FRA DE GAMLE FÆRGESTEDER AF HENRY E PEDERSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FRA DE GAMLE FÆRGESTEDER AF HENRY E PEDERSEN"

Transkript

1 FRA DE GAMLE FÆRGESTEDER AF HENRY E PEDERSEN Uløseligt knyttet til Thy og Vester Han Herreds Historie er Beretningen om de gamle Færgesteder. Saa langt tilbage i Tiden, som der kendes skriftlige Efterretninger og Dokumenter om disse Egne, finder man omtalt Forhold vedrørende Overfartsstederne ved den krogede og bugtede Limfjord. Og dette bekræfter den Betydning, disse Steder har haft Tiderne igennem. For Beboerne i Landet mod Nordvest, der søgte bort fra den hjemlige Arne til de Syd for Fjorden liggende Egne, var det nødvendigt at forcere Fjorden, saafremt man da ikke valgte den lange og trælse Omvej over Aggertangen, der endda ikke altid var passabel. Herved kom Færgestederne til at spille en altoverskyggende Rolle og paa mangfoldige Omraader øve Indflydelse paa det daglige Liv. Naar der saas bort fra den landværts Forbindelse til Vendsyssel, var man i det øvrige Samkvem med den omkringliggende Verden afhængig af det spredtliggende og primitive Færgevæsen, der for Aarhundreder tilbage havde fundet sin Plads paa de Steder, hvor Overfarten endnu finder Sted, enten dette stadig sker med Færge eller man benytter det Bronet, som den moderne Teknik har lagt over Limfjorden. Naturbestemte har Færgestederne været fra Tidernes Morgen. Hvor Bredningerne snævredes ind, og Landet skød frem i Næs og Odder, hvor Strømmen fik en større og stridere Kraft, dér uddybedes Sejlløbet og muliggjorde Sejlads tæt ind til Kysten, og dér lagde man Færgepladserne, som paa denne Maade ofte blev placeret fjernt fra tættere Bebyggelser og ved sin øde Beliggenhed øvede et daarligt Indtryk paa de Rejsende, der var henvist til at søge ad disse Ruter. Og dette Indtryk forøgedes i de fleste Tilfælde af den daarlige Forfatning, hvori Færgemateriellet ofte befandt sig. Et Forhold, der havde sit Udspring i den Maade, hvorpaa Færgevæsenet opretholdtes. Som Kongen herskede over Rigets Vande og Strømme, var det samme Tilfældet med Færgerettighederne og de til dette privilegerede Krohold. Til Opretholdelse af dette Transportvæsen var Bønderne i de forskellige Egne ved Limfjorden af Kronen paalagt aarligt at svare Sundtold, og denne stadig rindende Indtægtskilde har gennem svundne Tider været udnyttet paa højst forskellig Maade. Enkelte af Færgerierne har i Perioder været underlagt Gejstligheden, der fra deres Domæne i de rundt omkring Fjorden liggende Klostre øvede stor Magt og Indflydelse paa Udviklingen. Til andre Tider har Kongen enten som Gave skænket Færgerettigheder til en af sine betroede Mænd, i Nødstilfælde pantsat et saadant til en af Nordjyllands velstaaende Jorddrotter eller ved Salg overdraget Rettighederne for Tid og Evighed mod en passende Sum i klingende Mønt. Ikke mindst naar det var Herremændene, der kom i Besiddelse af Færgerettighederne og fik Ret til at opkræve Sundkornet, lagde disse større Vægt paa at haandhæve deres Rettigheder end paa at opfylde deres Forpligtelser om at opretholde et brugbart Færgemateriel. Dette sidste er da ogsaa Aarsagen til, at man ned gennem Tiderne kan sanke adskillige Oplysninger om Limfjordens mange Færgesteder. Hvad der Aarhundreder igennem er udøst af Beklagelser og Harme over Færgeforholdene er ikke Smaating. Gang paa Gang møder man Besværinger ikke alene over Færgemateriellets slette Forfatning, men ogsaa over det Mandskab, der var sat til at betjene de primitive Pramme, som benyttedes ved Overfarten. Og at disse Besværinger ikke blev fremsat uden Føje, finder man bekræftet ved de mange Beretninger om Ulykker, der har tildraget sig ved Sundstederne. Mange Menneskeliv og meget Gods er her gaaet tabt, naar de fuldt lastede Færgepramme med et ikke altid helt ædrueligt Mandskab forsøgte at sætte over den stride Strøm. Besværingerne og Beretningerne om større Ulykker kunde vel til Tider lyde saa højt, at der fra Regeringen blev grebet ind og foranlediget, at de værste Mangler blev afhjulpne; Og der kendes Eksempler paa, at enkelte Egnes Bønder har nægtet at levere deres Kornskat, før Færgeforholdene blev bragt i tilbørlig Stand. Naar saadanne Tilstande kunde faa Lov at passere til langt hen i det forrige Aarhundrede, maa vel ogsaa tages i Betragtning efter hvilken Maalestok, man den Gang takserede et Menneskeliv. Og her kan der være Anledning til at fremdrage den Ligtale, som en morslandsk Præst engang holdt over en hedengangen Godsejer, og hvori Hans Ærværdighed fandt Lejlighed til at indflette, at den salige Herre har ogsaa haft sine Sorger og Prøvelser, saaledes skete

2 Dampfærgen Aggersund, der gennem en Aarrække sejlede paa Ruten mellem Han Herred og Himmerland. det en Gang, at Færgen ved Sallingsund gik under med 24 af hans fedeste Stude, ej at tale om 4 Bønder, der ogsaa druknede. Med en saadan Baggrund forstaar man bedre, at de slette Færgeforhold kunde faa Lov at passere. For de Rejsende har det utvivlsomt ogsaa tit været en Prøvelse at være henvist til at skulle benytte disse Overfartssteder, hvor Sejladsen ikke alene var afhængig af Vejr og Vind, men ogsaa af Færgekarlenes Forgodtbefindende. Ikke saa underligt, at O. H. Scheel i 1785 skrev om Limfjordens Færgesteder, at de er hverken Sommer eller Vinter saa tilforladelige, at man kan gøre nogen sikker Reisebestik paa dem. Naar Strømmen stod strid gennem de smalle Sundsteder, og Stormen piskede Bølgerne til Skum, da skulde der meget til at drive Færgekarlene i Baaden, og saa var de Rejsende henvist til at slaa sig ned i Færgekroen for at afvente bedre Vejrlig og blidere Sindelag hos Færgeprammens Mandskab, der vel til Tider, styrket af Kaffepunchenes Kraft, lod sig overtale til at trodse Elementernes Rasen - Forsøg, der som nævnt stundom resulterede i Færgens Forlis. Endnu værre stillet var de Rejsende, der startede deres Overfart fra de Sundsteder, hvor der ikke fandtes noget Krohold, og hvor Færgen ved et primitivt Signal skulde tilkaldes fra den anden Side af Sundet. I timevis kunde den Rejsende vandre frem og tilbage paa den øde Strandbred, afventende det øjeblik, hvor man fra den anden Side fik øje paa det hejste Signal eller tog Notits deraf. Og alle de nævnte Forhold har været bestemmende for, at man kan paavise, at Navnene Pinen og Plagen har været knyttet til ikke mindre end tre af Overfartsstederne i den vestlige Limfjord, nemlig Oddesund, Næssund og Sallingsund, af hvilke det sidstnævnte Sted indtil vore Dage har haft disse Tilnavne. Ikke mindst ud paa Efteraaret, naar Stormene kom farende over Fjorden, var Overfarten ubehagelig og farefuld. Men nu stundede Vinteren til, Frosten bandt Fjorde og Sunde, og selv om man længst muligt søgte at holde en Sejlrende aaben, saa kom dog det Tidspunkt, hvor dette ikke længere var muligt. Færgekarlene trak de klodsede Pramme paa Land, Isen havde dannet Bro, og Samfærdselen kunde uhindret foregaa over den blanke Isflade. En saadan Tilstand kunde være af højst forskellig Varighed. Tager man et Gennemsnit af Aarene fra 1800 til 1807, vil det ses, at Færgestederne ved Thy og Mors var islagte 70 Dage af Aaret. Det sidstnævnte Aar var det mildeste, da var Sundene kun lukkede i 16 Dage, men i 1803 var Færgeriet indstillet som Følge af Is i 106 Dage, og Rekorden hvad dette Forhold angaar skriver sig maaske fra 1804, da Strømmene var

3 islagte i 131 Dage. Da har Færgemændene ved de thylandske Sundsteder været paa Smalkost, men for Beboerne betød de islagte Fjorde og Sunde en langt lettere og billigere Transport. Overfarten ved Aggersund. Tusinde Aars Historie knytter sit Net af Begivenheder til Færgestedet ved Aggersund og Egnene deromkring. Her hvor Limfjordsstrømmen gik over de sandede Løgstør Grunde, der laa som en altid truende Hindring for Sejladsen, formidledes Samfærdselen mellem Han Herred og Slet Herred. Vel ikke mindst i Middelalderen, hvor Klostrene blomstrede frodigt ved Limfjorden, oplevede Færgestedet ved Aggersund en Storhedsperiode. Her over gik Vejen fra Børglum gennem Himmerland til Viborg - den Vej, som Knud den Hellige fulgte i 1086, da han flygtede for de oprørske Vendelboer, der forfulgte Kongen til Odense, hvor han blev dræbt i St. Albani Kirke. Tæt ved Færgestedet ligger den gamle Adelsgaard Aggersborg, der Aarhundreder tilbage var en stærkt befæstet Kongsgaard og Vogter over Sundstedet. Konger og Adelsmænd har i svundne Tider færdedes paa disse Strøg. Erik Glipping opholdt sig paa Aggersborg i 1272 og gav Privilegier til Nonnerne i det nærliggende Ø Kloster, og et Kongebrev dateret Aggersborg 1327 fortæller, at Kristoffer den Anden da maa have opholdt sig her. At indehave Privilegiet paa Færgeriet ved Aggersund har uden Tvivl gennem Tiderne været indbringende. Det ligger da ogsaa mere end fire Hundrede Aar tilbage, da vi hører, at Kongen begunstigede en af sine Tjenere med at give ham dette Privilegium. Dette skete i 1516, da Kristian den Andens Dørsvend Jens fik Brev paa Aggersund fergestedt paa den søndræ side i slætteherret met ther gard der stande, som kaldes aggersundz fergegard met een aalegard i kiilsaa... uden all tynge ther aff at giøre eller giffue swa leenge han leffuer. Denne kongelige Gunst blev ikke ringere, da Niels Klemmensen paa Aalborghus samme Aar fik Befaling til at paase, at alle Øksne, der udførtes fra Vendsyssel og Thy, skulde passere enten over Færgestedet ved Aalborg eller Aggersund, for at der til Kronen skulde svares en Afgift paa 8 Skilling dansk af hver Øksen, der til Skade for Egnenes Dyrkning førtes bort fra de nordlige Limfjordsegne, hvor der af den Grund var Mangel paa Trækkraft. Jens Dørsvend fik dog ingen lang Glæde af sit Privilegium paa Færgeriet, thi fem Aar senere fik Borgmester og Tolder i Aalborg Hans Bartholomeus Livsbrev paa Aggersunds Færgested, Aalegaard og Heltfiskeri. Af Kristian den Andens Gavebrev ser vi, at Færgeriet havde sit Udgangspunkt Syd for Fjorden - et Forhold, der først senere blev forandret. Paa den nordre Side fandtes der ikke engang Krohold, hvilket ogsaa stemmer overens med den Klage, Aggersborgpræsten Edvard Melchiorsen i 1605 udtalte om sine ringe Kaar, og hvori han anfører, at han har et stort Gæsteri, eftersom dit sund och færgested ligger strax houss, och di ansted ej kand fange plads. Og hvad var saa mere naturligt, end at baade Godtfolk og Skidtfolk søgte Ly under Præstens Tag. Først i 1737 blev der givet Bevilling til Krohold i Aggersund Kro, der tilhørte Ejeren af Aggerborgsgaard. Det er ogsaa kendt, at Aggersund har været benyttet til Udskibningsplads i det 17. Aarhundrede, da det var forbudt at udskibe Korn, andre Steder, end hvor Kongens Toldere var nærværende. Medens Trafikken mellem Aalborg og Sundby givetvis til alle Tider var langt den største og gav Grundlag for et anseligt Færgeri, indtog Aggersund dog en fremtrædende Plads blandt Limfjordens mange Færgesteder. Færgeriet her var dog ikke ene om at betjene Overfarten ved denne Indsnævring af Fjorden. Allerede Pontoppidan omtaler i sin danske Atlas fra 1769, at der fra Aggersborg til Løgstør gaaer en liden Færge, hvormed ledige Personer oversettes, men tilføjer dog, at det rette Færgested er Aggersund en halv Miil nedenfor. Denne Konkurrence til det privilegerede Færgeri maa dog have haft en vis Eksistensberettigelse, thi endnu i 1840 fandt der Overfart Sted her. I Aug. Baggesens Den danske Stat, der udkom ved denne Tid, omtales dette Forhold, idet det heri hedder, at ved Aggersborggaard kommer man i Land, naar man benytter Færgen fra Løgstør, der medbringende Personer og Gods gik over til Han

4 Paa sin Rejse til det nordlige Jylland i 1830 passerede Maleren Martinus Rørbye flere af Limfjordens Færgesteder. Fra Kunstnerens Skitsebog stammer dette Billede af Færgeforholdene ved Vildsund. (Kobberstiksamlingen). Herrederne, men det hedder videre, at denne Overfart er meget besværlig, da man paa Grunden Nord for Færgestedet maa vade et Stykke til Færgeholmen og derfra over Borreholmen til Land. Det er klart, at disse Besværligheder ikke indbød til større Trafik, og de fleste søgte derfor til Aggersund, hvor Færgen nu fandtes paa den nordre Side, men kunde tilkaldes ved Hjælp af et Signalapparat paa den søndre Side af Fjorden. Og var det ved Nattetide, man ønskede at komme nordover, kunde man i Kroen laane en Lygte og hidkalde Færgen ved Hjælp af denne. Færgetaksterne, der var gældende ved Aggersund for et Hundrede Aar siden, er slet ikke uinteressante og giver et godt Indblik i Pengenes Værdi paa den Tid. Al Betaling for Transport over Sundet skulde erlægges i Rigsbankpenge rede Sølv, og for en almindelig Rejsende og saa meget han holder og Rejseklæder skulde der erlægges 3 Skilling, hvorimod en Haandværkssvend, Tjener, Bonde eller lignende slap med 2 Skilling. Børn indtil 12 Aar kom over for halv Takst, og Børn under 2 Aar og nødlidende Personer skulde færges gratis. For en Hest og et Kreatur var Taksten 5 Skilling, et Svin og et Føl slap over for 2 Skilling, medens Faar, Lam og Kalve kunde klare det for 1 Skilling. Naar det var Befordringer, der skulde sættes over Sundet, blev det straks dyrere. Saaledes var Taksten for en Karet med Rejsetøj og Gods 2 Mark 8 Sk., en Wienervogn 2 Mark 4 Sk., en holstensk Vogn 1 Mark 8 Sk., en Arbejdsvogn med Gods 1 Mark og en Kariol 12 Skilling. Færgemanden var dog ikke pligtig til at lade Færgen gaa over, hvis der ikke var Fragt for mindst 1 Mark. Mod Slutningen af forrige Aarhundrede, hvor Overfarten endnu skete med de primitive Rofærger, var der regelmæssig Trafik over Sundet tre Gange daglig. Betydeligt bedre blev Forholdene selvfølgelig, da en lille Dampfærge afløste Rofærgen. Men stadigvæk kunde det dog i haarde Isvintre have sine Besværligheder at opretholde Forbindelsen ved det gamle Færgested. Intet Færgeri over Vejlerne. De store Bygholm og Han Vejler, der adskilte Vester Han Herred fra Hannæs, vides ikke at have været benyttet til Færgesejlads. Vel var det store Strækninger, der her skulde forceres, ved Bygholm Vejle en lille Mil, men de store Vandarealer var saa grundede, at der forefandtes Vadesteder, hvor det var muligt at sætte over med Hest og Vogn. At dette dog ikke var ufarligt, beretter Historien adskillige Eksempler paa, hvor baade Gaaende og Kørende satte Livet til paa Vejlerne, thi kom man udenfor de afstukne Vadesteder, var det vanskeligt at finde Bund under Fødderne. Hvor Lønnerup Fjord skærer sig ind ved Hou og Hovsør var Vandstanden derimod af en saadan Dybde, at Passage var umulig uden ved Hjælp af Baade. Noget organiseret Færgevæsen har dog

5 aldrig eksisteret paa dette Sted, men paa begge Sider af Fjorden fandtes der altid entreprenante Mænd, der forstod at hente sig en Ekstraskilling ved at færge Folk over det smalle Farvand og derved spare den betydelige Omvej hele Lønnerup Fjord rundt. Den sidste af disse Færgemænd var Thøger paa Odden, der lagde op for et halvt Aarhundrede siden. Hannæsboernes Færgested var Fæggesund, hvor der sattes over til Mors. Færgestedet var paa Nordsiden beliggende, hvor Hannæs fra Amtoft sender en Arm ud i Fjorden, og selve Overfarten til Fæggeklit paa Mors var ikke særlig stor, hvorimod Sejladsen dog til Tider var stærkt generet af den stride Strøm, der stod igennem dette smalle Løb og ud til Livø Bredning. Færgeriet her var vel af en vis Betydning, men ikke stor i Udstrækning, og dette havde til Følge, at Færgemateriellet var yderst primitivt. Til langt frem i Tiden fandtes der ved Færgestedet intet Krohold, hvilket bevirkede, at Præsten i Sejerslev Jens Thomsen i en Indberetning fra 1625 ligesom sin førnævnte Kollega besværede sig over alt det Gæsteri, der blev ham til Byrde. Da Søkortdirektør Jens Sørensen paa sin Milevognsrejse i 1695 kom til Fæge Sunds Færgehus for at blive sat over til Mors, fandt han dette Sted øde og forladt, og eftersom vi intet kunde have Leilighed til Lossement der, maatte vi tilbage til Amtoft Bondegaard og lossere der om Natten. Og i Provst Schades Morslandsbeskrivelse hedder det om Færgeforholdene paa dette Sted, at her er ingen Færge saa stor, at den kan indtage mere end Vognen; Hestene maa svømme over. Adskillige Ulykker har tildraget sig ved dette Færgested, hvor Færgeriet nu gennem de senere Aar er foregaaet ved Hjælp af en større Motorbaad, og det privilegerede Krosted i Fæggesund Syd har i en længere Aarrække været berømt som et godt Madsted, hvortil Folk fra hele Nordjylland valfarter for at spise Aal. Færgeriet ved Vildsund vil utvivlsomt være det, der erindres bedst af de fleste Thyboer. Der har altid været et livligt Samkvem mellem Thyboer og Morsinger, og Størstedelen heraf formidledes over Færgestedet ved Vildsund, hvor de klodsede Færgepramme først blev taget ud af Driften for godt en Menneskealder siden. Dette skete i 1905, da en mindre Dampfærge blev sat ind paa Ruten, og paa dette Tidspunkt var der forløbet godt og vel tredive Aar, siden Staten havde overtaget dette Færgevæsen. Forud herfor havde Færgeriet ved Vildsund gennem et Par Aarhundreder været i Privateje, og fra denne Periode kan der hentes adskillige Oplysninger til Færgeriets Historie. Gennem umindelige Tider var Færgerettighederne ved Vildsund og Sallingsund samlet i et Privilegium, der i 1632 var tillagt Hald Slot. Fra dette Aar kendes et Klagebrev fra Bønderne i Thy og paa Mors, der besværede sig over Færgeriet ved Sallingsund, hvor der kun var en Dreng til at betjene Overfarten, der frembød den største Livsfare for Folk og Fæ. Vi faar ved denne Lejlighed at vide, at Bønderne paa Mors aarligt svarede 8 Skp. Byg til Hald Slot for Færgens Vedligeholdelse, og Forholdene har utvivlsomt været nogenlunde de samme ved de nærliggende Færgesteder. Et halvt Aarhundrede senere forpagtede velagtbare Mand Chr. Schiøt i Glomstrup Færgerierne ved Vildsund og Sallingsund for 118 Rigsdaler aarligt, men saa skulde alt Sund-Kornet ogsaa tilfalde ham. At Bønderne ikke saa med blide øjne paa denne Færgeskat og vægrede sig ved at betale, ser man deraf, at Færgemændene ved de ovennævnte Sundsteder paa et givet Tidspunkt fik Amtmandens Tilladelse til at lade Sund-Kornet inddrive ved Execution. Da Privilegiet ved disse to Færgesteder ved et kongeligt Gavebrev i 1685 blev skænket til Ejeren af Højris, Hr. Poul von Klingenberg for dennes Indsats som Generalpostmester, og derved kom i Privateje, oprandt der en Tid, hvor det utvivlsomt for Indehaverne af Færgerettighederne gjaldt om at faa saa meget som muligt ud af disse. Sundkornet opgives ved denne Lejlighed at beløbe sig til 280 Tdr. aarligt, og denne Gave var vel nærmest tænkt som en Slags Pension til den tidligere Generalpostmester. Indehaverne af Priivilegiet beskæftigede sig ikke meget med selve Færgeriet. Dette blev gennem en Aarrække bortforpagtet. Provst Schade beretter i sin Beskrivelse af øen Mors fra 1808, at

6 Store og klodsede var de Pramme, der gennem Aarhundreder betjente Overfarten ved Limfjordens Færgesteder. Næppe mange vil genkende Færgestedet Vildsund paa ovenstaaende Billede, der skyldes Tegneren H. C. Kofoed i Illustreret Tidende Færgemændene baade ved Sallingsund og Vildsund var Fæstere - der vel som en Slags Udmærkelse havde faaet overdraget dette Hverv. Færgemanden i Vildsund havde i aarlig Løn af Privilegiets Ejer 10 Tdr. Rug og 10 Tdr. Byg, og dertil hvad han kunde fortjene ved at sætte Folk over Sundet. For dette var han forpligtet til at vedligeholde Færger og Baade, om fornødent bygge nye, og i det hele sørge for, at Materiellet var i en saadan Forfatning, at der ikke kunde gives Anledning til Klage. Men Klagerne strømmede ind fra samtlige Færgesteder ved Fjorden. Paa de ovennævnte Vilkaar var det ikke muligt for Færgemændene at præstere mere end en nødtørftig Vedligeholdelse af et i Forvejen slet Materiel - og imedens tog Privilegiets Indehaver sin fede Bid af Kagen. At det har været indbringende at være Ejer af Færgerettighederne ser man blandt andet deraf, at Vendelboen Henrik Wulf Klein fra Jerslev i 1764 maatte betale ikke mindre end 5300 Rigsdaler for Retten til Sundkornet ved Vildsund og Sallingsund, men samtidig fik han ogsaa Ret til Krohold paa begge Steder mod en aarlig Afgift af 4 Rigsdaler og mod at købe Drikkevarerne til Gæsternes Fortæring i den nærmeste Købstad. Og ca. 30 Aar senere, i 1793, solgtes de to Færgesteder ved offentlig Auktion for 7000 Rigsdaler. Om Vildsund Færgeriets Betydning for Samkvemmet mellem de to Landsdele faar man et Begreb ved at høre, at der her fandtes baade en stor og en mindre Rofærge og desuden en Baad, der kunde benyttes, naar enkelte Rejsende skulde sættes over. Rofærgerne var klodsede Pramme, der af granvoksne Rokarle blev drevet over Sundet ved Hjælp af Alen lange, bjælketykke Aarer. Gamle Færgekarle kunde berette om den Trafik, der har fundet Sted ved dette Færgeri. Naar Efteraaret stundede til og Morsingboerne drog. ud til Havet for at hente Torsk til Saltkarret, kunde der være Dage, hvor Køretøjer skulde sættes over det smalle Sund, og da var det drøjt at være Færgekarl. Men for Bønderne, der skulde sættes over og ofte maatte vente herpaa i Timevis, var Opholdet vel heller ikke, altid lige behageligt - selv om man paa begge Sider af Sundet havde en Kro at ty til. Diligencekørslen mellem Thisted og Nykøbing var saa viseligt indrettet, at Passagererne skulde sættes over ved Vildsund ved Nattetide. I saadanne Tilfælde havde man endda ofte ekstra

7 Efterhaanden afløstes Færgeprammene af Dampfærger, og vort Aarhundrede saa den moderne Teknik slaa Bro ved flere af de kendte Overfartssteder. Her sejler Vildsundfærgen en af de sidste Ture før Broens Aabning i (Aage Pedersen fot.) Mandskab til Hjælp ved Aarerne, men det var ikke altid givet, at Færgen naaede sit oprindelige Maal, men maatte søge Land, hvor Vind og Strøm førte den hen. Og var det Vintertide, hvor det kneb at forcere Sundet for Is, kunde det være en dramatisk, men langtfra behagelig Oplevelse at komme ud for. Dette faar man et fuldgyldigt Bevis for i den Skildring, som Folkemindesamleren Evald Tang Kristensen har givet af en af sine Overfarter her, og han havde dog paa sine mange Rejser været ude for ikke saa lidt af hvert. Det var i Slutningen af 1880 erne, den flittige Folkemindesamler ved Vintertide med Diligencen fra Nykøbing ankom til Vildsund Færgested midt om Natten. Her stod Færgekarlene og snakkede sammen om, hvad der var at gøre. Det var haard Vinter, og der var tyk Is paa Vandet, saa de mente ikke, de kunde føre Baaden over. Der var nok en Slags Rende, men der kunde ikke roes i den, da Isen laa fast paa begge Sider af Renden, og dog var den jo ikke til at stole paa alle Vegne.... men endelig bestemte Karlene sig dog til at gjøre et Forsøg. Vi satte os saa i Baaden eller Skibet. Jeg tror, vi var fire eller fem ialt, og saa gik Karlene paa begge Sider og lænede sig frem over Aarerne, som de havde lagt tværs over Skibet, saa de i Nødsfald, hvis de skulde synke i Isen, naar den ikke kunde bære dem, dog kunde holde sig oppe en kort Stund, indtil de kom over det farlige Sted. Det var en ret hæslig Sejlads..... Jeg sad hele Tiden med saadan Angst i mig. Af og til plumpede en af Karlene i, men holdt sig oppe ved Aaren og svang sig helt ind i Baaden, naar Revnen var for bred. Naar Baaden saa var kommet lidt længere frem, maatte han udenbords igen, og jeg maa tilstaa, det saa helt livsfarligt ud. I Sydthy og paa Thyholm fandtes tidligere adskillige Færgesteder - hvoraf de fleste dog kun havde lokal Betydning. Størsteparten af disse Færgerier er nu nedlagt, og af de tilbageværende - Overfarten ved Næssund mellem Mors og Thy og den primitive Færge fra Jegindø til Mors - har Næssundfærgeriet ført en noget tilbagetrukket Tilværelse siden Vildsundbroens Bygning. Dette Færgeri ejes og opretholdes af Postvæsenet og gennemføres med en mindre Motorfærge og Motorbaad, men har i de senere Aar periodevis været helt afbrudt, og dets fremtidige Skæbne ligger ikke helt klart. Færgestedet her hører til de ældste i denne Egn og findes nævnt langt tilbage i Tiden blandt de Steder, hvor de morslandske Bønder skulde levere deres kongelige Skattekorn.

8 Fra den Tid, der ligger forud for Thybanens Aabning i 1882, og hvor Sejladsen paa Limfjorden havde langt større Betydning for de enkelte Lokaliteter, end Tilfældet er nu, fandtes der mindre Overfartssteder ved de store Handelspladser ved Doverodde og Tambohus. Af disse var Overfarten fra Doverodde til Boddum vel den mindste, men har dog utvivlsomt haft en vis Betydning i de Tider, da Doverodde var en betydelig Handelsplads, hvor Dampskibene lagde ind og et rigt Liv pulserede i de store Pakhuse, der nu ligger øde og stille tilbage som et Minde om en svunden Storhedstid. Med Jernbanens Aabning havde Doverodde som Handelsplads faaet sit Dødsstød, og med Anlægget af en Dæmning fra Doverodde til Boddum blev det derværende Færgeri nedlagt. Ser man paa et Kort over det sydlige Thy, hvor Boddum skyder sig ud som en Halvø, forundres man ikke over, at Beboerne her i udstrakt Grad har benyttet sig af Færgefart i Samkvemmet med det omkringliggende Land. Foruden den nævnte Forbindelse til Doverodde, fandtes der fra Boddum Overfart Sted til Graugaard paa Thyholm, og paa denne Maade sparede man den lange Omvej til Thyholm ud over Draget. Dette Færgeri, der er forsvundet for en Del Aar siden, var af primitiv Karakter. Færgehuset var beliggende paa Thyholm, hvorfra Færgen paa Boddumsiden maatte tilkaldes ved Hjælp af en Stage med et Brædt paa, en Fremgangsmaade, der er velkendt fra mange andre Færgesteder. Det kunde i daarligt Vejrlig have sine Besværligheder at paakalde Færgemandens Opmærksomhed, og uden Tvivl har Boddumboerne udøst adskillig Harme over de skiftende Færgemænd, naar de gik ventende og frysende paa den øde Strand. Selv om det egentlige Færgeri nu er forsvundet, hænder det dog lejlighedsvis, at de stedlige Beboere benytter den tidsbesparende Genvej og sætter over Fjorden ved Hjælp af Baade. Som Forholdene udviklede sig ved Doverodde, saaledes gik det ogsaa ved den gamle Handelsplads og Færgested ved Tambohus. Gennem umindelige Tider fandt der herfra Overfart Sted til Jegindø, her fandtes og findes endnu en privilegeret Kro, og Stedet var Anløbsplads for flere af de Smaadampere, der besejlede Limfjorden. I sidstnævnte Henseende blev Handelspladsen ogsaa slaaet ud af Jernbanen og med Anlæget af Dæmningen til Jegindø forsvandt det gamle Færgeri, hvor Overfarten ved Aarhundredskiftet kostede 25 øre for en enkelt Person, men kun 20 øre, naar man var flere i Selskabet. Og saa ventede man gerne ved Færgestedet for at spare Femøren - for det var i de Tider, hvor selv et saadant Beløb betød noget. Tilbage ved det gamle Færgested findes nu den eneste priviligerede Færgekro i Thy, den er bekendt for sin gode Aalemad, et søgt Sted for Turister og en sidste Mindelse om det rige og pulserende Liv, der førhen har rørt sig paa Stedet. Jegindøboernes Forbindelse til Omverdenen indskrænkede sig ikke blot til Færgeforbindelsen til Thy. Fra ældgammel Tid hørte Jegindø under Kronen, og i Valdemars Jordebog nævnes, at der fandtes et kongeligt Hus paa Øen, der senere blev lagt under Ørum og i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede under Herregaarden Lund paa Mors. Fra denne Tid stammer maaske den endnu eksisterende Færgeforbindelse fra Bøløre Odde paa Jegindø til Hesterodde paa Mors. Frivilligt har Jegindøboeren ikke benyttet denne Overfart i hine svundne Dage, for da gjaldt Rejsen over Vandet Hoveriarbejde paa Herregaarden paa Mors. Frem gennem Tiderne blev denne Rute dog befærdet i mere fredelige Ærinder, helt frem til vor Tid paa yderst primitiv Maade, omgivet af en vis Romantik, naar den stærke Færgemand maatte tage Passagererne paa Skuldrene og bære dem om Bord i den lille Sejlbaad, der besørgede Overfarten og ikke havde nogen Anløbsplads, men lagde til ved den aabne Strand. Nu er Færgeoverfarten kommet ind under mere faste Former, blevet monopoliseret kan man sige, og selv om det til de fleste Tider sker med Sejlbaad, er der dog blevet anlagt smaa Anløbsbroer, hvor den primitive Færge kan tage Passagerer og Gods om Bord. For Thyholmboerne var den egentlige Udfærd til den store Verden dog Overfarten ved Oddesund, dette sagomspundne Færgested, hvis Historie gaar mange Aarhundreder tilbage i Tiden, og hvorover Thyboerens Samkvem med Vestjylland formidledes - ikke mindst i de Tider, hvor Vesterhavet strømmede gennem Aggertangen og umuliggjorde landværts Færdsel. Ude paa den yderste Spids af det forblæste Sunddrag fandtes Færgestedet til Grisetaa-Odde paa den sydligere liggende Tange, her laa den privilegerede Kro, og her havde Færgemændene deres Hus. Overfarten ved Oddesund, der har en anselig Dybde og strid Strøm, var i udpræget Grad afhængig af Vejr og Vind, ofte maatte de Rejsende bede her i flere Dage, indtil Færgemanden fandt det for godt at lade de klodsede Færgepramme gaa fra Land. Og i saadanne Stunder gik

9 Næssund Færgested har gennem Tiderne spillet en betydelig Rolle for Samkvemmet mellem Thyboer og Morsinger. (Aage Pedersen fot.) Bølgerne højt ikke alene i Sundet - men ogsaa i Kroen. En anselig Trafik er blevet formidlet over dette gamle Sundsted. Det fede thylandske Kvæg er passeret her over paa deres Vandring til det holstenske, de thyholmske Aalepiskere, der var kendt over det meste af Jylland, satte over her med samt deres rødmalede Kærrer, herover gik Vejen til de skovrige Egne i Jylland for at hente Tømmer, og i Kroen mødtes Prangere, Kræmmere og Bissere paa deres Vandring til og fra Thy. Og ude paa denne vindblæste Odde holdtes det aarlige Sunddravsmarked, der samlede Deltagere viden om fra. Paa den modsatte Grisetaa-Odde laa et mindre Hus, hvor Rejsende kunde finde et nødtørftigt Ly i paakommende Ventetid. I Folkemunde benævntes Stedet Pinen, Krohold var der officielt ikke her, men alligevel kunde der dog blandt andet faas Brændevin til Fals, hvilket Poeten Jacob Knudsen Schanderup beretter om i en Vise fra 1728, hvori det hedder: Ved Sundet findes, sagde han, en Bolig kaldet Pine, der er og en ved Salling-Land, hvor Folk kan sætte Skrine, ja, gæste der med Pak og Pik, naar Vinden blæs for længe, og Folk kan faa en liden Slik for store danske Penge. Og at Digteren med en liden Slik mener den gode danske Brændevin, faar man bekræftet længere fremme i Visen i følgende Linier: Gid Brudeparret leve, mens der er Vand i Othe-Sund, og Krattet der har Ræve, mens Piine-Folk har Brændevin, og Færgemanden Aare. Den fynske Præst Rasmus Pedersen Winther, der i 1745 aflagde et Besøg paa Vestervig Kloster, har i efterladte Optegnelser berettet om sin dramatiske Overfart ved Oddesund, der skete med den

10 Færgeforbindelsen mellem Bøløre paa Jegindø og Hesterodde paa Mors er den mest primitive i denne Del af Limfjorden. Her er Færgen under Sejlføring paa Fart mellem de to Færgesteder. (M. Østergaard fot.) største af Færgeprammene. Efter at de Rejsende, Køretøj og Hestene var blevet placeret paa Færgen og denne havde paabegyndt sin Overfart, blev en af Hestene regierlig og udsprang i Havet. Præsten blev meget bestyrtet over dette, og Hestens Ejer skreg vældigt op, medens Præstens Søn bevarede Fatningen og tog sig af Faderen, der var en Besvimelse nær. Færgekarlene tog Situationen med den Ro, som aarelang Erfaring havde givet dem, og en af Karlene henslog alt dette med Latter og sagde til den udsprungne Hest, hvilken han holdt i en Tøyel: Lyster dig icke at seyle, saa lad det nu lyste dig at svømme. Den videre Overfart forløb uden flere Uheld, men uden Tvivl har Præsten med Rejseselskab draget et Lettelsens Suk, da de satte Benene paa Thylands Jord. For Færgekarlene har det ikke været noget Særsyn, at Hesten svømmede over Sundet. Der var Tider, hvor baade Kreaturer og Heste paa denne Maade forcerede Sundstederne, hvilket ogsaa gjaldt de store Flokke af Gæs, der den Gang udførtes fra Thy. For Oddesunds Vedkommende har der paa dette Omraade været en anselig Trafik. I Midten af forrige Aarhundrede regnede man den aarlige Transport til 350 Heste, 2500 Stkr. Kvæg, Kalve, Lam og Svin og Gæs. Det turde være indlysende at saadanne primitive Færgeforhold har været i høj Grad hæmmende for Udviklingen i disse Landsdele. Kun nødtvungent begav Folk sig paa Rejse fra den hjemlige Arne, og for Fremmede maa det ofte have været en Tortur at være afhængig af disse uberegnelige Overfartssteder, hvor man tilmed kunde risikere baade Liv og Lemmer. Et stort Fremskridt blev naaet, da Rofærgerne efterhaanden afløstes af Dampfærger, men den Harme og de Beklagelser, der tidligere var udøst over de primitive Færgeforhold Limfjorden rundt, forsvandt dog ikke helt hermed. Den voksende Mekanisering, der affødte et langt livligere Samkvem mellem de enkelte Landsdele, gik langt hurtigere end Færgemateriellets Modernisering, og først i de allersidste Aar har dette Problem fundet sin endelige Løsning ved de store Brobygningsarbejder. I Landet mod Nordvest blev der inden for en meget kort Aarrække slaaet Bro ved de tre største Færgesteder. Hvor de klodsede og primitive Færgepramme Aarhundreder igennem blev drevet gennem Strømmen, der har den moderne Teknik nu spundet sit Staalnet fra Bred til Bred. Den Romantik, der før var knyttet til disse gamle Overfartssteder er en saga blott, men deres Betydning ned gennem Tiderne var af en saadan Karakter, at de stedse vil udgøre et fyldigt Kapitel i disse Egnes Historie. (Kilde: Landet mod Nordvest bd. 2, side ).

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015

FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015 FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015 Våbenskjold udarbejdet til brug for Juels Minde 1813 I 1813 byggede Niels Juel Reetz (ejer

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Oddesund Færgested Af ANDERS SØRENSEN

Oddesund Færgested Af ANDERS SØRENSEN Oddesund Færgested Af ANDERS SØRENSEN DER BLEV HER I AARBOGEN 1949 og 1950 meddelt lidt om de to Færgesteder, der danner Bindeled mellem Mors og Thy. Der skal nu i det følgende fortælles lidt om Oddesund

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891 Fra en korrespondance mellem gårdejer Peder Nielsen, Grønnemark og Rougsø m.fl. Herreders Politiret. Sagen handler om Peder Nielsens besøg hos svogeren urmager Søren Johansen, Eskerod og Peders oplevelse

Læs mere

BROERNE I NORDVESTJYLLAND AF REDAKTØR C. BRUNSGAARD

BROERNE I NORDVESTJYLLAND AF REDAKTØR C. BRUNSGAARD BROERNE I NORDVESTJYLLAND AF REDAKTØR C. BRUNSGAARD Oddesundbroen. Søndag den 15. Maj 1938 blev en af de største Dage i vor Landsdels Historie. Da aabnedes Oddesundbroen, som skaffede Thy og V. Han Herred

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Thisted og Thy i Fjendevold under Krigen 1864.

Thisted og Thy i Fjendevold under Krigen 1864. Thisted og Thy i Fjendevold under Krigen 1864. Af HENRY E. PEDERSEN. DEN 1. FEBRUAR 1864 rykkede en tysk-østrigsk Hær paa 55,000 Mand over Ejeren, og imod denne stod en dansk Hær paa 40,000 Mand ved Dannevirke.

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

Nogle Oplysninger om Aagaard Gods. VED KOMMUNELÆRER P. RØNN CHRISTENSEN, CHARLOTTENLUND.

Nogle Oplysninger om Aagaard Gods. VED KOMMUNELÆRER P. RØNN CHRISTENSEN, CHARLOTTENLUND. Nogle Oplysninger om Aagaard Gods. VED KOMMUNELÆRER P. RØNN CHRISTENSEN, CHARLOTTENLUND. Forf. takker Den grevelige Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse for økonomisk Støtte til en Række Studier vedrørende

Læs mere

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn Se originalt dokument Stempel: 1 Krone og 65 Øre Litra B Nr. 1741 Jeg underskrevne erkjender herved at være skyldig til Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved

Læs mere

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, "Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive;

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive; Kong Hans 1. Konning Hans han sidder på København, han lader de lønnebrev skrive; han var så brat at svare: "Skal jeg ind til Misen i år, jeg kan ikke ene fare." sender han dem til Nørrejylland Erik Ottesøn

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 Sag 104/2010 (1. afdeling) A/S Roskilde og Omegns Fællesbageri (advokat Jens Ahrendt) mod Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L.

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L. 1866 d. 7. decbr. blev læst: Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort Udskrift af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L Skjøde Undertegnede Selveiergaardmand Jørgen

Læs mere

Ti stille! ikke et ord til!

Ti stille! ikke et ord til! Onsdag kl. 10.00 Pacific Time, privat charterfly 00-647, afgået fra Pago-Bahatah med kurs mod XX. intet at bemærke For tusind millioner rustne skrueaksler! Jeg hader dem! Er det stadig computernes opfindere

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

KRÆN FOGED, EN THYLANDSK STUDEPRANGER

KRÆN FOGED, EN THYLANDSK STUDEPRANGER KRÆN FOGED, EN THYLANDSK STUDEPRANGER ET KULTURBILLEDE VED HENRY E. PEDERSEN. OLE TOPPENBERG, der er født i Gettrup i 1845, har til Historisk Aarbog fortalt følgende Erindringer, der særlig giver et godt

Læs mere

Ved lejeaftaler, der indgås på en dato senere end 6 uger før planlagt ankomstdato, forfalder lejen til betaling i fuldt omfang med det samme.

Ved lejeaftaler, der indgås på en dato senere end 6 uger før planlagt ankomstdato, forfalder lejen til betaling i fuldt omfang med det samme. Flytransport Du skal selv arrangere din transport til og fra Kreta og siden informere os om, hvornår du ankommer / rejser. For information om flyselskaber m.v. se vores sider med links. Vi påtager os intet

Læs mere

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn Hørd Grimkelssøns Saga Translation: Fr. Winkel Horn Index Hørd Grimkelssøns Saga................ 1 i Hørd Grimkelssøns Saga I Harald Haarfagers Dage kom de fleste Landnamsmænd til Island, fordi de ikke

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu...

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu... Meirrion, galaksens hovedstad og handelscentrum, er nu overtaget af Trebanden bestående af førende handelsfyrster... Herfra kontrolleres tilværelsen for milliarder af intelligensvæsner... Den mest ambitiøse

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Illustration fra Social-Demokraten

Illustration fra Social-Demokraten Før vedtagelsen af "Tændstikloven" i 1874 var det arbejdsmiljømæssige problem på svovlstikkefabrikkerne, som det hed dengang, fosfornekrosen, som langsom åd sig ind i kæbebenet, løsnede tænderne og smuldrede

Læs mere

Gratis Biltur til Skolen.

Gratis Biltur til Skolen. Omtale 3/1 (fuldt gengivet) Direktørskiftet ved Odsherred Slagteri. Fra og med den 31. December fratraadte Direktør P. Chr. Pedersen sin Stilling som Slagteridirektør i Nykøbing og har fra i Gaar overtaget

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks Sejlads på Tommerup Efterskole Generelt & Sikkerhedsinstruks Generelt Søfart/sejlads med TE Regler, retningslinjer og vejledning i forbindelse med sejlads på Tommerup Efterskole Efteråret 2013 Generelle

Læs mere

Beretning: Året 2013 blev et meget travlt år.

Beretning: Året 2013 blev et meget travlt år. Beretning: Året 2013 blev et meget travlt år. 2013 var året hvor fusion aftalerne stod i kø for at blive lavet. Som det er alle bekendt lavede vi to fusions aftaler, en med DGI Nordvest og en med DGI Nordjylland.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

udsagn oplevet adskilligt mere end flertallet af modige mænd. Hans eget heltemod havde fået flere alvorlige ridser de forudgående minutter.

udsagn oplevet adskilligt mere end flertallet af modige mænd. Hans eget heltemod havde fået flere alvorlige ridser de forudgående minutter. Båden 1 Kapitel 2 Monsieur Valentins hår var redt tilbage med en blanding af parfumeret hårvand og klistret blod. En næse, der virkede for stor til det smalle ansigt, trak vejret anstrengt, mens han forsøgte

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Forhindringsløbene i Vestjylland. En Samtale mellem Fodermester Kaj Munk og Chauffør Poul Wilde

Forhindringsløbene i Vestjylland. En Samtale mellem Fodermester Kaj Munk og Chauffør Poul Wilde Forhindringsløbene i Vestjylland. En Samtale mellem Fodermester Kaj Munk og Chauffør Poul Wilde Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat.

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Omtale 1/3 (fuldt gengivet) Nykøbing finansielle Stilling. Borgmesteren oprullede et mørkt Billede af Kommunens Økonomi og foreslår sluttelig

Læs mere

OVERSIGT OVER REGLER I GRUNDSPILLET OG UDVIDELSER

OVERSIGT OVER REGLER I GRUNDSPILLET OG UDVIDELSER OVERSIGT OVER REGLER I GRUNDSPILLET OG UDVIDELSER Denne oversigt inkluderer alle udvidelserne i Carcassonne Big Box 2, samt TÅRNE og den seneste udvidelse, BROER, BORGE OG BASARER, som er udgivet i 2010.

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 17. september 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 17. september 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 17. september 2015 Sag 143/2014 (1. afdeling) Boet efter A, Boet efter B og C (advokat Dorthe Østerby for alle, beskikket) mod D (advokat Paul Björn, beskikket) I tidligere

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

INDHOLD. 17 Bedstemor Ands æg. 18 100 magiske døre. 19 To ure. 20 Send more money. 21 Minen. 22 Andersens børn. 23 Missionæren. 24 Træer på stribe

INDHOLD. 17 Bedstemor Ands æg. 18 100 magiske døre. 19 To ure. 20 Send more money. 21 Minen. 22 Andersens børn. 23 Missionæren. 24 Træer på stribe INDHOLD 5 Trolden ved broen 6 Konen med æggene 7 Abdallahs hjælp 8 Cigaretskodderne 9 Bennys badekar 10 Landmandens ekspropriering 11 Den mindre kvikke tjener 12 Edderkoppen 13 Ræven, hønen og majskolben

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

BIBLIOTEKSVÆSENET AF N. GRØNKJÆR

BIBLIOTEKSVÆSENET AF N. GRØNKJÆR BIBLIOTEKSVÆSENET AF N. GRØNKJÆR Et Rids af Udviklingen gennem Tiderne. For ca. 150 Aar siden gik der en Bølge af Begejstring for Fremskridt og Oplysning hen over Landene, ogsaa over Danmark. Den gav sig

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere