brøndby Dragør Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Herstedernes Albertslund Hvidovre Høje Taastrup Høje-Taastrup Ledøje-Smørum Lyngby-Taarbæk Rødovre Sengeløse Store Magleby Søllerød Torslunde-Ishøj Ishøj Tårnby Vallensbæk Værløse Furesø Allerød Birkerød Farum Asminderød-Grønholt Fredensborg- Humlebæk Frederikssund Fredensborg Frederiksværk Græsted-Gilleleje Helsinge Helsingør Hillerød Hundested Hørsholm Jægerspris Karlebo Skibby Rudersdal Skævinge Slangerup Stenløse

13 237 Ølstykke Egedal Frederikssund Bramsnæs Greve Gundsø Hvalsø Køge Halsnæs Lejre Ramsø Roskilde Skovbo Solrød Gribskov Vallø Bjergsted Dianalund Dragsholm Odsherred Fuglebjerg Gørlev Hashøj Haslev Holbæk Holbæk Hvidebæk Høng Faxe Jernløse Kalundborg Korsør Kalundborg Nykøbing-Rørvig Ringsted Slagelse Skælskør Slagelse Sorø Stevns Stenlille Svinninge Sorø Tornved Trundholm Tølløse Lejre Fakse Fladså Holeby Holmegaard Højreby Lolland

14 361 Langebæk Maribo Møn Nakskov Nykøbing F Næstved Nysted Næstved Nørre Alslev Guldborgsund Præstø Ravnsborg Rudbjerg Rødby Rønnede Sakskøbing Stevns Vordingborg Stubbekøbing Suså Sydfalster Vordingborg Bornholms Regionskommune Bornholm Allinge-Gudhjem Hasle Nexø Rønne Aakirkeby Middelfart Christiansø Assens Assens Bogense Broby Egebjerg Ejby Faaborg-Midtfyn Faaborg Glamsbjerg Gudme Haarby Kerteminde Kerteminde Langeskov Marstal Middelfart Munkebo Nyborg Nyborg Nørre Aaby Odense Otterup

15 473 Ringe Rudkøbing Ryslinge Svendborg Nordfyns Sydlangeland Langeland Søndersø Tommerup Tranekær Ullerslev Vissenbjerg Ærø Vesterø Ærøskøbing Ørbæk Årslev Aarup Augustenborg Bov Bredebro Broager Christiansfeld Haderslev Gram Gråsten Haderslev Højer Lundtoft Løgumkloster Nordborg Nørre Rangstrup Rødding Rødekro Billund Skærbæk Sundeved Sydals Sønderborg Tinglev Sønderborg Tønder Vojens Aabenraa Tønder Billund Blåbjerg Blåvandshuk Bramminge Bramming Brørup Esbjerg Fanø

16 565 Grindsted Helle Holsted Ribe Varde Vejen Ølgod Aabenraa Brædstrup Børkop Egtved Fredericia Gedved Give Hedensted Horsens Jelling Juelsminde Kolding Lunderskov Nørre Snede Tørring-Uldum Vamdrup Vejle Vejle Aulum-Haderup Brande Egvad Herning Holmsland Holstebro Ikast Lemvig Ringkøbing Skjern Struer Thyborøn-Harboøre Thyholm Trehøje Ulfborg-Vemb Videbæk Vinderup Åskov Ebeltoft Galten Gjern Syddjurs Grenaa Norddjurs Hadsten Favrskov Hammel Hinnerup

17 715 Hørning Langå Mariager Midtdjurs Nørhald Nørre Djurs Odder Purhus Randers Randers Rosenholm Rougsø Ry Rønde Silkeborg Samsø Silkeborg Skanderborg Skanderborg Sønderhald Them Århus Aarhus Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Bjerringbro Fjends Hanstholm Hedensted Hvorslev Karup Kjellerup Morsø Møldrup Sallingsund Skive Spøttrup Sundsøre Sydthy Thisted Tjele Viborg Aalestrup Arden Brovst Brønderslev Dronninglund Farsø Brønderslev-Dronninglund Brønderslev Fjerritslev Frederikshavn Hadsund

18 817 Hals Hirtshals Vesthimmerlands Hjørring Hobro Læsø Løgstør Løkken-Vrå Nibe Nørager Pandrup Sejlflod Sindal Rebild Skagen Skørping Støvring Mariagerfjord Sæby Aabybro Jammerbugt Aalborg Aalborg Hjørring Aars Cristianshåb kommune Egedesminde kommune Frederikshåb kommune Godhavn kommune Godthåb kommune Holsteinsborg kommune Ivigtut kommune Jakobshavn kommune Julianehåb kommune Kangatsiaq kommune Nanortalik kommune Narssaq kommune Sukkertoppen kommune Umanak kommune Upernavik kommune Thule kommune Angmagssalik kommune Scoresbysund kommune Syd, Grønland Øst-Vest, Grønland Midt, Grønland Nord, Grønland Uden for komm. i Grønland Færøerne Island Norge Sverige Finland

19 975 Storbritannien Irland Holland Belgien Luxembourg Tyskland Frankrig Italien Portugal Spanien Østrig Schweiz Jugoslavien (tidl.) Grækenland Øvrige Europa Tyrkiet Pakistan Andre lande Polen Letland Litauen Estland Ungarn Tjekkiet Uden eller ukendt kommune

20 Bilag 2: Børneundersøgelser med børnemarkering fordelt på kommuner

21 Bilag 2. Andel af alle børneundersøgelser med børnemarkering fordelt på kommunerne.

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32