TØMMERUP KIRKEBLAD Februar 2013

Transkript

1 TØMMERUP KIRKEBLAD Februar 2013 INDHOLD: Præsten Skriver; En hilsen fra Vancouver Nye medlemmer i menighedsrådet. Påskesjov for børn. Persongalleriet. Side 9 manden. Påsken i kirken. Forårskoncert med Kor Vision Nyt i Tømmerup kirke. Opskrift Cup Cake Kom og se pinsesolen danse Ungdommen i Tømmerup Kirke Derfor holder vi Pinse. Historie.

2 KIRKENØGLEN Fødsel Enhver fødsel skal anmeldes til sognepræsten inden 2 dage. Forældrenes vielsespapirer samt fødselsanmeldelser fra sygehus medbringes. Dåb Aftales med sognepræsten. Vielse Aftales med præsten, der skal forestå vielsen. Begravelse og Bisættelse Dag og klokkeslæt aftales med præsten, der skal foretage den kirkelige handling. Dødsanmeldelse samt afdødes dødsattest, dåbsattest og vielsesattest afleveres til sognepræsten i afdødes bopælssogn, eventuelt gennem bedemanden. ADD: Sognepræst Dan Petersen, Tømmerupvej 48. Tlf Fri mandag. Graver Dorte Hansen Tlf bedst tirs-fredag. Fri mandag. KIRKE- BIL Til gudstje- nester og sognearrangementer afholdt af kirken er der gratis kørsel for sognets ældre og gangbesværede. Henvendelse dagen før til: Kirkesanger Benny Chordt Hansen Tlf Tømmerup kirkeblad udgives af Tømmerup Menighedsråd. Ansvarshavende redaktør: Organist Ida Lykke Hansen. tlf Sognemedhjælper Tinne Leth Tlf bedst tirs-torsdag. Sognepræst Dan Petersen og Maibritt Lindholm, Holbækvej 76. mail: maibritt.lindholm@mail.dk Mødedatoer for menighedsrådsmøder: alle kl Torsdag d. 28. februar Mandag d. 25. marts Torsdag d. 30. maj Torsdag d. 27. juni Torsdag d. 29. august Torsdag d. 31. oktober Torsdag d. 28. november. Menighedsrådet: Formand Thøger Birkeland Tlf Næstformand Peter Munksø Tlf Kontaktperson: Jakob Henrik West Grane tlf Kasserer Hans J. Mohnsen Bestil på telefon: Kirkeværge Ida Mohnsen Side 2 Tlf Kontaktperson Jacob Aktivitetsudvalg mm. Helle Gyldenkærne. Tlf Side 2

3 PRÆSTEN SKRIVER I det seneste jul var det igen oppe i medierne, at der på nogen skoler er ændret i nogen af vores gamle julesalmer, fordi de skal tilpasses alle skolens børn. De gamle salmer blev derfor censureret og famøse vers som En fattig jomfru sad i løn, og fødte himlens kongesøn blev taget ud. Det religiøse julepynt blev smidt ud og kirkebesøget som den årlige juleafslutning blev erstattet af en fin tale fra inspektøren. Nu kunne alle børn synge med, pynte op og så gå hjem og holde en glædelig jul. Problemet er det samme uden for skolen. For en hel del mennesker, er religion i det offentlige rum gået hen og blevet et kæmpe problem. Fortalerne for denne fjernelse af religion fra det offentlige rum bruger gentagende gange ordet tolerance. Man mener, at man er tolerant og udviser respekt for andre ved ikke at vise religion. I mine øjne er det en misforståelse af begrebet tolerance. En misforståelse, fordi det vil kræve at flertallet underkaster sig mindretallet for ikke at krænke dem. Tolerance er i mine øjne netop en forståelse af forskellen imellem os. En forståelse og en accept af at vi er forskellige. Tolerance er i mine øjne troen på, at man kan eksistere sammen side om side, selv om man ikke ligner hinanden, tror på forskellige guder, har divergerende seksuelle præferencer eller særlige traditioner eller forskrifter, man lever efter. Tolerance er vel i bund og grund accepten af forskelligheden. Jeg er nødt til at spørge: Hvorfor må religion ikke være til stede i det offentlige rum, hvis nu en masse mennesker går rundt og er religiøse? Så længe de ikke påtvinger andre et knæfald for en tro, de ikke har, er der vel ikke noget i vejen for at vise, hvem man er? Herunder hvem man tror på, hvis man tror? Det bliver en intolerance i tolerancens navn, såfremt religiøse symboler forbydes. Det bliver til et: Der er plads til alle, hvis du bare lader være at vise at du er anderledes end andre. I så fald er der jo netop ikke plads til alle. Det er en modsigelse, da tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen opfordrede religiøse og ikke religiøse mennesker om at respektere og tolerere andre menneskers opfattelser, men samtidig ville have religionen væk fra det offentlige rum. Religionen er for mange af os med til at definere den vi er. Hvis al forskellighed skal gemmes væk, så kommer vores pladser og gader til at ligne det tidligere grå Østeuropa hvor forskelligheden netop blev skjult og religionen dyrket bag lukkede døre i hjemmene. Man kan fristes til som et religiøst menneske at ville vende hele situationen om og på råbe sig at retten til at være religiøs beskyttes. Og ser vi på tolerancens foregangsmænd, forfatterne til FN s menneskerettigheder, ja så er det præcis det, der var deres udgangspunkt. I artikel 18 står: Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed: denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter. Forfatterne af FN s menneskerettigheder lægger ikke skjul på, at de tog udgangspunkt i religiøse synspunkter, da man ville beskytte verdens mindretal. Hele verdens menneskerettigheder bygger på religiøse udtryk, som man altså nu skal beskyttes imod. Hele kriminaliseringen af det religiøse, som i dag har fået fodfæste i vores kultur, var ikke med ved fødslen af menneskerettighedstanken. Den er først kommet ind, efter tolerancens foregangsmænd gik ud. Lad os dog nyde at folk er forskellige. Lad os nyde mangfoldigheden og vores farverige verden. Og så lad dog børnene skråle Halleluja, Halleluja. Også i skolen. Side 3 Side 3

4 EN HILSEN FRA VANCOUVER skal være helt ærlig. Det handler om dansk mad, danske skikke, dansk hygge og særlige traditioner ikke mindst ved juletid, og man skal ikke blive præst et sted som her, hvis man ikke kan være med ved den årlige Frikadellekonkurrence eller til kroaften med højt belagt smørrebrød. Til gengæld har man en glad og positiv menighed, som ikke ved alt det gode, de kan gøre for deres præst. Lyden af latter fik mig her til morgen til at tænke på Tømmerup midt i juletravlheden fik jeg lovet at skrive om livet i Vancouver til kirkebladet, så da latteren kaldte tanken frem igen, vidste jeg, at nu er det tid. Den 16. september 2012 blev jeg indsat som præst ved Den danske Kirke i Vancouver, og kirken var en stor summen af forventning og glade ansigter. Klokken, som ringer før gudstjenesterne her i kirken, er en gave fra min barndomskirke i Skovshoved i forbindelse med, at man i firserne solgte den gamle kirke i det indre Vancouver og byggede en ny ved siden af det danske plejecenter i Burnaby. Det var altså den klokke, som havde ringet ved min dåb og min konfirmation, som nu ringede et nyt livskapitel ind. Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK) sender præster til danske menigheder mange steder i verden, 53 i alt inklusive menighederne i Sydslesvig. Mange af menighederne er midlertidige, for så vidt danskere rejser ud i nogle år (f.eks. til Bruxelles) og har brug for kirkelig betjening, mens de er ude, mens andre, som mange af dem, der flytter til Canada, slår sig ned for at blive landets borgere på godt og ondt, men mange opdager, at vi positivt kan noget med kirke og folkelighed i Danmark, som man ikke finder i mange andre kulturer. Meget af det, som sker i en dansk kirke i udlandet, har mere med det at være dansk end med det at være kirke at gøre, hvis man nu Næsten alt er anderledes og så alligevel ikke: Første og tredje gudstjeneste hver måned er på dansk og resten på engelsk, men det har bare ikke passet her i efteråret, hvor jeg blev indsat tredje søndag i september, vi havde høstgudstjeneste første søndag i oktober, Allehelgen første søndag i november og familiegudstjeneste tredje søndag i advent. Det er blevet til en del gudstjenester med det meste på engelsk og så et par salmer og en læsning på dansk, og juleaften er der det stadige dilemma, om der skal være mere end een salme på engelsk, når nu der er en læsning og prædiken på engelsk, og de gamle danskere og nogle af deres børn kommer for at synge de dejlige danske julesalmer. I anden, tredje og fjerde generation bliver det danske efterhånden glemt de gamle kom jo herover for at blive canadiere, så det er vel ikke urimeligt, at deres efterkommere rent faktisk er blevet det, selv om de holder ved slægtens måde at være kirke på. I dette skoleår er der ingen konfirmander, og jeg må tilstå, at det passer mig ret godt, fordi der har været så meget andet at vænne sig til. Konfirmanderne kommer ofte langvejs fra, måske er køreturen til kirken en time til halvanden (det er en tur fra Tømmerup til København for at komme til præst!), så undervisningen foregår som regel i weekenden, og så hjælper konfirmandforældrene med at sørge for mad til at få lærdommen til at glide ned. Undervisningen foregår på engelsk, for det er det sprog, alle konfirmanderne kan, og når de Side 4

5 unge har haft en god oplevelse til præst, er det ikke usædvanligt, hvis de bor indenfor en halv times køretur fra kirken, at kirkegangen fortsætter fra tid til anden. Der er meget andet at se til, for een gang om måneden har vi kirkefrokost, een gang morgenmad inden gudstjenesten, og der er selvfølgelig kaffe med de frivilliges hjemmebag efter hver eneste gudstjeneste. Frivillige tager sig også af at gøre kirken klar til gudstjeneste og ringe og læse ind- og udgangsbøn, og kirken har hele tre frivilligforeninger, den ene støtter fortrinsvis børnearbejdet, mens de andre giver de penge, de får ind, direkte til kirken. Vi kan som folkekirkemedlemmer næsten ikke forestille os, at kirken er noget, man skal tjene penge til, men her bliver beløbet jo ikke indkrævet over skatten, så det er nødvendigt at gøre noget for at få økonomien til at køre. Medlemskontingentet er nogenlunde til at betale for alle, og der er også en del gamle danskere, som får det månedlige kirkeblad uden at være medlemmer af kirken. Man kan vælge at give penge til kirkebladet, at give ved gudstjenesterne eller sende en check eller komme til et af de mange arrangementer og bruge penge der, hvis man vil bidrage til kirken. Nogle gange er vi også heldige at arve noget fra trofaste medlemmer. Desuden har vi arbejdsdag ved kirken mindst et par gange om året, så vi kan få gjort hovedrent og klippet buske og den slags. Noget af det, vi arver mest af, er ikke penge men bøger. Kirkens bibliotek er efter sigende det største danske bibliotek i Nordamerika, men da jeg kom var det tydeligt, at det var nogle år siden, der sidst var blevet sorteret i bøgerne. Nu har vi fået en ung frivillig fra Danmark, som ud over at gå til hånde med oprydning, rengøring, klokkeringning og meget mere også har en meget aktiv hånd med i at få sorteret dubletter fra og få sat romanerne alfabetisk efter forfatter, så de er til at finde. Hver måned er her Åbent Hus i kirkens store undersal, i januar var der gule ærter med flæsk, og præsten læste en historie, og i februar står den på den førnævnte frikadellekonkurrence. En gang om måneden holder vi eftermiddags-komsammen i biblioteket, og da tales der i udgangspunktet kun dansk men det kan jo smutte, når resten af livet fortrinsvis foregår på engelsk. Jeg fortæller lidt om forskellige danske personligheder (bl.a. Marie Grubbe, H.C.Andersen, Jeppe Aakjær), vi synger fra højskolesangbogen, og så skynder folk sig ellers afsted, inden det bliver myldretid, for den kræver ofte en engels tålmodighed. Tre kilometer fra kirken ligger præsteboligen i et parcelhus -kvarter fra slutningen af tresserne. I indgangsetagen er der et stort kontor og et andet stort rum, som jeg bl.a. har haft kvindeforeningen til frokost i, og på førstesalen er der en almindelig familiebolig. Ja, det vil sige, helt almindelig er den ikke, for fra køkkenet og stuen kan jeg se de sneklædte Cascades-bjerge, som er en udløber af Rocky Mountains, og det er fantastisk at opleve dem i al slags vejr og al slags lys. Om aftenen her i vinterperioden kan jeg se to-tre af de skiløbsbakker, der blev brugt ved vinterolympiaden i 2010, oplyst, så folk kan køre de 20 minutter fra downtown op at stå på ski, inden de tager hjem. Canada has been good to me, Canada har været god ved mig, siger mange af de gamle danskere. Det er et priviligeret liv her vest for bjergene, hvor der sker rigtig meget, men tempoet er til at holde ud. Der skal være tid til at læne sig tilbage, trække vejret, nyde udsigten og fortælle en god historie. Vi er vel ikke danske for ingenting! Birgitte Saltorp Side 5

6 Nye medlemmer af rådet: Mit navn er Jakob Grane, jeg er 39 år og er en af de heldige der blev valgt til menighedsrådet i Tømmerup. Jeg er født i Gentofte, startede mit liv i Tåstrup, hvorefter vi flyttede til Gundsømagle og endte i Ugerløse midtsjælland, hvor jeg boede da jeg mødte min kone Kristina. I 2006 flyttede vi til Spangsbro, hvor vi fandt vores drømmehus. Vi bor i dag sammen med vores to dejlige drenge, Kristian på 5 år og Kristoffer på 9 måneder. Jeg har i et stykke tid overvejet om jeg skulle stille op til menighedsrådet. Overvejelserne var nu ellers ikke så svære, da jeg ved at arbejdet i et menighedsråd er både sjovt og værdifuldt, hvilket jeg ved fra andre familiemedlemmer. Jeg er en mand der tager mine ting seriøst, så da jeg havde muligheden for at blive kontaktperson i menighedsrådet, var det oplagt for mig, da jeg sætter en ære i at hjælpe til med at få tingende til at køre. Jeg er oprindelig uddannet butiksslagter, men arbejder i dag som vægter i København, hvilket jeg har gjort i over 10 år. Jeg går og overvejer et nyt erhverv, da jeg trænger til at prøve noget nyt og mener det er godt at udvikle sig gennem hele livet. I min fritid er jeg et rigtigt have menneske, samtidig løber jeg en del. Mit navn er Peter Munksø, og jeg er kommet i menighedsrådet her ved opstillingsmødet. Jeg er gift med Helle og vi har to drenge på 8 og 14 år. Vi er tilflyttet Kalundborg i 2006 fra Silkeborg og Helle er således kommet tilbage til Øen - som vi kalder den i Jylland, og svigermekanikken boede her, da vi ankom - så det var ikke så ring endda med familie her. Jeg arbejder i Folkeskolen her i Kalundborg kommune, og mine hovedfag på lærerseminariet var sløjd og Kristendomskundskab/religion. I Silkeborg var vi tilknyttet Oasefælleskabet, som er på folkekirkelig grund, så det var naturligt for os at komme i en kirke her i kommunen, som havde en troende præst og en menighed, der aktivt bakkede op omkring præsten. Vi har fra første færd følt os velkommen i Tømmerup kirke, og denne dejlige landsbykirke faldt vi for med det samme for - så selv om jeg bor i Trøjeløkke og i Raklev sogn, fandt jeg det naturligt at løse sognebånd til Tømmerup kirke. Jeg ser det som min opgave, at støtte op omkring ungdomsgruppen og være med til at gøre Tømmerup kirke synlig i vores landsdel og arbejde for at børnefamilier kan deltage i det gudstjenestelige fællesskab - så små som store børn kan rummes i kirken. Det er mit ønske at menigheden fortsat må opleve Tømmerup kirke som et Guds og fredens hus - hvor både unge og gamle kan samles på tværs af generationerne og vi må opleve vækst i de kommende år. Jeg vil afrunde dette indlæg med et vers fra Salme 323 i Den Danske salmebog: Vi er Guds hus og kirke nu bygget af levende stene, som under kors med ærlig hu troen og dåben forene; var vi på jord mer end to, bygge dog ville han og bo hos os i hele sin vælde. (Grundtvig) Side 6

7 Sjov for børn: Find det rigtige svar og send en mail til: maibritt.lindholm@mail.dk Så er du måske den heldige vinder af et påskeæg. Send dit svar senest Fredag d. 22. marts Sidste konkurrence blev vundet af: Anna Herlyng Elmeskov og Jeppe og Mette Petersen. Side 7

8 Persongalleriet Efter i sidste nummer af kirkebladet at have portrætteret Israels store konge David følger nu fortællingen om hans søn, en anden af Israels store konger, den vise Salomo. Kong Salomo finder vi i Det Gamle Testamente. Han er kendt for to ting: sin store rigdom og sin store visdom. Det er også ham, som bygger Templet i Jerusalem, og under ham bliver Israel endnu rigere og mere betydningsfuldt, end det var under hans far, Kong David. Salomo er kong Davids yngste søn, som han får med Batseba. Batseba er kun en blandt mange hustruer, og hendes søn står ikke i første række til at arve tronen. Men hun får den aldrende David overtalt med list, og Salomo bliver konge efter Davids død. Kong David får ikke lov af Gud til at bygge Templet, fordi han har blod på hænderne. I Salomos tid er der til gengæld fred og velstand, og Gud lader Salomo opføre det store Tempel i Jerusalem. Templet bliver det eneste sted, hvor man fra da af må dyrke Gud med ofringer. I Første Kongebog kapitel 6 kan man læse om opførelsen og den ekstravagante udsmykning af Templet. Kong Salomo er som nævnt kendt for sin visdom. Den får han ifølge Første Kongebog kap. 3, da han som ung konge i en drøm møder Gud, som lader ham bede om, hvad han vil. Salomo beder om et lydhørt hjerte og evnen til at kende godt fra ondt, så han kan herske retfærdigt over Israel. Det ønske falder i Guds smag, og Salomo får, som han beder om. Oveni købet bliver han belønnet med stor rigdom og ære. Bibelen fortæller om Salomos visdom bl.a. ved, at Prædikerens Bog, Højsangen og de mange ordsprog, som står i Ordsprogenes Bog, er tillagt ham. Første Kongebog fortæller også om, hvordan den vanvittigt rige og kloge Dronning af Saba opsøger Salomo og prøver ham med gåder, som han løser uden problemer. Og så er fortællingen om Salomos snu og kloge dom mellem to kvinder der slås om samme barn, en af de mest kendte historier fra Det Gamle Testamente. Læs mere om Salomos dom her. Side 8

9 Persongalleriet side 9 manden Retfærdighedens kongedømme Salme 72 Som sin far David var Salomo, fortæller Bibelen, en mand, der holdt af smukke kvinder, og han gifter sig med ikke mindre end tusinde af dem. De er ikke alle israelitter, der dyrker Gud Herren, nogle af dem er også fra fremmede folk og har derfor fremmede guder. Den slags ægteskaber har Gud egentlig forbudt, fordi mænd, der elsker, kan være nemme at lokke til ting. Og Salomo bliver da også svag i troen på Gud Herren og begynder at dyrke sine hustruers guder ved siden af. Gud bliver vred og fortæller Salomo, at hans slægt skal miste herredømmet over Israel. For hans fars Davids skyld skal det dog ikke ske i Salomos egen levetid. Efter Salomos død bliver riget splittet, og det er på mange måder begyndelsen til enden for folket. Israel bliver aldrig igen hvad det var. Salomo er en glitrende figur i Det Gamle Testamente: Rig, klog og med kvindetække. Men i sidste ende er det vigtigste ved Salomo som ved de øvrige skikkelser i Bibelen - at det er Gud, som har givet ham alt, hvad han har og kan. O Gud, hjælp kongen til at dømme, som du dømmer, og hans søn til at opøve gudsfrygt. 2 Hjælp ham til at dømme dit folk retfærdigt og respektere den fattiges ret. 3 Da skal velstand blomstre i bjerge og bakker, og retfærd skal vinde frem. 4 Hjælp ham at forsvare de fattige og svage og slå hårdt ned på deres undertrykkere. 5 Må folket tilbede dig, så længe solen står på himlen, og så længe månen skinner om natten, fra slægt til slægt. 6 Må hans herredømme være mildt og velgørende som en forårsbyge over græsset - som regn, der vander jorden. 7 Må hans regeringstid være præget af fred, og må retfærdighed blomstre i hans rige, så længe månen lyser. 8 Må hans kongedømme nå fra hav til hav - fra Eufratfloden til jordens ender. 9 Ørkennomaderne skal bøje sig, hans fjender skal falde næsegrus til jorden for ham. 10 Kongerne fra rigerne langs Middelhavets kyst - kongerne fra Tarsis og øerne deromkring, ja helt fra Saba til Seba - skal alle komme med gaver. 11 Alle vegne fra skal kongerne komme og bøje sig for ham, og de skal alle love ham troskab. 12 Han vil føre de hjælpeløses og fattiges sag, når de søger hans hjælp; for de har ikke andre til at hjælpe sig. 13 Han viser medynk over den svage, han frelser den fattige. 14 Han befrier dem fra vold og undertrykkelse, for deres liv er dyrebart for ham. 15 Han skal leve længe, og Sabas guld skal gives ham som gave. Folket skal bede for ham og velsigne ham. 16 Kornet skal høstes mangefold i landet - også på højlandets sletter. Der skal være overflod som i Libanon, menneskevrimlen i byerne skal være frodig som markens græs. 17 Velsignet være hans navn. Hans navn skal æres, så længe solen skinner; og alle skal velsignes af ham, ja alle folkeslag skal prise ham. 18 Priset være Herren, Israels Gud, som alene handler så underfuldt! 19 Evigt velsignet være hans navn! Må hans herlighed opfylde hele jorden! Amen, amen! 20 Her slutter Davids, Isajs søns, bønner. Side 9

10 Det sker i Tømmerup Kirke KorVision er et rytmisk kor, der holder til på Musisk Skole i Kalundborg. 50 sangere der brager igennem med sangglæde, energi og nærvær. Repertoiret er nyere rytmisk musik - både dansk og udenlandsk. Under ledelse af dirigent Rikke Bjerring og pianist Rasmus Kjær arbejder KorVision med improvisation og rytme, så man vil opleve en koncert hvor nuet, fortællingen og energi er i fokus. Denne aften er også afskedskoncert for korets dirigent. 2. SØNDAG I MÅNEDEN GUDSTJENESTE FOR ALLE MED SMÅBØRNSPASNING. FØRSTE GANG SØNDAG D. 10. MARTS Side 10

11 KOM OG SE PINSESOLEN: Tunger af ild. Ifølge pinseberetningen i Bibelen dalede tunger af ild ned på disciplene Grundopskrift på cupcakes: 125 g smør 125 g sukker 125 g mel 2 æg ½ tsk salt ½ tsk vanille ½ dl mælk 1 tsk bagepulver Fremgangsmåde: Opvarm ovnen til 200 grader og gør dine cupcake forme klar. Smelt smørret og rør mælken i. Pisk æggene i et ad gangen. Bland mel, sukker, salt, vanille og bagepulver i en anden skål. Hæld væsken i lidt ad gangen og rør dejen til den er helt jævn og glat. Bland dine ønskede smagsvarianter i. Hæld dejen i cupcake forme og bag min. Frosting til Cupcakes: 200 g smør 200 g flormelis vanille smagsvarianter f.eks. frugtfarve, frugtsaft, kokos, citron, kaffe eller hvad du har lyst til. Fremgangsmåde: Lad smørret stå til det har fået stuetemperatur. Sigt flormelis i og tilsæt vanille. Pisk med en elpisker indtil frostingen er hvid, let og skummende. Tilsæt dine smagsvarianter. Det er vigtigt at smørret har den rette temperatur ellers kan du ikke opnå den rette konsistens. Det er desuden meget vigtigt, at dine cupcakes er kølet helt af inden du pynter dem med frosting. Ellers vil frostingen smelte ned af kagen, og du kan ikke få et flot resultat. Når frostingen er lagt på selve cupcaken sættes tungerne på. Det er blot rødt sukker sat på små stykker skumfiduser. Søndag d. 19 maj kl Ved Tømmerup Kirke. Vi starter med at synge I østen stiger solen op. Derefter er der morgenbord i konfirmandstuen. Kl går vi til Gudstjeneste v/dan Petersen Side 11

12 Ungdomsgruppen starter igen. Søndagens højmesse med Grundsvigssalmer, prædiken og almindelig altergang er, må vi erkende, ikke skabt til den helt unge generation. Hvad nogen finder smukt og godt ved søndagens højmesse, finder andre kedeligt. Med den erkendelse starter e ny ungdomsgruppe op i Tømmerup kirke. Den startes op af Kian Hickman, der var med i kirkens tidligere ungdomsgruppe De Unge Disciple. De unge disciple er nu alle i tyvene og er spredt for mange vinde, men Kian, der stadig bor i Kalundborg, ønsker at give det videre som han selv fik engang. Fredag 8. februar mødtes gruppen første gang. Godt tyve unge startede aftenen med fælles spisning og fik derefter et oplæg ved mig. Herefter gik de i mindre grupper, hvor oplæggets emne som denne aften var tilgivelse blev diskuteret. I de mindre grupper bliver man i stand til at lukke lidt mere op og det er rart at høre, at andre måske går rundt med de samme problemer som os selv. Efter snakken i de små grupper var der gudstjeneste klokken halv ni. En Taizé gudstjeneste, der er åben for alle der lyst til lidt indre fordybelse eller til fred og ro. Taizé gudstjenester har ingen prædiken, men en læsning fra Bibelen, stilhed og nadver. Derimellem synges nogen af de smukke Taizesalmer, der bygger på at synge den samme sætning igen og igen, så sangen næsten bliver en form for meditation og bøn. At hold gudstjeneste på den måde er modsat den trend, der ellers er in i ungdomskirke kulturen, hvor kristen rockmusik, røgmaskiner og sms ellers har domineret. Det er mit indtryk, at en stille gudstjeneste giver de unge mere end en larmende. Larm har de rigeligt af i hverdagen, og når først mobilerne er slukkede og man får lov at sidde i ro og fred uden at skulle nå noget, så sænker roen sig og de dybere spørgsmål får lov at trænge sig på. Vejrtræningen bliver stille og med gentagelsen af den samme sætning igen og igen, ja så kan man helt glemme at man synger mens man tænker. Det er ikke kun religiøse tanker der bliver tænkt, men også de ting, der trænger sig på i daglig livet. Gudstjenesten tog omkring en times tid, og derefter afsluttedes aftenen med the, kaffe og kage i konfirmandstuen. Det er mit håb med ungdomsgruppen, at de unge kan danne nye, givende bånd. At der kan oprettes nye venskaber og tillid. Vi vil så vidt muligt forsøge at lægge aftnerne på den første fredag i måneden og alle, også de, der ikke lige bor i sognet, er velkomne. Man skal helst være i konfirmationsalderen for at få noget ud af aftnerne, men som sagt er gudstjenesten åben for alle. Side 12

13 Derfor holder vi pinse. Når kirken holder pinse, fejrer den samtidig Helligåndens tilstedeværelse i mennesket. Helligånden er en tolk, som gør det muligt at høre og forstå Jesu ord Evangeliernes forkyndelse Pinsen er altså kort fortalt glædesfesten for Helligåndens tilstedeværelse i mennesket. Pinsen er nok den mest oversete af højtiderne. Det kan skyldes, at mange har svært ved at forstå, hvilket fænomen Helligånden er. Pinsen er altså festen for Helligåndens komme, som falder 50 dage efter påske. Ordet pinse kommer af det græske ord pentekoste, som betyder den halvtredsindstyvende. Pinse er efter jul og påske kirkens tredje store højtid. Her fejres det, at Helligånden kom som ildtunger til disciplene, og gjorde dem i stand til at tale på alle sprog, så de kunne gå ud i verden og fortælle om Jesus til alle folkeslag. De fortæller Lukas i apostlenes gerninger kapitel 2. Pinsen er også den kristne kirkes begyndelse. Derfor kaldes pinsen også for kirkens fødselsdag. Fortællingen om pinseunderet betyder, at Gud igen var til stede i verden. Ligesom Gud før var til stede i sin søn, Jesus, er Gud det nu gennem sin ånd. Det fællesskab, der opstod omkring Jesus, da han levede på jorden, døde og opstod, skulle nu udbredes til hele verden.den jødiske pinsefest Oprindeligt er pinsen en jødisk fest, der markerer den jødiske påskes afslutning, og minder om den pagt Moses indgik på Sinai bjerget, hvor han fik lovens tavler. Den jødiske pinsefest er samtidig en høstfest, som blev fejret med valfart til Jerusalem. Derfor var der altid jøder fra mange folkeslag i Jerusalem til pinse. Kirken har overtaget festen, og givet den sit eget indhold, nemlig fejringen af Helligåndens komme til verden. I Danmark forbinder mange højtiden med N.F.S. Grundtvigs pinsesalmer. Især i salmen I al sin glans nu stråler solen, (Salmebogen nr. 290), hvor Helligåndens komme sammenlignes med sommerens komme i den danske natur. Bibelen beskriver Helligånden som tolk. Den danner sammen med Faderen og Sønnen Treenigheden, som gør det muligt for mennesker at høre og forstå Jesu ord, ligesom det for disciplene blev muligt at udbrede ordet, dengang Helligånden første gang viste sig for dem. Disciplene havde siden afskeden med Jesus, da han for til himmels - det kirken fejrer Kristi Himmelfart, været mismodige og uden energi. Men så kom Helligånden, og de blev fyldt med dens kraft og kunne med fornyet styrke gå ud og forkynde evangeliet. Netop fordi, at disciplene nu blev i stand til at forkynde evangeliet på alle sprog blev kirken hele verdens og derfor er netop pinsen kirkens fødselsdag. Julens billede er barnet i krybben, hyrderne og stjernen. Påsken har korset og den tomme grav. Men hvilket billede har pinsen? Helligånden er ofte blevet sammenlignet med vinden. Man kan ikke se vinden, men man kan se, hvad den gør: Får træet til at svaje og håret til at blafre. Helligånden skal således sørge for, at Guds ånd, vilje og ord er altid og alle steder, hvor det er Gud selv, som er tilstede, og de forskellige situationer og udtryk viser hans store mangfoldighed. Pinsen udtrykker, at Helligånden "daler" ned og bliver blandt menneskerne, nu hvor Jesus ikke er i blandt dem. Duen er derfor et andet yndet billede på Helligånden - især i kunstens verden, fordi duen er et gammelt bibelsk symbol på en budbringer. I Det Gamle Testamente var det duen, der vendte hjem med olivengrenen til Noah på arken i Første Mosebog. I Det Nye Testamente døber Johannes Døber Jesus i Jordanfloden, hvor Helligånden daler ned over Jesus som en due. Side 13

14 Side 14 HISTORIE: Opfinderen fra Tømmerup fortsat fra sidste kirkeblad Havde drejeren haft penge, så er der nok nogen der kunne sige hvor højt han kunne have nået. Økonomien ser ud til flere gange at havde været i vejen. Han satte på et tidspunkt en annonce i avisen hvor han skrev, at han blot manglede en stabel specier, så ville man straks se ham flyve. Men han fik aldrig pengene til virkelig at kunne fordybe sig i sine opfindelser og opfinderen var naiv. Ikke blot tog krigsminister Madsen formentlig æren for drejerens opfindelse af rekyl geværet, men sønnen Niels Nielsen fortalte at de i barndomshjemmet ofte havde fået besøg af en tysker, en hr. Baumgarten fra København. Han var ingeniør og arbejdede vist nok på B&W. Han var i en periode ofte forbi Kaastrup uden nogen egentlig grund anden end at ville hilse på. Han talte tit med opfinderen og diskuterede hans papirer. Hvad han egentlig ville vidste sønnen ikke, men han husker at pludselig en dag var hans far begyndt at forbande tyskeren langt væk, formentlig fordi han havde luret nogen af hans opfindelser af. Mens opfinderen ikke fik råd til at eksperimentere med flyvemaskiner, brugte han i stedet hans raketmotor på en motorvogn, som han fik lov at udstille på verdensudstillingen i København Køretøjet som også blev bragt frem af små krudteksplosioner i blycylindere havde bragt så meget uro i Tømmerup sogn, at folk havde truet med at komme efter opfinderen med høtyve for at drive ham ud af byen. Eksplosionerne skræmte både folk og kvæg i området. Han opfandt et karburator system, der bragte krudtet frem til eksplosionskammeret i små afmålte portioner. PÅ udstillingen fik han stor ros fra repræsentanter fra tekniske læreranstalter i både Danmark og i udlandet. De var alle imponerede over genialiteten i opfindelsen, men krudt var dyrt og ingen havde råd til at arbejde videre med hans bil. Drejeren fik dog 500 kroner for modellen. Han havde også en anden ting med sig p verdensudstillingen. Sønnen Niels Nielsen fortalte, at de som børn knyttede fiskegarn, som de solgte i Kalundborg. Nettet blev naturligvis knyttet med hænderne, og drejeren havde i lang tid spekuleret over, om der ikke var en måde at knytte fiskenet samme på ved hjælp af en maskine. Han havde en svag ide om, hvordan det kunne gøres og han forsøgte sig med forskellige tegninger, som alle virkede lidt kluntede. Ideen havde han, men han kunne ikke få det ud i en tegning. Han spekulerede i nætter og dage, som han altid gjorde når han mente at ideen var på vej. Han gik i gang med sit projekt, og hver en lille del til knyttemaskinen fremstillede han selv. Da han drejede på håndsvinget snurrede maskinen, men den kunne kun knytte kællingeknuder og det duede ikke til at fiske med. Igen spekulerede han, men en nat drømte han, at en af hans sønner stod ved sengen og sagde Sådan skal du gøre far og viste ham en mulig måde. Da dagen gryede, sprang han ud af sengen og gik i gang. Og nu knyttede maskinen de rigtige knuder. Sønnen huskede hvilket imponerende syn det havde været, da spoler og skytteler sprang frem og tilbage og knyttede 3000 knuder i minuttet.

15 Opfinderen fra Tømmerup fortsat : Greven fra Lerchenborg hørte om maskinen og med hans økonomiske hjælp var Tømmerups skøre drejer i stand til at stå på verdensudstillingen i København med sine opfindelser. Berlinske Tidende skrev 27. juli 1872: I den danske fiskeriafdeling må først og fremmest den ved indgangen opstillede model til en fiskenetsknyttemaskine nævnes, fordi den er en ny opfindelse, der muligvis turde være af ikke ringe praktisk værdi. Den er så meget mere interessant, som den er udført af en i maskinfaget ukyndig mand, rokkedrejer Jensen i Kaastrup pr. Kalundborg. Den forekommer både sindrig og ret fuldkommen, skønt den er udført af opfinderen selv i et råt og plumpt materiale. I alle tilfælde turde den fortjene alle sagkyndiges største opmærksomhed. : Kong Frederik d. 8., der som kronprins besøgte drejeren i Kaastrup. Efter udstillingen solgte han maskinen til Sverige for den for 3000 kroner, en formidabel sum for en fattig landsbydrejer. Og så alligevel. Kort efter blev maskinen solgt videre for kroner, penge man aldrig kom til at se noget ti i Kaastrup. Opfindelsens principper for knytning af fiskenet er gældende den dag i dag. Selvom han aldrig blev rig på sine opfindelser, og selvom byen så ham som landsbyens tosse, så var hans navn alligevel nået rundt omkring. En dag bankede det på døren og udenfor stod greven fra Lerchenborg i selskab med ingen ringere end selveste kronprinsen, den senere kong Frederik 8. Prinsen var meget interesseret i drejerens opfindelser og han lovede at tage sig af hans efterkommere. Han sørgede således for at fem af drejerens sønner blev ansat hos etaterne. Af de mange opfindelser drejeren kom på blev der i Tømmerup også snakket om hans fodermaskine Den var indrettet, så han i sin seng kunne fodre sine kreaturer ved at trykke på en knap. Det var et urværk af lodder, trisser og stænger åbnedes små magasiner i loftet over hestene, og ad en slisk løb foderet ned i krybberne. Der var flere fodermagasiner, som alle kunne fyldes op ovenfra. På samme måde havde han konstrueret en maskine, der hvis man trak den op kunne dreje en jernstang med en saltklump ind til den ene hest, som så kunne slikke lidt salt. Lidt efter drejede den så automatisk videre til næste hest og kunne blive ved, hvis man huskede at trække den op. De 3000 kroner, der trods alt kom ind på drejerens konto ved udstillingen gik til at betale gæld af, da drejeren så det som et mål at gå gældfri i graven, hvilket han gjorde 26. juli 1887 lige så fattig som han havde levet. Men på kirkegården står altså hans sten, som kirkegården passer lige så længe kirken er til. Stenen taler sit stille sprog om en mand, der trods sin gigtsygdom og fattigdom nåede at præstere det usædvanlige, uden at der siden blev plads til ham i historiebøgerne. Side 15

16 KIRKETIDER: Februar: 17.: 9.00 v. Mogens Hvidring 24.: 9.00 v. Mogens Hvidring Marts: 3.: v. Mogens Hvidring 10.: v. Dan Petersen 17.: v. Dan Petersen 24.: v. Dan Petersen 28.: v. Dan Petersen, Skærtorsdag. Middag i konfirmandlokale klokken : v. Dan Petersen, Langfredag 31.: v. Dan Petersen. Påskedag Efter gudstjenesten bydes der på kransekage og et lille glas. April: 1.: 2. Påskedag, Fællesgudstjeneste i Nyvang 7.: v. Dan Petersen 14.: 9.00 v. Mogens Hvidring 21.: v. Dan Petersen 28.: v. Mogens Hvidring Maj: 5.: 9.30 og 11.30: Konfirmation ved Dan Petersen 9.: v. Dan Petersen, Kristi Himmelfarsdag 12.: v. Dan Petersen 19.: 4.54 Dan Petersen Pinse. Se pinsesolen danse, efterfulgt af morgenbord i konfirmandstuen, samt Gudstjeneste. 26.: 10.30: v. Dan Petersen Juni: 2.: v. Dan Petersen 9.: v. Dan Petersen 23.: v. Dan Petersen 30.: 9.00 v. Mogens Hvidring Juli: 7.: INGEN GUDSTJENESTE 14.: v. Dan Petersen 21.: v. Dan Petersen 28.: v. Dan Petersen