TØMMERUP KIRKEBLAD Februar 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TØMMERUP KIRKEBLAD WWW.TOEMMERUPKIRKE.DK. Februar 2013"

Transkript

1 TØMMERUP KIRKEBLAD Februar 2013 INDHOLD: Præsten Skriver; En hilsen fra Vancouver Nye medlemmer i menighedsrådet. Påskesjov for børn. Persongalleriet. Side 9 manden. Påsken i kirken. Forårskoncert med Kor Vision Nyt i Tømmerup kirke. Opskrift Cup Cake Kom og se pinsesolen danse Ungdommen i Tømmerup Kirke Derfor holder vi Pinse. Historie.

2 KIRKENØGLEN Fødsel Enhver fødsel skal anmeldes til sognepræsten inden 2 dage. Forældrenes vielsespapirer samt fødselsanmeldelser fra sygehus medbringes. Dåb Aftales med sognepræsten. Vielse Aftales med præsten, der skal forestå vielsen. Begravelse og Bisættelse Dag og klokkeslæt aftales med præsten, der skal foretage den kirkelige handling. Dødsanmeldelse samt afdødes dødsattest, dåbsattest og vielsesattest afleveres til sognepræsten i afdødes bopælssogn, eventuelt gennem bedemanden. ADD: Sognepræst Dan Petersen, Tømmerupvej 48. Tlf Fri mandag. Graver Dorte Hansen Tlf bedst tirs-fredag. Fri mandag. KIRKE- BIL Til gudstje- nester og sognearrangementer afholdt af kirken er der gratis kørsel for sognets ældre og gangbesværede. Henvendelse dagen før til: Kirkesanger Benny Chordt Hansen Tlf Tømmerup kirkeblad udgives af Tømmerup Menighedsråd. Ansvarshavende redaktør: Organist Ida Lykke Hansen. tlf Sognemedhjælper Tinne Leth Tlf bedst tirs-torsdag. Sognepræst Dan Petersen og Maibritt Lindholm, Holbækvej 76. mail: Mødedatoer for menighedsrådsmøder: alle kl Torsdag d. 28. februar Mandag d. 25. marts Torsdag d. 30. maj Torsdag d. 27. juni Torsdag d. 29. august Torsdag d. 31. oktober Torsdag d. 28. november. Menighedsrådet: Formand Thøger Birkeland Tlf Næstformand Peter Munksø Tlf Kontaktperson: Jakob Henrik West Grane tlf Kasserer Hans J. Mohnsen Bestil på telefon: Kirkeværge Ida Mohnsen Side 2 Tlf Kontaktperson Jacob Aktivitetsudvalg mm. Helle Gyldenkærne. Tlf Side 2

3 PRÆSTEN SKRIVER I det seneste jul var det igen oppe i medierne, at der på nogen skoler er ændret i nogen af vores gamle julesalmer, fordi de skal tilpasses alle skolens børn. De gamle salmer blev derfor censureret og famøse vers som En fattig jomfru sad i løn, og fødte himlens kongesøn blev taget ud. Det religiøse julepynt blev smidt ud og kirkebesøget som den årlige juleafslutning blev erstattet af en fin tale fra inspektøren. Nu kunne alle børn synge med, pynte op og så gå hjem og holde en glædelig jul. Problemet er det samme uden for skolen. For en hel del mennesker, er religion i det offentlige rum gået hen og blevet et kæmpe problem. Fortalerne for denne fjernelse af religion fra det offentlige rum bruger gentagende gange ordet tolerance. Man mener, at man er tolerant og udviser respekt for andre ved ikke at vise religion. I mine øjne er det en misforståelse af begrebet tolerance. En misforståelse, fordi det vil kræve at flertallet underkaster sig mindretallet for ikke at krænke dem. Tolerance er i mine øjne netop en forståelse af forskellen imellem os. En forståelse og en accept af at vi er forskellige. Tolerance er i mine øjne troen på, at man kan eksistere sammen side om side, selv om man ikke ligner hinanden, tror på forskellige guder, har divergerende seksuelle præferencer eller særlige traditioner eller forskrifter, man lever efter. Tolerance er vel i bund og grund accepten af forskelligheden. Jeg er nødt til at spørge: Hvorfor må religion ikke være til stede i det offentlige rum, hvis nu en masse mennesker går rundt og er religiøse? Så længe de ikke påtvinger andre et knæfald for en tro, de ikke har, er der vel ikke noget i vejen for at vise, hvem man er? Herunder hvem man tror på, hvis man tror? Det bliver en intolerance i tolerancens navn, såfremt religiøse symboler forbydes. Det bliver til et: Der er plads til alle, hvis du bare lader være at vise at du er anderledes end andre. I så fald er der jo netop ikke plads til alle. Det er en modsigelse, da tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen opfordrede religiøse og ikke religiøse mennesker om at respektere og tolerere andre menneskers opfattelser, men samtidig ville have religionen væk fra det offentlige rum. Religionen er for mange af os med til at definere den vi er. Hvis al forskellighed skal gemmes væk, så kommer vores pladser og gader til at ligne det tidligere grå Østeuropa hvor forskelligheden netop blev skjult og religionen dyrket bag lukkede døre i hjemmene. Man kan fristes til som et religiøst menneske at ville vende hele situationen om og på råbe sig at retten til at være religiøs beskyttes. Og ser vi på tolerancens foregangsmænd, forfatterne til FN s menneskerettigheder, ja så er det præcis det, der var deres udgangspunkt. I artikel 18 står: Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed: denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter. Forfatterne af FN s menneskerettigheder lægger ikke skjul på, at de tog udgangspunkt i religiøse synspunkter, da man ville beskytte verdens mindretal. Hele verdens menneskerettigheder bygger på religiøse udtryk, som man altså nu skal beskyttes imod. Hele kriminaliseringen af det religiøse, som i dag har fået fodfæste i vores kultur, var ikke med ved fødslen af menneskerettighedstanken. Den er først kommet ind, efter tolerancens foregangsmænd gik ud. Lad os dog nyde at folk er forskellige. Lad os nyde mangfoldigheden og vores farverige verden. Og så lad dog børnene skråle Halleluja, Halleluja. Også i skolen. Side 3 Side 3

4 EN HILSEN FRA VANCOUVER skal være helt ærlig. Det handler om dansk mad, danske skikke, dansk hygge og særlige traditioner ikke mindst ved juletid, og man skal ikke blive præst et sted som her, hvis man ikke kan være med ved den årlige Frikadellekonkurrence eller til kroaften med højt belagt smørrebrød. Til gengæld har man en glad og positiv menighed, som ikke ved alt det gode, de kan gøre for deres præst. Lyden af latter fik mig her til morgen til at tænke på Tømmerup midt i juletravlheden fik jeg lovet at skrive om livet i Vancouver til kirkebladet, så da latteren kaldte tanken frem igen, vidste jeg, at nu er det tid. Den 16. september 2012 blev jeg indsat som præst ved Den danske Kirke i Vancouver, og kirken var en stor summen af forventning og glade ansigter. Klokken, som ringer før gudstjenesterne her i kirken, er en gave fra min barndomskirke i Skovshoved i forbindelse med, at man i firserne solgte den gamle kirke i det indre Vancouver og byggede en ny ved siden af det danske plejecenter i Burnaby. Det var altså den klokke, som havde ringet ved min dåb og min konfirmation, som nu ringede et nyt livskapitel ind. Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK) sender præster til danske menigheder mange steder i verden, 53 i alt inklusive menighederne i Sydslesvig. Mange af menighederne er midlertidige, for så vidt danskere rejser ud i nogle år (f.eks. til Bruxelles) og har brug for kirkelig betjening, mens de er ude, mens andre, som mange af dem, der flytter til Canada, slår sig ned for at blive landets borgere på godt og ondt, men mange opdager, at vi positivt kan noget med kirke og folkelighed i Danmark, som man ikke finder i mange andre kulturer. Meget af det, som sker i en dansk kirke i udlandet, har mere med det at være dansk end med det at være kirke at gøre, hvis man nu Næsten alt er anderledes og så alligevel ikke: Første og tredje gudstjeneste hver måned er på dansk og resten på engelsk, men det har bare ikke passet her i efteråret, hvor jeg blev indsat tredje søndag i september, vi havde høstgudstjeneste første søndag i oktober, Allehelgen første søndag i november og familiegudstjeneste tredje søndag i advent. Det er blevet til en del gudstjenester med det meste på engelsk og så et par salmer og en læsning på dansk, og juleaften er der det stadige dilemma, om der skal være mere end een salme på engelsk, når nu der er en læsning og prædiken på engelsk, og de gamle danskere og nogle af deres børn kommer for at synge de dejlige danske julesalmer. I anden, tredje og fjerde generation bliver det danske efterhånden glemt de gamle kom jo herover for at blive canadiere, så det er vel ikke urimeligt, at deres efterkommere rent faktisk er blevet det, selv om de holder ved slægtens måde at være kirke på. I dette skoleår er der ingen konfirmander, og jeg må tilstå, at det passer mig ret godt, fordi der har været så meget andet at vænne sig til. Konfirmanderne kommer ofte langvejs fra, måske er køreturen til kirken en time til halvanden (det er en tur fra Tømmerup til København for at komme til præst!), så undervisningen foregår som regel i weekenden, og så hjælper konfirmandforældrene med at sørge for mad til at få lærdommen til at glide ned. Undervisningen foregår på engelsk, for det er det sprog, alle konfirmanderne kan, og når de Side 4

5 unge har haft en god oplevelse til præst, er det ikke usædvanligt, hvis de bor indenfor en halv times køretur fra kirken, at kirkegangen fortsætter fra tid til anden. Der er meget andet at se til, for een gang om måneden har vi kirkefrokost, een gang morgenmad inden gudstjenesten, og der er selvfølgelig kaffe med de frivilliges hjemmebag efter hver eneste gudstjeneste. Frivillige tager sig også af at gøre kirken klar til gudstjeneste og ringe og læse ind- og udgangsbøn, og kirken har hele tre frivilligforeninger, den ene støtter fortrinsvis børnearbejdet, mens de andre giver de penge, de får ind, direkte til kirken. Vi kan som folkekirkemedlemmer næsten ikke forestille os, at kirken er noget, man skal tjene penge til, men her bliver beløbet jo ikke indkrævet over skatten, så det er nødvendigt at gøre noget for at få økonomien til at køre. Medlemskontingentet er nogenlunde til at betale for alle, og der er også en del gamle danskere, som får det månedlige kirkeblad uden at være medlemmer af kirken. Man kan vælge at give penge til kirkebladet, at give ved gudstjenesterne eller sende en check eller komme til et af de mange arrangementer og bruge penge der, hvis man vil bidrage til kirken. Nogle gange er vi også heldige at arve noget fra trofaste medlemmer. Desuden har vi arbejdsdag ved kirken mindst et par gange om året, så vi kan få gjort hovedrent og klippet buske og den slags. Noget af det, vi arver mest af, er ikke penge men bøger. Kirkens bibliotek er efter sigende det største danske bibliotek i Nordamerika, men da jeg kom var det tydeligt, at det var nogle år siden, der sidst var blevet sorteret i bøgerne. Nu har vi fået en ung frivillig fra Danmark, som ud over at gå til hånde med oprydning, rengøring, klokkeringning og meget mere også har en meget aktiv hånd med i at få sorteret dubletter fra og få sat romanerne alfabetisk efter forfatter, så de er til at finde. Hver måned er her Åbent Hus i kirkens store undersal, i januar var der gule ærter med flæsk, og præsten læste en historie, og i februar står den på den førnævnte frikadellekonkurrence. En gang om måneden holder vi eftermiddags-komsammen i biblioteket, og da tales der i udgangspunktet kun dansk men det kan jo smutte, når resten af livet fortrinsvis foregår på engelsk. Jeg fortæller lidt om forskellige danske personligheder (bl.a. Marie Grubbe, H.C.Andersen, Jeppe Aakjær), vi synger fra højskolesangbogen, og så skynder folk sig ellers afsted, inden det bliver myldretid, for den kræver ofte en engels tålmodighed. Tre kilometer fra kirken ligger præsteboligen i et parcelhus -kvarter fra slutningen af tresserne. I indgangsetagen er der et stort kontor og et andet stort rum, som jeg bl.a. har haft kvindeforeningen til frokost i, og på førstesalen er der en almindelig familiebolig. Ja, det vil sige, helt almindelig er den ikke, for fra køkkenet og stuen kan jeg se de sneklædte Cascades-bjerge, som er en udløber af Rocky Mountains, og det er fantastisk at opleve dem i al slags vejr og al slags lys. Om aftenen her i vinterperioden kan jeg se to-tre af de skiløbsbakker, der blev brugt ved vinterolympiaden i 2010, oplyst, så folk kan køre de 20 minutter fra downtown op at stå på ski, inden de tager hjem. Canada has been good to me, Canada har været god ved mig, siger mange af de gamle danskere. Det er et priviligeret liv her vest for bjergene, hvor der sker rigtig meget, men tempoet er til at holde ud. Der skal være tid til at læne sig tilbage, trække vejret, nyde udsigten og fortælle en god historie. Vi er vel ikke danske for ingenting! Birgitte Saltorp Side 5

6 Nye medlemmer af rådet: Mit navn er Jakob Grane, jeg er 39 år og er en af de heldige der blev valgt til menighedsrådet i Tømmerup. Jeg er født i Gentofte, startede mit liv i Tåstrup, hvorefter vi flyttede til Gundsømagle og endte i Ugerløse midtsjælland, hvor jeg boede da jeg mødte min kone Kristina. I 2006 flyttede vi til Spangsbro, hvor vi fandt vores drømmehus. Vi bor i dag sammen med vores to dejlige drenge, Kristian på 5 år og Kristoffer på 9 måneder. Jeg har i et stykke tid overvejet om jeg skulle stille op til menighedsrådet. Overvejelserne var nu ellers ikke så svære, da jeg ved at arbejdet i et menighedsråd er både sjovt og værdifuldt, hvilket jeg ved fra andre familiemedlemmer. Jeg er en mand der tager mine ting seriøst, så da jeg havde muligheden for at blive kontaktperson i menighedsrådet, var det oplagt for mig, da jeg sætter en ære i at hjælpe til med at få tingende til at køre. Jeg er oprindelig uddannet butiksslagter, men arbejder i dag som vægter i København, hvilket jeg har gjort i over 10 år. Jeg går og overvejer et nyt erhverv, da jeg trænger til at prøve noget nyt og mener det er godt at udvikle sig gennem hele livet. I min fritid er jeg et rigtigt have menneske, samtidig løber jeg en del. Mit navn er Peter Munksø, og jeg er kommet i menighedsrådet her ved opstillingsmødet. Jeg er gift med Helle og vi har to drenge på 8 og 14 år. Vi er tilflyttet Kalundborg i 2006 fra Silkeborg og Helle er således kommet tilbage til Øen - som vi kalder den i Jylland, og svigermekanikken boede her, da vi ankom - så det var ikke så ring endda med familie her. Jeg arbejder i Folkeskolen her i Kalundborg kommune, og mine hovedfag på lærerseminariet var sløjd og Kristendomskundskab/religion. I Silkeborg var vi tilknyttet Oasefælleskabet, som er på folkekirkelig grund, så det var naturligt for os at komme i en kirke her i kommunen, som havde en troende præst og en menighed, der aktivt bakkede op omkring præsten. Vi har fra første færd følt os velkommen i Tømmerup kirke, og denne dejlige landsbykirke faldt vi for med det samme for - så selv om jeg bor i Trøjeløkke og i Raklev sogn, fandt jeg det naturligt at løse sognebånd til Tømmerup kirke. Jeg ser det som min opgave, at støtte op omkring ungdomsgruppen og være med til at gøre Tømmerup kirke synlig i vores landsdel og arbejde for at børnefamilier kan deltage i det gudstjenestelige fællesskab - så små som store børn kan rummes i kirken. Det er mit ønske at menigheden fortsat må opleve Tømmerup kirke som et Guds og fredens hus - hvor både unge og gamle kan samles på tværs af generationerne og vi må opleve vækst i de kommende år. Jeg vil afrunde dette indlæg med et vers fra Salme 323 i Den Danske salmebog: Vi er Guds hus og kirke nu bygget af levende stene, som under kors med ærlig hu troen og dåben forene; var vi på jord mer end to, bygge dog ville han og bo hos os i hele sin vælde. (Grundtvig) Side 6

7 Sjov for børn: Find det rigtige svar og send en mail til: Så er du måske den heldige vinder af et påskeæg. Send dit svar senest Fredag d. 22. marts Sidste konkurrence blev vundet af: Anna Herlyng Elmeskov og Jeppe og Mette Petersen. Side 7

8 Persongalleriet Efter i sidste nummer af kirkebladet at have portrætteret Israels store konge David følger nu fortællingen om hans søn, en anden af Israels store konger, den vise Salomo. Kong Salomo finder vi i Det Gamle Testamente. Han er kendt for to ting: sin store rigdom og sin store visdom. Det er også ham, som bygger Templet i Jerusalem, og under ham bliver Israel endnu rigere og mere betydningsfuldt, end det var under hans far, Kong David. Salomo er kong Davids yngste søn, som han får med Batseba. Batseba er kun en blandt mange hustruer, og hendes søn står ikke i første række til at arve tronen. Men hun får den aldrende David overtalt med list, og Salomo bliver konge efter Davids død. Kong David får ikke lov af Gud til at bygge Templet, fordi han har blod på hænderne. I Salomos tid er der til gengæld fred og velstand, og Gud lader Salomo opføre det store Tempel i Jerusalem. Templet bliver det eneste sted, hvor man fra da af må dyrke Gud med ofringer. I Første Kongebog kapitel 6 kan man læse om opførelsen og den ekstravagante udsmykning af Templet. Kong Salomo er som nævnt kendt for sin visdom. Den får han ifølge Første Kongebog kap. 3, da han som ung konge i en drøm møder Gud, som lader ham bede om, hvad han vil. Salomo beder om et lydhørt hjerte og evnen til at kende godt fra ondt, så han kan herske retfærdigt over Israel. Det ønske falder i Guds smag, og Salomo får, som han beder om. Oveni købet bliver han belønnet med stor rigdom og ære. Bibelen fortæller om Salomos visdom bl.a. ved, at Prædikerens Bog, Højsangen og de mange ordsprog, som står i Ordsprogenes Bog, er tillagt ham. Første Kongebog fortæller også om, hvordan den vanvittigt rige og kloge Dronning af Saba opsøger Salomo og prøver ham med gåder, som han løser uden problemer. Og så er fortællingen om Salomos snu og kloge dom mellem to kvinder der slås om samme barn, en af de mest kendte historier fra Det Gamle Testamente. Læs mere om Salomos dom her. Side 8

9 Persongalleriet side 9 manden Retfærdighedens kongedømme Salme 72 Som sin far David var Salomo, fortæller Bibelen, en mand, der holdt af smukke kvinder, og han gifter sig med ikke mindre end tusinde af dem. De er ikke alle israelitter, der dyrker Gud Herren, nogle af dem er også fra fremmede folk og har derfor fremmede guder. Den slags ægteskaber har Gud egentlig forbudt, fordi mænd, der elsker, kan være nemme at lokke til ting. Og Salomo bliver da også svag i troen på Gud Herren og begynder at dyrke sine hustruers guder ved siden af. Gud bliver vred og fortæller Salomo, at hans slægt skal miste herredømmet over Israel. For hans fars Davids skyld skal det dog ikke ske i Salomos egen levetid. Efter Salomos død bliver riget splittet, og det er på mange måder begyndelsen til enden for folket. Israel bliver aldrig igen hvad det var. Salomo er en glitrende figur i Det Gamle Testamente: Rig, klog og med kvindetække. Men i sidste ende er det vigtigste ved Salomo som ved de øvrige skikkelser i Bibelen - at det er Gud, som har givet ham alt, hvad han har og kan. O Gud, hjælp kongen til at dømme, som du dømmer, og hans søn til at opøve gudsfrygt. 2 Hjælp ham til at dømme dit folk retfærdigt og respektere den fattiges ret. 3 Da skal velstand blomstre i bjerge og bakker, og retfærd skal vinde frem. 4 Hjælp ham at forsvare de fattige og svage og slå hårdt ned på deres undertrykkere. 5 Må folket tilbede dig, så længe solen står på himlen, og så længe månen skinner om natten, fra slægt til slægt. 6 Må hans herredømme være mildt og velgørende som en forårsbyge over græsset - som regn, der vander jorden. 7 Må hans regeringstid være præget af fred, og må retfærdighed blomstre i hans rige, så længe månen lyser. 8 Må hans kongedømme nå fra hav til hav - fra Eufratfloden til jordens ender. 9 Ørkennomaderne skal bøje sig, hans fjender skal falde næsegrus til jorden for ham. 10 Kongerne fra rigerne langs Middelhavets kyst - kongerne fra Tarsis og øerne deromkring, ja helt fra Saba til Seba - skal alle komme med gaver. 11 Alle vegne fra skal kongerne komme og bøje sig for ham, og de skal alle love ham troskab. 12 Han vil føre de hjælpeløses og fattiges sag, når de søger hans hjælp; for de har ikke andre til at hjælpe sig. 13 Han viser medynk over den svage, han frelser den fattige. 14 Han befrier dem fra vold og undertrykkelse, for deres liv er dyrebart for ham. 15 Han skal leve længe, og Sabas guld skal gives ham som gave. Folket skal bede for ham og velsigne ham. 16 Kornet skal høstes mangefold i landet - også på højlandets sletter. Der skal være overflod som i Libanon, menneskevrimlen i byerne skal være frodig som markens græs. 17 Velsignet være hans navn. Hans navn skal æres, så længe solen skinner; og alle skal velsignes af ham, ja alle folkeslag skal prise ham. 18 Priset være Herren, Israels Gud, som alene handler så underfuldt! 19 Evigt velsignet være hans navn! Må hans herlighed opfylde hele jorden! Amen, amen! 20 Her slutter Davids, Isajs søns, bønner. Side 9

10 Det sker i Tømmerup Kirke KorVision er et rytmisk kor, der holder til på Musisk Skole i Kalundborg. 50 sangere der brager igennem med sangglæde, energi og nærvær. Repertoiret er nyere rytmisk musik - både dansk og udenlandsk. Under ledelse af dirigent Rikke Bjerring og pianist Rasmus Kjær arbejder KorVision med improvisation og rytme, så man vil opleve en koncert hvor nuet, fortællingen og energi er i fokus. Denne aften er også afskedskoncert for korets dirigent. 2. SØNDAG I MÅNEDEN GUDSTJENESTE FOR ALLE MED SMÅBØRNSPASNING. FØRSTE GANG SØNDAG D. 10. MARTS Side 10

11 KOM OG SE PINSESOLEN: Tunger af ild. Ifølge pinseberetningen i Bibelen dalede tunger af ild ned på disciplene Grundopskrift på cupcakes: 125 g smør 125 g sukker 125 g mel 2 æg ½ tsk salt ½ tsk vanille ½ dl mælk 1 tsk bagepulver Fremgangsmåde: Opvarm ovnen til 200 grader og gør dine cupcake forme klar. Smelt smørret og rør mælken i. Pisk æggene i et ad gangen. Bland mel, sukker, salt, vanille og bagepulver i en anden skål. Hæld væsken i lidt ad gangen og rør dejen til den er helt jævn og glat. Bland dine ønskede smagsvarianter i. Hæld dejen i cupcake forme og bag min. Frosting til Cupcakes: 200 g smør 200 g flormelis vanille smagsvarianter f.eks. frugtfarve, frugtsaft, kokos, citron, kaffe eller hvad du har lyst til. Fremgangsmåde: Lad smørret stå til det har fået stuetemperatur. Sigt flormelis i og tilsæt vanille. Pisk med en elpisker indtil frostingen er hvid, let og skummende. Tilsæt dine smagsvarianter. Det er vigtigt at smørret har den rette temperatur ellers kan du ikke opnå den rette konsistens. Det er desuden meget vigtigt, at dine cupcakes er kølet helt af inden du pynter dem med frosting. Ellers vil frostingen smelte ned af kagen, og du kan ikke få et flot resultat. Når frostingen er lagt på selve cupcaken sættes tungerne på. Det er blot rødt sukker sat på små stykker skumfiduser. Søndag d. 19 maj kl Ved Tømmerup Kirke. Vi starter med at synge I østen stiger solen op. Derefter er der morgenbord i konfirmandstuen. Kl går vi til Gudstjeneste v/dan Petersen Side 11

12 Ungdomsgruppen starter igen. Søndagens højmesse med Grundsvigssalmer, prædiken og almindelig altergang er, må vi erkende, ikke skabt til den helt unge generation. Hvad nogen finder smukt og godt ved søndagens højmesse, finder andre kedeligt. Med den erkendelse starter e ny ungdomsgruppe op i Tømmerup kirke. Den startes op af Kian Hickman, der var med i kirkens tidligere ungdomsgruppe De Unge Disciple. De unge disciple er nu alle i tyvene og er spredt for mange vinde, men Kian, der stadig bor i Kalundborg, ønsker at give det videre som han selv fik engang. Fredag 8. februar mødtes gruppen første gang. Godt tyve unge startede aftenen med fælles spisning og fik derefter et oplæg ved mig. Herefter gik de i mindre grupper, hvor oplæggets emne som denne aften var tilgivelse blev diskuteret. I de mindre grupper bliver man i stand til at lukke lidt mere op og det er rart at høre, at andre måske går rundt med de samme problemer som os selv. Efter snakken i de små grupper var der gudstjeneste klokken halv ni. En Taizé gudstjeneste, der er åben for alle der lyst til lidt indre fordybelse eller til fred og ro. Taizé gudstjenester har ingen prædiken, men en læsning fra Bibelen, stilhed og nadver. Derimellem synges nogen af de smukke Taizesalmer, der bygger på at synge den samme sætning igen og igen, så sangen næsten bliver en form for meditation og bøn. At hold gudstjeneste på den måde er modsat den trend, der ellers er in i ungdomskirke kulturen, hvor kristen rockmusik, røgmaskiner og sms ellers har domineret. Det er mit indtryk, at en stille gudstjeneste giver de unge mere end en larmende. Larm har de rigeligt af i hverdagen, og når først mobilerne er slukkede og man får lov at sidde i ro og fred uden at skulle nå noget, så sænker roen sig og de dybere spørgsmål får lov at trænge sig på. Vejrtræningen bliver stille og med gentagelsen af den samme sætning igen og igen, ja så kan man helt glemme at man synger mens man tænker. Det er ikke kun religiøse tanker der bliver tænkt, men også de ting, der trænger sig på i daglig livet. Gudstjenesten tog omkring en times tid, og derefter afsluttedes aftenen med the, kaffe og kage i konfirmandstuen. Det er mit håb med ungdomsgruppen, at de unge kan danne nye, givende bånd. At der kan oprettes nye venskaber og tillid. Vi vil så vidt muligt forsøge at lægge aftnerne på den første fredag i måneden og alle, også de, der ikke lige bor i sognet, er velkomne. Man skal helst være i konfirmationsalderen for at få noget ud af aftnerne, men som sagt er gudstjenesten åben for alle. Side 12

13 Derfor holder vi pinse. Når kirken holder pinse, fejrer den samtidig Helligåndens tilstedeværelse i mennesket. Helligånden er en tolk, som gør det muligt at høre og forstå Jesu ord Evangeliernes forkyndelse Pinsen er altså kort fortalt glædesfesten for Helligåndens tilstedeværelse i mennesket. Pinsen er nok den mest oversete af højtiderne. Det kan skyldes, at mange har svært ved at forstå, hvilket fænomen Helligånden er. Pinsen er altså festen for Helligåndens komme, som falder 50 dage efter påske. Ordet pinse kommer af det græske ord pentekoste, som betyder den halvtredsindstyvende. Pinse er efter jul og påske kirkens tredje store højtid. Her fejres det, at Helligånden kom som ildtunger til disciplene, og gjorde dem i stand til at tale på alle sprog, så de kunne gå ud i verden og fortælle om Jesus til alle folkeslag. De fortæller Lukas i apostlenes gerninger kapitel 2. Pinsen er også den kristne kirkes begyndelse. Derfor kaldes pinsen også for kirkens fødselsdag. Fortællingen om pinseunderet betyder, at Gud igen var til stede i verden. Ligesom Gud før var til stede i sin søn, Jesus, er Gud det nu gennem sin ånd. Det fællesskab, der opstod omkring Jesus, da han levede på jorden, døde og opstod, skulle nu udbredes til hele verden.den jødiske pinsefest Oprindeligt er pinsen en jødisk fest, der markerer den jødiske påskes afslutning, og minder om den pagt Moses indgik på Sinai bjerget, hvor han fik lovens tavler. Den jødiske pinsefest er samtidig en høstfest, som blev fejret med valfart til Jerusalem. Derfor var der altid jøder fra mange folkeslag i Jerusalem til pinse. Kirken har overtaget festen, og givet den sit eget indhold, nemlig fejringen af Helligåndens komme til verden. I Danmark forbinder mange højtiden med N.F.S. Grundtvigs pinsesalmer. Især i salmen I al sin glans nu stråler solen, (Salmebogen nr. 290), hvor Helligåndens komme sammenlignes med sommerens komme i den danske natur. Bibelen beskriver Helligånden som tolk. Den danner sammen med Faderen og Sønnen Treenigheden, som gør det muligt for mennesker at høre og forstå Jesu ord, ligesom det for disciplene blev muligt at udbrede ordet, dengang Helligånden første gang viste sig for dem. Disciplene havde siden afskeden med Jesus, da han for til himmels - det kirken fejrer Kristi Himmelfart, været mismodige og uden energi. Men så kom Helligånden, og de blev fyldt med dens kraft og kunne med fornyet styrke gå ud og forkynde evangeliet. Netop fordi, at disciplene nu blev i stand til at forkynde evangeliet på alle sprog blev kirken hele verdens og derfor er netop pinsen kirkens fødselsdag. Julens billede er barnet i krybben, hyrderne og stjernen. Påsken har korset og den tomme grav. Men hvilket billede har pinsen? Helligånden er ofte blevet sammenlignet med vinden. Man kan ikke se vinden, men man kan se, hvad den gør: Får træet til at svaje og håret til at blafre. Helligånden skal således sørge for, at Guds ånd, vilje og ord er altid og alle steder, hvor det er Gud selv, som er tilstede, og de forskellige situationer og udtryk viser hans store mangfoldighed. Pinsen udtrykker, at Helligånden "daler" ned og bliver blandt menneskerne, nu hvor Jesus ikke er i blandt dem. Duen er derfor et andet yndet billede på Helligånden - især i kunstens verden, fordi duen er et gammelt bibelsk symbol på en budbringer. I Det Gamle Testamente var det duen, der vendte hjem med olivengrenen til Noah på arken i Første Mosebog. I Det Nye Testamente døber Johannes Døber Jesus i Jordanfloden, hvor Helligånden daler ned over Jesus som en due. Side 13

14 Side 14 HISTORIE: Opfinderen fra Tømmerup fortsat fra sidste kirkeblad Havde drejeren haft penge, så er der nok nogen der kunne sige hvor højt han kunne have nået. Økonomien ser ud til flere gange at havde været i vejen. Han satte på et tidspunkt en annonce i avisen hvor han skrev, at han blot manglede en stabel specier, så ville man straks se ham flyve. Men han fik aldrig pengene til virkelig at kunne fordybe sig i sine opfindelser og opfinderen var naiv. Ikke blot tog krigsminister Madsen formentlig æren for drejerens opfindelse af rekyl geværet, men sønnen Niels Nielsen fortalte at de i barndomshjemmet ofte havde fået besøg af en tysker, en hr. Baumgarten fra København. Han var ingeniør og arbejdede vist nok på B&W. Han var i en periode ofte forbi Kaastrup uden nogen egentlig grund anden end at ville hilse på. Han talte tit med opfinderen og diskuterede hans papirer. Hvad han egentlig ville vidste sønnen ikke, men han husker at pludselig en dag var hans far begyndt at forbande tyskeren langt væk, formentlig fordi han havde luret nogen af hans opfindelser af. Mens opfinderen ikke fik råd til at eksperimentere med flyvemaskiner, brugte han i stedet hans raketmotor på en motorvogn, som han fik lov at udstille på verdensudstillingen i København Køretøjet som også blev bragt frem af små krudteksplosioner i blycylindere havde bragt så meget uro i Tømmerup sogn, at folk havde truet med at komme efter opfinderen med høtyve for at drive ham ud af byen. Eksplosionerne skræmte både folk og kvæg i området. Han opfandt et karburator system, der bragte krudtet frem til eksplosionskammeret i små afmålte portioner. PÅ udstillingen fik han stor ros fra repræsentanter fra tekniske læreranstalter i både Danmark og i udlandet. De var alle imponerede over genialiteten i opfindelsen, men krudt var dyrt og ingen havde råd til at arbejde videre med hans bil. Drejeren fik dog 500 kroner for modellen. Han havde også en anden ting med sig p verdensudstillingen. Sønnen Niels Nielsen fortalte, at de som børn knyttede fiskegarn, som de solgte i Kalundborg. Nettet blev naturligvis knyttet med hænderne, og drejeren havde i lang tid spekuleret over, om der ikke var en måde at knytte fiskenet samme på ved hjælp af en maskine. Han havde en svag ide om, hvordan det kunne gøres og han forsøgte sig med forskellige tegninger, som alle virkede lidt kluntede. Ideen havde han, men han kunne ikke få det ud i en tegning. Han spekulerede i nætter og dage, som han altid gjorde når han mente at ideen var på vej. Han gik i gang med sit projekt, og hver en lille del til knyttemaskinen fremstillede han selv. Da han drejede på håndsvinget snurrede maskinen, men den kunne kun knytte kællingeknuder og det duede ikke til at fiske med. Igen spekulerede han, men en nat drømte han, at en af hans sønner stod ved sengen og sagde Sådan skal du gøre far og viste ham en mulig måde. Da dagen gryede, sprang han ud af sengen og gik i gang. Og nu knyttede maskinen de rigtige knuder. Sønnen huskede hvilket imponerende syn det havde været, da spoler og skytteler sprang frem og tilbage og knyttede 3000 knuder i minuttet.

15 Opfinderen fra Tømmerup fortsat : Greven fra Lerchenborg hørte om maskinen og med hans økonomiske hjælp var Tømmerups skøre drejer i stand til at stå på verdensudstillingen i København med sine opfindelser. Berlinske Tidende skrev 27. juli 1872: I den danske fiskeriafdeling må først og fremmest den ved indgangen opstillede model til en fiskenetsknyttemaskine nævnes, fordi den er en ny opfindelse, der muligvis turde være af ikke ringe praktisk værdi. Den er så meget mere interessant, som den er udført af en i maskinfaget ukyndig mand, rokkedrejer Jensen i Kaastrup pr. Kalundborg. Den forekommer både sindrig og ret fuldkommen, skønt den er udført af opfinderen selv i et råt og plumpt materiale. I alle tilfælde turde den fortjene alle sagkyndiges største opmærksomhed. : Kong Frederik d. 8., der som kronprins besøgte drejeren i Kaastrup. Efter udstillingen solgte han maskinen til Sverige for den for 3000 kroner, en formidabel sum for en fattig landsbydrejer. Og så alligevel. Kort efter blev maskinen solgt videre for kroner, penge man aldrig kom til at se noget ti i Kaastrup. Opfindelsens principper for knytning af fiskenet er gældende den dag i dag. Selvom han aldrig blev rig på sine opfindelser, og selvom byen så ham som landsbyens tosse, så var hans navn alligevel nået rundt omkring. En dag bankede det på døren og udenfor stod greven fra Lerchenborg i selskab med ingen ringere end selveste kronprinsen, den senere kong Frederik 8. Prinsen var meget interesseret i drejerens opfindelser og han lovede at tage sig af hans efterkommere. Han sørgede således for at fem af drejerens sønner blev ansat hos etaterne. Af de mange opfindelser drejeren kom på blev der i Tømmerup også snakket om hans fodermaskine Den var indrettet, så han i sin seng kunne fodre sine kreaturer ved at trykke på en knap. Det var et urværk af lodder, trisser og stænger åbnedes små magasiner i loftet over hestene, og ad en slisk løb foderet ned i krybberne. Der var flere fodermagasiner, som alle kunne fyldes op ovenfra. På samme måde havde han konstrueret en maskine, der hvis man trak den op kunne dreje en jernstang med en saltklump ind til den ene hest, som så kunne slikke lidt salt. Lidt efter drejede den så automatisk videre til næste hest og kunne blive ved, hvis man huskede at trække den op. De 3000 kroner, der trods alt kom ind på drejerens konto ved udstillingen gik til at betale gæld af, da drejeren så det som et mål at gå gældfri i graven, hvilket han gjorde 26. juli 1887 lige så fattig som han havde levet. Men på kirkegården står altså hans sten, som kirkegården passer lige så længe kirken er til. Stenen taler sit stille sprog om en mand, der trods sin gigtsygdom og fattigdom nåede at præstere det usædvanlige, uden at der siden blev plads til ham i historiebøgerne. Side 15

16 KIRKETIDER: Februar: 17.: 9.00 v. Mogens Hvidring 24.: 9.00 v. Mogens Hvidring Marts: 3.: v. Mogens Hvidring 10.: v. Dan Petersen 17.: v. Dan Petersen 24.: v. Dan Petersen 28.: v. Dan Petersen, Skærtorsdag. Middag i konfirmandlokale klokken : v. Dan Petersen, Langfredag 31.: v. Dan Petersen. Påskedag Efter gudstjenesten bydes der på kransekage og et lille glas. April: 1.: 2. Påskedag, Fællesgudstjeneste i Nyvang 7.: v. Dan Petersen 14.: 9.00 v. Mogens Hvidring 21.: v. Dan Petersen 28.: v. Mogens Hvidring Maj: 5.: 9.30 og 11.30: Konfirmation ved Dan Petersen 9.: v. Dan Petersen, Kristi Himmelfarsdag 12.: v. Dan Petersen 19.: 4.54 Dan Petersen Pinse. Se pinsesolen danse, efterfulgt af morgenbord i konfirmandstuen, samt Gudstjeneste. 26.: 10.30: v. Dan Petersen Juni: 2.: v. Dan Petersen 9.: v. Dan Petersen 23.: v. Dan Petersen 30.: 9.00 v. Mogens Hvidring Juli: 7.: INGEN GUDSTJENESTE 14.: v. Dan Petersen 21.: v. Dan Petersen 28.: v. Dan Petersen

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Prædiken til d.1. maj 2015 St. bededag. Lemvig Bykirke kl. 10.30. Konfirmation v/brian Christensen Tekster: Sl 67; Matt 7,7-12 Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække Salmer DDS 71: Nu kom der bud fra englekor Dåb DDS 448: Fyldt af glæde over

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar 712 Vær velkommen 397 Trods længsels smerte 125 Mit hjerte altid vanker 108 Lovet være du, Jesus Krist Denne hellige lektie skrives i femte Mosebog, 6,1-12.

Læs mere

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Salmer: Vejby Kirke kl 10.30: 2 Lover den Herre 309 Bøj o Helligånd 66 Lyslevende fra himmerig 441 Alle mine kilder 438 Hellig 477 Som korn 7 Herre Gud Rødding

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32. Fredag den 10. juli vil Vibeke Vang og Jan Kristoffersen sige ja til hinanden. Det sker i Roskilde Frikirke kl. 15.00. Kom og være med til denne vigtige begivenhed i Vibekes og Jans liv. Efter vielsen

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011 KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE Nr. 2 Juni, Juli, August 2011 48. årg. Det er et kirkeblad om årets konfirmation, indbydelse til udendørsgudstjeneste og med masser af nyt om navne Først

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14.

Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14. 1 Grindsted Kirke. Tirsdag d. 24. december 2013 kl. 15.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer nu til julefest.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen.

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. 1 Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14, 1. tekstrække. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Hvordan kommer man i Himlen?

Hvordan kommer man i Himlen? Hvordan kommer man i Himlen? Opgave Giv teenagerne nogle få minutters stilhed til at tænke over følgende spørgsmål: Hvis du kunne gå hen til Jesus og stille ham ét spørgsmål, som han straks ville svare

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Symboler på gravsten. og deres betydning

Symboler på gravsten. og deres betydning på gravsten og deres betydning Gravsten fortæller om menneskers liv og den tid, de har levet i. Inskriptionerne i stenene, med navnetrækket på afdøde samt fødsels- og dødsåret indhugget, vidner om de konkrete

Læs mere

Bryllup i Kirkerne i Vipperød - med ønsket om en god dag...

Bryllup i Kirkerne i Vipperød - med ønsket om en god dag... 1 Bryllup i Kirkerne i Vipperød - med ønsket om en god dag... KAN ALLE BLIVE GIFT I KIRKERNE I VIPPERØD? Der er ikke frit kirkevalg i Danmark og vi får ikke tildelt ekstra ressourcer for ekstra handlinger.

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere